1996 BTL 108 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL (STYRKELSE AF OPFØLGNINGEN, ÆNDREDE BEREGNINGSREGLER M.V.) NR L 108 1996-97, 1. SAMLING

Bilag

Socialministerens talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål

Talepunkter

Til brug for samrådet i Socialudvalget om L 108, Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Spørgsmål

Kan ministeren uddybe bestemmelsen i § 1, nr. 3, (§ 24, stk. 1), herunder især oplyse, hvilken indflydelse samarbejdspartnerne vil få på udarbejdelsen af sygedagpengeopfølgningen?

1. Opfølgningen

Efter forslaget skal kommunen med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet senest efter 8 uger og dernæst mindst hver 8. uge tage den sygemeldtes forhold op til vurdering. Dette indebærer en styrkelse af kommunernes sygedagpengeopfølgning, fordi denne efter gældende lov først skal finde sted, når sygefraværet har varet i 3 måneder.

Det foreliggende forslag indebærer som noget nyt, at den sygemeldtes arbejdsgiver og de faglige organisationer skal medinddrages i denne opfølgning. Samtidig understreges det, at den sygemeldte gennem en personlig samtale skal medinddrages i opfølgningen og derved få større indflydelse på det videre sagsforsøb. Endvidere indebærer forslaget, at kommunen ved den første opfølgning skal tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan. Denne skal senest udarbejdes, når dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder inden for de sidste 12 måneder.

Medinddragelsen af virksomheden og de faglige organisationer skal sikre, at den sygemeldte kan bevare sin tilknytning til arbejdspladsen eller, hvis det på grund af lidelsen måtte vise sig nødvendigt, at der skal iværksættes omskkoling eller revalidering, også vil være i stand til at honorere de krav, der stilles på arbejdsmarkedet.

Socialforskningsinstituttets undersøgelse fra 1991 »Langvarig sygdom - problem og konsekvenser« viser, at allerede når sygefraværet har varet i 13 uger, er der risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet.

Opfølgningen skal derfor medvirke til, at den sygemeldte kan opnå størst mulig forbedring/generhvervelse af sine arbejdsfunktioner, dvs. en vurdering af den pågældendes forudsætninger for at kunne klare arbejdskravene i et almindeligt arbejdsforhold. Da almindelig vejledning og råd med hensyn til arbejdets karakter vanskeligt kan gives alene af lægen eller kommunen, foreslås det, at virksomheden og de faglige organisationer bliver medinddraget, fordi disse netop må forudsættes at have et indgående kendskab til arbejdets art herunder arbejdsfunktionerne inden for det pågældende område samt arbejdsmarkedet i øvrigt. En forening af den lægelige, sociale ekspertise samt arbejdsmarkedskendskab vil medvirke til at fastholde den sygemeldte på arbejdsmarkedet.

Der er i forslaget ikke stillet konkrete formkrav til opfølgningen.

Hvorledes samarbejdet mellem de forskellige parter skal finde sted, vil afhænge af det konkrete sygdomstilfælde.

I nogle tilfælde vil det indebære, at man f.eks. afventer behandling, operation, eller hvis det drejer sig om en brækket arm, at gipsen fjernes. Forslaget indebærer således ikke, at der automatisk skal ske en indkaldelse af parterne, men må tilpasses de konkrete forhold.

Det vil således typisk være i forbindelse med et længerevarende sygeforløb, at virksomheden og de faglige organisationer skal medinddrages i opfølgningen, medmindre man på et meget tidligt tidspunkt ud fra de lægelige oplysninger konstaterer, at der skal ske en ændring af arbejdsforholdet evt. i form af omskoling eller revalidering.

Efter forslaget ligger kompetencen til udarbejdelse af opfølgningsplanen hos kommunen. Har kommunen f.eks. på grundlag af oplysninger fra opfølgningssamarbejdspartnerne skønnet, at den sygemeldte vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i forbindelse med iværksættelse af en mindre revalidering, men den sygemeldte selv ønsker en langvarig revalidering, er det kommunen, der træffer afgørelse om indholdet af planen. Hvis den sygemeldte ikke er enig i planen, kan de pågældende indbringe spørgsmålet for Dagpengeudvalget.

Det kan oplyses, at Socialministeriet i en vejledning vil præcisere, at det kun er i de tilfælde, hvor det er relevant, at virksomheden og de faglige organisationer skal inddrages, samt at kompetencen til udarbejdelse af opfølgningsplanen som ovenfor nævnt er hos kommunen.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret skriftligt, eller som vil blive besvaret inden 2. behandling.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Bjørn Elmquist (RV) Bruno Jerup (EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Jens Jørgensen (KF) Lene Espersen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd.

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ændringsforslag

Af socialministeren

Til § 1 1) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 24, stk. 1, affattes 2. pkt. således

»Dette skal ske i samarbejde med dagpengemodtageren, læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt arbejdsformidlingen.«

2) Efter nr. 5 indsættes som nye numre

»01. I § 27 indsættes i 1. pkt. efter »som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren« ordene: »dog højst med det beløb, lønmodtageren har ret til fra kommunen, jf. § 9, stk. 4«.

02. I § 28 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Kommunen kan maksimalt refundere det beløb, lønmodtageren har ret til efter § 9, stk. 4.«»

3) I det under nr. 7 foreslåede § 30 a, stk. 4, ændres i 1. pkt. »ATP-bidrag« til: »lønmodtagerbidrag«.

Til § 2 4) Paragraffen affattes således

»§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1997.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 2 og 7, træder dog i kraft den 30. december 1996.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 1, nr. 6, træder i kraft den 31. marts 1997 og finder anvendelse, hvor første fraværsdag er den 3. februar 1997 eller senere.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets nr. 3, 4, 5 og 6, at arbejdspladsen og de faglige organisationer skal medinddrages i den kommunale sygedagpengeopfølgning. Efter det foreliggende ændringsforslag kommer medinddragelsen til direkte at fremgå af selve loven.

Til nr. 2 Ændringsforslaget er en tydeliggørelse af reglen om, at kommunen bortset fra turnus/skiftehold og holddrift ikke skal kunne udbetale mere end det maksimale dagpengebeløb i de 2 første uger.

Til nr. 3 Efter lovforslaget skal der ske en afrunding af ATP-bidraget af de kommunale dagpenge. I praksis sker dette ved, at lønmodtagerens andel på 1/3 af bidraget beregnes og afrundes. Det afrundede lønmodtagerbidrag ganges herefter med 2, hvorved kommunens andel på 2/3 fremkommer.

Til nr. 4 Det foreslås, at kommunernes medfinansiering skal træde i kraft mandag den 31. marts 1997 og finde anvendelse, hvor 1. fraværsdag er mandag den 3. februar 1997 eller senere. Dette skyldes et ønske fra kommunal side og vil forhindre, at der kan forekomme sager, hvor kommunerne ved lovens ikrafttræden manuelt skal undersøge hver enkelt sag for at kunne afgøre, hvorvidt dagpengeudgiften skal konteres med 50 eller 100 pct.s statsrefusion.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet samrådsspørgsmål til socialministeren, som denne

har besvaret mundtligt.

Socialministerens talepapir til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmålet er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) ønsker at fremhæve vigtigheden af, at såvel sygedagpengemodtageren som virksomheden, den faglige organisation, læge m.v. inddrages i forbindelse med fremrykningen af sygedagpengeopfølgning, således at muligheden for en hurtigere og mere gnidningsfri tilbagevenden til arbejdsmarkedet sikres. Mindretallet advarer dog samtidig imod, at der gives alt for bindende anvisninger på, hvilke eksterne parter der skal inddrages i sagerne uanset disses indhold. Sådanne bindinger resulterer let i bureaukratiske formkrav, der hindrer en hensigtsmæssig, hurtig og målrettet sagsbehandling. Mindretallet er derfor meget tilfreds med, at socialministeren under samrådet - jf. det optrykte talepapir - tilkendegav, at Socialministeriet i en senere vejledning vil præcisere, at det kun er i de tilfælde, hvor det er relevant, at virksomheden og de faglige organisationer skal inddrages, samt at kompetencen til udarbejdelse af opfølgningsplanen er hos kommunen. Mindretallet kan herefter indstille lovforslaget til endelig vedtagelse.

Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Bjørn Elmquist (RV) Bruno Jerup (EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Jens Jørgensen (KF) Lene Espersen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 108

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Styrkelse af opfølgningen, ændrede beregningsregler m.v.)

Nr L 108 1996-97, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19961212