1996 BTL 115 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM EN REJSEGARANTIFOND NR L 115 1996-97, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar

herpå

Ministeren bedes kommentere vedlagte henvendelse fra Idrættens Fællesråd af 23. april 1997. (Henvendelsen er optrykt nedenfor).

Svar

Der er ved lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til den gældende lov om en rejsegarantifond om, hvilken rejsearrangørvirksomhed der falder ind under kravet om registrering i Rejsegarantifonden.

I den gældende lov om en rejsegarantifond § 2 henvises der til lov om pakkerejser.

I lovforslagets § 3, stk. 1, er dette præciseret ved at give udtryk for, at »lejlighedsvis« rejsearrangørvirksomhed kan holdes uden for lovens krav om registrering i Rejsegarantifonden.

Af bemærkningerne til lovens § 3, stk. 1, anføres det derfor også, at fortolkningen af udtrykket »lejlighedsvis« skal sammenholdes med begrebet i pakkerejseloven, jf. bemærkningerne hertil. Heraf fremgår bl.a., at »den, der tilrettelægger rejsearrangementer, kun anses som arrangør i lovens forstand, hvis denne virksomhed er så regelmæssig og systematisk eller i øvrigt har et sådant omfang, at den må anses for at have erhvervslignende karakter. Folkelige foreninger, skoler m.v. skal således alene anses som arrangører, hvis tilrettelæggelsen af ferierejser og lignende dels har et professionelt tilsnit, f.eks. ved, at der udarbejdes egentlige rejsebrochurer og lignende markedsføringsmateriale, dels har et ikke ubetydeligt omfang.«

Idrætsforeninger omfattes netop af begrebet folkelige foreninger, og som det fremgår af bemærkningerne, afhænger det af et konkret skøn over deres virksomhed, om der skal ske registrering i Rejsegarantifonden. Dette skøn skal fastlægges af fondens bestyrelse.

Idrættens FællesrådVingsted, den 23. april 1997

Bestående af

Danmarks Idræts-Forbund (DIF)

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI)

Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF)

Christiansborg

1240 København K

Vedr.: Folketingets behandling af forslag til lov om en rejsegarantifond, L 115

Idrættens Fællesråd, der består af Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, har ved flere lejligheder udtrykt sin bekymring over, i hvilket omfang danske idrætsforeninger eventuelt risikerer at blive berørt af forslag til lov om en rejsegarantifond. Dette fremgår bl.a. af vedlagte skrivelser fra november 1995 og januar 1997 fra Fællesrådet til Erhvervsministeriet.

Idrættens Fællesråd ser med tilfredshed på lovforslagets § 8, stk. 7, og § 14 og de hertil hørende bemærkninger, hvoraf fremgår, at den enkeltstående medlemsrejse fjernt fra ethvert erhvervsmæssigt sigte ikke omfattes af loven. Men bekymringen er, at der fortsat kan være tvivl om, hvornår en aktivitet/medlemsrejse befinder sig inden for eller uden for lovens gyldighedsområde.

Idrættens Fællesråds bekymring skyldes lovforslagets § 2 og 3, efter hvilke en række af de tilbud, medlemsforeninger i de landsdækkende idrætsorganisationer giver, uomtvisteligt vil være omfattet af lovforslagets § 2 og dermed underkastet nævnte registrerings- og garantistillelsespligt.

Denne forpligtelse er søgt fjernet ved i § 3 at angive, at man ikke anses for omfattet af bestemmelsen, såfremt »virksomheden alene udøves lejlighedsvis«. Det er formentlig tvivlsomt, om den anførte begrænsning i § 3 er tilstrækkelig til at undgå, at foreninger under Idrættens Fællesråds organisationer rammes af lovforslagets bestemmelser.

Som det fremgår af vedlagte, har Idrættens Fællesråd derfor ved flere lejligheder foreslået lovforslagets tekst ændret og præciseret således, at der ikke hersker tvivl om, hvornår en almennyttig forening befinder sig inden for eller uden for lovens gyldighedsområde.

Da Idrættens Fællesråd i forbindelse med den nært forestående andenbehandling af lovforslaget erfarer, at der ikke er taget initiativ til at ændre eller præcisere lovforslagets indhold som tidligere foreslået, anmoder Idrættens Fællesråd Folketingets partier om at gøre deres indflydelse gældende under den fortsatte behandling af lovforslaget, så lovens gyldighedsområde er klarlagt senest ved forslagets vedtagelse i Folketinget.

Venlig hilsen

Idrættens Fællesråd

Leif Mikkelsen

formand

Sekretariat 1996: Vingsted Skovvej 1, Postboks 569, 7100 Vejle

Idrættens FællesrådVingsted, den 6. januar 1997

Bestående af

Danmarks Idræts-Forbund (DIF)

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI)

Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF)

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Vedrørende forslag til lov om rejsegarantifond - (Journal nr. 95-176-12/Vo)

Under henvisning til ovennævnte skal Idrættens Fællesråd, som består af Dansk Firmaidrætsforbund, Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, hermed fremkomme med følgende kommentarer til det fremsendte forslag til lov om en rejsegarantifond.

Idrættens Fællesråd opfatter lovens bestemmelser sådan, at landets idrætsforeninger og sportsklubber principielt ikke er og i fremtiden ikke skal være omfattet af lov om rejsegarantifonden.

Fællesrådet baserer denne opfattelse især på lovforslagets § 8, stk. 7, og § 14 og de hertil hørende bemærkninger. Det fremgår heraf, at det også fremover vil være muligt for lokale idrætsforeninger at arrangere ture for medlemskredsen i forbindelse med stævner, kampe, turneringer, besøg i venskabsklubber m.v. såvel i indland som udland, uden at foreningerne vil være omfattet af reglerne i rejsegarantifondloven.

Det er derimod Idrættens Fællesråds opfattelse, at der endnu ikke med ordlyden af lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil, bl.a. vedrørende fortolkningen af udtrykket »lejlighedsvis« og begrebet »ubetydeligt omfang«, er skabt endelig klarhed om, i hvilket omfang en forening vil kunne blive ramt af lovens bestemmelser m.h.t. definitionen af begrebet arrangør i lovens forstand.

Idrættens Fællesråd finder fortsat, at § 3's undtagelsesbegreb »lejlighedsvis« har et skønsmæssigt indhold og derfor indebærer en ikke ubetydelig risiko for, at lokale idrætsforeninger vil blive omfattet af lovforslagets § 3. Dette især fordi man i bemærkningerne i øvrigt fortsat henviser til andre skønsmæssige begreber, sådan at man som almennyttig forening vil være at opfatte som arrangør, hvis man gennem »husstandsomdelte brochurer« tilbyder rejser, som ikke kun har et »ubetydeligt omfang«.

Fællesrådet må derfor kræve, at lovteksten ændres og præciseres således, at der ikke hersker tvivl om, hvornår en almennyttig forening befinder sig inden for eller uden for lovens gyldighedsområde.

Venlig hilsen

Idrættens Fællesråd

Leif Mikkelsen

formand

Sekretariat 1996: Vingsted Skovvej 1, Postboks 569, 7100 Vejle

Idrættens FællesrådNyborg, den 7. november 1995

Bestående af

Danmarks Idræts-Forbund (DIF)

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI)

Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF)

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Svar til Erhvervsministeriets skrivelse dateret 9.10.95, journal nr. 95-176-12 /LKR/CH-1

P.gr.a. Idrættens Fællesråds struktur har det ikke været muligt at indsende rådets svar inden den 31.10.95, hvilket vi beklager. Hermed følger vort svar.

Gennemgangen af og bemærkningerne til det til høring fremsendte forslag til ny lov om rejsegarantifond har alene centreret sig om at fastlægge, om og eventuelt i hvilket omfang en eventuel senere lov i den foreliggende skikkelse kunne blive problematisk i relation til den ikke ubetydelige mængde rejser, der etableres ved de tilknyttede foreningers og organisationers mellemkomst.

Det er i denne forbindelse helt uomtvisteligt, at en lang række af de tilbud, som medlemmer modtager fra deres lokalforeninger, amtsforeninger, forbund eller andet, vil kunne blive omfattet af især udkastets § 2 og dermed af den i udkastet nævnte registrerings- og garantistillelsespligt.

Denne forpligtelse er, for så vidt angår vel især vore medlemmer, søgt fjernet ved i § 3 i udkastet at angive, at man ikke anses for omfattet, såfremt »virksomheden alene udøves lejlighedsvis«.

Forpligtelsens begrænsning skulle herefter fremgå af begrebet »lejlighedsvis«, jævnfør også bemærkningerne til udkastet.

Det er formentlig højst tvivlsomt, om den ovenfor anførte begrænsning er tilstrækkelig til at undgå, at foreninger under Idrættens Fællesråd kan rammes af udkastets bestemmelser. Et er sikkert. Har aktiviteten en - om end perifer - »erhvervsmæssig« følge, vil den være omfattet af bestemmelserne og dermed pålagt forpligtelser i henhold til udkastet.

Lige så sikkert er det, at den enkeltstående medlemsrejse fjernt fra ethvert erhvervsmæssigt sigte er undtaget.

Herefter er imidlertid intet særligt sikkert.

I henhold til bemærkningerne til § 3 er der en ikke ubetydelig risiko for, at Fællesrådets medlemmer vil blive grebet af § 3 og dennes følgebestemmelser og ikke været omfattet af § 3's undtagelsesbegreb »lejlighedsvis«, der jo klart har et skønsmæssigt indhold. Dette er især, fordi man i bemærkningerne har henvist til andre skønsmæssige begreber, nemlig at man også på foreningssiden vil være at opfatte som arrangør, hvis man gennem »husstandsomdelte brochurer« tilbyder rejser, som ikke kun har et »ubetydeligt omfang«! Der vil endvidere i denne situation blive hensyntagen til antallet af rejser.

Der er ikke ved den foreslåede § 3 og dennes bemærkninger skabt den fornødne klarhed for, om og i hvilket omfang en forening vil kunne blive ramt af udkastets bestemmelser, og en klar følge af disse uklarheder er en alvorlig risiko for foreningerne og fortsættelse af den række af retssager, som den tidligere lovs bestemmelser på netop dette område har givet anledning til.

Det må være et selvfølgeligt krav til en revision af et regelsæt, der har vist sig uhensigtsmæssigt, at der specielt på det område, hvor loven har haft uheldige og uhensigtsmæssige konsekvenser, søges etableret klare retningslinjer for lovens gyldighedsområde. Dette er ikke følgende af den foreslåede tekst, hvorfor det må kræves, at teksten ændres og udbygges således, at der ikke for Fællesrådets medlemmer hersker nogen tvivl om, om de befinder sig inden for eller uden for en senere lovs gyldighedsområde, ellers er selvfølgelige retssikkerhedskrav ikke opfyldt.

Venlig hilsen Idrættens Fællesråd Tage Carlsen Svend Møller formand generalsekretær Storebæltsvej 11, 5800 Nyborg

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret

skriftligt og mundtligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Assurandør-Societetet,

Danmarks Rejsebureau Forening,

Dansk Vandrelaug,

Foreningen af Rejsearrangører i Danmark,

Herning Charter og

Århus Charter.

Der er af erhvervsministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og de af erhvervsministeren under nr. 1, 6, 7, 8 og 11 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

ÆndringsforslagAf erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af CD)

Til § 7 1) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Såfremt vederlaget for et rejsearrangement dækkes helt eller delvis ved lån indrømmet kunden af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og arrangøren eller formidleren for en udenlandsk arrangør, indtræder fonden i kundens krav efter kreditaftaleloven, i det omfang fonden har fyldestgjort disse.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Til § 8Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

2) I stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »deponering«: »eller deponering af andre tilsvarende aktiver.«

3) I stk. 3 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke andre tilsvarende aktiver end kontante beløb der kan deponeres.«

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et mindretal (S, SF, RV og EL)

4) Stk. 6 affattes således

»Stk. 6. Udgør flycharterrejseomsætningen 50 pct. eller derover, skal garantiens størrelse stilles i overensstemmelse med følgende, jf. dog § 23, stk. 2

1) Ved en omsætning på ikke over 10 mio. kr. er garantien 300.000 kr.

2) Ved en omsætning på mere end 10 mio. kr., men ikke over 25 mio. kr., er garantien 1 mio. kr.

3) Ved en omsætning på mere end 25 mio. kr., men ikke over 50 mio. kr., er garantien 1,5 mio. kr.

4) Ved en omsætning på mere end 50 mio. kr., men ikke over 100 mio. kr., er garantien 2,5 mio. kr.

5) Ved en omsætning på mere end 100 mio. kr., men ikke over 150 mio. kr., er garantien 5 mio. kr.

6) Ved en omsætning på mere end 150 mio. kr., men ikke over 200 mio. kr., er garantien 7,5 mio. kr.

7) Ved en omsætning på mere end 200 mio. kr., men ikke over 300 mio. kr., er garantien 10 mio. kr.

8) Ved en omsætning på mere end 300 mio. kr., men ikke over 500 mio. kr., er garantien 15 mio. kr.

9) Ved en omsætning på mere end 500 mio. kr., men ikke over 700 mio. kr., er garantien 25 mio. kr.

10) Ved en omsætning på mere end 700 mio. kr. er garantien 30 mio. kr.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

5) Stk. 6 affattes således

»Stk. 6. Udgør flycharterrejseomsætningen 50 pct. eller derover, skal garantiens størrelse stilles i overensstemmelse med følgende, jf. dog § 23, stk. 2

1) Ved en omsætning på ikke over 10 mio. kr. er garantien 300.000 kr.

2) Ved en omsætning på mere end 10 mio. kr., men ikke over 25 mio. kr., er garantien 1,5 mio. kr.

3) Ved en omsætning på mere end 25 mio. kr., men ikke over 50 mio. kr., er garantien 2,5 mio. kr.

4) Ved en omsætning på mere end 50 mio. kr., men ikke over 100 mio. kr., er garantien 4 mio. kr.

5) Ved en omsætning på mere end 100 mio. kr., men ikke over 150 mio. kr., er garantien 8 mio. kr.

6) Ved en omsætning på mere end 150 mio. kr., men ikke over 200 mio. kr., er garantien 12 mio. kr.

7) Ved en omsætning på mere end 200 mio. kr., men ikke over 300 mio. kr., er garantien 16 mio. kr.

8) Ved en omsætning på mere end 300 mio. kr., men ikke over 500 mio. kr., er garantien 20 mio. kr.

9) Ved en omsætning på mere end 500 mio. kr., men ikke over 700 mio. kr., er garantien 30 mio. kr.

10) Ved en omsætning på mere end 700 mio. kr. er garantien 40 mio. kr.«

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af CD)

Til § 23 6) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra fonden, hvis prisudviklingen eller udviklingen i fondens formue tilsiger det, forhøje garantistillelsen, jf. § 8, stk. 3-6, eller forhøje eller nedsætte bidraget, jf. § 9, stk. 1.«

Til § 24 7) »Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn« ændres til: »Erhvervsankenævnet«.

Til § 26 8) I stk. 4 ændres »1. oktober 1997« til: »1. januar 1998«.

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (FP)

9) I stk. 4 indsættes efter », jf. § 8, stk. 3-6«: », medmindre der inden dette tidspunkt er ansøgt om eller meddelt dispensation, jf. stk. 5«.

10) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke

»Stk. 5. Fonden kan efter ansøgning meddele dispensation til arrangører og formidlere for udenlandske arrangører fra de i § 8, stk. 5 og 6, nævnte garantistørrelser, når ganske særlige forhold taler herfor. Dispensation kan kun meddeles, hvis fonden skønner, at ansøgeren ikke i dispensationsperioden vil belaste fondens formue. Dispensationsperioden kan maksimalt udgøre 2 år. Ansøgning om dispensation skal indsendes til fonden inden 1. januar 1998.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af CD)

Til § 27 11) Paragraffen affattes således

»§ 27. I lov nr. 858 af 23. december 1987 om Industriministeriets Erhvervsankenævn foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om Erhvervsankenævnet«. 2. I § 1, stk. 1, og § 4, stk. 1, ændres »Industriministeriets Erhvervsankenævn« til: »Erhvervsankenævnet«.

3. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Endvidere er ankenævnet klageinstans for afgørelser truffet af rejsegarantifonden, i det omfang det er fastsat i lov om en rejsegarantifond.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Kreditaftalelovens regler sikrer i et vist omfang forbrugerne, såfremt en leverandør af en vare eller tjenesteydelse ikke kan levere den købte ydelse. Dette sker bl.a. ved, at forbrugeren kan gøre samme krav gældende over for långiverne som overfor leverandørerne, når et lån er etableret ved en aftale mellem leverandøren og långiverne. Når kundens krav er sikret i rejsegarantifonden, opstår spørgsmålet, om kunden kan kræve indbetalte beløb tilbagebetalt fra fonden, eller om kunden skal gøre krav gældende over for långiver.

Kunden kan vælge at kræve det til rejsearrangørerne indbetalte beløb godtgjort af fonden, eller kunden kan i medfør af kreditaftalelovens bestemmelser standse betalingerne på lånet og kræve tilbagebetaling af beløb, som er betalt til långiver.

Det vil imidlertid være urimeligt, hvis rejsegarantifonden skal overtage den insolvensrisiko, som med de gældende regler i kreditaftaleloven er långivers. Såfremt dette var tilfældet, ville der være mulighed for misbrug, og for at långiver ikke ville være tilstrækkelig omhyggelig ved kreditvurderingen.

Det præciseres derfor med forslaget, at fonden, hvis kunden har valgt at kræve godtgørelse fra fonden i stedet for at gøre indsigelser og krav gældende over for långiver, indtræder i kundens krav over for långiver efter kreditaftalelovens regler.

Til nr. 2 og 3 Det foreslås, at der ud over kontant deponering også kan deponeres andre aktiver. Det er en forudsætning, at der er tale om aktiver, der i almindelighed antages at være værdifaste, herunder visse børsnoterede obligationer. Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om, hvilke andre aktiver der kan deponeres som sikkerhed.

Til nr. 4 Skalaen tilstræber mindre spring i garantistillelserne ved omsætningsfremgang og vil i højere grad indebære en ensartet belastning af mindre, mellemstore og store flycharterarrangører. Skalaen tilstræber videre at undgå spekulation i sammenlægninger eller delinger af selskaber. Endelig bygger skalaen på en tilstræbt procentvis afdækning af fondens risiko ved hvert intervals begyndelsespunkt på 50 pct.

Til illustration vises nedenfor henholdsvis den hidtidige flycharterskala i det fremsatte lovforslag og i ændringsforslaget.

---------------------------------------------------- Omsætning i mio. kr. Lovforslagets § 8, stk. 6 ---------------------------------------------------- 0 - 15 300.000 kr. 15 - 50 2 mio. kr. 50 - 100 5 mio. kr. 100 - 250 10 mio. kr. 250 - 500 15 mio. kr. over 500 30 mio. kr. ---------------------------------------------------- Omsætning i mio. kr. Ny flycharterskala 0 - 10 300.000 kr. 10 - 25 1 mio. kr. 25 - 50 1,5 mio. kr. 50 - 100 2,5 mio. kr. 100 - 150 5 mio. kr. 150 - 200 7,5 mio. kr. 200 - 300 10 mio. kr. 300 - 500 15 mio. kr. 500 - 700 25 mio. kr. over 700 30 mio. kr. ----------------------------------------------------

Til nr. 5 Det foreslås, at der etableres flere skalaer, således at spring fra en skala til en trinhøjere skala ikke bevirker en væsentlig højere garantistillelse. Samtidig sikres det, at garantistillelsen ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke sænkes i forhold til lovforslaget.

Til nr. 6 Ved ændringen af stk. 2 er fastsat, at ministeren desuden efter indstilling fra fonden kan nedsætte bidragets størrelse, hvis prisudviklingen eller udviklingen i fondens formue tilsiger det. Bestemmelsen kan anvendes til at lægge et maksimum for fondens størrelse.

Derimod er der ikke adgang for ministeren til at nedsætte garantistillelsen.

Ved at der skal foreligge en indstilling fra fonden er initiativforpligtelsen lagt hos fondens bestyrelse, som dermed har ansvaret for, at fonden er økonomisk sund og dækker den realistiske risiko.

Til nr. 7 og 11 Ca. halvdelen af sagerne, der indbringes for Erhvervsankenævnet, vedrører afgørelser truffet af Finanstilsynet. Efter den seneste regeringsomdannelse er Finanstilsynet flyttet til Økonomiministeriets ressort. Det er altså ikke længere kun afgørelser truffet af styrelser under Erhvervsministeriet, der er under rekurs til ankenævnet. Af denne grund er det fundet passende at ændre navnet til det i øvrigt også kortere »Erhvervsankenævnet«.

Til nr. 8 Der er tale om en udskydelse af tidspunktet for effektueringen af de forhøjede garantier, således at de eksisterende rejsearrangører får bedre tid til at opfylde de forhøjede garantier.

Til nr. 9 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 10.

Til nr. 10 Det foreslås, at arrangører og formidlere for udenlandske arrangører inden for de første 6 måneder får mulighed for konkret at ansøge om dispensation fra de i stk. 5 og 6 opstillede garantikrav. Dispensationen kan alene meddeles, efter at fonden har foretaget en vurdering af virksomhedens sundhed og fremtidsmuligheder, og at der efter denne vurdering ikke kan antages at være en særskilt risiko for en belastning af fondens formue. Fonden bør i sin vurdering af årsagerne til, at fuld garanti ikke umiddelbart kan stilles, bl.a. lægge vægt på, om den pågældende virksomhed er nystartet og dermed kan have særlige problemer, f. eks. i forbindelse med anlægsinvesteringer m.v. af ikke ubetydelig størrelse. Dispensation kan meddeles for en periode på maksimalt 2 år, hvor virksomheden gradvis kan nå op på den foreskrevne garantistørrelse.

Kim Nøhr Skibsted (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Hardy Hansen (S) Jacob Buksti (S) fmd. Kjeld Rahbæk Møller (SF) Ulla Solvang (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille Sams (KF) Flemming Hansen (KF) Kirsten Jacobsen (FP) Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne vil

besvare skriftligt inden 3. behandling. Et af udvalgets spørgsmål

med tilhørende bilag samt erhvervsministerens besvarelse heraf er

optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Mogens Kønig, Lyngby.

Der er af erhvervsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 19 1) I stk. 1, 2. pkt, ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,» til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,».

Til § 25 2) I stk. 1, nr. 3, ændres », der er nødvendige for at sikre lovens overholdelse« til: »til fonden eller erhvervsministeren«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Der er tale om en teknisk ændring som følge af lovændring på området.

Til nr. 2 Der er tale om en sproglig præcisering. Meningen har hele tiden været, at straf kun skal kunne pålægges den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til fonden eller erhvervsministeren.

Kim Nøhr Skibsted (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Hardy Hansen (S) Jacob Buksti (S) fmd. Kjeld Rahbæk Møller (SF) Ulla Solvang (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V) Kai Dige Bach (KF) nfmd. Pernille Sams (KF) Flemming Hansen (KF) Annette Just (FP) Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 115

Betænkning over Forslag til lov om en rejsegarantifond

Nr L 115 1996-97, 1. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19970417