1996 BTL 97 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER STOREBÆLT NR L 97 1996-97, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og en mundtlig henvendelse fra Turistvognmændenes Landsforening.

Der er af trafikministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Trafikministeren har tilkendegivet over for udvalget, at der på baggrund af de synspunkter, der er fremkommet fra forskellig side om takstsystemet for busser vil blive nedsat et hurtigtarbejdende udvalg under ledelse af Trafikministeriet og med deltagelse af Turistvognmændenes Landsforening, Landsforeningen Danmarks Bilruter og A/S Storebæltsforbindelsen. Udvalget vil få til opgave at udarbejde forslag til eventuel justering af takstsystemet for busser, således at det sikres, at bustransporten opnår samme (20 pct.) takstnedsættelse som personbiler og lastbiler. Resultatet af udvalgets arbejde drøftes med forligspartierne, hvorefter der vil blive taget stilling til, om der skal foretages ændringer i takstniveauet for busser.

Der vil på et senere tidspunkt fra A/S Storebæltsforbindelsen fremkomme et oplæg til en samlet takst- og rabatstruktur, jf. bemærkningerne til lovforslaget. I dette oplæg vil også indgå forslag til pendlerrabatter for buspassagerer for at sikre, at der skabes mulighed for bedre integration af befolkningerne omkring Storebælt. Også dette oplæg vil blive drøftet mellem forligspartierne.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med det af trafikministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil ikke stemme for det af trafikministeren stillede ændringsforslag.

Takstnedsættelsen på 20 pct. for brugen af Storebæltsbroen får færgerederierne til at køre skytset frem og til at tale om politisk løftebrud fra regeringens, Venstres og Det Konservative Folkepartis side. Den nedsættelse vil givet få flere færgerederier til at dreje nøglen om og stoppe sejladsen.

Det ser lige så slemt ud for DSB Gods. Med takstnedsættelsen for lastbiler på broen bliver det en næsten umulig opgave at få overskud på DSB Gods' planer om den såkaldte »rullende landevej«.

I dag transporteres der godsmængder på jernbane over Storebælt svarende til 1.200 ekstra lastbiler på de danske landeveje i døgnet, såfremt disse alle lastes med maksimumvægt. Det svarer i praksis til minimum 3.000 lastbiler.

Ideen var, at der skulle være flere daglige afgange fra henholdsvis Taulov og Høje Tåstrup med containere og veksellad på togskinner for at leve op til politikernes krav i trafikplan 2005 om at få mere gods over på skinnerne og dermed væk fra landevejene.

Debatten i Folketinget under 1. behandling af lovforslaget viste klart, at især de borgerlige partier, der står bag forliget om takstnedsættelserne på Storebæltsforbindelsen, er komplet ligeglade med, om DSB Gods overlever overhovedet, og partiernes ordførere vil givet blive gjort til æresmedlemmer inden for vognmandsforeningen på dennes næste generalforsamling.

Det samme kan siges om de borgerliges holdning til færgeoverfarternes overlevelsesmuligheder.

Molslinien f.eks. har bestilt helt nye færger for 1,2 mia. kr., færger, der er bygget på danske værfter. Molsliniens katamaranfærger er blevet videreudviklet med henblik på en kraftig reduktion af støj og hækbølger, ligesom udledningen fra maskinerne er reduceret, fordi der er tale om gasturbiner. Udviklingen af disse katamaraner kan komme til at betyde overlevelse for Danyard Værft.

Takstreduktionen på Storebæltsbroen har allerede resulteret i det første stop for færgeruter, nemlig ruten mellem Kalundborg og Juelsminde. Endvidere har DSB meddelt, at Asks og Urds dage som godsfærger på Kalundborg-Århus-ruten er talte. Det er endnu uvist, om Cat-Link kan overleve.

Det politiske løftebrud ligger i, at det blev lovet som en del af broforliget for 10 år siden, at broen skulle være brugerfinansieret, og at brotaksten skulle være lig med taksten for en færgebillet, og det troede rederierne naturligvis på.

Samtidig står der i loven, at A/S Storebæltsforbindelsen skal støtte økonomisk, hvis Spodsbjerg-Tårs-ruten og mindst en af Kattegatruterne ikke kan klare sig i konkurrencen.

Det vil sige, at en 20 pct. reduktion i prisen over Storebæltsbroen vil medføre en tilsvarende reduktion hos Molslinien, og hvis Molslinien så alligevel ikke kan klare sig økonomisk, skal Molslinien altså støttes af A/S Storebæltsforbindelsen. Det kan man da kalde Ebberød Bank.

Ganske vist har man nu skrevet i loven, at hvis klausulen om underskudsdækningen skal i brug, skal sejladsen i licitation, men man har tilsyneladende helt overset, at eksempelvis Molslinien selv ejer sit havneanlæg på Sjællands Odde, og man vil vel ikke gå så langt, at man vil fratage rederiet dets ejendom.

Dette ville være en tilsidesættelse af ejendomsretten, hvilket nogle partier, herunder Fremskridtspartiet, fra Folketingets talerstol har erklæret for i orden. Det vil sige, at alle havne, også de private, skulle åbnes, og alle skal kunne sejle ud og ind ad færgelejerne, uanset hvem der ejer dem. Det totale kaos venter tilsyneladende forude, hvis der nogen sinde bliver et borgerligt flertal.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for det af trafikministeren stillede ændringsforslag.

Storebæltsloven er et skoleeksempel på, hvorledes man kan manipulere en bilist- og erhvervsvenlig lov på plads på bekostning af den kollektive trafik.

Regeringen og de borgerlige har skruet en model sammen, som bygger på, at med flere biler og færre togpassagerer kan hele anlægget ejes af A/S Storebæltsforbindelsen, og jernbanen skal så leje sig ind. Det giver en mindre årlig udgift for jernbanen og hermed bedre mulighed for at konkurrere med bilerne. Omvendt er logikken imidlertid sådan, at jernbanen under ingen omstændigheder skal stilles bedre end bilerne, og derfor skal taksterne på bilerne sættes ned med det erklærede formål, at balancen mellem individuel og kollektiv trafik skal fastholdes. Og så er vi jo lige vidt. Jernbanen er dømt taber, uanset hvordan udviklingen rent faktisk forløber.

En sådan misrøgt af det kollektive trafiksystem kan mindretallet under ingen omstændigheder støtte.

Lovændringen med takstnedsættelsen for biler og lastbiler er en klar forringelse for såvel miljøet som for den kollektive trafik i Danmark og er med til at forringe de fordele, den kollektive trafik kunne have fået med jernbaneforbindelsen over Storebælt.

Desuden forekommer det uforsvarligt, at der ikke gennemføres en uvildig afklaring af det nuværende faktiske takstniveau for busser og lastbiler, da der ellers kan forudses en takstreduktion, som bliver på mere end 20 pct.

Lovforslaget kommer ikke bag på mindretallet. Det er helt efter bogen, og mindretallet er da sikker på, at der vil komme flere lovforslag, som er rettet imod den kollektive trafik, så længe forligene herom indgås med de borgerlige partier.

ÆndringsforslagAf trafikministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF)

Til § 1 1) Den under nr. 4 foreslåede § 10 affattes således

»§ 10. Trafikministeren bemyndiges til at træffe afgørelse om, at selskabet vederlagsfrit kan overdrage ejendomsretten til lyslederkablet på jernbaneforbindelsen til Banestyrelsen, idet selskabet dog har en vederlagsfri brugsret til dette kabel til formål, der har tilknytning til forbindelsen og til dennes benyttelse.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ifølge forslag til lov om Banestyrelsen m.v. (L 94) opretter trafikministeren med virkning fra 1. januar 1997 en Banestyrelse under Trafikministeriet med det formål at varetage statens jernbaneinfrastruktur. Når Banestyrelsen er oprettet, vil der skulle ske en fordeling af bl.a. jernbanetekniske anlæg, bygninger og arealer mellem Banestyrelsen og DSB. De lyslederkabler, der er knyttet til den almindelige jernbaneinfrastruktur, forventes i den forbindelse overdraget til Banestyrelsen, idet DSB dog vil kunne råde over den overskydende kapacitet til bl.a. forretningsformål. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at lyslederkablet på jernbaneforbindelsen over Storebælt i lighed med de øvrige jernbanerelaterede lyslederkabler ejes af Banestyrelsen.

Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Helge Sander (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian Mikkelsen (KF) Niels Jørgen Langkilde (KF) Egil Møller (DF) Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Ændringsforslag

Af Tommy Dinesen (SF)

Til § 1 3) Den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 11 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 3 Det er SF's opfattelse, at taksterne for last- og personbilers brug af Storebæltsbroen skal fastholdes på det niveau, som er fastlagt i loven om en fast forbindelse over Storebælt, jf. lov nr. 380 af 10. juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over Storebælt. Taksterne for DSB's og eventuelle andre togoperatørers brug af tunnelen kan derimod godt nedsættes til den takst, der er foreslået i lovforslaget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har

besvaret mundtligt.

Endvidere har udvalget modtaget en mundtlig henvendelse fra Bilfærgernes Rederiforening.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) har som bekendt været imod den faste forbindelse over Storebælt, når den skulle finansieres af det offentlige. Derimod ville Fremskridtspartiet ikke have haft noget imod, hvis forbindelsen havde været finansieret privat. Dette er som bekendt ikke sket.

Fremskridtspartiet opfatter dette lovforslag som et udtryk for frygt for, at bilisterne ikke vil bruge den faste forbindelse med de hidtil fastsatte takster for passage af broen.

Taksterne, der nu skal nedsættes efter det foreliggende lovforslag, vil medvirke til, at flere færgerederier risikerer at måtte lukke, hvilket vil føre til, at mange mister deres arbejde.

Bilfærgernes Rederiforening har som bekendt været tilhænger af den faste forbindelse, men har samtidig understreget, hvor vigtigt det var, at man kunne regne med de takster, der nu engang var fastsat. Dette er Fremskridtspartiet enig i.

Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at det er konkurrenceforvridning i forhold til bilfærgerederierne, når man nedsætter taksterne yderligere på den faste forbindelse over Storebælt. Efter Fremskridtspartiets opfattelse udnytter man den monopolagtige stilling, A/S Storebæltsforbindelsen reelt har. Denne monopolagtige stilling vil udkonkurrere de nuværende sejlruter. Det, der vil ske fremover, er, at man bare kan sætte taksterne efter forgodtbefindende, når man først har udkonkurreret færgerne.

Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Jan Køpke Christensen (FP) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian Mikkelsen (KF) Niels Jørgen Langkilde (KF) Egil Møller (DF)

Ingen

Nr BTL 97

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt

Nr L 97 1996-97, 1. samling

Afgivet af Trafikudvalget

Afgivet: 19961212