1996 BTL 41 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLERNE I § 58 OM HØREAPPARATER) NR L 41 1996-97, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til socialministeren og sundhedsministeren, som
disse har besvaret dels skriftligt, dels i samråd.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra
Amtsrådsforeningen,
Delta Akustik og Vibration,
Hørecenter Århus,
Landsforeningen for Bedre Hørelse og
Oticon A/S.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget) er principielt enig med forslagsstillerne om, at der bør kunne gives tilskud til anskaffelse af høreapparater til personer med nedsat hørelse, således at den enkelte borger får valgfrihed mellem behandling på det offentlige sundhedsvæsens audiologiske afdelinger og hos privatpraktiserende audiologer. I konsekvens af, at Venstre stemmer for det af socialministeren fremsatte lovforslag om overførsel af området for støtte til høreapparater efter bistandslovens § 58 til amtskommunerne (L 250) - for derved at skabe sammenhæng mellem finansiering og beslutningskompetence - kan Venstre ikke støtte lovforslaget.
Et andet mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget) henviser til sit betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 250.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Dorit Myltoft (RV) Bruno Jerup (EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Jens Jørgensen (KF) Lene Espersen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd.
Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 41
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social bistand (Ændring af reglerne i § 58 om høreapparater)
Nr L 41 1996-97, 1. samling
Afgivet af Socialudvalget
Afgivet: 19970515