Legislator Case Law & Legislation
199612K00120 DK

1996 LSF 120 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (SELSKABSSKATTELOVEN) OG LOV OM ANSÆTTELSE OG OPKRÆVNING M.V. AF SKAT VED KULBRINTEINDVINDING(SELVANGIVELSESFRISTER OG SKATTEBETALING VED SELSKABERS OPLØSNING M.V. OG »GAMLE« SELSKABERS OVERGANG TIL ACONTOSKATTEORDNINGEN)

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

Statutory Text (16 Articles)

Lovforslag som fremsat 1996 120 Valid

§ 1 I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, 1. pkt. , ophæves, og i stedet indsættes

»Likvidator eller ledelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal inden 1 måned efter opløsningen, jf. dog 2. pkt., overgangen eller undtagelsen, jf. stk. 1, indsende en anmeldelse til den kommunale skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Når et anpartsselskab søges opløst efter § 59 i lov om anpartsselskaber, skal ledelsen inden 1 måned efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet indsende en anmeldelse til den kommunale skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Udløber fristen for anmeldelse inden udløbet af fristen for selvangivelsen for det nærmest forudgående indkomstår, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2, afkortes den sidstnævnte frist til udløbet af fristen for anmeldelsen. Skatteministeren kan efter anmodning give udsættelse med fristen for anmeldelse, hvis særlige forhold taler herfor.«

2. I § 29 B, stk. 5, indsættes efter 7. pkt.

»Ved opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af overskydende skat dog ske før den 1. november. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt.«

3. § 30, stk. 2, 2.-4. pkt., affattes således

»Såfremt restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter stk. 1, forfalder denne samtidig. Der opkræves intet restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B, stk. 5.«

4. I § 30 A, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

»Såfremt et selskab eller forening m.v. tilmelder sig ordningen i løbet af det indkomstår, hvor ordningen første gang skal finde anvendelse, beregnes ikke ordinære rater efter § 29 A, stk. 2, for dette indkomstår. Selskabets eller foreningens indbetalinger i dette år anses for frivillige acontobetalinger efter § 29 A, stk. 6.«

5. I § 33 indsættes som 3. pkt.

»Dette gælder dog ikke ved opløsning af anpartsselskaber efter § 59 i lov om anpartsselskaber.«

Lovforslag som fremsat 1996 120 Valid

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, 1. pkt. , ophæves og i stedet indsættes

»Likvidator eller ledelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal inden 1 måned efter opløsningen, jf. dog 2. pkt., overgangen eller undtagelsen, jf. stk. 1, indsende en anmeldelse til den kommunale skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Når et anpartsselskab søges opløst efter § 59 i lov om anpartsselskaber, skal ledelsen inden 1 måned efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet indsende en anmeldelse til den kommunale skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Udløber fristen for anmeldelse inden udløbet af fristen for selvangivelsen for det nærmest forudgående indkomstår, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2, afkortes den sidstnævnte frist til udløbet af fristen for anmeldelsen. Skatteministeren kan efter anmodning give udsættelse med fristen for anmeldelse, hvis særlige forhold taler herfor.«.

2. I § 29 B, stk. 5, indsættes efter 7. pkt.

»Ved opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, kan tilbagebetaling af overskydende skat dog ske før den 1. november. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt.«.

3. § 30, stk. 2, 2.-4. pkt., affattes således

»Såfremt restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter stk. 1, forfalder denne samtidig. Der opkræves intet restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B, stk. 5.«.

4. I § 30 A, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

»Såfremt et selskab eller forening m.v. tilmelder sig ordningen i løbet af det indkomstår, hvor ordningen første gang skal finde anvendelse, beregnes ikke ordinære rater efter § 29 A, stk. 2, for dette indkomstår. Selskabets eller foreningens indbetalinger i dette år anses for frivillige acontobetalinger efter § 29 A, stk. 6.«.

5. I § 33 indsættes som 3. pkt.

»Dette gælder dog ikke ved opløsning af anpartsselskaber efter § 59 i lov om anpartsselskaber.«.

Lovforslag som fremsat 1996 120 Valid

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, 1. pkt. , ophæves og i stedet indsættes

»Likvidator eller ledelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal inden 1 måned efter opløsningen, jf. dog 2. pkt., overgangen eller undtagelsen, jf. stk. 1, indsende en anmeldelse til den kommunale skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Når et anpartsselskab søges opløst efter § 59 i lov om anpartsselskaber, skal ledelsen inden 1 måned efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet indsende en anmeldelse til den kommunale skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Udløber fristen for anmeldelse inden udløbet af fristen for selvangivelsen for det nærmest forudgående indkomstår, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2, afkortes den sidstnævnte frist til udløbet af fristen for anmeldelsen. Skatteministeren kan efter anmodning give udsættelse med fristen for anmeldelse, hvis særlige forhold taler herfor.«.

Lovforslag som fremsat 1996 120 Valid

§ 2 I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, som senest ændret ved § 20 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring

1. I § 1 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, skal indgive selvangivelse senest den 1. maj i året efter indkomståret.«

Lovforslag som fremsat 1996 120 Valid

§ 2

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende ændring

1. I § 1 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, skal indgive selvangivelse senest den 1. maj i året efter indkomståret.«.

Lovforslag som fremsat 1996 120 Valid

§ 2

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende ændring

1. I § 1 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, skal indgive selvangivelse senest den 1. maj i året efter indkomståret.«.

Lovforslag som fremsat 1996 120 Valid

§ 3 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1-3 og 5, har virkning fra den 1. januar 1997.

Stk. 3. § 1, nr. 4, og § 2 har virkning fra og med indkomståret 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1996 120 Valid

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1 - 3 og 5 har virkning fra den 1. januar 1997.

Stk. 3. § 1, nr. 4, og § 2 har virkning fra og med indkomståret 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder for det første ændring af reglerne i selskabsskatteloven m.v. om selvangivelsesfrister og frister for skattebetalingen ved selskabers opløsning m.v. Det foreslås, at skatten for det afsluttende indkomstår ved opløsning forfalder til betaling den 1. i måneden efter meddelelse om ansættelsen. Efter gældende regler forfalder skatten tidligst samtidig med restskatten for det nærmest forudgående indkomstår. Hvis skatten for det nærmest forudgående indkomstår forfalder senere end den 1. i måneden efter meddelelse om ansættelsen for det afsluttende indkomstår, rykkes den førstnævnte frist efter lovforslaget frem således, at skatten for begge indkomstår forfalder samtidig.

De foreslåede regler skal gøre det muligt for told- og skattemyndighederne hurtigt at udstede erklæring om, at skatter vedrørende et anpartsselskab, der efter anpartsselskabslovens § 59 søges opløst på grundlag af en betalingserklæring, er betalt. Baggrunden er, at efter den nye anpartsselskabslov kan et anpartsselskab fra den 1. januar 1997 opløses på grundlag af en betalingserklæring, der indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Efter anpartsselskabsloven skal betalingserklæringen vedlægges en erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet. Sådanne krav kan vedrøre såvel anpartsselskabets egen indkomstskat, afgifter m.v., som selskabet skal betale af afgiftspligtige varer eller af afgiftspligtig omsætning, samt skatter m.v., som selskabet er indeholdelsespligtig af. Told- og skattemyndighedernes betalingserklæring vil derfor dække samtlige skatter og afgifter m.v. vedrørende anpartsselskabet.

De foreslåede regler i selskabsskatteloven skal således ses som opfølgning på reglen i anpartsselskabslovens § 59.

I pkt. 1 nedenfor omtales anpartsselskabslovens § 59, i pkt. 2 reglerne for betaling af selskabsskat ved opløsning m.v., i pkt. 3 reglerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og i pkt. 4 reglerne for punktafgifter, told, moms m.v.

Lovforslaget giver for det andet »gamle« selskaber m.v. uden for acontoskatteordningen, der ønsker at overgå til ordningen, mulighed for at betale acontoskat et år tidligere end efter gældende regler. Hermed imødekommes et ønske fra erhvervslivet.

Gældende regler

1. Anpartsselskabsloven

Med § 59 i anpartsselskabsloven (lov nr. 378 af 22. maj 1996 om anpartsselskaber) er der gennemført en mere enkel form for opløsning af anpartsselskaber end likvidation.

Efter den nævnte bestemmelse kan anpartshaverne i et selskab, der har betalt alle kreditorer, over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en erklæring om, at al gæld er betalt, og at selskabet er opløst.

Efter § 59, stk. 2, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kun registrere opløsningen, hvis erklæringen er modtaget senest 2 uger efter underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet. Efter § 59, stk. 3, hæfter anpartshaverne personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 199/96 om anpartsselskaber), at det forudsættes, at selskabet vælger en skæringsdato for opløsning således, at der kan ske en ansættelse af selskabets indkomst for det afsluttende indkomstår, dvs. frem til den valgte skæringsdato, og at skatter og afgifter er betalt. Told- og skattemyndighedernes afgivelse af en sådan erklæring vil ske med tilsvarende forbehold for senere revision, som gælder ved likvidation af selskabet.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at den personlige hæftelse også gælder for f.eks. skatte- og afgiftskrav, der konstateres efter erklæringens afgivelse, bl.a. som følge af ændring af skatteansættelsen.

Det fremgår endelig af bemærkningerne, at den nærmere udformning af en sådan ordning samt nærmere overvejelser om behovet for eventuelle ændringer af selskabsskatteloven m.v. er årsagen til, at den pågældende bestemmelse først træder i kraft pr. 1. januar 1997.

2. Selskabsskatteloven

Efter selskabsskattelovens § 5, stk. 1, fortsætter skattepligten for her i landet hjemmehørende selskaber m.v., der opløses, indtil tidspunktet for opløsningen. I § 5, stk. 2, er fastsat, at udløber selskabets sædvanlige indkomstår inden den 31. december i det kalenderår, som et bagudforskudt indkomstår træder i stedet for, og finder opløsningen sted efter det sædvanlige indkomstårs udløb - men inden vedkommende kalenderårs udløb - udgør det sidste indkomstår hele perioden fra indkomstårets begyndelse til opløsning finder sted.

Likvidator eller bestyrelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal efter selskabsskattelovens § 5, stk. 3, inden 1 måned efter opløsningen indsende en anmeldelse til vedkommende kommunale skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Ved den nævnte opgørelse forstås en selvangivelse. Det samme gælder efter selskabsskattelovens § 7, når et udenlandsk selskab med hjemsted i udlandet, der i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i landet, opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet.

Efter skattekontrollovens § 4, stk. 2, skal juridiske personer, bortset fra dødsboer selvangive senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Udløber indkomståret i perioden 1. januar til 31. marts, skal der selvangives senest den 1. juli samme år.

Restskatten for det afsluttende indkomstår forfalder efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, ved opløsning m.v. til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til selskabet om ansættelsen. Restskatten for det afsluttende indkomstår forfalder dog tidligst til betaling samtidig med restskatten for det nærmest forudgående indkomstår, jf. § 30, stk. 1, 1. pkt. Efter selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 1. pkt., forfalder restskat og tillæg efter § 29 B til betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret.

Ved opløsning m.v. kan selskabet inden den frist for indsendelse af anmeldelse, der fremgår af selskabsskattelovens § 5, stk. 3, betale skatten eller en del heraf for det afsluttende indkomstår uden betaling af restskattetillæg med 11,75 pct. Kun resterende restskat pålægges restskattetillæg. Har selskabet overskydende skat for det afsluttende indkomstår ydes selskabet ikke en godtgørelse på 7 pct.

Selskabsskattelovens § 33 er en ansvarsregel om, hvorledes der skal forholdes, hvis et selskab er opløst m.v., og formuen er udloddet til aktionærer eller medlemmer, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den skat, der påhviler selskabet. Efter den pågældende bestemmelse er aktionærer og medlemmer samt likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for betaling af resterende selskabsskatter, som er anmeldt i boet eller som likvidator (bestyrelsen) eller aktionærerne m.v. kendte eller burde kende. Likvidator (bestyrelsen) er dog ikke ansvarlige udover det beløb, der er udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, og disse er alene ansvarlige i det omfang, de har modtaget en udlodning fra selskabet m.v.

Reglerne for »gamle« selskabers overgang til acontoskatteordningen går ud på, at et selskab m.v. uden for acontoskatteordningen, der ønsker at overgå til ordningen, skal tilmelde sig inden begyndelsen af det kalenderår, for hvilket selskabet første gang ønsker at betale acontoskat. Ved »gamle« selskaber forstås selskaber m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt inden den 29. januar 1992.

3. Indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Indeholdt A-skat forfalder til betaling den 1. i den følgende måned. Sidste rettidige betalingsdag er den 10. i forfaldsmåneden. For indeholdt A-skat, der forfalder til betaling den 1. januar, skal A-skatten dog være indbetalt senest den 17. januar. Når en indeholdelsespligtig ophører med at drive virksomhed, som har medført udbetaling af A-skat, skal der senest 10 dage efter ophørsdagen ske indbetaling af A-skat og indgives angivelse vedrørende perioden siden den seneste angivelsesperiode.

For indeholdt arbejdsmarkedsbidrag gælder tilsvarende regler.

4. Punktafgifter, told, moms m.v.

Virksomheder, der er registreret efter momsloven, punktafgiftslovene, toldloven eller lønsumsafgiftsloven, skal ved ophør afmeldes fra registrering. Der gælder ikke særlige regler for afregning af afgift m.v. i forbindelse med virksomhedens afmeldelse. Ved udløbet af den sidste afgiftsperiode m.v. angiver og indbetaler virksomheden derfor afgift efter de sædvanlige frister i de pågældende love.

Med hensyn til virksomheder, der er registreret efter lønsumsafgiftsloven, gælder, at der for visse virksomheder først kan foretages en endelig afregning af afgiften efter udløbet af virksomhedens indkomstår. Det drejer sig om virksomheder, hvor afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed med visse reguleringer. Opgørelsen af den endelige lønsumsafgift forudsætter en forudgående opgørelse af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Lovforslaget

Selvangivelses- og betalingsfrister ved selskabers opløsning m.v.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at fristen for indsendelse af selvangivelsen ved opløsning m.v. i nogle tilfælde ligger senere for indkomståret forud for opløsningsåret end for opløsningsåret selv. Det skyldes, at ligning og kontrol af selskabet for det afsluttende indkomstår forudsætter oplysninger om selskabets indkomstforhold m.v. i det nærmest forudgående indkomstår.

Det foreslås derfor, at hvis den almindelige frist for indsendelse af selvangivelse for indkomståret forud for opløsningsåret ikke er udløbet på tidspunktet for indsendelse af anmeldelsen ved opløsning m.v., rykkes fristen frem således, at de to selvangivelser skal afleveres samtidigt.

Det foreslås endvidere, at et anpartsselskab , der søges opløst på grundlag af en betalingserklæring efter § 59 i anpartsselskabsloven, inden 1 måned efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet , skal indsende en anmeldelse til told- og skattemyndighederne tillige med en opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår.

Når told- og skattemyndighederne har modtaget selvangivelsen for det afsluttende indkomstår for et sådant anpartsselskab, vil de kommunale skattemyndigheder - så hurtigt som det i det konkrete tilfælde er muligt - opgøre selskabets skattepligtige indkomst. Told- og skattemyndighederne vil herefter sende en årsopgørelse til selskabet. Herved bidrager told- og skattemyndighederne til, at anpartsselskaber, der ønsker opløsning på grundlag af en betalingserklæring, hurtigt efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet og betaling af indkomstskatten m.v., kan afgive erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Efter gældende regler forfalder restskatten for det afsluttende indkomstår den 1. i den måned, der følger efter meddelelse om ansættelsen, dog tidligst samtidig med restskatten for det forudgående indkomstår.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at restskatten for det afsluttende indkomstår tidligst forfalder til betaling samtidig med restskatten for det nærmest forudgående indkomstår. Reglen bevirker således, at forfaldstidspunktet for restskatten for det afsluttende indkomstår i nogle tilfælde udskydes. Selskaber, der skal opløses m.v., bør have mulighed for at få deres mellemværende med told- og skattemyndighederne bragt til ophør. Når det er besluttet, at et selskab m.v. skal opløses m.v., antages det at være i selskabets interesse, at restskatten forfalder så hurtigt som muligt, og at eventuel overskydende skat også tilbagebetales så hurtigt som muligt.

Det foreslås , at restskatten for det afsluttende indkomstår altid forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse om ansættelsen. Hvis restskatten for det nærmest forudgående indkomstår endnu ikke er forfalden på dette tidspunkt, rykkes forfaldstidspunktet for dette indkomstår frem således, at restskatten forfalder samtidig for begge indkomstår.

Endelig indeholder lovforslaget en ændring af selvangivelsesfristen for kulbrinteskattepligtige.

»Gamle« selskabers overgang til acontoskatteordningen

Det foreslås, at »gamle« selskaber kan overgå til acontoskatteordningen med virkning allerede for det indkomstår, hvor selskabet tilmelder sig. Ved »gamle« selskaber forstås selskaber, hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992. De indbetalinger, som selskabet i det pågældende år foretager til dækning af acontoskat, skal efter forslaget anses for frivillige indbetalinger af acontoskat. Selskabets indbetalinger bliver herved med hensyn til 2 pct.s tillæg til indbetalingerne behandlet på samme måde som de indbetalinger, som »indslusningsselskaber« foretager. Indslusningsselskaber er selskaber, der har været skattepligtige i 2 indkomstår eller mindre, eksempelvis nystiftede selskaber.

Selskabet kan dog fortsat - som i dag - i stedet tilmelde sig ordningen forud for det første indkomstår, hvor ordningen skal finde anvendelse. I så fald beregnes der ordinære acontorater efter de almindelige regler, og selskabet kan endvidere foretage frivillig indbetaling af yderligere acontoskat.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget om, at »gamle« selskaber kan overgå til acontoskattebetaling et år tidligere end efter gældende regler, vil medføre en fremrykning af selskabsskatteprovenuet i det omfang selskaberne benytter sig af den foreslåede adgang.

Forslaget om at ændre forfaldstidspunktet for det afsluttende indkomstår og i forbindelse hermed at fremrykke forfaldstidspunktet for eventuel ikke forfalden restskat for det forudgående indkomstår vil kunne medføre en vis fremrykning af skattebetalingen for selskaber, der skal opløses m.v. Det er ikke muligt nærmere at kvantificere provenuforskydningerne.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 1,5 mill. kr., heraf 730.000 kr. til edb, hovedsageligt i 1997.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Med den foreslåede smidiggørelse af reglerne for »gamle« selskabers overgang til acontoskatteordningen kan selskaberne et år tidligere opnå den økonomiske fordel, som selskaberne med det gældende renteniveau i mange tilfælde kan opnå ved overgang til acontoskattebetaling. Forslaget er en imødekommelse af et ønske rejst af revisororganisationer m.fl.

De foreslåede regler for anmeldelse, selvangivelse og betaling af indkomstskatten har for anpartsselskaber, der søges opløst på grundlag af en betalingserklæring i anpartsselskabslovens § 59, til formål at skabe et regelsæt, der gør det muligt for skattemyndighederne hurtigt efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet i anpartsselskabet og betaling af skyldig indkomstskat at udstede den betalingserklæring, der skal vedlægges anpartsselskabets erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette er en forudsætning for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hurtigt efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet kan registrere opløsningen.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget vurderes at være begrænsede. For selskaber, der skal opløses m.v., må det antages at være i selskabets egen interesse at få mellemværendet med told- og skattemyndighederne bragt til afslutning så hurtigt som muligt.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse indeholder tre ændringer

For det første foreslås det, at et anpartsselskab, der søges opløst efter § 59 i lov om anpartsselskaber, skal indsende en anmeldelse og en opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår inden 1 måned efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet.

Anvendelse af anpartsselskabslovens § 59 forudsætter, at den erhvervsmæssige aktivitet i anpartsselskabet ophører. Anpartshaverne kan på dette tidspunkt imidlertid ikke afgive en erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at al gæld er betalt.

Det er en forudsætning for at foretage indkomstopgørelsen, at eventuelle skattemæssige avancer eller tab ved afhændelse af driftsmidler og bygninger m.v. er opgjort. Ønsker anpartshaverne at anvende § 59 i anpartsselskabsloven, må der derfor være truffet dispositioner til realisationen af driftsmidler og bygninger m.v. ved driftens ophør.

På grundlag af indkomstopgørelsen skal den kommunale skattemyndighed herefter sætte selskabet i skat for det afsluttende indkomstår, hvorved det skattemæssige mellemværende kan blive bragt til afslutning. Først når told- og skattemyndighederne har udstedt en betalingserklæring, kan anpartshaverne indsende en erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at al gæld er betalt, bilagt told- og skattemyndighedernes erklæring.

For det andet foreslås det, at selskaber m.v. skal indsende selvangivelse for indkomståret forud for det afsluttende indkomstår samtidig med anmeldelsen efter selskabsskattelovens § 5, stk. 3, hvis den normale frist efter skattekontrollovens § 4, stk. 2, for indsendelse af selvangivelsen udløber senere. Kravet gælder generelt ved opløsning m.v. af selskaber og således ikke kun for anpartsselskaber, der skal opløses på grundlag af en betalingserklæring efter § 59 i lov om anpartsselskaber.

For det tredje foreslås der en bemyndigelse til skatteministeren, hvorefter der kan gives udsættelse med fristen for indsendelse af anmeldelse. Udsættelse af fristen vil kunne indrømmes i de tilfælde, hvor det på grund af forhold, som selskabet ikke har indflydelse på, er vanskeligt at overholde den fastsatte frist. Indrømmes anpartsselskabet udsættelse med fristen for anmeldelsen, indrømmes der en tilsvarende udsættelse med hensyn til indkomstopgørelsen.

De øvrige foreslåede ændringer af de gældende regler tilsigter kun sproglige moderniseringer og forenklinger.

Til nr. 2

Det foreslås, at overskydende skat kan tilbagebetales før den 1. november i kalenderåret efter indkomståret, når et selskab m.v. opløses efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller ved opløsning eller ophør som nævnt i § 7. Det skyldes, at det ikke er hensigtsmæssigt, at tilbagebetaling af overskydende skat efter gældende regler i tilfælde af opløsning først kan ske fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret. Efter forslaget ydes selskabet ikke godtgørelse på 7 pct. til de tilbagebetalte beløb i disse tilfælde.

Til nr. 3

Hvad angår skattebetalingen for det indkomstår, hvor et selskab m.v. opløses, er der efter gældende regler taget særlig hensyn til, at dette indkomstår i reglen omfatter en periode, der er kortere eller længere end 12 måneder.

Udgangspunktet i selskabsskatteloven er, at selskaber skal betale acontoskat. For selskaber, hvis indkomstår ved opløsning forlænges efter selskabsskattelovens § 5, stk. 2, gælder alle de almindelige acontoskatteregler, herunder adgangen til at foretage frivillig indbetaling af yderligere acontoskat.

Hvis det afsluttende indkomstår forlænges i henhold til selskabsskattelovens § 5, stk. 2, indgår beregnede acontoskatterater ved skatteberegningen, som om det drejede sig om et almindeligt indkomstår. Frivillige indbetalinger indgår i beregningen efter at være reguleret med 2 pct. i henhold til § 29 B, stk. 6. Selskabet kan imidlertid ved at foretage en frivillig indbetaling af eventuel restskat inden 1 måned efter opløsningen undgå at skulle betale restskattetillæg. Restskattetillæg beregnes kun af en eventuel resterende restskat. Til gengæld ydes der ikke 7 pct. godtgørelse af en eventuel overskydende skat efter § 29 B, stk. 5.

I tilfælde, hvor det afsluttende indkomstår ikke forlænges efter selskabsskattelovens § 5, stk. 2, gælder efter selskabsskattelovens § 29 E for dette indkomstår, at både indbetalte acontorater og frivillige indbetalinger indgår i skatteberegningen som frivillige indbetalinger, dog uden regulering med 2 pct. Efter selskabsskattelovens § 29 E kan selskabet ved at indbetale indkomstskatten eller den resterende del heraf inden 1 måned efter opløsningen undgå at skulle betale restskattetillæg. Restskattetillæg beregnes kun af eventuel resterende indkomstskat. Til gengæld ydes der ikke 7 pct. godtgørelse af eventuel overskydende skat.

For selskaber uden for acontoskatteordningen gælder efter selskabsskattelovens § 30 A, stk. 1, at reglerne i § 30 finder tilsvarende anvendelse ved betaling af indkomstskat og tillæg for det afsluttende indkomstår. Det vil sige, at indkomstskatten forfalder i kraft af den nævnte henvisning i § 30 A, stk. 1, til § 30, stk. 2, den 1. i måneden efter meddelelse om ansættelsen. Disse selskaber kan dog efter § 30 A, stk. 3, vælge at betale indkomstskatten for det afsluttende indkomstår inden 1 måned efter opløsningen m.v. uden at skulle betale restskattetillæg. Det betyder, at der kun beregnes restskattetillæg af eventuel resterende indkomstskat. Der ydes ikke godtgørelse af en eventuel overskydende skat.

Selskaber uden for acontoskatteordningen er således på dette punkt ligestillet med selskaber i acontoskatteordningen.

De gældende regler om, at der kun betales restskattetillæg af et resterende indkomstskattebeløb, og at der ikke ydes godtgørelse for eventuel overskydende skat for det afsluttende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 30 A, stk. 3, foreslås opretholdt uændret.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 30, at hvis restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden på det tidspunkt, hvor den forfalder for det afsluttende indkomstår, rykkes forfaldstidspunktet for restskatten for dette indkomstår frem til forfaldstidspunktet for det afsluttende indkomstår.

I kraft af den nævnte henvisning i § 30 A, stk. 1, til § 30, finder den foreslåede regel for forfaldstidspunktet for restskatten tilsvarende anvendelse for selskaber uden for acontoordningen.

De foreslåede regler indebærer for anpartsselskaber , der søges opløst på grundlag af en betalingserklæring, at har selskabet inden 1 måned efter det faktiske ophør af den erhvervsmæssige aktivitet i selskabet indbetalt et beløb til dækning af skatten for det afsluttende indkomstår, skal der ikke betales restskattetillæg. Kun et eventuelt resterende restskattebeløb pålægges restskattetillæg. Har selskabet derimod overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes anpartsselskabet ingen godtgørelse.

De øvrige foreslåede ændringer af de gældende regler tilsigter alene sproglige præciseringer m.v.

Til nr. 4

Det foreslås, at selskaber og foreninger m.v., der ikke er omfattet af acontoskatteordningen, dvs. selskaber m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, skal kunne tilmelde sig acontoskatteordningen med virkning allerede for det indkomstår, hvori tilmeldingen sker.

Efter gældende regler skal det selskab m.v., der ønsker at overgå til acontoskatteordningen, tilmelde sig ordningen inden begyndelsen af det kalenderår, hvor ordningen første gang ønskes anvendt. Reglerne herfor er fastsat i § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 983 af 1. december 1994 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Tilmelding inden begyndelsen af kalenderåret er nødvendig for, at skattemyndighederne kan beregne ordinære acontorater og udsende indbetalingskort inden forfaldstidspunktet for 1. rate den 1. marts i indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår i det kalenderår, som et forskudt indkomstår, træder i stedet for. Denne adgang til overgang til acontoskatteordningen opretholdes, således at et selskab fortsat kan tilmelde sig ordningen først med virkning for indkomståret efter tilmeldingsåret.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 30 A, stk. 2, at i det tilfælde, hvor et selskab tilmelder sig acontoskatteordningen med virkning allerede fra det indkomstår, hvor tilmeldingen sker, skal selskabets indbetalinger anses for frivillige indbetalinger af acontoskat efter selskabsskattelovens § 29 A, stk. 6. Der skal således ikke beregnes ordinære acontorater for dette indkomstår efter selskabsskattelovens § 29 A, stk. 2. Efter forslaget skal tillægsreglerne i selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, finde anvendelse for disse indbetalinger. Efter disse regler ydes selskabet et tillæg på 2 pct. af acontobetalinger, der er sket senest den 20. marts, og for frivillige acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts og senest den 20. november, skal selskabet betale et tillæg på 2 pct.

Selskabet skal ved indbetaling af beløb til dækning af acontoskatten efter den foreslåede bestemmelse over for told- og skattemyndighederne give oplysning herom.

Har selskabet foretaget en acontoindbetaling efter den foreslåede bestemmelse til dækning af indkomstårets indkomstskat, skal selskabet for de efterfølgende indkomstår betale acontoskat, jf. § 30 A, stk. 2, sidste pkt.

For de efterfølgende indkomstår finder reglerne i selskabsskattelovens § 29 A dermed anvendelse. Det indebærer, at selskabet i acontoskat skal betale 50 pct. af gennemsnittet af de seneste 3 års indkomstskat i 2 lige store rater i marts og november i indkomståret. Hertil kommer, at selskabet frivilligt kan indbetale yderligere acontoskat. For sådanne frivillige indbetalinger finder tillægsreglerne som nævnt ovenfor anvendelse.

Til nr. 5

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 33 ikke skal finde anvendelse i de tilfælde, hvor et anpartsselskab opløses efter anpartsselskabslovens § 59. Selskabsskattelovens § 33 vedrører solidarisk hæftelse for anpartshaverne, såfremt det efter selskabets opløsning viser sig, at der ikke er afsat tilstrækkelige midler til dækning af indkomstskatten. Likvidator (bestyrelsen) er dog ikke ansvarlig udover det beløb, der er udloddet til anpartshaverne. Hæftelsen efter selskabsskattelovens § 33 er mindre vidtrækkende end efter § 59 i lov om anpartsselskaber, og det foreslås derfor, at selskabsskattelovens § 33 ikke skal finde anvendelse ved opløsning af anpartsselskaber på grundlag af en betalingserklæring efter anpartsselskabslovens § 59.

Til § 2

Der foreslås en bestemmelse i kulbrinteopkrævningsloven om, at skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kap. 2 og 3, indsender selvangivelse senest den 1. maj i året efter indkomståret.

Efter gældende regler er fristen for selskabers indgivelse af selvangivelse senest 6 måneder efter indkomstårets udløb, det vil for selskaber med kalenderårsregnskab sige senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.

2. rate af kulbrinteskatten forfalder efter kulbrinteopkrævningslovens § 4 den 1. juni i året efter indkomståret og fastsættes på grundlag af selvangivelsen.

De gældende regler indebærer således - utilsigtet - at 2. rate af kulbrinteskatten for et kulbrinteskattepligtigt selskab ikke kan opgøres inden forfaldsdagen den 1. juni i året efter indkomståret, da fristen for selskabets indgivelse af selvangivelse er senest den 1. juli. Efter kulbrinteopkrævningslovens § 11 skal skattepligtige efter kulbrinteskatteloven ved indkomstopgørelsen anvende kalenderåret som indkomstår.

Den foreslåede frist svarer til den før 1993 gældende generelle frist for selskabers indgivelse af selvangivelse, nemlig den 30. april i året efter indkomståret.

Til § 3

Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede regler for selvangivelsesfrister og forfaldstidspunktet for betaling af skatten ved opløsning m.v., herunder ved opløsning af anpartsselskaber på grundlag af en betalingserklæring (lovforslagets § 1, nr. 1 - 3 og 5) skal have virkning fra den 1. januar 1997. § 59 i lov om anpartsselskaber om opløsning på grundlag af en betalingserklæring træder således i kraft den 1. januar 1997.

Det foreslås i stk. 3, at den foreslåede adgang for »gamle« selskaber til at overgå til acontoskatteordningen med virkning allerede for tilmeldingsåret, dvs. et år tidligere end i dag (lovforslagets § 1, nr. 4) skal have virkning fra og med indkomståret 1997. Der foreslås samme virkningstidspunkt for lovforslagets § 2 om ændring af fristen for indsendelse af selvangivelse for kulbrinteskattepligtige.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch)

Jeg skal hermed tillade mig for det høje Ting at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven) og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding. (Selvangivelsesfrister og skattebetaling ved selskabers opløsning m.v. og »gamle« selskabers overgang til acontoskatteordningen).

(Lovforslag nr. L 120).

Lovforslaget indeholder for det første ændring af reglerne for selvangivelsesfrister og betalingsfrister for indkomstskatten ved selskabers opløsning m.v.

Efter den nye anpartsselskabslov kan et anpartsselskab fra den 1. januar 1997 opløses på grundlag af en betalingserklæring, der indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Efter anpartsselskabsloven skal betalingserklæringen vedlægges en erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.

Det foreslås, at et anpartsselskab, der søges opløst på grundlag af en betalingserklæring, inden 1 måned efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet skal indsende en anmeldelse og indkomstopgørelse til skattemyndighederne for det »sidste« indkomstår (det indkomstår, hvor selskabet opløses).

Det foreslås endvidere, at skatten for det »sidste« indkomstår forfalder til betaling den 1. i måneden efter meddelelse om skatteansættelsen. Hvis skatten for indkomståret før det sidste indkomstår forfalder senere end for det sidste indkomstår selv, rykkes den førstnævnte frist frem således, at skatten for begge indkomstår forfalder samtidig.

De foreslåede regler skal gøre det muligt for told- og skattemyndighederne hurtigt at udstede erklæring om, at indkomstskatten vedrørende et anpartsselskab, der søges opløst på grundlag af en betalingserklæring, er betalt.

De foreslåede regler for betalingsfristen skal gælde for alle selskaber ved opløsning m.v. og således ikke kun for anpartsselskaber, der søges opløst på grundlag af en betalingserklæring, idet gældende betalingsfrister er uhensigtsmæssige i alle tilfælde ved opløsning m.v.

Lovforslaget giver for det andet »gamle« selskaber m.v. uden for acontoskatteordningen, der ønsker at overgå til ordningen, mulighed for at betale acontoskat et år tidligere end efter gældende regler. Hermed imødekommes et ønske fra erhvervslivet.

Forslaget om, at »gamle« selskaber kan overgå til acontoskattebetaling et år tidligere end efter gældende regler, vil medføre en fremrykning af selskabsskatteprovenuet i det omfang selskaberne benytter sig af muligheden.

Det er ikke muligt nærmere at kvantificere provenuforskydningerne af forslaget om ændring af betalingsfrister ved selskabers opløsning m.v.

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 1,5 mill. kr., heraf 730.000 kr. til edb, hovedsageligt i 1997.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale forslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.

Lovforslag som fremsat 1996 120 Valid

§ 5. - - -

Stk. 3. Likvidator eller bestyrelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal inden 1 måned efter opløsningen eller overgangen m.v., jf. stk. 1, indsende en anmeldelse til vedkommende kommunale skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Undlades anmeldelse, ifalder den eller de ansvarlige personer en bøde, der fastsættes af skatteministeren, medmindre denne eller de ansvarlige selv ønsker sagen afgjort ved rettergang. Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte opgørelse kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af skatteministeren. Bøderne tilfalder statskassen.

2. I § 29 B, stk. 5, indsættes efter 7. pkt.

»Ved opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, kan tilbagebetaling af overskydende skat dog ske før den 1. november. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt.«.

Lovforslag som fremsat 1996 120 Valid

§ 29 B. - - -

Stk. 5. Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen m.v. en godtgørelse på 7 pct. af beløbet. Godtgørelsen kan dog maksimalt udgøre 7 pct. af den højeste indkomstskat i indkomståret eller i et af de to seneste indkomstår forud for indkomståret. Såfremt den overskydende skat ikke overstiger 25.000 kr., finder 4. pkt. ikke anvendelse. Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende skat inklusive godtgørelse sker fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Hvis tilbagebetaling sker senere end den 20. november, forrentes beløbet med 1 pct. pr. påbegyndt måned.

3. § 30, stk. 2, 2.-4. pkt., affattes således

»Såfremt restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter stk. 1, forfalder denne samtidig. Der opkræves intet restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B, stk. 5.«.

Lovforslag som fremsat 1996 120 Valid

§ 30. - - -

Stk. 2. Restskat, der pålignes selskaber og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Restskatten forfalder dog tidligst samtidig med den restskat, der pålignes på grundlag af skatteansættelsen for det nærmest forudgående indkomstår, jf. stk. 1, 1. pkt. Har et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, restskat for det afsluttende indkomstår, opkræves intet restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang, indkomstskatten er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B, stk. 5.

4. I § 30 A, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

»Såfremt et selskab eller forening m.v. tilmelder sig ordningen i løbet af det indkomstår, hvor ordningen første gang skal finde anvendelse, beregnes ikke ordinære rater efter § 29 A, stk. 2, for dette indkomstår. Selskabets eller foreningens indbetalinger i dette år anses for frivillige acontobetalinger efter § 29 A, stk. 6.«.

Lovforslag som fremsat 1996 120 Valid

§ 30 A. - - -

Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, kan vælge at betale indkomstskat i løbet af indkomståret. Vælger selskabet eller foreningen m.v. for et givet indkomstår at betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal der også for senere indkomstår betales indkomstskat i løbet af indkomståret.

- - -

5. I § 33 indsættes som 3. pkt.

»Dette gælder dog ikke ved opløsning af anpartsselskaber efter § 59 i lov om anpartsselskaber.«.

Lovforslag som fremsat 1996 120 Valid

§ 33. Er et selskab eller en forening m.v. opløst og formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet eller foreningen påhvilende indkomstskat, er aktionærerne og medlemmerne tillige med likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for skattens betaling. Mod likvidator (bestyrelsen) kan det solidariske ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end summen af de til aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og aktionærer eller medlemmer er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget udlodning fra sammenslutningen.

Lovforslag som fremsat 1996 120 Valid

Nr LSF 120

Forslag til Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding(Selvangivelsesfrister og skattebetaling ved selskabers opløsning m.v. og »gamle« selskabers overgang til acontoskatteordningen)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 11. december 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 13. marts 1997

Lov nr. 198 af 14/03/1997

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →