1996 LSF 92 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE OG KONKURSLOVEN (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF DØDSBOSKIFTELOVEN OG DØDSBOSKATTELOVEN M.V.)

§ 1

I lov om afgift af affald og råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 13. juli 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 17, stk. 1, ændres »samtidig med indsendelse af den i § 16 nævnte angivelse« til: »den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden«.

2. I § 19 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 16, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.«

3. I § 20, stk. 2, ændres »§ 19« til: »§ 19, stk. 1,».

4. I § 33, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 16, stk. 1 og 2,»: »§ 19, stk. 2,».

§ 1

I lov om afgift af affald og råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 13. juli 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 17, stk. 1, ændres »samtidig med indsendelse af den i § 16 nævnte angivelse« til: »den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden«.

2. I § 19 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 16, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.«.

3. I § 20, stk. 2, ændres »§ 19« til: »§ 19, stk. 1,».

4. I § 33, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 16, stk. 1 og 2,»: »§ 19, stk. 2,».

§ 1

I lov om afgift af affald og råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 13. juli 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 17, stk. 1, ændres »samtidig med indsendelse af den i § 16 nævnte angivelse« til: »den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden«.

§ 1. - - -

Stk. 4. Stk. 1 og 2 anvendes ikke, når forhåndsbesked kan indhentes efter kildeskattelovens § 33 A, stk. 4.

§ 1. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler

- - -

5. dødsboer, der skiftes her i landet.

- - -

2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »udlandet,»: »jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3,».

§ 1

I lov om afgift af affald og råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 13. juli 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 17, stk. 1, ændres »samtidig med indsendelse af den i § 16 nævnte angivelse« til: »den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden«.

2. I § 19 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 16, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.«

3. I § 20, stk. 2, ændres »§ 19« til: »§ 19, stk. 1,».

4. I § 33, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 16, stk. 1 og 2,»: »§ 19, stk. 2,».

§ 2

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, foretages følgende ændring

1. § 29 R, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse i det omfang forskudsafskrivningerne overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr. 1, eller § 45, stk. 1, nr. 1, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2, nr. 1.«

§ 2. Den kommunale skattemyndighed foretager

- - -

2) Godkendelse af opgørelse efter kildeskattelovens § 14, stk. 3, værdiansættelse af aktiver og passiver, beregning af passivposter og bindende forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A i dødsboer.

- - -

2. § 23, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.«.

3. § 23, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

§ 2. Anvendelse af lovens regler er betinget af, at

a) ejeren er undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1,

- - -

§ 2

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, foretages følgende ændring

1. § 29 R, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse i det omfang forskudsafskrivningerne overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr. 1, eller § 45, stk. 1, nr. 1, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2, nr. 1.«

§ 2

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 2. december 1993, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændring

1. § 29 R, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse i det omfang forskudsafskrivningerne overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr. 1, eller § 45, stk. 1, nr. 1, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2, nr. 1.«.

§ 2

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 2. december 1993, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændring

1. § 29 R, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse i det omfang forskudsafskrivningerne overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr. 1, eller § 45, stk. 1, nr. 1, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2, nr. 1.«.

§ 2 d. - - -

Stk. 3. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer i fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at investeringsforeningen er omfattet af direktiv 85/611/EØF og det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.

- - -

§ 2. Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Henlæggelse til investeringsfond kan ikke foretages af dødsboer.

Stk. 3. Henlæggelse til investeringsfond kan heller ikke foretages af vekselerere, bankierer og finansierings- og investeringsvirksomheder.

4. I § 4, stk. 3, ændres 2 steder »stk. 3« til: »stk. 2«.

§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer

- - -

3. § 3, stk. 1, nr. 3, ophæves.

§ 2. - - -

Stk. 3. Ansættelsen af skattepligtige efter kulbrinteskatteloven, der ikke tillige er omfattet af reglerne i kildeskattelovens §§ 1 eller 2, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller § 1 i lov om beskatning af fonde og visse foreninger om skattepligt, foretages af ligningsrådet.

§ 2. - - -

Stk. 3. For tilskud, der er erhvervet i indkomståret 1992 eller tidligere, finder de hidtil gældende regler i ligningslovens § 27 B, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, fortsat anvendelse.

Stk. 4. De hidtil gældende regler i ligningslovens § 27 B, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, finder ligeledes anvendelse for tilskud, der i indkomståret 1992 eller tidligere er ydet i henhold til forordning nr. 4028/86, som ændret ved forordning nr. 3944/90, eller i henhold til forordning nr. 4042/89, forordning nr. 867/90, lov nr. 590 af 12. december 1984, lov nr. 222 af 22. april 1987 eller lov nr. 89 af 23. februar 1991. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder dog ikke for tilskud til forsøgsfiskeri og forlægning af fiskeriet (fjernfiskeri).

3. I § 2 indsættes som stk. 5 og 6

» Stk. 5. Omfattes dødsboet efter en tilskudsmodtager, der er død i tidsrummet fra og med den 1. januar 1997 og indtil udløbet af afdødes indkomstår 2001, af dødsboskattelovens afsnit II, og er dødsboet ikke fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, skal tilskudsbeløb, som i henhold til § 27 B, stk. 2, i de hidtil gældende regler i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, ikke var medregnet til afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, medregnes i dødsboets skattepligtige indkomst. Er dødsboet fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, skal tilskudsbeløb, som i henhold til § 27 B, stk. 2, i de i 1. pkt. nævnte hidtil gældende regler ikke var medregnet til afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, medregnes i afdødes skattepligtige indkomst efter dødsboskattelovens § 8.

Stk. 6. Overtages dødsboet efter en tilskudsmodtager, der er død i tidsrummet fra og med den 1. januar 1997 og indtil udløbet af afdødes indkomstår 2001, af dennes efterlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., indtræder den efterlevende ægtefælle i tilskudsmodtagerens stilling ved anvendelsen af § 27 B, stk. 1-5, i de hidtil gældende regler i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991. Hvis tilskudsmodtagerens virksomhed udloddes til andre end den efterlevende ægtefælle, skal tilskudsbeløb, som i henhold til § 27 B, stk. 2, i de i 1. pkt. nævnte hidtil gældende regler ikke var medregnet til afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, dog fuldt ud medregnes til afdødes skattepligtige indkomst i dødsåret.«.

§ 2. Selvangivelsespligten omfatter ikke

- - -

2) Personer og dødsboer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, f, i eller j, sidstnævnte under forudsætning af, at den pågældende alene beskattes efter kildeskattelovens § 48 C.

- - -

2. § 4, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

3. I § 4, stk. 2, udgår efter »personer«: »bortset fra dødsboer«.

Kapitel 3 A

Insolvente dødsboer

»§ 13 A. Dødsboer, for hvilke skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, jf. lov om skifte af dødsboer § 69, stk. 1, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.

Kapitel 3 A

Insolvente dødsboer

» § 13 A. Dødsboer, for hvilke skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, jf. lov om skifte af dødsboer § 69, stk. 1, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.

§ 3

I lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove. (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.) foretages følgende ændring

1. I § 14, stk. 3, ændres »§ 33, stk. 1, i kildeskatteloven« til: »§ 36, stk. 1, i dødsboskatteloven«.

§ 3

I lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.) foretages følgende ændring

1. I § 14, stk. 3, ændres »§ 33, stk. 1, i kildeskatteloven« til: »§ 36, stk. 1, i dødsboskatteloven«.

§ 3

I lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.) foretages følgende ændring

1. I § 14, stk. 3, ændres »§ 33, stk. 1, i kildeskatteloven« til: »§ 36, stk. 1, i dødsboskatteloven«.

§ 3. Undtaget fra skattepligten er

- - -

3) Dødsboer efter de under 1) og 2) nævnte personer.

- - -

4. § 11 affattes således

»§ 11. Afgår en her i landet skattepligtig person ved døden, ophører personens skattepligt efter denne lov. For beskatningen i forbindelse med dødsfaldet gælder dødsboskatteloven.«.

§ 3. - - -

Stk. 2. Skattepligtige i henhold til denne lov, der ikke tillige er omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller § 1 i fondsbeskatningsloven, om skattepligt, kan kun fratrække udgifter i det omfang, de vedrører indtægter, der er omfattet af § 1. Er den skattepligtige tillige skattepligtig efter kildeskatteloven, selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven medregnes indkomsten opgjort efter denne lov ved opgørelsen af den skattepligtiges samlede indkomst, jf. dog §§ 4, 12 og 21.

Stk. 3. I øvrigt finder reglerne om skattepligt i kildeskatteloven, selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven, herunder reglerne om undtagelse fra skattepligt i kildeskattelovens § 3 og selskabsskattelovens § 3, tilsvarende anvendelse. Reglerne om undtagelse fra skattepligt i selskabsskattelovens § 3 finder dog ikke anvendelse for så vidt angår indtægt som nævnt i § 4.

3. I § 21, stk. 6, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 eller 2«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3,».

§ 3. Personer og dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, skal medregne gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

- - -

2. I § 5, stk. 8, 3. pkt., ændres »udlægstidspunktet« til: »udlodningstidspunktet«.

§ 3

I lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove. (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.) foretages følgende ændring

1. I § 14, stk. 3, ændres »§ 33, stk. 1, i kildeskatteloven« til: »§ 36, stk. 1, i dødsboskatteloven«.

§ 4

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2 d, stk. 3, og § 4, stk. 2, indsættes efter »kildeskattelovens § 1«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,».

2. I § 4, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »fondsbeskatningsloven«: », jf. dog dødsboskattelovens § 36, stk. 3«.

3. § 4, stk. 6, 2. pkt., § 10, § 13 a, stk. 5, sidste pkt., og § 13 c ophæves.

4. I § 6, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 og 2«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3,».

5. § 7 a, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Overdrages eller udloddes aktierne med skattemæssig succession, jf. § 11 og dødsboskattelovens § 36, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.«

6. § 13 a, stk. 4, 4. pkt., affattes således

»Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ligeledes for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling.«

7. § 13 a, stk. 6, 1. pkt., affattes således

»Ved efterfølgende afståelse af aktier kan den skattepligtige vælge for disse aktier at opgøre fortjenesten eller tabet på grundlag af afståelsessummen, henholdsvis handelsværdien, og besiddelsestiden på dette tidspunkt.«

§ 4. Fysiske personer skal selvangive senest den 1. maj i året efter indkomstårets udløb. Selvangivelsesfristen for bogførings- eller regnskabspligtige samt hermed samlevende ægtefæller er dog først den 1. juli. Tilsvarende frister gælder for dødsboer.

Stk. 2. Juridiske personer bortset fra dødsboer skal selvangive senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Udløber indkomståret i perioden 1. januar til 31. marts, skal der selvangives senest den 1. juli samme år.

- - -

4. Efter § 6 A indsættes

» § 6 B. Skifteretten, bobestyreren, privat skiftende arvinger eller en efterlevende ægtefælle skal efter anmodning give skattemyndighederne enhver oplysning af betydning for undersøgelsen af, om afdøde har været skatteansat korrekt og om den skifteretlige behandling af afdødes bo, jf. om frister § 87, stk. 3, i dødsboskatteloven.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at skifteretterne i et af ministeren angivet omfang skal foretage indberetning om dødsboer til skattemyndighederne.«.

5. I § 8 P, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 5, stk. 9« til: »§ 5, stk. 8«.

§ 4

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2 d, stk. 3, og § 4, stk. 2, indsættes efter »kildeskattelovens § 1«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,».

2. I § 4, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »fondsbeskatningsloven«: », jf. dog dødsboskattelovens § 36, stk. 3«.

3. § 4, stk. 6, 2. pkt., § 10, § 13 a, stk. 5, sidste pkt., og § 13 c ophæves.

4. I § 6, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 og 2«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3,».

5. § 7 a, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Overdrages eller udloddes aktierne med skattemæssig succession, jf. § 11 og dødsboskattelovens § 36, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.«

6. § 13 a, stk. 4, 4. pkt., affattes således

»Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ligeledes for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling.«

7. § 13 a, stk. 6, 1. pkt., affattes således

»Ved efterfølgende afståelse af aktier kan den skattepligtige vælge for disse aktier at opgøre fortjenesten eller tabet på grundlag af afståelsessummen, henholdsvis handelsværdien, og besiddelsestiden på dette tidspunkt.«

§ 4

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2 d, stk. 3, og § 4, stk. 2, indsættes efter »kildeskattelovens § 1«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,».

2. I § 4, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »fondsbeskatningsloven«: », jf. dog dødsboskattelovens § 36, stk. 3«.

3. § 4, stk. 6, 2. pkt., § 10, § 13 a, stk. 5, sidste pkt., og § 13 c ophæves.

4. I § 6, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 og 2«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3,».

5. § 7 a, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Overdrages eller udloddes aktierne med skattemæssig succession, jf. § 11 og dødsboskattelovens § 36, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.«.

6. § 13 a, stk. 4, 4. pkt., affattes således

»Reglerne i stk. 1-2 gælder ligeledes for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling.«.

7. § 13 a, stk. 6, 1. pkt., affattes således

»Ved efterfølgende afståelse af aktier kan den skattepligtige vælge for disse aktier at opgøre fortjenesten eller tabet på grundlag af afståelsessummen, henholdsvis handelsværdien, og besiddelsestiden på dette tidspunkt.«.

§ 4

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2 d, stk. 3, og § 4, stk. 2, indsættes efter »kildeskattelovens § 1«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,».

§ 4. - - -

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en dansk fondsbørs eller på en udenlandsk fondsbørs godkendt af Finanstilsynet i medfør af § 16, stk. 1, nr. 2 eller 3, i lov om værdipapirhandel m.v. eller anerkendt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

- - -

2. I § 4, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »fondsbeskatningsloven«: », jf. dog dødsboskattelovens § 36, stk. 3«.

3. § 4, stk. 6, 2. pkt., § 10, § 13 a, stk. 5, sidste pkt., og § 13 c ophæves.

§ 4. - - -

Stk. 6. Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven. 1. pkt. gælder dog ikke fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som den 18. november 1993 eller senere er modtaget som udlæg fra et dødsbo, der ikke beskattedes af udlægget, fordi udlægsmodtageren indtrådte i dødsboets skattemæssige stilling. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab på konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.

§ 4. - - -

Stk. 2. Stk. 1 finder desuden anvendelse, såfremt uddeling sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtager af uddelingerne er skattepligtig heraf i henhold til kildeskattelovens §§ 1 eller 2, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller i henhold til § 1, nr. 1, 2 eller 4, i denne lov. 1. pkt. finder anvendelse, selv om der er tale om gaver til en anden fond, som ikke medregnes til denne fonds skattepligtige indkomst, jf. § 3, stk. 3, medmindre der er tale om gensidige gaver mellem fondene.

- - -

§ 4. - - -

Stk. 3. Såfremt en skattepligtig både driver en erhvervsmæssig virksomhed, der berettiger til henlæggelse til investeringsfond efter § 2, stk. 1, og en virksomhed, der efter § 2, stk. 3, ikke berettiger til henlæggelse, kan der kun foretages henlæggelse på grundlag af overskuddet i førstnævnte virksomhed. Det samme gælder, hvor en del af en virksomhed ikke er berettiget til investeringsfondshenlæggelse efter § 2, stk. 3. I disse tilfælde er det en betingelse for henlæggelse til investeringsfond, at der aflægges en særskilt skattemæssig opgørelse over overskuddet i den berettigede virksomhed eller del af denne.

5. § 10, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang henlæggelsen overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr. 2, eller § 45, stk. 1, nr. 2, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2, nr. 2.«.

§ 4 A. - - -

Stk. 2. Ved et dødsbos opgørelse efter § 5, stk. 1, litra a, i statsskatteloven kan boet fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt i afdødes eller hans ægtefælles besiddelsestid. En arving, legatar eller afdødes ægtefælle, der indtræder i boets skattemæssige stilling med hensyn til ejendommen, kan ved senere salg på samme måde fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt, medens ejendommen var i afdødes, ægtefællens eller boets besiddelse. Ved beregningen efter kildeskattelovens § 33 A, stk. 1 og 2, eller § 33 D af passivposten vedrørende ejendommen skal der tages hensyn til dette fradrag. Reglen i 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en erhverver, der indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter reglerne i § 33 C i kildeskatteloven.

Stk. 3. Længstlevende ægtefælle kan ligeledes fradrage frigørelsesafgift, der er pålagt, mens ejendommen var i afdødes besiddelse, når den er overgået til længstlevende som led i dennes overtagelse af fællesboet til hensidden i uskiftet bo. Det samme gælder, når et bo udlægges til længstlevende uden skiftebehandling efter skiftelovens § 57, stk. 1.

Stk. 4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet i medfør af lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom § 8 A.

4. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 2, 5, 6, 7 og 8« til: »stk. 2, 5, 6 og 7«.

5. § 5, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

§ 4 b. - - -

Stk. 2. CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst ved beregning af skat efter §§ 6-8 a og 15.

2. § 5, nr. 4, ophæves.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 5

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9. september 1995, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 988 af 22. november 1996, foretages følgende ændring

1. I § 13 indsættes som stk. 12

»Stk. 12. Afgår en person omfattet af § 7, stk. 1 eller 3, ved døden, anses betalingen af indeholdte bidrag efter stk. 1 og betalingen af foreløbige bidrag efter § 12, som forfaldt før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Bidrag efter § 11, stk. 4 og 8, jf. stk. 3, opkræves ikke for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Er der ikke sket betaling af foreløbige bidrag efter 1. pkt., finder reglerne om hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. For krav vedrørende skyldige bidrag for indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, finder reglerne om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 87, stk. 1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse.«

§ 5

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9. september 1995, som ændret senest ved lov nr. 966 af 15. november 1996, foretages følgende ændring

1. I § 13 indsættes som stk. 12

»Stk. 12. Afgår en person omfattet af § 7, stk. 1 eller 3, ved døden, anses betalingen af indeholdte bidrag efter stk. 1 og betalingen af foreløbige bidrag efter § 12, som forfaldt før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Bidrag efter § 11, stk. 4 og 8, jf. stk. 3, opkræves ikke for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Er der ikke sket betaling af foreløbige bidrag efter 1. pkt., finder reglerne om hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. For krav vedrørende skyldige bidrag for indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, finder reglerne om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 87, stk. 1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse.«.

§ 5

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9. september 1995, som ændret senest ved lov nr. 966 af 15. november 1996, foretages følgende ændring

1. I § 13 indsættes som stk. 12

»Stk. 12. Afgår en person omfattet af § 7, stk. 1 eller 3, ved døden, anses betalingen af indeholdte bidrag efter stk. 1 og betalingen af foreløbige bidrag efter § 12, som forfaldt før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Bidrag efter § 11, stk. 4 og 8, jf. stk. 3, opkræves ikke for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Er der ikke sket betaling af foreløbige bidrag efter 1. pkt., finder reglerne om hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. For krav vedrørende skyldige bidrag for indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, finder reglerne om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 87, stk. 1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse.«.

§ 5. En længstlevende ægtefælle, der er omfattet af kildeskattelovens § 29, stk. 1-3, indtræder i afdødes skattemæssige stilling både med hensyn til opgørelsen af antal ophørte lejeforhold efter § 1, stk. 4, og til opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter denne lov.

§ 5. - - -

Stk. 8. Stk. 7, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved indfrielse, som sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo. 1. pkt. finder kun anvendelse, såfremt den afdøde ægtefælle på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom. Tidsfristerne i stk. 7, 2. pkt., for indfrielse eller opsigelse til indfrielse af gælden finder tilsvarende anvendelse, idet der ved afståelsestidspunktet eller anskaffelsestidspunktet i denne sammenhæng forstås henholdsvis udlægstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.

3. I § 6, stk. 1, indsættes 3 steder efter »kildeskattelovens §§ 1 og 2«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3,».

§ 5. Renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og b.

- - -

Stk. 8. Hvis boet eller en efterlevende ægtefælle efter en skattepligtig, der var omfattet af bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., betaler de nævnte renteudgifter m.v., kan udgifterne fradrages i det indkomstår, de betales.

- - -

6. I § 5 G, 1. pkt., § 16 C, stk. 4, § 16 H, stk. 1, og § 33 G, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens § 1«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,».

§ 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat.

§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

- - -

4) indkomstskat efter § 8

- - -

3. § 6 a, stk. 5, ophæves.

§ 5

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9. september 1995, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 988 af 22. november 1996, foretages følgende ændring

1. I § 13 indsættes som stk. 12

»Stk. 12. Afgår en person omfattet af § 7, stk. 1 eller 3, ved døden, anses betalingen af indeholdte bidrag efter stk. 1 og betalingen af foreløbige bidrag efter § 12, som forfaldt før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Bidrag efter § 11, stk. 4 og 8, jf. stk. 3, opkræves ikke for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Er der ikke sket betaling af foreløbige bidrag efter 1. pkt., finder reglerne om hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. For krav vedrørende skyldige bidrag for indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, finder reglerne om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 87, stk. 1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse.«

Kapitel 6

Dødsfald

§ 6

I lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift), jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 30. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 11 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 9, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.«

2. I § 12, stk. 2, ændres »§ 11« til: »§ 11, stk. 1 eller 2,».

3. I § 17, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 9, stk. 1 og stk. 2,»: »§ 11, stk. 3,».

§ 6

I lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift), jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 30. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 11 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 9, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.«.

2. I § 12, stk. 2, ændres »§ 11« til: »§ 11, stk. 1 eller 2,».

3. I § 17, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 9, stk. 1 og stk. 2,»: »§ 11, stk. 3,».

§ 6. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., § 2 a, § 2 c, § 2 d og § 4 omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-6. I de i §§ 2 og 4 omhandlede tilfælde tages for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 ved opgørelser efter stk. 2 og 3 ikke hensyn til børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for afståelsen.

- - -

5. § 7 a, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Overdrages eller udloddes aktierne med skattemæssig succession, jf. § 11 og dødsboskattelovens § 36, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.«.

§ 6

I lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift), jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 30. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 11 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 9, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.«.

2. I § 12, stk. 2, ændres »§ 11« til: »§ 11, stk. 1 eller 2,».

§ 6. Fortjeneste ved et dødsbos afståelse eller udlæg af en ejerlejlighed medregnes ikke ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst efter denne lov.

Stk. 2. Fortjeneste ved senere afståelse af ejerlejligheder, som er udlagt fra et dødsbo efter den 11. februar 1986 til ægtefælle, arvinger eller legatarer, medregnes ikke ved opgørelsen af udlægsmodtagerens skattepligtige indkomst efter denne lov. Ophørte lejeforhold i ejerlejligheder, der er udlagt fra et dødsbo efter den 11. februar 1986, medregnes ikke ved opgørelsen af antal ophørte lejeforhold efter § 1, stk. 4, for en udlægsmodtager.

§ 6. Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2, der ikke omfattes af § 3, gælder 1. pkt. dog alene, hvis årets nettogevinst eller nettotab overstiger 800 kr. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Fordringer og gæld i danske kroner betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Uanset 1. pkt. kan skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 ikke fradrage tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling, hvor regreskravet ikke omfattes af § 3, stk. 1 eller § 4. Tilsvarende kan skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 ikke fradrage tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en bestemmende indflydelse som omhandlet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, hvor fordringen ikke omfattes af § 3, stk. 1, eller § 4. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ved opgørelse af det ikke-fradragsberettigede tab efter 5. og 6. pkt. finder § 6 B, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

- - -

4. § 8 B, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.«.

§ 6 a. - - -

Stk. 5. § 8, stk. 4, om to bundfradrag ved skifte m.v. og § 8, stk. 5, om bundfradrag og overførsel ved uskiftet bo m.v. anvendes tilsvarende på bundfradraget i stk. 1.

4. § 8 ophæves.

§ 6

I lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift), jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 30. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 11 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 9, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.«

2. I § 12, stk. 2, ændres »§ 11« til: »§ 11, stk. 1 eller 2,».

3. I § 17, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 9, stk. 1 og stk. 2,»: »§ 11, stk. 3,».

§ 7

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli 1995, foretages følgende ændring

1. §§ 14 og 14 A ophæves.

§ 7

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli 1995, foretages følgende ændring

1. §§ 14 og 14 A ophæves.

§ 7 a. - - -

Stk. 3. Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. Udlægges eller overdrages aktierne med skattemæssig succession, jf. §§ 10 og 11 samt kildeskattelovens § 33, anvendes aktiernes værdi ved udlægget eller overdragelsen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.

- - -

6. § 13 a, stk. 4, 4. pkt., affattes således

»Reglerne i stk. 1-2 gælder ligeledes for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling.«.

7. § 13 a, stk. 6, 1. pkt., affattes således

»Ved efterfølgende afståelse af aktier kan den skattepligtige vælge for disse aktier at opgøre fortjenesten eller tabet på grundlag af afståelsessummen, henholdsvis handelsværdien, og besiddelsestiden på dette tidspunkt.«.

§ 7

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli 1995, foretages følgende ændring

1. §§ 14 og 14 A ophæves.

§ 7. - - -

Stk. 2. Henstandsbeløbet forfalder ikke ved ejerskifte, hvis erhververen er den afgiftspligtiges ægtefælle. Det samme gælder, hvis ejendommen er erhvervet i et dødsbo af afdødes ægtefælle.

- - -

§ 7. Skattepligtige, der driver virksomhed som nævnt i kulbrinteskattelovens § 1, skal uden opfordring give oplysning om aftaler om hverv, som den pågældende som hvervgiver indgår med personer eller selskaber m.v., der ikke er omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller § 1 i lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., om skattepligt, hvis hvervtageren oppebærer indkomst herved, som vil være skattepligtig efter kulbrinteskatteloven. Oplysningspligten efter 1. pkt. omfatter også personer, der ikke er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, og som arbejder for en arbejdsgiver, der ikke har hjemting her i landet, samt selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1.

- - -

§ 7

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli 1995, foretages følgende ændring

1. §§ 14 og 14 A ophæves.

§ 8

I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., som ændret ved § 17 i lov nr. 421 af 25. juni 1993, foretages følgende ændring

1. §§ 5 og 6 ophæves.

§ 8 P. - - -

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold skal oplyses

- - -

4) markering af renter i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i § 5, stk. 9, i ligningsloven er sket i det år, hvorom indberetningen i øvrigt foretages, eller i tidligere år,

- - -

6. I § 21 ændres i 1. pkt. »borgerlig straffelovs« til: »straffelovens«, og i 2. pkt. ændres »§ 43, stk. 5, 6 og 7, i lov om indkomst- og formueskat til staten« til: »§ 86, stk. 4 og 6, § 87, stk. 5, og § 88 i dødsboskatteloven«.

§ 8

I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., som ændret ved § 17 i lov nr. 421 af 25. juni 1993, foretages følgende ændring

1. §§ 5 og 6 ophæves.

§ 8

I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., som ændret ved § 17 i lov nr. 421 af 25. juni 1993, foretages følgende ændring

1. §§ 5 og 6 ophæves.

§ 8

I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., som ændret ved § 17 i lov nr. 421 af 25. juni 1993, foretages følgende ændring

1. §§ 5 og 6 ophæves.

§ 8. - - -

Stk. 10. Hvis en arving, ægtefælle eller legatar i medfør af kildeskattelovens § 33 indtræder i et bos skattemæssige stilling med hensyn til en stambesætning, som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1)-4), skal besætningen anses for anskaffet af den pågældende til den værdi, som dødsboet senest har benyttet, forøget med en til den overtagne del af stambesætningen svarende del af et forskelsbeløb, som endnu ikke er bragt til fradrag ved en indkomstansættelse. Den således forøgede værdi af stambesætningen lægges også til grund ved beregning af passivposten efter kildeskattelovens §§ 33 A eller 33 D. Reglen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på de i kildeskattelovens § 33 C nævnte overdragelser.

- - -

§ 8 B. - - -

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen, gælden eller kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige, der har erhvervet fordringer, gæld eller kontrakter ved udlæg fra et dødsbo og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse, samt for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.

- - -

5. I § 8 F, stk. 4, og § 8 G, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 og 2«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3,».

§ 8 F. - - -

Stk. 4. For skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 omfatter stk. 1-3 tillige kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at erhverve aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, når det ikke godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

- - -

§ 8 G. For skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 kan tab på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F, og for hvilke det ikke godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, alene fradrages i det omfang, det angives i stk. 2 og 3.

- - -

6. I § 10, stk. 3, 4. pkt., ændres »udlagt« til: »udloddet«.

§ 8. Skatten efter § 5, nr. 4, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den personlige indkomst, i det omfang denne overstiger et bundfradrag på 140.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 5. For indkomståret 1995 udgør procenten 3. For indkomståret 1996 og følgende indkomstår udgør procenten 0.

Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, indrømmes der to fradrag efter stk. 1 ved beregningen af afdødes skat, når afdøde er omfattet af kildeskattelovens § 14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i samme tilfælde berettiget til to fradrag efter stk. 1 ved beregningen af skatten for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede fradrag mellem afdødes og ægtefællens ansættelser foretages ikke.

Stk. 5. Hvis der efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret, kan et eventuelt uudnyttet fradrag efter stk. 1 overføres til forhøjelse af den anden ægtefælles fradrag efter stk. 1. Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

5. § 8 a, stk. 7, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.

§ 8 a. - - -

Stk. 7. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, såfremt en gift person dør, og der foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt. Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

- - -

6. I § 9 ændres »§§ 6-8 og 8 a, stk. 2,» til: »§§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2,» og »§§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2« ændres til: »§§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2«.

§ 9

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2. december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993, foretages følgende ændring

1. § 11, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang indskuddet overtages af en efterlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens § 43, stk. 4, eller § 80, stk. 2, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2, nr. 3.«

§ 9

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2. december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993, foretages følgende ændring

1. § 11, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang indskuddet overtages af en efterlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens § 43, stk. 4, eller § 80, stk. 2, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2, nr. 3.«.

§ 9

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2. december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993, foretages følgende ændring

1. § 11, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang indskuddet overtages af en efterlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens § 43, stk. 4, eller § 80, stk. 2, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2, nr. 3.«.

§ 9. Den efter §§ 6-8 og 8 a, stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien af personfradraget ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2. Personfradrag opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende måde.

7. I § 10 ophæves stk. 6-9.

Stk. 10 bliver herefter stk. 6.

§ 9

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2. december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993, foretages følgende ændring

1. § 11, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang indskuddet overtages af en efterlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens § 43, stk. 4, eller § 80, stk. 2, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2, nr. 3.«

§ 10

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 3 A, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens § 1,»: »dødsboskattelovens § 1, stk. 2,».

2. I § 4, stk. 2, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 eller 2,»: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3,».

§ 10

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 3 A, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens § 1,»: »dødsboskattelovens § 1, stk. 2,».

2. I § 4, stk. 2, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 eller 2,»: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3,».

§ 10. Udlæg af børsnoterede aktier, der omfattes af § 2 eller § 4, fra et dødsbo til den enkelte ægtefælle, arving eller legatar beskattes som et salg for den dels vedkommende, der ikke overstiger en kursværdi på 83.300 kr. reguleret efter personskattelovens § 20. Hvis den enkeltes erhvervelse er på 83.300 kr. eller derover og boet ikke kræver sig beskattet, selv om betingelserne herfor er til stede, er den pågældende ægtefælle, arving eller legatar for den overstigende dels vedkommende omfattet af kildeskattelovens § 33, såfremt skattelovgivningens øvrige betingelser herfor er opfyldt. Det gælder, så længe den pågældendes beholdning af børsnoterede aktier i overensstemmelse med lovens almindelige regler kan begrunde beskatning. Indgår der i et udlæg aktier med anskaffelsessummer, der vedrører forskellige tidspunkter, anses de aktier, der har ældst anskaffelsessum, for fortrinsvis at indgå i den del af udlægget, der efter 1. pkt. beskattes som salg.

Stk. 2. Med de begrænsninger, der følger af stk. 1, finder bestemmelserne i kildeskatteloven om beskatning i forbindelse med dødsfald anvendelse ved afståelse af aktier.

§ 10

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 3 A, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens § 1,»: »dødsboskattelovens § 1, stk. 2,».

3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller oprettet i et land, hvor fonde eller truster beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 20 pct. af indskuddet. Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.

- - -

2. I § 4, stk. 2, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 eller 2,»: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3,».

§ 10. - - -

Stk. 4. I tilfælde, hvor indehaveren af en erhvervsvirksomhed afgår ved døden, kan henlæggelsen overtages, ved skifte dog senest ved indgivelse af boopgørelsen, af en ægtefælle eller højst en arving efter afdøde på de for afdøde gældende betingelser.

§ 10. - - -

Stk. 3. Fordringer, der er erhvervet før den 2. oktober 1985, omfattes ikke af § 6, stk. 2, og § 7. Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, men erhvervet den 2. oktober 1985 eller senere, omfattes af § 7, hvis gevinst realiseres i kalenderåret 1986, og af § 6, stk. 2, hvis gevinst realiseres i kalenderåret 1986 eller senere. Obligationer i fondskoder, som var åbne før den 2. oktober 1985 og senere, og som blev lukkede med udgangen af 1985, anses for udstedt før den 2. oktober 1985. Var en afdød person undtaget fra beskatning af gevinst på en fordring efter 1. pkt., gælder det samme for dødsboet og den efterlevende ægtefælle samt for arvinger og legatarer, der får fordringen udlagt fra dødsboet.

- - -

§ 10. Såfremt en virksomhed gentagne gange ikke har indbetalt afgiften rettidigt, kan told- og skatteregionen forkorte opgørelsesperioden samt fristen for angivelse og indbetaling af afgiften. Det samme gælder

- - -

2) Såfremt virksomhedsindehaverens dødsbo behandles efter skiftelovens kapitel III.

3. I § 18, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 6 b, stk. 2 eller 3,»: »§ 10, stk. 2,».

§ 10. - - -

Stk. 6. Dør en ugift person eller en gift person, der ikke levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, skal den skat, der beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af et personfradrag.

Stk. 7. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, skal den skat, der beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af to personfradrag, når afdøde er omfattet af kildeskattelovens § 14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i samme tilfælde berettiget til to personfradrag ved beregningen af skatten for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede personfradrag efter stk. 3 mellem afdødes og længstlevendes ansættelser foretages ikke.

Stk. 8. Hvis der efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret, skal den skat, der beregnes af afdødes indkomst for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af et personfradrag. Skatten af længstlevendes indkomst nedsættes ligeledes med skatteværdien af et personfradrag. Hvis afdøde og længstlevende ikke var samlevende ved dødsfaldet, overføres uudnyttede personfradrag ikke mellem afdødes og længstlevendes ansættelser. Hvis de derimod var samlevende ved dødsfaldet, kan overførsel ske, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

Stk. 9. Ved nedsættelse af afdødes skat efter stk. 6-8 bruges de personfradrag, som afdøde var berettiget til forud for dødsfaldet. Ved nedsættelse af længstlevendes skat efter stk. 6-8 bruges de personfradrag, som længstlevende var berettiget til forud for dødsfaldet.

- - -

8. I § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2« til: »§§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2«.

9. I § 13, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 1. og 4. pkt., ændres »§§ 6 a, 7 og 8« til: »§§ 6 a og 7«.

§ 10

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 3 A, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens § 1,»: »dødsboskattelovens § 1, stk. 2,».

2. I § 4, stk. 2, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 eller 2,»: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3,».

§ 11

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 7. august 1996, foretages følgende ændring

1. § 21, stk. 1 , ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

§ 11

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 7. august 1996, foretages følgende ændring

1. § 21, stk. 1 , ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

§ 11. - - -

Stk. 4. I tilfælde, hvor kontohaveren afgår ved døden, kan indskud på etableringskonto overtages af den efterlevende ægtefælle på de for afdøde gældende betingelser.

§ 11

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 7. august 1996, foretages følgende ændring

1. § 21, stk. 1 , ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

§ 11. Afgår en her i landet skattepligtig person ved døden, ophører skattepligten ved dødsfaldet.

5. §§ 13-20 E ophæves.

§ 11

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 7. august 1996, foretages følgende ændring

1. § 21, stk. 1 , ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

§ 12

I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 292 af 5. maj 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændring

1. § 1, stk. 4, ophæves.

§ 12

I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 292 af 5. maj 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændring

1. § 1, stk. 4, ophæves.

§ 12. - - -

Stk. 2. Er der efter § 11 sket forkortelse af afgiftsperioden eller betalingsfristen, og betales afgiften ikke rettidigt, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb. Registreringen kan endvidere inddrages, hvis virksomheden undlader at stille fuld sikkerhed, når de statslige told- og skattemyndigheder har fremsat krav herom i henhold til § 11, stk. 2.

3. I § 17, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 9, stk. 1 og stk. 2,»: »§ 11, stk. 3,».

§ 12

I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 292 af 5. maj 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændring

1. § 1, stk. 4, ophæves.

§ 12

I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 292 af 5. maj 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændring

1. § 1, stk. 4, ophæves.

§ 13

I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 9. juli 1991, som ændret ved § 6 i lov nr. 378 af 18. maj 1994, foretages følgende ændring

1. § 7, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Henstandsbeløbet forfalder ikke ved ejerskifte, hvis erhververen er den afgiftspligtiges ægtefælle, jf. tillige dødsboskattelovens § 51, stk. 2, og § 65, stk. 2.«

§ 13 B. For dødsboer, der er under insolvensbehandling, omfatter konkursindkomsten boets indtægter og udgifter i perioden fra det tidspunkt, hvor skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, og indtil insolvensbehandlingens slutning.

Stk. 2. Endvidere omfatter konkursindkomsten afdødes og boets indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori afdøde er afgået ved døden og indtil det tidspunkt, hvor skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet. Skat af afdødes A-indkomst eller indkomst fra driften eller deltagelse i driften af en ægtefælles virksomhed i det indkomstår, hvori afdøde er afgået ved døden, er endelig, idet den skat, der er indeholdt heraf, modregnes i skatten efter denne lov.

§ 13 C. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, gælder fra indkomstårets begyndelse indtil det tidspunkt, hvor skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling.

Stk. 2. Afdødes ægtefælle beskattes af løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales den pågældende af boet, uanset boet er indtrådt i en eventuel lønaftale mellem ægtefællerne.

§ 13 D. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal der indgives særskilte selvangivelser for det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, for hvert af de følgende indkomstår under insolvensbehandlingen samt for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under insolvensbehandlingen og indtil insolvensbehandlingens slutning. Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori insolvensbehandlingen sluttes.

Stk. 2. I boer, for hvilke skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, påhviler pligten til at indgive selvangivelser, jf. stk. 1, bobestyreren.

Stk. 3. Skatten af konkursindkomsten betales efter de regler, der gælder for indkomstskatten i det indkomstår, hvori insolvensbehandlingen sluttes. 1/3 af skatten afregnes til den primærkommune, der er berettiget til kommunal indkomstskat for det pågældende år, mens resten tilfalder staten. Ved eventuel nedsættelse eller ved eventuel uerholdelighed af skatten fordeles tabet mellem staten og kommunen i samme forhold.

§ 13 E. Med de undtagelser, der følger af §§ 13 A-13 D, er konkursindkomsten og skatten af denne i boer, for hvilke skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, omfattet af lovgivningens regler for skattepligtig indkomst og skat af skattepligtig indkomst, herunder også reglerne om indkomstopgørelse.

Stk. 2. I konkursindkomsten medtages 70 pct. af hvert indkomstårs positive eller negative aktieindkomst. Udbytteskat af udbytter, der indgår i konkursindkomsten, kan ikke udbetales, men alene modregnes i eventuel skat af konkursindkomsten.

Stk. 3. Afdødes ægtefælles betaling af leje til boet indtægtsføres ikke hos boet og kan ikke fradrages hos ægtefællen.

Stk. 4. Beløb, som nævnt i § 13 C, stk. 2, fradrages i konkursindkomsten. Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom.

Stk. 5. Skatten udgør 45 pct. af konkursindkomsten. Ved skattens beregning foretages et fradrag i konkursindkomsten på 45.000 kr.

§ 13 F. I det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, og senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår ikke fradrages i indkomst hos afdøde eller afdødes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.

Stk. 2. Underskud hos afdøde fra tidligere indkomstår, som efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, eller virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst eller i virksomhedsindkomsten i det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, kan fratrækkes i konkursindkomsten.

Stk. 3. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, og indtil konkursens slutning kan underskud ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller tilbageføres til fradrag i konkursindkomsten i de øvrige indkomstår.

Stk. 4. Underskud i konkursindkomsten kan ikke fradrages i afdødes ægtefælles indkomst i indkomstår, hvor afdødes bo er under insolvensbehandling, eller senere indkomstår.

Stk. 5. Underskud fra ejerens virksomhed for året før det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, eller for tidligere indkomstår, som blev fradraget hos afdødes ægtefælle i det pågældende år, kan ikke fremføres til fradrag i det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling, eller senere indkomstår hos ægtefællen. Sådanne underskud kan fradrages i konkursindkomsten efter reglerne i stk. 2.

Stk. 6. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos afdødes ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 7. Underskud i afdødes ægtefælles indkomst kan ikke fradrages i konkursindkomsten ud over, hvad der følger af stk. 2 og stk. 5.

§ 13 G. I det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, og senere indkomstår kan resterende negativ skat fra negativ aktieindkomst ikke modregnes i slutskat hos den skattepligtige eller dennes ægtefælle.

Stk. 2. Resterende negativ skat hos afdøde fra tidligere indkomstår, som efter personskattelovens § 8 a kan fratrækkes i slutskatten for det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, kan fratrækkes i skatten af konkursindkomsten.

Stk. 3. Negativ aktieindkomst, der medtages med 70 pct. i konkursindkomsten, jf. § 13 E, stk. 2, kan ikke fradrages i afdødes ægtefælles indkomst i indkomstår, hvor afdødes bo er under insolvensbehandling, eller senere indkomstår.

§ 13 H. Sluttes et dødsbo, for hvilket skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, efter konkurslovens § 144, bortfalder skattefriheden efter § 13 A og de særlige beskatningsregler i §§ 13 B - 13 G. Reglen i dødsboskattelovens § 52, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse.«.

3. § 19 affattes således

»§ 19. I sager om overtrædelse af denne lov, der behandles administrativt, jf. § 20, finder § 752, stk. 1, i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«.

§ 13 a. - - -

Stk. 5. Skatteministeren kan imod sikkerhed give henstand med betaling af skatter pålignet efter stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder til betaling, når aktierne afstås, eller aktionæren dør. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A. Der beregnes et tillæg til henstandsbeløbet fra forfaldstid for skatten pålignet efter stk. 1, indtil henstandsbeløbet forfalder. Tillægget fastsættes for hvert kalenderår til den officielle diskonto pr. 1. januar det pågældende år. Omfatter henstanden en del af et kalenderår, foretages en forholdsmæssig beregning af tillægget. Tillægget forfalder til betaling samtidig med henstandsbeløbet. Betales skatten eller henstandsbeløb med tillæg ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om sikkerhedsstillelse for og indbetaling af henstandsbeløbet. I tilfælde, hvor aktionæren dør, kan skatteministeren tillade, at afdødes ægtefælle indtræder i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

- - -

§ 13 c. Ved udlæg af aktier fra et dødsbo til en ægtefælle, arving eller legatar, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, beskattes dødsboet af fortjenesten, i samme omfang som hvis de pågældende aktier var blevet solgt af boet. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis de blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Som salgssummer betragtes de beløb, hvortil aktierne skal opføres i den endelige boopgørelse. Udlægsmodtageren indtræder ikke i boets skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktier.

Stk. 2. En ægtefælle, arving eller legatar anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, når vedkommende i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der, eller når vedkommende på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her i landet efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1.

Stk. 3. Der kan imod sikkerhed og beregning af tillæg gives henstand med betaling af skatter af den i stk. 1 omtalte fortjeneste ved udlægget efter tilsvarende regler som anført i § 13 a, stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

4. I § 6, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 og 2«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3,».

§ 13 a. - - -

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-2 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1-2 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1-2 gælder endvidere for aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter stk. 1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet efter stk. 9. Reglerne i stk. 1-2 gælder ligeledes for aktionærer, der har erhvervet aktier ved udlæg fra et dødsbo og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse aktier, samt for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling.

- - -

Stk. 6. Ved efterfølgende afståelse af aktier eller ved aktionærens dødsfald kan den skattepligtige vælge for disse aktier at opgøre fortjenesten eller tabet på grundlag af afståelsessummen, henholdsvis handelsværdien, og besiddelsestiden på dette tidspunkt. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved beregning af skatten efter 1. pkt. medregnes til afståelsessummen de udbytter af de afståede aktier, der er udloddet, efter at skattepligten efter stk. 1 og 2 indtrådte. Dette gælder dog kun, hvis den danske skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i denne stat. Skat, der efter ligningslovens § 16 A er betalt af disse udbytter, kan fradrages i den beregnede skat efter 1. pkt. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den skat, der efter 1. pkt. er beregnet af de aktier, udbyttet vedrører. Bliver en efterfølgende aktieafståelse beskattet efter ligningslovens § 16 B, kan den skattepligtige ikke vælge at opgøre fortjenesten eller tabet ved afståelsen af disse aktier efter 1. pkt. Skat, der efter ligningslovens § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1. Det gælder dog kun i det omfang, den betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved beskatningen efter stk. 1. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den skat, der efter stk. 1 er beregnet af denne fortjeneste.

- - -

§ 13 B. For dødsboer, der er under insolvensbehandling, omfatter konkursindkomsten boets indtægter og udgifter i perioden fra det tidspunkt, hvor skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, og indtil insolvensbehandlingens slutning.

Stk. 2. Endvidere omfatter konkursindkomsten afdødes og boets indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori afdøde er afgået ved døden, og indtil det tidspunkt, hvor skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet. Skat af afdødes A-indkomst eller indkomst fra driften eller deltagelse i driften af en ægtefælles virksomhed i det indkomstår, hvori afdøde er afgået ved døden, er endelig, idet den skat, der er indeholdt heraf, modregnes i skatten efter denne lov.

Stk. 3. Ved skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live træder datoen for imødekommelse af skiftebegæringen (imødekommelsesdagen) i stedet for skifterettens beslutning om insolvensbehandling af boet. Den efterlevende ægtefælles indkomst i perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori imødekommelsesdagen ligger, og frem til imødekommelsesdagen medregnes ikke i boets konkursindkomst. Uudnyttet underskud hos den efterlevende ægtefælle ved udgangen af det indkomstår, hvori imødekommelsesdagen ligger, som efter lovgivningens almindelige regler ville kunne fremføres til fradrag i de følgende år, kan alene fradrages i boets konkursindkomst. Dette gælder, hvad enten underskuddet hidrører fra det indkomstår, hvori imødekommelsesdagen ligger, eller fra tidligere indkomstår.

§ 13

I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 9. juli 1991, som ændret ved § 6 i lov nr. 378 af 18. maj 1994, foretages følgende ændring

1. § 7, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Henstandsbeløbet forfalder ikke ved ejerskifte, hvis erhververen er den afgiftspligtiges ægtefælle, jf. tillige dødsboskattelovens § 51, stk. 2, og § 65, stk. 2.«.

§ 13. Dør en gift person, og overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, er længstlevende indkomstskattepligtig for hele det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, af al indkomst, som ægtefællerne har erhvervet i dette indkomstår. Der foretages dels en ansættelse af afdødes indkomst og dels en ansættelse af den længstlevende ægtefælles indkomst. Der beregnes indkomstskat på grundlag af hver af de nævnte ansættelser, og længstlevende svarer derefter skat med summen af de beregnede skattebeløb. Længstlevende er desuden formueskattepligtig for hele det nævnte indkomstår af sit særeje og hele fællesboet. De foreløbige indkomst- og formueskattebeløb, der er betalt inden dødsfaldet, godskrives længstlevende.

Stk. 2. Udlægges et bo uden skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, anvendes bestemmelserne i stk. 1, dog således at længstlevendes formueskattepligt tillige omfatter de aktiver, der hidrører fra afdødes eventuelle særeje. Overskydende skat for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og for det forudgående indkomstår tilfalder længstlevende uden om boet.

§ 13. Sluttes et konkursbo efter konkurslovens § 144, bortfalder skattefriheden efter § 6 og de særlige beskatningsregler i §§ 7-12. Indkomsten for de enkelte indkomstår under konkursen selvangives i så fald efter de frister, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursen sluttes.

2. Efter § 13 indsættes som nyt kapitel

§ 13 B. For dødsboer, der er under insolvensbehandling, omfatter konkursindkomsten boets indtægter og udgifter i perioden fra det tidspunkt, hvor skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, og indtil insolvensbehandlingens slutning.

Stk. 2. Endvidere omfatter konkursindkomsten afdødes og boets indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori afdøde er afgået ved døden og indtil det tidspunkt, hvor skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet. Skat af afdødes A-indkomst eller indkomst fra driften eller deltagelse i driften af en ægtefælles virksomhed i det indkomstår, hvori afdøde er afgået ved døden, er endelig, idet den skat, der er indeholdt heraf, modregnes i skatten efter denne lov.

§ 13 C. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, gælder fra indkomstårets begyndelse indtil det tidspunkt, hvor skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling.

Stk. 2. Afdødes ægtefælle beskattes af løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales den pågældende af boet, uanset boet er indtrådt i en eventuel lønaftale mellem ægtefællerne.

§ 13 D. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal der indgives særskilte selvangivelser for det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, for hvert af de følgende indkomstår under insolvensbehandlingen samt for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under insolvensbehandlingen og indtil insolvensbehandlingens slutning. Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori insolvensbehandlingen sluttes.

Stk. 2. I boer, for hvilke skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, påhviler pligten til at indgive selvangivelser, jf. stk. 1, bobestyreren.

Stk. 3. Skatten af konkursindkomsten betales efter de regler, der gælder for indkomstskatten i det indkomstår, hvori insolvensbehandlingen sluttes. 1/3 af skatten afregnes til den primærkommune, der er berettiget til kommunal indkomstskat for det pågældende år, mens resten tilfalder staten. Ved eventuel nedsættelse eller ved eventuel uerholdelighed af skatten fordeles tabet mellem staten og kommunen i samme forhold.

§ 13 E. Med de undtagelser, der følger af §§ 13 A-13 D, er konkursindkomsten og skatten af denne i boer, for hvilke skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, omfattet af lovgivningens regler for skattepligtig indkomst og skat af skattepligtig indkomst, herunder også reglerne om indkomstopgørelse.

Stk. 2. I konkursindkomsten medtages 70 pct. af hvert indkomstårs positive eller negative aktieindkomst. Udbytteskat af udbytter, der indgår i konkursindkomsten, kan ikke udbetales, men alene modregnes i eventuel skat af konkursindkomsten.

Stk. 3. Afdødes ægtefælles betaling af leje til boet indtægtsføres ikke hos boet og kan ikke fradrages hos ægtefællen.

Stk. 4. Beløb, som nævnt i § 13 C, stk. 2, fradrages i konkursindkomsten. Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom.

Stk. 5. Skatten udgør 45 pct. af konkursindkomsten. Ved skattens beregning foretages et fradrag i konkursindkomsten på 45.000 kr.

§ 13 F. I det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, og senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår ikke fradrages i indkomst hos afdøde eller afdødes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.

Stk. 2. Underskud hos afdøde fra tidligere indkomstår, som efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, eller virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst eller i virksomhedsindkomsten i det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, kan fratrækkes i konkursindkomsten.

Stk. 3. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, og indtil konkursens slutning kan underskud ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller tilbageføres til fradrag i konkursindkomsten i de øvrige indkomstår.

Stk. 4. Underskud i konkursindkomsten kan ikke fradrages i afdødes ægtefælles indkomst i indkomstår, hvor afdødes bo er under insolvensbehandling, eller senere indkomstår.

Stk. 5. Underskud fra ejerens virksomhed for året før det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, eller for tidligere indkomstår, som blev fradraget hos afdødes ægtefælle i det pågældende år, kan ikke fremføres til fradrag i det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling, eller senere indkomstår hos ægtefællen. Sådanne underskud kan fradrages i konkursindkomsten efter reglerne i stk. 2.

Stk. 6. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos afdødes ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 7. Underskud i afdødes ægtefælles indkomst kan ikke fradrages i konkursindkomsten ud over, hvad der følger af stk. 2 og stk. 5.

§ 13 G. I det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, og senere indkomstår kan resterende negativ skat fra negativ aktieindkomst ikke modregnes i slutskat hos den skattepligtige eller dennes ægtefælle.

Stk. 2. Resterende negativ skat hos afdøde fra tidligere indkomstår, som efter personskattelovens § 8 a kan fratrækkes i slutskatten for det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, kan fratrækkes i skatten af konkursindkomsten.

Stk. 3. Negativ aktieindkomst, der medtages med 70 pct. i konkursindkomsten, jf. § 13 E, stk. 2, kan ikke fradrages i afdødes ægtefælles indkomst i indkomstår, hvor afdødes bo er under insolvensbehandling, eller senere indkomstår.

§ 13 H. Sluttes et dødsbo, for hvilket skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, efter konkurslovens § 144, bortfalder skattefriheden efter § 13 A og de særlige beskatningsregler i §§ 13 B - 13 G. Reglen i dødsboskattelovens § 52, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse.«.

3. § 19 affattes således

» § 19. I sager om overtrædelse af denne lov, der behandles administrativt, jf. § 20, finder § 752, stk. 1, i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«.

§ 13 C. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, gælder fra indkomstårets begyndelse indtil det tidspunkt, hvor skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling.

Stk. 2. Afdødes ægtefælle beskattes af løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales den pågældende af boet, uanset boet er indtrådt i en eventuel lønaftale mellem ægtefællerne.

§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, nævnte procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for 5 års perioden kan fradraget for underskud i skattepligtig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår.

Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for underskudsåret.

Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til fradrag først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst for de nærmest følgende 5 indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8. I denne periode kan fradraget for negativ personlig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i kapitalindkomst og personlig indkomst for et tidligere indkomstår.

Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8 fradrages i den anden ægtefælles personlige indkomst. Et overskydende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under et. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende 5 indkomstår efter stk. 3, sidste pkt., til fradrag inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under et, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3 pkt. finder tilsvarende anvendelse.

- - -

10. §§ 15-17 ophæves.

§ 13

I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 9. juli 1991, som ændret ved § 6 i lov nr. 378 af 18. maj 1994, foretages følgende ændring

1. § 7, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Henstandsbeløbet forfalder ikke ved ejerskifte, hvis erhververen er den afgiftspligtiges ægtefælle, jf. tillige dødsboskattelovens § 51, stk. 2, og § 65, stk. 2.«

§ 13 B. For dødsboer, der er under insolvensbehandling, omfatter konkursindkomsten boets indtægter og udgifter i perioden fra det tidspunkt, hvor skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, og indtil insolvensbehandlingens slutning.

Stk. 2. Endvidere omfatter konkursindkomsten afdødes og boets indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori afdøde er afgået ved døden, og indtil det tidspunkt, hvor skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet. Skat af afdødes A-indkomst eller indkomst fra driften eller deltagelse i driften af en ægtefælles virksomhed i det indkomstår, hvori afdøde er afgået ved døden, er endelig, idet den skat, der er indeholdt heraf, modregnes i skatten efter denne lov.

Stk. 3. Ved skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live træder datoen for imødekommelse af skiftebegæringen (imødekommelsesdagen) i stedet for skifterettens beslutning om insolvensbehandling af boet. Den efterlevende ægtefælles indkomst i perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori imødekommelsesdagen ligger, og frem til imødekommelsesdagen medregnes ikke i boets konkursindkomst. Uudnyttet underskud hos den efterlevende ægtefælle ved udgangen af det indkomstår, hvori imødekommelsesdagen ligger, som efter lovgivningens almindelige regler ville kunne fremføres til fradrag i de følgende år, kan alene fradrages i boets konkursindkomst. Dette gælder, hvad enten underskuddet hidrører fra det indkomstår, hvori imødekommelsesdagen ligger, eller fra tidligere indkomstår.

§ 13 C. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, gælder fra indkomstårets begyndelse indtil det tidspunkt, hvor skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling.

Stk. 2. Afdødes ægtefælle beskattes af løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales den pågældende af boet, uanset boet er indtrådt i en eventuel lønaftale mellem ægtefællerne.

§ 13 D. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal der indgives særskilte selvangivelser for det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, for hvert af de følgende indkomstår under insolvensbehandlingen samt for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under insolvensbehandlingen og indtil insolvensbehandlingens slutning. Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori insolvensbehandlingen sluttes.

Stk. 2. I boer, for hvilke skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, påhviler pligten til at indgive selvangivelser, jf. stk. 1, bobestyreren.

Stk. 3. Skatten af konkursindkomsten betales efter de regler, der gælder for indkomstskatten i det indkomstår, hvori insolvensbehandlingen sluttes. 1/3 af skatten afregnes til den primærkommune, der er berettiget til kommunal indkomstskat for det pågældende år, mens resten tilfalder staten. Ved eventuel nedsættelse eller ved eventuel uerholdelighed af skatten fordeles tabet mellem staten og kommunen i samme forhold.

§ 13 E. Med de undtagelser, der følger af §§ 13 A-13 D, er konkursindkomsten og skatten af denne i boer, for hvilke skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, omfattet af lovgivningens regler for skattepligtig indkomst og skat af skattepligtig indkomst, herunder også reglerne om indkomstopgørelse.

Stk. 2. I konkursindkomsten medtages 70 pct. af hvert indkomstårs positive eller negative aktieindkomst. Udbytteskat af udbytter, der indgår i konkursindkomsten, kan ikke udbetales, men alene modregnes i eventuel skat af konkursindkomsten.

Stk. 3. Afdødes ægtefælles betaling af leje til boet indtægtsføres ikke hos boet og kan ikke fradrages hos ægtefællen.

Stk. 4. Beløb, som nævnt i § 13 C, stk. 2, fradrages i konkursindkomsten. Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom.

Stk. 5. Skatten udgør 45 pct. af konkursindkomsten. Ved skattens beregning foretages et fradrag i konkursindkomsten på 45.000 kr.

§ 13 F. Træffer skifteretten beslutning om insolvensbehandling af boet, kan underskud fra tidligere indkomstår, som efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, kan fratrækkes i afdødes indkomst i det indkomstår, hvori afdøde er afgået ved døden, alene fratrækkes i konkursindkomsten.

Stk. 2. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, og indtil konkursens slutning kan underskud ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller tilbageføres til fradrag i konkursindkomsten i de øvrige indkomstår.

Stk. 3. Underskud fra ejerens virksomhed for året før det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, eller for tidligere indkomstår, som blev fradraget hos afdødes ægtefælle i det pågældende år, kan ikke fremføres til fradrag i det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling, eller senere indkomstår hos ægtefællen. Sådanne underskud kan fradrages i konkursindkomsten efter reglerne i stk. 1.

Stk. 4. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos afdødes ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 5. Underskud i afdødes ægtefælles indkomst kan ikke fradrages i konkursindkomsten ud over, hvad der følger af stk. 1 og 3.

§ 13 G. I det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, og senere indkomstår kan resterende negativ skat fra negativ aktieindkomst ikke modregnes i slutskat hos den skattepligtige eller dennes ægtefælle.

Stk. 2. Resterende negativ skat hos afdøde fra tidligere indkomstår, som efter personskattelovens § 8 a kan fratrækkes i slutskatten for det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, kan fratrækkes i skatten af konkursindkomsten.

Stk. 3. Negativ aktieindkomst, der medtages med 70 pct. i konkursindkomsten, jf. § 13 E, stk. 2, kan ikke fradrages i afdødes ægtefælles indkomst i indkomstår, hvor afdødes bo er under insolvensbehandling, eller senere indkomstår.

§ 13 H. Sluttes et dødsbo, for hvilket skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, efter konkurslovens § 144, bortfalder skattefriheden efter § 13 A og de særlige beskatningsregler i §§ 13 B-13 G. Reglen i dødsboskattelovens § 52, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.«

4. § 19 affattes således

»§ 19. I sager om overtrædelse af denne lov, der behandles administrativt, jf. § 20, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

§ 13 D. Er der truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig, skal der indgives særskilte selvangivelser for det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, for hvert af de følgende indkomstår under insolvensbehandlingen samt for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under insolvensbehandlingen og indtil insolvensbehandlingens slutning. Selvangivelserne skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori insolvensbehandlingen sluttes.

Stk. 2. I boer, for hvilke skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, påhviler pligten til at indgive selvangivelser, jf. stk. 1, bobestyreren.

Stk. 3. Skatten af konkursindkomsten betales efter de regler, der gælder for indkomstskatten i det indkomstår, hvori insolvensbehandlingen sluttes. 1/3 af skatten afregnes til den primærkommune, der er berettiget til kommunal indkomstskat for det pågældende år, mens resten tilfalder staten. Ved eventuel nedsættelse eller ved eventuel uerholdelighed af skatten fordeles tabet mellem staten og kommunen i samme forhold.

§ 13 E. Med de undtagelser, der følger af §§ 13 A-13 D, er konkursindkomsten og skatten af denne i boer, for hvilke skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, omfattet af lovgivningens regler for skattepligtig indkomst og skat af skattepligtig indkomst, herunder også reglerne om indkomstopgørelse.

Stk. 2. I konkursindkomsten medtages 70 pct. af hvert indkomstårs positive eller negative aktieindkomst. Udbytteskat af udbytter, der indgår i konkursindkomsten, kan ikke udbetales, men alene modregnes i eventuel skat af konkursindkomsten.

Stk. 3. Afdødes ægtefælles betaling af leje til boet indtægtsføres ikke hos boet og kan ikke fradrages hos ægtefællen.

Stk. 4. Beløb, som nævnt i § 13 C, stk. 2, fradrages i konkursindkomsten. Det gælder dog ikke lejeværdi af fast ejendom.

Stk. 5. Skatten udgør 45 pct. af konkursindkomsten. Ved skattens beregning foretages et fradrag i konkursindkomsten på 45.000 kr.

§ 13 F. Træffer skifteretten beslutning om insolvensbehandling af boet, kan underskud fra tidligere indkomstår, som efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, kan fratrækkes i afdødes indkomst i det indkomstår, hvori afdøde er afgået ved døden, alene fratrækkes i konkursindkomsten.

Stk. 2. Inden for perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, og indtil konkursens slutning kan underskud ved opgørelsen af konkursindkomsten i de enkelte indkomstår fremføres eller tilbageføres til fradrag i konkursindkomsten i de øvrige indkomstår.

Stk. 3. Underskud fra ejerens virksomhed for året før det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, eller for tidligere indkomstår, som blev fradraget hos afdødes ægtefælle i det pågældende år, kan ikke fremføres til fradrag i det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling, eller senere indkomstår hos ægtefællen. Sådanne underskud kan fradrages i konkursindkomsten efter reglerne i stk. 1.

Stk. 4. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos afdødes ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 5. Underskud i afdødes ægtefælles indkomst kan ikke fradrages i konkursindkomsten ud over, hvad der følger af stk. 1 og 3.

§ 13 G. I det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, og senere indkomstår kan resterende negativ skat fra negativ aktieindkomst ikke modregnes i slutskat hos den skattepligtige eller dennes ægtefælle.

Stk. 2. Resterende negativ skat hos afdøde fra tidligere indkomstår, som efter personskattelovens § 8 a kan fratrækkes i slutskatten for det indkomstår, hvori skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling af boet, kan fratrækkes i skatten af konkursindkomsten.

Stk. 3. Negativ aktieindkomst, der medtages med 70 pct. i konkursindkomsten, jf. § 13 E, stk. 2, kan ikke fradrages i afdødes ægtefælles indkomst i indkomstår, hvor afdødes bo er under insolvensbehandling, eller senere indkomstår.

§ 13 H. Sluttes et dødsbo, for hvilket skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, efter konkurslovens § 144, bortfalder skattefriheden efter § 13 A og de særlige beskatningsregler i §§ 13 B-13 G. Reglen i dødsboskattelovens § 52, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.«

4. § 19 affattes således

»§ 19. I sager om overtrædelse af denne lov, der behandles administrativt, jf. § 20, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

§ 13

I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 9. juli 1991, som ændret ved § 6 i lov nr. 378 af 18. maj 1994, foretages følgende ændring

1. § 7, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Henstandsbeløbet forfalder ikke ved ejerskifte, hvis erhververen er den afgiftspligtiges ægtefælle, jf. tillige dødsboskattelovens § 51, stk. 2, og § 65, stk. 2.«.

§ 14

I lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 27. juli 1993, foretages følgende ændring

1. Efter § 6 indsættes

»§ 6 A. Afgiften omfattes ikke af et proklama udstedt efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, jf. § 83, stk. 2, nr. 4.«

§ 14

I lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 27. juli 1993, foretages følgende ændring

1. Efter § 6 indsættes

»§ 6 A. Afgiften omfattes ikke af et proklama udstedt efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, jf. § 83, stk. 2, nr. 4.«.

§ 14. - - -

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 givne regler finder tilsvarende anvendelse for arvingen, ægtefællen eller legataren, som efter § 33, stk. 1, i kildeskatteloven indtræder i boets skattemæssige stilling med hensyn til bygninger eller installationer i afskrivningsberettigede bygninger.

§ 14. Fortjeneste eller tab som omtalt i § 8 eller § 9, stk. 4, ved et dødsbos salg eller udlæg skal ikke medregnes ved opgørelsen af fortjenesten efter denne lov, hvis et salg før dødsfaldet ville være skattefrit efter disse bestemmelser. I fortjeneste ved et dødsbos salg af ejendomme, der er omfattet af § 9, stk. 1, gives der et fradrag efter § 9, stk. 1-3, hvis der ved afståelse før dødsfaldet var blevet givet et sådant fradrag.

Stk. 2. Fortjeneste ved et dødsbos udlæg af en ejendom beskattes i samme omfang som salg, når ejendommen ikke er omfattet af stk. 1 og heller ikke blev anvendt helt eller delvis i afdødes eller ægtefællens erhvervsvirksomhed. Udlejning af fast ejendom er ikke erhvervsvirksomhed i 1. pkt.s forstand. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.

Stk. 3. Ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af fast ejendom for den, der som ægtefælle, arving eller legatar har fået udlagt en fast ejendom som omfattet af stk. 1 og 2 fra et dødsbo, anses ejendommen for erhvervet ved udlægget til de værdier, den er opført med i den endelige boopgørelse, en opgørelse efter kildeskattelovens § 20, stk. 2, eller en opgørelse efter kildeskattelovens § 20 C, stk. 4.

§ 14 A. Overskydende tab ved afståelse af fast ejendom, jf. § 6, stk. 4 og 6, kan overtages af et dødsbo, der skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og som indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 30. Tabet kan fremføres inden for samme tidsrum, som det ville have kunnet hos afdøde, og på samme betingelser.

Stk. 2. Hvis en ægtefælle er indtrådt i afdødes skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 29, kan ægtefællen overtage retten til at fremføre et overskydende tab opstået ved afståelse af fast ejendom, jf. § 6, stk. 4 og 6. Tabet kan fremføres inden for samme tidsrum og på samme betingelser, som det ville have kunnet hos afdøde.

§ 14

I lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 27. juli 1993, foretages følgende ændring

1. Efter § 6 indsættes

»§ 6 A. Afgiften omfattes ikke af et proklama udstedt efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, jf. § 83, stk. 2, nr. 4.«.

§ 14. Når boet efter en person, der var skattepligtig her i landet, skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, er den pågældendes indkomstskatter for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og eventuel restskat m.v., som er overført til dette år efter § 61, stk. 3, endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er indtjent før dette tidspunkt. Eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., anses for indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb.

Stk. 2. Både skattemyndigheden og boet kan dog kræve, at der for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet sker en afsluttende ansættelse af indkomst erhvervet af afdøde og af en ægtefælle, som afdøde levede sammen med. Hvis summen af den beregnede slutskat for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., overstiger summen af de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt før dødsfaldet eller skulle indeholdes af indtægter, indtjent før dette tidspunkt, med mindst 10.000 kr., skal boet betale det manglende skattebeløb. Overstiger summen af de nævnte foreløbige skattebeløb summen af slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m. v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., med mindst 1.000 kr., kan boet kræve det beløb, der er betalt for meget, tilbagebetalt.

Stk. 3. Boet skal inden 6 måneder efter dødsfaldet indgive en opgørelse over aktiver og passiver ved dødsfaldet til brug ved skattemyndighedens afgørelse af, hvorvidt den vil kræve afsluttende ansættelse. Afgøres boets behandlingsmåde senere end 4 måneder efter dødsfaldet, skal opgørelsen dog først indgives inden 2 måneder efter, at afgørelsen er truffet.

Stk. 4. Aktiver, der kan afskrives eller nedskrives skattemæssigt, medtages både til værdien i handel og vandel, og til den skattemæssige værdi ved dødsfaldet. Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi for tiden indtil dødsfaldet bruges forrige års afskrivningsprocent, der omregnes forholdsmæssigt. Nedskrivninger på varelagre og landbrugets besætninger af husdyr foretages med samme procent, som blev anvendt i sidste indkomstår, uden forholdsmæssig omregning. Grundlaget for af- og nedskrivninger opgøres i overensstemmelse med de almindelige regler herom. Aktiver, der er anskaffet efter afslutningen af sidste indkomstår, og som ikke skal afskrives under et med aktiver, der forelå ved afslutningen af dette, opføres med anskaffelsessummen uden af- eller nedskrivning.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opgørelserne. Ved boer, der skiftes privat, kan indgivelsen af opgørelsen fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skifteretten. Indgives opgørelsen ikke rettidigt, kan skifteretten endvidere bestemme, at boet overgår til offentlig skiftebehandling, og skal gøre det, hvis opgørelsen ikke er indgivet inden 3 måneder efter udløbet af fristen for dens indgivelse.

Stk. 6. Skattemyndighedens krav om afsluttende ansættelse skal rejses inden 6 måneder efter dødsfaldet. Modtages opgørelsen senere end 4 måneder efter dødsfaldet, skal kravet dog først rejses inden 2 måneder efter modtagelsen. Fremsætter skattemyndigheden krav om afsluttende ansættelse, skal boet inden 2 måneder indgive sædvanlig selvangivelse af indkomsten fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet.

Stk. 7. Ønsker boet afsluttende ansættelse foretaget, skal boet meddele skattemyndigheden dette og indsende sædvanlig selvangivelse inden udløbet af de frister, der er fastsat i stk. 3.

Stk. 8. I de selvangivelser, der er nævnt i stk. 6 og 7, kan der foretages af- eller nedskrivninger efter de almindelige regler på de aktiver, som før dødsfaldet kunne gøres til genstand for skattemæssig af- eller nedskrivning hos afdøde. Ved beregning af et aktivs skattemæssige slutværdi omregnes den helårlige afskrivning forholdsmæssigt. Dette gælder dog ikke nedskrivninger på varelagre og landbrugets besætninger af husdyr.

Stk. 9. Sluttes boet, fordi afdøde intet har efterladt sig, eller ved udlæg til den, der bekoster begravelsen, eller ved udlæg efter skiftelovens § 10, stk. 2, gælder reglerne i stk. 2-8 ikke. Efterlader afdøde sig en ægtefælle, der levede sammen med afdøde, kan ægtefællen dog ved at indsende selvangivelse inden en måned efter skiftebehandlingens slutning kræve afsluttende ansættelse og tilbagebetaling uden om boet af det beløb, der er betalt for meget, hvis de foreløbige skatter m.v. overstiger de beregnede skatter m.v. med mindst 1.000 kr. Eventuel overskydende skat for det indkomstår, der ligger forud for dødsfaldet, udbetales ligeledes til længstlevende uden om det sluttede bo.

Stk. 10. Reglerne i stk. 1-8 gælder ikke, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, der overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo, medens afdødes særeje skiftes. I så fald beskattes indkomsten for tiden før dødsfaldet i det hele efter § 13, stk. 1. Boet skal dog inden for samme tidsfrister som angivet i stk. 3 indgive en opgørelse over de aktiver og passiver, der ved dødsfaldet er i særejet. For denne opgørelse gælder stk. 5.

Stk. 11. Stk. 1 og 2 samt 6-9 gælder ikke for konkursindkomst.

§ 14 A. Skat vedrørende indkomst, som den skattepligtige tidligere har valgt beskattet efter bestemmelsen i § 48 E, bliver endelig ved den skattepligtiges død. Ansættelsen efter §§ 13 og 14 omfatter ikke denne indkomst.

§ 14

I lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 27. juli 1993, foretages følgende ændring

1. Efter § 6 indsættes

»§ 6 A. Afgiften omfattes ikke af et proklama udstedt efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, jf. § 83, stk. 2, nr. 4.«

§ 15

I lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993, som ændret ved § 2 i lov nr. 1119 af 21. december 1994, foretages følgende ændring

1. I § 8, stk. 10, ændres »kildeskattelovens § 33« til: »dødsboskattelovens § 36« og »kildeskattelovens §§ 33 A eller 33 D« til: »boafgiftslovens § 13 a eller kildeskattelovens § 33 D«.

§ 15 B. Hvis der i et bo findes aktiver, som før dødsfaldet var genstand for skattemæssig afskrivning eller nedskrivning hos længstlevende, eller hvis længstlevende ved at overtage fællesboet til hensidden i uskiftet bo bliver skattepligtig af indtægten af afdødes særeje indtil dødsfaldet, skal længstlevende i opgørelsen efter § 14, stk. 3, eller § 14, stk. 10, tilkendegive, om han vil binde sig til i opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for tiden før dødsfaldet at foretage de af- og nedskrivninger, der følger af § 14, stk. 4. Hvis længstlevende binder sig hertil, angives de skattemæssige værdier og af- og nedskrivningerne som anført i § 14, stk. 4. I modsat fald skal der i stedet angives de af- og nedskrivninger, som den længstlevende vil foretage, samt aktivernes skattemæssige slutværdi efter disse af- og nedskrivninger, og længstlevende er herefter bundet af disse af- og nedskrivninger. Også her skal der dog ved længstlevendes indkomstopgørelse og ved beregningen af aktivets skattemæssige slutværdi, bortset fra varelagre og landbrugets besætninger af husdyr, alene kunne fradrages en forholdsmæssig afskrivning for tiden indtil dødsfaldet. Længstlevendes tilkendegivelse efter 1. pkt. og oplysningerne efter 2. eller 3. pkt. kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, som fastsættes af skifteretten.

§ 15 C. Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle og beskattes efter § 14, stk. 1-8, i dødsfaldsåret, skal boet og den længstlevende ægtefælle i opgørelsen efter § 14, stk. 3, tilkendegive, hvorledes de fordeler formuegoder og gæld imellem afdøde og den længstlevende ægtefælle.

Stk. 2. Fordelingen foretages efter princippet i kildeskattelovens § 24 A. Hvis boet og længstlevende ægtefælle tilkendegiver, at de ikke kan afgøre, hvem et formuegode eller en gæld vedrører, skal de ligeledes tilkendegive, om halvdelen skal medregnes hos afdøde og halvdelen hos længstlevende.

Stk. 3. Hvis boet og længstlevende ægtefælle ikke tilkendegiver, hvorledes fordelingen skal ske, fordeles formuegoder og gæld i overensstemmelse med den seneste selvangivelse, som er indgivet, når § 14, stk. 3-opgørelsen indgives. Formuegoder og gæld, der ikke er medtaget i denne selvangivelse, deles lige.

Stk. 4. Fordelingen er bindende for beskatningen af den længstlevende ægtefælles indkomst i dødsåret fra indkomstperiodens begyndelse indtil dødsfaldet, medmindre der foretages afsluttende ansættelse af afdødes indkomst.

§ 15 E. - - -

Stk. 2. Endvidere beregnes for ejendommen en lejeværdi, hvor de i stk. 1 nævnte 2,0 pct. henholdsvis 2,5 pct. nedsættes til 1,1 pct. for indkomståret 1994 og 1,0 pct. fra og med indkomståret 1995. Denne lejeværdi anvendes

1) Hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år.

2) Hvis en efterlevende ægtefælle, der ikke opfylder aldersbetingelsen, og som efter den anden ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne, før dødsfaldet omfattedes af disse beregningsregler på grund af den afdøde ægtefælles alder. Dette gælder dog ikke, såfremt den efterlevende ægtefælle har indgået nyt ægteskab inden indkomstårets begyndelse.

- - -

8. § 15 F, stk. 2, ophæves.

§ 15 F. - - -

Stk. 2. Stk. 1 gælder også for en efterlevende ægtefælle, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1 eller 2, hvis denne efter den anden ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne og før dødsfaldet omfattedes af disse regler på grund af den afdøde ægtefælles forhold. Bestemmelsen gælder dog ikke, såfremt den efterlevende ægtefælle har indgået nyt ægteskab inden indkomstårets begyndelse.

9. I § 16 A, stk. 5, ændres »omfattet af« til:», der er skattepligtige efter«, og efter »kildeskattelovens § 1« indsættes: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2«

§ 15. For dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, nr. 5, eller § 2, stk. 1, litra a, b, d og e, beregnes der indkomstskat med 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Aktieindkomst som nævnt i § 4 a, der ikke overstiger det i § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte grundbeløb, indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men beskattes endeligt med 30 pct. for indkomstårene 1993-1995 og 25 pct. for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Fritagelse for skat efter kildeskattelovens § 16, stk. 1, gælder også denne aktieindkomst.

Stk. 3. Aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., indgår i boets skattepligtige indkomst med 75 pct. af det overskydende beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 4. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 den i stk. 2 nævnte skatteprocent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i boets skat efter kildeskattelovens § 67. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 50 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og 75 pct. af beløb, der overstiger grundbeløbet, i boets skattepligtige indkomst.

Stk. 6. Indeholdt udbytteskat tilbagebetales ikke til boer, der er fritaget for skat efter kildeskattelovens § 16, stk. 1.

Stk. 7. I den beregnede skat indrømmes et bofradrag med et grundbeløb på 3.500 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt har foreligget. Skiftes et fællesbo og afdødes særeje samtidig, tilkommer der hvert af boerne halvt bofradrag. Grundbeløbet reguleres efter § 20.

§ 15

I lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993, som ændret ved § 2 i lov nr. 1119 af 21. december 1994, foretages følgende ændring

1. I § 8, stk. 10, ændres »kildeskattelovens § 33« til: »dødsboskattelovens § 36« og »kildeskattelovens §§ 33 A eller 33 D« til: »boafgiftslovens § 13 a eller kildeskattelovens § 33 D«.

§ 15

I lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993, som ændret ved § 2 i lov nr. 1119 af 21. december 1994, foretages følgende ændring

1. I § 8, stk. 10, ændres »kildeskattelovens § 33« til: »dødsboskattelovens § 36« og »kildeskattelovens §§ 33 A eller 33 D« til: »boafgiftslovens § 13 a eller kildeskattelovens § 33 D«.

§ 15, stk. 1, om skatteberegningen foreslås overført til dødsboskattelovens § 30, stk. 1.

§ 15, stk. 2, om aktieindkomst under grundbeløbet foreslås overført til dødsboskattelovens § 32, stk. 1.

§ 15, stk. 3, om aktieindkomst over grundbeløbet, stk. 4 om udbytteskat og stk. 5 om negativ aktieindkomst foreslås overført til dødsboskattelovens § 32, stk. 2-4.

§ 15, stk. 6, hvorefter indeholdt udbytteskat ikke tilbagebetales til et skattefritaget bo, foreslås overført til dødsboskattelovens § 6, stk. 1, 2. pkt.

§ 15, stk. 7, om bofradrag foreslås afløst af bestemmelsen i dødsboskattelovens § 30, stk. 2, til hvis bemærkninger der henvises.

§ 15

I lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993, som ændret ved § 2 i lov nr. 1119 af 21. december 1994, foretages følgende ændring

1. I § 8, stk.10, ændres »kildeskattelovens § 33« til: »dødsboskattelovens § 36« og »kildeskattelovens §§ 33 A eller 33 D« til: »boafgiftslovens § 13 a eller kildeskattelovens § 33 D«.

§§ 15-15 A. (Ophævet)

§ 16

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2«.

2. § 2, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

3. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »heller«.

4. I § 4, stk. 3, ændres 2 steder »stk. 3« til: »stk. 2«.

5. § 10, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang henlæggelsen overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr. 2, eller § 45, stk. 1, nr. 2, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2, nr. 2.«

§ 16

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2«.

2. § 2, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

3. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »heller«.

4. I § 4, stk. 3, ændres 2 steder »stk. 3« til: »stk. 2«.

5. § 10, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang henlæggelsen overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr. 2, eller § 45, stk. 1, nr. 2, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2, nr. 2.«

§ 16

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 2. december 1993, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 374 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2«.

2. § 2, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

3. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår: »heller«.

4. I § 4, stk. 3, ændres 2 steder »stk. 3« til: »stk. 2«.

5. § 10, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang henlæggelsen overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr. 2, eller § 45, stk. 1, nr. 2, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59, stk. 2, nr. 2.«.

§ 16 om grundbeløb for beløbsgrænserne for skattefritagelse m.v. foreslås afløst af bestemmelsen i dødsboskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., til hvis bemærkninger der henvises.

§ 16

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 2. december 1993, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 374 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2«.

2. § 2, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

3. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår: »heller«.

§ 16. Boer, der skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, er fritaget for at betale indkomstskat, hvis boets aktiver og nettoformue efter værdien i handel og vandel ved dødsfaldet ikke overstiger beløb, der fastsættes ved lov. Ved beregningen tages hele boet i betragtning, jf. § 18, stk. 1, 1.-3. pkt. Indeholdte eller betalte foreløbige formueskattebeløb udbetales til boet, medmindre afdøde efterlader sig en ægtefælle, der overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo, medens afdødes særeje skiftes. Indeholdt udbytteskat udbetales ikke.

Stk. 2. Skattefriheden bortfalder dog

1. hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse ligger mere end 15 måneder efter dødsfaldet, eller opgørelsen først indsendes efter dette tidspunkt,

2. hvis der ved den afsluttende ansættelse af afdødes indkomst eller ved ansættelsen af længstlevendes indkomst foretages større af- eller nedskrivninger på boets aktiver end angivet i § 14, stk. 4, eller

3. hvis summen af de nettoværdier, hvortil aktiverne efter den endelige boopgørelse udlægges til arvinger, ægtefælle og legatarer, overstiger et beløb, der fastsættes ved lov.

Stk. 3. Kan skattemyndigheden ikke godkende værdiansættelsen af et aktiv eller passiv i en opgørelse efter § 14, stk. 3, § 14, stk. 10, § 17, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 2, § 20 B, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4, eller i en endelig boopgørelse, kan den lade aktivet eller passivet vurdere af personer, der udmeldes af skifteretten efter forudgående meddelelse til alle vedkommende. Også boet kan lade en sådan vurdering foretage til brug ved værdiansættelsen i en opgørelse. Udgifterne ved en vurdering, der er foranlediget af skattemyndigheden, betales af boet, hvis vurderingssummen er mindst 10 pct. større eller mindre end den værdi, boet har angivet.

Stk. 4. Værdiansættelsen i en endelig boopgørelse eller en opgørelse efter § 17, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4, er i skatte- og afgiftsmæssig henseende bindende for boet, for arvinger, legatarer og afdødes ægtefælle samt for det offentlige. Skattemyndigheden kan dog ændre værdiansættelsen, hvis den finder, at ansættelsen ikke svarer til værdien i handel og vandel på skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller på det tidspunkt, der lægges til grund for en opgørelse efter § 17, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4. Hvis skattemyndigheden vil ændre ansættelsen uden vurdering efter stk. 3, skal den give boet meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter opgørelsens modtagelse. Ønsker skattemyndigheden vurdering efter stk. 3, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis skattemyndigheden vil ændre boets værdiansættelse, efter at vurdering er foretaget, skal den give boet meddelelse om ændringen inden 4 uger efter, at de udmeldte personer har afgivet deres erklæring. Ændrer skattemyndigheden boets værdiansættelse, bliver den ændrede ansættelse bindende på samme måde som angivet i 1. pkt., medmindre den påklages efter skattestyrelseslovens regler herom.

Stk. 5. Skattemyndigheden kan ændre værdiansættelsen af et aktiv eller passiv i en opgørelse efter § 14, stk. 3, § 14, stk. 10, eller § 20 B, stk. 2, hvis den finder, at ansættelsen ikke svarer til værdien ved dødsfaldet eller på tidspunktet for skiftebegæringens imødekommelse, jf. § 20 B, stk. 2, 3. pkt. Ved ændring af sådanne værdiansættelser gælder reglerne i stk. 4, 3.-5. pkt.

Stk. 6. Ved beregningen efter stk. 1, 1. pkt., af boets aktiver ved dødsfaldet bortses fra fast ejendom, der før dødsfaldet kunne være solgt skattefrit efter § 8, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 8, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 eller 2, eller § 9, stk. 4, jf. § 8, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Ved beregningen af aktiverne og nettoformuen ved dødsfaldet medregnes ikke overskydende skat og restskat vedrørende afdødes indkomst for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Det samme gælder med hensyn til den formueskat, som afdøde har betalt i dette indkomstår. Overskydende skat og restskat vedrørende afdøde eller længstlevende ægtefælle for det forudgående indkomstår medregnes heller ikke, medmindre der inden dødsfaldet er givet meddelelse om skattebeløbet.

§ 16 C. - - -

Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 ville have været fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

§ 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i 1. pkt. Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsskabsforhold.

- - -

§ 16 A. - - -

Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. § 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7, hvis udlodningerne modtages af personer m.v. omfattet af kildeskattelovens § 1. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens § 3.

- - -

10. I § 27 E, stk. 2, ændres »stk. 3-5« til: »stk. 3-4«.

11. § 27 E, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

§ 16. Grundbeløbene for beløbsgrænserne for dødsboers skattefrihed efter kildeskattelovens § 16, stk. 1, fastsættes således

1) Boets aktiver ved dødsfaldet 650.000 kr.

2) Boets nettoformue ved dødsfaldet 500.000 kr.

Stk. 2. Grundbeløbet for beløbsgrænsen i kildeskattelovens § 16, stk. 2, nr. 3, fastsættes til 600.000 kr.

Stk. 3. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.

§ 17

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 988 af 22. november 1996, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 5, ophæves.

2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »udlandet,»: »jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3,».

3. § 3, stk. 1, nr. 3, ophæves.

4. § 11 affattes således

»§ 11 . Afgår en her i landet skattepligtig person ved døden, ophører personens skattepligt efter denne lov. For beskatningen i forbindelse med dødsfaldet gælder dødsboskatteloven.«

5. §§ 13-20 E ophæves.

6. § 22, stk. 3, ophæves.

7. § 25 A, stk. 6, affattes således

»Stk. 6 . Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, gælder stk. 1-5 ikke. Er samlivet ophørt af anden grund end en ægtefælles død, medregnes den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør dog ved indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden.«

8. I § 26 A, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»I det indkomstår, hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst.«

9. §§ 28-33 B ophæves.

10. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 26 A, stk. 2, 26 B eller 33 C, stk. 1,» til: »§ 33 C, stk. 1,».

11. § 33 D, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis gavegiveren havde solgt aktivet på tidspunktet for dets overdragelse.

Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 20 pct., hvis fortjenesten vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører børsnoterede aktier.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter regler om tilvejebringelsen af oplysninger til brug for beregningen af passivposterne.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

12. I § 33 D, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.

13. I § 48 E, stk. 9, ændres »reglerne« til: »reglen«, »og § 8, stk. 3,» udgår, og »uudnyttede« ændres til: »uudnyttet«.

14. § 61, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4. Overtager den efterlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet boet, jf. dødsboskattelovens § 58, sker opkrævningen hos den efterlevende ægtefælle af afdødes restskat m.v. før dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.«

15. § 62 B ophæves.

16. § 64, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

17. I § 64 A, stk. 1, indsættes efter »kalenderåret 1989«: », jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).«

18. I § 64 A, stk. 2, indsættes efter »kalenderåret 1990«: », jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).«

19. § 67, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.

Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, stk. 2, i dødsboskatteloven, og som ikke er fritaget for beskatning efter § 6 i dødsboskatteloven, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i dødsboskatten. I det omfang udbytteskatten ikke kan anvendes til modregning i dødsboskatten, udbetales den kontant. Er den indeholdte udbytteskat en endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår udbytteskatten ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

20. I § 67, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.

21. I § 67, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 7, 1. og 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-4,» til: »§ 1, stk. 1,».

22. § 71 ophæves.

23. I § 75, nr. 2, indsættes efter »sagens afgørelse,»: »eller«.

24. § 75, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

25. § 75, nr. 4, der bliver nr. 3, affattes således

»3) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved beregning af passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en sådan beregning fortier oplysninger af betydning for denne.«

26. I § 89 A, stk. 6, udgår », så længe den efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo«.

27. I § 90 ændres »§ 98 og § 108« til: »§ 98«.

28. §§ 101-106, § 108 og §§ 111-113 ophæves.

§ 17. Af indkomstskatten for dødsboer tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde efter § 2 i loven om kommunal indkomstskat svarede kommuneskat på dødsfaldets tidspunkt. Findes ingen sådan kommune, tilfalder andelen af skatten den kommune, hvori boets indkomstansættelse finder sted. Når afdødes skat for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, afgøres endeligt efter kildeskattelovens § 14, stk. 1, med betalingen af foreløbige skatter, tilfalder 1/3 af disse beløb den kommune, som er berettiget til andel i indkomstskatten af dødsboet.

11. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 6, 6 a, 7 og 8« til: »§§ 6, 6 a og 7«.

12. I § 19, stk. 4, ophæves nr. 5.

Nr. 6-7 bliver herefter nr. 5-6.

13. I § 19, stk. 4, nr. 7, der bliver nr. 6, ændres »nr. 2-6« til: »nr. 2-5«.

§ 17. Når den skattepligtige afgår ved døden, indtræder en efterlevende ægtefælle, der er omfattet af kildeskattelovens § 29, stk. 1-3 (uskiftet bo m.v.), i afdødes stilling vedrørende indestående på konto for opsparet overskud og indskudskonto i det omfang, virksomheden indgår i fællesejet.

§ 17

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 988 af 22. november 1996, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 5, ophæves.

2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »udlandet,»: »jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3,».

3. § 3, stk. 1, nr. 3, ophæves.

4. § 11 affattes således

»§ 11 . Afgår en her i landet skattepligtig person ved døden, ophører personens skattepligt efter denne lov. For beskatningen i forbindelse med dødsfaldet gælder dødsboskatteloven.«

5. §§ 13-20 E ophæves.

6. § 22, stk. 3, ophæves.

7. § 25 A, stk. 6, affattes således

»Stk. 6 . Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, gælder stk. 1-5 ikke. Er samlivet ophørt af anden grund end en ægtefælles død, medregnes den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør dog ved indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden.«

8. I § 26 A, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»I det indkomstår, hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst.«

9. §§ 28-33 B ophæves.

10. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 26 A, stk. 2, 26 B eller 33 C, stk. 1,» til: »§ 33 C, stk. 1,».

11. § 33 D, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis gavegiveren havde solgt aktivet på tidspunktet for dets overdragelse.

Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 20 pct., hvis fortjenesten vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører børsnoterede aktier.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter regler om tilvejebringelsen af oplysninger til brug for beregningen af passivposterne.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

12. I § 33 D, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.

13. I § 48 E, stk. 9, ændres »reglerne« til: »reglen«, »og § 8, stk. 3,» udgår, og »uudnyttede« ændres til: »uudnyttet«.

14. § 61, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4. Overtager den efterlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet boet, jf. dødsboskattelovens § 58, sker opkrævningen hos den efterlevende ægtefælle af afdødes restskat m.v. før dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.«

15. § 62 B ophæves.

16. § 64, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

17. I § 64 A, stk. 1, indsættes efter »kalenderåret 1989«: », jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).«

18. I § 64 A, stk. 2, indsættes efter »kalenderåret 1990«: », jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).«

19. § 67, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.

Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, stk. 2, i dødsboskatteloven, og som ikke er fritaget for beskatning efter § 6 i dødsboskatteloven, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i dødsboskatten. I det omfang udbytteskatten ikke kan anvendes til modregning i dødsboskatten, udbetales den kontant. Er den indeholdte udbytteskat en endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår udbytteskatten ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

20. I § 67, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.

21. I § 67, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 7, 1. og 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-4,» til: »§ 1, stk. 1,».

22. § 71 ophæves.

23. I § 75, nr. 2, indsættes efter »sagens afgørelse,»: »eller«.

24. § 75, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

25. § 75, nr. 4, der bliver nr. 3, affattes således

»3) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved beregning af passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en sådan beregning fortier oplysninger af betydning for denne.«

26. I § 89 A, stk. 6, udgår », så længe den efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo«.

27. I § 90 ændres »§ 98 og § 108« til: »§ 98«.

28. §§ 101-106, § 108 og §§ 111-113 ophæves.

§ 17

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret senest ved §§ 3 og 8 i lov nr. 487 af 12. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 5, ophæves.

2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »udlandet,»: »jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3,».

3. § 3, stk. 1, nr. 3, ophæves.

4. § 11 affattes således

»§ 11 . Afgår en her i landet skattepligtig person ved døden, ophører personens skattepligt efter denne lov. For beskatningen i forbindelse med dødsfaldet gælder dødsboskatteloven.«.

5. §§ 13-20 E ophæves.

6. § 22, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

7. § 25 A, stk. 6, affattes således

»Stk. 6 . Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, gælder stk. 1-5 ikke. Er samlivet ophørt af anden grund end en ægtefælles død, medregnes den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør dog ved indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden.«.

8. I § 26 A, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»I det indkomstår, hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst.«.

9. §§ 28-33 B ophæves.

10. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., ændres: »§§ 26 A, stk. 2, 26 B eller 33 C, stk. 1,» til: »§ 33 C, stk. 1,».

11. § 33 D, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis gavegiveren havde solgt aktivet på tidspunktet for dets overdragelse.

Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 20 pct., hvis fortjenesten vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører børsnoterede aktier.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter regler om tilvejebringelsen af oplysninger til brug for beregningen af passivposterne.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

12. I § 33 D, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 2-3«.

13. I § 48 E, stk. 9, ændres »reglerne« til: »reglen«, »og § 8, stk. 3,» udgår, og »uudnyttede« ændres til: »uudnyttet«.

14. § 61, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4. Overtager den efterlevende ægtefælle, i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, boet, jf. dødsboskattelovens § 58, sker opkrævningen hos den efterlevende ægtefælle af afdødes restskat m.v. før dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.«.

15. § 62 B ophæves.

16. § 64, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

17. I § 64 A, stk. 1, indsættes efter »kalenderåret 1989«: », jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer«.

18. I § 64 A, stk. 2, indsættes efter »kalenderåret 1990«: », jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer«.

19. § 67, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»§ 67. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.

Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, stk. 2, i dødsboskatteloven, og som ikke er fritaget for beskatning efter § 6 i dødsboskatteloven, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i dødsboskatten. I det omfang udbytteskatten ikke kan anvendes til modregning i dødsboskatten, udbetales den kontant. Er den indeholdte udbytteskat en endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår udbytteskatten ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.«.

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

20. I § 67, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og stk. 3« til: »stk. 3 og stk. 4«.

21. I § 67, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 7, 1. og 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-4,» til: »§ 1, stk. 1,».

22. § 71 ophæves.

23. I § 75, nr. 2, indsættes efter »sagens afgørelse,»: »eller«.

24. § 75, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

25. § 75, nr. 4, der bliver nr. 3, affattes således

»3) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved beregning af passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en sådan beregning fortier oplysninger af betydning for denne.«.

26. I § 89 A, stk. 6, udgår: », så længe den efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo«.

27. I § 90 ændres »§ 98 og § 108« til: »§ 98«.

28. §§ 101-106 og §§ 108-113 ophæves.

§ 17, 1. og 2. pkt., om fordelingen af dødsboskatten mellem stat og kommuner foreslås med ændringer overført til dødsboskattelovens § 92, stk. 1.

§ 17, 3. pkt., om fordelingen af afdødes foreløbige skattebeløb for dødsåret foreslås overført til dødsboskattelovens § 92, stk. 2.

Til nr. 15

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagene om at ophæve personskattelovens § 8 og § 10, stk. 8, jf. bemærkningerne til nr. 3 og 4 samt 7.

Til § 29

Til nr. 1-3

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 4

Skattemyndighederne har til opgave at ansætte skattepligtige i skat. Til det formål er den enkelte skattepligtige pålagt en selvangivelsespligt. Selvangivelsespligten indebærer ikke kun en pligt til at selvangive skatterelevante oplysninger, men også en pligt til efter anmodning at redegøre for grundlaget for de selvangivne oplysninger til brug for skattemyndighedernes bedømmelse af kvaliteten af disse oplysninger.

I de tilfælde, hvor den skattepligtige er afgået ved døden, er oplysningerne om afdødes økonomiske forhold overgået fra afdøde til skifteretten, dødsboet, arvingerne eller en efterlevende ægtefælle. Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i skattekontrolloven som § 6 B, hvorefter de ovenfor nævnte pålægges en oplysningspligt overfor skattemyndighederne vedrørende afdødes skattemæssige forhold. Oplysningspligten omfatter enhver oplysning af betydning for opgørelsen af skattekrav, der udspringer af afdødes skattepligt. Oplysningspligten omfatter også oplysninger om, hvem der er arvinger i boet, og hvorledes boet skiftebehandles.

Oplysningspligtens overholdelse er sanktioneret således, at fristen i § 87, stk. 2, i dødsboskatteloven for skattemyndighedernes anmeldelse af skattekrav i boet udskydes, hvis en anmodning om oplysninger efter § 6 B, stk. 1, ikke efterkommes indenfor en nærmere angiven rimelig frist, jf. § 87, stk. 3, i dødsboskatteloven.

Det foreslås efter § 6 B, stk. 2, at skifteretterne pålægges at foretage automatiske indberetninger om dødsboer til skattemyndighederne efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Skatteministeren bemyndiges således til at foreskrive, hvilke booplysninger, der skal indberettes, samt hvornår, i hvilken form og hvortil oplysningerne skal indberettes.

Den nærmere afgrænsning af, hvilke oplysninger skifteretterne således skal indberette, vil blive aftalt med justitsministeren. De oplysninger, der tænkes indberettet, er oplysninger om dødsboets skiftemæssige behandling og oplysninger om aktiver og passiver på dødsdagen, jf. § 25, stk. 5, og § 33, stk. 3, i dødsboskifteloven. Oplysninger af denne type er udgangspunktet for beregning af fristen i § 87 i dødsboskatteloven for anmeldelse af skattekrav i boet. Den foreslåede bestemmelse giver imidlertid også hjemmel for inddragelse af andre oplysningstyper under indberetningspligten, i det omfang oplysningerne er af væsentlig betydning for skatteligningen.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at ophæve ligningslovens § 5, stk. 8, jf. lovforslagets § 23, nr. 5.

Til nr. 6

På linie med forslaget under § 86 i dødsboskatteloven foreslås, at der lægges loft over tillægsskatten efter § 21 i skattekontrolloven, således at tillægsskatten ikke kan overstige størrelsen af en eventuel bøde, der ville være blevet fastsat for det strafbare forhold, hvis strafansvaret ikke var forældet efter straffeloven.

Der er endvidere tale om konsekvensændring som følge af, at reglerne i statsskattelovens § 43, stk. 5-7, foreslås overført til dødsboskattelovens § 86, stk. 4 og 6, § 87, stk. 5, og § 88, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 32.

Til § 30

Efter de gældende regler i skattestyrelseslovens § 2, nr. 2, skal den kommunale skattemyndighed godkende opgørelser efter § 14, stk. 3, i kildeskatteloven, foretage værdiansættelser af aktiver og passiver i boopgørelser, samt beregne passivposter og meddele bindende forhåndsbesked i dødsboer efter reglerne i kildeskattelovens § 33 A. De afgørelser, som den kommunale skattemyndighed træffer i medfør af skattestyrelseslovens § 2, nr. 2, kan efter skattestyrelseslovens § 5 påklages til skatteankenævnet, dernæst efter skattestyrelseslovens § 23 påklages til Landskatteretten og endelig indbringes for domstolene, jf. skattestyrelseslovens § 31.

Da størrelsen af boets aktivmasse og nettobeholdning ved dødsfaldet fremover ikke vil være afgørende for spørgsmålet om skattepligt eller skattefritagelse, jf. herved dødsboskattelovens § 6, foreslås det, at den kommunale skattemyndighed fremover ikke længere skal godkende boets åbningsstatus.

Den kommunale skattemyndighed skal derimod fortsat godkende boets værdiansættelse af aktiver og passiver i boopgørelsen, jf. herved boafgiftslovens § 12, således som denne bestemmelse foreslås affattet ved § 1, nr. 17, i forslag til lov om ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.), hvortil der henvises. Som anført i bemærkningerne hertil, foreslås det, at den kommunale skattemyndighed fremover ikke skal kunne ændre en værdiansættelse, der er baseret på en sagkyndig vurdering, og at eventuel uenighed mellem boet og den kommunale skattemyndighed om værdiansættelser skal afgøres i det skifteretlige vurderingssystem, jf. herved dødsboskiftelovens §§ 93-95.

I konsekvens af dette foreslås det, at værdiansættelserne fremover ikke skal kunne påklages i det ligningsmæssige klagesystem. Det foreslås derfor, at værdiansættelserne udgår af opregningen af den kommunale skattemyndigheds ligningsmæssige kompetencer i skattestyrelseslovens § 2, nr. 2.

Reglerne om beregning af passivposter i dødsboerne findes i det gældende regelsæt i kildeskattelovens § 33 A, men foreslås overført til boafgiftsloven som § 13 a, jf. § 1, nr. 19, i forslag til lov om ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.). Som nævnt i bemærkningerne dertil foreslås der tillige den formelle ændring, at boerne fremover selv skal angive passivposterne i boopgørelsen, således at den kommunale skattemyndighed fremover skal efterprøve beregningen af passivposterne.

For så vidt angår passivpostberegningen foreslås det, at den kommunale skattemyndigheds afgørelser som hidtil skal kunne påklages inden for det ligningsmæssige klagesystem. Dette gælder dog ikke, hvis der bag uenigheden om passivpostberegningen ligger en uenighed om værdiansættelsen af det pågældende aktiv. I så fald skal uenigheden løses i det skiftemæssige vurderingssystem, jf. bemærkningerne ovenfor. Korrekt passivpostberegning forudsætter imidlertid - ud over kendskab til værdien af det underliggende aktiv - kendskab til en række skattemæssige regler, f.eks. til, hvordan det afgøres, om en eventuel fremtidig aktieavance vil være personlig indkomst, kapitalindkomst eller aktieindkomst for den pågældende. Et så indgående kendskab til skattelovgivningen kan ikke med rimelighed forlanges af den personkreds, som skifteretterne i almindelighed ville kunne anvende som sagkyndige. Samtidig måtte det anses for urimeligt over for boet og interessenterne deri, hvis de rent skattemæssige spørgsmål omkring passivpostberegningen ikke skulle kunne påklages.

Der foreslås således her en mellemløsning gående ud på, at passivpostberegningerne fortsat omfattes af det ligningsmæssige klagesystem, men med den indskrænkning, at dette ikke gælder værdiansættelsen af de bagved liggende aktiver. For så vidt angår klagesager ved Landskatteretten foreslås det ved ændring af skattestyrelseslovens § 30, stk. 1, 2. pkt., præciseret, at der ikke kan iværksættes syn og skøn af værdiansættelsesspørgsmålet.

Til § 31

Efter lov om afgift af spildevand er afgiftsperioden for virksomheder m.v. registreret efter loven kvartalet med seneste frist for angivelse den 15. i måneden efter afgiftsperioden. Udstedes der proklama efter den nye skiftelov, der er gældende fra den 1. januar 1997, vil afgiftskravene derfor ofte ikke være told- og skattemyndighederne bekendt inden udløbet af den samlede proklamafrist på 16 uger. Som følge heraf foreslås det, at arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter udstedelse af proklama skal angive afgiften for perioden fra begyndelsen af den afgiftsperiode, hvori virksomhedsindehaveren er død, og indtil dødsfaldet. En overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde ved forsæt eller grov uagtsomhed ifølge den foreslåede ændring i nr. 2.

Bestemmelsen vedrører i praksis hovedsageligt spildevandsudledere, der er registreret efter § 4, stk. 2.

Til § 32

Til nr. 1

Statsskattelovens § 43 foreslås ophævet, idet reglerne deri om tillægsskat, efterbetaling og hæftelse i forbindelse med dødsfald foreslås overført til dødsboskattelovens §§ 86, 87 og 88.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at ophæve statsskattelovens § 43, jf. nr. 1.

Til § 33

Ændringen i toldloven er en konsekvens af, at dødsboskifteloven i modsætning til den gældende skiftelov ikke sondrer mellem gældsvedgåelsesboer og gældsfragåelsesboer.

Til § 34

Efter lov om afgift af ledningsført vand er afgiftsperioden for virksomheder registreret efter loven kvartalet med seneste frist for angivelse den 15. i måneden efter afgiftsperioden. Udstedes der proklama efter dødsboskifteloven, vil afgiftskravene derfor ofte ikke være told- og skattemyndighederne bekendt inden udløbet af den samlede proklamafrist på 16 uger. Som følge heraf foreslås det, at arvingerne og bobestyreren senest 30 dage efter udstedelse af proklama skal angive afgiften for perioden fra begyndelsen af den afgiftsperiode, hvori virksomhedsindehaveren er død, og indtil dødsfaldet. En overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde ved forsæt eller grov uagtsomhed ifølge den foreslåede ændring i nr. 2. Bestemmelsen vil antagelig kun være relevant i et meget begrænset antal tilfælde, da de fleste private vandværker er andelsselskaber og lign.

Til § 35

Efter de gældende regler kan skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et aktie- eller anpartsselskab også finde sted, hvor virksomheden drives af et dødsbo, der er skattepligtigt efter kildeskattelovens § 1. Forslaget er en konsekvens af, at skattepligtsbestemmelsen vedrørende dødsboer foreslås flyttet over i dødsboskatteloven.

Til § 36

Virksomhedsskatteloven indeholder i kapitel 6 (§§ 17-20) særlige regler for beskatning i forbindelse med dødsfald, når afdøde eller afdødes ægtefælle hidtil har anvendt reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I (virksomhedsordningen).

§ 17 indeholder regler om, at den efterlevende ægtefælle, der er omfattet af reglerne om uskiftet bo m.v., kan indtræde i afdødes stilling vedrørende indestående på konto for opsparet overskud og indskudskonto.

§ 17. Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelse af den i § 16 nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

- - -

2. I § 19 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 16, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.«.

3. I § 20, stk. 2, ændres »§ 19« til: »§ 19, stk. 1,».

§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt

- - -

2) overtræder § 4, stk. 1, § 8, stk. 1 og stk. 3, § 9, stk. 1 og stk. 2, § 14, stk. 2-5, og § 20, stk. 3 og stk. 4,

- - -

§ 17

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret senest ved §§ 3 og 8 i lov nr. 487 af 12. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 5, ophæves.

§ 17. Indkomstskattepligten for boer, der skiftes offentligt i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet eller overgår fra privat til offentlig skiftebehandling inden 15 måneder efter dødsfaldet, og som ikke efter § 16 er fritaget for at betale skat, omfatter indkomst fra dødsfaldet til den dag, der anvendes som skæringsdag i den endelige boopgørelse, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Skattepligten omfatter indtægterne af hele boets formue, jf. § 18, stk. 1, 1.-3. pkt.

Stk. 2. Indkomst for tiden efter skæringsdagen beskattes hos den arving, ægtefælle eller legatar, der har fået eller skal have aktivet udlagt. Foretages der udlæg inden skæringsdagen, overgår skattepligten allerede på udlægstidspunktet, og boet skal inden 4 uger give skattemyndigheden meddelelse om udlægget. For skattemyndighedens efterprøvelse af den udlægsværdi, der er angivet i meddelelsen, gælder § 16, stk. 3 og 4, dog således at fristerne for anfægtelse af værdien regnes fra meddelelsens modtagelse. Aktivet ansættes til værdien i handel og vandel på udlægstidspunktet. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der ikke skal gives meddelelse om visse udlæg.

§ 18

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 385 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring

1. § 93, nr. 3, affattes således

»3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav på indkomstskat, som pålignes skyldneren.«

§ 18

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986 som ændret senest ved § 2 i lov nr. 385 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring

1. § 93, nr. 3, affattes således

»3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav på indkomstskat, som pålignes skyldneren.«.

§ 18, stk. 1 og 2, indeholder regler om, at en person, der får udlagt virksomheden fra et dødsbo, der ikke er fritaget for beskatning, kan overtage indestående på konto for opsparet overskud. Den efterlevende ægtefælle kan endvidere overtage indestående på indskudskontoen. § 18, stk. 3, indeholder regler om beregning af passivpost.

§ 18. Formueskattepligten for de i § 17 nævnte boer omfatter den formue, der er inddraget under skiftet. Var afdøde gift, og skiftes fællesboet, omfatter boets skattepligt foruden afdødes eventuelle særeje hele fællesboet. Endvidere omfatter boets skattepligt den del af længstlevendes særeje, som efter skiftelovens § 57, stk. 2, 2. pkt., måtte være inddraget under skiftet. Ved opgørelsen af længstlevendes skattepligtige formue medregnes ikke de aktiver, der er omfattet af boets formueskattepligt, så længe der ikke er sket udlæg til ægtefællen, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Boets formueskattepligt indtræder fra begyndelsen af det indkomstår, hvor dødsfaldet er sket. Indeholdte eller betalte foreløbige formueskattebeløb godskrives boet.

Stk. 3. Reglerne i stk. 2 gælder ikke, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, der overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo, medens afdødes særeje skiftes. I så fald indtræder boets formueskattepligt fra dødsfaldet.

Stk. 4. Boet svarer kun formueskat for de indkomstår, hvis afslutning ligger forud for skæringsdagen i den endelige boopgørelse.

Stk. 5. Hvis tidspunktet for arvingers eller legatarers formueopgørelse ligger efter skæringsdagen i den endelige boopgørelse, skal de medregne deres nettotilgodehavende i deres skattepligtige formue, selv om det ikke er udlagt til dem på tidspunktet for formueopgørelsen. Det samme gælder længstlevende ægtefælle med hensyn til boslodden. For aktiver, der udlægges inden skæringsdagen, overgår formueskattepligten ved begyndelsen af det indkomstår, hvor aktivet udlægges.

§ 18

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986 som ændret senest ved § 2 i lov nr. 385 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring

1. § 93, nr. 3, affattes således

»3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav på indkomstskat, som pålignes skyldneren.«.

§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

- - -

2) Overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 2 eller 3, § 6, stk. 2, 1. eller 3. pkt., § 6 a, stk. 2, 1. eller 3. pkt., § 6 b, stk. 2 eller 3, § 14, stk. 2 eller 3, § 15, stk. 3, 2. pkt., eller § 21, stk. 2.

- - -

§ 18. En person, der får udlagt virksomheden fra et dødsbo, der ikke er fritaget for beskatning efter kildeskattelovens § 16, kan overtage indestående på kontoen for opsparet overskud. Det er en forudsætning, at den pågældende ægtefælle, arving eller legatar opfylder kravene i dette afsnit. Overtagelsen kan ske, selv om virksomhedens værdi overstiger modtagerens andel i boet, jf. dog stk. 2. En efterlevende ægtefælle, som overtager virksomheden, kan dog overtage indestående på indskudskontoen.

Stk. 2. En testamentsarving eller legatar, der ikke er arveberettiget som følge af sit slægtskabsforhold til afdøde, kan højst overtage et indestående på konto for opsparet virksomhedsoverskud, der svarer til arvens størrelse. Et overskydende indestående på kontoen behandles efter reglerne i § 19.

Stk. 3. Af det indestående, som udlægsmodtageren overtager, beregnes en passivpost på 18 pct. Passivposten har virkning for boafgiftsberegningen og bodelingen, jf. kildeskattelovens § 33 A, stk. 1.

§ 18

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 385 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring

1. § 93, nr. 3, affattes således

»3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav på indkomstskat, som pålignes skyldneren.«

§ 19

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 12, stk. 2, udgår »eller virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4,» og »eller i virksomhedsindkomsten«.

2. I § 13, 1. pkt ., ændres »12« til: »12 a«.

3. Efter § 13 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 3 A

Insolvente dødsboer

»§ 13 A. Dødsboer, for hvilke skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, jf. lov om skifte af dødsboer § 69, stk. 1, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.

§ 19

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 12, stk. 2, udgår »eller virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4,» og »eller i virksomhedsindkomsten«.

2. I § 13, 1. pkt ., ændres »12« til: »12 a«.

3. Efter § 13 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 3 A

Insolvente dødsboer

»§ 13 A. Dødsboer, for hvilke skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, jf. lov om skifte af dødsboer § 69, stk. 1, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.

§ 19

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 13, 1. pkt ., ændres »12« til: »12 a«.

2. Efter § 13 indsættes som nyt kapitel

§ 19 indeholder regler om beskatning af indestående på konto for opsparet overskud i de tilfælde, hvor virksomheden ikke indgår i et uskiftet bo, eller hvor en udlægsmodtager ikke overtager opsparet overskud. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, når indehaverens ægtefælle afgår ved døden, i det omfang virksomheden er ægtefællernes fælleseje. Bestemmelserne finder endvidere tilsvarende anvendelse ved skifte af uskiftet bo.

§ 19. Reglerne i § 16, stk. 3 og 4, § 17 og § 18 gælder også de dødsboer, der er nævnt i § 2, i det omfang reglerne efter deres indhold kan anvendes på sådanne boer. Reglerne i § 16, stk. 1, 2 og 6, kan ikke anvendes på disse boer.

§ 19

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 13, 1. pkt., ændres »12« til: »12 a«.

§ 19. Sager om overtrædelser af denne lov behandles som politisager. De retsmidler, der er nævnt i retsplejelovens kapitel 73 og 75 b, finder anvendelse i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 19. Når indehaveren af en i henhold til nærværende lov registreret virksomhed dør eller hans bo tages under konkursbehandling, skal skifteretten uopholdelig give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse herom.

- - -

§ 19. Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 sammenlagt overstiger skatteloftet i 2.-6. pkt., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende procenter beregnet med en decimal. For indkomståret 1994 er skatteloftet 65 pct. For indkomståret 1995 er skatteloftet 63,5 pct. For indkomståret 1996 er skatteloftet 62 pct. For indkomståret 1997 er skatteloftet 60 pct. For indkomståret 1998 og senere indkomstår er skatteloftet 58 pct.

- - -

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb

- - -

5) Skat efter § 8 beregnet med et bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.

- - -

14. I § 25 a ændres »§§ 6 a, 7 og 8« til: »§§ 6 a og 7«.

§ 19. Hvis virksomheden ikke indgår i uskiftet bo m.v. som nævnt i § 17, og en ud- lægsmodtager ikke overtager opsparet overskud efter § 18, bliver virksomhedsskatten endelig. Indestående på dødsdagen på konto for opsparet overskud med fradrag af beløb, der er overtaget efter § 18, stk. 1, samt fradrag af 65.000 kr., beskattes med 36 pct. 2. punktum gælder dog kun i det omfang, virksomheden indgår i et dødsbo, der ikke er fritaget for beskatning, jf. kildeskattelovens § 16. Skatten forfalder samtidig med boskatten for boets sidste indkomstår og behandles som en del af denne med hensyn til påligning, opkrævning, hæftelse, inddrivelse og afregning af kommunal andel.

Stk. 2. Når indehaverens ægtefælle afgår ved døden, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse i det omfang, virksomheden er ægtefællernes fælleseje.

Stk. 3. Ved skifte af uskiftet bo, hvori virksomheden indgår, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse på det overskud, der er opsparet i virksomheden på det tidspunkt, hvor skifte- begæringen imødekommes.

§ 20

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende ændring

1. I § 2, stk. 3, og § 7, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 eller 2,»: »dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3,».

§ 20 E. Hvis længstlevende eller en arving eller legatar udfører arbejde for boet, skal han indkomstbeskattes af et arbejdsvederlag, der svarer til den betaling, som det ville være muligt at opnå ved arbejde af samme art og omfang, udført for andre.

6. § 22, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 20

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende ændring

1. I § 2, stk. 3, og § 7, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 eller 2,»: »dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3,».

§ 20. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

- - -

2) overtræder § 4, stk. 1, 2 eller 4, § 9, stk. 7, § 12, stk. 1, § 13, § 17, stk. 2, 3 eller 4, eller

- - -

§ 20. Såfremt indestående på konto for opsparet overskud udgør over 65.000 kr. ved udgangen af året forud for dødsåret, skal der foretages afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i dødsåret. Selvangivelse skal indsendes inden udløbet af fristerne i kildeskattelovens § 14, stk. 3.

§ 20

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende ændring

1. I § 2, stk. 3, og § 7, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 eller 2,»: »dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3,».

§ 20

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende ændring

1. I § 2, stk. 3, og § 7, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 eller 2,»: »dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3,».

§ 20 indeholder særlige regler om afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i dødsåret.

Virksomhedsskatteloven indeholder i § 22 b, stk. 7, 7. og 8. pkt., særlige regler om afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i dødsåret, når afdøde hidtil har anvendt reglerne om konjunkturudligning i kapitalafkastordningen (virksomhedsskattelovens afsnit II).

Det foreslås, at bestemmelserne i virksomhedsskattelovens kapitel 6 og § 22 b, stk. 7, 7. og 8. pkt. ophæves, idet de særlige regler for beskatning i forbindelse med dødsfald foreslås indsat i dødsboskatteloven. Reglerne om beregning af passivpost foreslås indsat i boafgiftsloven som § 13 a, stk. 4 og 5, jf. § 1, nr. 19, i forslag til lov om ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.).

Efter forslaget til dødsboskattelov opgøres indkomsten i mellemperioden som udgangspunkt på samme måde, hvadenten boet er skattefritaget, eller det ikke er skattefritaget. Er boet ikke skattefritaget, beskattes mellemperioden sammen med boperioden. I begge tilfælde beskattes indkomsten med 50 pct. Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen kan ikke anvendes i nogen af tilfældene. Dette indebærer, at udgangspunktet for beskatning eller overtagelse af indestående på konto for opsparet overskud henholdsvis konjunkturudligningskontoen ikke, som under de gældende regler, kan være indeståendet på dødsdagen, men må være indeståendet ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret. Af forenklingsmæssige hensyn foreslås det, at de i praksis gældende regler for overtagelse af konjunkturudligningskontoen udvides, således at reglerne for beskatning eller overtagelse af indestående på konjunkturudligningskontoen bliver parallelle med reglerne for beskatning eller overtagelse af indestående på konto for opsparet overskud.

Reglerne om beskatning eller overtagelse af indestående på konto for opsparet overskud og indskudskonto henholdsvis konjunkturudligningskontoen er sat ind i de afsnit i forslaget til dødsboskattelov, hvor de efter deres indhold hører til.

Til § 37

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1997 sammen med dødsboskifteloven og dødsboskatteloven, jf. § 97, stk. 1, i forslaget til lov om beskatning i forbindelse med dødsfald (dødsboskatteloven) og § 116 i lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af dødsboer.

Til stk. 2

Det foreslås, at loven for så vidt angår beskatningen i forbindelse med dødsfald skal finde anvendelse på boer, hvor dødsfaldet er sket den 1. januar 1997 eller senere. Hvis afdøde sad i uskiftet bo efter en tidligere afdød ægtefælle, er tidspunktet for længstlevendes død afgørende. Ved skifte af et uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live foreslås det, at loven skal finde anvendelse, hvis der fremsættes anmodning om skifte efter lovens ikrafttræden. Bestemmelsen er parallel med § 97, stk. 2, i det samtidig fremsatte forslag til lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven).

Til stk. 3

Det foreslås, at reglen om en efterlevende ægtefælles videreførelse af henstand med formueskat af ejerbolig skal have tilbagevirkende kraft, således at den har virkning, når den førstafdøde ægtefælle er død den 1. juli 1995 eller senere. Den efterlevende ægtefælle får hermed adgang til udsættelse, uanset hvordan boet efter førstafdøde er afsluttet. Efter de nugældende regler er det, når dødsfaldet er sket den 1. juli 1995 eller senere, en betingelse, at den efterlevende ægtefælle har overtaget boet til uskiftet bo.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch)

Jeg skal tillade mig for det høje Ting at fremsætte

Forslag til lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven).

(Lovforslag nr. L 90).

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver. (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.).

(Lovforslag nr. L 91).

Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven. (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.).

(Lovforslag nr. L 92).

De tre forslag udgør den skattemæssige opfølgning på dødsboskiftereformen, som blev vedtaget af Folketinget i foråret 1996, jf. lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af dødsboer.

Hovedformålene med de tre forslag er således at tilpasse skatte- og afgiftslovgivningen til de nye dødsboskifteregler og i tilknytning hertil at gennemføre en revision af reglerne om indkomstbeskatning af dødsboer.

Det mest iøjnefaldende element er forslaget om at samle reglerne om indkomstbeskatning ved dødsfald i en lov, dødsboskatteloven. Hidtil har reglerne været placeret dels i kildeskatteloven, dels spredt andre steder i skattelovgivningen. Alle disse regler foreslås ophævet. Alligevel medfører samlingen en vis forøgelse af regelmængden, men til gengæld lettes overskueligheden på et retsområde, der hidtil har været opfattet som overordentlig kompliceret.

Der dør i Danmark årligt omkring 60.000 personer. Af de omkring 60.000 dødsboer afsluttes godt 1/4 ved boudlæg (udlæg for begravelsesomkostningerne), ca. 1/4 udleveres til afdødes efterlevende ægtefælle til uskiftet bo el.lign., og resten, henved halvdelen, skiftes. For boer, der sluttes ved boudlæg, og boer, der udleveres til uskiftet bo el.lign., foreslås der ingen væsentlige ændringer i beskatningen. Derimod foreslås der væsentlige ændringer for de boer, der skiftes.

Efter de gældende regler er boer under en vis størrelse (aktiver ved dødsfaldet 836.600 kr. og nettoformue ved dødsfaldet 643.500 kr. i 1997-niveau) fritaget for at betale indkomstskat. Skattefritagelsesreglen betyder, at kun 3-5.000 af de henved 30.000 skiftede dødsboer er skattepligtige. Skattefritagelsesreglenforeslås bevaret og beløbsgrænserne forhøjet til 1,3mill.kr. for aktiverne og 1 mill.kr. for nettoformuen i 1997-niveau, dog anvendt ved boets afslutning i stedet for ved dødsfaldet.

Efter de gældende regler har dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning, et bofradrag på 4.600 kr. pr. måned (1997-niveau). Fradraget gives i den beregnede skat. Bofradraget betyder, at kun ca. 1.000 ud af de 3-5.000 ikke skattefritagne boer konkret betaler dødsboskat. Det er også bofradraget, der betyder, at der er relativt store usikkerhed om, hvor mange boer der egentlig er fritaget for beskatning, og hvor mange der blot ikke betaler dødsboskat.

Bofradraget foreslås bevaret, men dog tilpasset dødsboskiftereformen, således at der højst kan gives bofradrag i 12 måneder, idet et privat skiftet bo efter dødsboskifteloven højst kan have en boperiode på 12 måneder, og privat skifte forudsættes at være den altovervejende praktiske hovedregel efter dødsboskiftereformen. Skattereglerne bliver herved neutrale over for valg af skifteform og favoriserer ikke offentligt skifte (bobestyrerskifte) fremfor privat skifte.

Samlet vil forslagene om forhøjet skattefritagelsesgrænse og videreførelse af bofradraget betyde, at antallet af ikke-skattefritagne boer med indkomst, der fuldt ud rummes i bofradraget, vil falde.

For de ikke-skattefritagne boer foreslås der en samlet beskatning af boperioden og mellemperioden (dvs. perioden fra begyndelsen af dødsåret og frem til dødsfaldet). Det foreslås, at skatten ligesom dødsboskatten efter de gældende regler skal være en 50 pct.s proportionalskat, og at der for mellemperioden gives et fradrag i den beregnede skat på 1.300 kr. pr. måned (1997-niveau). Dette fradrag træder i stedet for personfradrag.

Efter de gældende regler skal mellemperioden beskattes efter personskatteregler (delår), og herefter skal dødsboet foretage selvangivelser og skatteansættes for hvert enkelt indkomstår (såvel hele år som delår) i boperioden. Forslaget betyder, at der i hvert enkelt bo kun skal foretages selvangivelse og skatteansættelse en gang, nemlig ved boets afslutning.

For de skattefritagne boer foreslås det, at mellemperiodebeskatningen ændres fra personbeskatning til en 50 pct.s proportionalskat svarende til dødsboskatten, og at der i stedet for personfradrag gives et fradrag i den beregnede skat på 1.300 kr. pr. påbegyndt måned (1997-niveau). Overgangen fra personbeskatning til proportionalbeskatning betyder en enklere indkomstopgørelse og skatteberegning i mellemperioden.

Efter de gældende regler skal der kun indbetales restskatter vedrørende mellemperioden, hvis beløbet overstiger 10.000 kr., og der skal kun udbetales for meget betalt skat vedrørende mellemperioden, hvis beløbet overstiger 1.000 kr. Beløbsgrænserne reguleres ikke. Det foreslås, at beløbsgrænserne forhøjes til henholdsvis 16.800 kr. og 2.000 kr. (1997-niveau), og at beløbsgrænserne fremover reguleres.

Forhøjelsen af beløbsgrænserne medfører, at der fremover vil komme færre afsluttende skatteansættelser af mellemperioden end i dag. Dette gælder, selv om overgangen fra personbeskatning til proportionalbeskatning af mellemperioden isoleret set ville føre til flere afvigelser mellem den beregnede skat og de forudbetalte skattebeløb end de nuværende regler.

For de meget få dødsboer, der indeholder erhvervsvirksomheder, foreslås der indført samme regler, hvor kapitalafkastordningen har været anvendt, som hvor virksomhedsordningen har været anvendt. I dag gælder der to noget forskellige regelsæt. Det foreslås, at man fremover beskatter indestående på konto for virksomhedsopsparing eller konto for konjunkturudligning med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat/konjunkturudligningsskat og med et fradrag på 107.300 kr. (1997-niveau). Beløbsgrænsen foreslås fremover reguleret.

Ifølge dødsboskifteloven vil insolvente dødsboer fremover blive undergivet en modificeret konkursbehandling. I forlængelse heraf foreslås det, at de i skattemæssig henseende henføres til konkursskatteloven. Samtidig foreslås det, at konkursprivilegiet for dødsboskat i insolvente dødsboer bortfalder.

I konsekvens af den ændrede dødsbobeskatning foreslås der i arbejdsmarkedsfondsloven bl.a. indført regler om, at betalingen af foreløbige og indeholdte arbejdsmarkedsbidrag, som forfaldt før dødsfaldet, anses for endelige, ligesom der foreslås efterbetalings- og hæftelsesregler for skyldige arbejdsmarkedsbidrag.

Dødsboskiftereformen vil medføre ændrede regler om præklusivt proklama og en udvidet anvendelse heraf. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt at foreslå, at skatte- og afgiftskrav skal være undtaget fra præklusivt proklama og undergivet nogle alternative, længere frister. Det gælder således indkomstskattekrav vedrørende mellemperioden og indkomstskattekrav vedrørende det seneste indkomstår før dødsåret, når dødsfaldet er sket i begyndelsen af året.

Ved dødsboskiftereformen er det forudsat, at værdiansættelsesreglerne i dødsboerne er udformet, så der ikke længere kan være uoverensstemmelse mellem de skifteretlige og de skattemæssige værdiansættelser. Harmoniseringen af værdiansættelsesreglerne foreslås gennemført ved, at der ikke længere skal kunne klages over værdiansættelser i det skattemæssige klagesystem.

Efter at boafgiftsloven har fungeret siden 1. juli 1995, er det fundet nødvendigt at foreslå vissse justeringer deri. Disse ændringer er for så vidt uafhængige af dødsboskiftereformen.

Der foreslås bl.a. indført obligatorisk afgiftsberigtigelse ved brugs-, rente- og indtægtsnydelser, fritagelse af enkepension og ægtefællepension til fraskilte eller fraseparerede ægtefæller for boafgift, lempelse af reglerne om sikkerhedsstillelse for boafgifterne, hvis der er udenlandske arvinger og præcisering af, at den, der sidder i uskiftet bo, afgiftsmæssigt kan give gaver af hele fællesboets midler. Endvidere kan der i gaveafgift kun fratrækkes stempeafgift, der vedrører gaven.

Da den nye dødsboskiftelov har virkning for dødsfald, der sker den 1. januar 1997 og senere, foreslås det, at også ændringerne i skatte- og afgiftslovgivningen skal have virkning for dødsfald, der sker den 1. januar 1997 og senere. Dødsboskiftelovens regler om præklusivt proklama betyder, at de her foreslåede lovændringer for at få virkning fra 1. januar 1997 må være trådt i kraft inden årsskiftet.

Den samlede virkning af de tre forslag er provenuneutral. Der sker en omfordeling fra staten til amtskommunerne på 15 mill.kr. For kommunerne er forslaget neutralt.

De tre lovforslag skønnes at ville medføre engangsudgifter i Told*Skat på 2,5 mill.kr., hovedsagelig til edb-udvikling. På længere sigt skønnes der at være en mindre administrativ lettelse for kommunerne.

Lovforslagene indeholder ikke miljømæssige eller EU-retlige aspekter.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige og hurtige behandling.

§ 20. - - -

Stk. 2. Er der efter § 19 sket forkortelse af afgiftsperioden eller betalingsfristen, og betales afgiften ikke rettidigt, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb. Registreringen kan endvidere inddrages, hvis virksomheden undlader at stille sikkerhed, når der er fremsat krav herom.

4. I § 33, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 16, stk. 1 og 2,»: »§ 19, stk. 2,».

§ 20. For boer, der skiftes privat i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet eller overgår fra offentlig skiftebehandling til privat skifte, og som ikke efter § 16 er fritaget for at betale skat, gælder reglerne i §§ 17 og 18 i indtil 15 måneder efter dødsfaldet.

Stk. 2. Fortsætter det private skifte efter dette tidspunkt, skal der inden en måned indsendes en opgørelse over boets stilling ved fristens udløb. I denne opgørelse anføres, hvilke aktiver der er udlagt til arvinger, ægtefælle eller legatarer, eventuelt til flere i sameje, og hvilke aktiver der endnu befinder sig i boet. For denne opgørelse gælder § 14, stk. 5, 1. og 2. pkt. De aktiver og passiver, der endnu befinder sig i boet, skal opføres til deres værdi i handel og vandel.

Stk. 3. Samtidig med opgørelsen indgives sædvanlig selvangivelse af boets indkomst i tiden fra afslutningen af boets sidste indkomstår til fristens udløb.

Stk. 4. Boets indkomstskattepligt ophører ved fristens udløb og dets formueskattepligt ved begyndelsen af det indkomstår, hvori fristen udløber. Fra disse tidspunkter bliver arvinger og ægtefælle skattepligtige i forhold til deres andele i boet. Fortjeneste og tab på aktiver, der endnu ikke er udlagt ved fristens udløb, medregnes ved boets indkomstopgørelse i samme omfang, som hvis de var solgt ved fristens udløb til de beløb, hvortil de er opført i den opgørelse, der er nævnt i stk. 2, jf. dog § 16, stk. 4. Arvinger og ægtefælle skal derefter anvende disse beløb som skattemæssig anskaffelsessum.

§ 20 A. Ved genoptagelse af et offentligt skiftet bo gælder § 16, stk. 3 og 4, § 17 og § 18, stk. 1, 4 og 5. Boets skattepligt indtræder dog først ved skifterettens beslutning om genoptagelse. Reglerne i § 16, stk. 1, 2 og 6, kan ikke anvendes på sådanne boer.

Stk. 2. Ved genoptagelse af et privat skiftet bo påhviler skattepligten de berettigede i boet.

§ 20 B. Skiftes et uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live, overgår skattepligten for fællesboets indtægter til boet fra det tidspunkt, hvor skifteretten har imødekommet begæringen om skifte, og formueskattepligten fra begyndelsen af det indkomstår, hvori begæringen er imødekommet.

Stk. 2. Inden 2 måneder efter, at begæringen er imødekommet, skal boet indsende en opgørelse over de aktiver og passiver, der er inddraget under skiftet. For denne opgørelse gælder § 14, stk. 5. Aktiverne skal opføres til deres værdi i handel og vandel på tidspunktet for begæringens imødekommelse. For aktiver, der kan gøres til genstand for skattemæssig afskrivning, skal i opgørelsen endvidere angives den skattemæssige værdi, hvortil aktivet var ansat ved afslutningen af sidste indkomstår. Er boet fortsat under behandling ved afslutningen af det indkomstår, hvori begæringen om skifte blev imødekommet, tilkommer retten til at foretage afskrivninger for dette indkomstår boet. I modsat fald tilkommer retten den, der har fået aktivet udlagt. På varelagre og landbrugets besætninger af husdyr kan der med virkning for længstlevendes skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori begæringen er imødekommet, foretages skattemæssige nedskrivninger efter almindelige regler.

Stk. 3. Boet er fritaget for at betale indkomstskat, hvis det ifølge opgørelsen sammen med afdødes eventuelle særeje, bortset fra den del, der er indgået i fællesboet som længstlevendes arv efter afdøde, ikke overstiger de beløbsgrænser, der er nævnt i § 16, stk. 1. Afdødes særeje medregnes til de værdier, som aktiver og nettoformue havde ved dødsfaldet. Skattefriheden bortfalder dog i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 2, nr. 1 og 3, idet tidspunktet for skiftebegæringens imødekommelse træder i stedet for tidspunktet for dødsfaldet.

Stk. 4. Er boet ikke skattefrit efter stk. 3, gælder reglerne i § 17, § 18, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 4 og 5, og § 20, stk. 1, sammenholdt med de foran nævnte bestemmelser, samt § 20, stk. 2-4, og § 20 C, stk. 4 og 5. Tidspunktet for skiftebegæringens imødekommelse træder dog altid i stedet for tidspunktet for dødsfaldet.

Stk. 5. Hvis skiftebehandlingen sluttes med fornyet udlevering af hele boet til hensidden i uskiftet bo eller ved udlæg til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, ophæves den eventuelle beskatning af boet, og længstlevende beskattes på sædvanlig måde for det tidsrum, hvori boet har været under behandling.

Stk. 6. Hvis der alene skiftes med enkelte af arvingerne, medens resten af boet udleveres til fortsat hensidden i uskiftet bo, gælder stk. 1-5 ikke. Længstlevende er i disse tilfælde indkomstskattepligtig af alle boets indtægter til skæringsdagen i den endelige boopgørelse og formueskattepligtig af hele boets formue til begyndelsen af det indkomstår, hvori skæringsdagen ligger, dog bortset fra aktiver, der er udlagt til en arving inden skæringsdagen, jf. § 17, stk. 2, 2. pkt., og § 18, stk. 5, 3. pkt. Har boet været beskattet efter stk. 4, ophæves denne beskatning.

§ 20 C. Hvis et bo, der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet har været under offentlig skiftebehandling, udleveres til hensidden i uskiftet bo, beskattes indkomsten fra dødsfaldet hos længstlevende. For hele det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, sker beskatningen efter reglerne i § 13, stk. 1, idet eventuel beskatning efter reglerne i § 14 ophæves. Længstlevende er fra og med det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, formueskattepligtig af fællesboet ved indkomstårets slutning. Er der forinden skiftet med enkelte arvinger, gælder 1.-3. pkt. ikke, men §§ 16-18 anvendes, idet udlevering af resten af fællesboet sidestilles med udlæg.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1, 1.-3. pkt., gælder også, hvis et bo, der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet har været genstand for privat skifte, udleveres til hensidden i uskiftet bo. Er der forinden udleveringen skiftet med enkelte arvinger, gælder stk. 1, 4. pkt., medmindre udleveringen finder sted efter, at der er forløbet 15 måneder efter dødsfaldet. I så fald bliver ægtefællen indkomstskattepligtig fra udløbet af den nævnte frist og formueskattepligtig fra begyndelsen af det indkomstår, hvori fristen er udløbet. Den beskatning af boets indkomst og formue, der har fundet sted hos arvingerne efter fristens udløb, ophæves.

Stk. 3. Stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., gælder også, hvis et bo, der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet har været genstand for skiftebehandling, udlægges til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1.

Stk. 4. Udleveres et bo, der har været undergivet offentlig skiftebehandling, til privat skifte efter, at der er forløbet 15 måneder efter dødsfaldet, gælder reglerne i § 20, stk. 2-4, idet udleveringen træder i stedet for udløbet af den der fastsatte frist på 15 måneder.

Stk. 5. Overgår et bo, der har været genstand for privat skifte, til offentlig skiftebehandling efter, at der er forløbet 15 måneder efter dødsfaldet, genindtræder boets skattepligt ikke, og arvinger og ægtefælle er fortsat skattepligtige af deres andele i boet.

§ 20 D. Skatteministeren fastsætter regler om boers selvangivelser og endelige boopgørelser og om indberetninger fra skifteretterne til skattemyndigheden.

Stk. 2. Forinden et bo udleveres til privat skifte, skal arvingerne og den boslodsberettigede ægtefælle udpege en person, til hvem krav efter § 14, stk. 2, om afsluttende ansættelse og regulering af afdødes foreløbige skattebetaling samt andre meddelelser om afdødes og boets skattemæssige forhold og om boafgifter kan rettes på samtliges vegne.

§ 21

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2, indsættes efter »kildeskattelovens § 1,»: »dødsboskattelovens § 1, stk. 2,» og efter »kildeskatteloven,»: »dødsboskatteloven,».

2. I § 3, stk. 3, indsættes efter »kildeskatteloven,»: »dødsboskatteloven,» og efter »kildeskattelovens § 3«: », dødsboskattelovens § 1, stk. 5,».

3. I § 21, stk. 6, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 eller 2«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3,».

§ 21

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2, indsættes efter »kildeskattelovens § 1,»: »dødsboskattelovens § 1, stk. 2,» og efter »kildeskatteloven,»: »dødsboskatteloven,».

2. I § 3, stk. 3, indsættes efter »kildeskatteloven,»: »dødsboskatteloven,» og efter »kildeskattelovens § 3«: », dødsboskattelovens § 1, stk. 5,».

3. I § 21, stk. 6, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 eller 2«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3,».

§ 21. Når indehaveren af en i henhold til nærværende lov afgiftspligtig virksomhed dør, eller hans bo tages under konkursbehandling, skal skifteretten henholdsvis kurator, uopholdelig give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse herom.

- - -

§ 21

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2, indsættes efter »kildeskattelovens § 1,»: »dødsboskattelovens § 1, stk. 2,»og efter »kildeskatteloven,»: »dødsboskatteloven,».

2. I § 3, stk. 3, indsættes efter »kildeskatteloven,»: »dødsboskatteloven,» og efter »kildeskattelovens § 3«: », dødsboskattelovens § 1, stk. 5,».

§ 21. - - -

Stk. 6. Skat, der betales af dødsboer, der ikke er omfattet af reglerne i kildeskattelovens §§ 1 eller 2 om skattepligt, og som oppebærer indtægt, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i § 4, tilfalder staten.

§ 21. Har en person overtrådt §§ 13, 15 eller 16 eller borgerlig straffelovs § 289, og er strafansvaret forældet efter reglerne i sidstnævnte lovs §§ 93 og 94, påhviler det ham at betale en tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indtægt eller formue, medmindre overtrædelsen alene består i medvirken til en andens skatteunddragelse. § 43, stk. 5, 6 og 7, i lov om indkomst- og formueskat til staten finder tilsvarende anvendelse.

§ 21. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

- - -

2) overtræder § 4, stk. 1, 2 eller 3, § 12, stk. 1 eller 4, § 13, stk. 1, 2 eller 3, § 14 eller § 18, stk. 2, 3 eller 4.

- - -

§ 21

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 2, indsættes efter »kildeskattelovens § 1,»: »dødsboskattelovens § 1, stk. 2,» og efter »kildeskatteloven,»: »dødsboskatteloven,».

2. I § 3, stk. 3, indsættes efter »kildeskatteloven,»: »dødsboskatteloven,» og efter »kildeskattelovens § 3«: », dødsboskattelovens § 1, stk. 5,».

3. I § 21, stk. 6, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 eller 2«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3,».

§ 22

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 1, affattes således

»Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, samt dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskattelovens § 1, stk. 2, eller § 1, stk. 3, for så vidt angår indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal medregne gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.«

2. I § 5, stk. 8, 3. pkt., ændres »udlægstidspunktet« til: »udlodningstidspunktet«.

3. I § 6, stk. 1, indsættes 3 steder efter »kildeskattelovens §§ 1 og 2«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3,».

4. § 8 B, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.«

5. I § 8 F, stk. 4, og § 8 G, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 og 2«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3,».

6. I § 10, stk. 3, 4. pkt., ændres »udlagt« til: »udloddet«.

§ 22

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 1, affattes således

»Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, samt dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskattelovens § 1, stk. 2, eller § 1, stk. 3, for så vidt angår indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal medregne gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.«.

2. I § 5, stk. 8, 3. pkt., ændres »udlægstidspunktet« til: »udlodningstidspunktet«.

3. I § 6, stk. 1, indsættes 3 steder efter »kildeskattelovens §§ 1 og 2«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3,».

4. § 8 B, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.«.

5. I § 8 F, stk. 4, og § 8 G, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 og 2«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3,».

6. I § 10, stk. 3, 4. pkt., ændres »udlagt« til: »udloddet«.

§ 22. - - -

Stk. 3. Dødsboer skal anvende samme indkomstår som afdøde. Skatteministeren kan træffe bestemmelse om, at der i tilfælde, hvor særlige omstændigheder taler derfor, skal anvendes herfra afvigende indkomstår.

- - -

7. § 25 A, stk. 6, affattes således

» Stk. 6. Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, gælder stk. 1-5 ikke. Er samlivet ophørt af anden grund end en ægtefælles død, medregnes den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør dog ved indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden.«.

§ 22

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 1, affattes således

»Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, samt dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskattelovens § 1, stk. 2, eller § 1, stk. 3, for så vidt angår indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal medregne gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.«.

§ 22 b. - - -

Stk. 7. Hvis den skattepligtige ophører med at anvende kapitalafkastordningen, skal foretagne henlæggelser indtægtsføres med virkning for det seneste indkomstår, hvor den skattepligtige har anvendt kapitalafkastordningen, jf. dog 4. pkt. Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvori konkursdekret afsiges over den skattepligtige. Henlæggelserne medregnes ikke til konkursindkomsten. Hvis den skattepligtige i forbindelse med ophøret med at anvende kapitalafkastordningen overgår til anvendelse af virksomhedsordningen, anses beløbet på konjunkturudligningskontoen som indestående på konto for opsparet overskud. Såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, skal henlæggelserne medregnes til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Tilsvarende gælder, når den skattepligtige ifølge en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland får skattemæssigt hjemsted uden for Danmark. Hvis konjunkturudligningsordningen er anvendt ved udgangen af indkomståret forud for den skattepligtiges død, skal der foretages afsluttende ansættelse af afdødes indkomst for dødsåret. Selvangivelsen skal indsendes inden udløbet af fristerne i kildeskattelovens § 14, stk. 3.

- - -

Efter 2. behandling den 17. december 1996

§ 22

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 1, affattes således

»Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, samt dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskattelovens § 1, stk. 2, eller § 1, stk. 3, for så vidt angår indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal medregne gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.«

2. I § 5, stk. 8, 3. pkt., ændres »udlægstidspunktet« til: »udlodningstidspunktet«.

3. I § 6, stk. 1, indsættes 3 steder efter »kildeskattelovens §§ 1 og 2«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3,».

4. § 8 B, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.«

5. I § 8 F, stk. 4, og § 8 G, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens §§ 1 og 2«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3,».

6. I § 10, stk. 3, 4. pkt., ændres »udlagt« til: »udloddet«.

§ 23

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. § 4 A, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. En erhverver, der efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til ejendommen, kan ved senere salg på samme måde fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt, mens ejendommen var i overdragerens besiddelse. Ved beregningen efter kildeskattelovens § 33 D af passivposten vedrørende ejendommen skal der tages hensyn til dette fradrag.«

2. § 4 A, stk. 3 , ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

3. I § 4 A, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1, 2 og 3« til: »Stk. 1 og 2«.

4. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 2, 5, 6, 7 og 8« til: »stk. 2, 5, 6 og 7«.

5. § 5, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

6. I § 5 G, 1. pkt., § 16 C, stk. 4, § 16 H, stk. 1, og § 33 G, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens § 1«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,».

7. § 15 E, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Endvidere beregnes for ejendommen en lejeværdi, hvor de i stk. 1 nævnte 2,0 pct. henholdsvis 2,5 pct. nedsættes til 1,0 pct. Denne lejeværdi anvendes, hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år.«

8. § 15 F, stk. 2, ophæves.

9. I § 16 A, stk. 5, ændres »omfattet af« til:», der er skattepligtige efter«, og efter »kildeskattelovens § 1« indsættes: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2«.

10. I § 27 E, stk. 2, ændres »stk. 3-5« til: »stk. 3 og 4«.

11. § 27 E, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

12. § 32 D, nr. 4, ophæves.

13. I § 33 A indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2.«

14. I § 33 C indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2.«

§ 23

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. § 4 A, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. En erhverver, der efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til ejendommen, kan ved senere salg på samme måde fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt, mens ejendommen var i overdragerens besiddelse. Ved beregningen efter kildeskattelovens § 33 D af passivposten vedrørende ejendommen skal der tages hensyn til dette fradrag.«.

2. § 4 A, stk. 3 , ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

3. I § 4 A, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1, 2 og 3« til: »Stk. 1 og 2«.

4. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 2, 5, 6, 7 og 8« til: »stk. 2, 5, 6 og 7«.

5. § 5, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

6. I § 5 G, 1. pkt., § 16 C, stk. 4, § 16 H, stk. 1, og § 33 G, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens § 1«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,».

7. § 15 E, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Endvidere beregnes for ejendommen en lejeværdi, hvor de i stk. 1 nævnte 2,0 pct. henholdsvis 2,5 pct. nedsættes til 1,0 pct. Denne lejeværdi anvendes, hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år.«.

8. § 15 F, stk. 2, ophæves.

9. I § 16 A, stk. 5, ændres »omfattet af« til:», der er skattepligtige efter«, og efter »kildeskattelovens § 1« indsættes: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2«.

10. I § 27 E, stk. 2, ændres »stk. 3-5« til: »stk. 3-4«.

11. § 27 E, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

12. § 32 D, nr. 4, ophæves.

13. I § 33 A indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2.«.

14. I § 33 C indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2.«.

§ 23

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. § 4 A, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. En erhverver, der efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til ejendommen, kan ved senere salg på samme måde fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt, mens ejendommen var i overdragerens besiddelse. Ved beregningen efter kildeskattelovens § 33 D af passivposten vedrørende ejendommen skal der tages hensyn til dette fradrag.«.

2. § 4 A, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

3. I § 4 A, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1, 2 og 3« til: »Stk. 1 og 2«.

§ 23. Landsskatteretten kan påkende klager over følgende afgørelser

- - -

2) Værdiansættelser af aktiver og passiver efter kildeskattelovens § 16, stk. 4, beregning af passivposter og bindende forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A i dødsboer.

- - -

Stk. 5. Afslag på anmodning om bindende forhåndsbesked kan ikke påklages til Landsskatteretten eller indbringes for domstolene. Det samme gælder for afslag på bindende forhåndsbesked i dødsboer, som af vedkommende skattemyndighed er begrundet med utilstrækkelige oplysninger.

- - -

4. § 30, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Dette gælder dog ikke i sager vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a og i sager vedrørende vurdering af fast ejendom.«.

§ 23

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. § 4 A, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. En erhverver, der efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til ejendommen, kan ved senere salg på samme måde fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt, mens ejendommen var i overdragerens besiddelse. Ved beregningen efter kildeskattelovens § 33 D af passivposten vedrørende ejendommen skal der tages hensyn til dette fradrag.«

2. § 4 A, stk. 3 , ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

3. I § 4 A, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1, 2 og 3« til: »Stk. 1 og 2«.

4. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 2, 5, 6, 7 og 8« til: »stk. 2, 5, 6 og 7«.

5. § 5, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

6. I § 5 G, 1. pkt., § 16 C, stk. 4, § 16 H, stk. 1, og § 33 G, stk. 1, indsættes efter »kildeskattelovens § 1«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,».

7. § 15 E, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Endvidere beregnes for ejendommen en lejeværdi, hvor de i stk. 1 nævnte 2,0 pct. henholdsvis 2,5 pct. nedsættes til 1,0 pct. Denne lejeværdi anvendes, hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år.«

8. § 15 F, stk. 2, ophæves.

9. I § 16 A, stk. 5, ændres »omfattet af« til:», der er skattepligtige efter«, og efter »kildeskattelovens § 1« indsættes: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2«.

10. I § 27 E, stk. 2, ændres »stk. 3-5« til: »stk. 3 og 4«.

11. § 27 E, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

12. § 32 D, nr. 4, ophæves.

13. I § 33 A indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2.«

14. I § 33 C indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2.«

§ 24

I lov nr. 237 af 8. april 1992 om ændring af ligningsloven. (Straksafskrivning med visse tilskudsbeløb på erhvervede formuegoder) foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3, indsættes efter »fortsat anvendelse«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

2. I § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »finder ligeledes anvendelse«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

3. I § 2 indsættes som stk. 5 og 6

»Stk. 5 . Omfattes dødsboet efter en tilskudsmodtager, der er død i tidsrummet fra og med den 1. januar 1997 og indtil udløbet af afdødes indkomstår 2001, af dødsboskattelovens afsnit II, og er dødsboet ikke fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, skal tilskudsbeløb, som i henhold til § 27 B, stk. 2, i de hidtil gældende regler i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, ikke var medregnet til afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, medregnes i dødsboets skattepligtige indkomst. Er dødsboet fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, skal tilskudsbeløb, som i henhold til § 27 B, stk. 2, i de i 1. pkt. nævnte hidtil gældende regler ikke var medregnet til afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, medregnes i afdødes skattepligtige indkomst efter dødsboskattelovens § 8.

Stk. 6. Overtages dødsboet efter en tilskudsmodtager, der er død i tidsrummet fra og med den 1. januar 1997 og indtil udløbet af afdødes indkomstår 2001, af dennes efterlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens § 58, stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., indtræder den efterlevende ægtefælle i tilskudsmodtagerens stilling ved anvendelsen af § 27 B, stk. 1-5, i de hidtil gældende regler i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991. Hvis tilskudsmodtagerens virksomhed udloddes til andre end den efterlevende ægtefælle, skal tilskudsbeløb, som i henhold til § 27 B, stk. 2, i de i 1. pkt. nævnte hidtil gældende regler ikke var medregnet til afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, dog fuldt ud medregnes til afdødes skattepligtige indkomst i dødsåret.«

§ 24

I lov nr. 237 af 8. april 1992 om ændring af ligningsloven (Straksafskrivning med visse tilskudsbeløb på erhvervede formuegoder) foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3, indsættes efter »fortsat anvendelse«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

2. I § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »finder ligeledes anvendelse«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

3. I § 2 indsættes som stk. 5 og 6

»Stk. 5 . Omfattes dødsboet efter en tilskudsmodtager, der er død i tidsrummet fra og med den 1. januar 1997 og indtil udløbet af afdødes indkomstår 2001, af dødsboskattelovens afsnit II, og er dødsboet ikke fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, skal tilskudsbeløb, som i henhold til § 27 B, stk. 2, i de hidtil gældende regler i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, ikke var medregnet til afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, medregnes i dødsboets skattepligtige indkomst. Er dødsboet fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, skal tilskudsbeløb, som i henhold til § 27 B, stk. 2, i de i 1. pkt. nævnte hidtil gældende regler ikke var medregnet til afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, medregnes i afdødes skattepligtige indkomst efter dødsboskattelovens § 8.

Stk. 6. Overtages dødsboet efter en tilskudsmodtager, der er død i tidsrummet fra og med den 1. januar 1997 og indtil udløbet af afdødes indkomstår 2001, af dennes efterlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., indtræder den efterlevende ægtefælle i tilskudsmodtagerens stilling ved anvendelsen af § 27 B, stk. 1-5, i de hidtil gældende regler i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991. Hvis tilskudsmodtagerens virksomhed udloddes til andre end den efterlevende ægtefælle, skal tilskudsbeløb, som i henhold til § 27 B, stk. 2, i de i 1. pkt. nævnte hidtil gældende regler ikke var medregnet til afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, dog fuldt ud medregnes til afdødes skattepligtige indkomst i dødsåret.«.

§ 24

I lov nr. 237 af 8. april 1992 om ændring af ligningsloven (Straksafskrivning med visse tilskudsbeløb på erhvervede formuegoder) foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3, indsættes efter »fortsat anvendelse«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

2. I § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »finder ligeledes anvendelse«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

§ 24

I lov nr. 237 af 8. april 1992 om ændring af ligningsloven. (Straksafskrivning med visse tilskudsbeløb på erhvervede formuegoder) foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3, indsættes efter »fortsat anvendelse«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

2. I § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »finder ligeledes anvendelse«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

3. I § 2 indsættes som stk. 5 og 6

»Stk. 5 . Omfattes dødsboet efter en tilskudsmodtager, der er død i tidsrummet fra og med den 1. januar 1997 og indtil udløbet af afdødes indkomstår 2001, af dødsboskattelovens afsnit II, og er dødsboet ikke fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, skal tilskudsbeløb, som i henhold til § 27 B, stk. 2, i de hidtil gældende regler i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, ikke var medregnet til afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, medregnes i dødsboets skattepligtige indkomst. Er dødsboet fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, skal tilskudsbeløb, som i henhold til § 27 B, stk. 2, i de i 1. pkt. nævnte hidtil gældende regler ikke var medregnet til afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, medregnes i afdødes skattepligtige indkomst efter dødsboskattelovens § 8.

Stk. 6. Overtages dødsboet efter en tilskudsmodtager, der er død i tidsrummet fra og med den 1. januar 1997 og indtil udløbet af afdødes indkomstår 2001, af dennes efterlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens § 58, stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., indtræder den efterlevende ægtefælle i tilskudsmodtagerens stilling ved anvendelsen af § 27 B, stk. 1-5, i de hidtil gældende regler i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991. Hvis tilskudsmodtagerens virksomhed udloddes til andre end den efterlevende ægtefælle, skal tilskudsbeløb, som i henhold til § 27 B, stk. 2, i de i 1. pkt. nævnte hidtil gældende regler ikke var medregnet til afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, dog fuldt ud medregnes til afdødes skattepligtige indkomst i dødsåret.«

§ 25

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli 1994, som senest ændret ved lov nr. 423 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 6 b indsættes efter stk. 9 som nyt stykke

»Stk. 10. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, skal der ikke foretages en endelig opgørelse og indbetaling af afgift efter stk. 1. Virksomhedens foreløbige angivelser og indbetalinger af afgift efter § 6 a, stk. 1, der vedrører perioden fra afslutningen af virksomhedens seneste indkomstår og indtil dødsfaldet, er endelige. Arvingerne eller bobestyreren kan dog vælge at foretage en endelig opgørelse og angive virksomhedens afgiftsgrundlag og afgift for denne periode, når virksomhedens foreløbige afgiftsindbetaling efter § 6 a overstiger den endelige afgift. Tilbagebetaling af afgift sker efter reglerne i stk. 5-9.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

2. I § 10 ophæves nr. 2, og efter stk. 1 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 6, stk. 2, eller § 6 a, stk. 2, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen. Afgiften for det forudgående kvartal skal, når angivelsesfristen for dette kvartal endnu ikke er udløbet og afgiften ikke forinden er angivet, angives samtidig med angivelsen efter 1. pkt.

Stk. 3. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, omfattes indbetaling af afgift efter § 6 b for et tidligere afsluttet indkomstår, for hvilket angivelsesfristen efter § 6 b, stk. 2, ikke er udløbet, og angivelse ikke er sket ved dødsfaldet, ikke af proklamaet, jf. § 83, stk. 2, nr. 4, i lov om skifte af dødsboer.«

3. I § 18, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 6 b, stk. 2 eller 3,»: »§ 10, stk. 2,».

§ 25

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli 1994, som senest ændret ved lov nr. 423 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 6 b indsættes efter stk. 9 som nyt stykke

»Stk. 10. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, skal der ikke foretages en endelig opgørelse og indbetaling af afgift efter stk. 1. Virksomhedens foreløbige angivelser og indbetalinger af afgift efter § 6 a, stk. 1, der vedrører perioden fra afslutningen af virksomhedens seneste indkomstår og indtil dødsfaldet, er endelige. Arvingerne eller bobestyreren kan dog vælge at foretage en endelig opgørelse og angive virksomhedens afgiftsgrundlag og afgift for denne periode, når virksomhedens foreløbige afgiftsindbetaling efter § 6 a overstiger den endelige afgift. Tilbagebetaling af afgift sker efter reglerne i stk. 5-9.«.

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

2. I § 10 ophæves nr. 2, og efter stk. 1 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 6, stk. 2, eller § 6 a, stk. 2, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen. Afgiften for det forudgående kvartal skal, når angivelsesfristen for dette kvartal endnu ikke er udløbet, og afgiften ikke forinden er angivet, angives samtidig med angivelsen efter 1. pkt.

Stk. 3. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, omfattes indbetaling af afgift efter § 6 b for et tidligere afsluttet indkomstår, for hvilket angivelsesfristen efter § 6 b, stk. 2, ikke er udløbet, og angivelse ikke er sket ved dødsfaldet, ikke af proklamaet, jf. § 83, stk. 2, nr. 4, i lov om skifte af dødsboer.«.

3. I § 18, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 6 b, stk. 2 eller 3,»: »§ 10, stk. 2,».

§ 25 A, stk. 3-5, indeholder bestemmelser om eventuel beskatning af den anden ægtefælle som medarbejdende ægtefælle.

I det indkomstår, hvor en af ægtefællerne dør, eller hvor ægtefællernes samliv ophører af anden grund, gælder § 25 A, stk. 1-5, ikke. Reglen i § 25 A, stk. 1, 1. pkt., om beskatning hos den ægtefælle, der driver virksomheden, finder dog tilsvarende anvendelse i perioden indtil dødsfaldet (samlivsophævelsen). Fra dødsfaldet (samlivsophævelsen) beskattes i stedet ejerægtefællen.

For så vidt angår dødsfaldssituationen harmonerer denne bestemmelse ikke med forslaget i dødsboskatteloven om, at mellemperioden og boperioden beskattes under et, jf. dødsboskattelovens § 19, stk. 2.

Det foreslås derfor, at der tilvejebringes kontinuitet i beskatningen derved, at beskatningen i hele dødsåret sker hos ejeren af virksomheden.

Kildeskattelovens § 25 A, stk. 6, foreslås omformuleret i overensstemmelse med ovenstående. Bestemmelsens 2. pkt., der omhandler beskatningen i dødsåret i tilfælde, hvor der etableres uskiftet bo m.v., foreslås overført til dødsboskattelovens § 60, stk. 2.

Til nr. 8

Kildeskattelovens § 26 A, stk. 1, omhandler aktiver, der ejes af en ægtefælle, men som anvendes i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed. Afskrivningsretten til sådanne aktiver ville efter de almindelige regler tilkomme ejeren, men tilkommer efter bestemmelsen i stedet den ægtefælle, der driver virksomheden.

Bestemmelsen finder efter sin ordlyd kun anvendelse på samlevende ægtefæller. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse, efter at en af ægtefællerne er afgået ved døden.

Det foreslås, at bestemmelsen ikke anvendes i det indkomstår, hvori en af ægtefællerne dør. I stedet tilkommer retten til at foretage skattemæssige afskrivninger på de pågældende aktiver den, som skal medregne virksomhedens indkomst til sin skattepligtige indkomst.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er dels at sikre, at afskrivningsretten følger beskatningen af virksomhedsindkomsten, dels at skabe kontinuitet i beskatningen i dødsåret, jf. forslaget i dødsboskattelovens § 19, stk. 2, om, at afdødes mellemperiode og boperioden skal beskattes under et.

For skiftede boer medfører bestemmelsen, at afskrivningsretten vedrørende en efterlevende ægtefælles aktiver, der anvendes i afdødes virksomhed, tilkommer afdøde og boet, så længe virksomhedens indkomst medregnes i mellemperiodens skattepligtige indkomst eller bobeskatningsindkomsten.

Afskrivningsretten følger også beskatningen af virksomhedens indkomst, når reglerne i dødsboskattelovens afsnit III (uskiftet bo m.v.) finder anvendelse.

Til nr. 9

Det foreslås, at kildeskattelovens særregler om indkomstopgørelsen for dødsboer m.v. ophæves i forbindelse med regelsættets overflytning til dødsboskatteloven.

Reglerne om beregning af passivposter foreslås hovedsagelig overført til boafgiftsloven.

Dog ophæves reglerne om bindende forhåndsbesked i kildeskattelovens § 33 A, stk. 4-8, hvorefter et dødsbo under skiftebehandlingen kan indhente bindende forhåndsbesked vedrørende afdødes anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt, og om anskaffelsen skal anses for sket i spekulationshensigt eller som led i afdødes næringsvirksomhed m.v.

Bindende forhåndsbesked meddeles efter skattestyrelseslovens § 2, nr. 2, af den kommunale skattemyndighed og kan påklages til skatteankenævnet, Landsskatteretten og domstolene efter skattestyrelseslovens regler, jf. herved også kildeskattelovens § 33 A, stk. 8.

Det nævnte regelsæt om bindende forhåndsbesked anvendes kun i yderst beskedent omfang. Endvidere er der i 1983 indført en generel adgang til bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om skattespørgsmål, jf. lov om bindende forhåndsbesked.

Det må anses for administrativt uhensigtsmæssigt, at der gælder to regelsæt om bindende forhåndsbesked, hvoraf det ene anvendes yderst sjældent. Det foreslås derfor, at regelsættet i kildeskattelovens § 33 A, stk. 4-8, ikke videreføres, og at § 1, stk. 4, i lov om bindende forhåndsbesked ophæves, jf. lovforslagets § 12.

Til nr. 10

Forslaget er en konsekvens af, at der efter boafgiftslovens § 22, stk. 3, ikke længere beregnes gaveafgift af overdragelser mellem ægtefæller.

Til nr. 11 og 12

Ændringerne er redaktionelle.

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 33 D om beregningen af passivposter i forbindelse med gaveoverdragelser er udformet, så den svarer til kildeskattelovens § 33 A om beregning af passivposter i forbindelse med udlæg fra dødsboer.

Bestemmelsen foreslås nu omformuleret, så den fortsat svarer til bestemmelsen vedrørende dødsboer, nu boafgiftslovens § 13 a, jf. § 1, nr. 19, i forslag til lov om ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.).

Det foreslåede stk. 4 er parallelt med den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 33 A, stk. 2, sidste pkt. For så vidt angår dødsboerne er en sådan bemyndigelsesbestemmelse fremover ufornøden, idet proceduren omkring passivpostberegningen foreslås omlagt således, at dødsboerne fremover selv foretager beregningen, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 19, i det ovennævnte lovforslag.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring af forslaget om at ophæve personskattelovens § 8, jf. lovforslagets § 28, nr. 4.

Til nr. 14

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 15

Det foreslås, at der ikke længere skal gælde særlige regler om forfaldstiden for dødsboskatten m.v., jf. dødsboskattelovens § 89.

Til nr. 16

Det foreslås, at kildeskattelovens bestemmelse om afregning af kommunernes andel af indkomstskatten for dødsboer ophæves i forbindelse med regelsættets overflytning til dødsboskattelovens § 92, stk. 4.

Til nr. 17 og 18

Ændringerne er redaktionelle. Der henvises i § 64 A, stk. 1 og 2, til kildeskattelovens § 64, stk. 4 og 10, som er ophævet ved lov nr. 385 af 14. juni 1995. § 64 A har et tidsbegrænset indhold om forskelsbeløb vedrørende kalenderårene 1989 og 1990. Henvisningen til kildeskattelovens § 64, stk. 4 og 10, er således »historisk«, dvs. det er en henvisning til det indhold, de pågældende regler havde i relation til opgørelsen af forskelsbeløb vedrørende kalenderårene 1989 og 1990.

For at tydeliggøre dette, foreslås der indsat en henvisning til den sidste bekendtgørelse af kildeskatteloven, hvor de pågældende regler er medtaget, nemlig lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer.

Til nr. 19

Det foreslås, at § 67, stk. 1, redaktionelt opdeles i et stykke, der omhandler personer, og et stykke, der omhandler dødsboer.

Stk. 2 om dødsboer foreslås endvidere tilpasset dødsboskattelovens forslag om, at hele boperioden beskattes under et uden opdeling i indkomstår, jf. herved dødsboskattelovens § 19, stk. 2.

Bortset fra ovennævnte ændring foreslås reglerne i § 67, stk. 1, om modregning af indeholdt udbytteskat videreført uændret. Det bemærkes herved, at reglerne om modregning af udbytteskat i dødsboskatten og eventuel udbetaling af overskydende udbytteskat ikke finder anvendelse på dødsboer, der er fritaget for beskatning. Dette fremgår i det gældende regelsæt af personskattelovens § 15, stk. 6, og i forslaget af dødsboskattelovens § 6, stk. 1, 2. pkt.

Til nr. 20

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget under nr. 19.

Til nr. 21

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 1, hvorefter kildeskattelovens § 1, nr. 5, ophæves.

Til nr. 22

Det foreslås, at bestemmelsen om arvingernes hæftelse for indkomstskat og eventuel restskat i boer, der skiftes privat, afløses af dødsboskattelovens hæftelsesregel, jf. § 88.

Til nr. 23-25

Det foreslås, at straffebestemmelsen vedrørende dødsboer overføres til dødsboskatteloven, jf. dennes § 93, og at straffebestemmelsen vedrørende beregningen af passivposter i dødsboer overføres til boafgiftsloven, jf. § 1, nr. 49-50, i forslag til lov om afgift af dødsboer og gaver (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.).

Til nr. 26

Kildeskattelovens § 89 A, stk. 1-5, indeholder regler om henstand for en nærmere afgrænset persongruppe med betaling af formueskat vedrørende ejerboliger. Er der ydet henstand, forfalder henstandsbeløbet som udgangspunkt ved den pågældendes død, jf. § 89 A, stk. 5. En efterlevende ægtefælle kan dog efter stk. 6 videreføre henstandsordningen, i det omfang den efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo.

Det foreslås, at den efterlevende ægtefælles adgang til at videreføre henstandsordningen udvides, således at den også gælder, når der skiftes efter afdøde, og således at henstandsbeløbet ikke forfalder, hvis et uskiftet bo skiftes i den efterlevende ægtefælles levende live.

Den efterlevende ægtefælle, der viderefører henstandsordningen, omfattes af de almindelige betingelser for denne, herunder bopælsbetingelsen i § 89 A, stk. 5.

Til nr. 27

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at ophæve kildeskattelovens § 108, jf. bemærkningerne til nr. 28.

Til nr. 28

Kildeskattelovens §§ 101-106 og §§ 108-113 rummer en række særregler om beskatningen af dødsboer og af mellemperioden i tilfælde, hvor afdøde anvendte forskudt indkomstår. I det omfang, reglerne fortsat har relevans, foreslås de overflyttet til dødsboskatteloven, således at hele kildeskattelovens regelsæt kan ophæves.

Om mellemperiodens længde i forbindelse med forskudt indkomstår henvises til bemærkningerne til dødsboskattelovens § 96, stk. 3.

Om de enkelte bestemmelser, der foreslås ophævet, kan oplyses følgende

Indledningsbestemmelsen, § 101 , foreslås ikke overført til dødsboskatteloven, idet denne ikke indeholder et separat kapitel om forskudt indkomstår.

§ 25 A. - - -

Stk. 6. Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, medregnes den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør ved indkomstopgørelsen for den af ægtefællerne, der i overvejende grad har drevet virksomheden. Hvor der efter § 13 eller § 20 C, stk. 1, 2. pkt., foretages indkomstansættelse af den længstlevende ægtefælle, skal den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil dødsfaldet medregnes ved indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden. I de i 1. og 2. pkt. nævnte tilfælde finder stk. 3-5 ikke anvendelse.

- - -

8. I § 26 A, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»I det indkomstår, hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst.«.

9. §§ 28-33 B ophæves.

§ 25

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli 1994, som senest ændret ved lov nr. 423 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 6 b indsættes efter stk. 9 som nyt stykke

» Stk. 10. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, skal der ikke foretages en endelig opgørelse og indbetaling af afgift efter stk. 1. Virksomhedens foreløbige angivelser og indbetalinger af afgift efter § 6 a, stk. 1, der vedrører perioden fra afslutningen af virksomhedens seneste indkomstår og indtil dødsfaldet, er endelige. Arvingerne eller bobestyreren kan dog vælge at foretage en endelig opgørelse og angive virksomhedens afgiftsgrundlag og afgift for denne periode, når virksomhedens foreløbige afgiftsindbetaling efter § 6 a overstiger den endelige afgift. Tilbagebetaling af afgift sker efter reglerne i stk. 5-9.«.

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

2. I § 10 ophæves nr. 2, og efter stk. 1 indsættes som stk. 2 og 3

» Stk. 2. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 6, stk. 2, eller § 6 a, stk. 2, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen. Afgiften for det forudgående kvartal skal, når angivelsesfristen for dette kvartal endnu ikke er udløbet, og afgiften ikke forinden er angivet, angives samtidig med angivelsen efter 1. pkt.

Stk. 3. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, omfattes indbetaling af afgift efter § 6 b for et tidligere afsluttet indkomstår, for hvilket angivelsesfristen efter § 6 b, stk. 2, ikke er udløbet, og angivelse ikke er sket ved dødsfaldet, ikke af proklamaet, jf. § 83, stk. 2, nr. 4, i lov om skifte af dødsboer.«.

§ 25 a. Negativ personlig indkomst, der vedrører indkomstår forud for indkomståret 1994, og som efter de hidtidige regler skulle have været fratrukket ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1994 til brug for beregningerne efter § 7 og § 8, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen til brug for beregningerne efter §§ 6 a, 7 og 8 efter reglerne i § 13.

15. § 27, stk. 2, ophæves.

§ 25

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli 1994, som senest ændret ved lov nr. 423 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 6 b indsættes efter stk. 9 som nyt stykke

»Stk. 10. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, skal der ikke foretages en endelig opgørelse og indbetaling af afgift efter stk. 1. Virksomhedens foreløbige angivelser og indbetalinger af afgift efter § 6 a, stk. 1, der vedrører perioden fra afslutningen af virksomhedens seneste indkomstår og indtil dødsfaldet, er endelige. Arvingerne eller bobestyreren kan dog vælge at foretage en endelig opgørelse og angive virksomhedens afgiftsgrundlag og afgift for denne periode, når virksomhedens foreløbige afgiftsindbetaling efter § 6 a overstiger den endelige afgift. Tilbagebetaling af afgift sker efter reglerne i stk. 5-9.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

2. I § 10 ophæves nr. 2, og efter stk. 1 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 6, stk. 2, eller § 6 a, stk. 2, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen. Afgiften for det forudgående kvartal skal, når angivelsesfristen for dette kvartal endnu ikke er udløbet og afgiften ikke forinden er angivet, angives samtidig med angivelsen efter 1. pkt.

Stk. 3. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, omfattes indbetaling af afgift efter § 6 b for et tidligere afsluttet indkomstår, for hvilket angivelsesfristen efter § 6 b, stk. 2, ikke er udløbet, og angivelse ikke er sket ved dødsfaldet, ikke af proklamaet, jf. § 83, stk. 2, nr. 4, i lov om skifte af dødsboer.«

3. I § 18, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 6 b, stk. 2 eller 3,»: »§ 10, stk. 2,».

§ 26

I lov om visse miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 30. juni 1994, som ændret ved § 44 i lov nr. 416 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring

1. § 19, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

§ 26

I lov om visse miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 30. juni 1994, foretages følgende ændring

1. § 19, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

§ 26

I lov om visse miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 30. juni 1994, foretages følgende ændring

1. § 19, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

§ 26

I lov om visse miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 30. juni 1994, som ændret ved § 44 i lov nr. 416 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring

1. § 19, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

§ 27

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 6. februar 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 62 indsættes som stk. 13

»Stk. 13. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 57, stk. 1, eller § 68, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode skal, når angivelsesfristen for denne periode endnu ikke er udløbet og afgiften ikke forinden er angivet, angives samtidig med angivelsen efter 1. pkt.«

2. I § 81, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 57, stk. 1, 1. pkt.,»: »§ 62, stk. 13,».

§ 27

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 6. februar 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 62 indsættes som stk. 13

»Stk. 13. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 57, stk. 1, eller § 68, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode skal, når angivelsesfristen for denne periode endnu ikke er udløbet, og afgiften ikke forinden er angivet, angives samtidig med angivelsen efter 1. pkt.«.

2. I § 81, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 57, stk. 1, 1. pkt.,»: »§ 62, stk. 13,».

§ 27 E. - - -

Stk. 2. Den skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af vederlaget der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for 10-års-perioden, jf. dog stk. 3-5. Beløb, der er medregnet i indkomsten for et år, kan ikke senere overføres til et andet år. Ved selvangivelsen skal der gives oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst. Denne del af vederlaget kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

- - -

Stk. 4. Dør den skattepligtige, og opstår der i umiddelbar forbindelse hermed et skattemæssigt dødsbo, uden at en efterlevende ægtefælle er omfattet af kildeskattelovens § 29, stk. 1-3, skal vederlag som nævnt i stk. 2, 3. pkt., medregnes hos boet senest i dettes sidste indkomstår. Såfremt en efterlevende ægtefælle er omfattet af kildeskattelovens § 29, stk. 1-3, indtræder den efterlevende ægtefælle i afdødes sted.

- - -

12. § 32 D, nr. 4, ophæves.

§ 27

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 6. februar 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 62 indsættes som stk. 13

» Stk. 13. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 57, stk. 1, eller § 68, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode skal, når angivelsesfristen for denne periode endnu ikke er udløbet, og afgiften ikke forinden er angivet, angives samtidig med angivelsen efter 1. pkt.«.

2. I § 81, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 57, stk. 1, 1. pkt.,»: »§ 62, stk. 13,».

§ 27. - - -

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af fradrag efter § 6 a, stk. 5, og § 8, stk. 5, ved uskiftet bo m.v. samt om overførsel af personfradrag efter § 10, stk. 8.

§ 27

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 6. februar 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 62 indsættes som stk. 13

»Stk. 13. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 57, stk. 1, eller § 68, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode skal, når angivelsesfristen for denne periode endnu ikke er udløbet og afgiften ikke forinden er angivet, angives samtidig med angivelsen efter 1. pkt.«

2. I § 81, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 57, stk. 1, 1. pkt.,»: »§ 62, stk. 13,».

§ 28

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 4 b, stk. 2, udgår »og 15«.

2. § 5, nr. 4, ophæves.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.

3. § 6 a, stk. 5, ophæves.

4. § 8 ophæves.

5. § 8 a, stk. 7, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.

6. I § 9 ændres »§§ 6-8 og 8 a, stk. 2,» til: »§§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2,», og »§§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2« ændres til: »§§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2«.

7. I § 10 ophæves stk. 6-9.

Stk. 10 bliver herefter stk. 6.

8. I § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2« til: »§§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2«.

9. I § 13, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 1. og 5. pkt., ændres »§§ 6 a, 7 og 8« til: »§§ 6 a og 7«.

10. §§ 15-17 ophæves.

11. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 6, 6 a, 7 og 8« til: »§§ 6, 6 a og 7«.

12. I § 25 a ændres »§§ 6 a, 7 og 8« til: »§§ 6 a og 7«.

13. § 27, stk. 2, ophæves.

§ 28

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 4 b, stk. 2, udgår: »og 15«.

2. § 5, nr. 4, ophæves.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.

3. § 6 a, stk. 5, ophæves.

4. § 8 ophæves.

5. § 8 a, stk. 7, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.

6. I § 9 ændres »§§ 6-8 og 8 a, stk. 2,» til: »§§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2,» og »§§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2« ændres til: »§§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2«.

7. I § 10 ophæves stk. 6-9.

Stk. 10 bliver herefter stk. 6.

8. I § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2« til: »§§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2«.

9. I § 13, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 1. og 4. pkt., ændres »§§ 6 a, 7 og 8« til: »§§ 6 a og 7«.

10. §§ 15-17 ophæves.

11. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 6, 6 a, 7 og 8« til: »§§ 6, 6 a og 7«.

12. I § 19, stk. 4, ophæves nr. 5.

Nr. 6-7 bliver herefter nr. 5-6.

13. I § 19, stk. 4, nr. 7, der bliver nr. 6, ændres »nr. 2-6« til: »nr. 2-5«.

14. I § 25 a ændres »§§ 6 a, 7 og 8« til: »§§ 6 a og 7«.

15. § 27, stk. 2, ophæves.

§ 28. Beløb, som et dødsbo udbetaler som renter eller udbytte af boslod, arvelod eller legat, kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst og skal ikke henregnes til modtagerens skattepligtige indkomst. Boet kan ved sin indkomstopgørelse fratrække arbejdsvederlag efter § 20 E.

§ 28

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 4 b, stk. 2, udgår: »og 15«.

§ 28

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 4 b, stk. 2, udgår »og 15«.

2. § 5, nr. 4, ophæves.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.

3. § 6 a, stk. 5, ophæves.

4. § 8 ophæves.

5. § 8 a, stk. 7, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.

6. I § 9 ændres »§§ 6-8 og 8 a, stk. 2,» til: »§§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2,», og »§§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2« ændres til: »§§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2«.

7. I § 10 ophæves stk. 6-9.

Stk. 10 bliver herefter stk. 6.

8. I § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2« til: »§§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2«.

9. I § 13, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 1. og 5. pkt., ændres »§§ 6 a, 7 og 8« til: »§§ 6 a og 7«.

10. §§ 15-17 ophæves.

11. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 6, 6 a, 7 og 8« til: »§§ 6, 6 a og 7«.

12. I § 25 a ændres »§§ 6 a, 7 og 8« til: »§§ 6 a og 7«.

13. § 27, stk. 2, ophæves.

§ 29

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, nr. 2, udgår »og dødsboer«, og som nr. 8 indsættes

»8) Dødsboer, der efter § 6 i dødsboskatteloven er fritaget for at betale indkomstskat.«

2. § 4, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

3. I § 4, stk. 2, udgår efter »personer«: »bortset fra dødsboer«.

4. Efter § 6 A indsættes

»§ 6 C. Skifteretten, bobestyreren, privat skiftende arvinger eller en efterlevende ægtefælle skal efter anmodning give skattemyndighederne enhver oplysning af betydning for undersøgelsen af, om afdøde har været skatteansat korrekt, og om den skifteretlige behandling af afdødes bo, jf. om frister § 87, stk. 3, i dødsboskatteloven.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at skifteretterne i et af ministeren angivet omfang skal foretage indberetning om dødsboer til skattemyndighederne.«

5. I § 8 P, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 5, stk. 9« til: »§ 5, stk. 8«.

6. I § 21 ændres i 1. pkt. »borgerlig straffelovs« til: »straffelovens«, og i 2. pkt. ændres »§ 43, stk. 5, 6 og 7, i lov om indkomst- og formueskat til staten« til: »§ 86, stk. 4 og 6, § 87, stk. 5, og § 88 i dødsboskatteloven«.

§ 29

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, nr. 2, udgår: »og dødsboer«, og som nr. 8 indsættes

»8) Dødsboer, der efter § 6 i dødsboskatteloven er fritaget for at betale indkomstskat.«.

2. § 4, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

3. I § 4, stk. 2, udgår efter »personer«: »bortset fra dødsboer«.

4. Efter § 6 A indsættes

»§ 6 B. Skifteretten, bobestyreren, privat skiftende arvinger eller en efterlevende ægtefælle skal efter anmodning give skattemyndighederne enhver oplysning af betydning for undersøgelsen af, om afdøde har været skatteansat korrekt, og om den skifteretlige behandling af afdødes bo, jf. om frister § 87, stk. 3, i dødsboskatteloven.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at skifteretterne i et af ministeren angivet omfang skal foretage indberetning om dødsboer til skattemyndighederne.«.

5. I § 8 P, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 5, stk. 9« til: »§ 5, stk. 8«.

6. I § 21 ændres i 1. pkt. »borgerlig straffelovs« til: »straffelovens«, og i 2. pkt. ændres »§ 43, stk. 5, 6 og 7, i lov om indkomst- og formueskat til staten« til: »§ 86, stk. 4 og 6, § 87, stk. 5, og § 88 i dødsboskatteloven«.

§ 29 R. - - -

Stk. 2. Når indehaveren af en erhvervsvirksomhed dør, kan forskudsafskrivninger overtages af en ægtefælle eller højst en arving efter afdøde på de for afdøde gældende betingelser.

§ 29. Ved beskatning af en længstlevende ægtefælle, der har fået hele fællesboet udleveret til hensidden i uskiftet bo, skal boets aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag for tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af længstlevende til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som tidligere er foretaget, skal anses for foretaget af længstlevende. Er aktiver anskaffet af afdøde som led i hans næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjenester eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af den længstlevende, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af afdødes skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af ham. Underskud i afdødes indkomst kan overføres til fradrag i længstlevendes indkomst efter personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler. Resterende virksomhedsskat kan overføres til den længstlevende ægtefælle efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven. Resterende konjunkturudligningsskat kan overføres til den længstlevende ægtefælle efter § 22 b, stk. 5, i virksomhedsskatteloven. Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk.5.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder også, hvis et fællesbo, der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet har været under skiftebehandling, udleveres til hensidden i uskiftet bo.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også ved beskatning af en længstlevende ægtefælle, der har fået dødsboet udlagt efter skiftelovens § 57, stk. 1.

Stk. 4. Udleveres fællesboet til hensidden i uskiftet bo, efter at der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet er skiftet med enkelte arvinger, gælder § 31, ligesom § 30, stk. 4, § 33 og § 33 A anvendes på det uskiftede bos aktiver på samme måde, som hvis aktiverne var udlagt til ægtefællen efter et fuldstændigt skifte.

§ 29

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, nr. 2, udgår: »og dødsboer«, og som nr. 8 indsættes

»8) Dødsboer, der efter § 6 i dødsboskatteloven er fritaget for at betale indkomstskat.«.

§ 29

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, nr. 2, udgår »og dødsboer«, og som nr. 8 indsættes

»8) Dødsboer, der efter § 6 i dødsboskatteloven er fritaget for at betale indkomstskat.«

2. § 4, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

3. I § 4, stk. 2, udgår efter »personer«: »bortset fra dødsboer«.

4. Efter § 6 A indsættes

»§ 6 C. Skifteretten, bobestyreren, privat skiftende arvinger eller en efterlevende ægtefælle skal efter anmodning give skattemyndighederne enhver oplysning af betydning for undersøgelsen af, om afdøde har været skatteansat korrekt, og om den skifteretlige behandling af afdødes bo, jf. om frister § 87, stk. 3, i dødsboskatteloven.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at skifteretterne i et af ministeren angivet omfang skal foretage indberetning om dødsboer til skattemyndighederne.«

5. I § 8 P, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 5, stk. 9« til: »§ 5, stk. 8«.

6. I § 21 ændres i 1. pkt. »borgerlig straffelovs« til: »straffelovens«, og i 2. pkt. ændres »§ 43, stk. 5, 6 og 7, i lov om indkomst- og formueskat til staten« til: »§ 86, stk. 4 og 6, § 87, stk. 5, og § 88 i dødsboskatteloven«.

§ 30

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. § 2, nr. 2, affattes således

»2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.«

2. § 21, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

3. § 23, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.«

4. § 23, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

5. § 30, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Dette gælder dog ikke i sager vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a og i sager vedrørende vurdering af fast ejendom.«

6. § 31, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Uanset fristerne i stk. 3 og 4 skal sager, som Landsskatteretten har afvist, vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12, beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D og værdiansættelse i gaveafgiftssager, indbringes for domstolene senest 1 år efter, at værdiansættelsen er foretaget eller passivposten er beregnet eller efterprøvet.«

§ 30

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. § 2, nr. 2, affattes således

»2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.«.

2. § 23, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.«.

3. § 23, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

4. § 30, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Dette gælder dog ikke i sager vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a og i sager vedrørende vurdering af fast ejendom.«.

5. § 31, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Uanset fristerne i stk. 3 og 4 skal sager, som Landsskatteretten har afvist, vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12, beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D og værdiansættelse i gaveafgiftssager, indbringes for domstolene senest 1 år efter, at værdiansættelsen er foretaget, eller passivposten er beregnet eller efterprøvet.«.

§ 30. Ved den første ansættelse af de boer, der er nævnt i §§ 17, 19 og 20, skal der ved indkomstopgørelsen som begyndelsesværdi for boets aktiver anvendes den skattemæssige slutværdi, der er lagt til grund ved den afsluttende ansættelse af afdødes indkomst. Er der som følge af § 14 ikke foretaget en afsluttende ansættelse, anvendes i stedet de skattemæssige værdier, som er angivet i opgørelsen efter § 14, stk. 3, med de reguleringer og af- og nedskrivninger, der skal ske efter § 14, stk. 4. I det omfang der i boet findes aktiver, som før dødsfaldet var genstand for skattemæssig af- eller nedskrivning hos længstlevende, eller hvis længstlevende ved at overtage fællesboet til hensidden i uskiftet bo er blevet skattepligtig af indtægten af afdødes særeje indtil dødsfaldet, anvendes de skattemæssige slutværdier, som fremkommer efter § 15 B.

Stk. 2. Med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg skal boets aktiver behandles, som om de var anskaffet af boet til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som tidligere er foretaget, skal anses for foretaget af boet. Ved udlæg af aktier til arvinger, ægtefælle eller legatarer gælder § 10 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Ved udlæg af fast ejendom til arvinger, ægtefælle eller legatarer gælder § 14 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 3. Er aktiver anskaffet af afdøde eller dennes ægtefælle som led i deres næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjenester eller tab, som fremkommer ved boets salg af aktiverne, medregnes ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af afdødes eller ægtefællens skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af dem selv.

Stk. 4. Tab, som konstateres ved udlæg af boets aktiver til arvinger, ægtefælle eller legatarer, fradrages, hvad enten udlægget finder sted under boets behandling eller i forbindelse med dets slutning, i boets skattepligtige indkomst i samme omfang, som hvis de pågældende aktiver var blevet solgt af boet. Som salgssummer betragtes de beløb, hvortil aktiverne skal opføres i den endelige boopgørelse, jf. dog § 16, stk. 4. Arvingen, ægtefællen eller legataren skal derefter anvende disse beløb som skattemæssig anskaffelsessum og indtræder ikke i boets skattemæssige stilling med hensyn til disse aktiver.

§ 30

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. § 2, nr. 2, affattes således

»2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.«.

§ 30. Reglen i retsplejelovens § 343 om adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse, når sagen er indbragt for Landsskatteretten. Dette gælder dog ikke i sager vedrørende vurdering af fast ejendom.

- - -

5. § 31, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Uanset fristerne i stk. 3 og 4 skal sager, som Landsskatteretten har afvist, vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12, beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D og værdiansættelse i gaveafgiftssager, indbringes for domstolene senest 1 år efter, at værdiansættelsen er foretaget, eller passivposten er beregnet eller efterprøvet.«.

§ 30

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. § 2, nr. 2, affattes således

»2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.«

2. § 21, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

3. § 23, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.«

4. § 23, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

5. § 30, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Dette gælder dog ikke i sager vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a og i sager vedrørende vurdering af fast ejendom.«

6. § 31, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Uanset fristerne i stk. 3 og 4 skal sager, som Landsskatteretten har afvist, vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12, beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D og værdiansættelse i gaveafgiftssager, indbringes for domstolene senest 1 år efter, at værdiansættelsen er foretaget eller passivposten er beregnet eller efterprøvet.«

§ 31

I lov nr. 490 af 12. juni 1996 om afgift af spildevand foretages følgende ændringer

1. Efter § 16 indsættes

»§ 16 a. Dør en spildevandsudleder, der er registreret efter § 4, stk. 2, eller indehaveren af et registreret spildevandsanlæg, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 14 for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.«

2. I § 21, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 14«:», § 16 a«.

§ 31

I lov nr. 490 af 12. juni 1996 om afgift af spildevand foretages følgende ændringer

1. Efter § 16 indsættes

»§ 16 a. Dør en spildevandsudleder, der er registreret efter § 4, stk. 2, eller indehaveren af et registreret spildevandsanlæg, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 14 for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.«.

2. I § 21, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 14«:», § 16 a«.

§ 31. Hvis der efter § 14, stk. 2, foretages en afsluttende indkomstansættelse for afdøde, kan underskud i afdødes indkomst for de fem foregående indkomstår fradrages ved den afsluttende ansættelse i overensstemmelse med reglerne i personskatteloven og virksomhedsskatteloven. Et herefter resterende underskud i skattepligtig indkomst kan fradrages i boets indkomst efter ligningslovens § 15. Resterende virksomhedsskat kan fradrages i boets skatter efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven. Resterende konjunkturudligningsskat kan fradrages i boets skatter efter § 22 b, stk. 5, i virksomhedsskatteloven. Tilsvarende gælder afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5. Tidsrummet fra afslutningen af afdødes sidste normale indkomstår til afslutningen af boets første indkomstår anses for et indkomstår.

Stk. 2. Hvis den skattepligtige indkomst ved den afsluttende ansættelse udviser underskud, kan dette fradrages i overensstemmelse med ligningslovens regler i boets indkomst for det første indkomstår og om nødvendigt i boets indkomst for de følgende fire indkomstår. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår udviser underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til boets senere indkomstår efter ligningslovens regler, kan boet kræve et beløb svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt af skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb, som afdøde, den med ham samlevende ægtefælle og boet har betalt af anden indkomst end aktieindkomst omfattet af personskattelovens § 15, stk. 2, og af formue i boets foregående indkomstår, i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og i de to foregående indkomstår. Udgifterne ved udbetalingerne fordeles mellem stat og kommune efter regler, som skatteministeren fastsætter.

§ 31. - - -

Stk. 5. Uanset fristerne i stk. 3 og 4 skal sager, som Landsskatteretten har afvist, om værdiansættelser af aktiver og passiver efter kildeskattelovens § 16, stk. 4, om beregning af passivposter efter kildeskattelovens §§ 33 A eller 33 D, om bindende forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A samt om værdiansættelse i gaveafgiftssager indbringes for domstolene senest 1 år efter, at værdiansættelsen er foretaget, passivposten eller gaveaf- giften beregnet eller forhåndsbeskeden givet.

§ 31

I lov nr. 490 af 12. juni 1996 om afgift af spildevand foretages følgende ændringer

1. Efter § 16 indsættes

» § 16 a. Dør en spildevandsudleder, der er registreret efter § 4, stk. 2, eller indehaveren af et registreret spildevandsanlæg, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 14 for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.«.

2. I § 21, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 14«:», § 16 a«.

§ 31

I lov nr. 490 af 12. juni 1996 om afgift af spildevand foretages følgende ændringer

1. Efter § 16 indsættes

»§ 16 a. Dør en spildevandsudleder, der er registreret efter § 4, stk. 2, eller indehaveren af et registreret spildevandsanlæg, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 14 for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.«

2. I § 21, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 14«:», § 16 a«.

§ 32

I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten (statsskatteloven), som ændret senest ved § 8 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. § 43 ophæves.

2. I § 47 ændres »§§ 22, 26 og 43« til: »§§ 22 og 26«.

§ 32

I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten (statsskatteloven), som ændret senest ved § 8 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. § 43 ophæves.

2. I § 47 ændres »§§ 22, 26 og 43« til: »§§ 22 og 26«.

§ 32. Skiftes et uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live, og er boet ikke efter § 20 B, stk. 3, fritaget for at betale skat, gælder § 30, stk. 2-4. Ved den første ansættelse af boet skal der ved indkomstopgørelsen som begyndelsesværdi for boets aktiver anvendes den skattemæssige værdi, hvortil aktivet var ansat ved afslutningen af sidste indkomstår. For maskiner, inventar og lignende driftsmidler reguleres saldoværdien med anskaffelses- og salgssum for aktiver, der er anskaffet eller solgt efter udgangen af sidste indkomstår. For varelagre og landbrugets besætninger af husdyr anvendes de nedskrevne værdier ifølge opgørelsen efter § 20 B, stk. 2.

Stk. 2. Underskud i længstlevendes skattepligtige indkomst for de fem sidste indkomstår, inden skiftebegæringen imødekommes, kan, i det omfang det ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til længstlevendes senere indkomstår efter personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler, fradrages i boets skattepligtige indkomst for de samme indkomstår. For hvert af disse senere indkomstår skal underskuddet dog først søges fradraget i længstlevendes indkomst. I det omfang underskuddet derefter kan udnyttes ved fradrag i boets indkomst, kan det ikke overføres til længstlevendes indkomst for det efterfølgende indkomstår. Underskuddet kan ikke overføres til boet i dettes sidste indkomstår, hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller en opgørelse efter § 20, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4, ligger forud for afslutningen af længstlevendes tilsvarende indkomstår. Reglerne i § 31, stk. 1, 3.- 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Underskud i længstlevendes skattepligtige indkomst for indkomstår under skiftet kan fradrages i boets skattepligtige indkomst for samme indkomstår. Underskuddet kan dog ikke overføres til boet i dettes sidste indkomstår, hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller en opgørelse efter § 20, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4, ligger forud for afslutningen af længstlevendes tilsvarende indkomstår. I det omfang længstlevendes underskud ikke kan dækkes ved overførsel til boet, kan længstlevende overføre det resterende underskud til senere indkomstår. Reglerne i § 31, stk. 1, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Underskud i boets skattepligtige indkomst kan fradrages i længstlevendes skattepligtige indkomst for samme indkomstår. I de tilfælde, der er nævnt i 2. pkt., kan underskud i boets sidste indkomstår dog ikke overføres til længstlevende. I det omfang boets underskud ikke kan dækkes ved overførsel til længstlevende, kan boet overføre det resterende underskud til senere indkomstår efter ligningslovens regler.

Stk. 4. Hvis boets skattepligtige indkomst for et indkomstår udviser et underskud, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud efter stk. 3, kan boet kræve et beløb svarende til 30 pct. af det resterende underskud udbetalt af skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb, som længstlevende, afdøde og boet har betalt af anden indkomst end aktieindkomst omfattet af personskattelovens § 15, stk. 2, og af formue i de to foregående indkomstår. Om fordeling af udgifterne mellem stat og kommune gælder § 31, stk. 3, 3. pkt.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 gælder ikke ved skifte med enkelte af arvingerne i det uskiftede bo. Fortjeneste eller tab, der konstateres ved udlæg til arvingerne, medregnes i disse tilfælde i den skattepligtige indkomst for længstlevende, jf. § 20 B, stk. 6. Arvingen skal derefter anvende den værdi, hvortil aktivet er udlagt, som skattemæssig anskaffelsessum, jf. dog § 16, stk. 4, og indtræder ikke i længstlevendes skattemæssige stilling med hensyn til aktivet.

§ 32 D. - - -

4) Værdiansættelse efter kildeskattelovens § 16, stk. 4 og 5, samt beregning af passivposter og afgivelse af forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A.

13. I § 33 A indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2.«.

14. I § 33 C indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2.«.

§ 32

I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten (statsskatteloven), som ændret senest ved § 8 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. § 43 ophæves.

§ 32

I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten (statsskatteloven), som ændret senest ved § 8 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. § 43 ophæves.

2. I § 47 ændres »§§ 22, 26 og 43« til: »§§ 22 og 26«.

§ 33

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 27. februar 1996, foretages følgende ændring

1. § 33, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Told og merværdiafgift af varer, der i erhvervsmæssigt øjemed indføres til en varemodtager, hvis bo er under konkursbehandling eller tvangsakkordforhandling, skal betales ved fortoldningens afslutning. Det samme gælder, hvis varemodtageren ved eksekution er fundet ude af stand til for tiden at betale sin gæld, hvis varemodtageren har standset sine betalinger, er under frivillig akkord eller likvidation, eller hvis varemodtageren på tidspunktet for fortoldningens afslutning er afgået ved døden.«

§ 33

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 27. februar 1996, foretages følgende ændring

1. § 33, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Told og merværdiafgift af varer, der i erhvervsmæssigt øjemed indføres til en varemodtager, hvis bo er under konkursbehandling eller tvangsakkordforhandling, skal betales ved fortoldningens afslutning. Det samme gælder, hvis varemodtageren ved eksekution er fundet ude af stand til for tiden at betale sin gæld, hvis varemodtageren har standset sine betalinger, er under frivillig akkord eller likvidation, eller hvis varemodtageren på tidspunktet for fortoldningens afslutning er afgået ved døden.«.

§ 33. - - -

Stk. 2. Told og merværdiafgift af varer, der i erhvervsmæssigt øjemed indføres til en varemodtager, hvis bo er under konkursbehandling eller tvangsakkordforhandling, eller hvis dødsbo behandles efter kapitel III i lov om skifte af dødsbo og fællesbo, skal betales ved fortoldningens afslutning. Det samme gælder, hvis varemodtageren ved eksekution er fundet ude af stand til for tiden at betale sin gæld, har standset sine betalinger eller er under frivillig akkord eller likvidation.

- - -

§ 33

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 27. februar 1996, foretages følgende ændring

1. § 33, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Told og merværdiafgift af varer, der i erhvervsmæssigt øjemed indføres til en varemodtager, hvis bo er under konkursbehandling eller tvangsakkordforhandling, skal betales ved fortoldningens afslutning. Det samme gælder, hvis varemodtageren ved eksekution er fundet ude af stand til for tiden at betale sin gæld, hvis varemodtageren har standset sine betalinger, er under frivillig akkord eller likvidation, eller hvis varemodtageren på tidspunktet for fortoldningens afslutning er afgået ved døden.«

§ 33

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 27. februar 1996, foretages følgende ændring

1. § 33, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Told og merværdiafgift af varer, der i erhvervsmæssigt øjemed indføres til en varemodtager, hvis bo er under konkursbehandling eller tvangsakkordforhandling, skal betales ved fortoldningens afslutning. Det samme gælder, hvis varemodtageren ved eksekution er fundet ude af stand til for tiden at betale sin gæld, hvis varemodtageren har standset sine betalinger, er under frivillig akkord eller likvidation, eller hvis varemodtageren på tidspunktet for fortoldningens afslutning er afgået ved døden.«.

§ 33. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt

- - -

3) overtræder § 14, § 15, § 16, stk. 1 og 2, § 25, stk. 2, § 27, § 28 og § 37,

- - -

§ 33. Med hensyn til aktiver, der udlægges til arvinger, ægtefælle eller legatarer, og hvor fortjenester på aktiverne efter de foranstående regler ikke skal medregnes i boets eller ægtefællens skattepligtige indkomst, indtræder arvingen, ægtefællen eller legataren i boets skattemæssige stilling på samme måde som den ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, efter § 29, stk. 1, indtræder i afdødes skattemæssige stilling. Dette gælder, selv om aktivernes værdi overstiger modtagerens andel i boet, hvis modtageren er arveladerens ægtefælle, børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Indgår der i et udlæg aktiver, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de aktiver, der er erhvervet først, for fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen, hvor der efter 1. pkt. kan indtrædes i boets skattemæssige stilling.

Stk. 2. I boer, der efter § 16 eller § 20 B er fritaget for at betale skat, skal arvinger, ægtefælle og legatarer dog benytte de værdier, der er angivet i den endelige boopgørelse, som skattemæssig anskaffelsessum, jf. dog § 16, stk. 4.

Stk. 3. Ved fast ejendom, der udlægges fra skattepligtige boer enten skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, eller med beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 14, stk. 2, skal arvinger, ægtefælle og legatarer benytte de værdier, der er angivet i § 14 i ejendomsavancebeskatningsloven.

Stk. 4. Arvingen, ægtefællen eller legataren indtræder i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde ikke i afdødes eller længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktiver.

Stk. 5. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan boet kræve, at arvingen, ægtefællen eller legataren ikke indtræder i boets skattemæssige stilling med hensyn til aktiverne. Fortjeneste eller tab ved overtagelsen skal i så fald medregnes ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst i overensstemmelse med § 30, stk. 2 og 3. Arvingen, ægtefællen eller legataren skal derefter anvende det beløb, der er lagt til grund for overtagelsen, som skattemæssig anskaffelsessum, jf. dog § 16, stk. 4.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1 om indtræden i boets stilling gælder for bygninger og særlige installationer i bygninger, hvis der på grundlag af den værdi, hvortil bygningen og installationerne er opført i den endelige boopgørelse, kan opgøres en skattepligtig fortjeneste efter reglerne i afskrivningslovens § 29 eller § 29 S.

§ 33 A. Hvis arvinger, ægtefælle eller legatarer efter § 33, stk. 1, indtræder i boets skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der er udlagt til dem, skal der tages hensyn hertil ved bodelingen og boafgiftsberegningen. I disse tilfælde skal der i tilknytning til aktiverne i den endelige boopgørelse optages passivposter til udligning af arvingens, ægtefællens eller legatarens eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver.

Stk. 2. Størrelsen af disse passivposter beregnes af skattemyndigheden efter anmodning fra boet som 30 pct. af den skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis boet havde solgt aktivet på skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller på udlægstidspunktet, hvis dette ligger forud for skæringsdagen, og til den værdi, hvortil aktivet er opført i den endelige boopgørelse, jf. dog § 16, stk. 4. Hvis fortjenesten indgår i aktieindkomst fra unoterede aktier, udgør passivposten 20 pct. af fortjenesten. Hvis fortjenesten indgår i aktieindkomst fra børsnoterede aktier, udgør passivposten 12,5 pct. af fortjenesten. Ved opgørelsen af fortjenesten ses der bort fra en eventuel nedsættelse af aktieindkomsten efter personskattelovens § 15, stk. 3 og 5. Arvingerne og ægtefællen kan fastsætte en passivpost til en lavere procent hvis de er enige herom. Er passivposten knyttet til et aktiv, der skal udlægges til en legatar, skal også denne tiltræde nedsættelsen. Skatteministeren fastsætter regler om boets tilvejebringelse af oplysninger til brug ved beregningen af passivposterne.

Stk. 3. De omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid, anskaffelsessum og regulering af denne samt med hensyn til spørgsmålet, om aktivet er anskaffet i spekulationshensigt eller som led i afdødes eller den længstlevende ægtefælles næringsvej, der lægges til grund for skattemyndighedens beregning efter stk. 2, anses for bindende fastslået også med henblik på arvingens, ægtefællens eller legatarens senere afskrivning på aktivet og med henblik på beskatning ved hans senere salg af aktivet.

Stk. 4. Et dødsbo kan under skiftebehandlingen indhente forhåndsbesked fra skattemyndigheden om de i stk. 3 nævnte omstændigheder. Boet kan endvidere indhente forhåndsbesked om, hvorvidt faste ejendomme, der tilhører boet, før dødsfaldet kunne være solgt skattefrit efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 5. Skønner skattemyndigheden, at der ikke er tilvejebragt oplysninger, der gør det muligt at give en forsvarlig forhåndsbesked, anmoder den boet om at indsende de manglende oplysninger inden en frist på mindst 14 dage. Indsendes oplysningerne ikke rettidigt, kan skattemyndigheden afslå anmodningen om forhåndsbesked eller begrænse forhåndsbeskeden til forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 6. En forhåndsbesked skal lægges til grund ved boets skatteansættelser, ved beregningen af passivposter efter stk. 2, ved skatteansættelsen af den, der har fået aktivet udlagt og er indtrådt i boets skattemæssige stilling efter § 33, stk. 1, samt ved skatteansættelsen af en ægtefælle, der har fået boet udleveret til hensidden i uskiftet bo.

Stk. 7. For behandlingen af en anmodning om forhåndsbesked betaler boet en afgift på 200 kr., der tilfalder statskassen. Afgiften forfalder til betaling, når anmodningen indgives til skattemyndigheden. Skatteministeren giver regler om fremgangsmåden ved afgiftens indbetaling.

Stk. 8. En af skattemyndigheden meddelt forhåndsbesked kan kun ændres, hvis den påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven.

Stk. 9. Skattemyndighedens beregning af passivposter efter stk. 2 er bindende for boet og lodtagerne i dette, medmindre den påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven. Skattemyndigheden kan ændre beregningen, indtil værdiansættelsen af det pågældende aktiv er blevet endelig efter § 16, stk. 4.

§ 33 B. Hvis et aktiv er erhvervet ved arv fra et dødsbo, der ikke er omfattet af denne lov, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af boafgifter af erhvervelsen, som anskaffelsessum ved foretagelsen af skattemæssige afskrivninger eller nedskrivninger og ved beregningen af fortjeneste eller tab ved senere salg. Har erhvervelsen ikke været afgiftspligtig, anvendes aktivets værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.

10. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., ændres: »§§ 26 A, stk. 2, 26 B eller 33 C, stk. 1,» til: »§ 33 C, stk. 1,».

§ 33 D. Hvis en person efter §§ 26 A, stk. 2, 26 B eller 33 C, stk. 1, eller aktieavancebeskatningslovens § 11 indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der er overdraget til den pågældende som hel eller delvis gave, skal der tages hensyn hertil ved henholdsvis afgiftsberegningen og indkomstbeskatningen. I tilfælde, hvor der skal erlægges gaveafgift, skal der i tilknytning til aktiverne i gaveopgørelsen optages passivposter til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. I tilfælde, hvor gaven skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, litra c, nedsættes gavens værdi med et beløb svarende til en passivpost til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende aktiver.

- - -

11. § 33 D, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes

» Stk. 2. Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis gavegiveren havde solgt aktivet på tidspunktet for dets overdragelse.

Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 20 pct., hvis fortjenesten vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører børsnoterede aktier.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter regler om tilvejebringelsen af oplysninger til brug for beregningen af passivposterne.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

12. I § 33 D, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 2-3«.

§ 33 D. - - -

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte passivposter beregnes af skattemyndigheden efter anmodning fra gavemodtageren som 30 pct. af den skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis gavegiveren havde solgt aktivet på tidspunktet for dettes overdragelse. Hvis fortjenesten indgår i aktieindkomst fra unoterede aktier, udgør passivposten 20 pct. af fortjenesten. Hvis fortjenesten indgår i aktieindkomst fra børsnoterede aktier, udgør passivposten 12,5 pct. af fortjenesten. § 33 A, stk. 2, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Skattemyndighedens beregning af passivposter efter stk. 2 er bindende for både giver og modtager af en gave, medmindre den påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven.

13. I § 48 E, stk. 9, ændres »reglerne« til: »reglen«, »og § 8, stk. 3,» udgår, og »uudnyttede« ændres til: »uudnyttet«.

§ 33 G. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 5, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive den skattepligtige en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det beløb, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

- - -

7. § 15 E, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Endvidere beregnes for ejendommen en lejeværdi, hvor de i stk. 1 nævnte 2,0 pct. henholdsvis 2,5 pct. nedsættes til 1,0 pct. Denne lejeværdi anvendes, hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år.«.

§ 34

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 13. juli 1994, foretages følgende ændringer

1. Efter § 15 indsættes

»§ 15 a. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 13 for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.«

2. I § 20, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 13,»: »§ 15 a,».

§ 34

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 13. juli 1994, foretages følgende ændringer

1. Efter § 15 indsættes

»§ 15 a. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 13 for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.«.

2. I § 20, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 13,»: »§ 15 a,».

§ 34

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 13. juli 1994, foretages følgende ændringer

1. Efter § 15 indsættes

» § 15 a. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 13 for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.«.

2. I § 20, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 13,»: »§ 15 a,».

§ 34

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 13. juli 1994, foretages følgende ændringer

1. Efter § 15 indsættes

»§ 15 a. Dør indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter § 13 for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.«

2. I § 20, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 13,»: »§ 15 a,».

§ 35

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 4. september 1995, foretages følgende ændring

1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter »kildeskattelovens § 1«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,».

§ 35

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 4. september 1995, foretages følgende ændring

1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter »kildeskattelovens § 1«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,».

§ 35

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 4. september 1995, foretages følgende ændring

1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter »kildeskattelovens § 1«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,».

§ 35

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 4. september 1995, foretages følgende ændring

1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter »kildeskattelovens § 1«: »eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,».

§ 36

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændring

1. Kapitel 6 og § 22 b, stk. 7, 8. og 9. pkt., ophæves.

§ 36

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændring

1. Kapitel 6 og § 22 b, stk. 7, 7. og 8. pkt ., ophæves.

§ 36

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændring

1. Kapitel 6 og § 22 b, stk. 7, 7. og 8. pkt., ophæves.

§ 36

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændring

1. Kapitel 6 og § 22 b, stk. 7, 8. og 9. pkt., ophæves.

§ 37

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. For så vidt angår indkomstbeskatning m.v. i forbindelse med dødsfald, finder §§ 1-3, § 4, nr. 1-5, §§ 5-16, § 17, nr. 1-6, 8, 9, 14-16, 19, 21, 22, 27 og 28, §§ 18-21, § 22, nr. 1-3, 5 og 6, § 23, nr. 2, 3, 5, 6 og 8-14, §§ 24-27, § 28, nr. 3, 5, 7 og 10, § 29, nr. 2-4 og 6, § 30, § 31, § 32, nr. 1, og §§ 33-36, anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, som er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning og boudlæg efter personer, som er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, samt på skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Kildeskattelovens § 89 A, stk. 6, som ændret ved denne lovs § 17, nr. 26, finder anvendelse i tilfælde, hvor den ægtefælle, der har opnået henstand med betaling af formueskat efter reglerne i kildeskattelovens § 89 A, stk. 1-5, er afgået ved døden den 1. juli 1995 eller senere.

Stk. 4. Ved opgørelsen af underskud fra tidligere indkomstår, som kan fratrækkes i konkursindkomsten efter konkursskattelovens § 12, stk. 2, og § 13 F, stk. 1, som ændret ved § 19, nr. 1, henholdsvis indsat ved § 19, nr. 3, i denne lov, medregnes underskud, der i henhold til virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, kunne fremføres til fradrag i virksomhedsoverskud i indkomståret 1997 samt indkomståret 1998, når skyldneren eller afdøde har anvendt virksomhedsskattelovens § 13, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som ændret ved lov nr. 488 af 12. juni 1996, for indkomståret 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 37

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. For så vidt angår indkomstbeskatning i forbindelse med dødsfald finder §§ 1-3, § 4, nr. 1-5, §§ 5-16, § 17, nr. 1-6, 8, 9, 14-16, 19, 21, 22, 27 og 28, §§ 18-21, § 22, nr. 1-3, 5 og 6, § 23, nr. 2, 3, 5, 6 og 8-14, §§ 24-27, § 28, nr. 3, 5, 7 og 10, § 29, nr. 2-4 og 6, § 30, § 31, § 32, nr. 1, og §§ 33-36, anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, som er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning og boudlæg efter personer, som er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, samt på skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Kildeskattelovens § 89 A, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 17, nr. 26, finder anvendelse i tilfælde, hvor den ægtefælle, der har opnået henstand med betaling af formueskat efter reglerne i kildeskattelovens § 89 A, stk. 1-5, er afgået ved døden den 1. juli 1995 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en del af regeringens forslag om en revision af reglerne om dødsbobeskatningen. Lovforslaget fremsættes samtidig med forslag til lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven) og forslag til lov om ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.).

En redegørelse for revisionen af dødsbobeskatningen findes i bemærkningerne til forslag til lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven). Som der omtalt er revisionen konkret foranlediget af lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af dødsboer.

I dette lovforslag samles for det første alle konsekvensændringer i skatte-, told- og afgiftslovgivningen som følge af forslaget til en ny dødsboskattelov bortset fra ændringer i boafgiftsloven, der foreslås placeret i det separate lovforslag herom. Konsekvensændringerne består først og fremmest i ophævelse af en lang række lovbestemmelser som følge af, at disse foreslås overført til dødsboskatteloven eller overflødiggøres af den.

Med hensyn til arbejdsmarkedsbidrag er det med baggrund i det samtidigt fremsatte forslag til en samlet dødsboskattelov fundet hensigtsmæssigt og nødvendigt at forenkle reglerne for den bidragsmæssige behandling af personer, der afgår ved døden. Efter gældende regler skal der altid foretages en særskilt slutbidragsopgørelse for afdøde med eventuelle efterreguleringer af arbejdsmarkedsbidrag til følge. Kravet om, at der skal foretages en afsluttende ansættelse af hensyn til dannelsen af en slutbidragsopgørelse i forbindelse med dødsfaldet, modvirker i vidt omfang de forslag i dødsboskattelovforslaget, som minimerer de situationer, hvor der fortsat er behov for afsluttende skatteansættelser.

Der foreslås derfor indsat en endelighedsbestemmelse vedrørende arbejdsmarkedsbidrag for personer ved dødsfald i arbejdsmarkedsfondsloven. Herefter anses betalingen af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag af selvstændige erhvervsdrivende og betalingen af indeholdt bidrag for lønmodtagere m.fl., som forfaldt før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Såfremt afdøde har modtaget bidragspligtige vederlag og honorarindkomster m.v., hvor opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag sker ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund for skatteansættelsen, foreslås det, at arbejdsmarkedsbidraget af sådanne indkomster eftergives for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted.

Derudover indeholder dette lovforslag konsekvensændringer som følge af dødsboskifteloven, der træder i kraft med virkning fra 1. januar 1997. Disse konsekvensændringer går således ud på at tilpasse skatte-, told- og afgiftslovgivningen til de nye skifteregler, herunder ændringer i skifteformernes antal og indhold.

Endvidere indeholder dette lovforslag de lovændringer, der er nødvendiggjort af de nye præklusionsregler, der er indeholdt i dødsboskiftelovens §§ 81-83, jf. herom nærmere nedenfor.

Særligt om de nye præklusionsregler

Efter §§ 81-83 i dødsboskifteloven, der er gældende fra 1. januar 1997, skal proklama anvendes i videre omfang end efter den gældende skiftelov. Hovedsigtet hermed er, at der ved bobehandlingen så vidt muligt skal finde et endeligt opgør sted med afdødes kreditorer.

Efter loven gøres udstedelse af proklama således obligatorisk i alle egentligt skiftede boer, dvs. privatskiftede boer og bobestyrerbehandlede boer. I alle andre boer gøres det muligt at udstede proklama, herunder også i boer, der er udleveret til uskiftet bo.

Formålet med de nye regler er at skabe sikkerhed for, om boet er solvent eller ej, at afdødes kreditorer får dækning i boets aktiver, inden de deles mellem arvingerne, og at arvingerne ikke bliver mødt med ubekendte krav efter boets afslutning.

Som hovedregel vil der skulle udstedes proklama umiddelbart efter, at der er truffet afgørelse om et bos behandlingsmåde. Fra proklamaets udstedelse løber der en frist på 8 uger, hvorefter et krav prækluderes, hvis det ikke er opgjort og anmeldt. Kan et krav ikke opgøres endeligt inden for denne frist, kan en skønsmæssig angivelse af kravet anmeldes. Det endeligt opgjorte krav skal da anmeldes inden for en yderligere frist på 8 uger.

Proklamaet vedrører alle krav mod afdøde indtil dødstidspunktet. Visse nærmere opregnede krav prækluderes dog ikke, jf. § 83, stk. 2, herunder skatter og afgifter i det omfang, det er bestemt i anden lovgivning.

Det har på den baggrund været nødvendigt at foreslå ændringer i nogle skatte- og afgiftslove for at undgå, at krav, som told- og skattemyndighederne ikke har haft mulighed for at gøre sig bekendt med, prækluderes.

Det drejer sig bl.a. om fem afgiftslove, hvor angivelsesperioderne er 3 eller 6 måneder, og hvor afgiftskravene derfor ikke kan antages at være told- og skattemyndighederne bekendt, inden den samlede proklamafrist på 16 uger udløber.

I disse love foreslås derfor indsat en bestemmelse om, at arvingerne inden 30 dage efter proklamaets udstedelse skal angive afgiften fra begyndelsen af den afgiftsperiode, hvori virksomhedsindehaveren er død, og indtil dødsfaldet.

Efter gevinstafgiftsloven skal afgiften ikke angives inden for faste terminer, men senest 14 dage efter, at resultatet af bortlodningen eller konkurrencen foreligger. Da bortlodninger og konkurrencer kan finde sted over flere måneder, foreslås der indsat bestemmelser i loven om, at krav på gevinstafgift ikke prækluderes.

De foreslåede ændringer medfører således, at arvingerne for så vidt angår nogle få afgifter skal indgive en anmeldelse for den afgiftsperiode, hvori virksomhedsindehaveren dør, på et tidligere tidspunkt end afdøde selv ville have skullet gøre. Anmeldelsen skal indgives senest en måned efter proklamaets udstedelse og skal omfatte perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsfaldet. Finder told- og skatteregionen, at anmeldelsen er korrekt, anmeldes kravet i henhold hertil. Er told- og skatteregionen derimod i tvivl om, hvorvidt anmeldelsen er korrekt, og foretager den derfor kontrol i virksomheden, inden et krav kan anmeldes, skal dette ske inden for fristerne på to gange 8 uger.

Provenumæssige konsekvenser

De foreslåede konsekvensændringer i dette lovforslag er i overvejende grad en følge af dødsboskattelovforslaget, hvortil henvises vedrørende de provenumæssige konsekvenser af ændringerne af indkomstbeskatningen af dødsboer.

Forslaget om at forenkle arbejdsmarkedsbidragsreglerne i forbindelse med dødsfald ved at undlade en slutbidragsansættelse har alene betydning for den del af arbejdsmarkedsbidraget, der ikke indeholdes af arbejdsgiveren (bidrag af løn) eller opkræves aconto (bidrag af overskud af virksomhed m.v.). Det drejer sig således om bidrag af honorarer og vederlag m.v., der vedrører mellemperioden (fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet).

Der foreligger ikke statistiske oplysninger, der præcis angiver størrelsen af disse bidrag for personer, der dør, men ud fra det samlede grundlag for arbejdsmarkedsbidrag for disse indkomster kan det skønsmæssigt anslås, at der med lovforslaget gives afkald på arbejdsmarkedsbidrag på 1-2 mill. kr. årligt, eller knap 1 mill. kr. netto efter skattefradrag.

Administrative konsekvenser

For så vidt angår de administrative konsekvenser af lovforslaget henvises til bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven).

Erhvervsøkonomiske, miljømæssige og EU-retlige konsekvenser

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske, miljømæssige og EU-retlige konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter lov om afgift af affald og råstoffer er afgiftsperioden for virksomheder registreret efter loven kvartalet med seneste frist for angivelse den 15. i måneden efter afgiftsperioden. Udstedes der proklama efter den nye dødsboskiftelov, der er gældende efter den 1. januar 1997, vil afgiftskravene derfor ofte ikke være told- og skattemyndighederne bekendt inden udløbet af den samlede proklamafrist på 16 uger. Som følge heraf foreslås det i nr. 2, at arvinger eller bobestyreren senest 30 dage efter udstedelse af proklama skal angive afgiften for perioden fra begyndelsen af den afgiftsperiode, hvori virksomhedsindehaveren er død, og indtil dødsfaldet. En overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde ved forsæt eller grov uagtsomhed ifølge den foreslåede ændring i nr. 4. Herudover er der tale om konsekvensændringer.

Til § 2

Efter afskrivningslovens § 29 R, stk. 1, skal der ske efterregulering, når en skattepligtig dør, før alle de aktiver, der omfattes af forskudsafskrivning, er leveret eller fuldført. Reguleringen sker ved genoptagelse af afdødes skatteansættelser for de indkomstår, hvori forskudsafskrivningerne er foretaget, jf. nærmere afskrivningslovens § 29 P.

Efter det gældende stk. 2 i § 29 R kan afdødes efterlevende ægtefælle eller en arving overtage afdødes forskudsafskrivninger på de for afdøde gældende betingelser. Dette indebærer forudsætningsvis, at der i så fald ikke skal ske efterregulering efter reglerne i § 29 P.

Bestemmelsen om overtagelse af afdødes forskudsafskrivninger foreslås for så vidt angår de skiftede boer overført til dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr. 1, jf. bemærkningerne hertil i dødsboskatteforslaget samt § 45, stk. 1, nr. 1. I forbindelse med de uskiftede boer foreslås det, at den efterlevende ægtefælle overtager forskudsafskrivningerne i kraft af § 59, stk. 1, medmindre ægtefællen tilkendegiver, at overtagelse ikke ønskes, jf. § 59, stk. 2, nr. 1. Det foreslås derfor, at bestemmelsen om overtagelse udgår af afskrivningslovens § 29 R.

I stedet foreslås indsat en bestemmelse, der fastslår, at der ikke skal ske efterregulering i det omfang, forskudsafskrivningerne overtages efter dødsboskattelovens regler herom.

Til § 3

Efter § 14 i den nævnte ændringslov om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v. gælder de særlige overgangsregler for dødsboer samt for succederende arvinger og legatarer for så vidt angår bygninger, som afdøde har anskaffet før den 1. januar 1982.

Det foreslås, at bestemmelsen konsekvensændres som følge af, at successionsreglen overføres fra kildeskattelovens § 33 til dødsboskattelovens § 36.

Til § 4

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af, at skattepligtsbestemmelsen for dødsboer i kildeskattelovens § 1 foreslås overflyttet til dødsboskattelovens § 1, stk. 2, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 17, nr. 1.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af, at § 4, stk. 6, 2. pkt., i aktieavancebeskatningsloven foreslås overført til dødsboskattelovens § 36, stk. 3.

Til nr. 3

Det foreslås, at de pågældende regler i aktieavancebeskatningsloven ophæves i forbindelse med reglernes overflytning til den nye dødsboskattelov. Reglen i § 4, stk. 6, 2. pkt., om udlodning af aktier til selskaber m.v. overføres til dødsboskattelovens § 36, stk. 3, og reglerne i § 10 om gevinst ved udlodning af visse børsnoterede aktier foreslås ophævet, idet de foreslås overført til dødsboskattelovens § 29, stk. 2. Reglen i § 13 a, stk. 5, sidste pkt., om ægtefællens indtræden i afdødes henstandsordning overføres dels til dødsboskattelovens § 51, stk. 1 (skifte), dels til dødsboskattelovens § 65, stk. 1 (uskiftet bo). Reglerne i § 13 c foreslås ophævet, idet de må anses for overflødige ved siden af forslaget i dødsboskattelovens § 38, hvorefter udenlandske arvinger m.v. generelt afskæres fra at succedere.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at overflytte skattepligtsbestemmelserne for dødsboer i kildeskatteloven til dødsboskatte- loven, jf. de indledende bemærkninger til lovforslagets § 17.

Til nr. 5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at udlæg fremover betegnes udlodning, at reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 10 foreslås ophævet, og at kildeskattelovens § 33 overføres til § 36 i dødsboskatteloven.

Til nr. 6

Reglen i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 4, 4. pkt., vedrørende aktionærer, der har erhvervet aktier ved udlæg med skattemæssig succession, foreslås ophævet for så vidt angår dødsboer, idet den bliver overflødig, som følge af reglen i § 35, stk. 1, 3. pkt., i forslaget til dødsboskatteloven.

Til nr. 7

Reglen vedrørende aktionærens dødsfald i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 6, foreslås ophævet, idet reglen følger af § 27, stk. 5, i forslaget til dødsboskatteloven.

Til § 5

Der er ikke fastsat særskilte regler i lov om arbejdsmarkedsfonde for den bidragsmæssige behandling af dødsboer. Efter gældende regler skal der derfor altid foretages en slutbidragsopgørelse for afdøde med eventuelle efterreguleringer af arbejdsmarkedsbidraget efter de almindelige regler herom.

Dette bevirker, at der allerede efter gældende regler i de tilfælde, hvor foreløbige indkomstskattebeløb i medfør af kildeskattelovens §§ 14, stk. 1, og 14 A anses for endelige, skal foretages en afsluttende ansættelse for afdøde alene af hensyn til dannelsen af en slutbidragsopgørelse. Dette forekommer ikke hensigtsmæssigt - navnlig ikke i de situationer, hvor afdøde udelukkende har haft lønindkomst m.v., hvor arbejdsgivere løbende har indeholdt foreløbige arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Tilsvarende gælder, hvor afdøde udelukkende har haft indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed og betalt løbende foreløbige arbejdsmarkedsbidrag og B-skatterater af denne indkomst. I det omfang de foreløbige betalte indkomstskattebeløb i sådanne tilfælde anses for endelige i medfør af kildeskattelovens §§ 14, stk. 1, og 14 A, står de statslige told- og skattemyndigheders administrative ressourceanvendelse ved udarbejdelsen af en særskilt slutbidragsopgørelse ikke mål med de meget beskedne - om overhovedet nogen - reguleringer af arbejdsmarkedsbidraget, som en sådan vil give anledning til.

Der er derfor allerede med de gældende regler for den skattemæssige behandling af dødsboer god grund til at forenkle reglerne for den bidragsmæssige behandling af afdøde således, at betalingen af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag for selvstændige erhvervsdrivende efter lovens § 12 og betalingen af indeholdte arbejdsmarkedsbidrag efter § 13, stk. 1, som forfaldt før dødsfaldet, anses for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted.

Forslaget til en samlet dødsboskattelov indeholder imidlertid forslag, der minimerer de situationer, hvor der er behov for at foretage en afsluttende ansættelse for afdøde. For ikke at fortabe denne forenkling er det påkrævet, at der også fastsættes en endelighedsbestemmelse ved dødsfald i arbejdsmarkedsfondsloven for de indkomstarter, der efter gældende regler opkræves efterfølgende på grundlag af selvangivelsesoplysninger og skatteansættelsen ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning. Det foreslås derfor, at arbejdsmarkedsbidrag af visse B-skattepligtige honorarer m.v. og vederlag m.v., der er B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 45, stk. 1, eftergives for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted.

Det bemærkes, at eventuelle pensionsindbetalinger efter arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra c og f, ikke er omfattet af forslaget om endelighed. Dette skyldes, at arbejdsmarkedsbidraget af de omhandlede pensionsindbetalinger som udgangspunkt opkræves og reguleres uafhængigt af afdøde som et mellemværende mellem arbejdsgiveren henholdsvis de kommunale dagpengemyndigheder eller en A-kasse, pensionsinstituttet m.fl. og de statslige told- og skattemyndigheder, jf. lovens § 11, stk. 5, og § 13, stk. 2. Eventuelle krav om efterbetaling af for lidt indeholdt arbejdsmarkedsbidrag eller udbetaling af for meget indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovens § 15, stk. 1, fordrer ikke en slutbidragsopgørelse for den bidragspligtige og vil i disse - formentlig fåtallige - situationer vedrøre dødsboet uafhængigt af den foreslåede § 13, stk. 12.

Er der for en selvstændig erhvervsdrivende ikke sket betaling af foreløbige bidrag, der er forfaldne før dødsfaldet, foreslås det, at der hæftes for disse bidrag efter dødsboskattelovens regler om hæftelse. I bestemmelsens 2. punktum henvises derfor til hæftelsesreglerne i dødsboskattelovens § 88. Er der for lønmodtagere, for hvem arbejdsgiveren indeholder arbejdsmarkedsbidrag, ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag eller indeholdt med et for lille beløb, finder arbejdsmarkedsfondslovens regler om hæftelse og inddrivelse m.v. anvendelse over for arbejdsgiveren.

Bestemmelsens sidste punktum finder anvendelse, hvis det konstateres, at afdøde har betalt for lidt i arbejdsmarkedsbidrag i indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Det foreslås, at efterbetaling og hæftelse i disse tilfælde sker efter reglerne herom i dødsboskattelovens §§ 87 og 88.

Dette betyder, at såfremt dødsfaldet finder sted, inden der er foretaget en ansættelse af arbejdsmarkedsbidraget, eller en eventuel efterfølgende ændret ansættelse heraf, og fremsat eventuelt krav om efterbetaling, opgøres efterbetalingskravet efter de almindelige regler for fremsættelse af krav vedrørende personlige skatter i dødsboskattelovens § 87.

Efterbetalingskravet skal være fremsat over for den eller dem, der hæfter for krav mod afdøde senest tre måneder efter, at skattemyndighederne har modtaget en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen. I boer, der er udleveret til den efterlevende ægtefælle efter dødsboskiftelovens § 22 (»150.000 kr.s-reglen«), og hvor der derfor ikke foreligger en opgørelse over afdødes aktiver og passiver ved dødsfaldet, regnes fristen på tre måneder dog fra meddelelsen herom.

Skattemyndighederne kan anmode om yderligere oplysninger vedrørende afdødes aktiver og passiver, og såfremt boet m.v. ikke er fremkommet med oplysningerne inden for en nærmere fastsat frist, udskydes 3-månedersfristen således, at den først udløber 2 måneder efter, at skattemyndighederne har modtaget oplysningerne. Reglerne i skattekontrollovens § 6 B, hvorefter skattemyndighederne kan anmode om yderligere oplysninger, anses for tilstrækkelige for at danne slutbidragsopgørelsen, og der foreslås derfor ikke fastsat særskilte regler herom i arbejdsmarkedsfondsloven.

Reglerne om udstedelse af proklama i dødsboer i dødsboskifteloven finder ikke anvendelse over for skattekrav, medmindre kravet er opgjort på tidspunktet for proklamaets udstedelse, jf. dødsboskattelovens § 87, stk. 5. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på arbejdsmarkedsbidrag.

For skyldige arbejdsmarkedsbidrag foreslås det, at der hæftes efter reglerne om hæftelse for personlige skatter i dødsboskatteloven § 88.

Dette betyder, at såfremt boet er undergivet skifte, hæfter boet for de skyldige arbejdsmarkedsbidrag. Såfremt arvingerne har delt boet uden at sikre sig, at boets gældsposter er afviklet, hæfter arvingerne personligt og solidarisk for gælden.

Er boet uskiftet, påhviler betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag den efterlevende ægtefælle. Hvis afdøde ud over fællesboet også efterlod sig et særbo, som er skiftet, hæfter særboet og den efterlevende ægtefælle solidarisk for afdødes arbejdsmarkedsbidrag.

Hvis et uskiftet bo skiftes i den efterlevende ægtefælles levende live, hæfter boet og den efterlevende ægtefælle solidarisk for eventuelle krav på arbejdsmarkedsbidrag mod afdøde.

Hvis boet er under insolvensbehandling, fritages afdødes efterlevende ægtefælle og arvinger for hæftelsen for skyldige arbejdsmarkedsbidrag.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 87 og 88 i dødsboskattelovforslaget.

Til § 6

Efter lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift) er afgiftsperioden for virksomheder registreret efter loven kvartalet med seneste frist for angivelse den 15. i måneden efter afgiftsperioden. Udstedes der proklama efter den nye dødsboskiftelov, der er gældende efter den 1. januar 1997, vil afgiftskravene derfor ofte ikke være told- og skattemyndighederne bekendt inden udløbet af den samlede proklamafrist på 16 uger. Som følge heraf foreslås det, at arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter udstedelse af proklama skal angive afgiften for perioden fra begyndelsen af den afgiftsperiode, hvori virksomhedsindehaveren er død, og indtil dødsfaldet. En overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde ved forsæt eller grov uagtsomhed, jf. nr. 3.

Til § 7

Det foreslås, at reglerne i § 14 i ejendomsavancebeskatningsloven om et dødsbos salg eller udlæg af fast ejendom og reglerne i § 14 A om succession i overskydende tab ophæves i forbindelse med regelsættets overflytning til dødsboskatteloven. Reglen i § 14, stk. 1, overføres dels til dødsboskattelovens § 27, stk. 3 (salg), dels til dødsboskattelovens § 29, stk. 1 (udlodning), og reglen i § 14, stk. 2 (erhvervsejendomme), overføres til dødsboskattelovens § 29, stk. 1. Reglen i § 14, stk. 3, om værdiansættelse er indeholdt i § 35, stk. 2, i forslaget til dødsboskatteloven. Reglen i § 14 A, stk. 1 (dødsboet), er indeholdt i dødsboskattelovens § 20, stk. 1, og reglen i § 14 A, stk. 2 (ægtefællen - uskiftet bo), er indeholdt i dødsboskattelovens § 59, stk. 1.

Til § 8

Det foreslås, at reglerne i § 5 i ejerlejlighedsbeskatningsloven om ægtefællens succession ved overtagelse til uskiftet bo og reglerne i § 6 om et dødsbos salg eller udlæg af ejerlejligheder ophæves i forbindelse med regelsættets overflytning til dødsboskatteloven. Reglerne i § 5 er indeholdt i dødsboskattelovens § 59, stk. 1. Reglerne i § 6, stk. 1, er dels overført til dødsboskattelovens § 27, stk. 2 (salg), dels indeholdt i dødsboskattelovens § 28, stk. 1. Reglerne i § 6, stk. 2, overføres til dødsboskattelovens § 40, stk. 5.

Til § 9

Efter etableringskontolovens § 11, stk. 1, skal der ske efterregulering, når en skattepligtig dør, og der efterlades ikke hævede indskud på etableringskonto. Reguleringen sker ved genoptagelse af afdødes skatteansættelser for de indkomstår, hvori indskuddene er foretaget.

Efter det gældende stk. 4 i § 11 kan afdødes efterlevende ægtefælle overtage afdødes indskud på etableringskonto på de for afdøde gældende betingelser. Dette indebærer forudsætningsvis, at der i så fald ikke skal ske efterregulering efter reglerne i § 11, stk. 1.

Bestemmelsen om overtagelse af afdødes indskud foreslås for så vidt angår de skiftede boer overført til dødsboskattelovens § 43, stk. 4, og for så vidt angår boudlæg til ægtefællen til § 80, stk. 2. For så vidt angår de uskiftede boer foreslås det, at den efterlevende ægtefælle overtager indskuddene i kraft af § 59, stk. 1, medmindre ægtefællen tilkendegiver, at overtagelse ikke ønskes, jf. § 59, stk. 2, nr. 3. Det foreslås derfor, at bestemmelsen om overtagelse udgår af etableringskontolovens § 11, stk. 4.

I stedet foreslås indsat en bestemmelse, der fastslår, at der ikke skal ske efterregulering i det omfang, indskuddene overtages efter dødsboskattelovens regler herom.

Til § 10

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at skattepligtsbestemmelserne for dødsboer foreslås overført fra kildeskatteloven til dødsboskatteloven, jf. de indledende bemærkninger til § 17 i lovforslaget.

Til § 11

Det foreslås, at bestemmelsen i lov om forskellige forbrugsafgifter om, at skifteretten (evt. kurator) har pligt til at give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse om virksomhedsindehaverens død eller boets konkursbehandling, ophæves. Bestemmelsen er overflødig, fordi såvel de kommunale som de statslige told- og skattemyndigheder automatisk får besked om dødsfaldet et par dage efter, at det er indtruffet. Bestemmelsen findes da heller ikke i de øvrige punktafgiftslove, bortset fra i lov om visse miljøafgifter, hvor den også foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til § 26.

Til § 12

Forslaget indebærer, at der fremover også vil kunne gives bindende forhåndsbesked om beregningen af passivposter i forbindelse med udlodning med succession fra dødsboer efter forhåndsbeskedsloven. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at de særlige procedureregler om bindende forhåndsbesked vedrørende passivposter i kildeskattelovens § 33 A ikke foreslås videreført, jf. lovforslagets § 17, nr. 9.

Til § 13

Det foreslås, at bestemmelsen i frigørelsesafgiftslovens § 7, stk. 2, omredigeres som følge af, at reglerne om den efterlevende ægtefælles indtræden i henstanden overføres til dødsboskattelovens § 51, stk. 2 (skifte), og § 65, stk. 2 (uskiftet bo m.v.).

Til § 14

Den, der afholder offentlige bortlodninger, præmie- eller gættekonkurrencer, skal senest 14 dage efter, at resultatet af bortlodningen eller konkurrencen foreligger, indgive anmeldelse og indbetale afgift af gevinster og præmier, som overstiger 200 kr. Afgiften udgør 15 pct. af kontantgevinster og 171/2 pct. af andre gevinster.

Varelotteriet, Landbrugslotteriet og Klasselotteriet angiver månedligt afgiften af udtrukne præmier.

Da bortlodning eller konkurrencen ofte vil strække sig over så lang en periode, at afgiften først skal angives og betales efter proklamafristens udløb, foreslås det, at afgiften ikke prækluderes.

Til § 15

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at overføre kildeskattelovens § 33 om succession til § 36 i dødsboskatteloven og kildeskattelovens § 33 A om passivposter til boafgiftslovens § 13 a.

Til § 16

Til nr. 1, 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget under nr. 2.

Til nr. 2

Det foreslås, at investeringsfondslovens § 2, stk. 2, hvorefter henlæggelse ikke kan foretages af dødsboer, ophæves i forbindelse med, at en tilsvarende bestemmelse indsættes i dødsboskattelovens § 22, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 5

Efter investeringsfondslovens § 10, stk. 1, skal der ske efterregulering, når en skattepligtig dør, og der efterlades ikke anvendte henlæggelser til investeringsfond. Reguleringen sker ved genoptagelse af afdødes skatteansættelser for de indkomstår, hvori henlæggelserne er foretaget.

Efter det gældende stk. 4 i § 10 kan afdødes efterlevende ægtefælle eller en arving overtage afdødes henlæggelser til investeringsfonds på de for afdøde gældende betingelser. Dette indebærer forudsætningsvis, at der i så fald ikke skal ske efterregulering efter reglerne i § 10, stk. 1.

Bestemmelsen om overtagelse af afdødes henlæggelser foreslås for så vidt angår de skiftede boer overført til dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr. 2, jf. bemærkningerne hertil i dødsboskatteforslaget, samt til § 45, stk. 1, nr. 2. I forbindelse med de uskiftede boer foreslås det, at den efterlevende ægtefælle overtager henlæggelserne i kraft af § 59, stk. 1, medmindre ægtefællen tilkendegiver, at overtagelse ikke ønskes, jf. § 59, stk. 2, nr. 2. Det foreslås derfor, at bestemmelsen om overtagelse udgår af investeringsfondslovens § 10, stk. 4.

I stedet foreslås indsat en bestemmelse, der fastslår, at der ikke skal ske efterregulering i det omfang, henlæggelserne overtages efter dødsboskattelovens regler herom.

Til § 17

Det foreslås, at de særlige skatteregler for dødsboer som hovedregel overflyttes fra kildeskatteloven til dødsboskatteloven, jf. bemærkningerne til dødsboskattelovens § 1. Dette gælder således skattepligtsbestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 5, der foreslås overflyttet til dødsboskattelovens § 1, stk. 2, idet bestemmelsen samtidig tilpasses den nye lov om skifte af dødsboer. For så vidt angår begrænset skattepligtige dødsboer, der oppebærer en eller flere indtægter som nævnt i kildeskattelovens § 2, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte, foreslås skattepligtsbestemmelsen i kildeskattelovens § 2 overflyttet til dødsboskattelovens § 1, stk. 3. Skattepligtsbestemmelsen i kildeskattelovens § 2 bibeholdes dog for begrænset skattepligtige dødsboer, der alene oppebærer indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 2, og som efter kildeskattelovens § 2 undergives en særskilt og endelig bruttobeskatning. Det drejer sig om indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 65 A (udbytter) og § 65 C (royalties). Endvidere foreslås skattepligtsbestemmelsen i kildeskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3, reglerne om skattepligtens omfang, indtræden og ophør i §§ 13-20 E og reglerne om opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue i §§ 28-33 B overflyttet til dødsboskatteloven. Dødsboerne vil dog fortsat være omfattet af reglerne i afsnit VI om udbytteskat, ligesom et dødsbo, der beskæftiger personer, kan være A-skatteindeholdelsespligtigt efter reglerne i §§ 46 ff.

Til nr. 1

Det foreslås, at bestemmelsen om skattepligt for dødsboer, der helt eller delvis skiftes i Danmark, overføres til dødsboskatteloven, jf. dennes § 1, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af, at dødsboskatteloven som hovedregel afgrænser indkomstskattepligten for dødsboer, der behandles i udlandet, jf. § 1, stk. 3, i dødsboskatteforslaget.

Til nr. 3

Det foreslås, at bestemmelsen om skattefrihed for dødsboer efter regenten og dennes ægtefælle samt visse slægtninge til de nævnte overføres fra kildeskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3, til dødsboskatteloven, jf. dennes § 1, stk. 5.

Til nr. 4

Det foreslås, at kildeskatteloven som hidtil skal indeholde en regel om ophør af personers skattepligt ved død, og at der i den forbindelse indsættes en henvisning til dødsboskatteloven. Personens skattepligt ophører for så vidt som hidtil ved dødsfaldet, men ved dødsboskatteloven tillægges der i betydeligt omfang dødsfaldet skattemæssige virkninger for hele det indkomstår, hvori personen er afgået ved døden. Det foreslås derfor, at ophørstidspunktet for personens skattepligt ikke præciseres i kildeskatteloven.

Til nr. 5

Det foreslås, at kildeskattelovens regler om skattepligtens omfang, indtræden og ophør for så vidt angår dødsboer m.v. ophæves i forbindelse med regelsættets overflytning til dødsboskatteloven.

Til nr. 6

Det foreslås, at bestemmelsen om, at dødsboer skal anvende samme indkomstår som afdøde, ophæves. Dette skyldes forslaget i dødsboskattelovens § 19, stk. 2, hvorefter den skattepligtige indkomst opgøres under et for hele boperioden og mellemperioden uden opdeling i enkelte indkomstår. Begyndelsestidspunktet for mellemperioden falder sammen med begyndelsestidspunktet for afdødes sidste indkomstår.

Til nr. 7

Efter principperne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, skal der, hvis en gift person i levende live driver en virksomhed, der ejes af den anden ægtefælle, ske beskatning hos den ægtefælle, der driver virksomheden. § 25 A, stk. 1, udgør en modifikation til det generelle udgangspunkt, at beskatning af kapitalafkast i bredeste forstand sker hos ejeren, jf. herved også kildeskattelovens § 24 A.

§ 37

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. For så vidt angår indkomstbeskatning m.v. i forbindelse med dødsfald, finder §§ 1-3, § 4, nr. 1-5, §§ 5-16, § 17, nr. 1-6, 8, 9, 14-16, 19, 21, 22, 27 og 28, §§ 18-21, § 22, nr. 1-3, 5 og 6, § 23, nr. 2, 3, 5, 6 og 8-14, §§ 24-27, § 28, nr. 3, 5, 7 og 10, § 29, nr. 2-4 og 6, § 30, § 31, § 32, nr. 1, og §§ 33-36, anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, som er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning og boudlæg efter personer, som er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, samt på skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Kildeskattelovens § 89 A, stk. 6, som ændret ved denne lovs § 17, nr. 26, finder anvendelse i tilfælde, hvor den ægtefælle, der har opnået henstand med betaling af formueskat efter reglerne i kildeskattelovens § 89 A, stk. 1-5, er afgået ved døden den 1. juli 1995 eller senere.

Stk. 4. Ved opgørelsen af underskud fra tidligere indkomstår, som kan fratrækkes i konkursindkomsten efter konkursskattelovens § 12, stk. 2, og § 13 F, stk. 1, som ændret ved § 19, nr. 1, henholdsvis indsat ved § 19, nr. 3, i denne lov, medregnes underskud, der i henhold til virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, kunne fremføres til fradrag i virksomhedsoverskud i indkomståret 1997 samt indkomståret 1998, når skyldneren eller afdøde har anvendt virksomhedsskattelovens § 13, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som ændret ved lov nr. 488 af 12. juni 1996, for indkomståret 1997.

§ 43. Har en person, der er afgået ved døden, betalt for lidt i skat, påhviler det hans dødsbo eller arvinger at betale det skyldige beløb.

Stk. 2. Har afdøde overtrådt borgerlig straffelovs § 289 eller §§ 13, 15 eller 16 i skattekontrolloven, uden at der forinden dødsfaldet er fastsat nogen straf for forholdet, påhviler der tillige dødsboet eller arvingerne en tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indtægt eller formue.

Stk. 3. Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i stk. 2, ikke fuldbyrdet ved den pågældendes død, fastsættes der i stedet for straffen en tillægsskat efter reglerne i stk. 2. Er der alene tale om bødestraf, kan tillægsskatten dog ikke overstige det fastsatte bødebeløb.

Stk. 4. Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i stk. 2, delvis fuldbyrdet ved den pågældendes død, nedsættes tillægsskatten forholdsmæssigt. Er der alene tale om bødestraf, må tillægsskatten sammenlagt med det af afdøde betalte bødebeløb ikke overstige hverken skatten af den udeholdte indtægt og formue eller den fastsatte bøde.

Stk. 5. Såfremt dødsboet eller arvingerne ikke erkender et krav om tillægsskat, afgøres spørgsmålet under en sag i strafferetsplejens former. Skattemyndighederne kan fastsætte en frist for antagelse af forligstilbud.

Stk. 6. Ligningsrådet kan, når særlige grunde taler derfor, helt eller delvis fritage for tillægsskat.

Stk. 7. Efterbetaling og tillægsskat efter stk. 1-3 kan inddrives ved udpantning og omfattes ikke af et i dødsboet udstedt proklama. Arvingerne hæfter solidarisk i det omfang, hvori de har modtaget arv eller arveforskud, den efterlevende ægtefælle tillige i det omfang, hvori han har modtaget boslod. Hans bodel eller særeje hæfter ikke.

Stk. 8. Skifteretten, eksekutor eller de privat skiftende arvinger skal efter skattemyndighedens anmodning give alle oplysninger af betydning for undersøgelsen af, om afdøde har været for lavt skatteansat. Hos privat skiftende arvinger kan oplysningerne fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af finansministeren eller den, han bemyndiger dertil. Skønner skattemyndigheden, at krav om efterbetaling eller tillægsskat kan fremsættes, skal der gives boet underretning herom. Hvis afdøde i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, eller i det foregående indkomstår har været undergivet bogføringspligt efter bogføringsloven eller regnskabspligt efter skattekontrolloven, skal boet underrettes inden 6 måneder efter, at skattemyndigheden har modtaget boets opgørelse over aktiver og passiver ved dødsfaldet, jf. kildeskattelovens § 14, stk. 3. I andre tilfælde skal boet underrettes inden udløbet af den frist, som er fastsat i kildeskattelovens § 14, stk. 6, 1. og 2. pkt. Hvis skattemyndigheden inden udløbet af fristerne efter 4. og 5. pkt. har søgt sagen oplyst hos skifteretten, eksekutor eller de privat skiftende arvinger, skal boet dog blot inden 2 måneder efter modtagelsen af de ønskede oplysninger underrettes om, at der vil blive rejst krav om efterbetaling eller tillægsskat. Forinden udløbet af de førnævnte frister må boets behandling ikke afsluttes, medmindre der for statskassens vedkommende foreligger erklæring om, at sådanne krav ikke vil blive fremsat. Foretager skattemyndigheden ikke rettidig anmeldelse, bortfalder boets og arvingernes ansvar for betaling.

Stk. 9. Skifteretten skal endvidere gøre skattemyndigheden bekendt med indholdet af opgørelserne efter arvelovens § 13, hvis bobeholdningen udgør mindst 50.000 kr.

2. I § 47 ændres »§§ 22, 26 og 43« til: »§§ 22 og 26«.

§ 47. Det står enhver, som i henhold til denne lovs §§ 22, 26 og 43 ikendes bøde, frit for inden 14 dage, efter at det er blevet ham meddelt, at forlange sagen gjort til genstand for retslig påtale. Sagen behandles som offentlig politisag.

Når ikke andet er fastsat, tilfalder bøderne efter denne lov statskassen og inddrives ved udpantning.

§ 48 E. - - -

Stk. 9. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglerne i personskattelovens § 6 a, stk. 3, og § 8, stk. 3, om overførsel af uudnyttede bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 4.

14. § 61, stk. 7, affattes således

» Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4. Overtager den efterlevende ægtefælle, i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, boet, jf. dødsboskattelovens § 58, sker opkrævningen hos den efterlevende ægtefælle af afdødes restskat m.v. før dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.«.

§ 61. - - -

Stk. 7. Er den pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker opkrævningen efter reglerne i stk. 4, jf. dog § 62 B. Overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller udlægges boet uden skiftebehandling til længstlevende efter skiftelovens § 57, stk. 1, sker opkrævningen hos den længstlevende af afdødes restskat m.v. for året før dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.

- - -

15. § 62 B ophæves.

§ 62 B. Indkomst- og formueskatten af dødsboer samt restskatten som følge af afsluttende ansættelse efter § 14, stk. 2, forfalder til betaling den 1. oktober efter indkomstårets udløb med betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden. De nævnte skatter samt restskat for tiden forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, forfalder dog til betaling senest den 1. i den tredje måned efter ophør af boets indkomstskattepligt med betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden.

Stk. 2. Udgør afdødes restskat for året før dødsfaldet med tillæg efter § 61, stk. 2, og eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, i alt højst 300 kr., opkræves beløbet ikke.

16. § 64, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 64. - - -

Stk. 2. Kommunens andel af indkomstskatten for dødsboer afregnes af staten den 1. december i året efter det pågældende indkomstår. Den 1. december hvert år sker der endvidere afregning af kommunernes andele af de beløb af indkomstskatten af dødsboer, der som følge af ændringer i skatteansættelser er ført i tilgang eller til afgang siden forrige afregning.

- - -

17. I § 64 A, stk. 1, indsættes efter »kalenderåret 1989«: », jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer«.

18. I § 64 A, stk. 2, indsættes efter »kalenderåret 1990«: », jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer«.

§ 64 A. For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg kommuner udsættes eventuel afregning af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 10, og som vedrører kalenderåret 1989.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at der helt eller delvis kan ske en udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb for amtskommuner og Københavns og Frederiksberg kommuner, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 10, og som vedrører kalenderåret 1990.

19. § 67, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

» § 67. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.

Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, stk. 2, i dødsboskatteloven, og som ikke er fritaget for beskatning efter § 6 i dødsboskatteloven, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i dødsboskatten. I det omfang udbytteskatten ikke kan anvendes til modregning i dødsboskatten, udbetales den kontant. Er den indeholdte udbytteskat en endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår udbytteskatten ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.«.

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

20. I § 67, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og stk. 3« til: »stk. 3 og stk. 4«.

21. I § 67, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 7, 1. og 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-4« til: »§ 1, stk. 1,».

§ 67. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt. For et dødsbo foretages modregningen i den skat, der pålignes boet vedrørende det pågældende indkomstår. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes boet, udbetales det kontant.

Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i selskabsskatteloven eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales i det kalenderår, i hvilket udbyttet er erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til sådan modregning, udbetales det kontant. Endvidere kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at der skal ske kontant udbetaling.

Stk. 3. Har nogen, som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales der efter begæring den pågældende et beløb svarende til udbytteskatten.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 gælder ikke for de investeringsforeninger, der omfattes af lov nr. 166 af 16. maj 1962.

Stk. 5. Enhver, der hæver eller får godskrevet udbytte, kan, når han på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.

Stk. 6. For skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-4, udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter reglerne i § 62 C. Er udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-4, udbetales beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr. eller derover.

22. § 71 ophæves.

§ 71. I boer, der skiftes privat, hæfter arvingerne solidarisk for indkomst- og formueskatten samt for restskatten som følge af afsluttende ansættelse efter § 14, stk. 2, i det omfang, hvori de modtager arv, og ægtefællen tillige i det omfang, hvori han modtager boslod. På samme måde hæfter arvinger og ægtefælle i et bo, der er udleveret til privat skifte efter at have været undergivet offentlig skiftebehandling, for de skatter, som påhviler det offentligt skiftede bo indtil boets udlevering.

23. I § 75, nr. 2, indsættes efter »sagens afgørelse,»: »eller«.

24. § 75, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

25. § 75, nr. 4, der bliver nr. 3, affattes således

»3) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved beregning af passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en sådan beregning fortier oplysninger af betydning for denne.«.

§ 75. På samme måde som anført i § 74 straffes den, der

- - -

2) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelser efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6, § 51, § 52, stk. 2, eller § 53 eller i forbindelse med en af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

3) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for den skatte- og afgiftsmæssige bedømmelse af et dødsbos opgørelser efter § 14, stk. 3, § 14, stk. 10, § 20, stk. 2, § 20 B, stk. 2, eller § 20 C, stk. 4, eller af en endelig boopgørelse, eller i forbindelse med en af de nævnte opgørelser fortier oplysninger af betydning for bedømmelsen, eller

4) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved beregning af passivposter efter §§ 33 A eller 33 D eller en afgørelse om forhåndsbesked efter § 33 A eller i forbindelse med anmodning om en sådan beregning eller afgørelse fortier oplysninger af betydning for denne.

26. I § 89 A, stk. 6, udgår: », så længe den efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo«.

§ 81. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

- - -

2) overtræder § 8, stk. 1, 4. pkt., § 23, stk. 4, 2. pkt., § 30, stk. 2, § 38, stk. 3, 3. pkt., § 43, stk. 3, nr. 1, 4 eller 5, § 47, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. og 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., eller stk. 5, § 48, 1. pkt., § 52, stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt., stk. 2, 3, 5 eller 6, § 53, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt., § 56, stk. 3, 2. pkt., § 57, stk. 1, 1. pkt., § 64, stk. 2, 1. pkt., § 65, stk. 1, § 67, 2. pkt., § 68, stk. 1, 1. pkt., § 70, stk. 2, § 72, stk. 3 eller 4, § 74, stk. 2 eller 4, § 75, stk. 1, 2, 3 eller 4, eller § 76, stk. 5, 2. pkt.,

- - -

§ 89 A. - - -

Stk. 6. Henstandsordningen efter de i stk. 1-5 nævnte regler kan videreføres af en efterlevende ægtefælle efter en skattepligtig som omhandlet i stk. 1, så længe den efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo.

27. I § 90 ændres »§ 98 og § 108« til: »§ 98«.

§ 90. Hvor den skattepligtige anvender et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), ansættes den skattepligtige indkomst og formue for et givet indkomstår efter de regler, der gælder for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. dog § 98 og § 108.

28. §§ 101-106 og §§ 108-113 ophæves.

§ 93. - - -

3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven.

- - -

§ 101. Ved anvendelsen af bestemmelserne i §§ 14-20 B, § 31 samt § 62 B på skattepligtige med forskudt indkomstår gælder reglerne i §§ 102-113.

§ 102 indeholder regler om, hvad der skal medregnes til afdødes forudbetalte skatter for mellemperioden.

Bestemmelsen foreslås - for så vidt angår skattefritagne boer - overført til dødsboskattelovens § 12, stk. 2, til hvis bemærkninger, der henvises. Efter forslaget til dødsboskatteloven beskattes mellemperioden sammen med boperioden i de ikke skattefritagne boer, jf. dødsboskattelovens § 19, stk. 2. Det foreslås derfor, at tilsvarende regler kommer til at gælde ved opgørelsen af afdødes forudbetalte skatter i ikke skattefritagne boer, jf. dødsboskattelovens § 30, stk. 8 og 9.

For de tilfælde, hvor boet overtages af en efterlevende ægtefælle, der beskattes efter dødsboskattelovens afsnit III, findes i dødsboskattelovens § 64, stk. 3, en regel om, at forudbetalte skatter, som en af ægtefællerne har indbetalt før dødsfaldet, godskrives den efterlevende ægtefælle. I tilfælde med forskudt indkomstår vil forudbetalingen skulle opgøres på samme måde som efter dødsboskattelovens § 12, stk. 2. Det findes imidlertid ikke fornødent at fastslå dette i lovteksten.

§ 102. Ved anvendelsen af § 14, stk. 1, regnes som foreløbige skatter i dødsåret de beløb, som forfaldt før dødsfaldet, men i det kalenderår, hvori dødsfaldet fandt sted. Til de foreløbige beløb medregnes endvidere indkomstskatter, som skulle indeholdes af indtægter, indtjent i det nævnte tidsrum. I de tilfælde, der omhandles i § 96, stk. 2, omfatter reglen i § 14, stk. 1, tillige de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt til betaling, eller som skulle indeholdes af indtægter indtjent i kalenderåret forud for det år, hvori dødsfaldet fandt sted.

§ 103 indeholder i 1. pkt. en regel om, at afsluttende ansættelse af mellemperioden i givet fald skal ske efter reglerne om forskudt indkomstår for personer, og i 2. pkt. en regel om, at de på baggrund af denne skatteansættelse beregnede skatter skal sammenlignes med den forudbetalte skat for den i §102 nævnte periode.

Bestemmelsens 1. pkt. foreslås ikke overflyttet til dødsboskatteloven. Pga. reglerne om, at mellemperioden beskattes sammen med boperioden i de ikke skattefritagne boer, ville den under alle omstændigheder kun være relevant i de tilfælde, hvor dødsboet var skattefritaget. Dødsboskattelovens forslag om, at beskatningen i mellemperioden i disse tilfælde skal foretages på tilsvarende måde som efter dødsboskattereglerne, jf. dødsboskattelovens § 14, medfører videre, at det fremover ikke længere vil være nødvendigt at foretage de i kildeskattelovens §§ 92-98 beskrevne beregninger af delårs- og helårsindkomst.

Bestemmelsens 2. pkt., hvorefter den beregnede skat for mellemperioden skal sammenlignes med den beregnede forudbetalte skat efter § 102, foreslås overført til dødsboskatteloven i form af en henvisning i § 15, stk. 2 og 3, til § 12, stk. 2.

§ 103. Ved anvendelsen af § 14, stk. 2 og stk. 9, kan både skattemyndigheden og boet henholdsvis ægtefællen kræve afsluttende ansættelse efter reglerne i §§ 92-98. Ved afgørelsen af, om der kan fremsættes krav om regulering af den foreløbige skattebetaling, sammenlignes de som følge af den afsluttende ansættelse beregnede skatter m.v. med den foreløbige skattebetaling i den i § 102 nævnte periode.

§ 104 indeholder særregler om anvendelsen af kildeskattelovens § 14, stk. 4, om af- og nedskrivninger i mellemperioden. Pga. dødsboskattelovens forslag om, at mellemperioden skal beskattes sammen med boperioden, jf. dødsboskattelovens § 19, stk. 2, foreslås kildeskattelovens § 14, stk. 4, ikke overført til dødsboskatteloven. § 104 er herefter også ufornøden.

§ 104. Ved anvendelsen af bestemmelsen i § 14, stk. 4, anses som sidste indkomstår det seneste indkomstår forud for den indkomstperiode, der danner grundlag for den afsluttende ansættelse. Den forholdsmæssige afskrivning, som omhandles i § 14, stk. 4, 2. pkt., omfatter den indkomstperiode, der danner grundlag for den afsluttende ansættelse. Grundlaget for af- og nedskrivninger opgøres i overensstemmelse med de almindelige regler herom.

§ 105 fastslår, at selvangivelser af mellemperioden, jf. kildeskattelovens § 14, stk. 6 og 7, skal omfatte den indkomstperiode, der skal lægges til grund for den afsluttende ansættelse.

Selvangivelser af mellemperioden vil efter dødsboskattelovens struktur kun være relevante, når dødsboet er fritaget for beskatning. Ved dødsboskattelovens § 96, stk. 3, er mellemperioden som udgangspunkt defineret som den periode, der forløber fra udgangen af afdødes seneste indkomstår og frem til dødsfaldet. Definitionen er suppleret med en henvisning til kildeskattelovens regler om forskudt indkomstår. Herved opnås, at det er tilkendegivet i § 96, stk. 3, at mellemperioden ikke nødvendigvis er perioden fra udløbet af det seneste kalenderår og frem til dødsfaldet. Der ligger derimod ikke i henvisningen til kildeskattelovens §§ 92-93, at skatteberegningen skal foretages efter de der omhandlede regler. Skatteberegningen følger i stedet - i det omfang der skal foretages en - reglerne i dødsboskattelovens kapitel 4.

Dødsboskattelovens § 96, stk. 3, må anses for at overflødiggøre kildeskattelovens § 105, og den foreslås derfor ikke overført.

§ 105. De selvangivelser, der er nævnt i § 14, stk. 6 og 7, omfatter den indkomstperiode, som skal lægges til grund for den afsluttende ansættelse.

§ 106 fastslår, at reglen i kildeskattelovens § 14, stk. 9, 3. pkt., om, at afdødes overskydende skat fra tiden forud for dødsåret i tilfælde af begravelsesudlæg tilfalder den efterlevende ægtefælle uden om dødsboet, omfatter overskydende skat vedrørende kalenderåret forud for det kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted.

Denne bestemmelse foreslås overført til dødsboskattelovens kapitel om boudlæg, som § 78, stk. 1, 5. pkt.

§ 106. § 14, stk. 9, 3. pkt., omfatter overskydende skat vedrørende kalenderåret forud for det kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted.

§ 107. (Ophævet)

§ 108 omhandler afsluttende ansættelse af dødsboets sidste indkomstår. Bestemmelsen foreslås ikke overført til dødsboskatteloven, idet den er unødvendig ved siden af reglen i dødsboskattelovens § 19, stk. 2, om, at hele boperioden beskattes under et.

§ 108. Falder skæringsdagen i den endelige boopgørelse på et sådant tidspunkt i kalenderåret, at det til kalenderåret svarende forskudte indkomstår er udløbet forinden, foretages en afsluttende ansættelse af boets indkomst i tiden fra indkomstårets udløb til skæringsdagen. Indkomstansættelsen og skatteberegningen sker efter de regler, som er gældende for det kalenderår, hvori skæringsdagen er beliggende.

§ 109 og § 110 omhandler dødsboers formueskattepligt og foreslås som følge af formueskattens afskaffelse ikke overført.

§ 109. For dødsboer, der anvender forskudt indkomstår, indtræder formueskattepligten fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Hvor det tidspunkt, der efter § 22, stk. 4, lægges til grund for formueopgørelsen, ligger før dødsfaldet, opgøres den skattepligtige formue på grundlag af formuens værdi ved dødsfaldet.

Stk. 2. For dødsboer, der anvender forskudt indkomstår, ophører formueskattepligten med udgangen af det sidste kalenderår forud for skæringsdagen i den endelige boopgørelse. Hvor det tidspunkt, der efter § 22, stk. 4, lægges til grund for formueopgørelsen, ligger efter skæringsdagen, opgøres den skattepligtige formue på grundlag af formuens værdi på skæringsdagen.

§ 110. Ved ophør af det privat skiftede bos formueskattepligt efter § 20, stk. 4, 1. pkt., finder § 109, stk. 2, anvendelse, idet 15 måneders fristens udløb dog træder i stedet for skæringsdagen i den endelige boopgørelse.

§ 111 fastslår, at det bo, der opstår ved påbegyndelse af skifte af et uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live, skal anvende samme indkomstår som den efterlevende ægtefælle.

Bestemmelsen foreslås ikke overført til dødsboskatteloven, idet den anses for overflødig på grund af forslaget i dødsboskattelovens § 72, stk. 1.

§ 111. Det uskiftede bo, som skiftes i længstlevende ægtefælles levende live, jf. § 20 B, anvender samme indkomstår som længstlevende.

§ 112 er en særregel om behandlingen af afdødes underskud fra tidligere indkomstår i relation til skatteberegningsreglerne for forskudt indkomstår. Som følge af, at disse skatteberegningsregler ikke foreslås anvendt efter dødsboskatteloven, foreslås § 112 heller ikke overført.

§ 112. Hvor afdødes underskud for et tidligere indkomstår overføres til fradrag ved den afsluttende ansættelse, jf. § 31, stk. 1, skal fradraget foretages ved opgørelsen af den regulerede delårsindkomst efter § 95, stk. 2.

§ 113 er en særregel om forfaldstiden for dødsboets skat, når dødsboet har forskudt indkomstår.

I dødsboskatteloven foreslås det, at hele boperioden skal beskattes under et, jf. § 19, stk. 2, at selvangivelse for hele boperioden skal indgives i forbindelse med boets afslutning, jf. § 85, stk. 2, og at der ikke skal gælde særlige regler om forfaldstiden for dødsboskatten, jf. § 89. Det vil sige, at afdødes eventuelle anvendelse af forskudt indkomstår ingen indvirkning har på fristerne for boets indgivelse af selvangivelse. Som følge heraf er der heller intet behov for en særregel om forfaldstiden for dødsboets skat, og § 113 foreslås derfor ikke overført.

Til § 18

Efter dødsboskiftelovens regler skal kravene i et insolvent dødsbo fyldestgøres efter reglerne i konkurslovens §§ 82 og 85 - 99. Efter konkurslovens § 93 fyldestgøres forud for anden gæld i lige forhold, dels omkostninger ved boets behandling, dels gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven. Bestemmelsen indebærer, at bl.a. krav på boskatter skal fyldestgøres på lige fod med omkostninger ved boets behandling, og således forud for andre kreditorer.

Et eksempel kunne være, at en selvstændig erhvervsdrivende afgår ved døden, og boet efter den nye dødsboskiftelov behandles som et insolvent dødsbo. Afdøde har ud over den selvstændige virksomhed ikke uvæsentlige værdier i form af privat ejendom, værdipapirer m.v. Det lykkes ikke at sælge ejendommen i fri handel, og på begæring af en pantekreditor afhændes ejendommen på tvangsauktion. Der opnås en god pris, men ikke tilstrækkeligt til at dække alle pantekreditorer fuldt ud. Da afdøde i årenes løb har foretaget maksimale skattemæssige afskrivninger, indebærer den gode pris på tvangsauktionen, at boets afståelsessum udløser skattekrav (i form af genvundne afskrivninger), der er så store, at det overstiger bobeholdningen, dvs. friværdien i den private ejendom, værdipapirer m.v. Alle boets midler går herefter til dækning af omkostningerne ved boets behandling og boskattekravet, der udspringer af salget af erhvervsejendommen, og de ved tvangsauktionen udækkede pantekrav, som kun er simple krav, opnår ingen dækning.

Ved lov nr. 363 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove og konkursloven, som havde nær sammenhæng med den samtidigt vedtagne konkursskattelov, nr. 359 af 6. juni 1991, gennemførtes en ændring af konkurslovens dagældende § 93, nr. 3, sådan at skat, der pålignedes selskaber under konkurs, fremover alene skulle dækkes som simpelt krav og ikke som massekrav. Ifølge bemærkningerne til begge lovforslag bygger begge love på Skattelovrådets udtalelser i Betænkning nr. 1011/1987 om de skattemæssige regler i forbindelse med konkurs og akkord. Skattelovrådet har heri, s. 58 - 60, blandt andet anført, at skattekrav, som opstår gennem et konkursbos behandling, nok er gæld, der pådrages boet under dets behandling, men at der er tale om gæld af en ganske anden beskaffenhed end de gældsposter, der normalt omfattes af konkurslovens § 93, nr. 3, idet bostyret normalt selv vil have herredømmet over, om sådanne andre gældsposter skal pådrages boet. Skattekravene opstår derimod som en uundgåelig og nødvendig konsekvens af selve konkursbehandlingen, idet det er hele konkursens formål at realisere debitors aktiver til fordeling blandt kreditorerne. I samme forbindelse anførtes, at den skattepligtige fortjeneste, der udløses ved realisation af aktiverne, ofte vil være opstået ved stigning i aktivernes værdi over en årrække, og at det er et udslag af særlige skatteretlige principper, at fortjenesten først beskattes ved realisationen, uanset at værdistigning og eventuelle afskrivninger er sket før konkursen. Dertil kommer, at det i nogle tilfælde kan være tilfældigt, om aktiverne realiseres før eller efter konkursen.

Skattelovrådet har ikke i den nævnte betænkning beskæftiget sig med spørgsmålet om boskattekravs status i insolvente dødsboer. De anførte betragtninger vedrørende skattekrav, der opstår i selskaber under konkurs, kan imidlertid også gøres gældende i forhold til skattekrav i insolvente dødsboer, men det regelsæt, der gælder for beskatning af juridiske personers konkursboer, har hidtil adskilt sig fra det regelsæt, der gælder for beskatning af insolvente dødsboer.

I forslaget til dødsboskattelov foreslås det, at dødsboer, for hvilke skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, jf. lov om skifte af dødsboer § 69, beskattes efter reglerne i konkursskatteloven. Det foreslås således, at insolvente dødsboer i skattemæssig henseende behandles efter de samme regler som gælder i andre insolvenstilfælde.

Som følge heraf findes det naturligt at foreslå, at skattekravet i insolvente dødsboer stilles som skattekravet i andre insolvenstilfælde, således at fortrinsretten herfor ophæves.

Med den foreslåede affattelse af bestemmelsen i konkurslovens § 93, nr. 3, fjernes grundlaget for at indrømme fortrinsstilling for krav på indkomstskat, der opstår i insolvente dødsboer. Sådanne krav vil derfor på linie med krav på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven alene have status som simple krav, der skal fyldestgøres på linie med andre kreditorers krav, jf. konkurslovens § 97. I overensstemmelse med forslaget om, at insolvente dødsboer beskattes efter reglerne i konkursskatteloven, skabes herved en større ligestilling mellem skattekravs stilling i insolvenstilfælde.

Efter forslaget ophæves fortrinsstillingen alene for krav på indkomstskat, der direkte pålignes skyldneren, dvs. dødsboet. Krav på f.eks. A-skat af løn til personale, som er ansat af boet, og for hvilken indeholdelsespligten følgelig er opstået efter skifterettens beslutning om insolvensbehandling, er således som hidtil stillet som massekrav i boet efter konkurslovens § 93, nr. 3.

Til § 19

I forslaget til dødsboskattelov foreslås det, at dødsboer, for hvilke skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, jf. lov om skifte af dødsboer § 69, beskattes efter reglerne i konkursskatteloven. Lovforslaget indeholder en række tilpasninger af konkursskattelovens bestemmelser som følge heraf.

Lovforslaget indeholder desuden et forslag om ændring af konkursskatteloven som følge af en tidligere ændring af retsplejeloven.

Til nr. 1

Forslaget indeholder en konsekvensændring af bestemmelsen i konkursskattelovens § 13 som følge af reglerne om modregning af resterende negativ skat af negativ aktieindkomst i konkursskattelovens § 12 a, jf. lov nr. 1117 af 22. december 1993.

Til nr. 2, §§ 13 A-13 B

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at dødsboer, for hvilke skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, jf. lov om skifte af dødsboer § 69, beskattes efter reglerne i konkursskatteloven.

Afgrænsningen af konkursindkomsten for sådanne boer følger herefter ikke ganske de samme retningslinier, som gælder for fysiske personer, idet disse boer er selvstændige rets- og skattesubjekter. Det foreslås således, at konkursindkomsten for insolvente dødsboer omfatter boets indtægter og udgifter i perioden fra det tidspunkt, hvor skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling, jf. lov om skifte af dødsboer § 69, og indtil insolvensbehandlingens slutning, samt perioden fra og med begyndelsen af det indkomstår, hvori skyldneren er afgået ved døden, og indtil det tidspunkt, hvor skifteretten træffer beslutning om insolvensbehandling. Det betyder, at konkursskattereglerne vil finde anvendelse fra og med det indkomstår, hvori skyldneren er afgået ved døden, uanset om skifteretten i et senere indkomstår måtte træffe beslutning om insolvensbehandling af boet.

Efter det gældende princip i konkursskattelovens § 7 omfattes skyldnerens A-indkomst eller indkomst fra driften eller deltagelse i driften af en ægtefælles virksomhed i det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, ikke af konkursindkomsten. Herved undgås i almindelighed, at det bliver nødvendigt at skelne mellem boets aktiver og skyldnerens aktiver og mellem indkomst før og efter konkursdekretets afsigelse. A-indkomsten omfattes således ikke af skattefriheden for konkursindkomst, fordi A-skatten indeholdes løbende af en arbejdsgiver for skyldneren og derfor kan være betalt, når konkursen indtræder. Indkomst fra ægtefællens virksomhed er ikke omfattet af skattefriheden for konkursindkomst, fordi ægtefællerne selv i en vis udstrækning er herre over, hvor meget indkomst, der overføres.

På grund af de særlige forhold for dødsboer foreslås det derfor i overensstemmelse hermed, at disse indkomster omfattes af konkursindkomsten, sådan at skatten heraf betragtes som endelig. For at undgå beskatning af den samme indkomst efter både de almindelige regler og reglerne i konkursskatteloven, foreslås det samtidig, at skatten af disse indkomster kan modregnes i skat efter reglerne i konkursskatteloven.

I tilfælde, hvor skifteretten træffer afgørelse om insolvensbehandling af boet, jf. lov om skifte af dødsboer § 69, indebærer forslaget, at afdødes ægtefælle beskattes efter de samme regler som gælder for beskatning af andre fallenters ægtefæller. De særlige regler, der gælder for afdødes ægtefælle efter dødsboskatteloven, finder således ikke anvendelse, hvor afdødes bo er taget under insolvensbehandling.

Til nr. 2, §§ 13 C-13 H

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om, at dødsboer, for hvilke skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling, jf. lov om skifte af dødsboer § 69, beskattes efter reglerne i konkursskatteloven.

Til nr. 3

Ved lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven er anklagemyndighedens struktur ændret. Herefter er påtaleretten i sager, hvori der ikke nedlægges påstand om frihedsstraf, overført fra statsadvokaterne til politimestrene. Derved er den gældende bestemmelse i konkursskattelovens § 19 blevet overflødig.

I stedet foreslås indsat en bestemmelse, der svarer til den gældende administrative praksis på skattekontrolområdet, jf. også skattekontrollovens § 19, stk. 1, hvorefter den pågældende ved administrativ behandling af straffesager vejledes om, at vedkommende, som muligt strafansvarlig, ikke har pligt til at udtale sig om dette forhold.

Endvidere foreslås konkursskattelovens § 19, 2. pkt., om ransagning afpasset efter den ændrede retsplejelov.

Til § 20

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at skattepligtsbestemmelserne for dødsboer i kildeskattelovens §§ 1 og 2 foreslås overflyttet til dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, jf. de indledende bemærkninger til lovforslagets § 17.

Til § 21

Til nr. 1 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at skattepligtsbestemmelserne for dødsboer i kildeskattelovens §§ 1 og 2 foreslås overflyttet til dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, jf. de indledende bemærkninger til lovforslagets § 17.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne under nr. 1 og 3. Endvidere indeholder forslaget en konsekvensændring som følge af, at skattefritagelsesbestemmelsen i kildeskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3, foreslås flyttet til dødsboskattelovens § 1, stk. 5, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 17, nr. 3.

Til § 22

Til nr. 1

Den foreslåede ændring i kursgevinstloven er en konsekvens af, at reglerne i kildeskatteloven om dødsboers skattepligt overføres til dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, jf. de indledende bemærkninger til lovforslagets § 17.

Til nr. 2 og 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at udlæg fremover betegnes udlodning.

Til nr. 3 og 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at overflytte skattepligtsbestemmelserne for dødsboer i kildeskattelovens §§ 1 og 2 til dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, jf. de indledende bemærkninger til § 17 i lovforslaget.

Til nr. 4

Reglen om den efterfølgende beskatning af skattepligtige, der har erhvervet fordringer m.v. ved udlæg med skattemæssig succession fra et dødsbo, foreslås ophævet, idet den bliver overflødig som følge af reglen i § 35, stk. 1, i forslaget til dødsboskattelov.

Til § 23

Til nr. 1

Det foreslås, at reglerne i ligningslovens § 4 A, stk. 2, om dødsboets, ægtefællens, arvingers og legatarers fradrag for frigørelsesafgift ophæves i forbindelse med reglernes overflytning til den nye dødsboskattelov. Reglen i § 4 A, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 4 (dødsboet) overføres til dødsboskattelovens § 27, stk. 4. Reglen i § 4 A, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 4 (ægtefælle, arvinger og legatarer) overføres til dødsboskattelovens § 36, stk. 5.

Til nr. 2

Det foreslås, at reglen i ligningslovens § 4 A, stk. 3, om ægtefællens fradrag for frigørelsesafgift ved overtagelse af boet til uskiftet bo ophæves, idet reglen er indeholdt i dødsboskattelovens § 59, stk. 1.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget under nr. 2.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget under nr. 5.

Til nr. 5

Det foreslås, at reglerne i ligningslovens § 5, stk. 8, om dødsboet og ægtefællens fradrag ved betaling af renter med udskudt fradragstidspunkt ophæves i forbindelse med reglernes overflytning til den nye dødsboskattelov. For så vidt angår dødsboet er reglerne overført til dødsboskattelovens § 22, stk. 1, nr. 4, og for så vidt angår ægtefællen er reglerne dels overført til dødsboskattelovens § 43, stk. 2 (skifte), dels indeholdt i dødsboskattelovens § 59, stk. 1 (uskiftet bo).

Til nr. 6 og 9

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at skattepligtsbestemmelsen for dødsboer i kildeskattelovens § 1 foreslås overført til dødsboskattelovens § 1, stk. 2, jf. de indledende bemærkninger til lovforslagets § 17.

Til nr. 7 og 8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at reglerne foreslås overflyttet til dødsboskattelovens § 43, stk. 3, og § 61, stk. 1.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i nr. 11.

Til nr. 11

Efter ligningslovens § 27 E, stk. 1, kan personer vælge, at vederlag, som vedkommende modtager ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, ikke skal beskattes i afhændelsesåret, men fordeles efter personens eget valg over en 10-års-periode, der starter i afhændelsesåret.

I § 27 E, stk. 4, bestemmes, at hvis personen dør inden for den nævnte 10-års-periode, og der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet opstår et skattemæssigt dødsbo, skal den del af vederlaget som henstår ubeskattet, medregnes hos boet senest i dettes sidste indkomstår. Såfremt den efterlevende ægtefælle er omfattet af reglerne om uskiftet bo m.v. i kildeskattelovens § 29, stk. 1-3, indtræder den efterlevende ægtefælle i afdødes sted.

Det foreslås, at ligningslovens § 27 E, stk. 4, ophæves, idet bestemmelsens indhold foreslås overflyttet til den foreslåede dødsboskattelov. Forslaget til dødsboskattelov indeholder som § 22, stk. 1, nr. 8, en bestemmelse svarende til ligningslovens § 27 E, stk. 4, 1. pkt. Ifølge forslaget til dødsboskattelovens § 59, stk. 1, indtræder den efterlevende ægtefælle, der får boet udleveret til uskiftet bo m.v., i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der har tilhørt afdøde. Der henvises til bemærkningerne til de nævnte bestemmelser.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring, da der ikke længere er behov for bestemmelsen.

Til nr. 13 og 14

Det præciseres, at ligningslovens §§ 33 A og 33 C, der sprogligt set er udformet med henvisning til fysiske personer, også gælder for dødsboer. Ligningslovens § 33 og lempelsesbestemmelserne i dobbeltbeskatningsaftalerne finder tilsvarende anvendelse.

Til § 24

Efter ligningslovens § 27 B i den indtil lov nr. 237 af 8. april 1992 gældende formulering kunne en række erhvervsmæssige tilskud vælges beskattet inden for en 10-års-periode, der begyndte med det indkomstår, hvori tilskuddet var erhvervet. Bestemmelsen er fortsat gældende for en række tilskud, der er erhvervet i indkomståret 1992 og tidligere, jf. herved § 2, stk. 3 og 4, i lov nr. 237 af 8. april 1992.

Hvis en tilskudsmodtager dør inden for 10-års-perioden, skal eventuelle tilbageværende ikke beskattede tilskudsbeløb efter § 27 B, stk. 7, beskattes enten hos afdøde eller i dødsboet og da senest i det indkomstår, hvori boets indkomstskattepligt ophører. Overtages boet efter en tilskudsmodtager af en efterlevende ægtefælle til uskiftet bo eller efter en af de hermed sidestillede regler, og overtager ægtefællen i den forbindelse den virksomhed, der har oppebåret tilskuddet, indtræder ægtefællen i afdødes skattemæssige stilling, dvs. at den fri adgang til fordeling inden for 10-års-perioden bevares, jf. § 27 B, stk. 8.

Det foreslås, at disse regler, der fortsat vil have relevans frem til udløbet af indkomståret 2001 (hvor 10-års-perioden for tilskud ydet i 1992 udløber), tilpasses dødsboskattelovens struktur.

Til § 25

Til nr. 1

Virksomheder, der efter lønsumsafgiftslovens § 6 a først skal foretage en foreløbig opgørelse af afgiften alene på grundlag af lønsummen, skal efter udløbet af virksomhedens indkomstår foretage en endelig opgørelse reguleret i forhold til virksomhedens samlede afgiftsgrundlag, dvs. korrigeret for overskud/underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed. Ved den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften er opgørelsesperioden virksomhedens indkomstår. Har virksomheden i indkomståret haft overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort efter reglerne i investeringsfondslovens § 4, stk. 1, skal virksomheden indbetale yderligere afgift af dette overskud. Har der været underskud i indkomståret, skal virksomheden tilsvarende have tilbagebetalt afgift.

Efter det samtidig fremsatte forslag til en dødsboskattelov vil der som udgangspunkt ikke det år, virksomhedens indehaver afgår ved døden, blive foretaget en skatteansættelse for mellemperioden, dvs. perioden fra udløbet af det seneste indkomstår og indtil dødsdagen. Det foreslås derfor, at virksomhedens foreløbige angivelser og indbetalinger for dødsåret er endelige. Boet pålægges således ikke at udarbejde en selvangivelse for mellemperioden alene for at kunne opgøre den endelige lønsumsafgift.

Der er derimod ikke grundlag for at afskære virksomheden fra tilbagebetaling af afgift i de tilfælde, hvor virksomheden har haft underskud i mellemperioden. Det foreslås derfor, at boet selv kan vælge at opgøre den skattepligtige indkomst for mellemperioden og på grundlag heraf foretage en endelig opgørelse af lønsumsafgiften. Opgørelsen af mellemperiodeindkomsten skal ske efter reglerne i forslaget til dødsboskattelov. Hvis opgørelsen ikke samtidig tjener indkomstskatteformål, omfattes den ikke af skattestyrelseslovens regler. Vælger boet at foretage endelig opgørelse og angivelse, vil tilbagebetaling ske efter lovens almindelige regler.

Til nr. 2

Efter lønsumsafgiftslovens § 6 er opgørelsesperioden kvartalet med seneste frist for angivelse 3 måneder og 15 dage efter opgørelsesperiodens udløb. ToldaSkat vil derfor ikke rettidigt kunne anmelde krav om lønsumsafgift, når der i forbindelse med et dødsfald udstedes proklama efter den nye dødsboskiftelov, der skal træde i kraft den 1. januar 1997. Efter de nye dødsboskifteregler skal krav anmeldes inden 8 uger efter bekendtgørelse af proklama. Proklamaet vil også prækludere uforfaldne krav efter lønsumsafgiftsloven.

For at imødegå fortabelse af afgiftskrav i disse tilfælde foreslås det at forkorte angivelsesfristen, når virksomhedens indehaver afgår ved døden, og der udstedes proklama i boet. Det foreslås, at den særlige angivelse skal ske senest 30 dage efter bekendtgørelsen af proklama. Angivelsen skal omfatte perioden fra opgørelsesperiodens start og indtil dødsdagen. I visse tilfælde vil angivelsesfristen efter lovens § 6 og § 6 a for det forudgående kvartal ikke være udløbet, når boet skal angive for den løbende opgørelsesperiode efter den foreslåede 30-dages frist. Det foreslås, at afgiften for den tidligere periode i disse tilfælde skal angives samtidig med angivelsen for den løbende periode.

Boets angivelsesfrister kan illustreres med følgende eksempel

Dør virksomhedens indehaver den 1. februar 1997, og bekendtgøres proklama i boet den 17. februar, skal boet senest den 19. marts angive lønsumsafgiften for perioden 1. januar - 1. februar 1997. Har virksomhedens indehaver ikke inden sin død angivet afgiften for 4. kvartal 1996, hvor angivelsesfristen først udløber den 15. april 1997, skal boet angive afgiften sammen med angivelsen for den løbende periode, dvs. den 19. marts.

Det foreslås endvidere som et nyt stk. 3, at indbetaling af endelig afgift efter lovens § 6 b for et tidligere afsluttet indkomstår - når virksomhedens indehaver er afgået ved døden efter indkomstårets udløb, men inden udløbet af angivelsesfristen for den endelige afgift - ikke omfattes af et i dødsboet udstedt proklama. Efter § 83, stk. 2, nr. 4, i dødsboskifteloven undtages krav på skatter og afgifter i det omfang, der er bestemt i anden lovgivning, fra et i dødsboet udstedt proklama. Når det her foreslås at undtage et krav på endelig lønsumsafgift fra proklamaet, skyldes det, at opgørelsen af den endelige afgift forudsætter en forudgående opgørelse af den skattepligtige indkomst. I § 87, stk. 5, i dødsboskatteloven er det foreslået, at skattekrav ikke prækluderes, medmindre skattekravet er opgjort ved proklamaets udstedelse.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i nr. 2, hvor der fastsættes en særlig angivelsesfrist for boet.

Til § 26

Det foreslås, at bestemmelsen i lov om visse miljøafgifter om, at skifteretten (evt. kurator) har pligt til at give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse om virksomhedsindehaverens død eller boets konkursbehandling, ophæves. Bestemmelsen er overflødig, fordi såvel de kommunale som de statslige told- og skattemyndigheder automatisk får besked om dødsfaldet et par dage efter, at det er indtruffet. Bestemmelsen findes da heller ikke i de øvrige punktafgiftslove, bortset fra i lov om forskellige forbrugsafgifter, hvor den også foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til § 11.

Til § 27

Til nr. 1

Efter momslovens § 57 er afgiftsperioden kvartalet med seneste frist for angivelse 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb. For virksomheder, der er momsregistreret som landbrug og fiskeri m.v., er afgiftsperioden efter lovens § 68 første og anden halvdel af kalenderåret/regnskabsåret med seneste frist for angivelse den 20. i den tredje kalendermåned efter udløbet af afgiftsperioden. ToldaSkat vil derfor ikke rettidigt kunne anmelde krav om moms, når der udstedes proklama efter den nye dødsboskiftelov. Efter de nye dødsboskifteregler skal krav anmeldes inden 8 uger efter bekendtgørelse af proklama. Proklamaet vil også prækludere uforfaldne krav efter momsloven.

For at imødegå fortabelse af afgiftskrav i disse tilfælde foreslås det at afkorte angivelsesfristen, når virksomhedens indehaver afgår ved døden, og der udstedes proklama i boet. Det foreslås, at den særlige angivelse skal ske senest 30 dage efter bekendtgørelsen af proklama. Angivelsen skal omfatte perioden fra afgiftsperiodens start og indtil dødsdagen. I visse tilfælde vil angivelsesfristen for en tidligere afsluttet afgiftsperiode ikke være udløbet, når boet skal angive for den løbende afgiftsperiode efter den foreslåede 30-dages frist. Det vil kunne ske, når virksomheden er registreret som landbrug og fiskeri m.v., hvor der er en forholdsvis lang angivelsesfrist på 2 måneder og 20 dage. Det foreslås, at afgiften for den tidligere periode i disse tilfælde skal angives samtidig med angivelsen for den løbende periode.

Boets angivelsesfrister kan illustreres med følgende eksempel, hvor virksomheden er registreret som landbrug med første og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperioder

Dør virksomhedens indehaver den 15. januar 1997, og bekendtgøres proklama i boet den 28. januar, skal boet senest den 27. februar angive momsen for perioden 1. - 15. januar 1997. Har virksomhedens indehaver ikke inden sin død angivet afgiften for 2. halvår 1996, hvor angivelsesfristen først udløber den 20. marts 1997, skal boet angive afgiften sammen med angivelsen for den løbende periode, dvs. den 27. februar.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i nr. 1, hvor der fastsættes en særlig angivelsesfrist for boet.

Til § 28

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at overføre personskattelovens § 15 til dødsboskatteloven, jf. bemærkningerne til nr. 10.

Til nr. 2, 6, 8, 9 og 11-14

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at ophæve personskattelovens § 8, jf. bemærkningerne til nr. 3 og 4.

Til nr. 3 og 4

Personskattelovens § 8, stk. 4 og 5, indeholder regler om beregning af indkomstskat efter § 8 (»6 pct.s-skatten«) i tilfælde, hvor en gift person dør. Stk. 4 omhandler tilfælde, hvor der skiftes, og stk. 5 omhandler tilfælde, hvor der etableres uskiftet bo el. lign.

Efter personskattelovens § 6 a, stk. 5, skal de to nævnte bestemmelser finde tilsvarende anvendelse ved beregningen af mellemskatten efter personskattelovens § 6 a.

For så vidt angår beregningen af mellemskatten for den efterlevende ægtefælle foreslås de to bestemmelser overført til dødsboskatteloven, henholdsvis som § 50, stk. 2, og § 63, stk. 2. For så vidt angår beregningen af mellemskat for afdøde i dødsåret (mellemperioden) foreslås bestemmelsen i § 6 a, stk. 5, jf. § 8, stk. 4, ikke overført, idet den skattepligtige indkomst i mellemperioden fremover foreslås undergivet dødsbobeskatning.

Personskattelovens § 6 a, stk. 5, foreslås i konsekvens heraf ophævet.

Da der fra og med indkomståret 1996 ikke længere opkræves skat efter personskattelovens § 8, jf. dennes stk. 2, 3. pkt., og da personskattelovens § 8, stk. 4 og 5, efter det ovenstående forslag ikke længere skal finde tilsvarende anvendelse på mellemskatten, foreslås personskattelovens § 8 ophævet i sin helhed.

Til nr. 5

Personskattelovens § 8 a, stk. 7, omhandler overførsel af aktieindkomstens grundbeløb mellem ægtefæller i det indkomstår, hvor en af ægtefællerne dør, og den anden overtager boet til uskiftet bo el. lign.

Bestemmelsen foreslås overført til dødsboskattelovens § 63, stk. 5. Personskattelovens § 8 a, stk. 7, foreslås således ophævet.

Til nr. 7

Personskattelovens § 10, stk. 6-9, omhandler personfradrag i forbindelse med dødsfald. Bestemmelserne foreslås ophævet. Dødsboskattelovens § 50, stk. 1, og § 63, stk. 2, indeholder regler om den efterlevende ægtefælles personfradrag i dødsåret, henholdsvis ved skifte og ved etablering af uskiftet bo el. lign.

Til nr. 10

Personskattelovens centrale bestemmelser i §§ 15-17 om beskatning af dødsboer foreslås overført til dødsboskatteloven.

§ 113. Hvor et dødsbo anvender et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for, er det i § 62 B, 1. pkt., fastsatte forfaldstidspunkt den 1. oktober i det følgende kalenderår.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Ingen

Nr LSF 92

Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 27. november 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 20. december 1996

Lov nr. 1223 af 27/12/1996