1996 LSF 252 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V.(OMLÆGNING AF VAREBILBESKATNINGEN M.V.)

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret ved lov nr. 413 af 14. juni 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 397 af 22. maj 1996, lov nr. 489 af 12. juni 1996 og senest ved § 1 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer

1. § 5 affattes således

» § 5. For følgende biler, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten

1) Biler med tilladt totalvægt ikke over 2 t.

2) Biler med tilladt totalvægt over 2 t, men ikke over 4 t, såfremt biler af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars og lign.). Disse biler må ikke benyttes til befordring af personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for førerrummet at befordre personer, som arbejder i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.

Stk. 2. For andre biler med tilladt totalvægt over 2 t, men ikke over 4 t, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 30.000 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. For biler over 3 t kan afgiften dog højst udgøre 50.000 kr. De i dette stykke nævnte biler må ikke benyttes til personbefordring i videre omfang end de i stk. 1 omhandlede køretøjer.

Stk. 3. Den afgiftspligtige værdi efter stk. 1 forhøjes med 7.450 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.725 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.

Stk. 4. For biler mellem 2 og 4 t tilladt totalvægt, som er specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, herunder tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, og anvendes hertil, finder bestemmelserne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. En bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-4, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For de i stk. 1 omhandlede køretøjer nedsættes afgiften dog med 95 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr., og for de i stk. 2 omhandlede køretøjer nedsættes afgiften med 30 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 30.000 kr. For biler over 3 t kan nedsættelsen dog højst udgøre 50.000 kr. For køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct.

Stk. 6. De i stk. 1 og 2 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1999.«

2. I § 8, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt.

»I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 5 pct. i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3. Såfremt told- og skattemyndighederne konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.«

3. I § 8 indsættes som stk. 6 og 7

»Stk. 6. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.165 kr., og for nye biler, der er forsynet med en eller flere sikkerhedspuder, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 1.280 kr. pr. pude for indtil 4 puder.«

Stk. 7. De i stk. 6 nævnte fradrag i den afgiftspligtige værdi er betinget af, at udstyrsgenstandene er monteret af fabrikations- eller importørvirksomheden.'

4. § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

5. § 9, stk. 2, 3. pkt., udgår, og i stedet indsættes

»Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 2, indgår i den afgiftspligtige værdi. Såfremt forhandleravancen nedsættes til under 5 pct. forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en beregnet forhandleravance på 5 pct. og den faktiske forhandleravance.«

6. I § 15, stk. 1 , ændres »§ 5, stk. 1-3« til: »§ 5, stk. 1-4«.

7. I § 16, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 1, nr. 1,» til: »§ 5 a, stk. 1, nr. 1,».

8. I § 22, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 1-3« til: »§ 5, stk. 1-4,».

9. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 5, stk. 1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».

10. I § 29, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 5, stk. 1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret ved lov nr. 413 af 14. juni 1995, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 397 af 22. maj 1996, lov nr. 489 af 12. juni 1996 og senest ved § 1 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes afgiften med følgende beløb

1. Personbiler og motorcykler, jf. § 4, stk. 1 ....... 7.500 kr. 2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ........................ 4.000 kr. 3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ........................ 1.250 kr. 4. Campingbiler og busser, jf. § 5a, stk. 1 .......... 2.500 kr. 5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 .. 835 kr.«. 2. § 3, stk. 6, affattes således: » Stk. 6. For nye biler, der er forsynet med sikkerhedspuder, nedsættes afgiften med følgende beløb pr. pude for indtil 4 puder: 1. Personbiler, jf. § 4, stk. 1 ...................... 2.300 kr. 2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ........................ 1.210 kr. 3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ........................ 380 kr. 4. Campingbiler og busser, jf. § 5a, stk. 1 .......... 770 kr.

5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 260 kr.«.

3. § 5 affattes således

» § 5. For følgende biler, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten

1) biler med tilladt totalvægt ikke over 2 tons, og

2) biler med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, såfremt biler af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.l.). biler må ikke benyttes til befordring af personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for førerrummet at befordre personer, som arbejder i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.

Stk. 2. For andre biler med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 30.000 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. De i dette stykke nævnte biler må ikke benyttes til personbefordring i videre omfang end de i stk. 1 omhandlede køretøjer.

Stk. 3. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 7.080 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.540 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.

Stk. 4. For biler mellem 2 og 4 tons tilladt totalvægt, som er specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, herunder tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, og anvendes hertil, finder bestemmelserne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. En bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-4, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For de i stk. 1 omhandlede køretøjer nedsættes afgiften dog med 95 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr., og for de i stk. 2 omhandlede køretøjer nedsættes afgiften med 30 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 30.000 kr. For køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct.

Stk. 6. De i stk. 1 og 2 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1. punktum foretages første gang med virkning for 1999.«.

4. I § 8, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt.

»I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 5 % i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3. Såfremt told- og skattemyndighederne konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.«.

5. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

6. § 9, stk. 2, 3. pkt. , affattes således

»Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder mindst 5 pct. i forhandleravance, og at importøravancen ikke er negativ.«

7. I § 15, stk. 1 , ændres »§ 5, stk. 1-3« til: »§ 5, stk. 1-4«.

8. I § 16, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2 og 3 og § 5a, stk. 1, nr. 1,» til: »§ 5a, stk. 1, nr. 1,».

9. I § 22, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 1-3« til: »§ 5, stk. 1-4,».

10. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 5, stk. 1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».

11. I § 29, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 5, stk. 1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret ved lov nr. 413 af 14. juni 1995, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 397 af 22. maj 1996, lov nr. 489 af 12. juni 1996 og senest ved § 1 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes afgiften med følgende beløb

1. Personbiler og motorcykler, jf. § 4, stk. 1 ...... 7.500 kr. 2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ....................... 4.000 kr. 3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ....................... 1.250 kr. 4. Campingbiler og busser, jf. § 5a, stk. 1 ......... 2.500 kr. 5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 . 835 kr.«. 2. § 3, stk. 6, affattes således: » Stk. 6. For nye biler, der er forsynet med sikkerhedspuder, nedsættes afgiften med følgende beløb pr. pude for indtil 4 puder: 1. Personbiler, jf. § 4, stk. 1 ..................... 2.300 kr. 2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ....................... 1.210 kr. 3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ....................... 380 kr. 4. Campingbiler og busser, jf. § 5a, stk. 1 ......... 770 kr. 5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 . 260 kr.«.

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret ved lov nr. 413 af 14. juni 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 397 af 22. maj 1996, lov nr. 489 af 12. juni 1996 og senest ved § 1 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes afgiften med følgende beløb

1. Personbiler og motorcykler, jf. § 4, stk. 1 ...... 7.500 kr. 2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ....................... 4.000 kr. 3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ....................... 1.250 kr. 4. Campingbiler og busser, jf. § 5 a, stk. 1 ........ 2.500 kr. 5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 . 835 kr.« 2. § 3, stk. 6, affattes således: » Stk. 6. For nye biler, der er forsynet med sikkerhedspuder, nedsættes afgiften med følgende beløb pr. pude for indtil 4 puder: 1. Personbiler, jf. § 4, stk. 1 ..................... 2.300 kr. 2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 ....................... 1.210 kr. 3. Varebiler, jf. § 5, stk. 2 ....................... 380 kr. 4. Campingbiler og busser, jf. § 5 a, stk. 1 ........ 770 kr. 5. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 . 260 kr.«

3. § 5 affattes således

» § 5. For følgende biler, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten

1) Biler med tilladt totalvægt ikke over 2 t.

2) Biler med tilladt totalvægt over 2 t, men ikke over 4 t, såfremt biler af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars og lign.). Disse biler må ikke benyttes til befordring af personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for førerrummet at befordre personer, som arbejder i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.

Stk. 2. For andre biler med tilladt totalvægt over 2 t, men ikke over 4 t, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 30.000 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. For biler over 3 t kan afgiften dog højst udgøre 50.000 kr. De i dette stykke nævnte biler må ikke benyttes til personbefordring i videre omfang end de i stk. 1 omhandlede køretøjer.

Stk. 3. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 7.080 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.540 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.

Stk. 4. For biler mellem 2 og 4 t tilladt totalvægt, som er specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, herunder tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, og anvendes hertil, finder bestemmelserne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. En bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-4, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For de i stk. 1 omhandlede køretøjer nedsættes afgiften dog med 95 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr., og for de i stk. 2 omhandlede køretøjer nedsættes afgiften med 30 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 30.000 kr. For biler over 3 t kan nedsættelsen dog højst udgøre 50.000 kr. For køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct.

Stk. 6. De i stk. 1 og 2 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1999.«

4. I § 8, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt.

»I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 5 pct. i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3. Såfremt told- og skattemyndighederne konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.«

5. § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

6. § 9, stk. 2, 3. pkt. , affattes således

»Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 2, indgår i den afgiftspligtige værdi.«

7. I § 15, stk. 1 , ændres »§ 5, stk. 1-3« til: »§ 5, stk. 1-4«.

8. I § 16, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 1, nr. 1,» til: »§ 5 a, stk. 1, nr. 1,».

9. I § 22, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 1-3« til: »§ 5, stk. 1-4,».

10. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 5, stk. 1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».

11. I § 29, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 5, stk. 1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf., lovbekendtgørelse nr. 817 af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, betales endvidere tillæg for privat anvendelse, jf. dog § 15 a.«

2. § 4, stk. 1, II, A, affattes således

-------------------------------------------------------------------- Vægtafgift Udlignings- Tillæg for afgift privat anvendelse -------------------------------------------------------------------- Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor- køretøj køretøj køretøj køretøj køretøj kr. kr. kr. kr. kr. -------------------------------------------------------------------- II. Vare- og last- biler m.v., der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, samt visse påhængs- køretøjer. A. Motor- og påhængs- køretøjer m.v. indtil 4.000 kg. tilladt totalvægt. Totalvægt indtil 500 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 387,00 - 200,00 - 1.000,00 Totalvægt 501-1.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 580,50 101,25 300,00 - 1.000,00 Totalvægt 1.001-2.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 1.161,00 202,50 450,00 - 1.000,00 Totalvægt 2.001-2.500 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 1.548,00 270,00 600,00 - 5.000,00 Totalvægt 2.501-3.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 2.052,00 342,00 700,00 - 5.000,00 Totalvægt 3.001-4.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 2.052,00 414,00 800,00 150,00 5.000,00'. --------------------------------------------------------------------

3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. De i stk. 1, II, A, fastsatte beløb reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter 1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1998.

Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2 har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.

Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 2 og 3, der er registreret første gang 1. januar 1998 eller senere, og som opfylder de krav til udslippet af skadelige stoffer, der ved bekendtgørelse fastsættes af Trafikministeriet, ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb årligt

-------------------------------------------------------------------- Tilladt totalvægt År 1998-2000 År 2001 År 2002-2005 Fradrag, kr. Fradrag, kr. Fradrag, kr. -------------------------------------------------------------------- De bekendtgjorte år 2000-miljønormer: Indtil 1.000 kg ........ 350 0 0 1.001-2.000 kg ........ 700 0 0 2.001-2.500 kg ........ 900 900 0 2.500-3.500 kg ........ 1.150 1.150 0 De bekendtgjorte år 2005-miljønormer: Indtil 1.000 kg ........ 450 100 100 1.001-2.000 kg ........ 900 200 200 2.001-2.500 kg ........ 1.250 1.250 350 2.500-3.500 kg ........ 1.600 1.600 450 » --------------------------------------------------------------------

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.

4. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.

5. I § 15, stk. 1 , ændres »vægtafgift og udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.

6. § 15, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra et køretøjs 1. registrering, skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales vægtafgift og udligningsafgift med 1/4 af satserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Fra samme tidspunkt betales ikke tillæg for privat anvendelse efter § 4, stk. 1. Det er en betingelse, at køretøjet fremtræder som ved 1. registrering.«

7. Efter § 15 indsættes

» § 15 a. Virksomheder, der er registreringspligtige efter merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum, får tilbagebetalt tillæg for privat anvendelse, der er betalt i henhold til § 4, stk. 1, II, A. Tillægget tilbagebetales fuldt ud for køretøjer, der udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter efter disse love. For køretøjer, der både anvendes i forbindelse med afgiftspligtige aktiviteter og til andre formål, tilbagebetales tillægget med 50 pct.

Stk. 2. Virksomheden skal anføre tilbagebetalingsbeløbet med et samlet beløb på virksomhedens afgiftsangivelse efter merværdiafgiftsloven, eller hvis virksomheden alene er registreret efter lov om afgift af lønsum på virksomhedens afgiftsangivelse efter denne lov. Tillæg for privat anvendelse, der er betalt tilbage til virksomheden i henhold til denne lovs § 6, fratrækkes tilbagebetalingsbeløbet. Tilbagebetalingsbeløbet beregnes på grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven. Hvis virksomheden alene er registreret efter lov om afgift af lønsum, beregnes tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens opgørelsesperiode efter § 6, stk. 1, § 6 a, stk. 1, § 9 eller § 10 i lov om afgift af lønsum. Hvis det tilbagebetalingsbeløb, der anføres på virksomhedens afgiftsangivelse efter lov om afgift af lønsum, overstiger virksomhedens afgiftsindbetaling efter denne lov, udbetales det overskydende tilbagebetalingsbeløb til virksomheden efter reglerne i § 63 i merværdiafgiftsloven.«

8. I § 16 ændres »vægtafgift« til: »vægtafgift og tillæg for privat anvendelse«.

9. I § 23, stk. 2, nr. 5, ændres »anvendelse.« til: »anvendelse, eller«.

10. I § 23, stk. 2 indsættes som nr. 6

»6. anfører tilbagebetalingsbeløbet efter § 15 a, stk. 2, med et for stort beløb.«

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf., lovbekendtgørelse nr. 817 af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27.december 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, betales endvidere tillæg for privat anvendelse, jf. dog § 15a.«.

2. § 4, stk. 1, II, A, affattes således

-------------------------------------------------------------------- Vægtafgift Udlignings- Tillæg for afgift privat anvendelse -------------------------------------------------------------------- Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor- køretøj køretøj køretøj køretøj køretøj kr. kr. kr. kr. kr. -------------------------------------------------------------------- II. Vare- og last- biler m.v., der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, samt visse påhængs- køretøjer. A. Motor- og påhængs- køretøjer m.v. indtil 4.000 kg. tilladt totalvægt. Totalvægt indtil 500 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 387,00 - 200,00 - 1.000,00 Totalvægt 501-1.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 580,50 101,25 300,00 - 1.000,00 Totalvægt 1.001-2.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 1.161,00 202,50 450,00 - 1.000,00 Totalvægt 2.001-2.500 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 1.548,00 270,00 600,00 - 5.000,00 Totalvægt 2.501-3.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 2.052,00 342,00 700,00 - 5.000,00 Totalvægt 3.001-4.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 2.052,00 414,00 800,00 150,00 5.000,00'. --------------------------------------------------------------------

3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

» Stk. 2. De i stk. 1, II, A, fastsatte beløb reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter 1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1. punktum foretages første gang med virkning for 1998.

Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2. har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.

Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 2 og 3, der er registreret første gang 1. januar 1998 eller senere og som opfylder de krav til udslippet af skadelige stoffer, der ved bekendtgørelse fastsættes af Trafikministeriet, ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb årligt

-------------------------------------------------------------------- Tilladt totalvægt År 1998-2000 År 2001 År 2002-2005 Fradrag, kr. Fradrag, kr. Fradrag, kr. -------------------------------------------------------------------- De bekendtgjorte år 2000-miljønormer: Indtil 1.000 kg ........ 350 0 0 1.001-2.000 kg ........ 700 0 0 2.001-2.500 kg ........ 900 900 0 2.500-3.500 kg ........ 1.150 1.150 0 De bekendtgjorte år 2005-miljønormer: Indtil 1.000 kg ........ 450 100 100 1.001-2.000 kg ........ 900 200 200 2.001-2.500 kg ........ 1.250 1.250 350 2.500-3.500 kg ........ 1.600 1.600 450 » --------------------------------------------------------------------

Stk. 2-6 bliver herefter Stk. 5-9.

4. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.

5. I § 15, stk. 1 , ændres »vægtafgift og udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.

6. I § 15, stk. 3 , ændres »vægtafgift og udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.

7. Efter § 15 indsættes

» § 15a. Virksomheder, der er registreringspligtige efter merværdiafgiftsloven eller lønsumsafgiftsloven, får tilbagebetalt tillæg for privat anvendelse, der er betalt i henhold til § 4, stk. 1, II, A. Tillægget tilbagebetales fuldt ud for køretøjer, der udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter efter disse love. For køretøjer, der både anvendes i forbindelse med afgiftspligtige aktiviteter og til andre formål, tilbagebetales tillægget med 50 pct.

Stk. 2. Virksomheden skal anføre tilbagebetalingsbeløbet med et samlet beløb på virksomhedens afgiftsangivelse efter merværdiafgiftsloven, eller hvis virksomheden alene er registreret efter lønsumsafgiftsloven på virksomhedens afgiftsangivelse efter denne lov. Tillæg for privat anvendelse, der er betalt tilbage til virksomheden i henhold til denne lovs § 6, fratrækkes tilbagebetalingsbeløbet. Tilbagebetalingsbeløbet beregnes på grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven. Hvis virksomheden alene er registreret efter lønsumsafgiftsloven, beregnes tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens opgørelsesperiode efter lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 1, § 6a, stk. 1, § 9 eller § 10. Hvis det tilbagebetalingsbeløb, der anføres på virksomhedens afgiftsangivelse efter lønsumsafgiftsloven, overstiger virksomhedens afgiftsindbetaling efter denne lov, udbetales det overskydende tilbagebetalingsbeløb til virksomheden efter reglerne i § 63 i merværdiafgiftsloven.«.

8. I § 16 , ændres »vægtafgift« til: »vægtafgift og tillæg for privat anvendelse«.

9. I § 23, stk. 2, nr. 5, ændres »anvendelse.« til: »anvendelse, eller«.

10. I § 23, stk. 2 indsættes som nr. 6, som nyt nummer

»6. anfører tilbagebetalingsbeløbet efter § 15a, stk. 2, med et for stort beløb.«.

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf., lovbekendtgørelse nr. 817 af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27.december 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, betales endvidere tillæg for privat anvendelse, jf. dog § 15a.«.

§ 2. Af samtlige afgiftspligtige køretøjer svares vægtafgift, og af afgiftspligtige køretøjer omfattet af § 3, stk. 1, A-D, og § 4, stk. 1, I og II, som er indrettet til at benytte anden drivkraft end benzin, eller som fremføres af et sådant køretøj, svares tillige en udligningsafgift, jf. dog § 15.

2. § 4, stk. 1, II, A, affattes således

-------------------------------------------------------------------- Vægtafgift Udlignings- Tillæg for afgift privat anvendelse -------------------------------------------------------------------- Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor- køretøj køretøj køretøj køretøj køretøj kr. kr. kr. kr. kr. -------------------------------------------------------------------- II. Vare- og last- biler m.v., der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, samt visse påhængs- køretøjer. A. Motor- og påhængs- køretøjer m.v. indtil 4.000 kg. tilladt totalvægt. Totalvægt indtil 500 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 387,00 - 200,00 - 1.000,00 Totalvægt 501-1.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 580,50 101,25 300,00 - 1.000,00 Totalvægt 1.001-2.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 1.161,00 202,50 450,00 - 1.000,00 Totalvægt 2.001-2.500 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 1.548,00 270,00 600,00 - 5.000,00 Totalvægt 2.501-3.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 2.052,00 342,00 700,00 - 5.000,00 Totalvægt 3.001-4.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 2.052,00 414,00 800,00 150,00 5.000,00'. --------------------------------------------------------------------

3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

» Stk. 2. De i stk. 1, II, A, fastsatte beløb reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter 1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1. punktum foretages første gang med virkning for 1998.

Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2. har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.

Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 2 og 3, der er registreret første gang 1. januar 1998 eller senere og som opfylder de krav til udslippet af skadelige stoffer, der ved bekendtgørelse fastsættes af Trafikministeriet, ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb årligt

--------------------------------------------------------------------- Tilladt totalvægt År 1998-2000 År 2001 År 2002-2005 Fradrag, kr. Fradrag, kr. Fradrag, kr. --------------------------------------------------------------------- De bekendtgjorte år 2000-miljønormer: Indtil 1.000 kg .......... 350 0 0 1.001-2.000 kg .......... 700 0 0 2.001-2.500 kg .......... 900 900 0 2.500-3.500 kg .......... 1.150 1.150 0 De bekendtgjorte år 2005-miljønormer: Indtil 1.000 kg .......... 450 100 100 1.001-2.000 kg .......... 900 200 200 2.001-2.500 kg .......... 1.250 1.250 350 2.500-3.500 kg .......... 1.600 1.600 450« ---------------------------------------------------------------------

Stk. 2-6 bliver herefter Stk. 5-9.

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf., lovbekendtgørelse nr. 817 af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Af motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, betales endvidere tillæg for privat anvendelse, jf. dog § 15 a.«

2. § 4, stk. 1, II, A, affattes således

-------------------------------------------------------------------- Vægtafgift Udlignings- Tillæg for afgift privat anvendelse -------------------------------------------------------------------- Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- Motor- køretøj køretøj køretøj køretøj køretøj kr. kr. kr. kr. kr. -------------------------------------------------------------------- II. Vare- og last- biler m.v., der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, samt visse påhængs- køretøjer. A. Motor- og påhængs- køretøjer m.v. indtil 4.000 kg. tilladt totalvægt. Totalvægt indtil 500 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 387,00 - 200,00 - 1.000,00 Totalvægt 501-1.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 580,50 101,25 300,00 - 1.000,00 Totalvægt 1.001-2.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 1.161,00 202,50 450,00 - 1.000,00 Totalvægt 2.001-2.500 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 1.548,00 270,00 600,00 - 5.000,00 Totalvægt 2.501-3.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 2.052,00 342,00 700,00 - 5.000,00 Totalvægt 3.001-4.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ....... 2.052,00 414,00 800,00 150,00 5.000,00'. --------------------------------------------------------------------

3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. De i stk. 1, II, A, fastsatte beløb reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter 1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1998.

Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2 har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.

Stk. 4. For motorkøretøjer omfattet af stk. 2 og 3, der er registreret første gang 1. januar 1998 eller senere, og som opfylder de krav til udslippet af skadelige stoffer, der ved bekendtgørelse fastsættes af Trafikministeriet, ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb årligt

-------------------------------------------------------------------- Tilladt totalvægt År 1998-2000 År 2001 År 2002-2005 Fradrag, kr. Fradrag, kr. Fradrag, kr. -------------------------------------------------------------------- De bekendtgjorte år 2000-miljønormer: Indtil 1.000 kg ........ 350 0 0 1.001-2.000 kg ........ 700 0 0 2.001-2.500 kg ........ 900 900 0 2.500-3.500 kg ........ 1.150 1.150 0 De bekendtgjorte år 2005-miljønormer: Indtil 1.000 kg ........ 450 100 100 1.001-2.000 kg ........ 900 200 200 2.001-2.500 kg ........ 1.250 1.250 350 2.500-3.500 kg ........ 1.600 1.600 450 » --------------------------------------------------------------------

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.

4. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.

5. I § 15, stk. 1 , ændres »vægtafgift og udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.

6. I § 15, stk. 3 , ændres »vægtafgift og udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.

7. Efter § 15 indsættes

» § 15 a. Virksomheder, der er registreringspligtige efter merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum, får tilbagebetalt tillæg for privat anvendelse, der er betalt i henhold til § 4, stk. 1, II, A. Tillægget tilbagebetales fuldt ud for køretøjer, der udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter efter disse love. For køretøjer, der både anvendes i forbindelse med afgiftspligtige aktiviteter og til andre formål, tilbagebetales tillægget med 50 pct.

Stk. 2. Virksomheden skal anføre tilbagebetalingsbeløbet med et samlet beløb på virksomhedens afgiftsangivelse efter merværdiafgiftsloven, eller hvis virksomheden alene er registreret efter lov om afgift af lønsum på virksomhedens afgiftsangivelse efter denne lov. Tillæg for privat anvendelse, der er betalt tilbage til virksomheden i henhold til denne lovs § 6, fratrækkes tilbagebetalingsbeløbet. Tilbagebetalingsbeløbet beregnes på grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven. Hvis virksomheden alene er registreret efter lov om afgift af lønsum, beregnes tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens opgørelsesperiode efter § 6, stk. 1, § 6 a, stk. 1, § 9 eller § 10 i lov om afgift af lønsum. Hvis det tilbagebetalingsbeløb, der anføres på virksomhedens afgiftsangivelse efter lov om afgift af lønsum, overstiger virksomhedens afgiftsindbetaling efter denne lov, udbetales det overskydende tilbagebetalingsbeløb til virksomheden efter reglerne i § 63 i merværdiafgiftsloven.«

8. I § 16 ændres »vægtafgift« til: »vægtafgift og tillæg for privat anvendelse«.

9. I § 23, stk. 2, nr. 5, ændres »anvendelse.« til: »anvendelse, eller«.

10. I § 23, stk. 2 indsættes som nr. 6

»6. anfører tilbagebetalingsbeløbet efter § 15 a, stk. 2, med et for stort beløb.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1 har virkning for køretøjer, der fra og med dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende skal afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.

Stk. 3. Biler omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, der efter registreringsafgiftslovens hidtil gældende regler afgiftsberigtiges med stykafgift og er købt af, eller hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb med, slutbrugeren, inden den 6. maj 1997, og som inden udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven, kan afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i registreringsafgiftsloven, såfremt dette medfører en lempeligere afgiftsmæssig stilling. For varebiler med tilladt totalvægt over 2 t og indtil 3 t omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, der efter registreringsafgiftslovens hidtil gældende regler afgiftsberigtiges med stykafgift, og som inden udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, udgør afgiften højst 50.000 kr. Nye værdiafgiftspligtige køretøjer, der er købt, eller hvorom der er indgået kontrakt om køb inden den 6. maj 1997, kan indtil udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges efter den gældende lovs § 9, stk. 2. Dokumentation for køb af køretøjer omfattet af 1.-3. pkt. skal være indgivet til de statslige told- og skattemyndigheder inden udgangen af oktober måned 1997.

Stk. 4. Lovens § 2 har virkning fra og med den 1. januar 1998. Tillægget for privat anvendelse af varebiler til og med en tilladt totalvægt på 2.000 kg opkræves ikke i 1998 og 1999 og opkræves med 50 pct. i årene 2000 og 2001, hvis bilens første indregistrering ligger før 1. januar 1991 og bilen ikke har skiftet ejer efter den 6. maj 1997. Tillægget for privat anvendelse af varebiler med tilladt totalvægt mellem 2.001 kg og 4.000 kg opkræves med 20 pct. i 1998, 40 pct. i 1999, 60 pct. i år 2000 og 80 pct. i år 2001, hvis bilens første indregistrering ligger før 1. januar 1991 og bilen ikke har skiftet ejer efter den 6. maj 1997.

Stk. 5. For køretøjer, der bliver omfattet af tillæg for privat anvendelse, jf. § 2, nr. 2 og 3, afsluttes igangværende afgiftsperioder den 31. december 1997, og der sker tilbagebetaling af eventuel opkrævet vægt- og udligningsafgift for tiden efter denne dato. For disse køretøjer påbegyndes samtidig en ny afgiftsperiode.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for i krafttrædelsen af det ved § 2, nr. 3, indsatte § 4, stk. 4.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1 har virkning for køretøjer, der fra og med dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende skal afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.

Stk. 3. Biler omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, der efter registreringsafgiftslovens hidtil gældende regler afgiftsberigtiges med stykafgift og er købt, eller hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb, inden lovforslagets fremsættelse, og som inden udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15, og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven, kan afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i registreringsafgiftsloven, såfremt dette medfører en lempeligere afgiftsmæssig stilling. Nye værdiafgiftspligtige køretøjer, der er købt eller hvorom der er indgået kontrakt om køb inden lovforslagets fremsættelse kan indtil udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges efter den gældende lovs § 9, stk. 2. Dokumentation for køb af køretøjer omfattet af 1. og 2. punktum skal være indgivet til de statslige told- og skattemyndigheder inden udgangen af oktober måned 1997.

Stk. 4. Lovens § 2 har virkning fra og med den 1. januar 1998.

Stk. 5. For køretøjer, der bliver omfattet af tillæg for privat anvendelse, jf. § 2, nr. 2 og 3, afsluttes igangværende afgiftsperioder den 31. december 1997, og der sker tilbagebetaling af eventuel opkrævet vægt- og udligningsafgift for tiden efter denne dato. For disse køretøjer påbegyndes samtidig en ny afgiftsperiode.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for i krafttrædelsen af det ved § 2, nr. 3, indsatte stk. 4.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

A. Indledning

Forslaget består af to hovedelementer. For det første foreslås der gennemført en række omlægninger i varevognsbeskatningen med henblik på at fjerne eller reducere visse af de uheldige incitamenter, den nuværende beskatning indebærer. For det andet foreslås en genopretning af niveauet for beskatningen for personbiler, der imødegår de provenutab staten lider ved for store fradrag for sikkerhedspuder mv. Udover at forbedre strukturen i bilbeskatningen vil forslaget bidrage med en styrkelse af statsfinanserne med godt 1,5 mia. kr. på årsbasis, for at opnå den tilstræbte finanspolitiske stramning. Herudover skal forslaget ses i sammenhæng med regeringens ønske om at sikre en bedre balance mellem individuel og kollektiv transport.

Hovedelementerne i forslaget er

Personbiler m.v.

1. Der indføres en minimumsværdi for den afgiftspligtige værdi på detailforhandlernes indkøbspris tillagt 5 pct. Som hovedregel vil registreringsafgiften fortsat blive beregnet af forbrugerprisen med moms men uden registreringsafgift, men der vil altid mindst blive beregnet afgift af en detailavance på 5 pct. For biler, der hidtil har været solgt med normal avance, ændres afgiften ikke. Forslaget vil medføre, at man ikke længere efter forhandling mellem bilsælgeren og køberen kan aftale avancen flyttet fra den nye bil, hvoraf der betales afgift, til den bil, der tages i bytte. Herved har man kunnet spare omkring 7-8.000 kr. i afgift for en typisk personbil uden, at de samlede reelle avancer og priser uden afgift af den grund har været ændret. (Nærværende forslag).

2. Det foreslås, at fradraget for de første 2 sikkerhedspuder reduceres fra de i L 158 foreslåede 7.200 kr. til 4.600 kr. Samtidig øges tillægget for biler uden sikkerhedspuder tilsvarende, således at der alt i alt er samme incitament til installering af sikkerhedspuder som i dag. I forhold til L 158 foreslås det også, at der bliver givet et fradrag på 2.300 kr. for biler med 1 pude. De 2.300 kr. svarer til merafgiften af merprisen for sikkerhedspuder i typiske biler. Der foretages konsekvent ændringer efter samme model for de andre bilafgiftsklasser. Forslaget vil medføre en stigning i afgiften på 2.600 kr. for personbiler. (Ændringsforslag til L 158).

3. Endelig foreslås det, at den i L 158 foreslåede opregulering af progressionstrinene pr. 1. januar 1998 udskydes, således at opreguleringen herefter første gang finder sted den 1. januar 1999. Det nye progressionsknæk fastsættes uændret til 48.800 kr. (Ændringsforslag til L 158).

Varebiler

4. Det foreslås, at afskaffe den nuværende registreringsafgift på 30.000 kr. for varebiler med tilladt totalvægt mellem 2 og 3 tons og på 19.000 kr. for varebiler over 3 tons men ikke over 4 tons tilladt totalvægt. I stedet foreslås indført en afgift på 30 pct. af den del af værdien med moms, men uden afgift, der overstiger 30.000 kr. (Nærværende forslag).

5. For varebiler anvendt til privatkørsel foreslås det at indføre et tillæg på 5.000 kr. for varebiler mellem 2 og 4 ton og et tillæg på 1.000 kr. for varebiler under 2 ton. For varebiler, der både anvendes til privat og erhvervskørsel, foreslås tillægget fastsat til 50 pct.. Tillæggene på hhv. 5.000 kr. og 1.000 kr. reguleres som de øvrige periodiske afgifter. Tillæggene vil blive opkrævet af alle biler og efterfølgende godtgjort til erhvervsbiler over momsangivelsen mv. (Nærværende forslag).

6. Det foreslås, at vægt- og udligningsafgiften samt tillægsafgiften for privatkørsel i varebiler fremover indeksreguleres. Reguleringen forhøjes årligt med 1,5 pct. (Nærværende forslag).

7. Det foreslås, at halvdelsreglen ophæves. Efter halvdelsreglen skal varebiler med over 2 tons tilladt totalvægt beskattes som små varebiler, hvis varerummets længde udgør under halvdelen af bilens samlede længde. (Nærværende forslag).

8. Det foreslås, at vægtafgift for varebiler miljødifferentieres. Der indføres et nedslag i afgiften for nye varebiler, der opfylder de foreslåede skærpede udstødningsnormer. Nedslaget gives i vægtafgiften, indtil udstødningsnormerne bliver obligatoriske. (Nærværende forslag).

B. Personbiler (Ad punkterne A.1-A.3)

B.1. Minimum for afgiftspligtig værdi mv. (Ad forslag A.1)

Registreringsafgiften af personbiler beregnes af detailprisen eksklusive afgift men inklusive moms. Af de første 34.400 kr. (forslag L 158 af de første 48.800 kr.) betales der 105 pct., mens der betales 180 pct. af resten.

Registreringsafgiften indbetales i praksis af bilforhandlerne til staten. Afgiften kan også betales af køberen, men det sker sjældent. Det skyldes blandt andet, at bilkøbere i modsætning til bilforhandlere ikke kan opnå kredit med betaling af afgiften.

Tidligere blev afgiften beregnet på baggrund af en overfor myndighederne anmeldt standardpris, som ikke måtte overskrides. Salgsprisen var i praksis lig med standardprisen. Hvis der skulle gives særlige rabatter eller prisnedslag til kunder, der købte et større antal biler, måtte der anmeldes en særskilt standardpris for en særskilt modelvariant. I princippet kunne enhver anden købe en bil til denne særlig lave pris, men i praksis blev sådanne biler ikke markedsført til almindelige bilkøbere.

Efter en ændring af registreringsafgiftsloven, der trådte i kraft i efteråret 1996, er der blevet mulighed for at fastsætte priserne på nye biler mere individuelt. En bilsælger vil kunne forlange en højere pris for en bil, hvis markedet kan bære det eller en kunde er specielt interesseret i f.eks. hurtig levering. Modsat vil en bilkøber kunne forhandle prisen ned. Ved et prisnedslag på 1.000 kr. inklusive afgift vil forhandlerens avance falde med ca. 350 kr. inklusive moms og 285 kr. eksklusive moms. Resten af prisnedslaget på ca. 650 kr. vil være nedsat registreringsafgift.

Ændringen af reglerne har imidlertid sat fokus på en praksis, hvorved der ved en kreativ fakturering kan ske en reduktion af afgifterne, uden at bilforhandlerens reelle avance bliver reduceret. Teknikken består i, at bilforhandleren, der skal sælge en ny bil og købe en brugt af bilisten, aftaler med bilisten, at prisen på den brugte bil skal være under den rigtige brugtbilpris. Herved får bilforhandleren udsigt til at kunne opnå en større avance på videresalg af den brugte bil. Som modydelse for at acceptere en lavere pris på den brugte bil, vil bilkøberen få tilbudt en lavere pris på den nye bil. Forhandleren betaler dog kun ca. 1/3 af nedslaget for den nye bil. Resten betales af statskassen. Forudsætningen for disse transaktioner er, at der kan gives en brugt bil i bytte. Hvis bilkøberen ikke har en sådan, er der tilfælde, hvor bilsælgeren har solgt en sådan til bilkøberen midlertidigt.

Et eksempel på en sådan handel kan være, at den brugte bil, hvis almindelige markedspris i ubetinget fri handel er på 50.000 kr., købes for 47.000 kr. Til gengæld sælges den nye bil 6.000 kr. billigere. For nybilkøberen er gevinsten på 3.000 kr. For bilforhandleren er der udsigt, til at avancen ved videresalg af den brugte bil bliver 2.400 kr. større eksklusive moms, hvilket skal sammenholdes med, at forhandlerens avancetab ved nedslag i nybilprisen med 6.000 kr. alene er på godt 1.700 kr. eksklusive moms. Forhandleren vinder således henved 700 kr. Derimod taber staten henved 3.700 kr.

Ændringen af registreringsafgiftsreglerne i 1996 indebar ikke nogen egentlig ny mulighed for at flytte avance fra nye biler til brugte biler. Tidligere kunne man dog ikke herved spekulere i afgiften, hvis man handlede individuelt med en bilist, der blot skulle købe en enkelt bil. Hvis man derimod handlede med en bilejer, der skulle købe et større antal og levere nyere brugte i bytte, kunne man som nævnt ovenfor anmelde en særlig lav standardpris, hvor standardprisen ville afspejle den lavere brugtvognspris, der blev givet til nyvognskøberen. Ændringen af reglerne i efteråret 1996 har alene gjort det lettere at udnytte denne mulighed og udbredt muligheden til andre end de bilkøbere, der køber et større antal biler.

Uanset at man i længere tid har kunnet udnytte registreringsafgiftsreglerne, finder regeringen det nu rigtigt, at der bliver grebet ind. De forhandlere og bilkøbere, der vil handle helt efter lovens ånd og bogstav bør ikke mødes med ubillig konkurrence.

Regeringen foreslår derfor, at der altid mindst skal betales registreringsafgift af forhandlerens indkøbspris tillagt 5 pct. Selv ved en bruttoavance på 5 pct. vil bilforhandlere have svært ved at dække deres omkostninger til salg, selv om man tager hensyn til de kreditfordele bilforhandlere har med afregning af afgifterne.

I øjeblikket koster en typisk gennemsnitsbil omkring 80.000 kr. for forhandleren, mens den typiske bruttoavance med nogen variation er på omkring 4.000 kr. For bilforhandlere, der udelukkende skal leve af bruttoavancen på salg af nye biler, vil forslaget ikke have nogen virkning. Omkring 20 pct. af det nuværende bilsalg sker imidlertid til en avance på ned til 1 kr. for en ny bil (og en større avance på byttebilen). For sådanne biler vil afgiften på en typisk bil stige med 7.200 kr. Herudover sælges omkring 30 pct. af bilerne til en bruttodetailavance på omkring 1.000 kr. For sådanne biler med en indkøbspris omkring 80.000 kr. vil forslaget medføre en afgiftstigning på omkring 5.400 kr. Endelig kan det skønnes, at der af de resterende 50 pct. af bilsalget vil være 10-20 pct., der sælges til almindelige listepriser men med en avance på under 5 pct., og hvor forslaget i varierende grad vil medføre afgiftsstigninger.

Det skal understreges, at der også efter gennemførelse af forslaget vil være mulighed for konkurrence på avancen. Nedsættelse af avancen til under 5 pct. vil imidlertid ikke herefter have nogen afgiftsmæssig konsekvens.

Det er vigtigt at fastholde en ægte, fri konkurrence for biler.

Forslaget vil endvidere gøre et andet kritikpunkt mod registreringsafgiften uaktuelt. Biludlejernes organisation har kritiseret de nuværende afgiftsregler for at medføre, at der opstod situationer, hvor afgiften af en nyere brugt bil fastsat på baggrund af vurdering kunne blive større end afgiften af en tilsvarende helt ny bil. En af grundene til at en sådan situation kunne opstå var, at den nye bil kunne være solgt med en kunstig lav avance (og højere på den i byttetagne brugte), mens den nyere brugte bil blev vurderet i forhold til biler med almindelig avance. Disse situationer vil ikke længere opstå.

B.2. Yderligere regulering af fradrag for sikkerhedspuder mv. (Ad forslag A.2-A.3)

Ved L 158 foreslog regeringen at normalisere fradragene for sikkerhedspuder. I forhold til de nuværende regler, hvor der gives et fradrag i afgiftsbetalingen på 9.000 kr. pr. pude for personbiler, blev det foreslået at reducere fradraget til 7.200 kr. for personbiler med 2 puder og til 2.300 kr. pr. efterfølgende pude dog således, at der højst kunne ydes fradrag for 4 puder. Samtidig blev der foreslået et tillæg til afgiften for biler uden puder eller med kun 1 pude. Herved kunne incitamentet til at installere 2 puder pr. bil fastholdes i forhold til i dag.

Fradraget på de første 2 puder kunne for en typisk bil både dække merafgiften på grund af merprisen og selve merprisen for puderne. Afgiftsnedslaget gjorde med andre ord sikkerhedspuderne helt gratis for bilisterne, der selv primært får fordelen af den øgede sikkerhed. Regeringen foreslog samtidig, at progressionsknækket i afgiften blev forhøjet fra 34.400 kr. til 48.800 kr. Det indebar, at biler med højst 2 puder og af værdi uden afgift over 48.800 kr. ikke fik ændret afgiften.

Hermed blev den betydelige udhuling af registreringsafgiftsprovenuet på henved 2 mia. kr., der havde fundet sted på grund af, at sikkerhedspudefradraget havde været fastsat alt for højt, konsolideret. Det har givet anledning til kritik, at regeringen hermed blot tog den stedfundne udvikling til efterretning. Især i en tid, hvor det af hensyn til faren for overophedning af økonomien er farligt at lempe på finanspolitikken, og hvor udviklingen i bilbestand og bilkørsel vanskeligt lader sig forene med regeringens miljøpolitik, må en sådan kritik tillægges vægt.

Regeringen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at inddrage en vis del af den lempelse, der har været givet gennem for høje sikkerhedspudefradrag.

Det sker på to måder.

For det første foreslås det, at der alene vil blive givet sikkerhedsfradrag for de første 2 puder svarende til meromkostningerne ved puderne for en typisk bil. Hermed reduceres fradragene med 1.300 kr. pr. pude for de første 2 puder. Incitamentet til at installere 2 puder fastholdes imidlertid, idet den særlige afgift, der betales, hvis der ikke er puder, forhøjes med samme beløb.

Den praktiske konsekvens heraf er, at alle nye personbiler bliver 2.600 kr. dyrere i afgift, når forslaget træder i kraft.

For det andet foreslås det, at den foreslåede opregulering af registreringsafgiftsknækket fra 48.800 med udviklingen i inflationen tillagt 1 pct. ikke gennemføres første gang den skulle have fundet sted (1. januar 1998). Ved de seneste skøn over reguleringsprocenten tillagt 1 pct. skulle der have været reguleret med ca. 3,2 pct. svarende til et fald i registreringsafgiften på ca. 1.170 kr.

Det kan tilføjes, at der ved en fejl i det oprindelige forslag (L 158) ikke var foreslået givet fradrag for personbiler med en enkelt sikkerhedspude. Dette foreslås nu. Provenuvirkningen heraf er isoleret set 35 mill. kr., der dog allerede var indkalkuleret i de oprindelige provenubemærkninger.

C. Vare- og lastbiler (Ad forslag A.4-A.8)

Der er tre overordnede hensyn der skal balanceres mod hinanden ved indretningen af afgiftstruktur og -niveau for bilerne: miljøincitamenterne, forvridningerne og fordelingen.

Transportsektoren bør selv betale for de omkostninger, den påfører det øvrige samfund i form af udgifter til vejanlæg, ulykker og miljøbelastning. Omkostningerne hertil kan være vanskelige at gøre op og sætte i forhold til den enkelte bilist.

Omkostningerne til udbygning og vedligeholdelse af vejnet og til sygehuse og sundhedsomkostninger indebærer direkte omkostninger for det offentlige, mens miljøbelastning sjældent giver sig udtryk i direkte bogførbare udgifter. Miljøomkostningerne, der kan være lige så reelle, giver sig ofte udtryk i gener mv. for befolkningen. Ved ikke alene at lade bilisterene betale for de direkte omkostninger men også for de indirekte omkostninger, kan andre skattekilder aflastes, hvorved der kan siges at blive givet en kompensation fra bilisterne til de, der lider under bilisme, herunder bilisterne selv.

Ud over de elementer af beskatningen, der dækker over det offentliges direkte omkostninger og generel kompensation til bilismens ofre, kan bilbeskatningen bestå af et mere fiskalt betinget element, omend det ikke kan udelukkes, at bilismens samfundsmæssige omkostninger overstiger den samlede beskatning. Mens de dele af afgifterne, der omfatter omkostningsdækning og kompensation for miljøgener etc., må søges indrettet således, at de principielt bliver så direkte afhængige af omkostningerne og generne som muligt, må de mere fiskale elementer søges indrettet således, at de tager hensyn til de mere klassiske hensyn i skattepolitikken, nemlig rimelig fordeling, små forvridninger, let og gennemskuelig administration i forhold til provenuet etc. Afgifter på personbiler kan vurderes at have rimelige fordelingsvirkninger og udgøre et supplement til den direkte indkomstbeskatning , der er hovedinstrumentet i fordelingspolitikken på skatteområdet og som i vid udstrækning er indrettet herefter. Afgifterne på brug og besiddelse af biler er således stort set proportionale med indkomsten, mens registreringsafgiften er klart progressiv. Det skyldes, at registreringsafgiften ikke mindst bæres af bilister med nyere biler med store afskrivninger. Bilister med nyere biler tilhører typisk husstande med pæne indkomster, heraf nogle, hvis indkomster har været lavt beskattet, men som gennem betaling af registreringsafgift alligevel indirekte bidrager med deres del af skattebetalingen.

Høje afgifter på biler, ud over det, der kan forklares ved de omkostninger, bilismen påfører det øvrige samfund, kan medføre forvridninger i form af inoptimal indretning af forbruget, men også bytteforholdsgevinster for Danmark i det omfang, afgiftsbyrden ikke i fuldt omfang bæres af danskere. Forvridningerne kan give sig udslag i uøkonomiske reparationer af ældre biler, der alene kan forklares privatøkonomisk af tilstedeværelsen af registreringsafgift. En anden form for forvridning er en for lille mobilitet. De ønskværdige fordelingsvirkninger kan dog forsvare lidt større forvridningstab og dermed et højere afgiftstryk end på så mange andre forbrugsområder. Det gælder dog alene i det omfang, bilerne anvendes til private formål og direkte er til nytte for husholdningerne. Denne betingelse er typisk opfyldt for personbiler.

For lastbiler og andre godstransportkøretøjer er det vanskeligere at forsvare et fiskalt element i afgifterne. I det omfang afgifterne fra lastbiler væltes over i højere priser, vil fordelingsvirkningerne heraf ikke nødvendigvis være specielt ønskværdige og i alle tilfælde nok tilfældige. Hvis afgifterne ikke kan væltes over i højere priser f.eks. på grund af udenlandsk konkurrence, kan fiskale afgifter medføre betydelige forvridninger og umiddelbar belastning af beskæftigelse og konkurrenceevne. For sådanne køretøjer er alene afgifter, der dækker samfundets omkostninger, og kun i det omfang de mere eller mindre kan gøres proportionale med det enkelte køretøjs bidrag hertil, hensigtsmæssige. Disse betingelser er opfyldt for brændstofafgifterne og delvist besiddelsesafgifterne (vejafgift, ansvarsforsikringsafgift og i en vis udstrækning vægt- og udligningsafgift) men næppe for registreringsafgift, der derfor heller ikke pålægges egentlige godskøretøjer mv.

Der er således gode grunde til at have højere afgifter på personbiler end på godskøretøjer.

Der findes imidlertid mellem disse to rene kategorier også køretøjskategorier, der både opfylder godstransportformål i erhverv og persontransportformål for private, nemlig varebilerne.

Varebilerne betaler som de andre køretøjskategorier afgift af brændstof og afgift af ansvarsforsikring samt nogenlunde sammenlignelige vægtafgifter mv. Registreringsafgiften udgør imidlertid en mellemting mellem fritagelserne for de egentlige lastbiler og det høje niveau for de egentlige personbiler. Da varebilerne både kan opfylde det ene behov (f.eks. erhvervsmæssig godstransport) for den ene bilist og det andet behov (persontransport) for den anden bilist og eventuelt begge behov for en tredje bilist, er varebilafgifterne specielt vanskelige at balancere i forhold til de specielle hensyn, og de store afgiftsforskelle giver let anledning til spændinger og forvridninger.

Varebilerne (kun passagerer på forsædet) er i øjeblikket inddelt i forskellige afgiftsklasser

- Mindre varebiler under 2 ton tilladt totalvægt, hvor afgiften udgør 95 pct. af værdien ud over 6.100 kr. (i forslag L 158 ændres dette dog til 12.100 kr.). Til denne afgiftskategori henregnes også biler, der i opbygning minder om egentlige personbiler samt varebiler, hvor varerummets længde udgør under halvdelen af køretøjets samlede længde.

Afgiften af sådanne biler udgør henved 100.000 kr. i gennemsnit.

- Store varebiler af tilladt totalvægt mellem 2 og 3 tons, hvor afgiften udgør 30.000 kr. pr. stk. og større varebiler af tilladt totalvægt mellem 3 og 4 tons, hvor afgiften udgør 19.000 kr.

Lastbiler, der alene må anvendes til godstransport, har en tilladt totalvægt over 3,5 tons. Hvis vægten er over 4 tons, er de registreringsafgiftsfri.

Spændingerne og forvridningerne giver sig forskellige udslag. Det er således udtryk for en forvridning, at store varebiler mellem 2 og 4 tons, der alene anvendes til erhvervsmæssig godstransport, belastes med en registreringsafgift på 30.000 kr. eller 19.000 kr., mens tilsvarende lastbiler er fritaget. Det giver incitamenter til køb af lastbiler i stedet for varebiler, hvilket ofte vil medføre en større miljøbelastning, og i det omfang man sjældent har brug for den ekstra transportkapacitet, i visse tilfælde samfundsøkonomiske omkostninger, hvis lastbilen er dyrere uden afgift, men billigere end varebilen med afgift.

Denne forvridning er der søgt rådet bod på ved at have en specielt lav registreringsafgift på de største varebiler.

Den mindre afgift på 3-4 tons varebilerne end på 2-3 tons varebilerne har imidlertid medført et sandsynligvis afgiftsbetinget skift fra 2-3 tons varebilerne til 3-4 tons varebilerne. Anvendelsen af for store varebiler giver en forvridning i form af større miljøbelastning og indkøb af for dyre varebiler uden afgift. En tilsvarende forvridning gør sig gældende, hvis den erhvervsmæssige godstransport kunne foretages af de små varebiler under 2 tons.

Hvis varebilerne alene blev anvendt til erhvervsmæssig godstransport, kunne forvridningen i forhold til lastbiler og mellem de store varebiler reduceres ved nedsættelse af registreringsafgiften for varebilerne.

Varebilerne anvendes imidlertid også til persontransportformål eventuelt i kombination med godstransporten.

Her består forvridningen i, at der vælges varebiler i stedet for personbiler. Forvridningen kunne illustreres ved et eksempel. En personbil uden særligt sikkerhedsudstyr til 170.000 kr. belastes med ca. 100.000 kr. i afgift og koster således ca. 70.000 kr. uden afgift, en varebil til samme værdi belastes med ca. 80.000 kr. i afgift og koster ca. 90.000 kr. uden afgift, mens endelig en 2-3 tons varebil til 170.000 kr. alene belastes med 30.000 kr. i afgift og koster 140.000 kr. uden afgift. Hvis en bilist ved de nuværende priser er indifferent mellem de tre kategorier, er det udtryk for et tab, at der vælges en bil, der uden afgift koster 140.000 kr., hvis samme behov kunne dækkes af en bil, der koster 70.000 kr. uden afgift. Ved at vælge varebilen i stedet for personbilen er bilisten lige så godt stillet, mens samfundet mister 70.000 kr. Herudover vil varebilen typisk udgøre en større miljøbelastning.

Denne type forvridning imødegås bedst ved at forhøje registreringsafgiften af varebilerne.

Der er således argumenter for både at forhøje og reducere afgiftsbelastningen for varebiler.

Dilemmaet er delvist søgt løst ved at fastsætte regler, hvorefter de varebiler, der synes mere egnet til persontransport, og som fortrinsvis er i konkurrence med personbiler, skal betale afgiften for små varebiler, mens de mere godstransportegnede kan nøjes med den lave stykafgift. Med fremkomsten af MPV varebilstyperne, der både er velegnede til godstransport men også til persontransport, er dilemmaet blevet forstærket og de regler, der forsøger at adskille varebilerne fra hinanden har fået tilfældighedens karakter, hvorved de i stedet for at mindske forvridninger ofte skaber nye forvridninger. Halvdelsreglen gælder således ikke for varebiler med lad (pick up'er), men sådanne biler kan efterfølgende forsynes med en hard top, hvorved de alligevel ikke længere har karakter af ladvogne. Halvdelsreglen bevirker, at køretøjet søges ombygget for at mindske den totale længde. Et andet tilfælde er en unaturlig indskrænkning i den plads, førersædet har, for at øge lastrummets længde, hvilket medfører en uhensigtsmæssig kørestilling. Mens halvdelsreglen tidligere nogenlunde klart skilte kassevognene fra de mere persontransportegnede firehjulstrækkere, er reglens virkninger mere tilfældige for kassevogne af MPV typen, hvor nogle fabrikater opfylder kravene, mens andre ikke opfylder kravene, således at 2 næsten identiske køretøjer betaler vidt forskellig afgift.

Formålet med dette forslag er ved en lidt anden indretning af afgifterne på varebiler at mindske forvridningerne. Regeringen har tillige fundet det hensigtsmæssigt ved denne lejlighed at ændre niveauet for varebilbeskatningen.

Forvridningerne mindskes ved, at stykafgifterne på varebiler erstattes af værdiafgifter. Dette vil fjerne forvridningen i form af, at man erstatter 2-3 tons varebiler med 3-4 tons varebiler og bidrage til at reducere forvridningen i form af, at der vælges store i stedet for små varebiler.

Det sker også gennem, at de faste afgifter fastholdes for erhverv, mens de sættes op for private. Også dette vil medføre, at private, for hvem alternativet typisk er en personbil, i et vist omfang vil skifte hertil, uden at omkostningerne for erhvervskøretøjer sættes op.

Det sker ved fjernelse af halvdelsreglen, der vil skabe mere rimelige konkurrenceforhold på MPV området og bringe unaturlige ombygninger til ophør. Fjernelse af halvdelsreglen vil dog også kunne trække i retning af skift fra små til store varebiler, men de førnævnte effekter skønnes at være mere tungtvejende.

Endvidere foreslås vægt-, udlignings- og tillægsafgifterne indekseret, hvorved varebilbeskatningen ikke udhules i forhold til personbilbeskatningen.

For at fremskynde og forøge udskiftningen af varebilerne indføres endvidere en miljødifferentiering af vægtafgiften, der medfører rabatter til nye varebiler, som allerede nu kan opfylde de fremtidige miljøkrav.

Udviklingen i varebilbeskatningen i de seneste år

Hvorvidt tilgangen af varebiler og deres indbyrdes fordeling skyldes den generelle økonomiske udvikling eller ændringer i varebilbeskatningen kan ikke fastslås umiddelbart. Betragtes de seneste 10 års skattepolitiks betydning for varebilerne, kan der imidlertid konstateres et vist sammenfald med forskydninger i registreringer af varebiler.

Fordelingen af nyregistrerede varebiler på vægtklasser 1985-1995

-------------------------------------------------------------------- År Antal (%) varebiler i de enkelte vægtklasser tilladt totalvægt Ialt -------------------------------------------------------------------- under 2 ton 2-3 ton 3-4 ton -------------------------------------------------------------------- 1985 ...... 5.404 (18,4) 19.110 (65,0) 4.892 (16,6) 29.406 1986 ...... 5.371 (15,4) 24.283 (69,8) 5.146 (14,8) 34.800 1987 ...... 4.676 (15,7) 20.800 (70,0) 4.236 (14,3) 29.712 1988 ...... 3.284 (20,1) 10.232 (62,7) 2.805 (17,2) 16.321 1989 ...... 3.487 (21,3) 10.391 (63,4) 2.513 (15,3) 16.391 1990 ...... 3.206 (17,9) 12.286 (68,7) 2.395 (13,4) 17.887 1991 ...... 6.110 (27,8) 13.696 (62,4) 2.158 (9,8) 21.964 1992 ...... 3.103 (15,7) 13.786 (69,8) 2.850 (14,4) 19.739 1993 ...... 2.664 (14,1) 13.482 (71,1) 2.804 (14,8) 18.950 1994 ...... 3.443 (18,1) 5.958 (31,4) 9.595 (50,5) 18.996 1995 ...... 3.627 (15,2) 4.884 (20,5) 15.285 (64,2) 23.796 1995 ...... 3.810 (14,5) 5.350 (20,3) 17.132 (65,2) 26.292 ---------------------------------------------------------------------

Fra den 1. juli 1991 reduceredes erhvervenes mulighed for at få godtgjort dieselolieafgift, hvor erhvervene tidligere fik dieselolieafgiften fuldt refunderet. Dieselolieafgiften steg således for erhvervene fra 0 øre/l til 110 øre/l. Indtil reduktionen af godtgørelsen af dieselolieafgiften var en stadig stigende andel af varebilparken dieseldreven. Efter indførelse af den reducerede godtgørelse af dieselolien, og senere da godtgørelsen af dieselolieafgiften til erhvervene helt bortfaldt pr. 1. oktober 1992, har fordelingen af drivmidler for varebiler været nogenlunde konstant, når man ser på hele årgangen. Inden for de enkelte vægtkategorier er der dog sket en reduktion af dieselbilernes andel. Bortfaldet af godtgørelsen af dieselolieafgiften og indførelsen af CO2-afgift af olie betød, at erhvervenes omkostninger til dieselolien inden for lidt over et år steg med ca. 2 kr./l.

En væsentlig ændring i beskatningen af varebiler blev vedtaget i skattereformen af 1993. På daværende tidspunkt havde registreringsafgiften (stykafgift) for 2-3 tons og 3-4 tons varebiler været uændret siden 1977. Stykafgiften for de større varebiler var således blevet udhulet i forhold til værdiafgiften af mindre varebiler.

Stykafgiften blev med skattereformen af 1993 forhøjet fra medio 1993 svarende til en prisstigning på 150% fra 1977. Afgiften steg fra 12.000 kr. til 30.000 kr. for 2-3 tons varebiler, og fra 7.500 kr. til 19.000 kr. for 3-4 tons varebiler. For varebiler fra 0-2 tons forblev værdibeskatningen uændret på 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 95% af resten.

Indtil gennemførelsen af skattereformen, steg andelen af registreringer af varebiler over 2 ton, mens andelen af små varebiler forblev nogenlunde konstant. Udhulningen over tiden af stykafgiften for de store varebiler i forhold til de små varebiler, der værdibeskattes, har sandsynligvis medvirket til, at andelen af store varebiler er vokset på bekostning af små varebiler.

Før skattereformen i 1993 udgjorde forskellen i afgift mellem 2-3 ton og 3-4 ton tilladt totalvægt 4.500 kr. Efter skattereformen steg forskellen til 11.000 kr. De 11.000 kr. svarede til den reale afgiftsforskel i 1977, da satserne forrige gang blev reguleret. Varebilmarkedet reagerede overfor registreringsændringerne ved at der for en række varebilmodeller mellem 2-3 ton blev søgt godkendt en større tilladt totalvægt eventuelt efter mindre tekniske ændringer. Salget af varebiler mellem 3-4 ton steg derfor kraftigt, mens salget af 2-3 tons bilerne faldt. Salget af varebiler under 2 ton steg kun svagt.

For at modvirke skiftet fra 2-3 ton varebiler til 3-4 ton varebiler blev den periodiske afgift forøget ekstraordinært meget for 3-4 tons bilerne fra 1. januar 1996. Ændringen i strukturen i de periodiske afgifter mellem de forskellige vægtklasser var af samme omfang som stigningen i afgiftsspændet ved skattereformen. Når skattereform og ændringen i den periodiske afgift ses under 1 er der ikke netto blevet givet noget ekstra incitament til at anskaffe sig 3-4 tons biler.

Der har dog ikke efter 1. januar 1996 kunnet konstateres noget mærkbart skift i sammensætningen af salget af nye varebiler. Det er fortsat 3-4 tons bilerne der dominerer.

Den seneste ændring i beskatningen af varebiler den 1. januar 1996 fordoblede udligningsafgiften for varebiler. Forhøjelsen af udligningsafgiften skulle ses i sammenhæng med forhøjelsen af afgiften på benzin fra. 1. januar 1996. Forhøjelsen af afgiften på benzin ville yderligere forrykke balancen mellem at anvende benzin og dieselolie. For en gennemsnitlig varebil mellem 2 og 3 ton blev udligningsafgiften forøget, således at fordelen ved benyttelse af dieselbil blev neutraliseret. Dette tiltag har således medvirket til at bremse væksten i andelen af dieseldrevne varebiler.

Årlige afgifter ved hold og brug af varebiler

Der er sket en væsentlig omlægning af beskatningen af varebiler, der sandsynligvis har påvirket sammensætningen af varebiler.

Udviklingen i beskatningen af varebiler kan ligeledes opgøres som den årlige afgiftsbelastning for tre typiske varebiler. I nedenstående tabel gives der eksempler på årlige afgifter ved hold og brug af varebiler i tre vægtklasser. Afgifterne er brændstofafgifter ved en typisk årskørsel for varebiler, vægt- og udligningsafgift og en årlig belastning af registreringsafgiften. Afgiftsbelastningen vises for både private og for erhverv. Ved beregningen af afgiftsbelastningen for private er der i efterfølgende tabel tillagt moms til brændstofafgiften. Den væsentligste forskel i afgiftsbelastningen mellem private og erhverv, er erhvervenes mulighed for at fradrage dieselolieafgift indtil 1992.

Erhvervenes årlige udgifter til registrering-, brændstof-, vægt- og udligningsafgift ved hold og brug af tre typiske varebiler 1)

--------------------------------------------------------------------- År Stationcar 1,6 t Kassebil 2,6 t Kassebil 3,2 t Benzin Diesel Benzin Diesel Benzin Diesel --------------------------------------------------------------------- ------------------ Januar 1997-priser ------------------ 1990 ...... 15.950 12.834 8.507 4.025 8.580 3.509 1991 ...... 15.818 12.801 8.986 3.926 7.245 3.423 1992 ...... 15.703 14.623 8.799 6.067 7.095 4.062 1993 ...... 15.622 15.967 8.667 7.647 6.954 5.825 1994 ...... 15.884 15.889 11.244 9.815 8.776 7.194 1995 ...... 16.544 16.160 11.938 10.042 9.628 7.527 1996 ...... 17.041 16.323 12.461 10.634 11.848 9.846 1997 ...... 16.957 2) 16.356 12.252 10.554 3) 11.665 9.805 4) 1998 ...... 16.876 16.237 12.051 10.296 11.489 9.566 --------------------------------------------------------------------- 1) Årskørsel: 20.000 km Energi- effektivitet: 1,6 t 2,6 t 3,2 t Benzin 12,0 km/l 10,0 km/l 9,0 km/l Diesel 13,1 km/l 10,9 km/l 9,8 km/l 2) Beregnet som: (20.000/12,0)3,30+0,1285.800+1.161=16.957 kr. 3) Beregnet som: (20.000/10,9)2,29+0,1230.000+2.752=10.554 kr. 4) Beregnet som: (20.000/9,80)2,29+0,1219.000+2.852=9.805 kr. Privates årlige udgifter til registrering-, brændstof-,vægt- og udligningsafgift ved hold og brug af tre typiske varebiler 1) --------------------------------------------------------------------- År Stationcar 1,6 t Kassebil 2,6 t Kassebil 3,2 t Benzin Diesel Benzin Diesel Benzin Diesel --------------------------------------------------------------------- ------------------ Januar 1997-priser ------------------ 1990 ....... 17247 16706 10063 9097 10309 8684 1991 ....... 16872 16578 10251 8874 8651 8471 1992 ....... 16735 16472 10038 8689 8471 6533 1993 ....... 16638 16977 9887 9318 8309 7175 1994 ....... 16972 17349 12549 12069 10227 9145 1995 ....... 17804 17222 13449 11807 11307 8947 1996 ....... 18472 17376 14179 12384 13757 11253 1997 ....... 18374 2) 17421 13952 12327 3) 13554 11229 4) 1998 ....... 17278 17276 13734 12026 13359 10955 ---------------------------------------------------------------------

1) Samme forudsætninger som for ovenstående tabel.

2) Beregnet som: (20.000/12,0)4,15+0,1285.800+1.161=18.374 kr.

3) Beregnet som: (20.000/10,9)2,99+0,1230.000+2.752=11.838 kr.

4) Beregnet som: (20.000/9,80)2,99+0,1219.000+2.852=11.229 kr. Ved begyndelsen af 1990'erne var der afgiftsmæssigt ingen større forskel i at erhverve dieseldrevne 2-3 ton eller 3-4 ton varebiler. Ved nedsættelsen af udligningsafgiften for store varebiler øgedes afgiftsspændet mellem 2-3 ton varebiler og 3-4 ton varebiler så der var en afgiftsmæssig fordel i at erhverve de store varebiler. Efter skattereformen i 1993 var afgiftsspændet ca. 2.500 kr. Virksomheder der valgte den store varevogn kunne således spare hvad der svarer til omkring 2.500 kr. årligt. Væksten i spændet blev imidlertid vendt ved forhøjelsen af udligningsafgiften fra 1. januar 1996, afgiftsspændet reduceredes til ca. 700 kr.

Udviklingen i afgiftsspændet mellem 2-3 ton og 3-4 ton varebiler er dermed sammenfaldende med skiftet i fordelingen af registreringen fra mellemstore varebiler til store varebiler i 1994 og 1995. Registreringen af store varebiler blev således femdoblet fra 1992 til 1995.

De afgiftsmæssige fordele ved at købe dieseldrevne varebiler fremfor benzindrevne varebiler, er ligeledes reduceret siden starten af 1990. Her var afgiftsbelastningen ca. dobbelt så stor for benzindrevne køretøjer i forhold til diesel. Efter at refusionsordningen for dieselolieafgiften ophørte i 1991/92 og udligningsafgiften blev forhøjet i 1996 er den afgiftsmæssige gevinst blevet kraftigt reduceret. For de mellemstore varebiler balancerer afgiftsbelastningen for benzin- eller dieseldreven i 1997 ved en årskørsel på godt 13.000 km.

Afgiftsbelastningen af små varebiler har været nogenlunde konstant siden 1990. Den relative fordel ved at benytte små varebiler er således forbedret i takt med at afgiftsbelastningen for store varebiler er forøget.

Der kan dog spores tendenser til, at ændringen i den samlede beskatning af varebiler i de seneste år har haft indflydelse på den samlede registrering af varebiler - omend ikke i nær det omfang der var ønskeligt. Tidligere var registreringen af varebiler mere konjunkturfølsom end registreringerne af både person- og lastbiler. Det betød således, at i perioder med lavkonjunktur faldt registreringen af varebiler hurtigere end person- og lastbiler. Omvendt steg registreringen hurtigere for varebiler ved højkonjunkturer end for de øvrige køretøjer.

Fra begyndelsen af den økonomiske tilbagegangsperiode fra 1976 til 1981 faldt registreringen af varebiler med godt 70%. Faldet var dermed kraftigere end registreringen af person- og lastbiler, der faldt med hhv. 53% og 54%. Omvendt steg registreringen af varebiler i fremgangsperioden fra 1981 til 1986 med 312%, mens registreringen af person- og lastbiler kun steg med 236% og 227%. I den efterfølgende nedgangsperiode fra 19861988 faldt registreringen af varebiler med 53% mod 48% og 42% for hhv. person- og lastbiler. Derefter fulgte en periode med stagnation indtil 1993. Da væksten tog til fra 1993 frem til 1995, steg registreringen af varebiler nu kun med 26%, mens registreringen af personbiler steg med 62% og lastbiler med hele 104%.

Der kan således drages den konklusion, omend usikker, at som følge af den skærpede beskatning af varebiler varierer nyregistreringen af varebiler ikke længere kraftigere med konjunktursvingninger end øvrige køretøjer og den mindre kraftige vækst i nyregistreringen af varebiler, kan skyldes en forskydning fra varebiler over til personbiler. Det skønnes, at den samlede virkning af de højere afgifter for varebiler fra 1991 til 1993 har reduceret nyregistreringen af varebiler med næsten 5.000 biler i forhold til situationen den skærpede beskatning. Dette kan således have været en medvirkende årsag til, at andelen af 0-2 ton varebiler siden begyndelsen af 1992 har været nogenlunde konstant, at potentielle nybilkøbere i højere har været mere tilbøjelige til at købe personbiler end små varebiler i stedet for helt så mange store varebiler som ellers.

Såfremt kørselsomfanget er uændret, er det ud fra et miljømæssigt synspunkt at foretrække brug af de mindre personbiler fremfor store varebiler.

Selv om de forskellige initiativer har afhjulpet problemerne i varebilbeskatningen, er der fortsat behov for at rette op på skævheden.

Dels er salget af små varebiler næsten halveret fra 1985 til 1990 hvorefter det har stagneret til trods for godtgørelsen af dieselolieafgift faldt bort for erhverv og skattereformen af 1993. De ændrede beskatningsforhold har således ikke i tilstrækkeligt omfang medvirket til at fremme små varebiler, der typisk er mere brændstoføkonomiske og mindre miljøbelastende i forhold til større varebiler.

Dels er registreringen af store varebiler efter skattereformen tredoblet på bekostning af de mellemstore varebiler.

C.1. Omlægning af registreringsafgift for varebiler (Ad forslag

A.4)

Det foreslås, at registreringsafgiften for varebiler med en tilladt totalvægt mellem 2 og 4 tons ændres. Den nuværende registreringsafgift er på 30.000 kr. for varebiler med tilladt totalvægt mellem 2 og 3 tons og 19.000 kr. for varebiler mellem 3 og 4 tons.

Det foreslås, at den nuværende stykafgift erstattes af en værdiafgift på 30 pct. af den afgiftspligtige værdi over 30.000 kr.

Som en konsekvens af overgangen til værdiafgift indføres samtidig fradrag for sikkerhedsudstyr. Fradraget er på 1.250 kr. pr. bil for blokeringsfri bremser. For sikkerhedspuder benyttes samme struktur som ved omlægningen for personbiler. Der indføres således et fradrag på 380 kr. pr. sikkerhedspude indtil 4 sikkerhedspuder.

Endvidere omlægges det eksisterende fradrag for sikkerhedspuder for varebiler på 95 pct. værdiafgift fra de nuværende 4.750 kr. Fradraget foreslås til 1.210 kr. pr. sikkerhedspude indtil 4 puder. Tillægget for varebiler uden sikkerhedspuder bliver 7.080 kr., og tillægget for varebiler med kun en sikkerhedspude bliver 3.540 kr.

For varebilerne over 2 tons men under 4 tons vil overgangen fra stykafgift til værdiafgift betyde, at afgiften kan ændres i begge retninger. Varebiler, der vejer mellem 2 og 3 tons beskattes i dag ved en stykafgift på 30.000 kr. vil typisk kun få beskedne afgiftsstigninger eller fald, mens de tungere varebiler mellem 3 og 4 tons typisk vil stige med omkring 10.000 kr. - 15.000 kr. i afgift.

Ud fra en antagelse om uændrede prisforhold før afgift, vil prisen på en mellemstor dieseldreven varebil af typen pick-up f.eks. falde svagt fra godt 127.000 kr. (ca. 152.000 kr. inkl. moms) til ca. 125.000 kr. (ca. 150.000 kr. inkl. moms).

Derimod bliver de tungere kassebiler med en totalvægt mellem 3 til 4 tons typisk dyrere. Prisen på en almindelig kassebil i denne vægtklasse vil således stige fra omkring 130.000 kr. (ca. 158.000 kr. inkl. moms) til knap 144.000 kr. (ca. 172.000 kr. inkl. moms).

Varebiler med høj komfort og køreegenskaber som en personbil, kan i højere grad karakteriseres som afgiftsbillige alternativer til personbiler end som varebiler, der udelukkende er velegnede til erhvervsformål. Varebiler af denne karakter vil typisk stige i pris. Disse varebiler er ofte at finde i vægtklassen mellem 2 til 3 tons totalvægt. Således vil en multifunktionsbil med sikkerhedspuder og blokeringsfri bremser i prisklasssen omkring 206.000 kr. (ca. 250.000 kr. inkl. moms) stige til godt 232.000 kr. (ca. 276.000 kr. inkl. moms).

Det må forventes, at varebiler af denne type i højere grad anvendes til privat kørsel. Benyttes ovenstående varebil udelukkende til privat kørsel, skal der ud over stigningen i registreringsafgiften udredes en årlig tillægsafgift på 4.000 kr., jf. punkt C.2.

C.2. Indførelse af tillægsafgift for privatkørsel (Ad forslag A.5)

Det foreslås, at der indføres en tillægsafgift for privatkørsel i varebiler på 1.000 kr. pr. år for små varebiler og på 5.000 kr. for store varebiler. Tillægget betales for alle varebiler mellem 1 og 4 tons og godtgøres efterfølgende for moms- og lønsumsregistrerede erhverv, såfremt varebilen udelukkende har været anvendt til registreringspligtige formål. Godtgørelsen finder sted i forbindelse med den almindelige afgiftsafregning, hvor også f.eks. moms af drift af varebilerne afløftes for momsregistrerede virksomheder. Såfremt en varebil benyttes til såvel erhvervsmæssig som blandet kørsel, godtgøres halvdelen af tillægget.

I forbindelse med afløftningen af moms ved anskaffelse og drift af varebiler benyttes i forvejen lignende skematiske regler. For varebiler indtil 3 ton, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, kan moms ved såvel anskaffelse som drift afløftes. Blandet benyttede varebiler kan ikke få afløftning for moms ved anskaffelse, men får derimod fuld afløftning for moms ved drift.

Det anses ikke for sandsynligt, at der vil blive spekuleret i momsregistrering for at undgå tillægsafgiften. Tidligere har dieselafgiften kunne afløftes for momsregistrerede virksomheder, i samme omfang som momsen i øvrigt. Der var her tale om beløb i samme størrelsesorden som de her foreslåede tillægsafgifter, men der var ikke problemer med afgiftsspekulation.

C.3. Indeksering af vægt- og udligningsafgift samt privatkørselstillæg for varebiler (Ad forslag A.6)

Det foreslås, at vægt- og udligningsafgiften samt tillægsafgiften for privatkørsel i varebiler fremover indeksreguleres samt årligt forhøjes med 1,5 pct. Dermed får de periodiske afgifter på varebilerne samme udviklingstakt som afgifterne på personbilerne. Man undgår således den relative forvridning mellem de periodiske afgifter på hhv. person- og varebilerne, som ellers ville have været resultatet af indeksreguleringen mm. af den nye grønne ejerafgift og vægtafgiften for den eksisterende bilpark.

Med indekseringen af de periodiske afgifter hindrer man således, at balancen mellem vare- og personbilbeskatningen igen forrykkes til varebilernes fordel.

C.4. Halvdelsreglen (Ad forslag A.7)

Det foreslås, at halvdelsreglen ophæves. Halvdelsreglen medfører, at varebiler med tilladt totalvægt mellem 2 og 4 tons, hvor længden af varerummet er mindre end halvdelen af køretøjets samlede længde, skal betale 95 pct. værdiafgift i stedet for den ellers gældende stykafgift for varebiler mellem 2 og 4 tons.

Ved at ophæve halvdelsreglen skabes en mere forenklet afgiftsstruktur for beskatningen af varebiler ud fra et objektivt kriterium, hvor det ikke er muligt at spekulere i, hvilken afgiftsklasse varebilen skal indplaceres ved at tilpasse varebilens indretning. Dette opnås ved at erstatte stykafgiften med en værdiafgift samt ophæve halvdelsreglen. For at undgå privatkørsel i personbillignende varebiler til lav registreringsafgift indføres i stedet en tillægsafgift, der bla. skal modvirke faldet i registreringsafgift for varebiler, der med de nuværende regler falder ind under halvdelsreglen og således betale værdiafgift på 95 pct., men som med de foreslåede regler vil få værdiafgift på 30 pct.

Tillægget kan også ses som betaling for, at varebiler afgiftsberigtiget med stykafgift efter de nugældende regler ikke længere nødvendigvis skal opfylde halvdelsreglen.

C.5. Miljødifferentiering af vægtafgift for varebiler (Ad forslag A.8)

Det foreslås, at der indføres et nedslag i afgiften for nye varebiler, der opfylder de foreslåede skærpede udstødningsnormer. Nedslaget gives i vægtafgiften indtil udstødningsnormerne bliver obligatoriske.

Varebiler (indtil 3,5 ton tilladt totalvægt) skal i lighed med personbiler overholde EU's udstødningsnormer. Kommissionen har fremsat forslag om at skærpe udstødningsnormerne for såvel personbiler som varebiler i år 2000 og yderligere i år 2005.

For varebilerne vil de højst tilladte udstødningsmængder blive reduceret med 40-60 pct. for partikler, NOx og kulbrinter i år 2000 i forhold til de nuværende normer. Også for kulilte er der forslag om væsentlige reduktioner.

Udbredelsen af biler, der allerede nu opfylder de foreslåede normer, kan fremmes ved anvendelse af økonomiske incitamenter. De økonomiske incitamenter bør stå i et rimeligt forhold til værdien af de miljøgevinster, der kan opnås. I bemærkningerne til den grønne ejerafgift tilkendegiver regeringen, at man arbejder for at give bilister et økonomisk incitament til køb af biler, der opfylder de nye normer. Da hele vægtafgiften for personbiler i forvejen er gjort CO2-afhængig, er der ikke umiddelbart plads til at differentiere vægtafgiften for personbiler, og tilskyndelsen skal i givet fald komme gennem registreringsafgiften, hvilket kan være uhensigtsmæssigt. For varebiler, hvor det ikke kan lade sig gøre at CO2-differentiere vægtafgiften, er der derimod umiddelbart plads til miljødifferentieringer

Når de foreslåede normer er gjort obligatoriske, vil der ikke længere kunne gives økonomiske incitamenter.

Det er meget vanskeligt at opgøre værdien af miljøforbedringer i form af renere udstødningsgas.

I Norge er der gjort forsøg på direkte at opgøre de forskellige omkostninger ved miljøskader på helbred, bygninger, skovdød etc.

En mere indirekte måde at opgøre på miljøomkostningerne er ved at undersøge, hvilke beløb der tidligere har været ofret for at nedbringe forureningen. Således har man i spildevandsafgiften og ved reguleringen af elværkerne været villige til at bruge 8 kr./kg NOx/20 kr. pr. kg N til reduktion af kvælstofforureningen.

Med stor usikkerhed er følgende skyggepriser udledt og lagt til grund ved beregning af afgiftsnedslaget: Kulilte 1 kr./kg, kulbrinter 8 kr./kg, NOx 8 kr./kg og partikler 330 kr./kg. Skyggeprisen på partikler, der nok er lidt i overkanten, er i samme størrelsesorden som mergodtgørelsen for ultralet diesel i forhold til anden diesel til rutebiler. Modsat er skyggeprisen på NOx og kulbrinter lidt i underkanten når der medtages kørsel i byen.

En varebil af tilladt totalvægt under 2 ton, der opfylder de nye år 2000 normer vil efter sådanne usikre beregninger skade miljøet for ca. 700 kr. mindre årligt end en varebil, der lige netop opfylder de gældende normer givet, at den årlige kørsel er på 20.000 km og ovenstående skyggepriser lægges til grund.

For varebiler mellem omkring 2-2,5 ton er miljøværdien på omkring 900 kr., mens den for varebiler på 2,5-3,5 ton vil være på omkring 1.150 kr.

På denne baggrund foreslås det at give følgende nedslag til den årlige vægtafgift for varebiler indregistreret efter 1. januar 1998, der opfylder de foreslåede 2000 normer/2005 normer

--------------------------------------------------------------------- Tilladt totalvægt År 2000 normerne År 2005 normerne yderligere --------------------------------------------------------------------- 500- 1.000 kg ........ 350 kr. årligt 100 kr. årligt 1.000- 2.000 kg ........ 700 kr. årligt 200 kr. årligt 2.000- 2.500 kg ........ 900 kr. årligt 350 kr. årligt 2.500- 3.500 kg ........ 1.150 kr. årligt 450 kr. årligt ---------------------------------------------------------------------

Nedslaget skal gives indtil udgangen af år 2000/udgangen af 2005, dog således at nedslaget på 900 kr. og 1.150 kr. for de største varebiler gives indtil udgangen af 2001.

Efter 2000 gives - dog bortset fra ovennævnte undtagelse - kun de yderligere 100- 450 kr./år for biler, der opfylder 2005 normerne.

Nedslaget for år 2000 norm bilen vil være på 50-60 pct. af den nuværende vægtafgift.

EU-kommissionen har anslået, at merprisen for varebiler, der opfylder de nye normer udgør 1.000-2.000 kr. pr. varebil. De foreslåede midlertidige reduktioner i vægtafgiften vil således være tilstrækkelige til at fremskynde udbredelsen af biler, der opfylder de strengere udstødningsnormer.

D. Provenumæssige konsekvenser

I følgende oversigt er vist de samlede provenuvirkninger af nærværende lovforslag og ændringsforslaget til L 158 fordelt på finansår

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------------- Mindste forhandleravance ved afgifts- beregning mv. ............................ 250 500 500 500 Nedsættelse af fradrag for sikkerhedspuder til merafgift af meromkostninger (L 158) . 180 360 360 360 Opjustering af afgiftsknæk 1. januar 1998 udskydes (L 158) ......................... 0 140 150 150 --------------------------------------------------------------------- I alt personbiler ....................... 430 1000 1010 1010 Varebiler Omlægning af registeringsafgift fra styk- afgift til værdiafgift ................... 140 275 275 275 Afledt virkning på vægtafgiftsprovenu .... 0 -5 -10 -15 Real udhuling af registeringsafgift for varebiler ophører ved overgang til værdiafgift .............................. 15 25 40 Ny tillægsafgift for varebiler til privat anvendelse mv. netto ..................... 330 330 330 Forsinkelse af godtgørelse af ny tillægsafgift 210 0 0 Indeksering af periodiske afgifter for varebiler 25 50 75 Nedslag i afgift for varebiler, der opfylder nye udstødningsnormer .................... -5 -20 -40 Tillæg på 1,5 pct. til årlig regulering af vægtafgift mv. for varebiler ............. 15 30 45 --------------------------------------------------------------------- I alt varebiler ......................... 140 860 680 710 --------------------------------------------------------------------- Ændringsforslag til grøn ejerafgift (L 157) -15 -20 -20 -20 --------------------------------------------------------------------- Alt i alt ............................... 555 1840 1670 1700 ---------------------------------------------------------------------

I disse provenubemærkninger er de provenumæssige konsekvenser af alle delene af afgiftsinitiativet vurderet.

Personbiler

Forslaget om, at registreringsafgiften skal beregnes af detailprisen dog mindst af indkøbsprisen tillagt 5 pct. skønnes at medføre en helårsprovenugevinst på henved 500 mill. kr. For finansåret 1997 kan man regne med en provenugevinst på 250 mill. kr. ved i krafttrædelse af forslaget omkring den 1. juni 1997.

Provenuvirkningen af at reducere de foreslåede sikkerhedspudefradrag, således at de for alle puder alene udgør merafgiften af merprisen kan ved et bilsalg på 135.000 personbiler skønnes til ca. 350 mill. kr. For de andre køretøjskategorier, hvor regeringens forslag tilpasses tilsvarende bliver afgiftstigningen mindre og provenuvirkningen kan skønnes til omkring 10 mill. kr. årligt.

For finansåret 1997 kan virkningen skønnes til ca. 180 mill. kr. ved i krafttrædelse 1. juni 1997. Forslaget om at undlade opjustering af registreringsafgiftsknækket pr. 1. januar 1998 vil - givet at justeringen kan skønnes at ville have udgjort 3,2 pct. - medføre en provenugevinst på årligt godt 150 mill. kr., dog alene 140 mill. kr. for finansåret 1999. Samlet set sker der således en stramning af registreringsafgiften med 1 mia. kr. årligt eller med omkring 6-7 pct. I forhold til de samlede årlige omkostninger ved bilhold udgør afgiftsstigningen omkring 1,5 pct.

Endelig er ikrafttrædelsen af L 157 udskudt, og der er åbnet mulighed for, at biler registreret før ikrafttrædelsen kan blive omfattet af den nye grønne ejerafgift. Der skønnes et årligt provenutab på ca. 30 mill. kr. som følge heraf.

Varebiler

Der sælges i øjeblikket godt 25.000 varebiler årligt. Heraf er ca. 4.000 små værdiafgiftsbiler af vægt under 2 tons, henved 6.000 er stykafgiftsbiler mellem 2- og 3 tons, hvoraf der betales 30.000 kr. i afgift og godt 16.000 biler mellem 3 og 4 tons, hvoraf der betales 19.000 kr. i afgift.

I gennemsnit betales der ca. 22.000 kr. i stykafgift ved den aktuelle fordeling af store varevogne mellem 2-3 tons og 3-4 tons.

Tidligere var fordelingen anderledes, idet salget af 3-4 tons bilerne udgjorde omkring 20 pct., mod som sagt nu omkring 75 pct.

Der har næppe været tale om et egentligt skifte i karakteren af de varebiler, der bliver solgt, men om mindre tekniske ændringer, der har medført at den tilladte total vægt er blevet sat op fra under 3 tons til over 3 tons. De tekniske ændringer har f.eks. bestået i installering af en lidt kraftigere affjedring.

Ved overgang fra den degressive stykafgift til værdiafgift må det forventes, at skiftet i vægtklasse vil ophøre, således at man vender tilbage til den gamle fordeling. Hertil vil den mindre periodiske afgift på de mindre varebiler hjælpe.

Afskaffelsen af stykafgiften vil medføre et tab på ca. 22.000 kr. pr. varebil i registreringsafgift i gennemsnit og i gennemsnit et tab i den periodiske afgift på 2-3.000 kr. over hele varebilens levetid, fordi omlægningen i registreringsafgiften sandsynligvis vil medføre en reduktion af den anmeldte tilladte totalvægt mindst til samme fordeling af totalvægte for varebiler som tidligere. Ved det nuværende omfang af bilsalget vil forslaget om afskaffelse af stykafgiften af store varebiler således medføre et provenutab på ca. 500 mill. kr. årligt.

I 1995 var den gennemsnitlige værdi af varebiler på godt 160.000 kr. inklusive moms. Værdien er siden steget med den almindelige prisudvikling til omkring 165.000 kr. pr. bil. Denne værdi omfatter i en række tilfælde også installering af særligt udstyr og særlig indretning og bemaling, der vil kunne holdes uden for værdiafgiften, hvis indretning og bemaling gennemføres efter at bilen er indregistreret. Korrigeres der herfor og for de forventede fradrag for særligt sikkerhedsudstyr, vil værdiafgiften på 30 pct. af værdien inklusive moms men eksklusive afgift udover 30.000 kr. udgøre henved 35.000 kr. i gennemsnit eller i gennemsnit godt 10.000 kr. mere end ved de nuværende afgiftsregler. I forhold til den antagne fordeling før seneste ændring af registeringsafgiften i forbindelse med skattereformen, hvor 80 pct. af stykafgiftsbilerne blev antaget at skulle betale 30.000 kr i afgift og 20 pct. af bilerne skønnedes at skulle belastes med 19.000 kr., er der dog ikke tale om en helt så stor afgiftstigning. Provenuet af den nye værdiafgift skønnes at ville udgøre ca. 775 mill. kr. eller ca. 275 mill. kr. mere end i dag.

Virkningen på den årlige vægtafgift af, at bestanden af de store varebiler over 3 ton ikke længere kan antages at stige, kan skønnes til at udgøre et tab på 5 mill. kr. i 1998 gradvist stigende til 50-60 mill. kr. om godt 10 år.

Stykafgifterne udhules gradvist realt af den almindelige prisudvikling, mens værdiafgiften automatisk fastholder sin realværdi, når også som foreslået skalaknækket reguleres.

Ved en prisudvikling på 2,5 pct. årligt svarer det til en forbedring af finanserne med ca. 15 mill. kr. i det første år, ca. 25 mill. kr. i det følgende år etc..

Fordelingen af bestanden af varebiler på erhverv/privat anvendelse er usikker. Det er lagt til grund, at 50-60 pct. udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ca. 25-30 pct. anvendes til blandet erhverv- og privatkørsel og 15-20 pct. anvendes til ren privatkørsel i husholdningerne. Det er endvidere antaget, at de varebiler der anvendes til blandet kørsel anvendes lige meget til privatkørsel og erhvervskørsel. Under disse forudsætninger vil den nye tillægsafgift, der kan godtgøres momsregistrerede erhverv alt i alt brutto udgøre omkring 1.200 mill. kr., hvoraf ca. 870 mill. kr. vil blive godtgjort til erhverv igen, således at nettoprovenuet bliver på ca. 330 mill. kr. Det skal bemærkes, at omkring 25 mill. kr. hidrører fra offentligt ejede varebiler, der ikke vil få godtgjort tillægsafgiften ikke er medregnet heri.

Da godtgørelsen af tillægsafgiften vil være forsinket i forhold til opkrævningen, vil omlægningen dog i 1998 give en engangsindtægt på ca. 210 mill. kr.

Vægt- og udligningsafgifterne samt tillægsafgiften for varebiler foreslås pristalsreguleret med reguleringstallet efter personskattelovens § 20. Ved en stigning i reguleringstallet med 2,5 pct. tillagt 1,5 pct. årligt som for besiddelsesafgifterne på personbiler vil provenuvirkningen af at pristalsregulere være på ca. 40 mill. kr. i 1998, 80 mill. kr. i 1999, 120 mill. kr. i år 2000 etc.

E. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Personbiler

Forslaget om ændring af fastsættelse af afgiftsgrundlaget for personbiler (afgift mindst af indkøbspris tillagt 5 pct.), der skønnes at indbringe henved 500 mill. kr, vil berøre erhvervenes omkostninger til køb af personbiler. Erhvervene står for en meget stor del af nyvognskøbet, men beholder typisk bilerne i få år. Erhvervsbelastningen af registreringsafgiften er alene den afskrivning, der sker af afgiftselementet i bilpriserne i de år, de nye biler er i erhverv gange med det samlede erhvervsindkøb. Erhvervenes andel af personbilbestanden, der bruges erhvervsmæssigt i erhvervene, er på vel under 10 pct. Da afskrivningerne dog er forholdsvis store i de første år, kan det skønnes, at den erhvervsmæssige del af de ekstra 500 mill. kr vil udgøre henved 100 mill. kr. Resten af belastningen vil vedrøre husholdningerne direkte og indirekte via firmabilhold.

De ændrede fradrag for sikkerhedspuder og opgivelse af regulering af afgiftsknæk pr. 1. januar 1998 vil belaste erhvervene med omkring 50 mill. kr.

Varebiler

Forslaget om indførelse af et tillæg til vægtafgiften for privat anvendelse af varebiler vil ikke belaste erhvervenes omkostninger. Forslaget om omlægning af registreringsafgiften for varebiler kan med betydelig usikkerhed skønnes at belaste erhvervene med omkring 175 mill. kr. ud af de samlede 275 mill. kr.

Omlægningen vil i praksis i mange tilfælde friholde de billigste varevogne, der anvendes i erhverv for afgiftsstigning og vil modsat medføre betydelige afgiftstigninger for de mere persontransportegnede varevognstyper, der ofte anvendes i husholdningerne.

Det skal bemærkes, at personbilforbruget i erhverv i vid udstrækning finder sted i de mere hjemmemarkedsorienterede erhverv, hvor man kan forvente at øgede omkostninger vil blive væltet over i højere priser.

Tilsvarende gælder, at varevognene især anvendes i hjemmemarkedserhvervene, hvor man kan forvente overvæltning i salgspriserne.

F. Miljømæssige konsekvenser

Personbiler

Alt i alt vil ændringerne af afgifterne for personbiler medføre en provenugevinst for staten på 1 mia. kr. ved et salg af biler på 135.000 stk. årligt. På sigt kan det forventes, at forslaget med denne afgiftsstigning på personbilerne vil reducere væksten i bilbestanden, så bilbestanden bliver ca. 2 pct. mindre end ellers. Miljøvirkningen heraf vil være en reduktion af udslip mv. fra personbilerne på ca. 1 pct., jf at det fortrinsvis vil være bilister med et mindre kørselsbehov, der vil undlade at anskaffe sig bil. Personbiler står for ca. halvdelen af transportsektorens CO2-udslip.

Varebiler

Omlægningen af registreringsafgiften for varebiler vil trække i retning af, at de dyre og dermed ofte store og mindre brændstoføkonomiske biler erstattes af mindre og dermed også mindre brændstofforbrugende biler. Indtil gennemførelsen af skattereformen, steg andelen af mellemstore varebiler.

Der kan derfor forventes en vis - omend nok relativt beskeden - reduktion af miljøbelastningen fra anvendelsen af varebiler.

Der kan opnås miljøgevinster ved at udforme beskatningen af varebiler så den tilskynder til at købe mindre varebiler - »downsizing« - der stadig opfylder krævede transportbehov.

Ved skift fra varebiler over 3 ton til varebiler/personbiler under 2 tons spares 25 pct. brændstof. Med stor usikkerhed kan de skønnes, at nettoeffekten af forslaget vil være at ca. 15 pct. af bestanden af store varebiler med tiden vil blive erstattet af personbiler og små varebiler. Det svarer til, at ca. 3.500 biler af de samlede nyregistreringer af varebiler på i alt ca. 25.000 stk. årligt flyttes fra klassen 3-4 ton til klassen 0-2 ton.

I takt med at »downsizingen« slår igennem på de efterfølgende årgange af varebiler, forøges brændstofbesparelsen og dermed CO2-gevinsten, svarende til ca. 4 pct. af varebilernes brændstofforbrug. Hele initiativet skønnes således at reducere transportsektorens CO2-udledning med ca. 1 pct. Da varebiler hovedsagelig benyttes til ren erhvervsmæssig eller til blandet kørsel, må det forventes, at de faldende brændstofomkostninger ved downsizing ikke fører til markante ændringer i kørselomfanget og dermed brændstofforbruget. Udover reduktionen i CO2-udslip vil udslip af partikler, NOx, kulbrinte og kulilte ligeledes falde. Tilskyndelsen til at købe varebiler der opfylder de nye skærpede udstødningsnormer for disse gøres obligatorisk vil medføre en reduktion af partikler, NOx, kulbrinte og kulilte fra varebiler med i størrelesesordenen yderligere henved 5 pct.

Forholdet til EU-retten

Art. 4 i Kommissionens forslag til Europaparlamentet og Rådets direktiv om foranstaltninger mod luftforureninger fra emissioner fra motorkøretøjer og om ændring af Rådets dir. 70/156/EØF og 70/220 EØF, indeholder bestemmelser om afgiftsincitamenter. I henhold til artikel 8.1 i Rådets direktiv af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter skal omlægningen af fradrag for sikkerhedspuder notificeres i EU.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre en engangsudgift for ToldSkat på 100.000 kr. og fremover årligt 50.000 kr. til Information, EDB og kontrol. For Centralregisteret for Motorkøretøjer udgør udgiften i størrelsesordenen 300.000 kr. til EDB.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at større varebiler som konsekvens af at de bliver værdiafgiftspligtige, bliver omfattet af reglerne om fradrag for blokeringsfri bremser og sikkerhedspuder i registreringsafgiftslovens § 3, stk. 5 og 6.

Til nr. 3

Det foreslås at ophæve den særlige regel om, at større varebiler skal have et varerum, der udgør mindst 50 pct. af bilens samlede totallængde for at blive afgiftsberigtiget med den lempelige stykafgift, og erstatte stykafgiften med en værdiafgift på 30 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi af de større varebiler, der er over 30.000 kr.

Med henblik på at undgå, at varebiler uden sikkerhedspuder eller med kun en sikkerhedspude falder i pris, foreslås det, at afgiften af disse forhøjes. Forhøjelsen svarer til, at varebiler uden eller med kun en sikkerhedspude havde været afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler.

Derudover foreslås det, at afgiftsnedslaget for værdiafgiftspligtige varebiler, der skal efterberigtiges, ændres, således at det kommer til at svare til de regler, der gælder for efterberigtigelse af andre værdiafgiftspligtige biler.

Da der endnu findes ca. 35 køretøjer, der er afgiftsberigtiget med 1/2 afgift efter tidligere lovgivning (papegøjeplader), foreslås bestemmelsen i den gældende lov om 40 pct. nedslag i afgiften ved efterberigtigelse af disse bevaret.

Endelig foreslås det, at der foretages en årlig regulering af afgiftsskalaernes bundfradrag for varebiler. Reguleringsmekanismen svarer til lignende bestemmelser i anden afgifts- og skattelovgivning. Den årlige regulering foreslås første gang foretaget med virkning for 1999.

Til nr. 4

Bestemmelsen om, at der altid skal indgå mindst 5 pct. i forhandleravance indsættes under definitionen af den afgiftspligtige værdi. Samtidig overflyttes det hidtidige krav i § 9, stk. 2, om positiv avance til betingelsen om, at der ikke må være negativ importøravance. Det skal dog fortsat være muligt, at biler, der er blevet ukurante kan udtages til afgiftsberigtigelse på grundlag af vurdering efter § 9, stk. 3. Endvidere indsættes en værnsregel, som giver told- og skattemyndighederne mulighed for at tilsidesætte transaktionernes afgiftsmæssige virkninger, hvis de konstaterer, at der er sket overflytning eller omfakturering af priselementer fra det afgiftspligtige til det afgiftsfri område. Dette kan være tilfældet, hvis en prisnedsættelse ikke foretages isoleret, men betinget af eller i forbindelse med en anden handel, eksempelvis salg af ekstraudstyr eller køb af kundens brugte bil.

Et andet eksempel på en disposition der kan tilsidesættes kan være en importør, der flytter avance eller omkostninger vedrørende personbiler over på afgiftsfrie køretøjer som lastbiler eller køretøjer med lavere afgift.

Til nr. 5

Som konsekvens af indsættelse af avancereglerne i § 8 udgår den eksisterende regel om, at den anmeldte pris skal indeholde en for branchen sædvanlig avance.

Til nr. 6

Som konsekvens af, at der altid skal beregnes afgift af mindst 5 pct. i forhandleravance, kan den anmeldte pris for så vidt angår afgiften kun fraviges i nedadgående retning til denne grænse. Hvis en anmeldt pris således indeholder en forhandleravance på 8 pct., kan forhandleren nedsætte avancen med virkning for afgiftsberegningen til 5 pct. Den nedsatte pris må ikke indeholde negativ importøravance.

Nedsættelsen skal dog have form af en isoleret disposition og må ikke være betinget af andre handler m.v., jf. bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 7- 11

Ændringsforslagene er konsekvensændringer af ændringsforslag nr. 3.

Til § 2

Til nr. 1

Der foreslås en ny afgift på 5.000 kr. årligt for privat anvendelse af varebiler m.v. med tilladt totalvægt fra 2.001 kg til og med 4.000 kg. For varebiler med en tilladt totalvægt under og 2 tons er afgiften 1.000 kr.

Til nr. 2

Forslaget indeholder den ny affattelse af § 4, stk. 1, II, A, hvorefter der ud over vægt- og udligningsafgift tillige skal betales tillæg for privat anvendelse af varebiler.

Til nr. 3

Der foreslås en årlig regulering af vægtafgiftssatserne for varebiler. Reguleringsmekanismen svarer til lignende bestemmelser i anden afgifts- og skattelovgivning. Regulering foreslås første gang foretaget for l998.

Endvidere foreslås reguleringen såvel i 1998 som følgende år forhøjet med 1,5 pct. Ekstrareguleringen skal finansiere de med det nye stk. 4 foreslåede fradrag for varebiler, der opfylder kravene til udslip af skadelige stoffer, før kravene bliver obligatoriske.

Til nr. 4-6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af det foreslåede tillæg for privat anvendelse af varebiler.

Til nr. 7

Det foreslås, at virksomheder, der er registreret efter momsloven og lønsumsafgiftsloven, kan få tilbagebetalt det foreslåede nye tillæg for privat anvendelse på varebiler med henblik på, at tillægget kun skal belaste den private brug af disse køretøjer. Forudsætningen for tilbagebetaling er, at tillæg for privat anvendelse påhviler virksomheden, herunder den selvstændige erhvervsdrivende, og at varebilen benyttes erhvervsmæssigt, dvs. til aktiviteter, som virksomheden er registreret for efter momsloven og lønsumsafgiftsloven.

Tillægsafgiften tilbagebetales fuldt ud, når varebilen udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i virksomheden. Hvis virksomheden benytter varebilen til blandet kørsel, dvs. både erhvervsmæssige og private formål, tilbagebetales afgiften med 50 pct. Det foreslås, at tilbagebetaling alene kan ydes til private virksomheder.

Virksomheden skal selv beregne tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af opkrævninger af tillæg for privat anvendelse fra Centralregistret for Motorkøretøjer og varebilens anvendelse. Der ydes alene tilbagebetaling for afgift, der er indbetalt, og som ikke er tilbagebetalt virksomheden i henhold til vægtafgiftslovens § 6, f.eks. i forbindelse med udskiftning af varebiler. Tilbagebetalingen sker over virksomhedens momsangivelse eller, hvis virksomheden alene er registreret efter lønsumsafgiftsloven, virksomhedens lønsumsafgiftsangivelse. Tilbagebetalingsbeløbet anføres som et samlet beløb på angivelsen i den særlige rubrik, der er beregnet hertil. Tilbagebetalingsbeløbet beregnes på grundlag af den afgift, der er betalt i virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven. Hvis virksomheden alene er registreret efter lønsumsafgiftsloven, beregnes tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af den afgift, der er betalt i virksomhedens opgørelsesperiode efter denne lov. For virksomheder, der først foretager en foreløbig lønsumsafgiftsopgørelse og derefter en endelig opgørelse, beregnes tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af den afgift, der er betalt i virksomhedens opgørelsesperiode for den foreløbige opgørelse. Hvis det tilbagebetalingsbeløb, der anføres på virksomhedens afgiftsangivelse efter lønsumsafgiftsloven, overstiger virksomhedens afgiftsindbetaling efter denne lov, udbetales det overskydende tilbagebetalingsbeløb til virksomheden efter reglerne i § 63 i lov om merværdiafgift (momsloven).

Til nr. 8

Det foreslås, at invaliderede personer, der efter bistandsloven kan opnå støtte til erhvervelse af motorkøretøj, fritages for tillæg for privat anvendelse, ligesom det i dag gælder for vægtafgiften.

Til nr. 9-10

De foreslåede bestemmelser indføjer straf for urigtige oplysninger om tilbagebetalingsbeløb.

Til § 3

§ 3 indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Ved stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i lovtidende. Det foreslås dog ved stk. 6, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne om differentieret vægtafgift af varebiler, jf. stk. 4 indsat ved § 2, stk. 3. Det skyldes, at disse regler skal notificeres for EU-Kommissionen med henblik på godkendelse.

Endvidere foreslås det, jf. stk. 2, at reglerne i § 1 vedrørende ændringer i registreringsafgiftsloven har virkning for køretøjer, der fra og med dagen efter offentliggørelsen i lovtidende skal afgiftsberigtiges efter reglerne i lovens § 15 og § 19, stk. 1. Ændringerne i vægtafgiftsloven omfattet af § 2 foreslås at have virkning fra 1. januar 1998, jf. stk. 4.

Stk. 3 indeholder overgangsregler for varebiler og personbiler m.v., der er købt eller hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb inden lovforslagets fremsættelse.

Endelig er det ved stk. 5 foreslået, at igangværende afgiftsperioder for køretøjer, der bliver omfattet af tillæg for privat anvendelse, afsluttes 31. december 1997. Der skal samtidig ske tilbagebetaling af eventuel opkrævet vægt- og udligningsafgift for tiden efter denne dato.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch)

Hermed tillader jeg mig at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Omlægning af varebilsbeskatningen m.v.).

(Lovforslag nr. L 252).

Formålet med dette lovforslag er dobbelt: For det første at fjerne eller reducere en række negative forhold - miljømæssigt og på anden måde - der er forbundet med den gældende beskatning af varebiler. For det andet at opnå en genopretning af niveauet for beskatningen af personbiler for at imødegå de provenutab, som staten lider ved for store fradrag for sikkerhedspuder m.v.

På varebilsområdet har den mindre stykafgift på 3-4 tons varebilerne end på 2-3 tons varebilerne efter alt at dømme medført et skift fra de mindre til de større varebiler. Anvendelsen af for store varebiler giver en forvridning i form af større miljøbelastning og indkøb af for dyre varebiler uden afgift. En tilsvarende forvridning gør sig gældende i det omfang, den erhvervsmæssige godstransport kan foretages af de mindste varebiler under 2 tons.

Varebiler bruges i et vist omfang også til persontransport, herunder privat transport. Dette ses også i forbindelse med MPV-bilerne, der både er velegnede til gods- og til persontransport. De regler, der har til formål at adskille små, mellemstore og store varebiler fra hinanden har til dels fået tilfældighedens karakter med nye forvridninger til følge. I det gældende regelsæt findes således en såkaldt halvdelsregel vedrørende godsrummets længde, der tidligere nogenlunde klart adskilte kassevognene fra de mere persontransportegnede firehjulstrækkere; denne halvdelsregel har imidlertid vist sig at få tilfældige virkninger for nyere kassevogne af MPV-typen.

Halvdelsreglen foreslås derfor ophævet samtidig med, at stykafgifterne på varebiler erstattes af værdiafgifter, og der indføres en tillægsafgift for privat anvendelse af varebiler. Herved opnås der en tilskyndelse til køb af mindre varebiler og skifte til personbil i en række tilfælde, hvor det er et realistisk alternativ.

Med henblik på, at varebilsbeskatningen ikke udhules i forhold til personbilbeskatningen foreslås tillægsafgiften indekseret sammen med vægt- og udligningsafgifterne.

Endelig foreslås en miljødifferentiering af vægtafgiften for varebiler, der medfører rabatter til nye varebiler, som allerede nu kan opfylde de fremtidige miljøkrav.

På personbilsområdet har det efter regeringens fremsættelse af L 158 den 30. januar 1997givet anledning til kritik, at forslaget i virkeligheden medfører en form for konsolidering af den betydelige udhuling af provenuet af registreringsafgiften, der har fundet sted, fordi sikkerhedspudefradraget har været fastsat alt for højt og givet et uhensigtsmæssigt provenutab. Det har medvirket til pres på finanspolitikken. Dertil kommer, at udviklingen i bilbestand og bilkørsel vanskeligt lader sig forene med regeringens miljøpolitik.

På denne baggrund foreslår regeringen at inddrage en del af den lempelse, der har været givet gennem for høje sikkerhedspudefradrag.

Endvidere har det vist sig, at en ændring af registreringsafgiftsloven i 1996 har gjort det lettere at spekulere i afgiften ved at flytte avance fra salg af nye biler over på salg af brugte biler. Et stigende antal biler er blevet solgt med ganske lav avance. Regeringen finder det rigtigt, at der nu bliver grebet ind. Det foreslås derfor, at der altid mindst skal betales afgift af forhandlerens indkøbspris tillagt 5 pct.

Med disse ord skal jeg anbefale lovforslaget til Tingets hurtige og velvillige behandling.

§ 3. - - -

Stk. 2-4. - - -

Stk. 5. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri bremzser, nedsættes afgiten med følgende beløb

1. Personbiler og motorcykler, jf. § 4, stk. 1: ...... 7.500 kr. 2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1: ....................... 4.000 kr. 3. Campingbiler og busser, jf. § 5 a, stk. 1: ........ 2.500 kr. 4. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1: . 835 kr. Stk. 6. For nye biler, der er forsynet med sikkerhedspude, nedsættes afgiften med følgende beløb pr. pude: 1, Personbiler, jf. § 4, stk. 1: ..................... 9.000 kr. 2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1: ....................... 4.750 kr. 3. Campingbiler og busser, jf. § 5 a, stk. 1: ........ 3.000 kr. 4. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1: . 1.000 kr.

3. § 5 affattes således

» § 5. For følgende biler, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten

1) biler med tilladt totalvægt ikke over 2 tons, og

2) biler med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, såfremt biler af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.l.). biler må ikke benyttes til befordring af personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for førerrummet at befordre personer, som arbejder i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.

Stk. 2. For andre biler med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 30.000 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. De i dette stykke nævnte biler må ikke benyttes til personbefordring i videre omfang end de i stk. 1 omhandlede køretøjer.

Stk. 3. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 7.080 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.540 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.

Stk. 4. For biler mellem 2 og 4 tons tilladt totalvægt, som er specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, herunder tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, og anvendes hertil, finder bestemmelserne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. En bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-4, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For de i stk. 1 omhandlede køretøjer nedsættes afgiften dog med 95 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr., og for de i stk. 2 omhandlede køretøjer nedsættes afgiften med 30 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 30.000 kr. For køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct.

Stk. 6. De i stk. 1 og 2 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1. punktum foretages første gang med virkning for 1999.«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1 har virkning for køretøjer, der fra og med dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende skal afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.

Stk. 3. Biler omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, der efter registreringsafgiftslovens hidtil gældende regler afgiftsberigtiges med stykafgift og er købt af, eller hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb med, slutbrugeren, inden den 6. maj 1997, og som inden udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven, kan afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i registreringsafgiftsloven, såfremt dette medfører en lempeligere afgiftsmæssig stilling. For varebiler med tilladt totalvægt over 2 t og indtil 3 t omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, der efter registreringsafgiftslovens hidtil gældende regler afgiftsberigtiges med stykafgift, og som inden udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, udgør afgiften højst 50.000 kr. Nye værdiafgiftspligtige køretøjer, der er købt, eller hvorom der er indgået kontrakt om køb inden den 6. maj 1997, kan indtil udgangen af december måned 1997 afgiftsberigtiges efter den gældende lovs § 9, stk. 2. Dokumentation for køb af køretøjer omfattet af 1.-3. pkt. skal være indgivet til de statslige told- og skattemyndigheder inden udgangen af oktober måned 1997.

Stk. 4. Lovens § 2 har virkning fra og med den 1. januar 1998. Tillægget for privat anvendelse af varebiler til og med en tilladt totalvægt på 2.000 kg opkræves ikke i 1998 og 1999 og opkræves med 50 pct. i årene 2000 og 2001, hvis bilens første indregistrering ligger før 1. januar 1991 og bilen ikke har skiftet ejer efter den 6. maj 1997. Tillægget for privat anvendelse af varebiler med tilladt totalvægt mellem 2.001 kg og 4.000 kg opkræves med 20 pct. i 1998, 40 pct. i 1999, 60 pct. i år 2000 og 80 pct. i år 2001, hvis bilens første indregistrering ligger før 1. januar 1991 og bilen ikke har skiftet ejer efter den 6. maj 1997.

Stk. 5. For køretøjer, der bliver omfattet af tillæg for privat anvendelse, jf. § 2, nr. 2 og 3, afsluttes igangværende afgiftsperioder den 31. december 1997, og der sker tilbagebetaling af eventuel opkrævet vægt- og udligningsafgift for tiden efter denne dato. For disse køretøjer påbegyndes samtidig en ny afgiftsperiode.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for i krafttrædelsen af det ved § 2, nr. 3, indsatte § 4, stk. 4.

§ 4. Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport og af registreringspligtige påhængsredskaber og af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne samt af registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport, svares afgift af køretøjernes tilladte totalvægt efter nedenstående satser. Afgiften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 2. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne,. Afgiften af de nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

--------------------------------------------------------------------- Vægtafgift Udligningsafgift Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- køretøj køretøj køretøj køretøj kr. kr. kr. kr. --------------------------------------------------------------------- 1. Motorcykler med varesidevogn. Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 290,25 - 76 - II. Vare- og lastbiler m.v., der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, samt visse påhængskøretøjer A. Motor- og påhængskøretøjer m.v. indtil 34.000 kf tilladt totalvægt Totalvægt indtil 500 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder ... 387,00 - 200 - Totalvægt 501-1.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ... 580,50 101,25 300 - Totalvægt 1.001-2.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder . 1.161,00 202,50 450 - Totalvægt 2.001-2.500 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 1.548,00 270,00 600 - Totalvægt 2.501-3.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052,00 342,00 700 - Totalvægt 3.001-4.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052,00 414,00 800 150 B. Motor- og påhængskøretøjer m.v. over 4.000 kg. tilladt totalvægt. a) Med højst 2 aksler. Totalvægt 4.001-5.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 552 800 200 Totalvægt 5.001-6.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 672 800 250 Totalvægt 6.001-7.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 825 800 300 Totalvægt 7.001-8.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 988 800 400 Totalvægt 8.001-9.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 1.161 800 450 Totalvægt 9.001-10.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.052 1.344 800 550 Totalvægt 10.001-11.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.279 1.537 800 650 Totalvægt 11.001-12.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 2.610 1.740 800 750 Totalvægt 12.001-13.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 3.087 1.953 850 850 Totalvægt 13.001-14.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 3.604 2.176 1.000 1.000 Totalvægt 14.001-15.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 4.161 2.628 1.100 1.100 Totalvægt over 15.000 kg Afgift 200 kg totalvægt: 12 måneder ...................... 60 40 16 16 b) Med flere end 2 aksler. Totalvægt indtil 18.000 kg Afgift pr. 200 kg totalvægt: 12 måneder ...................... 32 20 12 12 Totalvægt 18.001-19.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 3.069 1.953 1.100 1.100 Totalvægt 19.001-20.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder .. 3.332 2.156 1.200 1.200 Totalvægt over 20.000 kg Afgift pr. 200 kg totalvægt: 12 måneder ...................... 36 24 13 13 ---------------------------------------------------------------------

Stk. 2-6. - - -

4. I § 6, stk. 2, ændres »Vægtafgift og udligningsafgift« til: »Vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.

§ 5. For følgende køretøjer, som utvivlsomt er konstueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten

1) køretøjer med tilladt totalvægt ikke over 2 tons,

2) køretøjer med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, hvor længden af varerummet er mindre end halvdelen af køretøjets samlede længde, og

3) køretøjer med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, såfremt køretøjer af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (statsionscar o.l.).

Køretøjerne må ikke benyttes til befordring af personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for førerrummet at befordre personer, som er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.

Stk. 2. For andre køretøjer med tilladt totalvægt over 2 tons, som utvivlsomt er konstueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 30.000 kr. for hvert køretøj med totalvægt ikke over 3 tons og 19.000 kr. for hvert køretøj med totalvægt over 3 tons, men ikke over 4 tons. De i dette stykke nævnte køretøjer må ikke benyttes til personbefordring i videre omfang end de i stk. 1 omhandlede køretøjer.

Stk. 3. For biler mellem 2 og 4 tons tilladt totalvægt, som er specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, f.eks. tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, og anvendes hertil, finder bestemmelserne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Et køretøj, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-3, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med 40 pct. for de i stk. 1 omhandlede køretøjer og for køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelserne i tidligere lovgivning.

4. I § 8, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt.

»I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 5 % i forhandleravance. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3. Såfremt told- og skattemyndighederne konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.«.

§ 6. - - -

Stk. 2. Vægtafgift og udligningsafgift for de i §§ 3, 4 og 5 omhandlede køretøjert forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse og betales forud for hele perioden.

Stk. 3-5. - - -

5. I § 15, stk. 1 , ændres »vægtafgift og udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.

6. I § 15, stk. 3 , ændres »vægtafgift og udligningsafgift« til: »vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse«.

§ 8. Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreeringstidspunktet eller, hvis de statslige told- og skattemyndigheder inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse.

Stk. 2-5. - - -

5. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

6. § 9, stk. 2, 3. pkt. , affattes således

»Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder mindst 5 pct. i forhandleravance, og at importøravancen ikke er negativ.«

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 9. Findes der for et nyt køretøj en pris ved salg til bruger, som er fastsat på landsbasis, og som ikke må overskrides, kan denne pris anmeldes for de statslige told- og skattemyndigheder af den, der har fastsat prisen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket udstyr den anmeldte pris omfatter.

Stk. 2. Er der anmeldt pris for et køretøj efter stk. 1, anvendes denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi.

Stk. 3-4. - - -

7. I § 15, stk. 1 , ændres »§ 5, stk. 1-3« til: »§ 5, stk. 1-4«.

§ 15. De registrerede virksomheder skal svare afgift efter § 4, § 5, stk. 1-3, og § 5 a, stk. 1, af nye køreøtjer, som de anmelder eller foranledinger anmeldt til registrering efter færdelsloven, mod fremlæggelse af en erklæring fra virksomheden om køretøjets afgiftsberigtigelse og bevis for virksomhedens registrering, jf. § 22, tk. 2.

8. I § 16, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2 og 3 og § 5a, stk. 1, nr. 1,» til: »§ 5a, stk. 1, nr. 1,».

§ 15. Fritaget for vægtafgift og udligningsafgift er

1-7. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra et køretøjs 1. registrering, skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales vægtafgift og udligningsafgift med 1/4 af satserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Dewet er en betingelse, at køretøjet fremtræder som ved 1. registrering.

Stk. 4. - - -

7. Efter § 15 indsættes

» § 15a. Virksomheder, der er registreringspligtige efter merværdiafgiftsloven eller lønsumsafgiftsloven, får tilbagebetalt tillæg for privat anvendelse, der er betalt i henhold til § 4, stk. 1, II, A. Tillægget tilbagebetales fuldt ud for køretøjer, der udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter efter disse love. For køretøjer, der både anvendes i forbindelse med afgiftspligtige aktiviteter og til andre formål, tilbagebetales tillægget med 50 pct.

Stk. 2. Virksomheden skal anføre tilbagebetalingsbeløbet med et samlet beløb på virksomhedens afgiftsangivelse efter merværdiafgiftsloven, eller hvis virksomheden alene er registreret efter lønsumsafgiftsloven på virksomhedens afgiftsangivelse efter denne lov. Tillæg for privat anvendelse, der er betalt tilbage til virksomheden i henhold til denne lovs § 6, fratrækkes tilbagebetalingsbeløbet. Tilbagebetalingsbeløbet beregnes på grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven. Hvis virksomheden alene er registreret efter lønsumsafgiftsloven, beregnes tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af det tillæg for privat anvendelse, der er betalt i virksomhedens opgørelsesperiode efter lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 1, § 6a, stk. 1, § 9 eller § 10. Hvis det tilbagebetalingsbeløb, der anføres på virksomhedens afgiftsangivelse efter lønsumsafgiftsloven, overstiger virksomhedens afgiftsindbetaling efter denne lov, udbetales det overskydende tilbagebetalingsbeløb til virksomheden efter reglerne i § 63 i merværdiafgiftsloven.«.

8. I § 16 , ændres »vægtafgift« til: »vægtafgift og tillæg for privat anvendelse«.

§ 16. - - -

Stk. 2. Angivelsen, der skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse, skal indehollde de til brug for kontrollen nødvendige oplysninger, bl.a. om den afgiftspligtige værdi (for de i § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 1, nr. 1, omhandlede køretøjer: totalvægt) samt afgift og registreringsnummer for hvert køretøj.

9. I § 22, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 1-3« til: »§ 5, stk. 1-4,».

§ 16. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan opnå støtte til erhvervelse af et motorkøretøj, fritages for vægtafgift. Afgiftsfritagelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.

9. I § 23, stk. 2, nr. 5, ændres »anvendelse.« til: »anvendelse, eller«.

10. I § 23, stk. 2 indsættes som nr. 6, som nyt nummer

»6. anfører tilbagebetalingsbeløbet efter § 15a, stk. 2, med et for stort beløb.«.

§ 22. - - -

Stk. 2. Nye køretøjer, der anmeldes eller foranlediges anmelt til registrering af virksomheder, som er registreret efter § 14, kan dog registreres mod, at virksomheden for registreringsmyndigheden fremlægger erklæring om, at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter denne lovs § 4, § 5, stk. 1-3, eller § 5 a, stk. 1, og på nærmere foreskeven måde godtgør, at virksomheden er registreret.

Stk. 3-4. - - -

10. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 5, stk. 1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».

§ 23. - - -

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1.-4. - - -

5. i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets registrerede art og anvendelse.

Stk. 3.-4. - - -

Efter 2. behandling den 27. maj 1997

§ 27. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1)-3) - - -

4) anvender et afgiftspligtigt køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget, eller anvender et køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er betalt afgift efter bestemmelserne i § 5, stk. 1-3, § 5 a, stk. 1, eller § 6, stk. 1, i strid med de betingelser, der gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den pågældende bestemmelse.

5)-6) - - -

Stk. 2-4. - - -

11. I § 29, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 5, stk. 1-3,» til: »§ 5, stk. 1-4,».

§ 29. - - -

Stk. 2. Nævnet har den endleige administrative afgørelse af

1)-2) - - -

3) spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for afgiftsfritagelse eller -nedsættelse efter § 2, stk. 1, § 5, tk. 1-3, § 5 a, stk. 1, og § 6, stk. 1, nr. 2, er opfyldt og

4) - - -

Stk. 3-4. - - -

Ingen

Nr LSF 252

Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.(Omlægning af varebilbeskatningen m.v.)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 6. maj 1997

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. maj 1997

Lov nr. 363 af 02/06/1997