Legislator Case Law & Legislation
199612K00143 DK

1996 LSF 143 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MÆLK, MÆLKEPRODUKTER, MARGARINE M.V. (MÆLKEPRODUKTLOVEN)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Lovforslag som fremsat 1996 143 Valid

§ 1

I lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven), som ændret ved § 4 i lov nr. 481 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om anvendelse af kvalitetsmærker og om kvalitetskravene og kontrollen ved anvendelse af mærkerne.«

2. § 22, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Lovforslag som fremsat 1996 143 Valid

§ 1 I lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine

m.v. (mælkeproduktloven) som ændret ved § 4 i lov nr. 481 af 12. juni

1996, foretages følgende ændring

1. § 10, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om anvendelse af kvalitetsmærker og om kvalitetskravene og kontrollen ved anvendelse af mærkerne.«

2. § 22, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Lovforslag som fremsat 1996 143 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1996 143 Valid

§ 2 Loven træder i kraft den 1. juni 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Indledning

Lurmærket, som siden 1911 har været registreret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, er i Danmark registreret som et fællesmærke, der garanterer produktets kvalitet og oprindelse. Lurmærket og en række dertil knyttede vare- og fællesmærker er endvidere registreret i en lang række andre lande. Mærkerne anvendes i dag kun på smør, ost og mælkekonserves.

Baggrund

Som et led i handlingsplanen for afbureaukratisering blev det besluttet at overdrage registreringen af lurmærket og de dertil knyttede mærker til erhvervet. Overdragelsen skete ved en aftale af 18. april 1991 mellem det daværende Landbrugsministerium og Danske Mejeriers Fællesorganisation (nu Mejeriforeningen) med virkning fra 15. april 1991.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bevarede i forbindelse med overdragelsen retten til at fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende anvendelse af mærkerne. Endvidere er mærkerne fortsat registreret i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris navn i en række lande, hvori det ikke har været muligt at registrere navneændring uden risiko for fortabelse af retten til mærket.

I forbindelse med Europakommissionens gennemgang af offentlige kvalitetsmærker i medlemslandene er det blevet påpeget, at administrationen af lurmærket på grund af Fødevareministeriets engagement er at betragte som et offentligt kvalitetsmærke, og at dette derfor skal gøres tilgængeligt for alle producenter i fællesskabet, såfremt deres produkter opfylder de fastsatte kvalitetsparametre.

En sådan ændring af adgangen til anvendelse af mærkerne vil medføre en så fundamental ændring af mærkernes værdi, at mærkerne i markedsføringssammenhæng gøres værdiløse.

Indhold

Det foreslås derfor, at Fødevareministeriets engagement i mærkerne afvikles gennem en ændring af aftalen af 18. april 1991 og at mærkerne derved endeligt overdrages til erhvervet. Fødevareministeriet vil herefter alene stå som indehaver af mærkerne i de lande, hvor det af juridiske årsager ikke er muligt umiddelbart at foretage et navneskift.

Økonomiske og administrative konsekvenser for staten og kommunerne Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten, amtskommuner eller kommuner.

EU-retlige aspekter Forslaget tilsigter at opfylde fællesskabsrettens regler vedrørende private kvalitetsmærker.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser Forslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Følgende organisationer er hørt over forslaget

Danske Mejeriers Fællesorganisation

Landbrugsrådet.

Skriftlig fremsættelse (22. januar 1997)

Fødevareministeren (Henrik Dam Kristensen)

Herved har jeg den ære for det høje Folketing at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven).

(Lovforslag nr. L 143).

Efter forslaget afvikles Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris engagement i Lurmærket, idet dette endeligt overdrages til erhvervet.

I forbindelse med EU-Kommissionens gennemgang af offentlige kvalitetsmærker i medlemslandene er det blevet påpeget, at administrationen af Lurmærket på grund af ministeriets engagement er at betragte som et offentligt kvalitetsmærke, og at dette derfor skal være tilgængeligt for alle producenter i fællesskabet, såfremt deres produkter opfylder de fastsatte kvalitetsparametre.

En sådan ændring af adgangen til anvendelsen af mærket vil medføre en så fundamental ændring af mærkets værdi, at de i markedssammenhæng gøres værdiløse.

Det foreslås derfor, at Fødevareministeriets engagement i Lurmærket afvikles.

Idet jeg iøvrigt henviser til lovforslaget og de dertil knyttede bemærkninger, anbefaler jeg forslaget til tingets velvillige behandling.

Lovforslag som fremsat 1996 143 Valid

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af forslaget

1. § 10, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om anvendelse af kvalitetsmærker og om kvalitetskravene og kontrollen ved anvendelse af mærkerne.«

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om anvendelse af kvalitetsmærker, herunder lurmærket og de dertil knyttede mærker, og om kvalitetskravene og kontrollen ved anvendelsen af mærkerne.

2. § 22, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Lovforslag som fremsat 1996 143 Valid

Nr LSF 143

Forslag til Lov om ændring af lov om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven)

Fremsat af fødevareministeren (Henrik Dam Kristensen)

den 22. januar 1997

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. maj 1997

Lov nr. 323 af 14/05/1997

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →