1996 BTL 66 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE OG KILDESKATTELOVEN (ÆNDRING AF REGLERNE OM OPKRÆVNING M.V. AF ARBEJDSGIVERES EGET BIDRAG, GENOPTAGELSE OG MODREGNING M.V. SAMT ARBEJDSMARKEDSFONDENES FINANSIERING M.V.) NR L 66 1996-97, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne besvarer

skriftligt inden 2. behandling.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Finansrådet.

Herefter indstiller et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) bemærker, at det er Fremskridtspartiets opfattelse, at arbejdsmarkedsfondene aldrig burde have været etableret i deres nuværende form. Det var en fejl at lave tre fonde. Aktiveringsfonden er aldeles nyttesløs og bør helt nedlægges. Sygedagpengefonden skal have bidrag fra lønmodtagere og arbejdsgivere, der afspejler sygeligheden inden for det pågældende fagområde. Også Dagpengefonden skal have anden opbygning. Fondene skal være selvstændige enheder, der ikke bliver »fodret« med bruttoskat, men hvortil alle lønmodtagere betaler et variabelt bidrag. Bidraget skal udmåles for hvert fag og afspejle ledigheden inden for området.

Regeringens løfte om, at fald i ledigheden vil udløse lavere bruttoskat, er blevet gjort til skamme. Det første løftebrud var, da finansministeren meddelte, at fondene skulle ses under et, hvorved Dagpengefondens midler f.eks. kan bruges til aktivering m.v. Det andet løftebrud er kommet nu, hvor ledigheden efter regeringens udsagn er faldet. I stedet for at sænke bruttoskatten i 1997 vil den stige fra 7,9 til 8,0 pct. Det vender Fremskridtspartiet sig imod.

Nærværende lovforslag er med til at cementere fondene yderligere, ligesom lovforslaget gennem en række omposteringer, der kaldes tekniske, er med til at styrke statens position og svække borgere og virksomheder. Forslaget betyder desuden, at der bliver opkrævet ca. 610 mio. kr. ekstra (eller med skatteministerens ordvalg - undgår provenutab). Fremskridtspartiet mener, provenutabet burde realiseres, og at det skal være betydeligt større end de 610 mio. kr., som følger af faldende ledighed. Ministeren påstår desuden, at lovforslaget ikke har nogen erhvervsøkonomiske konsekvenser - det er direkte forkert, men vidner om den teoretiske verden, ministeren og regeringen befinder sig i. Selvfølgelig vil 610 mio. kr. kunne mærkes for dansk erhvervsliv.

Desuden skal ministeren bruge flere ressourcer på nyt edb-udstyr m.v. Alt i alt er der kun argumenter for at stemme imod lovforslaget.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Jacob Buksti (S) nfmd. Lis Greibe (S) Susanne Fast Jensen (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Assurandør-Societetet og De Danske Landboforeninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et flertal inden for mindretallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker, at da regeringen i 1993 gennemførte skattereformen, var løfterne ikke til at tage fejl af. Arbejdsmarkedsbidraget ville falde, såfremt ledigheden faldt (økonomiminister Marianne Jelved den 30. maj 1993). Regeringen løber nu fra disse løfter, og arbejdsmarkedsbidraget er blevet en bruttoskat, der ikke har noget at gøre med udgifterne til dagpenge, sygedagpenge og aktivering af ledige. Der er således tale om en ny skatteskrue. De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgiverne trækkes nu af fondene og tjener ikke længere de oprindelige formål. Således trækkes nu 9 mia. kr. ud, heraf 1 mia. kr. til kommunal aktivering, hvilket aldrig har været hensigten.

Venstre og Det Konservative Folkeparti tager afstand fra den yderligere stigning i skatten på 610 mio. kr. Finanspolitiske indgreb skal ske ved besparelser i den offentlige sektor og ikke ved at indføre nye skatter.

Jacob Buksti (S) nfmd. Steen Jønsson (S) Susanne Fast Jensen (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 66

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde og kildeskatteloven (Ændring af reglerne om opkrævning m.v. af arbejdsgiveres eget bidrag, genoptagelse og modregning m.v. samt arbejdsmarkedsfondenes finansiering m.v.)

Nr L 66 1996-97, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19961115