1996 LSF 153 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN(SKATTEFRITAGELSE AF BELØB, SOM AFHOLDES AF DET OFFENTLIGE ELLER OLIEBRANCHENS MILJØPULJE TIL OPRENSNING AF FORURENEDE EJENDOMME)

Bilag 1

Oliebranchens Miljøpulje - aftalen af 21. december 1992

AFTALE

Miljøstyrelsen, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået følgende aftale om oprydning på grunde, hvor der har været detailsalg af benzin

§ 1 I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995,

som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 399 af 22. maj 1996 og § 10 i lov

nr. 1209 af 27. december 1996 og senest ved § 23 i lov nr. 1223 af

27. december 1996, foretages følgende ændring

1. I § 7 F, stk. 1, ændres i nr. 10 ».« til: »,», og efter nr. 10 indsættes som nr. 11 og 12

»11) beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning m.v. af forurenede ejendomme,

12) beløb, der udbetales af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftale af 21. december 1992 til oprensning m.v. af forurenede ejendomme.«

§ 1 I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a.

ved § 1 i lov nr. 399 af 22. maj 1996 og § 10 i lov nr. 1209 af 27.

december 1996 og senest ved § 23 i lov nr. 1223 af 27. december 1996,

foretages følgende ændring

1. I § 7 F, stk. 1, ændres i nr. 10 ».« til: »,», og efter nr. 10 indsættes som nr. 11 og 12

»11) beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning m.v. af forurenede ejendomme,

12) beløb, der udbetales af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftale af 21. december 1992 til oprensning m.v. af forurenede ejendomme.«.

§ 1 Formålet med aftalen er at gennemføre miljøprioriterede oprydninger af forurenede grunde med nuværende eller tidligere detailsalgsanlæg for benzin- og mineralolieprodukter.

Aftalen baseres på gældende lovgivning, herunder også den gældende kompetencefordeling de offentlige myndigheder imellem.

Den nærmere beskrivelse af aftalens gennemførelse, herunder en nærmere beskrivelse af hvilke grunde, der er omfattet af aftalen, myndighedernes opgaver og den administrative procedure fremgår af vedlagte notat af 12. oktober 1992 »om aftale om oprydninger på nedlagte og eksisterende detailsalgsanlæg for benzin- og mineralolieprodukter«. Aftaleparterne har forhandlet og tilslutter sig dette notat.

§ 1 I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 399 af 22. maj 1996 og § 10 i lov nr. 1209 af 27. december 1996 og senest ved § 23 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring

1. I § 7 F, stk. 1, ændres i nr. 10 ».« til: »,», og efter nr. 10 indsættes som nr. 11 og 12

»11) beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning m.v. af forurenede ejendomme,

12) beløb, der udbetales af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftale af 21. december 1992 til oprensning m.v. af forurenede ejendomme.«.

Bilag 2

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 29. januar 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 29. januar 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Forslaget har til formål at skabe klarhed over de skattemæssige konsekvenser for grundejere, når der gennemføres en offentligt finansieret oprensning af en forurenet ejendom.

Den skattemæssige vurdering af, hvordan en offentligt finansieret oprensning påvirker grundejerens skattepligtige indkomst i forbindelse med oprensningen, baserer sig på en fortolkning af statsskattelovens §§ 4 og 5, idet de skattemæssige konsekvenser ikke er reguleret ved særlig lovgivning. Det har givet anledning til fortolkningstvivl om den gældende skattemæssige retsstilling på området.

Dertil kommer, at de skattemæssige konsekvenser af en offentligt finansieret oprensning, som disse hidtil er beskrevet af Skatteministeriet, forudsætter stillingtagen til en række subjektive kriterier bl.a. spørgsmålet om, hvilken økonomisk værdi en offentligt bekostet oprensning medfører for grundejeren på oprensningstidspunktet. En sådan skattemæssig retsstilling må i praksis vurderes som vanskelig administrerbar med heraf følgende retsusikkerhed for grundejerne. I et vist omfang kan en beskatning på oprensningstidspunktet sammenholdt med de skattemæssige regler om beskatning ved afståelse af ejendommen endvidere føre til usammenhængende beskatningsmæssige situationer.

Offentligt finansierede oprensninger gennemføres for at varetage generelle miljø- eller sundhedsmæssige hensyn, hvor den enkelte grundejer principelt ingen indflydelse har på hvilke foranstaltninger, der skal gennemføres, eller hvornår de gennemføres. I nogle tilfælde er sådanne oprensninger helt uden interesse for grundejeren, for eksempel ved afværgeforanstaltninger, der gennemføres for at fjerne en grundvandstruende dybtliggende forurening. I sådanne tilfælde kan det have urimelige økonomiske konsekvenser for den enkelte grundejer, såfremt der sker beskatning på oprensningstidspunktet.

På baggrund af disse forhold - og fordi forureningsproblematikken må forventes at blive stadig mere aktuel - foreslås det, at der fastsættes et mere klart, enkelt og overskueligt regelsæt vedrørende de skattemæssige konsekvenser for grundejere af offentligt finansierede oprensninger.

I tilknytning hertil stilles der endvidere forslag om at indføre tilsvarende regler for oprensninger, der finansieres af Oliebranchens Miljøpulje.

Gældende regler

De skattemæssige konsekvenser for grundejere af offentligt finansierede oprensninger baserer sig på en fortolkning af statsskattelovens §§ 4 og 5, idet de rejste beskatningsspørgsmål ikke er reguleret ved særlig lovgivning. Det har givet anledning til fortolkningstvivl om den skattemæssige retsstilling på området, hvorfor en beskrivelse af gældende ret ikke lader sig gøre med fornøden sikkerhed.

De skattemæssige konsekvenser for grundejere af offentligt finansierede oprensninger af forurenede ejendomme er hidtil beskrevet af Skatteministeriet i Miljø- og Energiministeriets betænkning nr. 1 1995 »Lovgivning og praksis - forurenet jord« samt Miljø- og Energiministeriets betænkning nr. 2 1996 »Forurenet jord«.

Skatteministeriets heri beskrevne opfattelse af den gældende skattemæssige retsstilling gengives kort nedenfor, idet det bemærkes, at det må anses for tvivlsomt, om beskrivelsen af beskatningen af selve oprensningen i sin helhed kan tages som udtryk for gældende ret, jf. den nævnte fortolkningstvivl.

Det fremgår af beskrivelsen i de to nævnte betænkninger, at der i skattemæssig henseende skal sondres mellem på den ene side, grundejere, der er forurenere, på den anden side grundejere, hvor ejendommen allerede på erhvervelsestidspunktet var forurenet. For den sidstnævnte kategori sondres der igen mellem, om grundejeren ved erhvervelsen af ejendommen må antages at have været vidende eller ikke-vidende om forureningen, hvilket vurderes på grundlag af anskaffelsesprisen for ejendommen.

Er grundejeren selv forurener, fremgår det, at denne skal beskattes af det af det offentlige faktisk afholdte beløb til oprensningen. Pålægges grundejeren efterfølgende selv at afholde oprensningsudgifterne, skal der dog ikke ske beskatning.

Er grundejeren ikke forurener, sondres der som nævnt mellem, om grundejeren må antages at have været vidende om forureningen eller ej ved erhvervelsen af ejendommen, hvilket som udgangspunkt vurderes på grundlag af anskaffelsesprisen for ejendommen. I de tilfælde, hvor grundejeren har erhvervet den forurenede ejendom til markedsprisen for en forurenet ejendom antages oprensningen at medføre en skattepligtig værdiforøgelse for grundejeren, svarende til den varige forbedring af ejendommen. I de tilfælde, hvor grundejeren har erhvervet den forurenede ejendom til markedsprisen for en ikke-forurenet ejendom, antages værdistigningen som følge af oprensningen at dække et formuetab, og dermed for at være skattefri efter statsskattelovens § 5a.

I de tilfælde, hvor der skal ske beskatning, indtræder beskatningen på det tidspunkt, hvor oprensningen fuldføres.

Som nævnt hersker der imidlertid tvivl om denne fortolkning af statsskattelovens §§ 4 og 5. Særlig for så vidt angår beskrivelsen af de skattemæssige konsekvenser for grundejere, der ikke selv er forurenere, må det anses for tvivlsomt, om grundejerens kendskab til forureningen eller ej ved erhvervelse af ejendommen med rette kan anvendes som det afgørende kriterie for den skattemæssige kvalifikation, ligesom der i øvrigt kan sættes spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden heraf og rimeligheden heri. Der hersker endvidere tvivl om, hvorvidt en offentligt betalt oprensning i disse tilfælde - hvis der i øvrigt bortses fra grundejerens kendskab til forureningen eller ej - som udgangspunkt medfører en skattepligtig økonomisk værdi for grundejeren på oprensningstidspunktet, eller om en eventuel værdistigning som følge af den offentligt betalte oprensning er skattefri på oprensningstidspunktet, og dermed først får skattemæssig betydning i forbindelse med avanceopgørelsen, der skal foretages på afståelsestidspunktet.

Uklarheden om den gældende skattemæssige retsstilling på oprensningstidspunktet får endvidere en afsmittende effekt på de skattemæssige konsekvenser på afståelsestidspunktet, idet disse er afhængig af, om der er sket beskatning eller ej på oprensningstidspunktet.

Beskatningsreglerne ved en senere afståelse af en fast ejendom, hvorpå der er foretaget en oprensning efter en forurening, indeholder ikke specifikke regler for forurenede ejendomme.

Beskatningsreglerne indebærer, uanset om beskatningen sker efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder eller statsskatteloven, at en eventuel fortjeneste eller et eventuelt tab som følge af, at ejendommen er forurenet eller er oprenset efter en forurening, integreres i den øvrige avanceopgørelse.

Hvis der ikke er sket en beskatning ved oprensningen af den forurenede ejendom, indgår værdistigningen som følge af oprensningen i avanceopgørelsen. Beskatningen udskydes således fra oprensningstidspunktet til afståelsestidspunktet. Udskydelsen af beskatningen har den betydning, at en eventuel fortjeneste ikke beskattes som personlig indkomst hos personer, men som kapitalindkomst, når ejendommen beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Fortjenesten vil i øvrigt på grund af de særlige avanceopgørelsesregler i ejendomsavancebeskatningsloven blive reduceret som følge af forskellige tillæg til anskaffelsessummen og nedslag som følge af ejertiden.

For ejendomme, der beskattes efter reglerne i statsskatteloven eller lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., vil der primært være tale om en udskydelse af beskatningstidspunktet.

Fritagelsesreglerne i ejendomsavancebeskatningslovens §§ 8 og 9 angående ejerboliger og § 11 om skattefrihed ved ekspropriation, frivillige aftaler, der træder i stedet for ekspropriation og opkøb efter værditabslovens § 11 betyder endvidere, at beskatningen helt bortfalder, når den udskydes til afståelsestidspunktet.

Der er efter ejendomsavancebeskatningslovens regler mulighed for i visse tilfælde også at udskyde beskatningen på afståelsestidspunktet til et endnu senere tidspunkt ved at anvende ejendomsavancebeskatningslovens genanbringelsesregler i §§ 6 A og 6 C eller henstandsreglen i lovens § 12.

Er der derimod sket en beskatning hos grundejeren af en offentligt finansieret oprensning på oprensningstidspunktet, kan det beskattede beløb tillægges anskaffelsessummen, og beskatningen er dermed gennemført på oprensningstidspunktet. Det vil alene være en værdistigning på ejendommen, der ligger ud over det beskattede beløb, der beskattes ved afståelsen af ejendommen.

I visse situationer sker der således beskatning på oprensningstidspunktet, og i andre situationer udskydes beskatningen til afståelsestidspunktet.

Når der sker en beskatning ved oprensningen, kan det beskattede beløb tillægges ejendommens anskaffelsessum. Som udgangspunkt burde der således i stort omfang være neutralitet mellem beskatningsreglerne på oprensningstidspunktet og afståelsestidspunktet, idet forskellen primært er beskatningstidspunktet. Den skattemæssige neutralitet mellem beskatningen ved oprensningen og den senere beskatning ved afståelse af ejendommen er imidlertid ikke så entydig og uproblematisk, når der foretages en samlet vurdering af de skattemæssige konsekvenser på oprensningstidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.

Der er for det første ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem udgifternes størrelse ved oprensningen og den værdistigning, der kan konstateres som følge af oprensningen. På visse områder må det antages, at der endda kun vanskeligt kan konstateres en værdiforøgelse umiddelbart efter en oprensning.

Når der ikke er sammenhæng mellem udgifterne til oprensningen og værdiforøgelsen, som de gældende regler i et vist omfang forudsætter, kan der således, hvis der sker beskatning af de faktisk afholdte udgifter til oprensning på oprensningstidspunktet, forekomme tab ved en efterfølgende afståelse af ejendommen, der alene er fradragsberettiget, hvis ejendommen er en næringsejendom. I andre tilfælde kan tab kun fratrækkes i anden ejendomsgevinst, uanset at grundejeren er blevet beskattet ved oprensningen.

I de tilfælde, hvor der eventuelt skal ske en beskatning af værdistigningen på oprensningstidspunktet, vil det i praksis være forbundet med vanskelighed og usikkerhed at foretage en værdiansættelse heraf. På visse områder må det antages, at der endda kun vanskeligt kan konstateres en værdiforøgelse umiddelbart efter en oprensning, hvorfor der reelt heller ikke vil være noget beskatningsgrundlag på dette tidspunkt.

Generelt må det vurderes, at der kan være så dårlig sammenhæng mellem en beskatning på oprensningstidstidpunktet sammenholdt med beskatningsreglerne på afståelsestidspunktet, at det ikke kan udelukkes, at skattemæssige regler, hvorefter der i visse tilfælde sker en beskatning på oprensningstidspunktet, kan påvirke adfærden for at undgå, bekæmpe og løse forureningssager. Der foreligger ingen oplysninger om, hvorvidt de skattemæssige regler rent faktisk påvirker grundejeres adfærd. Det kan dog ikke udelukkes, at nogle grundejere vil afholde sig fra eller vente med at gøre miljømyndighederne opmærksom på en forurening på grund af et eventuelt skattemæssigt krav, som en offentligt finansieret oprensning kan udløse allerede på oprensningstidspunktet.

Hertil kommer, at det er vanskeligt for grundejerne at forudse de skattemæssige konsekvenser af en offentligt finansieret oprensning, idet sammenhængen mellem de skattemæssige konsekvenser på oprensningstidpunktet og de skattemæssige konsekvenser på afståelsestidspunktet er vanskelig gennemskuelige.

Forslaget

Det foreslås, at der indføres generel skattefritagelse af beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning m.v. af forurenede ejendomme. En fritagelse for beskatning af beløb, der afholdes af det offentlige til oprensning af forurenede ejendomme indebærer i princippet, at beskatningsspørgsmålet, der således udelukkende relaterer sig til en eventuel værdistigning på ejendommen som følge af den offentligt betalte oprensning, udskydes til afståelsestidspunktet. En eventuel værdistigning på ejendommen som følge af en offentligt betalt oprensning integreres således i den almindelige avanceopgørelse, som der i henhold til gældende skatteregler, skal foretages ved afståelse af ejendommen. Der henvises til beskrivelsen heraf i afsnittet om de gældende regler.

Efter forslaget skal skattefritagelsen ved oprensningen gælde i alle tilfælde, hvor der sker en offentligt betalt oprensning. Spørgsmålet om, hvornår og i hvilke situationer det offentlige skal betale for oprensninger af forurenede ejendomme, afgøres af de miljømæssige regler, og de skattemæssige regler bør i denne sammenhæng være ensartede.

Efter forslaget skal der således ikke i skattemæssig henseende sondres mellem grundejere, der er forurenere og grundejere, der ikke er forurenere. En sådan sondring synes overflødig, idet det er usandsynligt, at miljøreglerne vil begunstige forureneren selv, hvis det på nogen måde kan pålægges denne at gennemføre og afholde udgifterne til oprensningen. I de ekstraordinære situationer, hvor miljøreglerne eventuelt skulle yde nogen økonomisk støtte til en forurener, d.v.s. hvor denne ikke i henhold til miljøreglerne eller almindelige erstatningsretlige regler kan gøres retligt forpligtet til at afholde oprensningsudgifterne, må det ud fra en almindelig lighedsbetragtning anses for at give et mere sammenhængende system, at også disse holdes udenfor beskatning på oprensningstidspunktet. Efter forslaget skal der heller ikke sondres mellem, om grundejeren må antages at have været vidende eller ej om forureningen på erhvervelsestidspunktet. En sådan sondring vil i praksis være meget vanskelig administrerbar og blot give anledning til en unødig komplicering af regelsættet.

Fritagelsen for beskatning ved oprensningen skal efter forslaget endvidere gælde, hvad enten der er tale om næringsejendomme eller ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerligheder. Det har ingen betydning for offentligt betalte oprensninger at anlægge en sådan sondring.

Som følge af forslaget om, at udgifter til oprensning betalt af det offentlige generelt fritages fra beskatning, foreslås det i overensstemmelse med, hvad der i dag gælder for lignende skattefritagelsesbestemmelser i Ligningslovens § 7 F, stk. 1, om tilskud, der udbetales af staten, at der ikke skal være adgang til at medregne udgifter til oprensninger, der er betalt af det offentlige, til ejendommens afskrivningsgrundlag eller anskaffelsessum, ligesom sådanne udgifter heller ikke skal kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. den gældende bestemmelse i ligningslovens § 7 F, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes en tilsvarende skattefritagelsesbestemmelse for beløb, der betales af Oliebranchens Miljøpulje til oprensning m.v. af forurenede ejendomme.

Begrundelsen herfor er, at oprensninger finansieret af Oliebranchens Miljøpulje på mange områder kan sidestilles med offentligt finansierede oprensninger efter affaldsdepotloven, ligesom de skattemæssige konsekvenser for grundejeren hidtil er vurderet at basere sig på de samme principper som anført vedrørende offentligt betalte oprensninger. Oliebranchens Miljøpulje er nærmere omtalt i de specielle bemærkninger.

Skematisk oversigt over beskatningsforholdene efter forslaget

I nedenstående oversigt er sammenfattet beskatningsforholdene efter forslaget ved offentligt betalte oprensninger af forurenede ejendomme. Oprensninger betalt af Oliebranchens Miljøpulje sidestilles i den forbindelse med offentligt betalte oprensninger.

I oversigten er ejendomme omfattet af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningsloven og landbrugets stuehuse m.v. alene anført særskilt på grund af fritagelsen for ejendomsavancebeskatning.

Beskatningen efter offentligt finansieret oprensning af forurening

--------------------------------------------------------------------- Forslaget ---------------------------------------- Indkomstbeskatning Avancebeskatning --------------------------------------------------------------------- Forurener Skattefri Evt. værdistigning indgår i avance- beregningen. Oprensningsudgif- ten kan ikke til- lægges anskaffel- sessummen. --------------------------------------------------------------------- Ikke forurener Skattefri Evt. værdistigning (uanset dennes viden indgår i avance- eller ikke viden om beregningen. forureningen på Oprensningsudgif- erhvervelsestidspunktet) ten kan ikke til- lægges anskaffel- sessummen. --------------------------------------------------------------------- Ejendomme omfattet af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningsloven og landbrugets stuehuse m.v. --------------------------------------------------------------------- Forurener Skattefri Fritaget for avancebeskatning --------------------------------------------------------------------- Ikke forurener Skattefri Fritaget for (uanset dennes viden eller avancebeskatning ikke viden om forureningen på erhvervelsestidspunktet) ---------------------------------------------------------------------

Provenumæssige konsekvenser Der findes ingen holdepunkter for at vurdere provenutabet af forslaget nærmere. Miljø- og Energiministeriet har skønnet over det offentliges forventede samlede fremtidige udgifter af den nævnte art. Det er dog ikke ud fra de foreliggende oplysninger muligt at skønne over, hvor stor en andel af dette beløb, der til sin tid vil blive afholdt til oprensning af ejendomme ejet af skattepligtige, ligesom der ikke er grundlag for at skønne over fordelingen af en sådan andel på de forskellige beskatningssituationer.

Der er således ikke grundlag for en nærmere vurdering af det provenutab, der følger af, at beskatningen efter forslaget generelt flyttes fra oprensningstidspunktet til afståelsestidspunktet. Det skønnes dog at være af begrænset omfang.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser. I et vist omfang kan forslaget dog muligvis have en afledet positiv effekt på omsætningen af forurenede erhvervsejendomme, idet virksomhedsejere fremover ikke ved erhvervelse af forurenede ejendomme skal kalkulere med et efter omstændighederne likviditetskrævende skattekrav i oprensningsåret som følge af en efterfølgende oprensning betalt af det offentlige eller Oliebranchens Miljøpulje.

Forholdet til EU-retten Forslaget skønnes ikke at være i strid med EU's statsstøtteregler, idet forslaget indebærer en helt generel skattefritagelse for grundejere af beløb, som det offentlige eller Oliebranchens Miljøpulje afholder til oprensning af forurenede ejendomme.

Miljømæssige konsekvenser Der foreligger ingen oplysninger om, hvorvidt de skattemæssige regler påvirker grundejeres adfærd. Det kan dog ikke udelukkes, at de gældende skatteregler, hvorefter grundejerne har måtte kalkulere med, at en oprensning finansieret af det offentlige eller Oliebranchens Miljøpulje kan udløse et skattekrav på oprensningstidspunktet, har fået nogle grundejere til at vente med eller helt afholde sig fra at orientere miljømyndighederne om forureninger. Såfremt skattereglerne har et sådan adfærdsregulerende element, skønnes forslaget at kunne få en afledet positiv effekt på miljøet, idet det så må antages, at der i et vist omfang vil blive iværksat forureningsforanstaltninger på et tidligere tidspunkt end i dag.

Forslaget vurderes ikke i øvrigt at få miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser Lovforslaget skønnes ikke umiddelbart at have administrative konsekvenser for staten eller kommunerne, hvilket skal ses i sammenhæng med, at antallet af sager om de omtalte forureningsoprensninger vurderes at være af begrænset omfang.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 11, hvorefter der generelt ikke skal ske beskatning på oprensningstidspunktet af grundejere af beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning m.v. af forurenede ejendomme. Forslaget indebærer i princippet, at beskatningsspørgsmålet udskydes til afståelsestidspunktet, således at en eventuel værdistigning på ejendommen som følge af en offentligt betalt oprensning integreres i den almindelige avanceopgørelse, der i henhold til gældende skatteregler skal foretages ved afståelse af ejendommen.

Efter forslaget skal skattefritagelsen ved oprensningen gælde i alle tilfælde, hvor der sker en offentligt betalt oprensning, uanset om grundejeren er forureneren eller ej, og uanset om grundejeren har været vidende eller ikke vidende om forureningen på erhvervelsestidspunktet.

Fritagelsen for beskatning ved oprensningen vil efter forslaget endvidere gælde, hvad enten der er tale om næringsejendomme eller ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerligheder.

Ved »beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning m.v. af forurenede ejendomme«, forstås sådanne udgifter, som det offentlige med hjemmel i gældende og fremtidig miljølovgivning kan afholde til oprensning af forurenet jord, herunder udgifter til undersøgelse af forureningens art og omfang, afværgeforanstaltninger, oprensning og bortskaffelse af forurenet jord samt efterfølgende kontrolforanstaltninger etc. Med den foreslåede formulering er det tilsigtet, at skattefritagelsesbestemmelsen så vidt muligt skal matche fremtidige ændringer i miljølovgivningen om det offentliges oprensningsforpligtelse uden, at det skal være nødvendigt at efterregulere den foreslåede skattefritagelsesbestemmelse i tilsvarende omfang.

De gældende regler i miljølovgivningen om det offentliges oprensningsforpligtelse fremgår af affaldsdepotloven, værditabsloven og miljøbeskyttelsesloven.

Oprensningsforpligtelsen efter affaldsdepotloven omfatter kemikalie- og olieaffaldsdepoter fra tiden indtil midten af 1970'erne og nu nedlagte lossepladser, der var taget i brug før 1. oktober 1974.

Det offentliges oprensningsforpligtelse efter miljøbeskyttelsesloven omfatter nyere forureninger, såfremt forureningen medfører en overhængende fare for sundheden, og tilfælde, hvor hurtige indgreb er nødvendige for at afværge forurening eller dens udbredelse, jf. lovens § 70. Derudover har det offentlige i forbindelse med håndhævelse af ulovlige forhold en ret til at lave afværgeforanstaltninger, jf. lovens § 69, stk. 1, nr. 3. Efter lovens § 84 a har det offentlige endvidere med grundejerens samtykke mulighed for at rense op efter forureninger på fremmed grund.

Oprensningsforpligtelsen efter værditabsloven omfatter hovedsageligt helårsbeboelser, men dog også blandede ejendomme, såfremt mindre end 50 % anvendes erhvervsmæssigt. Oprensningsforpligtelsen omfatter ejendomme, der er forurenet i en sådan grad, at de typisk vil være omfattet af oprensningsforpligtelsen efter affaldsdepotloven. Med loven er der åbnet mulighed for, at grundejere, der uforvarende er blevet ejer af sådanne ejendomme - mod en egenbetaling -, kan få fremrykket oprensningstidspunktet, hvis forureningen har en skadelig virkning på mennesker og miljø, eller indebærer en fare herfor.

Ved beløb, der udbetales af »det offentlige« forstås udgifter til oprensning m.v., der afholdes af staten, amterne eller kommunerne. Det er ikke alene staten, der afholder midler til oprensning af forurenede grunde. En del af den opgave, som Miljøstyrelsen indtil 1996 har varetaget efter affaldsdepotloven, er ved lov nr. 396 af 22. maj 1996 om ændring af lov om affaldsdepoter overført til amterne. Derudover består der efter miljøbeskyttelsesloven både en ret og en pligt for tilsynsmyndighederne (amter og kommuner) til under visse betingelser at iværksætte afværgeforanstaltninger.

Skattefritagelsen omfatter udgiftsbeløb, som endeligt afholdes af det offentlige. I det omfang, det offentliges afholdelse af udgifterne til oprensningen har karakter af udlæg, fordi det efterfølgende pålægges grundejeren endeligt at afholde udgifterne, vil det offentlige derimod have en fordring mod grundejeren, svarende til det beløb, som grundejeren er retligt forpligtet til selv endeligt at afholde.

Det foreslås endvidere, at der i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 12, indføres en tilsvarende skattefritagelsesbestemmelse for beløb, der udbetales til oprensning m.v. af forurenede ejendomme af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftalen af 21. december 1992.

Aftalen af 21. december 1992 blev indgået mellem Oliebranchens Fællesrepræsentation, Miljøstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening samt Københavns- og Frederiksberg kommuner om oprensning af ejendomme, hvor der har været detailsalg af benzin. Formålet med aftalen er inden for en overskuelig årrække at gennemføre miljøprioriterede oprensninger af forurenede ejendomme, hvor der har ligget detailsalgsanlæg for benzin- og mineralolieprodukter - i et vist omfang omfattes dog også igangværende detailsalgsanlæg, der var i drift den 1. oktober 1991, og som forventes nedlagt i løbet af de kommende år. For disse sidstnævnte igangværende detailsalgsanlæg er det en betingelse, at de er tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje inden udgangen af 1995.

Oliebranchens Miljøpulje finansierer oprensningerne samt de i tilknytning hertil foretagne undersøgelser. Oliebranchens Miljøpuljes midler tilvejebringes ved løbende indbetalinger fra de tilmeldte olieselskaber, som for tiden udgør 5 øre pr. liter solgt benzin. I det omfang Oliebranchens Miljøpulje ophører, anvendes eventuelle midler i Oliebranchens Miljøpulje efter miljøministerens bestemmelse.

Der henvises til aftalen af 21. december 1992 samt Miljøstyrelsens notat af 12. oktober 1992 om aftale om oprydninger på nedlagte og eksisterende detailsalgsanlæg for benzin- og mineralolieprodukter, vedlagt lovforslaget som bilag 1.

I tilknytning til aftalen af 21. december 1992 har de tilsluttede olieselskaber ved en særskilt aftale oprettet Oliebranchens Miljøpulje. Denne aftale er bindende overfor Industriministeriet, Energiministeriet og Miljøministeriet.

På tilsvarende måde som ved offentligt finansierede oprensninger foreslås det, at de grundejere, som får oprenset deres ejendomme af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftalen af 21. december 1992, fritages for beskatning af det afholdte beløb på oprensningtidspunktet. En eventuel værdistigning som følge af oprensningen integreres i den almindelige avanceopgørelse, hvorfor beskatningspørgsmålet også i disse tilfælde udskydes til afståelsestidspunktet.

Det følger af forslaget, at eventuelle efterfølgende ændringer i aftalen bag Oliebranchens Miljøpulje i forhold til den foreliggende aftale af 21. december 1992 ikke vil være omfattet af den foreslåede skattefritagelsesbestemmelse. Spørgsmålet om, hvorvidt sådanne eventuelle ændringer medfører, at den foreliggende aftale af 21. december 1992 må anses for bortfaldet og de heraf følgende konsekvenser for den foreslåede skattefritagelsesbestemmelse, må bero på en nærmere vurdering af indholdet af sådanne eventuelle ændringer.

I henhold til de gældende regler i ligningslovens § 7 F, stk. 2, kan den del af udgifterne til oprensning m.v., som svarer til tilskud m.v., der er skattefri efter stk. 1, ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Der vil således ikke for grundejeren være mulighed for at fradrage udgiften til en oprensning, som er endeligt afholdt af det offentlige eller Oliebranchens Miljøpulje, ved indkomstopgørelsen eller at medregne udgiften til ejendommens afskrivningsgrundlag eller anskaffelsessum.

Til § 2 Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og have virkning fra og med den 29. januar 1997. De foreslåede nye regler finder således anvendelse på oprensninger, der fuldføres fra og med den 29. januar 1997.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch)

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte

Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Skattefritagelse af beløb, som afholdes af det offentlige eller Oliebranchens Miljøpulje til oprensning af forurenede ejendomme).

(Lovforslag nr. L 153).

Lovforslaget har til formål at skabe et mere klart, enkelt og administrerbart regelsæt vedrørende de skattemæssige konsekvenser for grundejere, når der gennemføres en offentligt finansieret oprensning af en forurenet ejendom.

Offentligt finansierede oprensninger gennemføres for at varetage generelle miljø- eller sundhedsmæssige hensyn, hvor den enkelte grundejer principelt ingen indflydelse har på, hvilke foranstaltninger, der skal gennemføres, eller hvornår de gennemføres, ligesom sådanne oprensninger i nogle tilfælde kan være helt uden interesse for grundejeren.

Den skattemæssige vurdering af, hvordan en offentligt finansieret oprensning efter gældende skatteregler påvirker grundejerens skattepligtige indkomst, baserer sig på en fortolkning af de generelle regler i statsskattelovens §§ 4 og 5. Det har givet anledning til fortolkningstvivl om den gældende skattemæssige retsstilling, ligesom der i øvrigt er stillet spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af den af Skatteministeriet hidtil beskrevne skattemæssige retsstilling på området.

Det foreslås derfor, at der i ligningslovens § 7 F indføres en bestemmelse, hvorefter der generelt ikke skal ske beskatning på oprensningstidspunktet af grundejere af beløb, der afholdes af det offentlige til oprensning m.v. af forurenede ejendomme. Forslaget indebærer i princippet, at beskatningsspørgsmålet som følge af en offentligt finansieret forureningsoprensning udskydes til tidspunktet for afståelse af ejendommen, således at en eventuel værdistigning på ejendommen som følge af en offentligt betalt oprensning integreres i den almindelige avanceopgørelse, der i henhold til gældende skattelovgivning skal foretages ved afståelse af ejendommen.

En tilsvarende bestemmelse foreslås indført for oprensninger af forurenede ejendomme, der finansieres af Oliebranchens Miljøpulje, idet sådanne oprensninger på mange områder kan sidestilles med offentligt finansierede oprensninger efter affaldsdepotloven, ligesom de skattemæssige konsekvenser for grundejere af oprensninger finansieret af Oliebranchens Miljøpulje hidtil er vurderet at basere sig på de samme principper som for offentligt finaniserede oprensninger.

Idet jeg i øvrigt skal henvise til bemærkningerne til lovforslaget skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

§ 2 Miljøministeren nedsætter et råd, Miljøpuljerådet. Miljøpuljerådet rådgiver Miljøstyrelsen om den endelige prioritering af undersøgelser og oprydninger, der skal finde sted på de grunde, der er omfattet af Oliebranchens Miljøpulje.

Rådets formandsskab varetages af Miljøstyrelsen, og herudover består Miljøpuljerådet af 1 medlem fra hver af de nedenstående organisationer

1) Oliebranchens Fællesrepræsentation,

2) Amtsrådsforeningen i Danmark,

3) Kommunernes Landsforening,

4) Københavns Kommune og

5) Frederiksberg Kommune.

Rådets administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med forberedelsen og udførelsen af rådets beslutninger.

§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 29. januar 1997.

§ 3 Oliebranchens Fællesrepræsentation etablerer Oliebranchens Miljøpulje ved særskilt aftale mellem samtlige de selskaber, der idag sælger benzin i Danmark. Oliebranchens Miljøpulje finansierer undersøgelserne og oprydningerne.

Oliebranchens Miljøpulje etablerer et sekretariat, som administrerer de midler, der indbetales til Miljøpuljen.

Sekretariatet for Oliebranchens Miljøpulje forestår samtidig den konkrete udførelse af undersøgelser og den endelige oprydning af grundene.

§ 4 Amtsrådene og Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune kan to gange årligt indgive forslag til Miljøpuljerådets sekretariat om prioritering af oprydning på de nedlagte detailsalgsanlæg, der hører under amtsrådenes kompetence.

Kommunalbestyrelserne kan to gange årligt indgive forslag til Miljøpuljerådets sekretariat om prioritering af oprydning på de nedlagte detailsalgsanlæg, der hører under kommunalbestyrelsens kompetence.

Sekretariatet for Oliebranchens Miljøpulje kan ligeledes to gange årligt indgive en indstilling til Miljøpuljerådets sekretariat om prioritering af oprydning på de detailsalgsanlæg, som er tilmeldt ordningen og som ønskes nedlagt.

Miljøpuljerådets sekretariat afgiver herefter to gange årligt forslag til en samlet prioritering af oprydning på samtlige detailsalgsanlæg til Miljøpuljerådet. På baggrund af Rådets udtalelse om forslaget meddeler Miljøstyrelsen den endelige prioritering til sekretariatet for Oliebranchens Miljøpulje.

§ 5 Aftalen kan opsiges af en af parterne med 6 måneders varsel.

§ 6 Underskrevne parter forpligter sig hermed til aktivt at virke for aftalens gennemførelse

Tiltrådt af parterne, København den 21. december 1992.

For Oliebranchens For Amtsrådsforeningen i Fællesrepræsentation Danmark For Kommunernes Landsforening For Københavns Kommune For Frederiksberg Kommune For Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen Den 12. oktober 1992 Depot- og grundvandskontoret J.nr. M 3043-0022 2/14

NOTAT

Om aftale om oprydninger på nedlagte og eksisterende detailsalgsanlæg for Benzin- og mineralolieprodukter.

Resume

Notatet giver en beskrivelse af den administrative del af en aftale om oprydninger på benzin og olieanlæg imellem oliebranchen og de offentlige myndigheder. Aftalen baseres på gældende logvining, herunder også den gældende kompetencefordeling de offentlige myndigheder imellem. Formålet med aftalen er en hurtigere oprydning på nedlagte og eksisterende detailsalgssteder, som skal nedlægges. Aftalen omfatter tillige en finansiering af oprydningsudgifterne.

1. Baggrund

Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR) foreslog Miljøministeriet og Energiministeriet at indgå en aftale med branchen om at etablere en særlig pulje, Oliebranchens Miljøpulje (OM). OM skal iværksætte miljøprioriterede oprydninger og finansieringen heraf på forurenede grunde med detailsalgsanlæg for benzin- og mineralolieprodukter, hvad enten anlæggene er nedlagt eller skal nedlægges.

Miljøministeren har på denne baggrund bedt Miljøstyrelsen søge at tilvejebringe en aftalebaseret løsning for oprydning på disse grunde.

Formålet med den af OFR-forslåede aftale er at skabe en økonomisk sikring for oprydning af forureninger på de omfattede detailsalgsanlæg, uanset, hvem der ejer grunden. Oprydningen planlægges gennemført indenfor en 10 årig periode. Aftalen skal indgås mellem selskaber, der foretager engrossalg af benzin og olieprodukter i Danmark, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune, Frederiksberg kommune og Miljøstyrelsen.

Finansieringen af oprydningerne skal ske ved løbende indbetaling til OM fra selskaberne. Indbetalingen fastsættes til et beløb pr. kubikmeter solgt benzin som rapporteret til Energistyrelsen. Ifølge OFR vil et beløb på 2-4 øre pr. liter benzin ved engrossalg betyde, at OM vil kunne operere med 50-100 mio. kr. årligt. OM etableres ved en særskilt aftale mellem samtlige de selskaber, der idag sælger benzin i Danmark.

2. Retsstillingen idag

Nedlagte detailsalgssteder

a. Grunde, der er registreret som affaldsdepoter.

Grundene indgår i oprydninger efter affaldsdepotloven, hvorefter amtskommunen en gang årligt skal indsende forslag til Miljøstyrelsen om prioritering af oprydninger. Ordningen vil betyde, at Miljøstyrelsen og amtskommunerne kan få dækket udgifter til undersøgelser og oprydning af OM i stedet for af depotmidlerne, samt at oprydninger vil få en vis lighed med de frivillige oprydninger.

b. Grunde, der ikke er registreret som affaldsdepoter.

Forureningsforholdene reguleres efter miljøbeskyttelseslovens almindelige regler. Disse sager er ofte vanskelige at tackle, da den nuværende ejer af ejendommen ofte ikke er identisk med forurener og det iøvrigt kan være vanskeligt at finde en ansvarlig forurener, som påbud om oprydning kan rettes til. De påbud, der kan komme på tale, er påbud efter §§ 19 og 24, § 72 eller efter olietankbekendtgørelsen til den nuværende grundejer/lejer eller tidligere grundejer/lejer.

Kommunerne må dog ofte foretage oprydninger som en selvhjælpshandling og selv bære omkostningerne herved.

Eksisterende detailsalgsanlæg

Kommunerne kan meddele påbud om undersøgelser/oprydning efter Miljølovens §§ 19, 24 og § 42 og § 72 eller olietankbekendtgørelsen. De største problemer herved er antageligt, at detailsalgsanlæggets ejer/bruger ikke har de fornødne midler til en forsvarlig oprydning og at kommunerne derfor også i disse tilfælde kan risikere selv at måtte foretage oprydning som en selvhjælpshandling. Også her vil OM i forbindelse med detailsalgsanlæggets ophør påtage sig oprydningen og udgifterne hertil.

Forudsætningen for iværksættelse af disse nærmere undersøgelser og oprydninger er, at de er miljømæssigt begrundede, på samme måde som når der efter affaldsdepotloven vil ske en registrering efter registreringsbekendtgørelsen eller, at de efter miljøbeskyttelsesloven ville give anledning til påbud.

3. Principskitse til oprydning via Oliebranchens Miljøpulje

Oliebranchens Miljøpulje etablerer et sekretariat OM-sekretariatet. Sekretariatet administrerer de midler, der indbetales til OM-puljen, forestår den konkrete udførelse af undersøgelser og oprydninger, herunder entrering med rådgivere og entreprenører. Herudover varetager sekretariatet kontakt til amtet og kommuner under undersøgelses- og oprydningsarbejdet. Endelig foretager sekretariatet to gange årligt indstilling til Miljøpuljerådets sekretariat (Rådssekretariatet) om den indbyrdes prioritering af de igangværende anlæg, der har tilmeldt sig ordningen.

Der etableres et råd, Miljøpuljerådet med repræsentanter fra de kommunale organisationer, Københavns- og Frederiksberg kommuner, branchen og Miljøstyrelsen (Formandskab). Miljøpuljerådet rådgiver Miljøstyrelsen om den endelige miljømæssige prioritering af de undersøgelser og oprydninger, der skal finde sted på allerede nedlagte og igangværende anlæg. På baggrund heraf meddeler Miljøstyrelsen OM-sekretariatet og de berørte amter og kommuner den endelige prioritering.

Miljøpuljerådets sekretariat Råds-sekretariatet foretager to gange årligt indstilling til Miljøpuljerådet om en prioritering af undersøgelser og oprydninger, dels af nedlagte detailsalgsanlæg, som amtskommunerne eller kommunerne har indstillet til Miljøstyrelsen, jf. under pkt. 4, dels af indstillinger fra OM-sekretariatet. Rådssekretariatet står endvidere for udarbejdelse af den første prioritering af alle detailsalgsstederne, som amter og kommuner kan anvende i det videre arbejde.

Denne første prioritering tilvejebringer Råds-sekretariatet med udgangspunkt i oliebranchens oplysninger om benzinsalgssteder og myndighedernes oplysninger om arealanvendelses- eller grundvandsmæssige konflikter. Herudover tilvejebringer sekretariatet det vejledningsmateriale, som er nødvendigt for prioriteringen og oprydningen.

4. Myndighedernes opgaver i forhold til OM

Det foreslås, at myndighedernes opgaver i forhold til OM bliver følgende

A. Nedlagte detailsalgsanlæg

A.1. Nedlagte detailsalgsanlæg, der er registreret som

affaldsdepoter

Amtsrådet skal ifølge affaldsdepotloven § 4, stk. 3 en gang om året indsende forslag til Miljøstyrelsen om den tidsmæssige rækkefølge for udførelse af undersøgelser og afværgeforanstaltninger efter loven.

Det foreslås, at amtsrådene kan indgive et særskilt forslag til Råds-sekretariatet to gange årligt om prioritering af de nedlagte detailsalgsanlæg. Råds-sekretariatet vurderer disse forslag sammen med kommunernes anmeldelser om behov for undersøgelser og oprydninger af nedlagte detailsalgsanlæg, der ikke er registrerede som affaldsdepoter efter affaldsdepotloven. Herefter afgiver Råds-sekretariatet to gange årligt forslag til en samlet prioritering af nedlagte detailsalgsanlæg til Miljøpuljerådet. På baggrund af rådets udtalelse om forslaget meddeler Miljøstyrelsen den endelige prioritering af undersøgelser og afværgeforanstaltninger til OM-sekretariatet.

OM-sekretariatet udfører herefter de nødvendige undersøgelser på vegne af amtsrådene, udarbejder afværgeprojekter og gennemfører oprydninger. Amtsrådet godkender afværgeprojekter, fører tilsyn samt godkender den foretagne oprydning. Det foreslåes derfor, når ordningen har fundet sin endelige udformning herunder udarbejdet vejledningsmateriale, at amtsrådet står for frigivelse, respektive afmelding som affaldsdepot. En betingelse herfor er, at miljøministeren med hjemmel i affaldsdepotloven § 21, stk. 2 bemyndiger amtsrådene til at godkende sådanne oprydningsprojekter.

Selv om en oprydning efter OM ikke i affaldsdepotlovens forstand er at sidestille med en frivillig oprydning, jf. affaldsdepotlovens § 5, stk. 2, er der mange lighedspunkter. Det må imidlertid være en forudsætning for oprydning efter OM, at den nuværende ejer eller bruger af ejendommen har afgivet accept til, at der udføres de nødvendige foranstaltninger. Det bemærkes, at der stiles efter en oprydningsperiode på 10 år, hvilket betyder en hurtigere takt end efter affaldsdepotloven.

Grunde der kan komme i betragtning til en oprydning efter OM, er grunde der er registreret efter affaldsdepotloven. De forhold der skal vægtes i prioriteringen er de miljømæssige; planlægningsmæssige hensyn kan tillægges vægt ved fastlæggelse af rækkefølgen for oprydninger som er ensartet miljømæssigt begrundede, dvs. i samme omfang som ved oprydninger efter affaldsdepotloven.

A.2. Nedlagte detailsalgssteder, der ikke er registrerede som affaldsdepoter

Forudsætningen for at OM kan anvendes er, at der er konstateret en forurening af grunden, der hidhører fra driften af detailsalgsanlægget, og at det er miljømæssigt påkrævet at fjerne forureningen. Såfremt tidspunktet for forureningen betyder, at grunden retteligt skulle have været registreret efter affaldsdepotloven, overgår sagen til amtskommunen der herefter foretager indstillingen til Råds-sekretariatet. Såfremt der ikke er tale om en forurening der hører under affaldsdepotloven indsender kommunen sit ønske om en OM-finansieret oprydning til Rådssekretariatet. I kommunens anmeldelse bør der indgå en vurdering af arealets miljøtilstand i forhold til arealanvendelsen, grundvandsinteresser og evt. recipientforhold. Råds-sekretariatet foretager på grundlag af indstillingerne forslag til prioritering til Miljøpuljerådet jf. A.1. OM-sekretariatet og de berørte kommuner orienteres om den endelige prioritering og OM-sekretariatet udfører herefter undersøgelser, udarbejder afværgeforslag og gennemfører afværgeforanstaltninger.

I lighed med situationen ved de registrerede affaldsdepoter, hvor amtskommunen fører tilsyn, forudsættes det, at det er den pågældende kommune, der godkender og fører tilsyn med gennemførelsen af afværgeprojektet.

Planlægningsmæssige hensyn kan indgå i prioriteringen på samme måde som for de registrerede affaldsdepoter, dvs. ved oprydninger som iøvrigt er miljømæssigt begrundede.

B. Eksisterende detailsalgssteder

Oprydninger efter OM forudsætter, at detailsalgsanlæggene har tilmeldt sig ordningen og ønskes lukket indenfor en bestemt frist. OM skal således ikke benyttes til oprydning af detailsalgsanlæg, der agtes fortsat.

Da der vil blive fastsat en frist for anmeldelse til OM, vil der relativt hurtigt blive skabt et overblik over, hvor mange anlæg der ønskes nedlagt og evt. ryddet op efter OM.

Detailsalgsanlæggets anmeldelse skal indgives til OM-sekretariatet, som herefter orienterer den pågældende kommune om anmeldelsen og beder om en udtalelse om, hvilke oplysninger kommunen ligger inde med m.h.t. en eventuel forurening og risikoen herved. Kommunen må, evt. i samråd med amtskommunen og Miljøstyrelsen, afgøre, om der er behov for undersøgelser og evt. oprydning, og meddele OM-sekretariatet sin vurdering. På baggrund af de modtagne udtalelser fra kommunen og sekretariatets egne vurderinger foretager OM-sekretariatet en prioriteret indstilling til Råds-sekretariatet for i hvilken rækkefølge, der skal ske undersøgelser og oprydninger af de igangværende detailsalgsanlæg. Råds-sekretariatet udarbejder på baggrund af en miljømæssig prioritering forslag til samlet priritering, der forelægges Miljøpuljerådet parallelt med indstillingen af nedlagte salgssteder.

Indstillingen til prioritering af de eksisterende anlæg udarbejdes af branchen på basis af de enkelte detailsalgsejers ønsker samt de strukturmæssige hensyn. Afværgeprojekterne skal have miljømæssig begrundelse.

5. Hvornår er en grund omfattet af ordningen

Nedlagte og eksisterende detailsalgssteder er omfattet af OM, når

1. En indledende risikovurdering peger på en risiko ved en evt. forurening eller anlægget er registreret som affaldsdepot efter affaldsdepotloven, eller

2. der er miljømæssigt grundlag for at give påbud om undersøgelser eller oprydning efter miljøbeskyttelsesloven, eller

3. et detailsalgsanlæg, der er tilmeldt OM, indgiver anmeldelse til OM om ophør og nedlæggelse.

Som nævnt ovenfor fastlægges oprydningsrækkefølgen ved en halvårlig prioritering.

Den oprydnings rækkefølge, som fastlægges, ventes ikke ændret ved påbud til enkelt anlæg.

Såfremt en allerede prioriteret grund ønskes tidsmæssigt opprioriteret, sker dette ved, at der ved næste halvårlige prioritering tages stilling til begrundelsen for opprioriteringen.

Såfremt der uden for prioriteringen opstår akutte forureningsproblemer, der ikke tidligere er erkendt, og hvor en selvhjælpshandling af hensyn til akut fareafvigelse er påkrævet, skal myndighederne, hvis omkostningerne bagefter ønskes dækket af OM-puljen, straks kontakte OM-sekretariatet med information om arbejdets igangsættelse, og OM-sekretariatet kan herefter kræve det videre arbejde med oprensningen overdraget. Såfremt OM-sekretariatet ikke overtager sagen, kan myndighederne, som foretager selvhjælpshandlingen, aftale omkostningsdækning med OM-sekretariatet eller efterfølgende søge rimelige omkostninger dækket svarende til hvad der efter gældende lovgivning kan søges, idet OM-puljen i denne sammenhæng vil være at sidestille med forurener.

6. Hvornår overtager OM oprydningerne nævnt under 4.A

Dette punkt henlægges mest hensigtsmæssigt til det efterfølgende vejledningsarbejde, hvor der tages udgangspunkt i en oversendelse til OM-sekretariatet, allerede efter den indledende risikovurdering, indeholdende en vurdering af areal, grundvand og recipientmæssige interesser. Dette svarer til at OM herfra står for fremskaffelse af den resterende del af den tekniske dokumentation, der er nødvendig for en beslutning om registrering eller påbud.

7. Opgavens omfang og det administrative grundlag

Hvad angår opgavens omfang er myndighedernes overblik over antallet af potentielt forurenede tidligere eller nuværende detailsalgssteder for benzin og mineralolieprodukter idag begrænset. Der foreligger, i det omfang kortlægningen og registreringen i de enkelte amter er tilendebragt, et skøn over potentielle og registrerede affaldsdepoter.

Af de imellem 9000-10.000 steder, hvor der enten drives eller har været drevet detailsalg af benzin og mineralolieprodukter, skønnes ca. 3000, at være i drift i dag. Hvor mange af disse, der p.g.a. struktur omlægninger i branchen, vil blive nedlagt, findes der pt. ikke noget skøn over.

Med hensyn til det administrative grundlag vil Råds-sekretariatet i første omgang udarbejde vejledningsmateriale i samarbejde med de kommunale organisationer og branchen. Som udgangspunkt herfor foreslås det eksisterende udkast til »branchevejledning« for Benzin- og olieanlæg. I sin foreliggende form ligger der ikke et prioriteringsmæssigt grundlag i denne. Dette skal derfor tilvejebringes; Et udgangspunkt herfor kunne være Miljøstyrelsens prioriteringsvejledning samt eksisterende udkast til prioriteringssystemer for forurenede grunde, eksempelvis det af N&R-Consult tidligere udarbejdede.

Hovedpunkterne i denne kommende vejledning skal være

1. Prioriteringssystemet.

2. Undersøgelser og afværgeforanstaltninger.

3. Den administrative procedure.

Herudover har Miljøstyrelsen i forbindelse med arbejdet med vejledningen om »Acceptkriterier for anvendelse af mikrobiologisk renset olie- og benzinforurenet jord« tilvejebragt et udgangspunkt for fastsættelse af kvalitetskriterier i forbindelse med konkrete afværgekriterier.

Som nævnt vil det for en opnåelse af en 10 årig oprydningsperiode, være væsentligt at amter og kommuner efter en kortlægning, bl.a. på basis af oplysninger fra OFR, hurtigt indsender projekter til prioritering og efterfølgende oprydning efter OM, således at manglen på velbegrundede oprydninger ikke bliver et problem ved starten af OM-puljen. I perioden, mens vejledningen færdiggøres, baseres oprydningsarbejdet derfor primært på allerede nedlagte salgssteder, registrede depoter og tilsvarende.

§ 7 F. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke

1) boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte samt efter § 19 i lov om boliger for ældre og personer med handicap,

2) tilskud efter § 37, stk. 1-2 og 4, § 40, stk. 1-2, § 44, stk. 2, § 44 a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1-2, § 47, stk. 1, § 62, stk. 2-3, og § 74 a i lov om byfornyelse og boligforbedring,

3) tilskud efter lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger,

4) tilskud efter § 64, stk. 3, i lov om social bistand,

5) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme,

6) tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger,

7) Tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger,

8) Tilskud, som i medfør af § 9, stk. 4, i lov om jordfordeling mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne.

9) tilskud til bygningsejere til installationsarbejder som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Elsparefonden,

10) tilskud til forbrugere ved køb af nye energieffektive apparater og udstyr som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., i lov om Elsparefonden.

Stk. 2-4. - - -

Ingen

Nr LSF 153

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven(Skattefritagelse af beløb, som afholdes af det offentlige eller Oliebranchens Miljøpulje til oprensning af forurenede ejendomme)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 29. januar 1997

Vedtaget ved tredjebehandling den 18. marts 1997

Lov nr. 239 af 02/04/1997