1996 BTL 113 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (KOMPENSATION TIL LEJERNE SOM FØLGE AF FOR HØJ REGULERING I 1996 M.V.) NR L 113 1996-97, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Administratorforeningen,

Lejernes Landsorganisation og

Udlejerforeningen Danmark.

Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Boligministeren har over for udvalget tilkendegivet, at det regnskab, som udgifter vedrørende energimærkning, energiplan m.v. over for lejerne skal afregnes i, uanset at det i lovteksten benævnes varme- og varmtvandsregnskab, adskiller sig fra et sædvanligt varmeregnskab derved, at der til aflæggelse af dette regnskab ikke knytter sig en række af de formelle krav, som gælder ved aflæggelse af sædvanlige varmeregnskaber. De ejendomme, hvor et sådant regnskab vil blive aktuelt, er ejendomme, som er omfattet af ordningen med løbende energimærkning m.v., dvs. ejendomme med et større areal end 1500 m2, hvor udlejeren samtidig ikke leverer varme og varmt vand til lejerne.

Udlejeren kan i de her omfattede tilfælde frit vælge en anden regnskabsperiode end den, som gælder efter lejeloven, dvs. fra 1. juni til 31. maj. Udlejeren kan dermed tilrettelægge regnskabsperioden således, at regnskabets termin er i umiddelbar tilknytning til det tidspunkt, hvor de udgifter, som indgår i regnskabet, forfalder til betaling.

Såfremt udlejeren opkræver den enkelte lejers betaling som et årligt engangsbeløb, bliver der ikke tale om efterregulering, og regnskabet skal herefter blot aflægges inden for en frist på 4 måneder efter regnskabsårets udløb, jf. lejelovens § 40. Dette vil mest hensigtsmæssigt kunne ske i forbindelse med en lejeopkrævning. Regnskabet skal alene indeholde oplysning om lejerens andel af de samlede udgifter og om lejerens adgang til at gøre indsigelse. Indsigelsesadgangen indebærer, at lejeren kan gøre skriftlig indsigelse senest 6 uger efter regnskabets modtagelse med angivelse af, på hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. Såfremt kravet ønskes fastholdt, skal udlejeren indbringe sagen for boligretten (i regulerede kommuner for huslejenævnet) inden yderligere 6 uger.

Ud over ovennævnte er regnskabsaflæggelse, som alene vedrører udgifter til energimærkning, energiplan m.v., ikke omfattet af formelle regler.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet kan stemme for det under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet kan stemme for det under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV, FP og CD)

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 22, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører«.'

Af boligministeren, tiltrådt af udvalget

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»02. I § 45 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Bliver elforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere el, afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at elforsyningen genoptages.

Stk. 5. Beløb, som kommunen har lagt ud, herunder betaling af eventuelle restancer, forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2,0 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 6. Beløb efter stk. 5 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.«»

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV, FP og CD)

3) Efter nr. 2 indsættes som nye numre

»03. I § 46 b, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«

04. I § 46 c, stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«

05. I § 46 d, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«»

4) I det under nr. 3 foreslåede § 46 q, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 2. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«

5) Efter nr. 3 indsættes som nye numre

»06. I § 62 a, stk. 5, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum

»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«

07. I § 63 a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«

08. I § 66 a indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum

»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«

09. I § 93, stk. 2, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum

»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«»

6) Nr. 4 affattes således

»4. § 120 affattes således

»§ 120. Bekendtgøres der flere tilpasningsprocenter for et finansår, skal den senest bekendtgjorte lægges til grund ved reguleringen af de beløb og beløbsgrænser, der efter loven reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår.«»

Til § 2 7) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 9, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«»

8) Efter nr. 1 indsættes som nye numre

»02. I § 18, stk. 1, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum

»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«

03. I § 18 b, stk. 1, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum

»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«»

9) Efter nr. 2 indsættes som nye numre

»04. I § 23, stk. 1, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum

»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«

»05. I § 26, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«»

10) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

»06. I § 44, stk. 4, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«»

11) Nr. 7 affattes således

»7. § 69 affattes således

»§ 69. Bekendtgøres der flere tilpasningsprocenter for et finansår, skal den senest bekendtgjorte lægges til grund ved reguleringen af de beløb og beløbsgrænser, der efter loven reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår.«»

Bemærkninger

Til nr. 1, 3-5 og 7-10 Der har de senere år været en række problemer i forbindelse med offentliggørelsen af tilpasningsprocenten.

I 1995 blev tilpasningsprocenten for 1996 først offentliggjort i oktober måned, dvs. efter det tidspunkt, hvor der rettidigt kunne varsles lejeforhøjelse pr. 1. januar 1996.

I 1996 er der blevet bekendtgjort tre forskellige tilpasningsprocenter for 1997. Dette har medført uklarhed med hensyn til, hvilken tilpasningsprocent der lovligt kan varsles lejeforhøjelse på baggrund af.

Af ovennævnte grunde har udlejerne - hverken i 1995 eller 1996 - kunnet varsle de korrekte lejestigninger til ikrafttræden pr. 1. januar. Udlejerne har derfor været nødsaget til efterfølgende at korrigere allerede udsendte varslinger.

For fremover at undgå den administrative belastning, som har været forbundet hermed, foreslås det, at den nuværende regulering efter tilpasningsprocenten erstattes med en regulering efter udviklingen i nettoprisindekset.

Ændringsforslagene stilles efter anbefaling fra Udlejerforeningen Danmark. Endvidere har Lejernes Landsorganisation erklæret sig indforstået med forslaget.

Nettoprisindekset beregnes for hver måned og offentliggøres omkring den 20. i den efterfølgende måned. Efter ændringsforslagene skal reguleringen ske efter udviklingen i nettoprisindekset i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.

Reguleringsprocenten for et finansår vil således normalt være kendt for udlejerne allerede i juli måned året før, således at huslejestigninger til ikrafttræden den 1. januar med stor sikkerhed kan varsles rettidigt. Ændringsforslagene skønnes således at medføre en administrativ lettelse for udlejerne.

Over en længere tidshorisont må det forventes, at stigningen i nettoprisindekset, der belyser udviklingen i forbrugerpriserne med fradrag af indirekte skatter, som følge af gradvis øget samfundsmæssig produktivitet og heraf følgende stigning i realindkomsten vil være mindre end stigningen i tilpasningsprocenten. Som følge af indfasningen af arbejdsmarkedsbidraget har tilpasningsprocenten dog i perioden 1995-97 udviklet sig langsommere end nettoprisindekset. I de enkelte år kan nettoprisindekset udvikle sig såvel hurtigere som langsommere end tilpasningsprocenten. Af denne grund, og fordi de gældende afrundingsregler vil betyde, at mindre afvigelser mellem de to reguleringsprocenter (tilpasningsprocenten og nettoprisindekset) ikke vil give sig udslag i de regulerede beløb, skønnes det med en vis usikkerhed, at anvendelse af nettoprisindekset frem for tilpasningsprocenten på kort sigt ikke vil give anledning til væsentlige ændringer i huslejerne.

På kort sigt skønnes anvendelsen af nettoprisindekset i lejelovgivningen derfor heller ikke at have nogen væsentlig effekt på det offentliges udgifter til individuel boligstøtte.

Til nr. 2 I lighed med den under lovforslagets nr. 3 foreslåede ordning om kommunal sikring af vandforsyning foreslås indført en ordning, således at kommunen forpligtes til at sikre udlejerens levering af el til ejendommen genetableret, såfremt denne levering er afbrudt på grund af udlejerens manglende betaling for elleverancer.

Ordningen omfatter den typiske situation, hvor de enkelte lejere indgår i selvstændige kundeforhold med elleverandøren og udlejeren dermed kun leverer el til ejendommens fælles elforbrug, såsom til belysning af adgangsarealer, belysning af kælder- og loftsarealer og til vaskekældre.

Ordningen omfatter endvidere de relativt få ejendomme, hvor der endnu ikke er etableret selvstændigt kundeforhold imellem den enkelte lejer og elleverandøren, og hvor udlejeren dermed leverer el til hele ejendommens elforbrug.

I lighed med den foreslåede ordning vedrørende vandforsyning indebærer forslaget, at kommunen efter henvendelse fra en lejer af en beboelseslejlighed forpligtes til at sikre, at levering af el til ejendommen, for så vidt angår den del af elforbruget, hvortil udlejeren leverer el, genetableres, såfremt leveringen er afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren.

Ændringsforslaget kan i et meget begrænset antal tilfælde betyde en vis likviditetsmæssig belastning for kommunen.

Imidlertid forrentes kommunens udgifter fra tidspunktet fra kommunens udbetaling. Endvidere fastsætter ændringsforslaget, at kommunens udlæg har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Kommunen har dermed stor sikkerhed for fuld tilbagebetaling af det udlagte beløb.

Ændringsforslaget skønnes derfor ikke at medføre kommunale udgifter.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 6 og 11 Ændringen er en konsekvens af afskaffelsen af princippet om regulering med tilpasningsprocenten fra 1998.

Bestemmelserne har herefter alene til formål at præcisere, at der ved regulering af beløb og beløbsgrænser for 1997 skal anvendes den senest bekendtgjorte tilpasningsprocent.

Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Sonja Mikkelsen (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S) Jytte Wittrock (S) Villy Søvndal (SF) Jørgen Estrup (RV) Keld Albrechtsen (EL) Addi Andersen (CD) Jens Hald Madsen (V) Pia Larsen (V) Bodil Thrane (V) Erling Oxdam (V) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Kai Dige Bach (KF) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd.

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ændringsforslag

Af Villy Søvndal (SF)

Til § 1 12) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 120, stk. 1, udgår 2. pkt., og i stedet indsættes

»Er den senest bekendtgjorte tilpasningsprocent højere end en tidligere bekendtgjort og kan en lejeforhøjelse først træde i kraft i løbet af det pågældende finansår, kan den manglende regulering opkræves sammen med en lejeforhøjelse som følge af reguleringen for den øvrige del af det pågældende finansår.

Er den senest bekendtgjorte tilpasningsprocent lavere end en tidligere bekendtgjort og dette resulterer i nedsat regulering, skal der ud over en lejenedsættelse ske tilbagebetaling af for meget opkrævet regulering. Der kan ikke gennemføres lejeforhøjelser af nogen art, før sådan fuld tilbagebetaling har fundet sted.«

Til § 2 13) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 69, stk. 1, udgår 2. pkt., og i stedet indsættes

»Er den senest bekendtgjorte tilpasningsprocent højere end en tidligere bekendtgjort og kan en lejeforhøjelse først træde i kraft i løbet af det pågældende finansår, kan den manglende regulering opkræves sammen med en lejeforhøjelse som følge af reguleringen for den øvrige del af det pågældende finansår.

Er den senest bekendtgjorte tilpasningsprocent lavere end en tidligere bekendtgjort og dette resulterer i nedsat regulering, skal der ud over en lejenedsættelse ske tilbagebetaling af eventuelt for meget opkrævet regulering. Der kan ikke gennemføres lejeforhøjelser af nogen art, før sådan fuld tilbagebetaling har fundet sted.«

Bemærkninger

Til nr. 12 og 13 Med den foreslåede formulering af lejereguleringen som følge af forskellige offentliggjorte tilpasningsprocenter vil der ske en urimelig og uhensigtsmæssig forskelsbehandling i tilfælde af henholdsvis forhøjelse og nedsættelse af en en gang bekendtgjort tilpasningsprocent.

I tilfælde af procentens forhøjelse kan udlejer både forhøje lejen for fremtiden og opkræve den manglende regulering med tilbagevirkende kraft.

I tilfælde af procentens nedsættelse skal udlejer kun nedsætte lejen for fremtiden. Der består med lovforslagets formulering ikke nogen pligt til at tilbagebetale den for meget opkrævede regulering. Nærværende ændringsforslag retter op på denne manglende parallelitet i forslaget, idet der indføres en pligt til tilbagebetaling af eventuelt for meget opkrævet regulering.

Det kan forudses, at sådanne lejenedsættelser kun gennemføres i begrænset omfang, og at der vil kunne opleves væsentlige problemer med manglende tilbagebetalinger. Derfor foreslås som motivation for, at tilbagebetalingen i det mindste bringes på plads i forbindelse med en efterfølgende lejeforhøjelse, at sådan efterfølgende lejeforhøjelse først lovligt kan gennemføres, når tilbagebetalingen har fundet sted.

Ingen

Nr BTL 113

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Kompensation til lejerne som følge af for høj regulering i 1996 m.v.)

Nr L 113 1996-97, 1. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19970313