DK
1996 LSF 168 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL FORURENINGSTRUEDE VANDINDVINDINGER
Table of Provisions (26)
Statutory Text (26 Articles)
Kapitel 1
Lovens område
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Tilskud efter denne lov kan ydes til investeringer og andre aktiviteter, som har til formål at opretholde den decentrale vandforsyning, og som vedrører
1) etablering af nye vandindvindingsboringer som erstatning for boringer, der er forurenede,
2) rørledninger til fremskaffelse af vand fra anden vandforsyning,
3) rensning i en overgangsperiode, hvor anden vandforsyning ikke er praktisk eller økonomisk realistisk,
4) etablering af afværgeboringer,
5) kontrol og overvågning af vandkvaliteten i indvindingsoplandet eller
6) andre foranstaltninger, der kan sikre decentral vandforsyning i det åbne land f.eks. ændring af dyrkningspraksis i indvindingsoplandet eller fjernelse af forurening.
Stk. 2. En mindre del af midlerne kan anvendes til støtte for generelle projekter f.eks. demonstrations- og udviklingsprojekter, der har til formål at opretholde den decentrale vandforsyning på længere sigt.
Stk. 3. Desuden kan en mindre del af midlerne anvendes til støtte for projekter om spildevandsbortskaffelse i områder, der ikke er kloakeret, samt projekter angående alternative muligheder for spildevandsbortskaffelse i kloakerede områder.
Stk. 4. Tilskud efter loven udbetales af miljø- og energiministeren inden for en beløbsramme fastsat på finansloven. Den del af en tilsagnsramme, der ikke er udnyttet i et finansår, kan overføres til følgende finansår.
Stk. 5. Midlernes fordeling mellem de tre formål anført i stk. 1-3 fastsættes af miljø- og energiministeren.
§ 1. Tilskud efter denne lov kan ydes til investeringer og andre aktiviteter, som har til formål at opretholde den decentrale vandforsyning og som vedrører
1) etablering af nye vandindvindingsboringer som erstatning for boringer, der er forurenede,
2) rørledninger til fremskaffelse af vand fra anden vandforsyning,
3) rensning i en overgangsperiode, hvor anden vandforsyning ikke er praktisk eller økonomisk realistisk,
4) etablering af afværgeboringer,
5) kontrol og overvågning af vandkvaliteten i indvindingsoplandet, eller
6) andre foranstaltninger, der kan sikre decentral vandforsyning i det åbne land f.eks. ændring af dyrkningspraksis i indvindingsoplandet eller fjernelse af forurening.
Stk. 2. En mindre del af midlerne kan anvendes til støtte for generelle projekter, f.eks. demonstrations- og udviklingsprojekter, der har til formål at opretholde den decentrale vandforsyning på længere sigt.
Stk. 3. Desuden kan en mindre del af midlerne anvendes til støtte for projekter om spildevandsbortskaffelse i områder, der ikke er kloakeret, samt projekter angående alternative muligheder for spildevandsbortskaffelse i kloakerede områder.
Stk. 4. Tilskud efter loven udbetales af miljø- og energiministeren indenfor en beløbsramme fastsat på finansloven. Den del af en tilsagnsramme, der ikke er udnyttet i et finansår, kan overføres til følgende finansår.
Stk. 5. Midlernes fordeling mellem de tre formål anført i stk. 1-3 fastsættes af miljø- og energiministeren.
Kapitel 2
Tilskud til ikkealmene og mindre, almene vandforsyninger
Kapitel 2
Tilskud til ikke-almene og mindre, almene vandforsyninger
§ 2. Tilskud efter § 1, stk. 1, kan ydes til ejere af ikkealmene og mindre, almene vandforsyninger, såfremt vandforsyningsanlægget fortrinsvis forsyner husholdninger.
Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af tilskud efter § 1, stk. 1, at vandkvaliteten i den pågældende vandforsyning på ansøgningstidspunktet ikke kan overholde eller i nær fremtid ikke vil kunne overholde en eller flere af de grænseværdier for vand af drikkevandskvalitet, der er fastsat af miljø- og energiministeren, og at vandforsyningen ikke kan antages at være ansvarlig herfor.
Stk. 3. Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter og initiativer, som tillige vil kunne støttes efter anden lovgivning. Der kan dog ydes tilskud, hvis det kun er mindre dele af aktiviteterne eller initiativerne, der vil kunne opnå tilskud efter anden lovgivning, eller ansøgningen i det væsentligste falder uden for hovedsigtet med andre tilskudsordninger.
§ 2. Tilskud efter § 1, stk. 1, kan ydes til ejere af ikke-almene og
mindre, almene vandforsyninger, såfremt vandforsyningsanlægget
fortrinsvis forsyner husholdninger.
Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af tilskud efter § 1, stk. 1, at vandkvaliteten i den pågældende vandforsyning på ansøgningstidspunktet ikke kan overholde eller i nær fremtid ikke vil kunne overholde en eller flere af de grænseværdier for vand af drikkevandskvalitet, der er fastsat af miljø- og energiministeren, og at vandforsyningen ikke kan antages at være ansvarlig herfor.
Stk. 3. Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter og initiativer, som tillige vil kunne støttes efter anden lovgivning. Der kan dog ydes tilskud, hvis det kun er mindre dele af aktiviteterne eller initiativerne, der vil kunne opnå tilskud efter anden lovgivning, eller ansøgningen i det væsentligste falder uden for hovedsigtet med andre tilskudsordninger.
Kapitel 3
Administrative bestemmelser m.v.
Kapitel 3
Administrative bestemmelser m.v.
§ 3. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af tilskud, om behandlingen af sagerne, herunder om ansøgningens form og indhold, og om kontrol af dette, herunder om adgang til besigtigelse af vandindvindingen, om revisionserklæringer samt om, hvilke oplysninger der skal tilvejebringes i forbindelse med sagens behandling.
Stk. 2. Såfremt betingelserne for ydelse af støtte ikke overholdes, kan der kræves hel eller delvis tilbagebetaling af det udbetalte tilskud.
Stk. 3. De under § 1, stk. 1, udbetalte midler er ikke indkomstskattepligtige for tilskudsmodtageren. Udgifter, som er betalt ved tilskud efter denne lov, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger eller medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelse af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af ejendommen.
Stk. 4. Tilskuddet til de under § 1, stk. 1, nævnte investeringer udbetales, når projektet er gennemført og udgifterne hertil er afholdt. Udbetalingen af tilskud sker ved overførsel til konto i et pengeinstitut.
Stk. 5. Tilskuddet kan, når særlige forhold gør sig gældende, udbetales a conto.
§ 3. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af tilskud, samt om behandlingen af sagerne, herunder om ansøgningens form og indhold, samt om kontrol af dette, herunder om adgang til besigtigelse af vandindvindingen, revisionserklæringer, samt om, hvilke oplysninger der skal tilvejebringes i forbindelse med sagens behandling.
Stk. 2. Såfremt betingelserne for ydelse af støtte ikke overholdes, kan der kræves hel eller delvis tilbagebetaling af det udbetalte tilskud.
Stk. 3. De under § 1, stk. 1, udbetalte midler er ikke indkomstskattepligtige for tilskudsmodtageren. Udgifter, som er betalt ved tilskud efter denne lov, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger eller medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelse af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af ejendommen.
Stk. 4. Tilskuddet til de under § 1, stk. 1, nævnte investeringer udbetales, når projektet er gennemført og udgifterne hertil er afholdt. Udbetalingen af tilskud sker ved overførsel til konto i et pengeinstitut.
Stk. 5. Tilskuddet kan, når særlige forhold gør sig gældende, udbetales a conto.
Kapitel 4
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
Kapitel 4.
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 4. Miljø- og energiministeren nedsætter et eller flere råd, der træffer afgørelse i sager om tilskud efter § 1, stk. 1, samt om støtte til generelle projekter inden for vandforsyningen efter § 1, stk. 2.
Stk. 2. Afgørelser om støtte til de under § 1, stk. 3, anførte formål træffes af Miljøstyrelsen.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 4. Miljø- og energiministeren nedsætter et eller flere råd, der
træffer afgørelse i sager om tilskud efter § 1, stk. 1, samt om
støtte til generelle projekter indenfor vandforsyningen efter § 1,
stk. 2.
Stk. 2. Afgørelser om støtte til de under § 1, stk. 3, anførte formål træffes af Miljøstyrelsen.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 5. Nærmere regler om det eller de i henhold til § 4, stk. 1, nedsatte råd fastsættes af miljø- og energiministeren.
Stk. 2. De i stk. 1 anførte råds administrations- og sekretariatsudgifter afholdes af den i § 1, stk. 4, nævnte bevilling.
§ 5. Nærmere regler om det eller de i henhold til § 4, stk. 1, nedsatte råd fastsættes af miljø- og energiministeren.
Stk. 2. De i stk. 1 anførte råds administrations- og sekretariatsudgifter afholdes af den i § 1, stk. 4, nævnte bevilling.
§ 6. Den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om udbetaling af tilskud, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 6. Den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om udbetaling af tilskud, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 7. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 7. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Sigtet med lovforslaget
I forbindelse med drøftelserne forud for vedtagelse af lov nr. 490 af 12. juni 1996 om afgift af spildevand blev det mellem regeringen, Enhedslisten og SF aftalt, at miljø- og energiministeren i folketingssamlingen 1996/97 skulle fremsætte forslag om etablering af en støtteordning, der skal anvendes til at yde tilskud til mindre vandværker og enkeltindvindinger, der rammes af forurening.
For god ordens skyld skal oplyses, at ovennævnte lov om afgift af spildevand trådte i kraft 1. januar 1997, og pålægger de af loven omfattede en afgift pr. kg. kvælstof, fosfor og organisk stof, der udledes med spildevandet.
En begrænset del af den foreslåede støtteordnings midler kan anvendes til at støtte iværksættelse af generelle projekter til fremme af opretholdelsen af den decentrale vandforsyning på længere sigt. Herudover skal en begrænset del af midlerne på samme måde anvendes til fremme af grønne og lokalt tilpassede spildevandsløsninger for ejendomme uden for kloak, samt til projekter vedrørende byøkologisk/grøn håndtering af spildevand indenfor de kloakerede områder.
Det blev ved forliget forudsat, at der i 1997 bevilliges 25 mill. kr. I 1998 og følgende år forudsættes bevilliget 70 mill. kr. årligt.
Den danske vandforsyning adskiller sig fra vandforsyningen i mange andre lande, dels ved antallet af vandværker (ca. 3.000) og enkeltindvindinger (ca. 91.000), dels ved at næsten alt drikkevand indvindes fra grundvand, og kan anvendes uden væsentlig videregående behandling.
Som bekendt er der imidlertid i de seneste år konstateret forurening af et tiltagende antal drikkevandsanlæg. Forureningen har ofte ramt mindre vandværker eller enkeltindvindinger, da disse i mange tilfælde indvinder vand fra reservoirer tæt på jordoverfladen.
Løsning kan - afhængig af problemets art og omstændighederne iøvrigt - enten være renovering af drikkevandsboringen, etablering af anden boring eller tilslutning til anden vandforsyning. I visse situationer kan det være nødvendigt at etablere mere avancerede behandlingsanlæg i en overgangperiode. I mange tilfælde kan der - p.g.a. det begrænsede antal forbrugere der er tilsluttet - blive tale om en stor udgift for den enkelte forbruger.
Derfor ønsker regeringen med dette lovforslag at tilvejebringe mulighed for at yde tilskud til forbrugere, der uforskyldt kommer i den ovenfor beskrevne situation.
Efter miljø- og energiministerens ønske nedsattes i marts 1996 det såkaldte drikkevandsudvalg. Hovedindholdet i udvalgets kommissorium var en vurdering af, om gældende lovgivning kan håndtere de forureningsmæssige problemer, vandværkerne i dag står overfor. Da aftalen om støtteordningen blev indgået i maj 1996 var det naturligt at bede drikkevandsudvalget analysere, hvordan midlerne kan anvendes til at sikre den decentrale vandforsyning, ligesom drikkevandsudvalget er anmodet om at overveje administrationen af støtteordningen.
Drikkevandsudvalget afgav i december 1996 en betænkning om støtteordningen. Hovedanbefalingerne er som følger
a administrationen af den del af støtteordningen, der vedrører vandforsyningsformål, bør varetages af et eller flere råd, hvori de væsentligste vandforsyningsinteresser er repræsenteret.
a udvalget anbefaler, at en mindre del af midlerne - f.eks. 3 mill. kr. om året - anvendes til generelle projekter indenfor vandforsyningsområdet. Det anbefales, at disse midler ligeledes administreres af det eller de nedsatte råd.
a administrationen af midlerne til spildevandsformål varetages af Miljøstyrelsen. Udvalget anbefaler, at der årligt anvendes 5 mill. kr. af støtteordningens midler til projekter vedrørende spildevand.
a et flertal i udvalget anbefalede, at der til at begynde med oprettes et råd med sekretariat i Miljøstyrelsen. Amtsrådsforeningen anbefalede dog, at administrationen af midlerne varetages af de enkelte amter, hvor et udvalg i hvert amt med repræsentanter for interessenterne skal administrere midlerne for det pågældende amt.
a vandforsyninger og enkeltindvindinger med en udpumpet årlig mængde (gennemsnit over 3 år) på under 80.000 m3 kan søge støtte.
a der kan ydes en støtte på 40% af den påtænkte investering. Inden udbetaling af det beregnede støttebeløb fratrækkes 5.000 kr. pr. anlæg.
a detaljerne angående støtteordningen fastlægges ikke i lovsform, men i bekendtgørelser og vejledninger. Således anbefales det, at der bliver fremsat et forslag til rammelov om støtteordningen, hvor miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om støtteordningen.
a støtteordningen og administrationen af denne evalueres efter at have fungeret i to år.
a beslutninger angående tildeling af støtte bør være endelige.
1. Lovforslagets indhold
Lovforslaget giver miljø- og energiministeren bemyndigelse til at etablere en tilskudsordning til gavn for mindre vandforsyninger og enkeltindvindinger. Forudsætningen for ydelse af tilskuddet er, at disse p.g.a. forurening må imødese væsentligt øgede investeringer og lignende. Tilskuddet gives efter ansøgning til en række i lovforslaget anførte formål. Desuden kan der gives støtte til generelle projekter indenfor vandforsynings- og spildevandsområdet. Der vil for de generelle projekters vedkommende oftest være tale om, at de med disse projekter forbundne udgifter fuldt ud dækkes af støtteordningens midler.
2. Forholdet til EU-retten
Der er tale om en statsstøtteordning, der i alt fald for en del er omfattet af EF-Traktatens regler herom. Efter Europa-Kommissionens meddelse af 6. marts 1996 om minimisstøtteordninger antages støtte under visse tærskelbeløb ikke at falde ind under EF-traktatens artikel 92, stk. 1, således at støtten ikke på forhånd skal anmeldes til Europa-Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 93, stk. 3. Den støtteordning, der etableres ved lovforslaget, vil blive administreret i overensstemmelse med de minimis-reglerne, og vil derfor ikke skulle notificeres. Europa-Kommissionens de minimis-regler gælder imidlertid ikke for støtte inden for blandt andet landbrug. Støtte til enkeltindvindinger, der forsyner landbrug, vil derfor skulle notificeres for Europa-Kommissionen. Den nødvendige notifikation vil ske i forbindelse med udarbejdelsen af de bekendtgørelser, som ministeren efter lovforslaget bemyndiges til at udstede. De ved sådanne administrative forskrifter etablerede støtteordninger inden for landbrug vil først kunne træde i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.
3. Miljømæssige konsekvenser
Da hovedformålet med lovforslaget er at hjælpe mindre vandforsyninger og enkeltindvindinger, der er ramt af forurening, vil den miljømæssige effekt være en forbedring af drikkevandskvaliteten hos de vandindvindinger, hvis ansøgning imødekommes. Der skønnes ikke at være andre væsentlige miljømæssige effekter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser
Der forventes kun mindre administrative konsekvenser for amter og kommuner.
I forbindelse med sekretariatets sagsbehandling skal berørte kommuner og amter afgive en udtalelse. Afgivelse af udtalelsen kan normalt ske på baggrund af materiale, der er i de lokale myndigheders besiddelse. Det vil især dreje sig om vandforsyningsplaner, materiale om tilsyn med vandværkerne m.v. Der kan endvidere blive tale om, at amter eller kommuner giver tilladelse eller godkendelse (indvindingstilladelse m.m.). Der er dog her ikke tale om nye opgaver, men opgaver myndighederne i forvejen udfører i henhold til gældende lovgivning.
Midlerne til drikkevandformål forudsættes bevilliget af et eller flere råd. I overensstemmelse med anbefalingerne fra et flertal af drikkevandsudvalget vil der foreløbigt kun blive nedsat et råd, hvis sekretariatsopgaver vil blive varetaget af Miljøstyrelsen. Udgifterne til sekretariatsarbejde forudsættes dækket af bevillingen jf. nedenstående bemærkninger. Foruden forberedelse af forelæggelse af ansøgningerne for rådet, vil sekretariatet have til opgave at informere den potentielle ansøgerkreds om støtteordningen. I etableringsfasen vil der i Miljøstyrelsen herudover være opgaver af en lidt anden karakter: vejledningsopgaver, fastlæggelse af retningslinier og erfaringsopsamling. Varetagelsen af disse opgaver forventes ikke finansieret af bevillingen, men af Miljøstyrelsens egne midler.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Der forventes ikke særlige erhvervsmæssige effekter af lovforslaget. Da loven vedrører tilskud til forskellige anlægsinvesteringer, vil der muligvis blive tale om øget efterspørgsel efter ydelser fra erhvervsgrene berørt af ordningens formål. Dette vil typisk være brøndborere, rørlæggere, smede m.m.
Da det drejer sig om en tilskudsordning, vil denne efterspørgsel være væsentligt større end beløbsrammerne fastsat i de årlige finanslove. Som det fremgår af det nedenanførte, bemyndiges ministeren til at fastsætte tilskudsprocent m.m. Drikkevandsudvalget har anbefalet, at der som udgangspunkt fastsættes en tilskudsprocent på 40. Udvalget har yderligere anbefalet, at der fra det beregnede tilskud fratrækkes en egenbetaling på 5.000 kr. pr. anlæg. Det vil sige, at egenbetalingen i gennemsnit vil være lidt over 60% af investeringen. Med andre ord vil den samlede øgede årlige efterspørgsel fra 1998, når det årlige beløb (inkl. administration) til rådighed er 62 mill. kr., blive ca. 150 mill. kr.
Det skal dog oplyses, at de tiltag til forbedring af vandkvaliteten, der ifølge lovforslaget kan ydes støtte til sandsynligvis alligevel vil skulle foretages. Tiltagene bliver muligvis p.g.a. støttemulighederne sat i gang noget tidligere end ellers. Den ovenfor beskrevne øgede efterspørgsel ville sandsynligvis forekomme under alle omstændigheder. Den øgede efterspørgsel vil således blot komme på et tidligere tidspunkt end ellers.
Ifølge lovforslaget skal der anvendes en mindre del af midlerne til igangsættelse af forskellige generelle projekter indenfor vandforsyning og spildevand. Der vil derfor være en øget efterspørgsel efter ydelser fra f.eks. ingeniørfirmaer og lignende, der kan udføre sådanne projekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1 De anførte formål indenfor vandforsyning svarer til de punkter, der opnåedes enighed om under forhandlingerne i forbindelse med spildevandsafgiften i april/maj, 1996. Formålene er dog suppleret med generelle udviklings- og demonstrationsprojekter (§ 1, stk. 2) til støtte for den decentrale vandforsyning på langt sigt. Dette formål er anbefalet af drikkevandsudvalget på baggrund af et forslag fra vandværksforeningerne og Kommunernes Landsforening, og det forventes, at der hertil anvendes ca. 3 millioner kr. om året.
På spildevandsområdet er der tale om iværksættelse af projekter, herunder demonstrationsprojekter, både for kloakerede og ikke-kloakerede områder. Som eksempler på mulige projekter kan nævnes: projekter om grøn spildevandsrensning af det grå spildevand, separationstoiletter eller nedsivning af spildevand. Det beløb, der afsættes til de under § 1, stk. 3 nævnte formål (spildevand) forventes at være 5 mill. kr. om året udregnet som et gennemsnit over en årrække.
Der vil for de under § 1, stk. 2 og 3 anførte projekters vedkommende oftest være tale om, at de med disse projekter forbundne udgifter fuldt ud dækkes af støtteordningens midler.
I overensstemmelse med den indgåede aftale forudsættes tilsagnsrammen for finansloven for 1997 at være 25 mill. kr. De følgende år forudsættes beløbet at være 70 mill. kr. årligt. De af drikkevandsudvalget foreslåede støtteregler er fastsat på baggrund af det potentielle behov i en ti-årsperiode (1997-2006). Der vil i de enkelte finansår muligvis fremkomme et fra ti-årsprognosen meget afvigende antal ansøgninger. Derfor er det foreslået i § 1, stk. 4, at uforbrugte midler kan overføres til næste finansår. Hvis der - især i periodens start - skulle fremkomme langt flere ansøgninger end der er midler til, må der ske en prioritering. Prioriteringen bør tage udgangspunkt i ansøgerens forureningssituation. Alt andet lige bør ansøgninger, hvor der er tale om en væsentlig - evt. sundhedstruende - overskridelse af grænseværdierne fremmes sammenlignet med ansøgninger, hvor der måske kun er tale om en beskeden overskridelse af grænseværdierne.
Herudover er der naturligvis mulighed for, at støtteberettigede ansøgninger, hvortil der ikke er midler i det pågældende finansår, kan komme i betragtning året efter.
Det er forudsat, at miljø-og energiministeren fastsætter fordelingen af midler mellem de tre hovedformål: tilskud til investeringer til forureningstruede vandindvindinger, igangsættelse af projekter indenfor vandforsyningsområdet, igangsættelse af projekter indenfor spildevandsområdet.
Til §§ 2 og 3 Det er som anført lovens intention at yde tilskud til mindre, almene vandforsyninger og enkeltindvindinger, såfremt disse pludselig stilles overfor store udgifter i anledning af forurening eller potentiel forurening. Det er i loven ikke ønsket nærmere at fastsætte, hvad der skal forstås ved en mindre vandforsyning. Drikkevandsudvalget har anbefalet, at vandforsyninger med en gennemsnitlig årlig udpumpning i de sidste tre år på under 80.000 m3 kan komme i betragtning. Drikkevandsudvalget har anbefalet, at grænsen i særlige tilfælde kan fraviges.
Denne grænse vil der blive taget udgangspunkt i, når der bliver udarbejdet nærmere regler om støtte fra ordningen.
Drikkevandsudvalget forudsætter yderligere, at der kun kan ydes tilskud til almene vandforsyninger (vandværker), samt enkeltindvindinger, der forsyner husholdninger eller husholdninger med mindre erhverv. Derfor er det anført i lovforslagets § 2, stk. 1, at en af forudsætningerne for at søge støtte er, at vandforsyningen fortrinsvis forsyner husholdninger. Eksempler på vandindvindinger, der ikke kan søge støtte, er markvandingsboringer, boringer, der udelukkende forsyner industrivirksomheder eller levnedsmiddelforarbejdende virksomheder. Begrundelsen for at undtage disse vandforsyninger er, at de næppe kan betegnes som en del af den decentrale vandforsyning.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det en forudsætning for at søge tilskud, at den pågældende vandindvinding er ramt af eller truet af forurening. Dette er i lovforslagets § 2, stk. 2, defineret som overskridelse eller risiko for overskridelse af en eller flere af de grænseværdier for drikkevandskvalitet, der er fastsat af miljø- og energiministeren. Reglerne er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
Bekendtgørelsen fastsætter grænseværdier for en række stoffer, som eksempel kan nævnes nitrat, bakterielle parametre, pesticider, metaller etc.
Det er ligeledes i de almindelige bemærkninger anført, at der kun kan opnås støtte, hvis vandforsyningen ikke kan antages at værer ansvarlig for forureningen. Det kan oplyses, at især forurening med bakterielle parametre i mange tilfælde kunne have været undgået, idet denne forurening ofte skyldes en uhensigtsmæssig konstruktion eller placering af vandindvindingen. Ved udformningen af bekendtgørelserne om, samt administrationsgrundlaget for støtteordningen, vil disse forhold blive nærmere beskrevet.
I lighed med lovgivningen vedrørende andre støtteordninger forudsættes det, at der kun ydes støtte, hvis andre støttemuligheder ikke kan anvendes. Ligeledes forudsættes støttebeløb først udbetalt, når projektet er gennemført. Dog er der indsat mulighed for, at der kan ske betaling forud, idet mange mindre vandforsyninger ofte er i en så ringe finansiel situation, at der ikke er midler til at være i forskud med ordningens andel.
Da det drejer sig om en ny type støtteordning bemyndiges miljø- og energiministeren til at fastsætte støtteprocenten, samt eventuel egenbetaling. Herudover kan bemyndigelsen bl.a. anvendes til at fastsætte et maksimalt støttebeløb pr. anlæg. Drikkevandsudvalget har foreslået en støtteprocent på 40, samt at der efter beregning af tilskuddet fratrækkes 5.000 kr. pr. anlæg.
Baggrunden for dette forslag er et udkast til konsulentrapport om udviklingen i den danske vandforsyningsstruktur. Konsulentrapporten bliver udarbejdet til brug for drikkevandsudvalgets generelle arbejde. Med de foreslåede støttesatser vil der i perioden 1997-2006 være nogenlunde balance mellem de midler, der er til rådighed og de forventede udbetalinger fra ordningen.
Miljø- og energiministeren vil formentlig tage udgangspunkt i de af drikkevandsudvalget foreslåede støtteregler. Ved at henlægge fastsættelsen af støttereglerne til bekendtgørelsesform m.m. opnås den fornødne fleksibilitet, der indebærer, at støttereglerne relativt nemt kan ændres, hvis det p.g.a. de indvundne erfaringer er hensigtsmæssigt.
Miljø- og energiministeren bemyndiges yderligere til at fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud, ansøgningernes indhold m.m. Der er bl.a. hjemmel til at besigtige vandindvindingen, f.eks. efter investeringen er gennemført. Bekendtgørelserne forventes udsendt snarest efter lovens ikrafttræden.
I § 3, stk. 2-4 er anført en række regler, der kun gælder for tilskud, der ydes efter lovens § 1, stk. 1, da der i denne bestemmelse er tale om en tilskudsordning. Reglerne er ikke relevante for den del af loven (§ 1, stk. 2 og 3), der vedrører generelle projekter.
Til §§ 4 og 5 Til at træffe beslutning i sager om ydelse af tilskud til mindre vandforsyninger og enkeltindvindinger foreslås nedsat et eller flere råd med repræsentanter for de forskellige interessenter. Rådet eller rådene skal desuden disponere udredningsmidlerne indenfor vandforsyning. Miljø- og energiministeren bemyndiges til at nedsætte rådet eller rådene. Miljø- og energiministeren vil formentlig i overensstemmelse med drikkevandsudvalgets anbefalinger foreløbigt nedsætte et råd med sekretariat i Miljøstyrelsen. Følgende vil formodentlig blive anmodet om at lade sig repræsentere i rådet: Danske Vandværkers Forening, Danmarks Private Vandværker, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Amtsrådsforeningen, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug og Danmarks Naturfredningsforening. Konstruktionen vil efter ca. 2 år blive evalueret. På dette tidspunkt vil det bl.a. blive overvejet, om beslutningerne skal udlægges til regionale råd, til eksempel et råd i hver amt, jf. drikkevandsudvalgets anbefalinger. Det er herudover forudsat, at det er Miljøstyrelsen, der administrerer den begrænsede del af de samlede midler, der forventes anvendt til spildevandsformål (lovforslagets § 1, stk. 3.)
Det må forudses, at et betydeligt antal ansøgninger og forespørgsler m.m. skal behandles af sekretariatet og rådet. Det forventes dog som udgangspunkt, at tre årsværk (en AC'er og to HK'ere) ansættes til at varetage arbejdet med at forberede forelæggelse for rådet. Udgiften forventes at blive 830.000 kr. pr. år. Medlemmerne af rådet vil - bortset fra Miljøstyrelsen - være udpegede af interesseorganisationerne. Der vil derfor ikke ske udbetaling af honorarer i forbindelse med rådets arbejde. Der er dog mulighed for, at formandsskabet for rådet varetages af en person, der direkte er udpeget af ministeren. I dette tilfælde vil der være tale om aflønning til vedkommende. Aflønningen ventes ikke at overstige 50.000 kr. om året. Herudover skal der anvendes en del midler til information om støtteordningen overfor potentielle ansøgere. Udgifterne til information, beretning m.m. forventes at blive ca. 500.000 kr. årligt. Totalt set forventes den årlige administrationsudgift at være knapt 1,4 millioner - heraf 880.000 kr i lønudgifter - eller ca. 2% af de midler, der fra 1998 vil være til rådighed ifølge lovforslaget. Som anført i § 5, stk. 2 foreslås disse udgifter afholdt af bevillingen.
Til § 6 I overensstemmelse med sædvanlig praksis i tilskudslovgivning er der indsat straffebestemmelser for den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med tilskudsansøgningen.
Til § 7 Loven skal træde i kraft så snart som muligt, d.v.s. dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 8 Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.
Skriftlig fremsættelse
Miljø- og energiministeren (Svend Auken)
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte
Forslag til lov om støtte til forureningstruede vandindvindinger.
(Lovforslag nr. L 168).
Lovforslaget er en udmøntning af et forlig indgået i maj 1996 mellem regeringen, SF og Enhedslisten i forbindelse med drøftelserne forud for vedtagelsen af loven om spildevandsafgiften.
Der findes i dag fra tid til anden miljøfremmede stoffer i grundvandet, og vandværkerne må f.eks. på grund af pesticid-fund af og til lukke en eller flere kildepladser. For at løse disse forureningsproblemer må der naturligvis først og fremmest gribes ind overfor kilden til forurening. Som opfølgning af regeringens ti-punktsprogram til beskyttelse af grundvand og drikkevand fra 1994 er der derfor igangsat en række tiltag, der overvejende er forbyggende. Desuden er der i marts 1996 nedsat et drikkevandsudvalg, der i løbet af foråret afslutter sit arbejde og især skal fremkomme med forslag til en fremadrettet grundvandsbeskyttelse.
Imidlertid tager det et antal år, inden en forurening når ned til grundvandet. Selv om alle aktiviteter, der kan medføre grundvandsforurening, ophørte, ville det grundvand, der i dag og i de kommende år indvindes til drikkevand, derfor nogle steder være forurenet.
Det er derfor nødvendigt at foretage forskellige tiltag, der for hovedpartens vedkommende er afhjælpende. Især for ejere af boringer, der forsyner få husstande, samt mindre vandværker kan udgifterne pr. husstand til disse tiltag være ret høje.
Med lovforslaget ønskes at afbøde de økonomiske konsekvenser for enkeltindvindinger og mindre vandværker, der uforskyldt kommer i den ovenfor beskrevne situation. Desuden foreslås der igangsat forskellige generelle projekter inden for både vandforsynings- og spildevandsområdet. Disse projekter kan dels på langt sigt gavne den decentrale vandforsyning, dels bidrage til at øge kendskabet til nye eller alternative metoder til spildevandsbehandling både i kloakerede og ikke-kloakerede områder.
Der er til støtteordningen i 1997 forudsat afsat 25 mill. kr. I årene herefter forudsættes anvendt 70 mill. kr. om året.
Der er i lovforslaget opregnet en række formål inden for vandforsyningsområdet, der kan støttes af ovennævnte midler, men udover dette er der tale om en bemyndigelseslov, idet Miljø- og energiministeriet efter lovforslaget kan udsende en række bekendtgørelser, der nærmere fastsætter, hvorledes støtteordningen skal administreres.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Drikkevandsudvalget har afgivet betænkning om opbygningen af støtteordningen og bl.a. anbefalet følgende
- Vandforsyninger og enkeltindvindinger med en udpumpet årlig mængde (gennemsnit over 3 år) på under 80.000 m3 kan søge støtte.
- Der kan ydes en støtte på 40% af den påtænkte investering. Inden udbetaling af det beregnede støttebeløb fratrækkes 5.000 kr. pr. anlæg.
- Støtteordningen og administrationen af denne evalueres efter at have fungeret i to år.
Desuden har et flertal af Drikkevandsudvalget anbefalet, at disponeringen af midlerne til vandforsyningsformål varetages af et råd, hvor de væsentligste vandforsyningsinteressenter er repræsenteret. Flertallet har anbefalet, at sekretariatet for rådet bliver placeret i Miljøstyrelsen.
Idet der iøvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, anbefales forslaget til Folketingets velvillige behandling.
Ingen
Nr LSF 168
Forslag til Lov om støtte til forureningstruede vandindvindinger
Fremsat af miljø- og energiministeren (Svend Auken)
den 19. februar 1997
Vedtaget ved tredjebehandling den 2. maj 1997
Lov nr. 326 af 14/05/1997