1996 BTL 83 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE (FASTSÆTTELSE AF SÆRLIGE VILKÅR, NÆGTELSE OG TILBAGEKALDELSE AF MILJØGODKENDELSE, TILSYN, KONFISKATION, RETTIGHEDSFRAKENDELSE M.V.) NR L 83 1996-97, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren og til

justitsministeren, som de to ministre har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Danmarks Sportsfiskerforbund,

Foreningen af Danske Kemiske Industrier,

Københavnernes Miljøforening,

Landbrugsraadet,

Pagh, Peter, lektor, Københavns Universitet og

Realkreditrådet.

Der er af miljø- og energiministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget om nogle af lovforslagets elementer oplyst følgende

Præcisering af kredsen omfattet af lovforslaget, herunder offentlige virksomheder

Miljø- og energiministeren har over for udvalget tilkendegivet, at lovforslagets bestemmelser, herunder bestemmelserne vedrørende miljøansvarlighed, straf og konfiskation, omfatter såvel private som offentlige virksomheder.

Ministeren har oplyst, at afgørende for, om en virksomhed kan blive omfattet af retsvirkningerne i lovforslaget (skærpede vilkår, tilbagekaldelse af godkendelse m.v.) er, om et eller flere medlemmer af virksomhedens ansvarlige personkreds har mistet miljøansvarlighed efter de kriterier, der er omtalt i den foreslåede § 40 a.

Den ansvarlige personkreds er ejeren af virksomheden - som person eller selskab - medlemmer af virksomhedens direktion og en eventuel bestyrelse samt andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på virksomhedens drift.

Retsvirkningerne knytter sig altså til virksomhedens ledelsesmæssige forhold. Vurderingen heraf skal - blandt andet for at begrænse omgåelsesmuligheder (stråmandskonstruktioner) - ikke alene foretages på baggrund af virksomhedens formelle ledelsesforhold, men også på baggrund af en konkret vurdering af de reelle ledelsesmæssige forhold. Det følger heraf, at f.eks. en person, der alene er medlem af et repræsentantskab, men ikke kan øve bestemmende indflydelse på virksomhedens drift i øvrigt, ikke vil blive betragtet som en del af virksomhedens ansvarlige ledelse, og vedkommendes eventuelle mistede miljøansvarlighed vil dermed ikke kunne danne grundlag for afgørelser om tilbagekaldelse af miljøgodkendelse, ændrede vilkår m.v. Tilsvarende vil underordnet ansatte i virksomheden, der både formelt og reelt er underlagt direktionens instruktion og dermed uden selvstændig bestemmende indflydelse på beslutninger om virksomhedens ledelse, ikke være omfattet.

For så vidt angår bestyrelsesmedlemmer, betragtes disse som udgangspunkt som en del af den ansvarlige ledelse. Er der imidlertid tale om en større bestyrelse, og er det bestyrelsesmedlem, som har mistet miljøansvarlighed, således alene et blandt flere medlemmer uden selvstændig indflydelse på den samlede bestyrelses beslutninger, vil medlemmets mistede miljøansvarlighed efter Miljøstyrelsens opfattelse ikke få konsekvenser for virksomhedens miljøgodkendelse.

Ministeren har tilkendegivet, at han er positiv over for en ordning, hvorefter virksomheder og borgere dømt i udlandet for overtrædelse af miljølovgivning omfattes af lovforslagets regler om miljøansvarlighed. En sådan ordning rejser dog en række principielle retssikkerhedmæssige og praktiske spørgsmål. Ministeren vil derfor tage initiativ til, at Miljø- og Energiministeriet i samarbejde med berørte ministerier iværksætter en undersøgelse af mulighederne for at tilrettelægge en ordning, der både tager højde for retssikkerhedsmæssige problemer og samtidig sikrer en ligestilling mellem danske og udenlandske virksomheder og borgere. Ministeren vil fremlægge resultaterne af denne undersøgelse og om muligt fremsætte forslag til lovændring herom i forbindelse med den generelle redegørelse om anvendelsen af loven, jf. nedenfor.

Afgørelser efter reglerne om miljøansvarlighed skal varsles

Miljø- og energiministeren har over for udvalget oplyst, at myndighedens afgørelser efter reglerne om miljøansvarlighed i medfør af de almindelige forvaltningsretlige regler skal varsles over for virksomheden. Virksomheden har i varslingsperioden således mulighed for med myndigheden at drøfte de konkrete forhold, der ligger til grund for afgørelsen, og om fornødent at ændre i sin ledelsesstruktur og derved undgå, at bestemmelsen om tab af miljøansvarlighed bringes i anvendelse.

Overvejelser om bødegrænsen på 10.000 kr.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget tilkendegivet, at bødegrænsen i lovforslagets § 40 a på 10.000 kr., der er et af kriterierne for tab af miljøansvarlighed, er foreslået, for at mindre betydende lovovertrædelser ikke skal være omfattet af lovforslaget. Bøde på 10.000 kr. eller derover skal være idømt eller vedtaget for et forhold, der er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og der skal ved overtrædelsen være voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller være opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.

En forhøjelse af bødegrænsen ville medføre, at en række sager, der efter ministerens opfattelse burde medføre tab af miljøansvarlighed, ikke ville være omfattet af lovforslaget. Som eksempler på sager, der ville falde uden for lovforslagets anvendelsesområde, såfremt man forhøjede bødegrænsen til 15.000 kr., har ministeren nævnt en sag om afbrænding og afskalning af minimum 250 t kabler uden tilladelse med skade eller risiko for skade på miljøet og en fortjenste på 100.000 kr. samt en sag om en virksomheds forsætlige undladelse af at efterkomme et påbud om nedbringelse af luftforurening med organiske opløsningsmidler, hvorved den opnåede en økonomisk besparelse. Såfremt man fastsatte en grænse på 20.000 kr., ville bl.a. gentagelsessager vedrørende ulovlig kabelafbrænding falde uden for lovforslagets anvendelsesområde. Sættes grænsen til 25.000 kr., bortfalder bl.a. en sag, hvor en skrotvirksomhed groft uagtsomt og med økonomisk fortjeneste undlod at efterkomme vilkår om fjernelse af ulovligt oplag af skrotbiler, opbevarede olie- og kemikalieaffald på ubefæstet areal i strid med miljøgodkendelse samt undlod at etablere befæstet areal til tømning af olie, benzin og kølervæske m.v. fra biler. I denne sag var de ansvarlige tidligere straffet for overtrædelse af miljølovgivningen.

Evaluering af bødegrænsen på 10.000 kr.

Ministeren har over for udvalget givet tilsagn om i folketingsåret 2000-01 at give en orientering om udviklingen i bødeniveauet for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven og evaluere de afledte konsekvenser heraf i relation til anvendelsen af lovforslagets regler om miljøansvarlighed med henblik på at overveje eventuelle initiativer til ændring af bødegrænsen.

Spørgsmålet om administrativ rekurs og domstolsprøvelse

På spørgsmålet om domstolsprøvelse i sager, hvor myndigheden i medfør af lovforslagets regler om miljøansvarlighed inddrager en virksomheds miljøgodkendelse, har miljø- og energiministeren oplyst, at sådanne afgørelser vil kunne påklages til Miljøstyrelsen og videre til Miljøklagenævnet efter miljøbeskyttelseslovens regler herom. En klage i det administrative rekurssystem har som udgangspunkt opsættende virkning, således at en afgørelse om tilbagekaldelse af en miljøgodkendelse først får retsvirkning, når rekursmyndigheden har taget stilling til sagen. De administrative afgørelser vil på et hvilket som helst tidspunkt i sagsforløbet endvidere kunne indbringes for domstolene til efterprøvelse i medfør af grundlovens § 63 med mulighed for opsættende virkning.

Lovforslagets konsekvenser for godkendelsesmyndighedernes sagsbehandlingstid

Miljø- og energiministeren har over for udvalget oplyst, at lovforslaget efter Miljøstyrelsens vurdering ikke vil belaste sagsbehandlingstiden vedrørende de godkendelsespligtige virksomheder, der drives i overensstemmelse med miljølovgivningen. Den søgning, som godkendelsesmyndigheden af egen drift kan iværksætte for at kontrollere, om virksomheden eller virksomhedens personkreds med bestemmende indflydelse på driften står i det register, der oprettes i medfør af lovforslagets § 40 b, vil alene dreje sig om en henvendelse til registermyndigheden. Set i forhold til de elementer, der i øvrigt indgår i godkendelsesmyndighedens sagsbehandling, er det vurderingen, at dette ikke vil betyde en forlængelse af den samlede myndighedsbehandling. Derimod forventes det, at lovforslaget vil forebygge tidsmæssigt bebyrdende sagsbehandling vedrørende de få virksomheder, der overtræder miljølovgivningen, og således samlet set på sigt vil kunne medføre ressourcebesparelser.

Redegørelse til Folketinget om anvendelse i praksis af lovforslagets bestemmelser

Miljø- og energiministeren vil i folketingsåret 2000-01 give udvalget en samlet redegørelse om anvendelsen af bestemmelserne, herunder særligt orientere udvalget om afgørelser om nægtelse eller tilbagekaldelse af miljøgodkendelser og eventuelle klagesager. Redegørelsen vil indeholde den ovenfor nævnte orientering om udviklingen i bødeniveauet for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven, evaluering af de afledte konsekvenser heraf i relation til anvendelsen af lovforslagets regler om miljøansvarlighed og en vurdering af, i hvilket omfang bestemmelserne i perioden er søgt omgået (f.eks. stråmandsvirksomhed) og arten heraf.

EU-initiativer

Miljø- og energiministeren har over for udvalget tilkendegivet, at han i forlængelse af en vedtagelse af lovforslaget vil orientere Europa-Kommissionen og de øvrige EU-lande herom og opfordre til indførelse af parallelle regler i de respektive lande.

Ministeren vil samtidig anmode Miljøstyrelsen om i det uformelle EU-netværkssamarbejde vedrørende implementering og håndhævelse af den europæiske miljølovgivning at tage initiativ til en drøftelse af de nye danske regler, herunder grundlaget for udenlandske virksomheders og statsborgeres omfattelse af lovforslagets regler om miljøansvarlighed.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf miljø- og energiministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 1 1) I den under nr. 3 foreslåede § 40 a indsættes efter nr. 1 som nyt nummer

»2) Personer, der er dømt efter straffelovens § 196.«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

2) Nr. 10 udgår.

Til § 2 3) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. § 40 a, nr. 1-3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, omfatter personer og selskaber m.v., der har begået den eller de strafbare overtrædelser efter den 1. juni 1997. § 40 a, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, omfatter personer og selskaber m.v., der har forårsaget en forurening, der senere fjernes ved myndighedens selvhjælpshandling, når forureningen er forårsaget efter den 1. juni 1997.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Som et led i regeringens lov og orden-pakke på miljøområdet har justitsministeren den 29. januar 1997 fremsat forslag til ændring af straffeloven vedrørende grov miljøkriminalitet, lovforslag nr. L 151. Lovforslaget indebærer, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven, § 196, hvorefter grov miljøkriminalitet kan straffes med fængsel i indtil fire år.

Den type af miljølovsovertrædelser, der foreslås straffet efter § 196, ligger inden for kerneområdet for tab af miljøansvarlighed, og straf efter denne bestemmelse bør derfor også begrunde tab af miljøansvarlighed. Som konsekvens heraf tilføjes i den foreslåede § 40 a som et nyt nr. 2 overtrædelse af straffelovens § 196 som kriterium for tab af miljøansvarlighed.

Bestemmelsen vedrører alene fysiske personer, da der efter den foreslåede bestemmelse i straffeloven alene er mulighed for at idømme fysiske personer strafansvar.

Til nr. 2 Lovforslagets § 1, nr. 10, er indsat ved en fejl, idet bestemmelsen fik den foreslåede ordlyd ved en tidligere ændring af lov om miljøbeskyttelse (lov nr. 395 af 22. maj 1996). § 1, nr. 10, udgår derfor af lovforslaget.

Til nr. 3 Ændringerne i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse foreslås alene som en konsekvens af ændringsforslag nr. 1. Der er således ikke tale om en realitetsændring i tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Lis Greibe (S) Inger Bierbaum (S) Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Sonja Albrink (CD) Hans Christian Schmidt (V) Hanne Severinsen (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels Jørgen Langkilde (KF) Gitte Seeberg (KF) Eva Møller (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ændringsforslag

Af miljø- og energiministeren

Til § 2 4) Paragraffen affattes således

»§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2. § 40 a, nr. 1-3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, omfatter personer og selskaber m.v., der har begået den eller de strafbare overtrædelser efter den 1. juli 1997. § 40 a, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, omfatter personer og selskaber m.v., der har forårsaget en forurening, der senere fjernes ved myndighedens selvhjælpshandling, når forureningen er forårsaget efter den 1. juli 1997.«

Bemærkninger

Til nr. 4 Grundet tidspunktet for 3. behandling af lovforslaget er det nødvendigt at ændre ikrafttrædelsesdatoen fra den 1. juni 1997 til den 1. juli 1997.

Samtidig tages ændringsforslag nr. 3 i betænkningen tilbage, idet de ændringer i ikrafttrædelsesbestemmelsen, som er indeholdt i ændringsforslag nr. 3, er indarbejdet i ændringsforslag nr. 4.

Ingen

Nr BTL 83

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Fastsættelse af særlige vilkår, nægtelse og tilbagekaldelse af miljøgodkendelse, tilsyn, konfiskation, rettighedsfrakendelse m.v.)

Nr L 83 1996-97, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19970514