1996 LSF 123 FORSLAG TIL LOV OM FORHØJELSE AF HÆDERSGAVER
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
§ 1. De beløb, som oprindelig er fastsat som hædersgaver i henhold
til de love, der er anført under nr. 1-4, forhøjes med 750 pct.,
dvs. til 6.800 kr. årligt.
1) Lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og fiskere og deres efterladte, som ændret ved lov nr. 384 af 9. august 1945 og lov nr. 67 af 3. marts 1948.
2) Lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940.
3) Lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og deres efterladte.
4) Lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 23. februar 1995, som ændret ved lov nr. 1018 af 4. december 1996.
Stk. 2. Tilsvarende forhøjelse foretages af hædersgaver til sårede og til efterladte efter faldne den 29. august 1943.
§ 1. De beløb, som oprindeligt er fastsat som hædersgaver i henhold
til de love, der er anført under 1-4, forhøjes med 750 pct., dvs. til
6.800 kr. årligt.
1) Lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og fiskere og deres efterladte, som ændret ved lov nr. 384 af 9. august 1945 og lov nr. 67 af 3. marts 1948.
2) Lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940.
3) Lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og deres efterladte.
4) Lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 23. februar 1995, som ændret ved lov nr. 1018 af 28. november 1996.
Stk. 2. Tilsvarende forhøjelse foretages af hædersgaver til sårede og til efterladte efter faldne den 29. august 1943.
§ 1. De beløb, som oprindelig er fastsat som hædersgaver i henhold
til de love, der er anført under nr. 1-4, forhøjes med 750 pct., dvs.
til 6.800 kr. årligt.
1) Lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og fiskere og deres efterladte, som ændret ved lov nr. 384 af 9. august 1945 og lov nr. 67 af 3. marts 1948.
2) Lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940.
3) Lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og deres efterladte.
4) Lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 23. februar 1995, som ændret ved lov nr. 1018 af 4. december 1996.
Stk. 2. Tilsvarende forhøjelse foretages af hædersgaver til sårede og til efterladte efter faldne den 29. august 1943.
§ 2. Såfremt en modtager af hædersgave tillige har ret til pension efter § 14, stk. 1, 2 eller stk. 3, nr. 1, i lov om social pension, forhøjes hædersgaven med yderligere 1.800 kr. årligt. Forhøjelsen tilkommer ikke en efterladt ægtefælle, til hvem en hædersgave er overgået ved ægtefællens død, medmindre pågældende selv har ret til pension efter § 14, stk. 1, 2 eller stk. 3, nr. 1, i lov om social pension. En modtager af hædersgave, der har ret til forhøjelsen på 1.800 kr. årligt, bevarer denne ret efter overgang til at modtage folkepension ved det fyldte 67. år.
§ 2. Såfremt en modtager af hædersgave tillige har ret til pension efter § 14, stk. 1, 2 eller stk. 3, nr. 1, i lov om social pension, forhøjes hædersgaven med yderligere 1.800 kr. årligt. Forhøjelsen tilkommer ikke en efterladt ægtefælle, til hvem en hædersgave er overgået ved ægtefællens død, medmindre pågældende selv har ret til pension efter § 14, stk. 1, 2 eller stk. 3, nr. 1, i lov om social pension. En modtager af hædersgave, der har ret til forhøjelsen på 1.800 kr. årligt, bevarer denne ret efter overgang til at modtage folkepension ved det fyldte 67 år.
§ 2. Såfremt en modtager af hædersgave tillige har ret til pension efter § 14, stk. 1, 2 eller stk. 3, nr. 1, i lov om social pension, forhøjes hædersgaven med yderligere 1.800 kr. årligt. Forhøjelsen tilkommer ikke en efterladt ægtefælle, til hvem en hædersgave er overgået ved ægtefællens død, medmindre pågældende selv har ret til pension efter § 14, stk. 1, 2 eller stk. 3, nr. 1, i lov om social pension. En modtager af hædersgave, der har ret til forhøjelsen på 1.800 kr. årligt, bevarer denne ret efter overgang til at modtage folkepension ved det fyldte 67. år.
§ 3. Loven træder i kraft den 1. april 1997 og har virkning fra og med den 1. januar 1997.
Stk. 2. For personer, der er tilkendt eller tillagt hædersgave før den 1. januar 1997, og som tillige er berettiget til hædersgave den 1. april 1997, finder loven anvendelse fra og med den 1. januar 1997.
Stk. 3. For personer, der er tilkendt eller tillagt hædersgave i perioden fra og med den 1. januar 1997 til og med den 31. marts 1997, og som tillige er berettiget til hædersgave den 1. april 1997, finder loven anvendelse fra det tidspunkt, hædersgaven er tilkendt eller tillagt.
Stk. 4. Samtidig ophæves lov nr. 277 af 6. maj 1993 om forhøjelse af hædersgaver.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 277 af 6. maj 1993 om forhøjelse af hædersgaver.
Bemærkninger til lovforslaget
De hædersgaver, der er nævnt i lovforslaget, er med få undtagelser oprindeligt fastsat til 800 kr. årligt.
Hædersgaverne er siden reguleret i anledning af 10, 15, 20, 25, 40 og 45-årsdagen for Danmarks befrielse samt i anledning af 25- og 50-årsdagen for den danske regerings brud med besættelsesmagten den 29. august 1943. Endvidere er hædersgaverne forhøjet i 1979.
De oprindelige hædersgavebeløb blev senest med virkning fra 1. januar 1994 forhøjet med 625 pct. til 5.800 kr. årligt.
I anledning af 50-året for Danmarks befrielse blev der udbetalt en ekstraordinær hædersgave på 5.800 kr.
Til hædersgavemodtagere, som tillige har ret til førtidspension efter § 14, stk. 1, 2 eller stk. 3, nr. 1, i lov om social pension, ydes et tillæg til hædersgaven på 1.800 kr. årligt. Tillægget skyldes ændringer i skattelovgivningen i forbindelse med indførelse af kildeskatten.
Det foreslås nu, at de beløb, som oprindeligt er fastsat som hædersgaver i de nævnte love, fra 1. januar 1997 forhøjes med yderligere 125 pct. - dvs. med 1.000 kr. - eller i alt med 750 pct., således at hædersgaver for fremtiden ydes med 6.800 kr. årligt til besættelsestidens ofre m.fl. (8.600 kr. til visse pensionister, jf. forslagets § 2).
Det foreslås endvidere, at en tilsvarende forhøjelse foretages af hædersgaver til sårede og efterladte efter faldne den 29. august 1943.
Der har tidligere under denne lov været udbetalt understøttelse i anledning af ulykkestilfælde på søen som følge af krigsbegivenheder under verdenskrigen 1914-18. Ordningen har ikke været benyttet siden 1987, hvor man sidste gang udbetalte understøttelse. Grundlaget for at opretholde ordningen skønnes derfor bortfaldet, hvorfor ordningen udgår.
Med lov nr. 1018 af 28. november 1996 om ændring af lov om erstatning til besættelsestidens ofre er det vedtaget at ligestille enker og enkemænd med hensyn til hædersgaver. Med virkning fra 1. januar 1997 vil enkemænd således få samme adgang til at modtage hædersgaver efter en afdød ægtefælle. Tilsvarende er der sket en ligestilling af ægtefæller og registrerede partnere.
For at sikre at ligestillingen forsåvidt angår personer, der modtager hædersgaver efter lov om besættelsestidens ofre, bliver gennemført fuldt ud, foreslås det, at en efterladt ægtefælle ikke kan modtage en forhøjet hædersgave, hvis den afdøde var førtidspensionist, medmindre den efterladte selv modtager førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 1, 2 og 3, nr. 1.
Administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Forslaget om forhøjelse af det årlige hædersgavebeløb med 1.000 kr. fra 5.800 til 6.800 kr. skønnes at medføre en samlet årlig merudgift på 6,7 mill. kr. (PL-1997). Heraf skønnes merudgiften til 6,5 mill. kr. for den gruppe, hvor administrationen hører under Arbejdsskadestyrelsen (Socialministeriet), og 0,2 mill. kr. for den gruppe, hvor administrationen hører under Søfartsstyrelsen (Erhvervsministeriet).
Merudgiften finansieres ved en overførsel fra§ 35.11.29. Overførsel til almene formål.
Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative merudgifter.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen erhvervsmæssige konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Skriftlig fremsættelse
Socialministeren (Karen Jespersen)
Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte
Forslag til lov om forhøjelse af hædersgaver.
(Lovforslag nr. L 123).
Det foreslås at forhøje hædersgavebeløbet med 1.000 kr. årligt, således at hædersgavebeløbet til besættelsestidens ofre m.fl. fra 1. januar 1997 udgør 6.800 kr.
Det foreslås endvidere at foretge en tilsvarende forhøjelse af hædersgaver til sårede og efterladte efter faldne den 29. august 1943.
Der er for tiden ca. 6.700 hædersgavemodtagere. Den foreslåede forhøjelse af hædersgavebeløbet forventes at medføre en samlet årlig merudgift på ca. 6,7 mill. kr.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1997.
Idet jeg iøvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg på regeringens vegne anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.
Efter 2. behandling den 13. marts 1997
§ 3. Loven træder i kraft den 1. april 1997 og har virkning fra og med den 1. januar 1997.
Stk. 2. For personer, der er tilkendt eller tillagt hædersgave før den 1. januar 1997, og som tillige er berettiget til hædersgave den 1. april 1997, finder loven anvendelse fra og med den 1. januar 1997.
Stk. 3. For personer, der er tilkendt eller tillagt hædersgave i perioden fra og med den 1. januar 1997 til og med den 31. marts 1997, og som tillige er berettiget til hædersgave den 1. april 1997, finder loven anvendelse fra det tidspunkt, hædersgaven er tilkendt eller tillagt.
Stk. 4. Samtidig ophæves lov nr. 277 af 6. maj 1993 om forhøjelse af hædersgaver.
Ingen
Nr LSF 123
Forslag til Lov om forhøjelse af hædersgaver
Fremsat af socialministeren (Karen Jespersen)
den 11. december 1996
Vedtaget ved tredjebehandling den 18. marts 1997
Lov nr. 223 af 25/03/1997