1996 BTL 46 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER, AF LOV OM VIDEREGÅENDE TEKNIKERUDDANNELSER M.V., AF LOV OM LANDBRUGSUDDANNELSER OG AF LOV OM GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER M.V. (SAMMENSÆTNING AF UDDANNELSESRÅD) NR L 46 1996-97, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
For det første, fordi lovforslaget i realiteten sætter hensynet til ligestilling mellem kønnene højere end hensynet til en kvalitativ uddannelsesrådgivning. Mindretallet finder, at det ene og alene skal være en persons kvalifikationer, som er afgørende for at blive udpeget til et uddannelsesråd - ikke personens køn.
For det andet, fordi mindretallet finder det urimeligt, at Finanssektorens Arbejdsgiverforening skal overtage en af Dansk Arbejdsgiverforenings pladser i Erhvervsuddannelsesrådet, når finanssektoren dækker uendeligt få uddannelsespladser i forhold til de uddannelsespladser, Dansk Arbejdsgiverforening repræsenterer.
Endelig finder mindretallet det tankevækkende, at de berørte uddannelsesråd ikke har kunnet anbefale forslaget.
Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik Dyrlund (S) Dorte Dinesen (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Henning Urup (V) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard (KF) Lene Espersen (KF) John Vinther (KF) Poul Nødgaard (DF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 46
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, af lov om videregående teknikeruddannelser m.v., af lov om landbrugsuddannelser og af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v. (Sammensætning af uddannelsesråd)
Nr L 46 1996-97, 1. samling
Afgivet af Uddannelsesudvalget
Afgivet: 19961213