1996 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM INDDRIVELSE AF GÆLD TIL DET OFFENTLIGE (EFFEKTIVISERING AF DET OFFENTLIGES RESTANCEINDDRIVELSE)

§ 1

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 888 af 26. oktober 1994, som ændret ved § 1 i lov nr. 366 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. Efter § 4 a indsættes i kapitel 2

»§ 4 b. Hypotekbanken kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive fondens tilgodehavende efter misligholdte garantier, ydet efter § 2, stk. 2, ved udpantning. Inddrivelse kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende samt hos personer, der har påtaget sig en kautionsforpligtelse for fondens tilgodehavende, efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klageadgang og klagefrist.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb ved lønindeholdelse efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.«

2. I § 12 indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og 4

»Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Justitsministeriet

§ 1

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 888 af 26. oktober 1994, som ændret ved § 1 i lov nr. 366 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. Efter § 4 a indsættes i kapitel 2

»§ 4 b. Hypotekbanken kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive fondens tilgodehavende efter misligholdte garantier, ydet efter § 2, stk. 2, ved udpantning. Inddrivelse kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende samt hos personer, der har påtaget sig en kautionsforpligtelse for fondens tilgodehavende, efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klageadgang og klagefrist.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb ved lønindeholdelse efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.«

2. I § 12 indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og 4

»Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Justitsministeriet

§ 1

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 888 af 26. oktober 1994, som ændret ved § 1 i lov nr. 366 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. Efter § 4 a indsættes i kapitel 2

»§ 4 b. Hypotekbanken kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive fondens tilgodehavende efter misligholdte garantier, ydet efter § 2, stk. 2, ved udpantning. Inddrivelse kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende samt hos personer, der har påtaget sig en kautionsforpligtelse for fondens tilgodehavende, efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klageadgang og klagefrist.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb ved lønindeholdelse efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.«

2. I § 12 indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og 4

»Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 1

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 888 af 26. oktober 1994, som ændret ved § 1 i lov nr. 366 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. Efter § 4 a indsættes i kapitel 2

»§ 4 b. Hypotekbanken kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive fondens tilgodehavende efter misligholdte garantier, ydet efter § 2, stk. 2, ved udpantning. Inddrivelse kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende samt hos personer, der har påtaget sig en kautionsforpligtelse for fondens tilgodehavende, efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klageadgang og klagefrist.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb ved lønindeholdelse efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.«

2. I § 12 indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og 4

»Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Justitsministeriet

§ 2

I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1093 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. § 20 b, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) den samlede gæld er forfalden og overstiger 7.500 kr., idet der dog ikke heri må indgå gældsposter, der er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.«

2. I § 20 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Det er en betingelse, at den samlede gæld, jf. stk. 1, nr. 2, administreres af samme inddrivelsesmyndighed.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Skatteministeriet

§ 2

I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1093 af 21. december 1994, foretages følgende ændring

1. I § 20 b, stk. 1, nr. 2, ændres »25.000« til: »5.000«.

Skatteministeriet

§ 2

I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1093 af 21. december 1994, foretages følgende ændring

1. I § 20 b, stk. 1, nr. 2, ændres »25.000« til: »5.000«.

§ 2

I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1093 af 21. december 1994, foretages følgende ændring

1. § 20 b, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) gælden er forfalden og overstiger i alt 5.000 kr., hele gælden administreres af samme inddrivelsesmyndighed og ingen af gældsposterne er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling«.

Skatteministeriet

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændring

1. Efter § 61 indsættes

»§ 61 A. I det omfang grundbeløbet på 10.000 kr. i henhold til § 61, stk. 3, ikke er udnyttet fuldt ud til dækning af restskat, kan der i den resterende del af beløbet efter skatteministerens nærmere bestemmelse ske overførsel af forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår til opkrævning efter reglerne i § 61, stk. 3. Skatteministeren kan i den forbindelse træffe bestemmelse om, at forrentning af de efter 1. pkt. opkrævede beløb kan ske efter andre regler end de i § 63 fastsatte.«

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændring

1. Efter § 61 indsættes

»§ 61 A. I det omfang grundbeløbet på 10.000 kr. i henhold til § 61, stk. 3, ikke er udnyttet fuldt ud til dækning af restskat, kan der i den resterende del af beløbet, efter skatteministerens nærmere bestemmelse, ske overførsel af forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår til opkrævning efter reglerne i § 61, stk. 3. Skatteministeren kan i den forbindelse træffe bestemmelse om, at forrentning af de efter 1. pkt. opkrævede beløb kan ske efter andre regler end de i § 63 fastsatte.«

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996 foretages følgende ændring

1. Efter § 61 indsættes

»§ 61 A. I det omfang grundbeløbet på 10.000 kr. i henhold til § 61, stk. 3, ikke er udnyttet fuldt ud til dækning af restskat, kan der i den resterende del af beløbet, efter skatteministerens nærmere bestemmelse, ske overførsel af forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår til opkrævning efter reglerne i § 61, stk. 3. Skatteministeren kan i den forbindelse træffe bestemmelse om, at forrentning af de efter 1 pkt. opkrævede beløb kan ske efter andre regler end de i § 63 fastsatte.«

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændring

1. Efter § 61 indsættes

»§ 61 A. I det omfang grundbeløbet på 10.000 kr. i henhold til § 61, stk. 3, ikke er udnyttet fuldt ud til dækning af restskat, kan der i den resterende del af beløbet efter skatteministerens nærmere bestemmelse ske overførsel af forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår til opkrævning efter reglerne i § 61, stk. 3. Skatteministeren kan i den forbindelse træffe bestemmelse om, at forrentning af de efter 1. pkt. opkrævede beløb kan ske efter andre regler end de i § 63 fastsatte.«

§ 4

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr.113 af 27. februar 1996, foretages følgende ændring

1. § 37, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt efter § 80, og ekspeditionsafgift efter § 81 kan inddrives ved udpantning. Inddrivelse kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.«

§ 4

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr.113 af 27. februar 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 37 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt efter § 80, og ekspeditionsafgift efter § 81 kan inddrives efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

2. § 37, stk. 4, der bliver stk. 5 , affattes således

»Stk. 5. Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt efter § 80, og ekspeditionsafgift efter § 81 kan inddrives ved udpantning. Inddrivelse kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.«

§ 4

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr.113 af 27. februar 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 37 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt efter § 80, og ekspeditionsafgift efter § 81 kan inddrives efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. »

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

2. § 37, stk. 4, der bliver stk. 5 , affattes således

»Stk. 5. Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt efter § 80, og ekspeditionsafgift efter § 81 kan inddrives ved udpantning. Inddrivelse kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.«

§ 4

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr.113 af 27. februar 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 37 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt efter § 80, og ekspeditionsafgift efter § 81 kan inddrives efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

2. § 37, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt efter § 80, og ekspeditionsafgift efter § 81 kan inddrives ved udpantning. Inddrivelse kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.«

§ 5

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 6. februar 1996, foretages følgende ændring

1. I § 59, stk. 3, indsættes efter »afgiftsforhøjelser«: », bøder, der afgøres administrativt,», og som 2. pkt. indsættes

»Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved udpantning.«

§ 5

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 6. februar 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 59, stk. 3, indsættes efter »afgiftsforhøjelser«: », bøder, der afgøres administrativt,» og som 2. pkt. indsættes

»Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved udpantning.«.

§ 5

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 6. februar 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 59, stk. 3, indsættes efter »afgiftsforhøjelser«: », bøder, der afgøres administrativt,» og som 2. pkt. indsættes

»Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved udpantning.«.

§ 5

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 6. februar 1996, foretages følgende ændring

1. I § 59, stk. 3, indsættes efter »afgiftsforhøjelser«: », bøder, der afgøres administrativt,», og som 2. pkt. indsættes

»Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved udpantning.«

§ 6

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli 1994, som ændret senest ved lov nr. 423 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring

1. I § 13 a indsættes efter »afgiftsforhøjelser«: », bøder, der afgøres administrativt,», og som 2. pkt. indsættes

»Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved udpantning.«

§ 6

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli 1994, som ændret senest ved lov nr. 423 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 13 a indsættes efter »afgiftsforhøjelser«: », bøder, der afgøres administrativt« og som 2. pkt. indsættes

»Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved udpantning.«

§ 6

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli 1994, som ændret senest ved lov nr. 423 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 13 a indsættes efter »afgiftsforhøjelser«: », bøder, der afgøres administrativt« og som 2. pkt. indsættes

»Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved udpantning.«

§ 6

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli 1994, som ændret senest ved lov nr. 423 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring

1. I § 13 a indsættes efter »afgiftsforhøjelser«: », bøder, der afgøres administrativt,», og som 2. pkt. indsættes

»Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved udpantning.«

§ 7

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret senest ved lov nr. 489 af 12. juni 1996, foretages følgende ændring

1. Efter § 31 a indsættes

»§ 31 b. Ubetalte afgifts- og rentebeløb, bøder, der afgøres administrativt, samt gebyrer kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse. Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved udpantning.«

Ikrafttræden m.v.

§ 7

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret senest ved lov nr. 489 af 12. juni 1996, foretages følgende ændring

1. Efter § 31 a indsættes

»§ 31 b. Ubetalte afgifts- og rentebeløb, bøder, der afgøres administrativt, samt gebyrer kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse. Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved udpantning.«.

Ikrafttræden m.v.

§ 7

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret senest ved lov nr. 489 af 12. juni 1996, foretages følgende ændring

1. Efter § 31 a indsættes

»§ 31 b. Ubetalte afgifts- og rentebeløb, bøder, der afgøres administrativt, samt gebyrer kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse. Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved udpantning.«.

Efter 2. behandling den 17. december 1996

Erhvervsministeriet

§ 7

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret senest ved lov nr. 489 af 12. juni 1996, foretages følgende ændring

1. Efter § 31 a indsættes

»§ 31 b. Ubetalte afgifts- og rentebeløb, bøder, der afgøres administrativt, samt gebyrer kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse. Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved udpantning.«

Ikrafttræden m.v.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Reglerne om udpantning og lønindeholdelse efter §§ 1 og 4-7 finder også anvendelse på fordringer, der er forfaldne før lovens ikrafttræden.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Reglerne om udpantning og lønindeholdelse efter §§ 1 og 4-7 finder også anvendelse på fordringer, der er forfaldne før lovens ikrafttræden.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Reglerne om udpantning og lønindeholdelse efter §§ 1 og 4-7 finder også anvendelse på fordringer, der er forfaldne før lovens ikrafttræden.

§ 9

Lovens § 2 gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne eller i Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

Erhvervsministeriet

§ 9

Stk. 2. Lovens § 2 gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne eller i Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Som led i regeringens forhandlinger med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi i 1997 blev det blandt andet aftalt, at regeringen skulle undersøge mulighederne for at effektivisere det offentliges restanceinddrivelse yderligere, herunder fx ved en nedsættelse af beløbsgrænsen for videregivelse af oplysninger om skyldnere med gæld til det offentlige til private kreditoplysningsbureauer.

Lovforslaget, som i øvrigt indgår i regeringens stemmeaftale med SF om finansloven for 1997, er således en udmøntning af kommuneaftalen på dette punkt.

I de senere år er der gennemført en række initiativer med henblik på at nedbringe gælden til det offentlige, som i begyndelsen af 1990'erne steg markant. Senest blev adgangen til indberetning af skyldnere til et privat kreditoplysningsbureau indført ved lov nr. 1093 af 21. december 1994. Ved samme lejlighed blev skyldneres adgang til at deltage i offentlige udbudsforretninger begrænset ligesom kreditbegrænsningsreglerne i afgiftslovgivningen blev skærpet.

I perioden 1991 til 1994 har de samlede restancer til det offentlige udviklet sig således

Mia. kr. --------------------------------------------------------------------- Ultimo 1991 1992 1993 1994 --------------------------------------------------------------------- Restancer ialt .............. 34,0 42,2 44,6 44,3 - heraf uerholdelige 1) ..... 6,3 7,5 8,6 8,7 ---------------------------------------------------------------------

1) Restancer, der ikke er forældede, men som dog må bedømmes som uinddrivelige (afgangsførte).

Kilde: Rapport af december 1995 fra Kommunernes Landsforening. Restancerne til det offentlige ultimo 1995 foreligger ikke opgjort, men som det fremgår, er den samlede gæld i de seneste år stagnerende med en svag nedadgående tendens, hvilket må tilskrives de initiativer, der er gennemført, og den almindelige økonomiske udvikling i samfundet.

Dette lovforslag indeholder følgende elementer

- Justering af beløbsgrænsen for indberetning af skyldnere til private kreditoplysningsbureauer.

- Indregning af skatterestancer i den skattemæssige forskudsregistrering inden for den gældende beløbsgrænse.

- Adgang til udpantning og indeholdelse i løn på enkelte områder, hvor der har vist sig at være behov herfor.

Indberetning til kreditoplysningsbureauer

Indledning

Det foreslås, at beløbsgrænsen i § 20 b, stk. 1, nr. 2, i lov om offentlige myndigheders registre om indberetning til et privat kreditoplysningsbureau af oplysninger om gæld til det offentlige nedsættes fra 25.000 kr. til 5.000 kr.

Det offentliges mulighed for at indberette en skyldner til et kreditoplysningsbureau må antages at have stor præventiv effekt, idet de fleste skyldnere normalt må antages at foretrække frivilligt at nedbringe deres gæld eller indgå en betalingsordning frem for at blive registreret i et kreditoplysningsbureau.

Lovforslaget tilsigter på den baggrund at udvide kredsen af de skyldnere, som det offentlige kan indberette til et privat kreditoplysningsbureau, idet langt flere udestående fordringer vil blive omfattet af indberetningsadgangen, når beløbsgrænsen nedsættes til 5.000 kr. Derved sker der en yderligere effektivisering af det offentliges restanceinddrivelse.

Gældende regler

Ved en ændring af lov om offentlige myndigheders registre i 1994 blev der åbnet adgang for offentlige myndigheder til at indberette oplysninger om gæld til det offentlige til private kreditoplysningsbureauer.

Efter lovens § 20 b, stk. 1, kan indberetning ske, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller hvis gælden er forfalden og overstiger 25.000 kr., og gælden ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.

For så vidt angår indberetning af oplysninger om gæld over 25.000 kr. er det efter § 20 b, stk. 2, endvidere en betingelse, enten at gælden kan inddrives ved udpantning, og der er fremsendt 2 rykkere til skyldneren, eller at der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet, eller at kravet er fastslået ved endelig dom, eller at der foreligger en skriftlig skylderkendelse af den forfaldne gæld. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til § 20 b, at det ikke er muligt at kumulere en række mindre, selvstændige krav med henblik på at opfylde beløbsgrænsen på 25.000 kr. (lovforslag nr. L 64 i folketingsåret 199495). Er der tale om manglende betaling for en løbende ydelse, som fx daginstitutionsbetaling, kan de enkelte restancer dog lægges sammen, også selv om de vedrører forskellige børn og perioder. På tilsvarende måde kan skatte- og afgiftskrav ses under et i det omfang, der er tale om samme inddrivelsesmyndighed.

Skyldneren skal efter § 20 c skriftligt underrettes om den påtænkte videregivelse mindst 4 uger før, indberetningen foretages. Meddelelsen om den påtænkte indberetning skal bl.a. indeholde oplysninger om, at indberetningen ikke vil ske, hvis gælden betales, eller der indrømmes henstand eller indgås og overholdes en aftale om afdragsvis betaling.

Samtlige 31 told og skatteregioner og 239 af landets kommuner har allerede indgået en aftale med et kreditoplysningsbureau om at indberette oplysninger om gæld til det offentlige (september 1996).

På nuværende tidspunkt er ca. 1.000 skyldnere registreret hos RKI Kredit Information, som Finansministeriet har indgået aftale med på det offentliges vegne. Et betydeligt antal skyldnere har imidlertid etableret frivillige afviklingsordninger med den pågældende inddrivelsesmyndighed.

Nedsættelse af beløbsgrænsen til 5.000 kr.

Beløbsgrænsen på 25.000 kr. har været udsat for en del kritik særlig fra kommunal side. Inddrivelsesmyndighederne har ikke adgang til at sammenlægge forskellige fordringstyper, hvorfor en skyldner godt kan have en gæld til det offentlige, der samlet overstiger beløbsgrænsen, men alligevel ikke opfylder betingelserne for videregivelse. Endvidere ligger et stort antal personskatterestancer under beløbsgrænsen, og det skønnes her, at det ville være muligt at etablere mange frivillige afviklingsordninger for disse restancer, hvis muligheden for indberetning til et kreditoplysningsbureau var til stede. En nedsættelse af beløbsgrænsen i lov om offentlige myndigheders registre til 5.000 kr. vil indebære, at det offentliges mulighed for at indberette en skyldner til et kreditoplysningsbureau udvides betragteligt. En nedsættelse af beløbsgrænsen til 5.000 kr. må på den baggrund forventes at få en positiv betydning for det offentliges muligheder for at få udestående fordringer betalt.

Indregning af skatterestancer i forskudsregistreringen

Det foreslås, at der gives skatteministeren bemyndigelse til at iværksætte indregning af ældre skatterestancer i forskudsregistreringen, i det omfang maksimumsbeløbet for indregning af restskatter ikke allerede er udnyttet fuldt ud til dækning af restskat.

Formålet er at lette opkrævningen af skatterestancer, dels for borgerne ved at opkrævningen i videst muligt omfang sker ved automatisk indregning i forskudsregistreringen, således at særskilte opkrævninger og eventuel lønindeholdelse undgås, dels for skattemyndighederne og de indeholdelsespligtige, der slipper for administrationen af de mange mindre restancer.

Bemyndigelsen vil først blive udnyttet, når man har afklaret visse tekniske og praktiske spørgsmål, der relaterer sig til en sådan udvidet indregning. Det kan tidligst blive ved forskudsregistreringen for 1998. Inden da skal der bl.a. tages stilling til spørgsmålet om den indbyrdes prioritetsstilling mellem de krav, der opkræves som forskudsskat eller sammen med forskudskatten, og om hvornår en således indregnet restance skal anses for betalt.

En mulighed for indregning af skatterestancer i forskudsregistreringen vil berøre ikke blot skatteområdet, men også inddrivelsen af alle andre offentlige restancer. De fleste restancetyper er i dag forsynet med adgang til lønindeholdelse, og da skatterestancer har fortrinsret frem for andre restancetyper i relation til lønindeholdelse, vil også muligheden for at inddrive alle andre restancer ved lønindeholdelse forbedres, såfremt en række skatterestancer i stedet indregnes i forskudsskatten.

Udpantning

Ifølge lovforslaget indføres adgang til udpantning for enkelte fordringstyper, som ikke i dag kan inddrives ved foretagelse af udlæg uden forudgående dom, forlig eller andet eksekutionsgrundlag. De offentlige fordringer, som tillægges udpantningsret, er kendetegnede af, at der er tale om krav, hvis størrelse, grundlag og eksistens umiddelbart kan fastslås, og som det ville være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger og ressourcer først at skulle undergive en almindelig retssag ved domstolene. Hertil kommer, at skyldnerne altid har mulighed for at få behandlet eventuelle indsigelser mod kravet af de administrative myndigheder og benytte sig af den sædvanlige klageadgang.

Lønindeholdelse

Lønindeholdelse har vist sig at være et effektivt inddrivelsesmiddel ikke blot som følge af udstedte pålæg om indeholdelse i løn over for den pågældendes arbejdsgiver, men lige så vel fordi tilstedeværelsen af dette inddrivelsesmiddel tilskynder mange skyldnere til at indgå frivillige aftaler om afvikling af deres gæld. Det er endvidere erfaringen, at lønindeholdelsesmuligheden tilskynder mange tidligere erhvervsdrivende til at søge deres økonomiske forhold saneret gennem en gældssanering ved skifteretten efter konkurslovens regler. Herved opnås det, at den del af skyldnerens gæld, som denne reelt er i stand til at betale, også bliver betalt.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Det skønnes, at forslaget om nedsættelse af beløbsgrænsen for indberetning af skyldnere til et kreditoplysningsbureau vil indebære et vist merarbejde for Registertilsynet, først og fremmest i form af en stigning i antallet af klagesager. Merudgifterne ved lovforslaget vil blive afholdt inden for Justitsministeriets eksisterende bevillingsmæssige rammer.

Forslaget om indregning af skatterestancer i forskudsregistreringen skønnes at ville medføre engangsudgifter for Told a Skat på 5,5 mio. kr. i 1997 hovedsagelig til EDB-udvikling. Dertil kommer årlige driftsudgifter på 100.000 kr. fra 1998.

Udgiftsskønnet omfatter alene restancer vedrørende restskat, B-skat og eventuelle rater af arbejdsmarkedsbidrag, og forudsætter, at endelig bekendtgørelse foreligger senest 1. april 1997, hvis ordningen skal træde i kraft 1. januar 1998.

Lovforslaget skønnes at medføre et provenu i form af indbetalte restancer på 100 mill. kr.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Forslaget om indregning af skatterestancer i forskudsregistreringen vil som, nævnt under lovforslagets almindelige bemærkninger forbedre muligheden for at inddrive andre offentlige restancer ved indeholdelse i løn. Derudover vil indregningsmuligheden i en række tilfælde træde stedet for pålæg om lønindeholdelsese, hvorfor det må påregnes at antallet at årlige pålæg om lønindeholdelse vil falde tilsvarende. Lovforslaget har i øvrigt ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger har til formål at sikre et ensartet og højt beskyttelsesniveau i hele EU med henblik på at sikre den fri udveksling af personoplysninger i det indre marked. Direktivet skal være gennemført i dansk ret senest den 24. oktober 1998.

Der er ikke bestemmelser i direktivet, der er til hinder for den foreslåede ændring af lov om offentlige myndigheders registre.

Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den efterfølgende, finansielle administration af garantier for lån i kreditinstitutter, som ydes af VækstFonden til investeringer i væsentlige kapacitetsudvidelser i mindre virksomheder, varetages af Hypotekbanken, ligesom VækstFonden kan inddrive af udbetalte garantibeløb gennem Hypotekbanken jf. § 16, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 561 af 30. juni 1995 om VækstFondens virke. Endnu er ingen af disse garantier, som er forholdsvis nye, blevet misligholdt, men det foreslås alligevel, at der på forhånd tilvejebringes hjemmel til i givet fald at inddrive sådanne krav ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v.

Ved etablering af en garanti kræves det typisk, at indehaverne af en virksomhed, der drives i selskabsform, kautionerer personligt for gælden. Det foreslås derfor videre, at udpantnings og lønindeholdelsesadgangen udstrækkes til også at omfatte kautionisterne.

I lighed med, hvad der er gældende for alle andre lovbestemmelser om lønindeholdelse, foreslås det også her, at overtrædelse af reglerne skal kunne straffes med bøde.

Til § 2

Efter § 20 b, stk. 1, nr. 2, i lov om offentlige myndigheders registre er det en betingelse for indberetning af en skyldner til et kreditoplysningsbureau, at en udestående fordring til det offentlige overstiger 25.000 kr. Denne beløbsgrænse foreslås ændret til 5.000 kr.

Til § 3

Efter de gældende regler i kildeskattelovens § 61, stk. 3, overføres den del af restskatten, der ikke overstiger et grundbeløb på p.t. 12.800 kr. til indregning i forskudsskatten for det efterfølgende år. Restskatten bliver herefter inddækket automatisk ved, at der løbende indeholdes et større skattebeløb end ellers. Dette er både for skatteydere og skattemyndigheder en enkel og praktisk måde at afvikle restskatter på, og ordningen synes at fungere tilfredsstillende for både skatteydere og myndigheder.

Med det aktuelle forslag er det tanken at udvide denne ordning til også at omfatte ældre restskatter i det omfang, der er plads til det indenfor den eksisterende beløbsgrænse på 12.800 kr. Der ændres således ikke på, hvor meget der maksimalt kan indregnes af restskat fra tidligere år, men der lukkes op for, at den smidige ordning kan anvendes i alle tilfælde, hvor der på forskudsregistreringstidspunktet er gammel skattegæld.

I forbindelse med udnyttelse af bemyndigelsen til at indregne ældre skatterestancer i forskudsregistreringen, vil der skulle tages stilling til spørgsmålet om, hvordan der skal beregnes renter af disse restancer.

Ifølge de eksisterende regler i kildeskattelovens § 63 skal der betales renter af skatterestancer med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renterne opgøres en gang om året og opkræves sammen med restskatten for de pågældende år.

For at kunne beregne, hvor meget der er påløbet i renter indtil betalingen af en indregnet skatterestance finder sted, må man kende indbetalingsdatoen, og denne kendes ikke umiddelbart ved automatisk indregning af restancer i forskudsskatten.

Problemstillingen er principielt den samme i forbindelse med indregning af restskat i forskudsskatten, men her har man løst rentespørgsmålet ved fastsættelse af et tillæg på 8 pct. af beløbet (restskatten). Procenttillægget erstatter de sædvanlige morarenter, og udgør den samlede forrentning af restskattebeløbet, når det »betales« ved automatisk indregning. Ved fastsættelsen af tillægget er det lagt til grund, at restskatten er indbetalt jævnt over året, dvs. i 12 ens rater.

Tilsvarende vil der ved indregning af de ældre skatterestancer i forskudsskatten skulle fastsættes regler om forrentning, fx i form af et fast procenttillæg eller en forudbestemt indbetalingsdato, således at forrentningen af de indregnede beløb kommer til at svare nogenlunde til de morarenter, jf. kildeskattelovens § 63, stk. 1, der ellers pålægges ubetalte skattebeløb.

Det er således af hensyn til fastsættelse af de særlige forrentningsregler, at § 61 A, stk. 1, 2. pkt. er medtaget.

Til § 4

Med den foreslåede lovændring præciseres det, at de omhandlede afgiftstyper, herunder også administrative bøder, kan inddrives efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter, og der indføres adgang til lønindeholdelse og udpantning også for administrative bøder.

Tilsvarende ændringer er tidligere foretaget i skattekontrolloven og kildeskatteloven.

Til §§ 5-7

Lovændringen indebærer, at administrative bøder for overtrædelse af bestemmelserne i momsloven, lov om afgift af lønsum m.v. og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer, skal kunne inddrives ved udpantning og indeholdelse i løn m.v..

Det foreslås videre, at ubetalte afgifts- og rentebeløb samt gebyrer efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer ligeledes skal kunne inddrives ved indeholdelse i løn m.v.

Til § 8

Det foreslås, at lovændringerne træder i kraft den 1. januar 1997.

Til § 9

Det foreslås, at § 9 om lovens § 2's gyldighed på Færøerne og i Grønland affattes i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i § 12 i lov nr. 1093 af 21. december 1994 om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændring af visse andre love (Effektivisering af inddrivelsen af restancer til det offentlige). Ændringer i lov om offentlige myndigheders registre kan herefter kun sættes i kraft for rigsmyndighederne på Færøerne og i Grønland ved kongelig anordning.

Skriftlig fremsættelse

Finansministeren (Mogens Lykketoft)

Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte

Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om inddrivelse af gæld til det offentlige. (Effektivisering af det offentliges restanceinddrivelse).

(Lovforslag nr. L 110).

Lovforslaget indgår som led i regeringens stemmeaftale med SF om finansloven for 1997 og udspringer af forhandlingerne med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi i 1997, hvor det blandt andet blev aftalt, at regeringen skulle undersøge mulighederne for at effektivisere det offentliges restanceinddrivelse yderligere, fx ved en nedsættelse af beløbsgrænsen for videregivelse af oplysninger om skyldnere med gæld til det offentlige til private kreditoplysningsbureauer.

I de senere år er der gennemført en række initiativer med henblik på at nedbringe gælden til det offentlige, som i begyndelsen af 1990'erne steg markant. Senest blev adgangen til indberetning af skyldnere til et privat kreditoplysningsbureau indført ved lov nr. 1093 af 21. december 1994. Ved samme lejlighed blev skyldneres adgang til at deltage i offentlige udbudsforretninger begrænset ligesom kreditbegrænsningsreglerne i afgiftslovgivningen blev skærpet.

Som resultat af disse bestræbelser sammenholdt med den almindelige økonomiske udvikling er de samlede restancer til det offentlige nu begyndt at stagnere med en svag nedadgående tendens, men der er fortsat behov for nye initiativer, der kan sikre denne udvikling.

Lovforslaget indeholder følgende initiativer

1. Nedsættelse af beløbsgrænsen for indberetning af skyldnere til private kreditoplysningsbureauer til 5.000 kr. Den hidtidige beløbsgrænse på 25.000 kr. har vist sig at være for høj i mange sammenhænge, ikke mindst fordi inddrivelsesmyndighederne ikke har adgang til at sammenlægge flere forskelige fordringstyper.

2. Indregning af skatterestancer i den skattemæssige forskudsregistrering.

3. Adgang til udpantning og lønindeholdelse for administrative bøder efter told- og afgiftslovgivningen samt for gæld, der hidrører fra misligholdte garantier, ydet af VækstFonden til erhvervsformål.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige og hurtige behandling.

§ 9

Lovens § 2 gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne eller i Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

§ 12. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som formand eller medlem af bestyrelsen

1) undlader at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter loven,

2) giver urigtige eller vildledende oplysninger til Rigsrevisionen, erhvervsministeren eller andre offentlige myndigheder om forhold, der vedrører fonden,

3) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for fonden.

Stk. 2. Formanden, bestyrelsesmedlemmerne og ansatte i fonden er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

Justitsministeriet

§ 13 a. Ubetalte afgifts og rentebeløb, afgiftsforhøjelser samt gebyrer kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for indrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

§ 20 b. Oplysninger om gæld til det offentlige kan videregives til et kreditoplysningsbureau, hvis

1) - - -

2) gælden er forfalden og overstiger 25.000 kr. og gælden ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.

Stk. 2. - - -

Skatteministeriet

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Erhvervsministeriet

§ 37. Betales skyldig told eller merværdiafgift efter § 30, bidrag efter § 30, stk. 4, told efter § 33, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, eller ekspeditionsafgift efter § 81 ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. dag efter afregningsperiodens udløb.

Stk. 2. Rentebeløb efter stk. 1 fastsættes altid til mindst 50 kr.

Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af told og afgifter.

Stk. 4. Ikke-betalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, og ekspeditionsafgift efter § 81 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

§ 59. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Ubetalte afgifts- og rentebeløb, afgiftsforhøjelser samt gebyrer kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 4. - - -

Stk. 5. - - -

Erhvervsministeriet

Ingen

Nr LSF 110

Forslag til Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om inddrivelse af gæld til det offentlige (Effektivisering af det offentliges restanceinddrivelse)

Fremsat af finansministeren (Mogens Lykketoft)

den 5. december 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 20. december 1996

Lov nr. 1204 af 27/12/1996