DK
1996 LSF 113 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE OG LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE(KOMPENSATION TIL LEJERNE SOM FØLGE AF FOR HØJ REGULERING I 1996 M.V.)
Table of Provisions (27)
Statutory Text (27 Articles)
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1 I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 20. september 1996, som ændret ved § 3 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, foretages følgende ændringer
1. I § 6 indsættes som stk. 5
»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
2. I § 22, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører«.
3. I § 36, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »vand«: »samt andre ydelser som nævnt i stk. 2«, og efter »forbrug« indsættes: »samt andel i andre udgifter«.
4. I § 45 indsættes efter stk. 3 som nye stykker
»Stk. 4. Bliver elforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere el, afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at elforsyningen genoptages.
Stk. 5. Beløb, som kommunen har lagt ud, herunder betaling af eventuelle restancer, forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2,0 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 6. Beløb efter stk. 5 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.«
5. I § 46 b, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
6. I § 46 c, stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
7. I § 46 d, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
8. Efter § 46 p indsættes i kapitel VII B
» § 46 q. Bliver vandforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere vand, jf. § 46 j, afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at vandforsyningen genoptages.
Stk. 2. Beløb, som kommunen har lagt ud, herunder betaling af eventuelle restancer, forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2,0 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 2. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Beløb efter stk. 2 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.«
9. I § 62 a, stk. 5, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
10. I § 63 a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
11. I § 66 a indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
12. I § 93, stk. 2, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
13. § 120 affattes således
» § 120. Bekendtgøres der flere tilpasningsprocenter for et finansår, skal den senest bekendtgjorte lægges til grund ved reguleringen af de beløb og beløbsgrænser, der efter loven reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår.«
§ 1
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 20. september 1996, foretages følgende ændringer
1. I § 6 indsættes som stk. 5
»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
2. I § 36, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »vand«: »samt andre ydelser som nævnt i stk. 2,» og efter »forbrug« indsættes: »samt andel i andre udgifter«.
3. Efter § 46 p indsættes i kapitel VII B
» § 46 q. Bliver vandforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere vand, jf. § 46 j, afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks manglen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at vandforsyningen genoptages.
Stk. 2. Beløb, som kommunen har lagt ud, herunder betaling af eventuelle restancer, forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2,0 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Beløb efter stk. 2 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.«.
4. § 120 affattes således
» § 120. Bekendtgøres der flere tilpasningsprocenter for et finansår, skal den senest bekendtgjorte lægges til grund ved reguleringen af de beløb og beløbsgrænser, der efter loven reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår. Er den senest bekendtgjorte tilpasningsprocent højere end en tidligere bekendtgjort og kan lejeforhøjelse først træde i kraft i løbet af det pågældende finansår, kan den manglende regulering opkræves sammen med lejeforhøjelse som følge af reguleringen for den øvrige del af det pågældende finansår.
Stk. 2. Er der ikke bekendtgjort nogen tilpasningsprocent for et finansår i Lovtidende senest den 10. september året forinden, reguleres beløbene som nævnt i § 22, stk. 1, § 46 c, stk. 7, og § 63 a, stk. 1, i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Reguleringen efter nettoprisindeks er endelig. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«.
§ 1
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 20. september 1996, foretages følgende ændringer
1. I § 6 indsættes som stk. 5
»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
§ 1 I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 20. september
1996, som ændret ved § 3 i lov nr. 1048 af 11. december 1996,
foretages følgende ændringer
1. I § 6 indsættes som stk. 5
»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
2. I § 22, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører«.
3. I § 36, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »vand«: »samt andre ydelser som nævnt i stk. 2«, og efter »forbrug« indsættes: »samt andel i andre udgifter«.
4. I § 45 indsættes efter stk. 3 som nye stykker
»Stk. 4. Bliver elforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere el, afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at elforsyningen genoptages.
Stk. 5. Beløb, som kommunen har lagt ud, herunder betaling af eventuelle restancer, forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2,0 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 6. Beløb efter stk. 5 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.«
5. I § 46 b, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
6. I § 46 c, stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
7. I § 46 d, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
8. Efter § 46 p indsættes i kapitel VII B
» § 46 q. Bliver vandforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere vand, jf. § 46 j, afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at vandforsyningen genoptages.
Stk. 2. Beløb, som kommunen har lagt ud, herunder betaling af eventuelle restancer, forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2,0 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 2. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Beløb efter stk. 2 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.«
9. I § 62 a, stk. 5, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
10. I § 63 a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
11. I § 66 a indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
12. I § 93, stk. 2, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
13. § 120 affattes således
» § 120. Bekendtgøres der flere tilpasningsprocenter for et finansår, skal den senest bekendtgjorte lægges til grund ved reguleringen af de beløb og beløbsgrænser, der efter loven reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår.«
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om leje
Folketingsåret 1978-79
Sp. 5476, 6787, 11237, 11587.
A 2401, B 1009, C 481.
Loven stadfæstet 8. juni 1979.
(Lovtidende nr. 237).
Folketingsåret 1981-82
Sp. 63, 710.
A 53.
Folketingsåret 1981-82 (2. samling)
Sp. 373, 641, 5554, 5653.
A 919, B 295, C 205.
Loven stadfæstet 28. april 1982.
(Lovtidende nr. 170).
A 5169, B 1709, C 793.
Loven stadfæstet 9. juni 1982.
(Lovtidende nr. 296).
Folketingsåret 1982-83
Sp. 1570, 1734, 3248, 3753.
A 1181, B 783, C 175.
Loven stadfæstet 22. december 1982.
(Lovtidende nr. 706).
Folketingsåret 1983-84
Sp. 74, 465, 2796, 3318.
A 145, B 121 og 185, C 149.
Loven stadfæstet 21. december 1983.
(Lovtidende nr. 609).
Folketingsåret 1983-84 (2. samling)
Sp. 933, 1524, 44321, 4824.
A 1505, B 311, C 173.
Loven stadfæstet 9. maj 1984.
(Lovtidende nr. 194).
Sp. 3104, 3610.
A 3499.
Folketingsåret 1984-85
Sp. 374, 883, 3606, 3895.
A 617, B 189, C 105.
Loven stadfæstet 19. december 1984.
(Lovtidende nr. 618).
Sp. 1860, 29990.
A 1341.
Sp. 1861, 2991.
A 1365.
Folketingsåret 1985-86
Sp. 5475.
Sp. 6920, 7341, 11007, 12260.
Loven stadfæstet 4. juni 1986.
(Lovtidende nr. 300).
Folketingsåret 1986-87
Sp. 822, 1292, 3195, 3309.
Loven stadfæstet 3. december 1986.
(Lovtidende nr. 797).
Sp. 1152, 12011, 12640, 12877.
Loven stadfæstet 10. juni 1987.
(Lovtidende nr. 376).
Folketingsåret 1987-88
Sp. 5282, 36633, 6465, 9484.
B 619.
Sp. 6896, 9070.
A 4341.
Sp. 7593, 9088.
A 4505.
Sp. 9741.
A 5237.
Folketingsåret 1988-89
Sp. 98, 397, 3588, 4323.
A 541, B 325 og 533, C 403.
Loven stadfæstet 21. december 1988.
(Lovtidende nr. 828).
Sp. 98, 1200, 3575, 4323.
A 557, B 327 og 537, C 405.
Loven stadfæstet 21. december 1988.
(Lovtidende nr. 831).
Sp. 6248, 7269, 10161, 10948.
A 4814, B 1441 og 2239, C 1175.
Loven stadfæstet 7. juni 1989.
(Lovtidende nr. 365).
Sp. 10986.
A 5905.
Folketingsåret 1989-90
Sp. 4784, 5457.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Sp. 72, 400, 5465, 5892.
A 429, B 527.
Loven stadfæstet 7. marts 1990.
(Lovtidende nr. 138).
Folketingsåret 1990-91
Sp. 903, 1631, 4076, 4520.
A 1999, B 287.
Loven stadfæstet 16. april 1991.
(Lovtidende nr. 234).
Sp. 6096, 6398, 6790, 7246.
A 6411, B 1465, C 1687.
Loven stadfæstet 6. juni 1991.
(Lovtidende nr. 378).
Folketingsåret 1991-92
Sp. 777, 1381, 4140, 4568.
A 1225, B 141, C 181.
Loven stadfæstet 27. december 1991.
(Lovtidende nr. 931).
Sp. 3423, 4279, 4799.
A 2575.
Loven stadfæstet 27. december 1991.
(Lovtidende nr. 934).
Sp. 9623, 10046, 10304.
A 6633.
Loven stadfæstet 20. maj 1992.
(Lovtidende nr. 380).
Sp. 9886, 10122, 10447, 10630.
A 6721, B 2575, C 1349.
Loven stadfæstet 24. juni 1992.
(Lovtidende nr. 475).
Folketingsåret 1992-93
Sp. 3185, 3448, 3816, 4153.
Loven stadfæstet 23. december 1992.
(Lovtidende nr. 1048).
Sp. 7016, 7573, 8629, 9020.
A 8003, B 1171, C 1165.
Loven stadfæstet 6. maj 1993.
(Lovtidende nr. 254).
Folketingsåret 1993-94
Sp. 539, 764, 4176, 4377.
A 385, B 401, C 423.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1070).
Sp. 1263, 2057, 3764, 4149.
A 1009, B 277, C 135.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1072).
Sp. 2281, 3438, 7901, 8321.
A 1711, B 629, C 639.
Loven stadfæstet 6. april 1994.
(Lovtidende nr. 221).
Sp. 5237, 6213, 7902, 8321.
A 6039, B 645, C 641.
Loven stadfæstet 6. april 1994.
(Lovtidende nr. 222).
Sp. 9296, 9490, 11448, 12301.
A 8335, B 1507, B 1849, C 1359.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 418).
Sp. 8542, 9242, 10916, 11724, 11951.
A 7847, B 1271, 1715, 1731, C 1235.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 419).
Folketingsåret 1994-95
Sp. 1705, 2184, 3850, 4066.
A 1140.
Loven stadfæstet 29. marts 1995.
(Lovtidende nr. 204).
Sp. 2536, 2872, 4698, 4961.
A 1912.
Loven stadfæstet 17. maj 1995.
(Lovtidende nr. 306).
Sp. 3366, 3784, 5952, 6061.
A 2174, B 612, C 451.
Loven stadfæstet 14. juni 1995.
(Lovtidende nr. 360).
Sp. 3646, 3942, 5957, 6062.
A 2364, B 644, 723, C 459.
Loven stadfæstet 14. juni 1995.
(Lovtidende nr. 361).
Sp. 4749, 5252, 6082, 6216.
A 3013, B 670, C 489.
Loven stadfæstet 14. juni 1995.
(Lovtidende nr. 362).
Sp. 4872, 5210, 6294, 6487.
A 3438, B 947, 1054, C 532.
Loven stadfæstet 14. juni 1995.
(Lovtidende nr. 371).
Folketingsåret 1995-96
Sp. 181, 502, 1896, 2238.
A 1308.
Loven stadfæstet 20. december 1995.
(Lovtidende nr. 1065).
Sp. 731, 1099, 1897, 1970.
A 1752.
Loven stadfæstet 20. december 1995.
(Lovtidende nr. 1066).
FF 6217, 6535, 7082, 7383.
A 5215, B 1021, C 914.
Loven stadfæstet 12. juni 1996.
(Lovtidende nr. 460).
§ 2 I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 17. oktober 1996, som ændret ved § 4 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, foretages følgende ændringer
1. I § 9, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
2. § 16, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
3. I § 18, stk. 1, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
4. I § 18 b, stk. 1, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
5. I § 18 b, stk. 1, indsættes efter 6. pkt., der bliver 7. pkt.
»I 1998 nedsættes beløbet med 1 kr. pr. m2.«
6. I § 23, stk. 1, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
7. I § 26, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
8. § 29 a, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
9. § 34, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
10. I § 44, stk. 4, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
11. § 53, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
12. I § 63 indsættes som stk. 2
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
13. § 69 affattes således
» § 69. Bekendtgøres der flere tilpasningsprocenter for et finansår, skal den senest bekendtgjorte lægges til grund ved reguleringen af de beløb og beløbsgrænser, der efter loven reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår.«
§ 2
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 17. oktober 1996, foretages følgende ændringer
1. § 16, stk. 2, affattes således
» Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
2. I § 18 b, stk. 1, indsættes efter 6. pkt.
»I 1998 nedsættes beløbet med 1 kr. pr. (m2). ».
3. § 29 a, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
4. § 34, stk. 2, affattes således
» Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
5. § 53, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
6. I § 63 indsættes som stk. 2
» Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
7. § 69 affattes således
» § 69. Bekendtgøres der flere tilpasningsprocenter for et finansår, skal den senest bekendtgjorte lægges til grund ved reguleringen af de beløb og beløbsgrænser, der efter loven reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår. Er den senest bekendtgjorte tilpasningsprocent højere end en tidligere bekendtgjort og kan lejeforhøjelsen først træde i kraft i løbet af det pågældende finansår, kan den manglende regulering opkræves sammen med lejeforhøjelse som følge af reguleringen for den øvrige del af det pågældende finansår.
Stk. 2. Er der ikke bekendtgjort nogen tilpasningsprocent for et finansår i Lovtidende senest den 10. september året forinden, reguleres beløbene som nævnt i § 9, stk. 7, § 18, stk. 1, og § 18 b, stk. 1, i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Reguleringen efter nettoprisindeks er endelig. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
§ 2
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 17. oktober 1996, foretages følgende ændringer
1. § 16, stk. 2, affattes således
» Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
§ 2 I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 17. oktober 1996, som ændret ved § 4 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, foretages følgende ændringer
1. I § 9, stk. 7, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
2. § 16, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
3. I § 18, stk. 1, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
4. I § 18 b, stk. 1, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
5. I § 18 b, stk. 1, indsættes efter 6. pkt., der bliver 7. pkt.
»I 1998 nedsættes beløbet med 1 kr. pr. m2.«
6. I § 23, stk. 1, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
7. I § 26, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
8. § 29 a, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
9. § 34, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
10. I § 44, stk. 4, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum
»For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.«
11. § 53, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
12. I § 63 indsættes som stk. 2
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
13. § 69 affattes således
» § 69. Bekendtgøres der flere tilpasningsprocenter for et finansår, skal den senest bekendtgjorte lægges til grund ved reguleringen af de beløb og beløbsgrænser, der efter loven reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår.«
Bilag 3
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om midlertidig regulering af boligforholdene
Folketingsåret 1978-79
Sp. 5476, 6787, 11237, 11588.
Loven stadfæstet 8. juni 1979.
(Lovtidende nr. 238).
Folketingsåret 1979-80
Sp. 1305, 2308, 2361.
A 535, B 215, C 93.
Loven stadfæstet 28. december 1979.
(Lovtidende nr. 526).
Folketingsåret 1980-81
Sp. 65, 398, 974, 1380.
A 155, B 47, C 25.
Loven stadfæstet 5. november 1980.
(Lovtidende nr. 483).
Sp. 5480, 6295, 10172, 10326.
A 3279, B 581, C 481.
Loven stadfæstet 13. maj 1981.
(Lovtidende nr. 207).
Folketingsåret 1981-82 (1. samling)
Sp. 2257.
A 1409.
Folketingsåret 1981-82 (2. samling)
Sp. 684, 2017.
A 1443.
Sp. 8028, 8417, 8813, 9070.
A 5173, B 1709, C 795.
Loven stadfæstet 9. juni 1982.
(Lovtidende nr. 297).
Folketingsåret 1982-83
Sp. 1571, 1734, 3248, 3753.
A 1207, B 783, C 183.
Loven stadfæstet 22. december 1982.
(Lovtidende nr. 707).
Folketingsåret 1983-84 (1. samling)
Sp. 74, 465, 2796, 3324.
A 129, B 121 og 185, C 145.
Loven stadfæstet 21. december 1983.
(Lovtidende nr. 610).
Folketingsåret 1983-84 (2. samling)
Sp. 933, 1524, 4322, 4824.
A 1513, B 311, C 175.
Loven stadfæstet 9. maj 1984.
(Lovtidende nr. 195).
Sp. 3104, 3610.
A 3503.
Folketingsåret 1984-85
Sp. 374, 883, 3606, 3895.
Loven stadfæstet 19. december 1984.
(Lovtidende nr. 618).
Folketingsåret 1985-86
Sp. 6920, 7342, 11007, 11675.
Loven stadfæstet 4. juni 1986.
(Lovtidende nr. 301).
Folketingsåret 1986-87
Sp. 822, 1292, 3195, 3309.
Loven stadfæstet 3. december 1986.
(Lovtidende nr. 797).
Sp. 11652, 12011, 12603, 12877.
Loven stadfæstet 10. juni 1987.
(Lovtidende nr. 376).
Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.
A 4743, B 2101, C 735.
Loven stadfæstet 10. juni 1987.
(Lovtidende nr. 377).
Folketingsåret 1988-89
Sp. 98, 1200, 3575, 4323.
A 557, B 327 og 537, C 405.
Loven stadfæstet 21. december 1988.
(Lovtidende nr. 831).
Folketingsåret 1989-90
Sp. 4787, 5457.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Folketingsåret 1990-91
Sp. 903, 1631, 4076, 4520.
A 1999, B 287.
Loven stadfæstet 16. april 1991.
(Lovtidende nr. 234).
Sp. 6096, 6398, 6790, 7246.
A 6411, B 1465, 1687.
Loven stadfæstet 6. juni 1991.
(Lovtidende nr. 378).
Folketingsåret 1991-92
Sp. 9623, 10046, 10304.
A 6633.
Loven stadfæstet 20. maj 1992.
(Lovtidende nr. 380).
Sp. 777, 1381, 4140, 4568.
A 1225, B 141, C 181.
Loven stadfæstet 27. december 1991.
(Lovtidende nr. 931).
Sp. 9886, 10122, 10447, 10630.
A 6721, B 2575, C 1349.
Loven stadfæstet 24. juni 1992.
(Lovtidende nr. 475).
Folketingsåret 1992-93
Sp. 3432, 3814, 4152.
Loven stadfæstet 23. december 1992.
(Lovtidende nr. 1046).
Sp. 3185, 3448, 3816, 4153.
Loven stadfæstet 23. december 1992.
(Lovtidende nr. 1048).
Sp. 9184, 9779, 11199, 11231.
A 10231, B 2117, C 1527.
Loven stadfæstet 30. juni 1993.
(Lovtidende nr. 443).
Folketingsåret 1993-94
Sp. 539, 764, 4176, 4377.
A 385, B 401, C 423.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1070).
Sp. 1263, 2057, 3764, 4149.
A 1009, B 277, C 135.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1072).
Sp. 2281, 3438, 7901.
A 1711, B 629.
Sp. 9226, 9490, 11498, 12301.
A 8335, B 1507, B 1849, C 1359.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 418).
Sp. 8542, 9242, 10916, 11724, 11951.
A 7847, B 1271, 1715, 1731, C 1235.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 419).
Folketingsåret 1994-95
Sp. 3366, 3784, 5952, 6061.
A 2174, B 612, C 451.
Loven stadfæstet 14. juni 1995.
(Lovtidende nr. 360).
Sp. 3646, 3942, 5957, 6062.
A 2364, B 644, 723, C 459.
Loven stadfæstet 14. juni 1995.
(Lovtidende nr. 361).
Folketingsåret 1995-96
Sp. 180, 497, 1896, 1970.
A 1292.
Loven stadfæstet 20. december 1995.
(Lovtidende nr. 1064).
Sp. 1647, 1911, 2130, 2350.
A 2605.
Loven stadfæstet 20. december 1995.
(Lovtidende nr. 1069).
Sp. 1197, 1526, 1900, 1971.
A 2213.
Loven stadfæstet 20. december 1995.
(Lovtidende nr. 1082).
FF 6217, 6535, 7082, 7358, 7381.
A 5215, B 1021, C 916.
Loven stadfæstet 12. juni 1996.
(Lovtidende nr. 461).
Efter 2. behandling den 18. marts 1997
§ 3 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 120 i lov om leje og § 69 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og § 2, nr. 13, har dog virkning fra den 1. januar 1997.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 120 i lov om leje og § 69 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og § 2, nr. 7, har dog virkning fra den 1. januar 1997.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indeholder 4 delelementer, hvorom redegøres nærmere nedenfor under punkterne I-IV.
I. Lejelovgivningen indeholder en række beløb og beløbsgrænser, som reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår.
En del af disse beløb indgår i de omkostninger, som er grundlag for udlejernes lejeberegning, og i varsling af ændringer til den omkostningsbestemte husleje.
Tilpasningsprocenten for 1996 blev ved bekendtgørelse nr. 794 af 4. oktober 1995 fastsat til 0,7 pct. På den baggrund blev beløbene i lejelovgivningen, herunder kapitalafkastet efter boligreguleringslovens § 9, stk. 7, og vedligeholdelseshensættelserne efter boligreguleringslovens §§ 18 og 18 b, reguleret med 2,7 pct.
Finansministeriet har imidlertid i efteråret 1996 konstateret fejl i opgørelsen af tilpasningsprocenten for 1996. Tilpasningsprocenten burde rettelig have været 0 pct. i stedet for 0,7 pct., hvorfor der kun skulle have været reguleret med 2,0 pct. ved opreguleringen fra 1995-niveau til 1996-niveau og ikke med 2,7 pct.
Fejlen har således betydet, at beløb og beløbsgrænser, der reguleres med tilpasningsprocenten, i 1996 er opreguleret med 0,7 pct. for meget.
Finansministeriet har ikke bekendtgjort en ændret og korrigeret sats for 1996, men har alene ændret for 1997 og fremover, ved at man i lov nr. 989 af 26. november 1996 har anført, at der ved reguleringer i 1997 og fremefter skal anvendes de beløbsstørrelser for 1996, der ville fremkomme ved anvendelse af de korrekte procentstørrelser for 1996.
En regulering i overensstemmelse hermed vil medføre, at beløbene i lejelovgivningen reguleres korrekt fra 1996-niveau til 1997-niveau, således at 1997-beløbene bliver korrekte.
Da tilpasningsprocenten for 1996 ikke er ændret ved bekendtgørelse eller lov, er beløb beregnet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 794 af 4. oktober 1995 om satsreguleringsprocenten m.v. opkrævet lovligt.
Det må imidlertid lægges til grund, at huslejerne i 1996 reelt har været reguleret med 0,7 pct. for meget.
På den baggrund er der på et møde mellem boligministeren, Udlejerforeningen Danmark og Lejernes Landsorganisation indgået en aftale om, at der ved en lovændring skal tilstræbes gennemført en ordning, hvorefter lejerne som gruppe får kompensation for de beløb, der er betalt for meget i leje i 1996.
Problemstillingen omkring forkert regulering af huslejebeløb for 1996 kan koncentreres omkring kapitalafkast, og hensættelser til udvendig vedligeholdelse.
Ved udarbejdelse af en tilbagebetalingsordning, som alene skal vedrøre 1996, må der tages udgangspunkt i, at der er tale om relativt beskedne beløb for den enkelte lejer, hvorfor ordningen bør være let at administrere.
Det foreslås derfor, at det beløb, der efter boligreguleringslovens § 18 b, stk. 1, skal indsættes på en konto for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond for 1998, nedsættes med 1 kr. pr. (m2) set i forhold til det, der efter loven skulle afsættes. Beløbet tillægges atter ved reguleringen for 1999, således at der kun bliver tale om en nedsættelse i en periode på et år.
Ordningen medfører, at lejerne som gruppe får kompensation. Der kan således både være lejere, som ikke har betalt for meget leje i 1996, som får en besparelse, og der kan være lejere, som har betalt for meget, men som f.eks. ikke længere bor til leje og derfor ikke får en kompensation.
I løbet af 1996 har der været bekendtgjort tre forskellige tilpasningsprocenter for 1997, og det har vist sig, at der blandt udlejerne er flere forskellige opfattelser af, hvilken af de tre satser, der skal lægges til grund ved reguleringen af beløb i lejelovgivningen fra 1996-niveau til 1997-niveau.
For at præcisere, at der ved reguleringen for 1997 skal anvendes den reguleringsprocent, som senest er fastsat ved Finansministeriets lov nr. 989 af 26. november 1996, og for fremover at undgå tvivl om, hvilken tilpasningsprocent, der skal anvendes, når der foreligger flere på hinanden følgende lovligt bekendtgjorte satser for et år, foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 4 og § 2, nr. 7, fastsat, at den senest bekendtgjorte tilpasningsprocent for et år skal lægges til grund.
II. Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 vedtoges en ændring af straffeloven, hvorefter der blev fastsat regler om strafansvar for juridiske personer. Hovedformålet med lovændringen var at indføje nogle generelle bestemmelser om kollektivansvar i straffeloven. De nye regler omfatter også lovovertrædelser, der begås af staten eller kommuner.
Justitsministeriet har ved lovens vedtagelse forudsat, at allerede gældende bestemmelser i særlovgivningen om selskabsansvar ændres i overensstemmelse dermed ved førstkommende lejlighed.
Som følge deraf foreslås bestemmelserne i boligreguleringslovens § 16, stk. 2, § 29 a, stk. 2, § 34, stk. 2, og § 53, stk. 3, ændret, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, 3, 4 og 5.
Af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende ændring af straffeloven fremgår blandt andet, at »Bestemmelsen fastslår den generelle regel, at juridiske personer kan straffes, når der er særlig hjemmel hertil. Bestemmelsen indeholder ikke i sig selv hjemmel til et sådant ansvar, men forudsætter, at det i en særlov er fastsat, at der skal være strafansvar for juridiske personer.«.
Med udgangspunkt heri og da der ikke synes at være særlige grunde til at undtage juridiske personer fra strafansvar i tilfælde, hvor de gør sig skyldige i overtrædelser af lejelovgivningen, som kan medføre strafansvar, når overtrædelsen begås af en enkeltperson, foreslås det, at også selskaber m.v. kan ifalde ansvar ved overtrædelse af lejelovens § 6 og boligreguleringslovens § 63, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 6.
III. Der har vist sig at være tvivl om, hvorledes udlejere af ejendomme, hvor udlejeren ikke leverer varme og varmt vand, skal kræve udgifter, som følger af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, refunderet. Der kan være tale om udgifter vedrørende energimærkning, energiplanlægning m.v.
Det foreslås derfor præciseret, at disse udgifter ikke kan indgå i huslejen, men skal medtages i varmeregnskabet.
IV. Der er forekommet tilfælde, hvor en udlejer har undladt at betale for ejendommens vandforbrug med den følge, at vandværket afbryder leveringen til ejendommen.
I en sådan situation er lejerne henvist til at rejse sag ved boligretten. Lejerne har imidlertid efter de gældende regler ingen mulighed for umiddelbart at få vandleveringen genetableret.
Det foreslås derfor, at der i lighed med den gældende bestemmelse i lejelovens § 46 b om kommunens pligt til at forsyne en ejendom med energi til opvarmning og varmt vand gives lejerne mulighed for at rette henvendelse til kommunen, som forpligtes til at sikre, at levering af vand til ejendommen, som er afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, genoptages.
Økonomiske konsekvenser
Som følge af fejl i den offentliggjorte tilpasningsprocent for 1996 er der i dette år blevet foretaget en for stor opregulering af visse udgiftsposter, som indgår i beregningen af den omkostningsbestemte leje. Det drejer sig hovedsageligt om kapitalafkastet og vedligeholdelseshensættelserne. Det kan ikke oplyses, hvilke beløb, der faktisk er blevet opkrævet, og hvilke beløb, der rettelig burde være opkrævet, idet dette afhænger af, hvor meget der pr. 31. december 1994 henlagdes til tekniske installationers fornyelse. Denne ordning blev ophævet pr. 1. januar 1995, og ophævelsen foregik på den måde, at beløbet overførtes med en trediedel som tillæg til ejendommens afkast, og med en trediedel til henholdsvis vedligeholdelseskontoen efter boligreguleringslovens § 18 og § 18 b.
Den maksimale reguleringsfejl udgør 1 kr. pr. (m2) for hver af de tre udgiftskategorier.
Nogle lejere har ikke betalt for meget, mens andre lejere har betalt 1 eller 2 kr. for meget pr. (m2). Denne forskel beror på, at der mellem de enkelte ejendomme er store forskelle i de beløb, der skal reguleres. Kapitalafkasttillægget efter boligreguleringslovens § 9, stk. 7, svarer til 1/3 af de tidligere henlæggelser til tekniske installationers fornyelse. Pr. 31 december 1994 udgjorde disse henlæggelser i gennemsnit 30 kr. pr. (m2). Spredningen var imidlertid stor, idet en del ejendomme overhovedet ikke henlagde eller kunne have henlagt til formålet, mens andre ejendomme henlagde 60 kr. pr. (m2) eller mere. I visse tilfælde medfører reguleringen sammen med afrundingsreglerne, at en regulering med 2,7 pct. medfører op runding, mens en regulering med 2,0 pct. medfører ned runding. Herved opstår en forskel på 1 kr. pr. (m2). Tilsvarende gælder for de to vedligeholdelseskonti. Ingen ejendomme synes dog at kunne opnå en samlet forskel på 3 kr. pr. (m2).
Med en betydelig usikkerhed skønnes det, at lejerne i 1996 som helhed har betalt 20-25 mill. kr. for meget på disse poster.
For at lette udlejernes administrative belastning i forbindelse med en tilbagebetaling er det foreslået, at tilbagebetalingen til lejerne skal ske ved en nedsættelse på 1 kr. pr. (m2) af hensættelserne efter boligreguleringslovens § 18 b i 1998. Hermed undgår udlejerne at skulle foretage en kompliceret detailberegning af de tre berørte udgiftsposter. Der ses herved bort fra, om eventuelt for meget betalte beløb i ejendommen beror på merhensættelser efter boligreguleringslovens § 18 eller § 18 b eller om der er tale om merbetaling af kapitalafkast.
Tilbagebetalingen vedrører et samlet etageareal på 21 mill. (m2) i de regulerede ejendomme. Der tilbagebetales således 21 mill. kr., hvorved modellen stort set sikrer, at lejerne som helhed kompenseres for det for meget betalte. Den vil derimod ikke sikre, at den enkelte lejer kompenseres øre-for-øre. Nogle lejere, der har betalt 2 kr. pr. (m2) for meget, vil blive underkompenseret, mens andre lejere, der ikke har betalt for meget i 1996, vil opnå en lille besparelse.
Det bemærkes, at 20-30 pct. af de lejere, der i 1996 har betalt for meget i husleje, vil være flyttet ved udgangen af 1997. En øre-for-øre kompensation vil derfor forudsætte, at udlejerne opsporer samtlige fraflyttede lejere.
Boligstøttemæssigt indebærer modellen den fordel, at der ikke skal foretages efterregulering af den boligstøtte, der blev udbetalt i 1996. I 1998 kan boligstøtteberegningerne endvidere som sædvanligt tage udgangspunkt i den varslede leje.
Modellen vil medføre offentlige mindreudgifter til individuel boligstøtte på godt 5 mill. kr. i 1998. Mindreudgifterne modsvarer de merudgifter, der i 1996 har været for det offentlige som følge af den forkerte regulering. Mindreudgifterne i 1998 neutraliserer således de allerede afholdte merudgifter for 1996.
De foreslåede ændringer vedrørende flere bekendtgjorte tilpasningsprocenter for et år skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige i 1997 og fremover, da der alene er tale om en præcisering af gældende ret.
Præciseringen af, at udlejers udgifter til energimærkning og -plan i alle tilfælde skal opkræves over et varmeregnskab, vil ikke medføre ændringer i det offentliges udgifter til individuel boligstøtte, idet udgifterne hertil allerede er indregnet i forbindelse med lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger (lov nr. 485 af 12. juni 1996).
Forslaget om, at kommuner på begæring af en ejer skal sikre, at vandforsyningen genoptages i en ejendom, hvor vandforsyningen er afbrudt som følge af manglende betaling fra udlejeren, kan i et meget begrænset antal tilfælde betyde en vis likviditetsmæssig belastning for kommunen.
Imidlertid forrentes kommunens udgifter fra tidspunktet fra kommunens udbetaling. Endvidere fastsætter forslaget, at kommunens udlæg har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Kommunen har dermed stor sikkerhed for fuld tilbagebetaling af det udlagte beløb.
Forslaget skønnes derfor ikke at medføre kommunale udgifter.
Mindreudgifter til individuel boligstøtte.
----------------------------------------------------- 1997 1998 1999 2000 ----------------------------------------------------- Boligsikring ............. 0 1,4 0 0 Stat ...................... 0 0,7 0 0 Kommune ................... 0 0,7 0 0 Boligydelse .............. 0 3,9 0 0 Stat ...................... 0 3,0 0 0 Kommune ................... 0 0,9 0 0 I alt .................... 0 5,3 0 0 Stat ...................... 0 3,7 0 0 Kommune ................... 0 1,6 0 0 -----------------------------------------------------
Administrative konsekvenser
Tilbagebetalingen vil medføre en mindre administrativ merbelastning af udlejerne. Som det fremgår af de økonomiske bemærkninger er denne merbelastning imidlertid søgt holdt på det lavest mulige niveau ved valg af tilbagebetalingsmodel. Hertil kommer, at modellen ikke fuldt ud tilbagebetaler det for meget betalte huslejebeløb. Der er således i modellen indeholdt fuld kompensation for udlejernes administrative merbelastning.
Miljømæssige bemærkninger
Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
EU-retlige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende regel i lejelovens § 6, stk. 1, er det ved udlejning til beboelse, ved formidling af sådanne lejeforhold eller ved bytning af beboelseslejligheder ikke tilladt at modtage eller kræve vederlag fra lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er et led i lejeaftalen. Efter bestemmelsens stk. 4 er der mulighed for at straffe overtrædelser af stk. 1 med bøde eller hæfte.
Med den nuværende formulering af bestemmelsen kan selskaber m.v. (juridiske personer) ikke straffes i tilfælde af ulovlig dusør.
Boligministeriet er gennem de senere år blevet bekendt med tilfælde, hvor selskaber, der optræder som udlejere, angiveligt skulle have overtrådt dusørbestemmelsen, men hvor det ikke har været muligt at retsforfølge de juridiske personer som følge af manglende hjemmel dertil.
Da der ikke foreligger særlige grunde til at overtrædelse af dusørbestemmelsen ikke skal kunne sanktioneres, når overtrædelsen begås af en juridisk person, foreslås det, at også disse skal kunne straffes ved overtrædelse af dusørbestemmelsen.
Til nr. 2
Den 31. maj 1996 vedtoges lov nr. 485 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger til ikrafttræden 1. januar 1997.
Lejeloven blev i den forbindelse ændret, således at bestemte i loven nævnte udgifter for udlejningsejendomme, som følger af den nævnte lov, fremover skal medtages i varmeregnskabet og dermed ikke i huslejen.
Med den nuværende formulering af bestemmelsen i lejelovens § 36, stk. 1, har der vist sig at være tvivl om, hvorvidt udlejere af ejendomme, hvor udlejeren ikke leverer varme og varmt vand, og dermed ikke aflægger varmeregnskab, kan opkræve udgifterne over lejen.
Med den foreslåede ændring er det hensigten at præcisere, at de pågældende udgifter ikke kan indgå i lejen, men må medtages i varmeregnskabet.
Dette indebærer, at udlejere af ejendomme, hvor der i dag ikke aflægges varmeregnskab, kan kræve de pågældende udgifter refunderet ved aflæggelse af varmeregnskab, uanset at udlejeren ikke leverer varme og varmt vand.
Til nr. 3
I ejendomme, hvor udlejeren leverer vand til lejerne, har det i enkelte tilfælde medført betydelige problemer for lejerne, at vandværkets levering af vand til ejendommen er blevet afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren.
Lejerne er i sådanne tilfælde henvist til at rejse sag ved boligretten, og gøre forholdet gældende som en mangel i lejeforholdet, jf. lejelovens regler om mangler, men har derudover ingen mulighed for umiddelbart at afhjælpe situationen.
I lighed med den gældende bestemmelse i lovens § 46 b om kommunens pligt til at forsyne en ejendom med energi til opvarmning og varmt vand foreslås det derfor, at kommunen efter henvendelse fra en lejer af en beboelseslejlighed forpligtes til at sikre, at levering af vand til ejendommen, som er afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, genoptages.
Pligten indtræder, når lejeren har fremsat krav overfor udlejeren om at levere vand, og udlejeren ikke uden ugrundet ophold afhjælper den manglende levering af vand.
I sådanne tilfælde har kommunen pligt til at sikre, at levering af vand til ejendommen genoptages. Kommunens forpligtelse omfatter bl.a. at indfri eventuelle restancer, jf. forslagets stk. 2, således at leveringen af vand kan genoptages.
Det er ikke hensigten med den foreslåede ordning, at kommunens sikring af ejendommens vandforsyning skal være af fortsat karakter. Sikring af vandforsyning skal alene være en midlertidig foranstaltning, således at kommunen betaler for ejendommens forsyning med vand i en periode. Det forudsættes dog, at der for den enkelte ejendom kan blive tale om gentagelse, hvis udlejeren på et senere tidspunkt på ny ophører med at levere vand.
Endelig foreslås det, at kommunens udlæg til sikring af ejendommens vandforsyning sikres ved, at der gives kommunen adgang til at inddrive sit tilgodehavende hos ejendommens ejer efter de regler, som gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.
Til nr. 4
Det foreslås af administrative grunde og for at undgå tvivl, at det i loven præciseres, at i tilfælde af flere på hinanden følgende lovligt bekendtgjorte tilpasningsprocenter for et finansår, er det den senest bekendtgjorte, som skal lægges til grund ved reguleringen af beløb og beløbsgrænser for det følgende finansår.
Baggrunden for forslaget er den, at der i juni, oktober og november måneder 1996 er bekendtgjort tre forskellige tilpasningsprocenter for 1997. Den i juni måned ved bekendtgørelse nr. 524 af 14. juni 1996 bekendtgjorte sats blev i oktober måned ændret, ved at Finansministeriet udsendte en ny bekendtgørelse nr. 877 af 3. oktober 1996 til erstatning af den fra juni måned. I november måned vedtoges lov nr. 989 af 26. november 1996, hvorefter tilpasningsprocenten for 1997 ændredes i forhold til den i oktober måned bekendtgjorte sats.
Ifølge § 6, stk. 4, i lov om en satsreguleringsprocent, er tilpasningsprocenten for 1997 på -0,7 pct. I 1997 og senere år anvendes ved regulering med denne procent beløbsstørrelser, reguleringstal m.v. for 1996 svarende til en tilpasningsprocent for 1996 på 0,0.
Set i forhold til juni måned blev tilpasningsprocenten ved bekendtgørelse nr. 877 af 3. oktober 1996 sat op fra -0,7 pct. til -0,5 pct. Ved regulering med denne procent skulle imidlertid korrigeres for den ukorrekte tilpasningsprocent for 1996, idet der herved skal lægges en tilpasningsprocent på 0,0 pct. - i stedet for 0,7 pct. som oprindeligt udmeldt - til grund. Med lovændringen fastsattes tilpasningsprocenten til det samme som ved bekendtgørelse nr. 524 af 14. juni 1996, det vil sige til -0,7, men ved regulering med denne procent skulle der ligesom ovenfor nævnt ske en korrektion for den ukorrekte tilpasningsprocent for 1996.
Med nærværende lovforslag præciseres det, at udlejere, som har varslet og opkrævet lejeforhøjelse for 1997 baseret på en regulering af lejen efter juni- eller oktoberbekendtgørelserne, skal omberegne lejen i overensstemmelse med den senest bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende år, hvilket ved denne lovs fremsættelse er tilpasningsprocenten som fastsat i lov nr. 989 af 26. november 1996.
Da der er tale om at nedsætte lejen, skal ændringen ikke varsles. Lejen nedreguleres for fremtiden, og den for meget betalte leje for perioden indtil lejereguleringen skal tilbagebetales til lejeren.
Det må antages, at dette ikke giver anledning til problemer i de tilfælde, hvor den senere sats - som i 1997 - bliver lavere end den først udmeldte, idet der er tale om en lejenedsættelse, som ikke skal varsles.
Der kan imidlertid opstå problemer, hvis den senest udmeldte procent er højere, end en tidligere udmeldt. Udlejer har da varslet for lavt, og skal varsle på ny med 3 måneders varsel, for at kunne opkræve den lovlige leje. Dette kunne medføre, at udlejer først et stykke ind i et nyt år kan opkræve den fulde leje. For at undgå at udlejer herved påføres et tab, foreslås det, at udlejer sammen med lejeforhøjelsen, som følger af den ændrede regulering, kan opkræve den manglende regulering for perioden fra forhøjelsens ikrafttræden og tilbage til årets start.
Forslaget indebærer således, at udlejere i tilfælde af flere på hinanden følgende udmeldinger af tilpasningsprocenten - med forsinkelse af udmeldingen som følge - kan opkræve den del af lejeforhøjelsen, som ligger forud for den varslede forhøjelses ikrafttræden, med tilbagevirkende kraft.
Det er op til udlejeren at beslutte om denne del af forhøjelsen skal opkræves som et engangsbeløb eller skal indregnes i lejeforhøjelsen for den resterende del af året eller på anden måde.
Bestemmelsens stk. 2, som svarer til gældende lejelovs § 120, er alene ændret redaktionelt. Bestemmelsen finder anvendelse, når der ikke inden den 11. september er bekendtgjort en tilpasningsprocent for det følgende finansår.
Bestemmelsen foreslås opretholdt uanset forslaget om adgang til opkrævning af reguleringsbeløb med tilbagevirkende kraft, idet der fortsat vil kunne være behov for denne undtagelsesregel i det tilfælde, at der ikke inden den 11. september er udmeldt en tilpasningsprocent, og udlejeren ikke ønsker at afvente den endelige udmelding af tilpasningsprocenten.
Til § 2
Til nr. 1
Ændringen er af redaktionel karakter, jf. det i de almindelige bemærkninger under II anførte.
Til nr. 2
En række beløb og beløbsgrænser i lejelovgivningen reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår. Tilpasningsprocenten bekendtgøres hvert år af Finansministeriet. I efteråret 1996 har Finansministeriet erfaret, at den tilpasningsprocent, der blev udmeldt for 1996 har været 0,7 pct. for høj, hvorved visse beløb, som indgår i lejebetalingen, har været reguleret til for høje beløb. Nogle lejere har således i 1996 betalt en højere leje, end de skulle have gjort, hvis beløbene var blevet reguleret med den korrekte sats. De beløb, det drejer sig om, er hensættelser til vedligeholdelse og afkastet. Finansministeriet har ikke bekendtgjort en ændret reguleringsprocent for 1996.
For at kompensere for det tab, lejerne har haft som følge heraf, foreslås det som en engangsfor-anstaltning, at hensættelsesbeløbene vedrørende § 18 b-kontoen i 1998 nedsættes med 1 kr. pr. (m2).
I forbindelse med beregning af lejen for 1998 foretager udlejerne en regulering af afsætningsbeløbet som angivet i lovens § 18 b. Herefter nedsættes afsætningsbeløbet vedrørende § 18 b-kontoen med 1 kr. pr. (m2).
Det er det herved fremkomne beløb, som for dette år skal indsættes på konto i Grundejernes Investeringsfond.
Ordningen gælder kun for 1998, jf. de almindelige bemærkninger under I, og beløbet tillægges på ny ved beregningen af hensættelsesbeløbene for 1999. Regulering af hensættelser for 1999 foretages således med udgangspunkt i det beregnede beløb før nedsættelsen.
Det bemærkes endelig, at forslaget ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor huslejenævnet efter bestemmelsens stk. 7 har truffet beslutning om, at afsætningsbeløbet efter § 18 b, stk. 1, kan nedsættes, fordi ejendommen er velvedligeholdt eller har en stor vedligeholdelsesopsparing. Det af huslejenævnet fastsatte beløb forudsættes således ikke nedsat med yderligere 1 kr. pr. (m2).
Til nr. 3, 4 og 5
Ændringerne er af redaktionel karakter, jf. det i de almindelige bemærkninger under II anførte.
Til nr. 6
Efter boligreguleringslovens § 63 straffes den, der i strid med § 60, stk. 5, undlader at give Grundejernes Investeringsfond alle nødvendige oplysninger om lejerne og lejens størrelse.
Efter § 60, stk. 5, kan investeringsfonden under visse nærmere angivne omstændigheder bestemme, at indtil 50 pct. af lejeindtægten skal indbetales til fonden.
Med den nuværende formulering af boligreguleringslovens § 63 er der ikke mulighed for at pålægge selskaber m.v. ansvar, hvis de undlader at give oplysningerne.
Da der ikke synes at være særlige grunde til at undtage selskaber m.v. fra ansvar i de omhandlede tilfælde, foreslås, at disse ligesom enkeltpersoner kan pålægges ansvar, hvis de overtræder bestemmelsen.
Til nr. 7
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det fastsættes herved, at der kun kan ske en lovlig regulering af beløb og beløbsgrænser i lejelovgivningen for 1997 ved regulering i overensstemmelse med den senest bekendtgjorte tilpasningsprocent, hvilket på fremsættelsestidspunktet er den sats, som er fastsat i Finansministeriets lov nr. 989 af 26. november 1996, som træder i kraft den 1. januar 1997.
Det foreslås endvidere, at bestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 7, har virkning fra den 1. januar 1997. Husleje beregnet og opkrævet i strid hermed for perioden fra 1. januar 1997 til lovens ikrafttræden skal derfor tilbagebetales til lejeren.
Det bemærkes endelig, at reglerne om strafansvar for juridiske personer m.v., som alene er ændret redaktionelt, allerede har virkning for strafbare handlinger, der begås efter den 1. juli 1996, hvor ændringerne i straffeloven trådte i kraft, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 201 om ændring af straffeloven. Det har betydning for juridiske personer, som ikke hidtil har været omfattet af ordlyden af lejelovgivningens straffebestemmelser.
Skriftlig fremsættelse
Boligministeren (Ole Løvig Simonsen)
Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte
Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene. (Kompensation til lejerne som følge af for høj regulering i 1996 m.v.).
(Lovforslag nr. L 113).
Lovforslaget indeholder fire delelementer
1. Som følge af en fejl i den offentliggjorte tilpasningsprocent for 1996, som blev konstateret i efteråret 1996, er der i dette år blevet foretaget en for stor opregulering af visse udgiftsposter, der indgår i den omkostningsbestemte leje. Det drejer sig hovedsageligt om en del af kapitalafkastet og vedligeholdelseshensættelserne. Med betydelig usikkerhed har fejlen bevirket, at lejerne har betalt 20-25 mill. kr. for meget i leje i dette år.
Det foreslås, at dette beløb refunderes lejerne som gruppe betragtet ved at nedsætte vedligeholdelseshensættelserne for 1998 med 1 kr. pr. (m2).
På baggrund af at der i 1996 har været bekendtgjort tre forskellige tilpasningsprocenter for 1997, foreslås det præciseret, at der ved reguleringen for 1997 og følgende år skal anvendes den senest fastsatte reguleringsprocent.
2. Lovforslaget indeholder som følge af en ændring af straffeloven nogle ændringer af lovenes strafbestemmelser, for så vidt angår straf for juridiske personer (kollektivansvar). Samtidig foreslås det, at man skal kunne straffe juridiske personer i tilfælde, hvor det i dag kun er enkeltpersoner, der er ansvarlige; nemlig i relation til lejelovens dusørbestemmelse og boligreguleringslovens § 63 om straf for undladelse af at give Grundejernes Investeringsfond alle nødvendige oplysninger om lejerne og lejens størrelse.
3. Der har været tvivl om, hvorledes udlejere af ejendomme, hvor der ikke leveres varme og varmt vand skal kræve udgifter som følge af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger refunderet. Det foreslås derfor præciseret, at disse udgifter ikke kan indgå i lejen, men skal medtages i varmeregnskabet.
4. For at imødegå den situation, at en ejendom p.g.a. udlejerens manglende betaling for vand afskæres fra vandforsyning, foreslås det, at kommunen forpligtes til at sikre levering i disse tilfælde. Kommunens udlæg vil have samme prioritet som ejendomsskatter og vil kunne inddrives efter samme regler.
Det under pkt. 1 nævnte forslag vil medføre offentlige mindreudgifter til boligstøtte i 1998 på godt 5 mill. kr., som modsvarer de merudgifter, der i 1996 har været for det offentlige som følge af den forkerte regulering. Tilbagebetalingen vil med den valgte model alene påføre udlejerne en mindre administrativ belastning.
Det under pkt. 4 nævnte forslag kan i et meget begrænset antal tilfælde betyde en vis likviditetsmæssig belastning for kommunerne.
Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, ligesom det ikke indeholder EU-retlige aspekter.
Idet jeg iøvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 120 i lov om leje og § 69 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og § 2, nr. 7, har dog virkning fra den 1. januar 1997.
§ 3 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 120 i lov om leje og § 69 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og § 2, nr. 13, har dog virkning fra den 1. januar 1997.
§ 6. Ved udlejning til beboelse, ved formidling af sådanne lejeforhold eller ved bytning af beboelseslejligheder er det ikke tilladt at modtage eller kræve vederlag fra lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er et led i lejeaftalen.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke vederlag for afståelse af en forretning eller vederlag for at formidle afståelsen.
Stk. 3. Beløb, der er betalt i strid med stk. 1, kan kræves tilbagebetalt. Beløbet forrentes fra forfaldsdagen med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Når særlige forhold begrunder det, kan boligretten bestemme, at der skal betales en højere eller lavere rente.
Stk. 4. Overtrædelse af stk. 1 straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
2. I § 36, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »vand«: »samt andre ydelser som nævnt i stk. 2,» og efter »forbrug« indsættes: »samt andel i andre udgifter«.
§ 16. Med bøde eller hæfte straffes den, som afkræver en lejer højere leje end tilladt efter reglerne i dette kapitel. På samme måde straffes den udlejer, som aftaler leje og lejevilkår, der er mere byrdefulde for lejeren end tilladt efter bestemmelserne i §§ 5-6.
Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et aktieselskab, andelsselskab el. lign., kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
2. I § 18 b, stk. 1, indsættes efter 6. pkt.
»I 1998 nedsættes beløbet med 1 kr. pr. (m2). ».
§ 18 b. I ejendomme taget i brug før 1970, som har mere end 2 beboelseslejligheder, skal udlejeren ud over de beløb, der er nævnt i § 18, afsætte et årligt beløb på 27,50 kr. pr. (m2). Beløbet efter 1. pkt. forøges den 1. januar i hvert af årene 1995, 1996 og 1997 med 4,00 kr. pr. (m2) bruttoetageareal. For den del af ejendommen, som vedrører beboelseslejemål, hvor lejerens pligt til udvendig vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter installationer og bygningsdele som nævnt i den tidligere gældende § 20 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober 1993, bortset fra låse og nøgler, forhøjes beløbet i det nævnte år dog kun med henholdsvis 1,50 kr., 1,00 kr. og 1,00 kr. pr. (m2) bruttoetageareal. Endvidere forøges beløbet efter 1. pkt. yderligere pr. 1. januar 1995 med et beløb svarende til 1/3 af det beløb, der henlagdes eller kunne være henlagt pr. (m2) bruttoetageareal for ejendommen til fornyelse af tekniske installationer, jf. § 8, ved udgangen af 1994. Beløbet efter 1. pkt. er opgjort i 1994-niveau, og det samlede beløb reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Beløbet efter 1. pkt. kan endvidere forøges efter § 18 d. Beløbet indsættes på en konto for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond, jf. kapitel III A.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvor afsætning sker efter § 66.
Stk. 3. Beløbet afsat efter stk. 1 anvendes i overensstemmelse med reglerne i § 19. Dog skal beløbet fortrinsvis anvendes til brandsikring og energibesparende foranstaltninger.
Stk. 4. Beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, som de afsatte midler kan anvendes til.
Stk. 5. Det indbetalte beløb kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning og kan kun udbetales efter reglerne i §§ 22 b og 22 e.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på ejendomme, som af vurderingsmyndighederne er vurderet som landbrug, skov, plantage, frugtplantage, gartneri eller planteskole, jf. § 33 i lov om vurdering af landets faste ejendomme.
Stk. 7. Huslejenævnet kan beslutte, at afsætningsbeløbet efter stk. 1 skal nedsættes i en periode op til 5 år, såfremt beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlanger det. Beløbet kan bl.a. nedsættes, hvis der på kontoen efter stk. 1 i forvejen henstår beløb svarende til de seneste 5 års hensættelser med fradrag af beløb efter § 18 d, stk. 1, eller hvis ejendommens vedligeholdelsesstand tilsiger, at der i perioden ikke er behov for et større beløb. Beløbet kan ikke nedsættes til et beløb, der er lavere end 15 kr. pr. (m2) bruttoetageareal.
3. § 29 a, stk. 2, affattes således
» Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
§ 29 a. Med bøde eller hæfte straffes den, som gennemfører moderniseringer (forbedringer) af en ejendom i strid med reglerne i dette kapitel eller med kendskab til det lovstridige forhold finansierer sådanne moderniseringer.
Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et aktieselskab, andelsselskab el.lign., kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
4. § 34, stk. 2, affattes således
» Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
§ 34. Med bøde straffes den, som opkræver højere leje end tilladt af huslejenævnet efter reglen i § 31, eller som i strid med § 32 opsiger lejeforholdet uden nævnets samtykke.
Stk. 2. Er en af de nævnte overtrædelser begået af et aktieselskab, andelsselskab el.lign., kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
Stk. 3. § 17 finder tilsvarende anvendelse.
5. § 53, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
§ 36. Leverer udlejeren varme og varmt vand, kan denne kræve sine udgifter til lejerens forbrug refunderet. Udgiften hertil kan ikke indeholdes i lejen.
Stk. 2. I varme- og varmtvandsregnskabet kan udlejeren kun medtage udgiften til brændselsforbruget i varmeperioden. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet. Endvidere skal udgifter til energimærkning og udarbejdelse af energiplan m.v. samt udgifter til kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, dog ligeledes medtages i varme- og varmtvandsregnskabet. Rabatydelser o.lign. skal godskrives regnskabet.
Stk. 3. Lejerens bidrag efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 93, stk. 2.
3. Efter § 46 p indsættes i kapitel VII B
» § 46 q. Bliver vandforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal levere vand, jf. § 46 j, afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks manglen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udlejerens regning sikre, at vandforsyningen genoptages.
Stk. 2. Beløb, som kommunen har lagt ud, herunder betaling af eventuelle restancer, forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen kræve 100 kr. med tillæg af 2,0 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Beløb efter stk. 2 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.«.
4. § 120 affattes således
» § 120. Bekendtgøres der flere tilpasningsprocenter for et finansår, skal den senest bekendtgjorte lægges til grund ved reguleringen af de beløb og beløbsgrænser, der efter loven reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår. Er den senest bekendtgjorte tilpasningsprocent højere end en tidligere bekendtgjort og kan lejeforhøjelse først træde i kraft i løbet af det pågældende finansår, kan den manglende regulering opkræves sammen med lejeforhøjelse som følge af reguleringen for den øvrige del af det pågældende finansår.
Stk. 2. Er der ikke bekendtgjort nogen tilpasningsprocent for et finansår i Lovtidende senest den 10. september året forinden, reguleres beløbene som nævnt i § 22, stk. 1, § 46 c, stk. 7, og § 63 a, stk. 1, i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Reguleringen efter nettoprisindeks er endelig. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«.
§ 53. Med bøde straffes den, som uden kommunalbestyrelsens samtykke
a) i strid med reglerne i § 46, stk. 1, nedlægger en bolig helt eller delvis,
b) i strid med reglerne i § 47, stk. 1, benytter mere end en beboelseslejlighed til bolig for personer, der tilhører samme husstand,
c) i strid med reglerne i § 47, stk. 2, udlejer en beboelseslejlighed som enkeltværelser,
d) i strid med reglerne i § 50, stk. 1, tager en lejlighed i brug til sommerbeboelse el.lign.,
e) i strid med reglerne i § 52 iværksætter bygningsforandringer el.lign. med henblik på sammenlægning af boliger eller på omdannelse af boliger til andet end beboelse.
Stk. 2. Med bøde straffes den, som undlader at indgive den i § 48, stk. 2, foreskrevne anmeldelse eller indgiver anmeldelse efter udløbet af den angivne frist.
Stk. 3. Er en af de i stk. 1 eller stk. 2 nævnte overtrædelser begået af et aktieselskab, andelsselskab el.lign., kan bødeansvaret pålægges selskabet som sådant.
6. I § 63 indsættes som stk. 2
» Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
§ 63. Med bøde straffes den, der i strid med reglerne i § 60, stk. 5, undlader at give investeringsfonden alle nødvendige oplysninger om lejerne og lejens størrelse.
7. § 69 affattes således
» § 69. Bekendtgøres der flere tilpasningsprocenter for et finansår, skal den senest bekendtgjorte lægges til grund ved reguleringen af de beløb og beløbsgrænser, der efter loven reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår. Er den senest bekendtgjorte tilpasningsprocent højere end en tidligere bekendtgjort og kan lejeforhøjelsen først træde i kraft i løbet af det pågældende finansår, kan den manglende regulering opkræves sammen med lejeforhøjelse som følge af reguleringen for den øvrige del af det pågældende finansår.
Stk. 2. Er der ikke bekendtgjort nogen tilpasningsprocent for et finansår i Lovtidende senest den 10. september året forinden, reguleres beløbene som nævnt i § 9, stk. 7, § 18, stk. 1, og § 18 b, stk. 1, i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Reguleringen efter nettoprisindeks er endelig. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
§ 69. Bekendtgøres tilpasningsprocenten som nævnt i § 9, stk. 7, § 18, stk. 1, og § 18 b, stk. 1, for det pågældende finansår først i Lovtidende efter den 10. september året forinden, reguleres beløbet i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Reguleringen efter nettoprisindeks er endelig. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
§ 120. Bekendtgøres tilpasningsprocenten som nævnt i § 22, stk. 1, § 46 c, stk. 7, og § 63 a, stk. 1, for det pågældende finansår først i Lovtidende efter den 10. september året forinden, reguleres beløbet i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Reguleringen efter nettoprisindeks er endelig. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Ingen
Nr LSF 113
Forslag til Lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene(Kompensation til lejerne som følge af for høj regulering i 1996 m.v.)
Fremsat af boligministeren (Ole Løvig Simonsen)
den 11. december 1996
Vedtaget ved tredjebehandling den 20. marts 1997
Lov nr. 230 af 02/04/1997