1996 LSF 91 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF DØDSBOER OG GAVER (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF DØDSBOSKIFTELOVEN OG DØDSBOSKATTELOVEN M.V.)

§ 1

I lov nr. 426 af 14. juni 1995 om afgift af dødsboer og gaver foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven)». 2. I § 1, stk. 2, litra c, indsættes efter »stedbarns«: »ikke fraseparerede«, og efter »barnet« indsættes: »eller stedbarnet«.

3. I § 2 ændres »skiftelovens § 10, stk. 1 og 2,» til: »kapitel 12 i lov om skifte af dødsboer,».

4. I § 3, stk. 1, litra a, indsættes efter »afdødes«: »ikke fraseparerede«.

5. I § 3, stk. 1, indsættes efter litra a som nyt litra

»b) udbetalinger, der tilfalder afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle i henhold til enkepensionsloven eller tilsvarende bestemmelser i pensionsregulativer eller forsikringsbetingelser, og som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2,».

Litra b-e bliver herefter litra c-f.

6. § 5, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Afkald skal være meddelt over for skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes. Afkald på erhvervelser, som ikke indgår i et bo, jf. § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, skal være meddelt over for skifteretten senest samtidig med anmeldelsen.«

7. § 8, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

8. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ved udbetaling af falden arv eller vederlag for afkald på arv, jf. § 5, uden skifte, indtræder afgiftspligten af arven eller vederlaget ved udbetalingen. Det i § 6 nævnte bundfradrag finder ikke anvendelse ved afgiftsberegningen.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

9. I § 9, stk. 3, ændres »lov om skifte af dødsbo og fællesbo« til: »lov om skifte af dødsboer«.

10. § 10, stk. 1 og 2, affattes således

»Når et bo skiftes privat, skal boopgørelse indsendes i overensstemmelse med reglerne i §§ 31 og 32 i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 2. Når et bo behandles ved en bobestyrer, skal boopgørelse indsendes i overensstemmelse med reglerne i § 66 og § 68 i lov om skifte af dødsboer.«

11. § 10, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. I de i § 8, stk. 3 og 4, nævnte situationer har den efterlevende ægtefælle eller boet pligt til at indgive anmeldelse om det afgiftspligtige beløb til skifteretten senest 3 måneder efter indgåelsen af nyt ægteskab eller udbetaling af arv eller vederlag.«

12. I § 10 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Anmeldelse efter stk. 3, 4, 6 og 7 skal underskrives af den eller de anmeldelsespligtige. Anmeldelse efter stk. 5 skal underskrives af selskabets ansvarlige ledelse eller af selskabets repræsentant her i landet.«

13. § 11 ophæves.

14. I § 12, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 10, stk. 3, 4, 6 og 7,» til: »§ 10, stk. 3, 4 og 7,», og i 4. pkt. ændres »§ 10, stk. 5,» til: »§ 10, stk. 5 og 6, jf. § 8, stk. 4«.

15. I § 12, stk. 1, indsættes efter 4. pkt.

»I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk. 3, anføres dog værdierne ved ægteskabets indgåelse.«

16. I § 12, stk. 1, sidste pkt., indsættes efter »legatarerne,»: »den efterlevende ægtefælle,».

17. § 12, stk. 2 og 3 , ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Hvis en værdiansættelse ikke er baseret på en sagkyndig vurdering og den kommunale skattemyndighed finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien på de i stk. 1 nævnte tidspunkter, kan den ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Hvis den kommunale skattemyndighed vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker den kommunale skattemyndighed sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis den kommunale skattemyndighed ændrer værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om ændringen anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Anmodning om sagkyndig vurdering skal ledsages af en skriftlig begrundelse. Kopi tilsendes boet henholdsvis den kommunale skattemyndighed samtidig med indgivelse af anmodning til skifteretten.

Stk. 3. Ønsker den kommunale skattemyndighed eller boet omvurdering foretaget efter § 94 i lov om skifte af dødsboer, skal der gives boet henholdsvis skattemyndigheden og skifteretten meddelelse herom inden 4 uger efter, at meddelelse om vurderingsresultatet er modtaget.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på opgørelser efter § 33, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.«

18. I § 13 ændres i stk. 1 »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«, og stk. 3 ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

19. Efter § 13 indsættes

»§ 13 a. I det omfang en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar indtræder i et dødsbos skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 36 med hensyn til et aktiv, hvortil der er knyttet et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, skal der i boopgørelsen beregnes en passivpost til udligning af skattetilsvaret. Passivposten fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning.

Stk. 2. Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis aktivet var blevet solgt på skæringsdagen i boopgørelsen. Er aktivet acontoudloddet, og er der givet den kommunale skattemyndighed meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, træder udlodningsdagen dog i stedet for skæringsdagen. Som salgssum anses den værdi, hvortil aktivet skal medtages i boopgørelsen. Ved opgørelsen af fortjeneste, der ville være aktieindkomst, skal der ikke ske nedsættelse efter dødsboskattelovens § 32, stk. 2 og 4.

Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 20 pct., hvis fortjenesten vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører børsnoterede aktier.

Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90. I øvrigt udgør passivposten følgende andel af beregningsgrundlaget: For overskud opsparet i indkomståret 1991 udgør passivposten 9 pct., og for overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår udgør passivposten 12 pct.

Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct.

Stk. 6. Den pågældende efterlevende ægtefælle, arving eller legatar og boet kan aftale at fastsætte en passivpost til en lavere procentdel end angivet i stk. 3-5.«

20. I § 14, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Det gælder, uanset om betingelserne for afgiftsfritagelse af kapitalen og formuegodet i § 3 i øvrigt er opfyldt.«

21. I § 16, stk. 1, ændres »offentligt skiftede boer skal eksekutor« til: »boer, der behandles ved bobestyrer, skal bobestyreren«.

22. I § 16, stk. 2, ændres »eksekutor eller skifteretten« til: »bobestyreren«.

23. § 17 affattes således

»§ 17. Skifteretten gennemgår boopgørelser og beregner og opkræver afgifterne, jf. §§ 79 og 80 i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 2. Skifteretten gennemgår anmeldelser efter § 10, stk. 3-7, og indsender herefter anmeldelsen til den kommunale skattemyndighed. Når den kommunale skattemyndighed har godkendt værdiansættelserne, beregner og opkræver skifteretten afgifterne.

Stk. 3. Er boopgørelsen i et privat skiftet bo ikke indgivet rettidigt, og kan den afgiftspligtige arvebeholdning ikke opgøres, kan skifteretten opgøre den skønsmæssigt.«

24. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »privat skiftede boer«: », bobestyrerboer«.

25. I § 19, stk. 1, 2. pkt., ændres »helligdag, lørdag eller søndag« til: »helligdag eller lørdag«.

26. § 19, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

27. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »i eksekutorboer og«.

28. § 20, stk. 1, affattes således

»I boer behandlet ved en bobestyrer hæfter bobestyreren for boafgifterne.«

29. § 20, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Legatarer hæfter solidarisk, men kun med værdien af det modtagne.«

30. § 20, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Har en arving eller legatar uden skifte fået udbetalt arv eller vederlag for afkald på arv, jf. § 8, stk. 4, hæfter arvingen, legataren og boet for boafgifterne.«

31. § 21 affattes således

»§ 21. Arvinger, der ikke har hjemting her i landet, og som ønsker at overtage et bo til privat skifte, skal, inden boet udleveres, stille bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for boafgifternes betaling eller lade sig repræsentere ved en arving i boet, der har hjemting her i landet.«

32. I § 22, stk. 3, indsættes efter »ægtefæller«: », der ikke er fraseparerede,».

33. § 24 affattes således

» § 24. Af kapitaler og formuegoder, hvorpå der hviler en brugs- og indtægtsnydelse, betales 36,25 pct. i afgift af gaven.

Stk. 2. Afgiften betales af hele kapitalens eller formuegodets værdi, jf. § 27, stk. 1. Afgiften kan betales af kapitalen eller formuegodet. Hvor giver forbeholder sig selv brugs- eller indtægtsnydelse af gaven, betales afgiften dog kun af værdien med fradrag af værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen. Når denne ophører ved død eller opgives, indtræder afgiftspligten efter kapitel 1 eller kapitel 5 af værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen svarende til den tidligere fratrukne værdi.

Stk. 3. Brugs- og indtægtsnydelser, hvortil der er knyttet en kapital eller et formuegode, er afgiftsfri.

Stk. 4. Underhold i giverens hjem eller på hospital, på plejehjem eller lignende er afgiftsfri.

Stk. 5. Gaveafgift af en gave, som gavegiver betaler for gavemodtager, er afgiftsfri for gavemodtager.«

34. I § 26 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Bobestyrer, afdødes arvinger og legatarer skal senest 8 uger efter dødsfaldet indgive anmeldelse om afgiftspligtige gaver, som afdøde dem bekendt har givet eller modtaget, og hvoraf der ikke er betalt afgift. Fristen efter stk. 1 for gavegivers anmeldelse af afgiftspligtige gaver forkortes ligeledes til 8 uger efter gavemodtagers død. Indgives korrekt anmeldelse ikke rettidigt, omfattes afgiftskravet ikke af et proklama udstedt efter § 81, jf. § 83, stk. 2, nr. 4, i lov om skifte af dødsboer.«

35. I § 27, stk. 2, ændres »eller kræve en vurdering efter kildeskattelovens § 16, stk. 3-5.« til: »inden 3 måneder efter anmeldelsens modtagelse.«

36. I § 28 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Gældsforpligtelser, som ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer, og som de i § 22 nævnte personer påtager sig over for hinanden, kan ikke fradrages inden beregning af gaveafgift.«

37. § 29, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. I gaveafgiften kan fratrækkes stempelafgift, som gavemodtager eller gavegiver har betalt af gaveandelen i forbindelse med ejendomsoverdragelse. Ved overdragelse af ejendomme, der anvendes helt eller delvis i gavegivers eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, og som efter overdragelsen anvendes helt eller delvis i modtagerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, kan stempelafgiften dog fratrækkes fuldt ud i gaveafgiften. 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis gavegivers eller gavemodtagers virksomhed består i udlejning af fast ejendom. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.«

38. I § 32, stk. 1, ændres »boet« til: »boets«.

39. I § 32, stk. 2, ændres »eksekutorernes« til: »bobestyrernes«.

40. I § 33, stk. 1, ændres »eksekutorer« til: »bobestyrere«.

41. I § 33, stk. 2, ændres »Eksekutorer« til: »Bobestyrere«.

42. § 35, stk. 1-3, affattes således

»Arvinger og legatarer kan inden 4 uger efter, at de har modtaget skifterettens afgiftsberegning, klage over denne til skifteretten, jf. § 80, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 2. Den begunstigede i en forsikring m.v. kan inden 4 uger efter, at forsikringen er udbetalt, klage over afgiftsberegningen til skifteretten. Den begunstigede og en anmeldelsespligtig efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, kan inden 4 uger efter modtagelsen af skifterettens afgiftsberegning klage over denne til skifteretten, jf. § 80, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 3. Gavemodtager eller gavegiver kan inden 4 uger efter, at de har modtaget en ændret afgiftsberegning fra told- og skatteregionen, klage over denne til Told- og Skattestyrelsen.«

43. I § 35, stk. 4, indsættes efter »afgørelse«: »efter stk. 3«, og »arvingen,» udgår.

44. I § 36, stk. 2, ophæves 2. og 3. pkt.

45. I § 36 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Den pågældende arving, legatar eller gavemodtager, der har opnået henstand eller afdragsvis betaling med boafgifter eller gaveafgift efter stk. 1 eller 2, hæfter alene for de boafgifter eller den gaveafgift, der gives henstand m.v. for.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

46. I § 38, stk. 1, ændres »§ 19 og § 30« til: »§ 19, § 30 og § 36, stk. 4«, og »afgifterne skulle have været betalt« til: »fra forfaldsdagen«.

47. I § 38 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Er afgiften i et bo, der behandles ved bobestyrer, ikke betalt senest 3 år efter dødsdagen, skal der af afgifterne betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra 3-års-dødsdagen, og indtil afgiften er betalt eller midler til dækning af afgiftskravet er indbetalt.«

48. I § 40, stk. 2, indsættes efter »boafgifterne«: »eller gaveafgiften«, og efter »det offentlige« indsættes: »uanset tinglysningslovens bestemmelser«.

49. I § 41, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »oplysninger«: », herunder til brug ved beregning af passivposter efter § 13 a,».

50. I § 41, stk. 3, indsættes efter »afgift«: »eller det offentlige skat«.

51. § 41, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

52. § 50 affattes således

» § 50. Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet forskud på forventet arv til en person, der på det tidspunkt, hvor forskuddet blev givet, eller ved givers død ikke var omfattet af § 22, skal der ved givers død betales en gaveafgift på 36,25 pct. af forskuddet.«

§ 1

I lov nr. 426 af 14. juni 1995 om afgift af dødsboer og gaver foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om afgift af dødsboer og gaver (Boafgiftsloven)».

2. I § 1, stk. 2, litra c), indsættes efter »stedbarns«: »ikke fraseparerede« og efter »barnet« indsættes: »eller stedbarnet«.

3. I § 2 ændres »skiftelovens § 10, stk. 1 og 2,» til: »kapitel 12 i lov om skifte af dødsboer,»

4. I § 3, stk. 1, litra a), indsættes efter »afdødes«: »ikke fraseparerede«.

5. I § 3, stk. 1, indsættes efter litra a) som nyt litra

»b) udbetalinger, der tilfalder afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle i henhold til enkepensionsloven eller tilsvarende bestemmelser i pensionsregulativer eller forsikringsbetingelser, og som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2,».

Litra b)-e) bliver herefter til litra c)-f).

6. § 5, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Afkald skal være meddelt over for skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes. Afkald på erhvervelser, som ikke indgår i et bo, jf. § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, skal være meddelt over for skifteretten senest samtidig med anmeldelsen.«.

7. § 8, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

8. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Ved udbetaling af falden arv eller vederlag for afkald på arv, jf. § 5, uden skifte, indtræder afgiftspligten af arven eller vederlaget ved udbetalingen. Det i § 6 nævnte bundfradrag finder ikke anvendelse ved afgiftsberegningen.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

9. I § 9, stk. 3, ændres »lov om skifte af dødsbo og fællesbo« til: »lov om skifte af dødsboer«.

10. § 10, stk. 1 og 2, affattes således

»Når et bo skiftes privat, skal boopgørelse indsendes i overensstemmelse med reglerne i §§ 31-32 i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 2. Når et bo behandles ved en bobestyrer, skal boopgørelse indsendes i overensstemmelse med reglerne i § 66 og § 68 i lov om skifte af dødsboer.«.

11. § 10, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. I de i § 8, stk. 3 og 4, nævnte situationer, har den efterlevende ægtefælle eller boet pligt til at indgive anmeldelse om det afgiftspligtige beløb til skifteretten senest 3 måneder efter indgåelsen af nyt ægteskab eller udbetaling af arv eller vederlag.«.

12. I § 10 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Anmeldelse efter stk. 3-4 og 6-7 skal underskrives af den eller de anmeldelsespligtige. Anmeldelse efter stk. 5 skal underskrives af selskabets ansvarlige ledelse eller af selskabets repræsentant her i landet.«.

13. § 11 ophæves.

14. I § 12, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 10, stk. 3, 4, 6 og 7,» til: § 10, stk. 3, 4 og 7,» og i 4. pkt. ændres »§ 10, stk. 5,» til: »§ 10, stk. 5 og 6, jf. § 8, stk. 4«.

15. I § 12, stk. 1, indsættes efter 4. pkt.

»I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk. 3, anføres dog værdierne ved ægteskabets indgåelse.«

16. I § 12, stk. 1, sidste pkt., indsættes efter »legatarerne«: »den efterlevende ægtefælle,».

17. § 12, stk. 2-3 , ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 2. Hvis en værdiansættelse ikke er baseret på en sagkyndig vurdering, og den kommunale skattemyndighed finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien på de i stk. 1 nævnte tidspunkter, kan den ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Hvis den kommunale skattemyndighed vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker den kommunale skattemyndighed sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis den kommunale skattemyndighed ændrer værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om ændringen, anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Anmodning om sagkyndig vurdering skal ledsages af en skriftlig begrundelse. Kopi tilsendes boet henholdsvis den kommunale skattemyndighed samtidig med indgivelse af anmodning til skifteretten.

Stk. 3. Ønsker den kommunale skattemyndighed eller boet omvurdering foretaget efter § 94 i lov om skifte af dødsboer, skal der gives boet henholdsvis skattemyndigheden og skifteretten meddelelse herom inden 4 uger efter, at meddelelse om vurderingsresultatet er modtaget.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på opgørelser efter § 33, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.«.

18. I § 13, ændres i stk. 1 »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«, og stk. 3 ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

19. Efter § 13 indsættes

»§ 13 a. I det omfang en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar indtræder i et dødsbos skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 36 med hensyn til et aktiv, hvortil der er knyttet et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, skal der i boopgørelsen beregnes en passivpost til udligning af skattetilsvaret. Passivposten fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning.

Stk. 2. Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis aktivet var blevet solgt på skæringsdagen i boopgørelsen. Er aktivet aconto-udloddet, og er der givet den kommunale skattemyndighed meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, træder udlodningsdagen dog i stedet for skæringsdagen. Som salgssum anses den værdi, hvortil aktivet skal medtages i boopgørelsen. Ved opgørelsen af fortjeneste, der ville være aktieindkomst, skal der ikke ske nedsættelse efter dødsboskattelovens § 32, stk. 2 og 4.

Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 20 pct., hvis fortjenesten vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører børsnoterede aktier.

Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90. I øvrigt udgør passivposten følgende andel af beregningsgrundlaget: For overskud opsparet i indkomståret 1991 udgør passivposten 9 pct. og for overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår udgør passivposten 12 pct.

Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct.

Stk. 6. Den pågældende efterlevende ægtefælle, arving eller legatar og boet kan aftale at fastsætte en passivpost til en lavere procentdel end angivet i stk. 3-5.«.

20. I § 14, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Det gælder, uanset om betingelserne for afgiftsfritagelse af kapitalen og formuegodet i § 3 i øvrigt er opfyldt.«.

21. I § 16, stk. 1 , ændres »offentligt skiftede boer skal eksekutor« til: »boer, der behandles ved bobestyrer, skal bobestyreren«.

22. I § 16, stk. 2, ændres »eksekutor eller skifteretten« til: »bobestyreren«.

23. § 17 affattes således

»§ 17. Skifteretten gennemgår boopgørelser og beregner og opkræver afgifterne, jf. §§ 79-80 i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 2. Skifteretten gennemgår anmeldelser efter § 10, stk. 3-7, og indsender herefter anmeldelsen til den kommunale skattemyndighed. Når den kommunale skattemyndighed har godkendt værdiansættelserne, beregner og opkræver skifteretten afgifterne.

Stk. 3. Er boopgørelsen i et privat skiftet bo ikke indgivet rettidigt, og kan den afgiftspligtige arvebeholdning ikke opgøres, kan skifteretten opgøre den skønsmæssigt.«.

24. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »privat skiftede boer«: », bobestyrerboer«.

25. I § 19, stk. 1, 2. pkt., ændres »helligdag, lørdag eller søndag« til: »helligdag eller lørdag«.

26. § 19, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

27. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår: »i eksekutorboer og«.

28. § 20, stk. 1, affattes således

»I boer behandlet ved en bobestyrer hæfter bobestyreren for boafgifterne.«.

29. § 20, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Legatarer hæfter solidarisk, men kun med værdien af det modtagne.«.

30. § 20, stk. 5, ophæves og i stedet indsættes

» Stk. 5. Har en arving eller legatar uden skifte fået udbetalt arv eller vederlag for afkald på arv, jf. § 8, stk. 4, hæfter arvingen, legataren og boet for boafgifterne.«.

31. § 21 affattes således

»§ 21. Arvinger, der ikke har hjemting her i landet, og som ønsker at overtage et bo til privat skifte, skal, inden boet udleveres, stille bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for boafgifternes betaling eller lade sig repræsentere ved en arving i boet, der har hjemting her i landet.«.

32. I § 22, stk. 3, indsættes efter »ægtefæller«: », der ikke er fraseparerede,».

33. § 24 affattes således

» § 24. Af kapitaler og formuegoder, hvorpå der hviler en brugs- og indtægtsnydelse, betales 36,25 pct. i afgift af gaven.

Stk. 2. Afgiften betales af hele kapitalens eller formuegodets værdi, jf. § 27, stk. 1. Afgiften kan betales af kapitalen eller formuegodet. Hvor giver forbeholder sig selv brugs- eller indtægtsnydelse af gaven betales afgiften dog kun af værdien med fradrag af værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen. Når denne ophører ved død eller opgives, indtræder afgiftspligten efter kapitel 1 eller kapitel 5 af værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen svarende til den tidligere fratrukne værdi.

Stk. 3. Brugs- og indtægtsnydelser, hvortil der er knyttet en kapital eller et formuegode, er afgiftsfri.

Stk. 4. Underhold i giverens hjem eller på hospital, på plejehjem eller lignende er afgiftsfri.

Stk. 5. Gaveafgift af en gave, som gavegiver betaler for gavemodtager, er afgiftsfri for gavemodtager.«.

34. I § 26 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Bobestyrer, afdødes arvinger og legatarer skal senest 8 uger efter dødsfaldet indgive anmeldelse om afgiftspligtige gaver, som afdøde dem bekendt har givet eller modtaget, og hvoraf der ikke er betalt afgift. Fristen efter stk. 1 for gavegivers anmeldelse af afgiftspligtige gaver forkortes ligeledes til 8 uger efter gavemodtagers død. Indgives korrekt anmeldelse ikke rettidigt, omfattes afgiftskravet ikke af et proklama udstedt efter § 81, jf. § 83, stk. 2, nr. 4, i lov om skifte af dødsboer.«.

35. I § 27, stk. 2, ændres »eller kræve en vurdering efter kildeskattelovens § 16, stk. 3-5.« til: »inden 3 måneder efter anmeldelsens modtagelse.«.

36. I § 28 indsættes som stk. 2

»Gældsforpligtelser, som ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer, og som de i § 22 nævnte personer påtager sig over for hinanden, kan ikke fradrages inden beregning af gaveafgift.«.

37. I § 29, stk. 2, indsættes efter »betalt«: »af gaveandelen«.

38. I § 32, stk. 1, ændres »boet« til: »boets«.

39. I § 32, stk. 2, ændres »eksekutorernes« til: »bobestyrernes«.

40. I § 33, stk. 1, ændres »eksekutorer« til: »bobestyrere«.

41. I § 33, stk. 2, ændres »Eksekutorer« til: »Bobestyrere«.

42. § 35, stk. 1-3, affattes således

»Arvinger og legatarer kan inden 4 uger efter, at de har modtaget skifterettens afgiftsberegning, klage over denne til skifteretten, jf. § 80, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 2. Den begunstigede i en forsikring m.v. kan inden 4 uger efter, at forsikringen er udbetalt, klage over afgiftsberegningen til skifteretten. Den begunstigede og en anmeldelsespligtig efter § 10, stk. 3-4 og 6-7, kan inden 4 uger efter modtagelsen af skifterettens afgiftsberegning, klage over denne til skifteretten, jf. § 80, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 3. Gavemodtager eller gavegiver kan inden 4 uger efter, at de har modtaget en ændret afgiftsberegning fra told- og skatteregionen, klage over denne til Told- og Skattestyrelsen.«.

43. I § 35, stk. 4, indsættes efter »afgørelse«: »efter stk. 3« og »arvingen,» udgår.

44. I § 36, stk. 2, ophæves 2. og 3. pkt.

45. I § 36 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Den pågældende arving, legatar eller gavemodtager, der har opnået henstand eller afdragsvis betaling med boafgifter eller gaveafgift efter stk. 1 eller stk. 2, hæfter alene for de boafgifter eller den gaveafgift, der gives henstand m.v. for.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

46. I § 38, stk. 1, ændres »§ 19 og § 30« til: »§ 19, § 30 og § 36, stk. 4«, og »afgifterne skulle have været betalt« til: »fra forfaldsdagen«.

47. I § 38 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Er afgiften i et bo, der behandles ved bobestyrer, ikke betalt senest 3 år efter dødsdagen, skal der af afgifterne betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra 3 års-dødsdagen og indtil afgiften er betalt eller midler til dækning af afgiftskravet er indbetalt.«.

48. I § 40, stk. 2, indsættes efter »boafgifterne«: »eller gaveafgiften«, og efter »det offentlige« indsættes: »uanset tinglysningslovens bestemmelser«.

49. I § 41, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »oplysninger«: », herunder til brug ved beregning af passivposter efter § 13 a,».

50. I § 41, stk. 3, indsættes efter »afgift«: »eller det offentlige skat«.

51. § 41, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. For overtrædelser der begås af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

52. § 50 affattes således

»Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet forskud på forventet arv til en person, der på det tidspunkt hvor forskuddet blev givet, eller ved givers død ikke var omfattet af § 22, skal der ved givers død betales en gaveafgift på 36,25 pct. af forskuddet.«.

§ 1

I lov nr. 426 af 14. juni 1995 om afgift af dødsboer og gaver foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om afgift af dødsboer og gaver (Boafgiftsloven)».

2. I § 1, stk. 2, litra c), indsættes efter »stedbarns«: »ikke fraseparerede« og efter »barnet« indsættes: »eller stedbarnet«.

§ 1. - - -

Stk. 2. Der skal betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, som tilfalder andre end

a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,

b) afdødes forældre,

c) afdødes barns eller stedbarns ægtefælle, uanset om barnet lever eller er afgået ved døden,

d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,

f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.

- - -

- - -

3. I § 2 ændres »skiftelovens § 10, stk. 1 og 2,» til: »kapitel 12 i lov om skifte af dødsboer,»

§ 1

I lov nr. 426 af 14. juni 1995 om afgift af dødsboer og gaver foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven)». 2. I § 1, stk. 2, litra c, indsættes efter »stedbarns«: »ikke fraseparerede«, og efter »barnet« indsættes: »eller stedbarnet«.

3. I § 2 ændres »skiftelovens § 10, stk. 1 og 2,» til: »kapitel 12 i lov om skifte af dødsboer,».

4. I § 3, stk. 1, litra a, indsættes efter »afdødes«: »ikke fraseparerede«.

5. I § 3, stk. 1, indsættes efter litra a som nyt litra

»b) udbetalinger, der tilfalder afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle i henhold til enkepensionsloven eller tilsvarende bestemmelser i pensionsregulativer eller forsikringsbetingelser, og som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2,».

Litra b-e bliver herefter litra c-f.

6. § 5, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Afkald skal være meddelt over for skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes. Afkald på erhvervelser, som ikke indgår i et bo, jf. § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, skal være meddelt over for skifteretten senest samtidig med anmeldelsen.«

7. § 8, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

8. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ved udbetaling af falden arv eller vederlag for afkald på arv, jf. § 5, uden skifte, indtræder afgiftspligten af arven eller vederlaget ved udbetalingen. Det i § 6 nævnte bundfradrag finder ikke anvendelse ved afgiftsberegningen.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

9. I § 9, stk. 3, ændres »lov om skifte af dødsbo og fællesbo« til: »lov om skifte af dødsboer«.

10. § 10, stk. 1 og 2, affattes således

»Når et bo skiftes privat, skal boopgørelse indsendes i overensstemmelse med reglerne i §§ 31 og 32 i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 2. Når et bo behandles ved en bobestyrer, skal boopgørelse indsendes i overensstemmelse med reglerne i § 66 og § 68 i lov om skifte af dødsboer.«

11. § 10, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. I de i § 8, stk. 3 og 4, nævnte situationer har den efterlevende ægtefælle eller boet pligt til at indgive anmeldelse om det afgiftspligtige beløb til skifteretten senest 3 måneder efter indgåelsen af nyt ægteskab eller udbetaling af arv eller vederlag.«

12. I § 10 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Anmeldelse efter stk. 3, 4, 6 og 7 skal underskrives af den eller de anmeldelsespligtige. Anmeldelse efter stk. 5 skal underskrives af selskabets ansvarlige ledelse eller af selskabets repræsentant her i landet.«

13. § 11 ophæves.

14. I § 12, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 10, stk. 3, 4, 6 og 7,» til: »§ 10, stk. 3, 4 og 7,», og i 4. pkt. ændres »§ 10, stk. 5,» til: »§ 10, stk. 5 og 6, jf. § 8, stk. 4«.

15. I § 12, stk. 1, indsættes efter 4. pkt.

»I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk. 3, anføres dog værdierne ved ægteskabets indgåelse.«

16. I § 12, stk. 1, sidste pkt., indsættes efter »legatarerne,»: »den efterlevende ægtefælle,».

17. § 12, stk. 2 og 3 , ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Hvis en værdiansættelse ikke er baseret på en sagkyndig vurdering og den kommunale skattemyndighed finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien på de i stk. 1 nævnte tidspunkter, kan den ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Hvis den kommunale skattemyndighed vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker den kommunale skattemyndighed sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis den kommunale skattemyndighed ændrer værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om ændringen anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Anmodning om sagkyndig vurdering skal ledsages af en skriftlig begrundelse. Kopi tilsendes boet henholdsvis den kommunale skattemyndighed samtidig med indgivelse af anmodning til skifteretten.

Stk. 3. Ønsker den kommunale skattemyndighed eller boet omvurdering foretaget efter § 94 i lov om skifte af dødsboer, skal der gives boet henholdsvis skattemyndigheden og skifteretten meddelelse herom inden 4 uger efter, at meddelelse om vurderingsresultatet er modtaget.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på opgørelser efter § 33, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.«

18. I § 13 ændres i stk. 1 »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«, og stk. 3 ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

19. Efter § 13 indsættes

»§ 13 a. I det omfang en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar indtræder i et dødsbos skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 36 med hensyn til et aktiv, hvortil der er knyttet et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, skal der i boopgørelsen beregnes en passivpost til udligning af skattetilsvaret. Passivposten fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning.

Stk. 2. Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis aktivet var blevet solgt på skæringsdagen i boopgørelsen. Er aktivet acontoudloddet, og er der givet den kommunale skattemyndighed meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, træder udlodningsdagen dog i stedet for skæringsdagen. Som salgssum anses den værdi, hvortil aktivet skal medtages i boopgørelsen. Ved opgørelsen af fortjeneste, der ville være aktieindkomst, skal der ikke ske nedsættelse efter dødsboskattelovens § 32, stk. 2 og 4.

Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 20 pct., hvis fortjenesten vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører børsnoterede aktier.

Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90. I øvrigt udgør passivposten følgende andel af beregningsgrundlaget: For overskud opsparet i indkomståret 1991 udgør passivposten 9 pct., og for overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår udgør passivposten 12 pct.

Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct.

Stk. 6. Den pågældende efterlevende ægtefælle, arving eller legatar og boet kan aftale at fastsætte en passivpost til en lavere procentdel end angivet i stk. 3-5.«

20. I § 14, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Det gælder, uanset om betingelserne for afgiftsfritagelse af kapitalen og formuegodet i § 3 i øvrigt er opfyldt.«

21. I § 16, stk. 1, ændres »offentligt skiftede boer skal eksekutor« til: »boer, der behandles ved bobestyrer, skal bobestyreren«.

22. I § 16, stk. 2, ændres »eksekutor eller skifteretten« til: »bobestyreren«.

23. § 17 affattes således

»§ 17. Skifteretten gennemgår boopgørelser og beregner og opkræver afgifterne, jf. §§ 79 og 80 i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 2. Skifteretten gennemgår anmeldelser efter § 10, stk. 3-7, og indsender herefter anmeldelsen til den kommunale skattemyndighed. Når den kommunale skattemyndighed har godkendt værdiansættelserne, beregner og opkræver skifteretten afgifterne.

Stk. 3. Er boopgørelsen i et privat skiftet bo ikke indgivet rettidigt, og kan den afgiftspligtige arvebeholdning ikke opgøres, kan skifteretten opgøre den skønsmæssigt.«

24. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »privat skiftede boer«: », bobestyrerboer«.

25. I § 19, stk. 1, 2. pkt., ændres »helligdag, lørdag eller søndag« til: »helligdag eller lørdag«.

26. § 19, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

27. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »i eksekutorboer og«.

28. § 20, stk. 1, affattes således

»I boer behandlet ved en bobestyrer hæfter bobestyreren for boafgifterne.«

29. § 20, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Legatarer hæfter solidarisk, men kun med værdien af det modtagne.«

30. § 20, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Har en arving eller legatar uden skifte fået udbetalt arv eller vederlag for afkald på arv, jf. § 8, stk. 4, hæfter arvingen, legataren og boet for boafgifterne.«

31. § 21 affattes således

»§ 21. Arvinger, der ikke har hjemting her i landet, og som ønsker at overtage et bo til privat skifte, skal, inden boet udleveres, stille bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for boafgifternes betaling eller lade sig repræsentere ved en arving i boet, der har hjemting her i landet.«

32. I § 22, stk. 3, indsættes efter »ægtefæller«: », der ikke er fraseparerede,».

33. § 24 affattes således

» § 24. Af kapitaler og formuegoder, hvorpå der hviler en brugs- og indtægtsnydelse, betales 36,25 pct. i afgift af gaven.

Stk. 2. Afgiften betales af hele kapitalens eller formuegodets værdi, jf. § 27, stk. 1. Afgiften kan betales af kapitalen eller formuegodet. Hvor giver forbeholder sig selv brugs- eller indtægtsnydelse af gaven, betales afgiften dog kun af værdien med fradrag af værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen. Når denne ophører ved død eller opgives, indtræder afgiftspligten efter kapitel 1 eller kapitel 5 af værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen svarende til den tidligere fratrukne værdi.

Stk. 3. Brugs- og indtægtsnydelser, hvortil der er knyttet en kapital eller et formuegode, er afgiftsfri.

Stk. 4. Underhold i giverens hjem eller på hospital, på plejehjem eller lignende er afgiftsfri.

Stk. 5. Gaveafgift af en gave, som gavegiver betaler for gavemodtager, er afgiftsfri for gavemodtager.«

34. I § 26 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Bobestyrer, afdødes arvinger og legatarer skal senest 8 uger efter dødsfaldet indgive anmeldelse om afgiftspligtige gaver, som afdøde dem bekendt har givet eller modtaget, og hvoraf der ikke er betalt afgift. Fristen efter stk. 1 for gavegivers anmeldelse af afgiftspligtige gaver forkortes ligeledes til 8 uger efter gavemodtagers død. Indgives korrekt anmeldelse ikke rettidigt, omfattes afgiftskravet ikke af et proklama udstedt efter § 81, jf. § 83, stk. 2, nr. 4, i lov om skifte af dødsboer.«

35. I § 27, stk. 2, ændres »eller kræve en vurdering efter kildeskattelovens § 16, stk. 3-5.« til: »inden 3 måneder efter anmeldelsens modtagelse.«

36. I § 28 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Gældsforpligtelser, som ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer, og som de i § 22 nævnte personer påtager sig over for hinanden, kan ikke fradrages inden beregning af gaveafgift.«

37. § 29, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. I gaveafgiften kan fratrækkes stempelafgift, som gavemodtager eller gavegiver har betalt af gaveandelen i forbindelse med ejendomsoverdragelse. Ved overdragelse af ejendomme, der anvendes helt eller delvis i gavegivers eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, og som efter overdragelsen anvendes helt eller delvis i modtagerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, kan stempelafgiften dog fratrækkes fuldt ud i gaveafgiften. 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis gavegivers eller gavemodtagers virksomhed består i udlejning af fast ejendom. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.«

38. I § 32, stk. 1, ændres »boet« til: »boets«.

39. I § 32, stk. 2, ændres »eksekutorernes« til: »bobestyrernes«.

40. I § 33, stk. 1, ændres »eksekutorer« til: »bobestyrere«.

41. I § 33, stk. 2, ændres »Eksekutorer« til: »Bobestyrere«.

42. § 35, stk. 1-3, affattes således

»Arvinger og legatarer kan inden 4 uger efter, at de har modtaget skifterettens afgiftsberegning, klage over denne til skifteretten, jf. § 80, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 2. Den begunstigede i en forsikring m.v. kan inden 4 uger efter, at forsikringen er udbetalt, klage over afgiftsberegningen til skifteretten. Den begunstigede og en anmeldelsespligtig efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, kan inden 4 uger efter modtagelsen af skifterettens afgiftsberegning klage over denne til skifteretten, jf. § 80, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 3. Gavemodtager eller gavegiver kan inden 4 uger efter, at de har modtaget en ændret afgiftsberegning fra told- og skatteregionen, klage over denne til Told- og Skattestyrelsen.«

43. I § 35, stk. 4, indsættes efter »afgørelse«: »efter stk. 3«, og »arvingen,» udgår.

44. I § 36, stk. 2, ophæves 2. og 3. pkt.

45. I § 36 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Den pågældende arving, legatar eller gavemodtager, der har opnået henstand eller afdragsvis betaling med boafgifter eller gaveafgift efter stk. 1 eller 2, hæfter alene for de boafgifter eller den gaveafgift, der gives henstand m.v. for.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

46. I § 38, stk. 1, ændres »§ 19 og § 30« til: »§ 19, § 30 og § 36, stk. 4«, og »afgifterne skulle have været betalt« til: »fra forfaldsdagen«.

47. I § 38 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Er afgiften i et bo, der behandles ved bobestyrer, ikke betalt senest 3 år efter dødsdagen, skal der af afgifterne betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra 3-års-dødsdagen, og indtil afgiften er betalt eller midler til dækning af afgiftskravet er indbetalt.«

48. I § 40, stk. 2, indsættes efter »boafgifterne«: »eller gaveafgiften«, og efter »det offentlige« indsættes: »uanset tinglysningslovens bestemmelser«.

49. I § 41, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »oplysninger«: », herunder til brug ved beregning af passivposter efter § 13 a,».

50. I § 41, stk. 3, indsættes efter »afgift«: »eller det offentlige skat«.

51. § 41, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

52. § 50 affattes således

» § 50. Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet forskud på forventet arv til en person, der på det tidspunkt, hvor forskuddet blev givet, eller ved givers død ikke var omfattet af § 22, skal der ved givers død betales en gaveafgift på 36,25 pct. af forskuddet.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning fra og med den 1. januar 1997, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. § 1, nr. 5, har virkning fra og med den 1. juli 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning fra og med den 1. januar 1997, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. § 1, nr. 5, har virkning fra og med den 1. juli 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Formålet med lovforslaget er at tilpasse boafgiftsloven til den revision af reglerne om indkomstbeskatning af dødsboer, som er foranlediget af lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af dødsboer, der med virkning fra 1. januar 1997 gennemfører en fuldstændig revision af reglerne om skifte af dødsboer. Lovforslaget skal således ses i sammenhæng med de samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om beskatning ved død (Dødsboskatteloven) og forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.).

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til lov om beskatning af dødsboer (Dødsboskatteloven), hvor skiftereformen nærmere omtales.

2. Hovedindholdet af den nye dødsboskiftelov i relation til boafgiftsloven

Den nye dødsboskiftelov vil gøre det nødvendigt med en række tilpasninger i boafgiftsloven.

Efter gældende regler kan et bo skiftes offentligt ved skifteretten eller ved en testamentseksekutor, eller boet kan skiftes privat. Privatskiftede boer er altid gældsvedgåelsesboer, mens offentligt skiftede boer kan være enten gældsfragåelses- eller gældsvedgåelsesboer.

I den nye dødsboskiftelov ophæves opdelingen mellem gældsfragåelses- og gældsvedgåelsesboer, og alle offentligt skiftede boer erstattes af en ny bobehandlingsform kaldet behandling ved bobestyrer. Bobestyreren vil enten være en advokat med særlig autorisation udpeget af skifteretten eller en person, der af afdøde er indsat ved testamente til at behandle boet.

Reglerne om, at arvingerne kan vedgå gælden, ophæves såvel for privatskiftede boer som for de bobestyrerbehandlede boer. Der skal i stedet udstedes en indkaldelse til kreditorerne, et såkaldt kreditorproklama, i alle boer, der undergives en egentlig skiftebehandling, og det skal tilstræbes, at boets gæld skal betales, inden boet deles. Dette skal i boer, der behandles ved bobestyrer, påses af bobestyreren, der kan blive ansvarlig for manglende betaling af gæld. I privatskiftede boer vil enhver arving kunne forlange, at boet ikke må deles, før al boets gæld er betalt. Sker dette undtagelsesvist alligevel, indtræder der fra boets deling en hæftelse for arvingerne for den ubetalte gæld. For arvinger, som ikke er repræsenteret ved værge eller skifteværge eller som ikke er under konkurs er gældshæftelsen personlig og solidarisk, mens den for umyndige m.fl. er proratarisk i forhold til deres arveret og begrænset til værdien af, hvad de har modtaget ved delingen.

Når proklamafristen er udløbet, skal bobestyreren udarbejde en åbningsstatus over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen, som skal indsendes til skifteretten og til den kommunale skattemyndighed. Privatskiftende arvinger skal senest 6 måneder efter boets udlevering indgive en opgørelse til skifteretten over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen.

Reglerne om de to bobehandlingsformer, privat skifte og behandling ved bobestyrer, er i øvrigt søgt tilrettelagt således, at boerne vil kunne afsluttes væsentligt hurtigere, end det er tilfældet efter de gældende regler. Privatskiftede boer skal være afsluttede med den seneste skæringsdag på 1 årsdagen for dødsfaldet og bobestyrerboerne, som den almindelige regel, med seneste skæringsdag på 2 årsdagen for dødsfaldet.

Den nye dødsboskiftelov indeholder en ny bobehandlingsform - forenklet privat skifte. Reglerne herom kan finde anvendelse i boer, hvor der hverken skal betales bo- eller tillægsboafgifter eller indkomstskat af boets indtægt, eller i boer hvor ægtefællen er enearving.

Endvidere udvider loven de gældende regler om, at et bo kan afsluttes ved, at dets aktiver - og i et vist omfang et mindre overskud - kan udlægges til dækning af begravelsesudgifterne. Boudlæg, som afløser begravelsesudlæg, kan efter den nye dødsboskiftelov finde sted, når boets aktiver efter fradrag af udgifterne ved begravelsen, boets behandling og af gæld, der er sikret ved pant eller lignende, ikke overstiger 25.000 kr. Værdiansættelserne underkastes ikke kommunal værdigodkendelse.

Udlæg til afdødes ægtefælle kan endvidere, som efter hidtidig ret finde sted, når den efterlevende ægtefælle kun modtager så megen arv, at værdien af arven, og den efterlevendes boslod og fuldstændige særeje, ikke overstiger 150.000 kr. Ved disse ægtefælleudlæg ses der som hidtil bort fra forsikringssummer, der i anledning af dødsfaldet tilfalder ægtefællen uden om boet. Ægtefællen skal imidlertid overtage ansvaret for den afdøde ægtefælles gæld.

Skifteretterne får til opgave at løse tvister og beregne og opkræve boafgifter både i bobestyrerboer og privatskiftede boer. Rettens afgørelser om boafgifter gøres judicielle med adgang til appel til højere ret.

Skifteretten skal endvidere i begrænset omfang revidere boopgørelserne. Fuld revision skal efter den nye dødsboskiftelov finde sted, når der i boet er arvinger repræsenteret ved værge eller skifteværge. Revision skal endvidere ske i det omfang, den kommunale skattemyndighed fremsætter ønske derom, for så vidt angår bestemt angivne forhold. I andre tilfælde foretager skifteretten revision som en stikprøvekontrol eller af hensyn til beregningen af bo- og tillægsboafgifter. Skifteretten kan forelægge spørgsmål om afgiftsberegningen for Told- og Skattestyrelsen, og skal give Styrelsen underretning om afgørelser, der træffes ved kendelse, samt om afgiftsberegningen i boer, hvis arvemasse (forsikringer m.v.) overstiger 2 mill. kr.

3. Lovforslagets hovedindhold

I. Nærværende lovforslag indeholder en række ændringer som følge af den nye dødsboskiftelov. En del af disse er alene tekniske ændringer. De øvrige ændringer er

- Arveafkald kan gives indtil udlodning, fordi arvingerne ikke længere skal vedgå eller fragå gælden.

- Værdiansættelsesreglerne i dødsboer ændres således, at der bliver overensstemmelse mellem de skifteretlige og de skattemæssige regler. De foreslåede regler er i vidt omfang en lovfæstelse af praksis, bortset fra, at der ikke længere vil kunne klages over værdiansættelser efter skattestyrelseslovens regler, fordi skifterettens beslutning om udmeldelse af sagkyndig vurdering gøres judiciel.

- Der skal betales en rente af den afgift, der ikke er betalt i bobestyrerboer senest 3 år efter dødsdagen. Bobestyrerboer kan efter dødsboskifteloven få udsættelse udover 2 årsfristen med opgørelsen vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet.

II. Lovforslaget indeholder derudover andre forslag til præciseringer og tilføjelser til de gældende bestemmelser i boafgiftsloven. Det drejer sig bl.a. om følgende

- Gaveafgift, som gavegiver betaler for gavemodtager, er ikke afgiftspligtig for gavemodtager.

- Præcisering af, at afgiftsfriheden for arv og gave mellem ægtefæller alene gælder ægtefæller, der ikke er fraseparerede eller fraskilte.

- Præcisering af, at en længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, afgiftsmæssigt kan give gaver af hele fællesboets midler.

- Der kan i gaveafgiften kun fratrækkes den stempelafgift, der vedrører gaven.

- Gaver kan ikke - på tilsvarende måde som allerede gælder for arv - kamoufleres som gældsforpligtelser med den virkning, at der ikke skal betales gaveafgift henholdsvis indkomstskat.

- Hvis der er udenlandske arvinger i et bo, der ønskes overtaget til privat skifte, kan den udenlandske arving vælge at lade sig repræsentere ved en her i landet boende arving eller stille sikkerhed for boafgiftens betaling.

- Kapitaler og formuegoder, hvortil der er knyttet en afgiftsfri brugs- eller indtægtsnydelse, skal altid afgiftsberigtiges, uanset hvem kapitalen eller formuegodet tilfalder. Afgiftsberigtigelse af kapitalen eller formuegodet skal ske såvel ved arv som ved gave.

- Enkepension og ægtefællepension, der udbetales efter enkepensionsloven eller tilsvarende bestemmelser til den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle, fritages for boafgift.

Lov nr. 426 af 14. juni 1995 om afgift af dødsboer og gaver blev vedtaget på baggrund af lovforslag L 254, der blev fremsat den 4. maj 1995.

Provenumæssige konsekvenser

Forslagene til ændringer og præciseringer i dette lovforslag indebærer tilpasning til de nye regler i lov om skifte af dødsboer og forslag til en dødsboskattelov samt i vidt omfang en lovfæstelse af praksis. Forslagene skønnes kun at have meget begrænsede provenumæssige konsekvenser. Der henvises i øvrigt til provenubemærkningerne i dødsboskattelovforslaget.

Administrative konsekvenser

Der henvises til bemærkningerne til det hermed samtidig fremsatte forslag til lov om beskatning ved dødsfald (Dødsboskatteloven).

Erhvervsøkonomiske, miljømæssige og EU-retlige konsekvenser

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske, miljømæssige og EU-retlige konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som undertitel til loven foreslås indsat »Boafgiftsloven«.

Til nr. 2

Efter bestemmelsen er arv til arveladers barns og stedbarns ægtefælle (svigerbarn) omfattet af boafgiften.

Med ændringen præciseres det, at dette gælder uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden. Hvis svigerbarnet senere gifter sig igen, er der ikke længere tale om et svigerbarn efter arvelader, hvorfor bestemmelsen ikke finder anvendelse.

Det præciseres endvidere, at bestemmelsen alene omhandler barnets eller stedbarnets ikke fraseparerede ægtefælle, som det udtrykkeligt fremgår af bemærkningerne til lov om afgift af dødsboer og gaver (L 254).

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af, at et bo efter den nye dødsboskiftelovs kapitel 12 kan udlægges uden skiftebehandling, hvis værdien af boets aktiver efter fradrag af udgifterne ved begravelsen, boets behandling og gæld, der er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde, ikke overstiger 25.000 kr.

Med kapitel 12 udbygges den gældende skiftelovs § 10. Som efter denne bestemmelse skal der heller ikke efter den nye dødsboskiftelov indleveres boopgørelse i disse sager. I sådanne boer finder der ingen deling sted af arven. Boets simple kreditorer får ikke dækning og arvingerne modtager ikke arv. En eventuel restbeholdning kan udlægges til afdødes nærmeste efterladte, til den, der betaler for begravelsen, eller til en institution, et plejehjem, en kommune eller til statskassen. Afgiftspligtige erhvervelser, der tilfalder arvinger eller legatarer uden om boet, berøres ikke af disse regler.

Kredsen af boer, der kan afsluttes uden skiftebehandling, er med den nye dødsboskiftelov præciseret til en beløbsgrænse på 25.000 kr. efter fradrag af begravelsesudgifter.

Til nr. 4

Det foreslås præciseret i lovteksten, at afgiftsfriheden for arv mellem ægtefæller kun gælder ægtefæller, der ikke er fraseparerede, som det udtrykkeligt fremgår af bemærkningerne til lov om afgift af dødsboer og gaver (L 254).

Til nr. 5

Lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse (enkepensionsloven) indebærer, at retten til enkepension altid består for den fraseparerede ægtefælle, mens den - under angivne betingelser - giver fraskilte ægtefæller mulighed for at bevare retten til enkepension.

Enkepensionsloven omfatter tjenestemænd og andre, hvem en enkepensionsordning er sikret som led i deres tjenesteforhold, og lovens regler omfatter tjenestemandspension og kollektive enkepensionsordninger, f.eks. i pensionskasser og i livsforsikringsordninger.

Reglerne i enkepensionsloven finder analog anvendelse på enke- og ægtefællepensioner i kollektive pensionskasse- og pensionsforsikringsordninger for grupper, der ikke er omfattet af enkepensionsloven. Det gælder f.eks. selvstændige erhvervsdrivende personers pensionsordninger, som i sagens natur ikke er i forbindelse med et tjenesteforhold. Afgiftsfritagelsen foreslås således også at gælde ægtefællepensioner i pensionsregulativer og forsikringsbetingelser, hvor enkepensionslovens regler finder tilsvarende anvendelse.

Efter boafgiftsloven er arv til fraskilte og fraseparerede ægtefæller omfattet af boafgiften på 15 pct. Udbetalinger fra en enkepension/ægtefællepension til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle er således afgiftspligtig. Dette har ikke været tilsigtet ved boafgiftens indførelse.

Retten til enkepension/ægtefællepension består uanset, hvordan fællesboet deles ved separationen eller skilsmissen. Pensionsordningens værdi skal ikke indgå i delingen af fællesboet og der kan ikke ske en udlodning til den anden ægtefælle i forbindelse med skiftet. Når enkepensionen/ægtefællepensionen kommer til udbetaling, er der i boafgiftslovens forstand tale om arv fra afdøde til den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle. Fritagelsesbestemmelsen i boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra a, om arv og forsikringer, der tilfalder afdødes ægtefælle, gælder ikke for den fraseparerede eller den fraskilte ægtefælle.

Pensionsordninger, der ved delingen af fællesboet er tillagt (udloddet til) den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle, er ikke omfattet af boafgiftsloven, idet den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle i disse tilfælde anses for at have erhvervet ret til pensionsordningen på separations-/skilsmissetidspunktet. Selvom udbetaling fra pensionsordningen i nogle tilfælde fortsat afhænger af den tidligere ægtefælles død, er der her ikke tale om arv. Den tidligere ægtefælles død er alene den faktor, som bevirker udbetalingen af ægtefællepensionen, men selve retten til udbetalingen fik ægtefællen ved delingen af fællesboet.

Det foreslås, at tilføje en bestemmelse til boafgiftslovens § 3, hvorefter enkepensioner/ægtefællepensioner, der udbetales til den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle positivt fritages for boafgift. Afgrænsningen af disse enkepensioner/ægtefællepensioner foreslås afgrænset i 2 led: For det første skal der være tale om udbetalinger fra en enkepension/ægtefællepension til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle, der udbetales i henhold til enkepensionsloven eller dennes analogi i kollektive pensionsordninger, og for det andet skal der være tale om en pensionsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2. Fritagelsesbestemmelsen gælder kun enkepensioner/ægtefællepensioner, som den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle kan oppebære fra den afdødes pensionsordning.

Fritagelsesbestemmelsen gælder kun de ægtefællepensioner, som i henhold til enkepensionsloven og dennes analogi, bevares ved separation, og under visse betingelser ved skilsmisse. Den gælder således ikke, hvis afdøde har tegnet en individuel pensionsordning til fordel for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle, eller hvor den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle er indsat som begunstiget i en livsforsikring m.v.

Testamentariske dispositioner til fordel for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle er fortsat afgiftspligtig.

Det foreslås, at fritagelsesbestemmelsen får virkning tilbage fra den 1. juli 1995, dvs. fra tidspunktet for boafgiftslovens ikrafttræden. I de tilfælde, hvor der er fratrukket boafgift ved udbetalingen, vil denne blive tilbagebetalt til den, der har betalt afgiften.

Til nr. 6

Efter den gældende § 5 i boafgiftsloven om beregning af boafgifter i forbindelse med arveafkald skal et afkald være givet, inden arvingerne tager stilling til, om gælden skal vedgås eller fragås. Et afkald skal således være givet, inden et bo udleveres til privat skifte eller inden det besluttes, om et offentligt skiftet bo skal behandles som gældsfragåelses- eller gældsvedgåelsesbo. Gives et afkald efter disse tidspunkter, beregnes afgifterne, som om der ikke var givet afkald. Den, der får fordel af afkaldet, skal endvidere betale gaveafgift eller eventuelt indkomstskat af det modtagne.

Efter forslaget kan arvinger give afkald, indtil deling af boet påbegyndes. Når gælden ifølge den nye dødsboskiftelov ikke længere skal vedgås før boets udlevering, og arvingerne først hæfter personligt og solidarisk for gælden, når deling af boet er påbegyndt, er det naturligt at udvide den tidsmæssige betingelse for et gyldigt afkald til indleveringen af endelig boopgørelse eller senest ved påbegyndelse af boets deling. Boets deling skal ifølge forslaget forstås i overensstemmelse med den nye dødsboskiftelovs § 27, stk. 1, således, at deling af sædvanligt indbo og personlige effekter ikke anses for deling i denne forstand. Udleveres boet til privat skifte til en enearving, anses det for delt ved udleveringen. Når der kan gives afkald indtil det senere tidspunkt, får arvingerne tillige en bedre mulighed for at bedømme, om og i hvilket omfang de ønsker at give afkald.

Til nr. 7

Efter arveloven udskydes arvefaldet efter førstafdøde, hvis længstlevende overtager boet til uskiftet bo. Efter boafgiftslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., indtræder boafgiftspligt, når den efterlevende ægtefælle uden skifte udbetaler arv efter førstafdøde. Hvis der udbetales arv efter førstafdøde, vil der efter arveloven være tale om forskud på forventet arv. Forskud på forventet arv samt vederlag for afkald på forventet arv, behandles afgiftsmæssigt som en gave, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 3. Sådanne udbetalinger fra det uskiftede bo skal afgiftsmæssigt retteligt behandles som gave og ikke arv. Derfor foreslås bestemmelsen i § 8, stk. 3, 2. pkt., ophævet. Det medfører, at udbetalingen skal anmeldes som afgiftspligtige gaver til told- og skatteregionen senest den 1. maj i det følgende år, jf. boafgiftslovens § 26.

Den længstlevende ægtefælle kan i medfør af arvelovens § 15, stk. 1, i levende live udøve en ejers rådighed over fællesboet. Kun i tilfælde, hvor der sker misbrug, er der mulighed for at gribe ind i den længstlevende ægtefælles råden. En ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, er derfor som altovervejende hovedregel berettiget til at give gaver af hele fællesboet. I bemærkningerne til forslaget til lov om afgift af dødsboer og gaver (L 254) er det anført, at en person, der sidder i uskiftet bo, afgiftsmæssigt alene kan give gaver af sin egen del af fællesboet. Dette gælder ikke længere med ophævelsen af § 8, stk. 3, 2. pkt. Den længstlevende kan dog kun selv give gaver, det vil sige med et bundfradrag. Hvis der samtidig gives gaver og forskud på forventet arv, gælder der ligeledes et bundfradrag, idet forskuddet afgiftsmæssigt anses for givet af længstlevende.

Til nr. 8

Der foreslås indsat en bestemmelse i § 8, stk. 4, der fastsætter, at i tilfælde, hvor der sker udbetaling af falden arv eller vederlag for afkald på falden arv, uden at der foreligger et skifte, indtræder boafgiftspligten ved udbetalingen.

Det kan f.eks. være situationen, hvor en af flere arvinger ikke ønsker at overtage et bo til privat skifte. Denne arving kan få udbetalt sin arv eller afkaldsvederlag uden skifte, hvorefter boet kan udleveres til privat skifte til de øvrige arvinger. Det kan f.eks. også være situationen, hvor et særbarn til førstafdøde vil have udbetalt sin arv, hvorefter længstlevende kan overtage boet til uskiftet bo, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Dette kan ske uden skifte, men også ved et delvis skifte. Arven til førstafdødes særbarn er faldet ved førstafdødes død og udskydes efter arveloven ikke, hvis længstlevende vil overtage boet til uskiftet bo. Længstlevende kan derfor ikke sidde i uskiftet bo med et særbarn uden dettes samtykke.

Foretages der udbetaling af arv uden skifte eller udbetaling af vederlag for afkald på arv uden skifte, skal der ske anmeldelse herom til skifteretten senest 3 måneder efter udbetalingen, jf. § 10, stk. 6. Er der tale om udbetaling til førstafdødes særbarn indgives anmeldelsen af den efterlevende ægtefælle. I andre tilfælde indgives den af boet. Ved afgiftsberegning kan bundfradraget ikke anvendes, når udbetalingen sker uden, at der foreligger et skifte.

Til nr. 9

Ændringen er en konsekvens af den nye dødsboskiftelov.

Til nr. 10

Efter de gældende regler om offentligt skiftede boer gælder der ingen frist for, hvornår boet skal være færdigbehandlet, og afgiften skal derfor først betales efter boets afslutning. I uafsluttede eksekutorboer skal foreløbige boafgifter dog indbetales samtidigt med indsendelsen af selvangivelsen for boets 3. indkomstår.

Ændringerne er en konsekvens af den nye dødsboskiftelovs bestemmelser om indgivelse af boopgørelser. Efter loven skal et privatskiftet bo opgøres med 1 årsdagen for dødsfaldet som seneste skæringsdag. Fristen kan ikke forlænges. Som efter gældende regler skal boopgørelsen være indsendt senest 15 måneder efter dødsfaldet. Sker det ikke, overgår boet efter skifterettens bestemmelse til behandling ved bobestyrer.

Bobestyreren i et bobestyrerbehandlet bo skal ifølge den nye dødsboskiftelov udarbejde boopgørelsen med 2 årsdagen for dødsfaldet som seneste skæringsdag. Skifteretten kan dog i særlige tilfælde forlænge fristen.

Til nr. 11

Ændringen i § 10, stk. 6, er redaktionel i konsekvens af ovennævnte ændring til nr. 7.

Til nr. 12-13

Det foreslås, at bestemmelsen i § 11, stk. 1, 1. pkt., om, hvem der skal underskrive boopgørelsen, og bestemmelsen i § 11, stk. 2, om, til hvem meddelelser kan rettes, udgår af boafgiftsloven, da dette allerede er reguleret i dødsboskiftelovens § 32 og § 25, stk. 6. Der findes ikke at være behov for særlige regler herom i boafgiftsloven. Bestemmelsen i § 11, stk. 1, 2. pkt., om anmeldelsespligtige foreslås i stedet indsat som nyt stk. 8 i § 10. § 11 foreslås derfor ophævet.

Til nr. 14-15

Hvis længstlevende, der sidder i uskiftet bo, indgår nyt ægteskab, indtræder der afgiftspligt af afdødes del af boet, uanset om der skiftes, jf. § 8, stk. 3. Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Ægtefællen skal indgive anmeldelse herom til skifteretten, jf. § 10, stk. 6. Efter § 12, stk. 1, skal værdierne på anmeldelsestidspunktet anføres i anmeldelsen. Bestemmelsen foreslås ændret, så der bliver overenstemmelse mellem § 8 og § 12 således, at det er værdierne på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, der skal anføres i anmeldelsen.

For så vidt angår udbetalinger af arv eller vederlag efter den foreslåede § 8, stk. 4, anføres i anmeldelsen værdierne på udbetalingstidspunktet.

Til nr. 16-17

Efter gældende regler findes der, udover det skifteafgiftsmæssige værdiansættelsessystem - der bortfalder med den nye dødsboskiftelov - to regelsæt, der regulerer værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer; det skifteretlige vurderingssystem i den gældende skiftelovs § 48 og det skatte- og afgiftsmæssige værdiansættelsessystem efter kildeskattelovens § 16, stk. 3-5.

Disse forskellige systemer kan medføre, at der i et bo kommer til at foreligge forskellige værdiansættelser af samme aktiv.

Kildeskattelovens § 16, stk. 3-5 finder efter de gældende regler anvendelse på beregningen af boafgifter, på gaveafgiftsberegningen og på spørgsmålet vedrørende boets skattepligt.

Boet foretager selv værdiansættelsen af et aktiv eller passiv, og denne værdiansættelse i boopgørelsen er bindende for boet og arvingerne. Den kommunale skattemyndighed er derimod ikke bundet af værdiansættelsen, men kan ændre den eller forlange vurdering. Selv om boet har baseret sin værdiansættelse på en sagkyndig vurdering, der er udmeldt efter de gældende regler i kildeskattelovens § 16, stk. 3, er den kommunale skattemyndighed ikke bundet af resultatet. Skattemyndigheden er heller ikke bundet af en vurdering efter skiftelovens § 48. I praksis godkender skattemyndigheden imidlertid disse vurderingsresultater. Kun hvis der er begået fejl ved vurderingen eller lignende, ændres en værdiansættelse eller omvurdering finder sted.

Efter de nye regler i dødsboskiftelovens kapitel 26 kan skifteretten efter anmodning bestemme, at handelsværdien af boets aktiver og passiver skal fastsættes ved en sagkyndig vurdering. Med denne lov lovfæstes og udbygges samtidig den hidtidige skifteretspraksis om omvurderinger. Skifteretten vil således efter anmodning kunne træffe bestemmelse om omvurdering, hvis der er begået fejl ved vurderingens udførelse, som kan have påvirket vurderingsresultatet, hvis vurderingen i øvrigt ikke er foretaget på betryggende måde, eller hvis aktivets eller passivets handelsværdi må antages at afvige væsentligt fra vurderingsresultatet.

Det foreslås, at den kommunale skattemyndighed ikke længere skal kunne ændre resultatet af en sagkyndig vurdering. Det er skifterettens afgørelse, om der har foreligget en sagkyndig vurdering.

Hvis en værdiansættelse i en boopgørelse ikke er fastsat ved en sagkyndig vurdering, er skattemyndigheden ikke bundet heraf. Skattemyndigheden har to muligheder for at få ændret værdiansættelsen. Skattemyndigheden kan enten anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering eller skattemyndigheden kan ændre den af boet foretagne værdiansættelse. Hvis boet ikke er enig i den af skattemyndigheden foretagne værdiansættelse, kan boet inden 4 uger forlange sagkyndig vurdering. Der er således mulighed for at korrigere værdiansættelsen for åbenbare fejl uden udmelding af sagkyndig vurdering. Hvis skattemyndighedens ændrede værdiansættelse bygger på andet end retning af fejl, kan den også lægges til grund, hvis boet ikke inden 4 uger anmoder skifteretten om at udmelde en sagkyndig vurdering. Skattemyndigheden kan således ikke mod boets ønske gennemføre en ændret værdiansættelse, idet boet så kan anmode om sagkyndig vurdering.

Skattemyndigheden er bundet af en sagkyndig vurdering, der er udmeldt af skifteretten, medmindre betingelserne for omvurdering er til stede.

De foreslåede regler er i vidt omfang en lovfæstelse af gældende praksis. At skifterettens afgørelser gøres judicielle medfører imidlertid, at der ikke længere vil kunne klages over værdiansættelser efter skattestyrelseslovens regler. Skattestyrelseslovens klageregler vil derimod fortsat være gældende for klager vedrørende ændrede værdiansættelser i forbindelse med gaveafgiftsberegninger.

Kildeskattelovens § 16 foreslås i konsekvens heraf ophævet i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.).

Til nr. 18

Den første ændring er en konsekvens af, at formueskatten afskaffes med virkning fra indkomståret 1997, mens den anden ændring er en konsekvens af ændringen under nr. 19.

Til nr. 19

Der foreslås indsat en ny bestemmelse om passivposter.

Bestemmelsens stk. 1-3 omhandler beregning af passivposter til udligning af latent skattetilsvar ved udlodning med succession fra dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6. Denne del af bestemmelsen svarer i et vist omfang til de gældende regler i kildeskattelovens § 33 A. Endvidere omhandler bestemmelsens stk. 4 og 5 beregning af passivposter i forbindelse med udlodning af selvstændig erhvervsvirksomhed. Bestemmelsen er i denne henseende en videreførelse og videreudvikling af virksomhedsskattelovens § 18, stk. 3.

Materielt foreslås beregningsreglerne for passivposter i kildeskattelovens § 33 A videreført (i § 13 a), hvorimod de formelle regler omkring beregningen i kildeskattelovens § 16, stk. 3-5, foreslås tilpasset dødsboskattelovens og dødsboskiftelovens nye struktur (i § 12 ). Kildeskattelovens § 33 A foreslås ophævet i forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.) som fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.

Passivposterne anvendes ved beregningen af bo- og tillægsboafgift, idet de fratrækkes i den afgiftspligtige arvebeholdning. Passivposterne anses for udlagt sammen med aktivet, og kan desuden - afhængig af de involverede parters aftale - anvendes ved den interne fordeling af boets beholdning mellem arvingerne. I relation til dødsbobeskatningen har passivposterne derimod kun betydning i ganske specielle situationer, jf. bl.a. dødsboskattelovens § 37, stk. 2, om begrænsninger i adgangen til succession. Da passivposternes altovervejende funktion således er at optræde som regulerende faktor ved boopgørelsen i relation til boafgiftsberegningen, foreslås bestemmelserne i konsekvens heraf ikke medtaget i dødsboskatteloven, men i stedet placeret i boafgiftsloven.

Mens det påhviler dødsboet at værdiansætte boets øvrige aktiver og passiver til brug for bl.a. den endelige boopgørelse, er det efter de gældende regler skattemyndighederne, dvs. den kommunale skattemyndighed, der beregner de her omhandlede passivposter, dog kun efter anmodning derom fra boet, jf. kildeskatteloven § 33 A, stk. 2, 1. pkt.

Der foreslås den formelle ændring, at boerne fremover selv skal angive passivposterne i boopgørelsen, således at den kommunale skattemyndighed fremover skal efterprøve beregningen af passivposterne. Den kommunale skattemyndigheds afgørelse for så vidt angår passivposterne skal som hidtil fortsat kunne påklages inden for det ligningsmæssige klagesystem.

Korrekt passivpostberegning forudsætter - ud over kendskab til værdien af det underliggende aktiv - kendskab til en række skattemæssige regler, f.eks. til, hvordan det afgøres, om en eventuel fremtidig aktieavance vil være personlig indkomst, kapitalindkomst eller aktieindkomst for den pågældende. Et så indgående kendskab til skattelovgivningen kan ikke med rimelighed forlanges af den personkreds, som skifteretterne i almindelighed ville kunne anvende som sagkyndige. Samtidig måtte det anses for urimeligt over for boet og interessenterne deri, hvis de rent skattemæssige spørgsmål omkring passivpostberegningen ikke skulle kunne påklages. Der foreslås således en mellemløsning gående ud på, at passivpostberegningerne fortsat omfattes af det ligningsmæssige klagesystem, men med den indskrænkning, at dette ikke gælder værdiansættelsen af de bagved liggende aktiver. Hvis der er uenighed om værdiansættelsen af disse, skal denne uenighed løses i det skiftemæssige vurderingssystem.

Til stk. 1

Bestemmelsen angiver, hvornår der skal beregnes passivposter efter stk. 2-3. Dette forudsætter for det første, at der er tale om et aktiv, på hvilket der hviler et latent skattetilsvar.

Derudover kræves det, at der sker succession efter dødsboskattelovens § 36. Som nævnt i bemærkningerne til dødsboskattelovens § 37, stk. 1, 3. og 4. pkt., foreslås det som en ændring i forhold til de nugældende regler, at der fremover skal være adgang til delvis succession. I tilfælde af delvis succession vil der skulle beregnes en passivpost efter reglerne i stk. 2-3, hvorefter der skal ske en forholdsmæssig reduktion af passivposten.

Bestemmelsen svarer til den gældende regel i kildeskattelovens § 33 A, stk. 1, 1. pkt. § 33 A, stk. 1, 2. pkt., der angiver, at passivposterne skal medtages i den endelige boopgørelse, findes overflødig og foreslås derfor ikke videreført.

Passivposterne kan fortsat fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning, svarende til den gældende regel i boafgiftslovens § 13, stk. 3.

Til stk. 2-3

Disse bestemmelser omfatter - sammen med stk. 6 - de fornødne regler til beregning af passivposter. De svarer således til den gældende regel i kildeskattelovens § 33 A, stk. 2.

Efter stk. 2 tages der udgangspunkt i den fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis dødsboet i stedet for at udlodde aktivet med succession havde solgt det. Opgørelsesdagen vil almindeligvis være skæringsdagen i boopgørelsen, men kan dog være skæringsdagen i en tillægsopgørelse eller den, hvor aconto-udlodning er foretaget. Som salgssum betragtes i alle tilfælde udlodningsværdien, jf. bestemmelsens 3. pkt.

I henhold til den foreslåede § 32, stk. 2 og 4, i dødsboskatteloven, skal aktieindkomst for bobeskatningsperioden kun medregnes med 75 pct., når aktieindkomsten overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2. Efter 4. pkt. kan der dog alligevel beregnes passivpost af den fulde fortjeneste. Bestemmelsen svarer derved til den nuværende regel i kildeskattelovens § 33 A, stk. 2, 4. pkt.

De nugældende satser i kildeskattelovens § 33 A, stk. 2, videreføres, således at satserne også fremover vil være

30 pct. af fortjeneste, der ikke er aktieindkomst,

20 pct. af aktieindkomst fra unoterede aktier og

121/2 pct. af aktieindkomst fra børsnoterede aktier.

Til stk. 4-5

Bestemmelserne omhandler passivpostberegning i tilfælde, hvor afdøde eller dennes ægtefælle har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, som er beskattet efter virksomhedsskattelovens afsnit I (virksomhedsordningen) eller afsnit II (kapitalafkastordningen). Stk. 4 gælder for virksomhedsordningen og stk. 5 for kapitalafkastordningen.

De her omhandlede passivposter har en anden baggrund og begrundelse end de i stk. 1-3 omhandlede, men har tilsvarende virkninger. Også disse passivposter er således i alt væsentligt kun en reguleringsfaktor i boopgørelsen.

Det foreslås derfor, at reglerne om disse passivposter placeres i sammenhæng med reglerne om passivposter ved udlodning af aktiver med succession.

Efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2-4, kan den, der overtager erhvervsvirksomheden, i et vist omfang vælge at overtage henholdsvis kontoen for opsparet overskud og konjunkturudligningskontoen. I så fald skal der beregnes passivpost.

Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven kan overtagelse af kontoen for opsparet overskud i et vist omfang finde sted, og der skal i så fald beregnes passivpost efter virksomhedsskattelovens § 18, stk. 3. Passivposten udgør 50 pct. af satsen for beskatning af indestående på konto for opsparet overskud i boet. Passivposten udgør for overskud, der er opsparet i indkomstårene 1987 (virksomhedsordningens ikrafttrædelsesår) til og med 1990, 12,5 pct., for overskud, der er opsparet i indkomståret 1991, 20 pct., for overskud, der er opsparet i indkomstårene 1992-1995, 21,5 pct., og for overskud, der er opsparet i indkomståret 1996, 18 pct.

Derimod findes der efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven ingen tilsvarende overtagelsesregler for kapitalafkastordningen. Sådanne overtagelsesregler foreslås imidlertid indført ved dødsboskatteloven, jf. dennes § 39, stk. 3.

§ 2. Boer, der udlægges efter skiftelovens § 10, stk. 1 og 2, er undtaget fra afgiftspligten.

4. I § 3, stk. 1, litra a), indsættes efter »afdødes«: »ikke fraseparerede«.

5. I § 3, stk. 1, indsættes efter litra a) som nyt litra

»b) udbetalinger, der tilfalder afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle i henhold til enkepensionsloven eller tilsvarende bestemmelser i pensionsregulativer eller forsikringsbetingelser, og som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2,».

Litra b)-e) bliver herefter til litra c)-f).

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning fra og med den 1. januar 1997, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. § 1, nr. 5, har virkning fra og med den 1. juli 1995.

§ 3. Undtaget fra afgiftspligten er endvidere

a) arv og forsikringer m.v., der tilfalder afdødes ægtefælle,

b) pensioner og udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1 eller 2, der tilfalder afdødes børn eller stedbørn under 24 år,

c) forsikringer m.v., der udbetales fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, lovpligtige ulykkesforsikringer og arbejdsgiverbetalte ulykkesforsikringer i anledning af arbejdsulykker,

d) forsikringsbeløb eller den del deraf, som en begunstiget selv har betalt præmierne eller vederlaget for, og

e) brugs- og indtægtsnydelser.

- - -

6. § 5, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Afkald skal være meddelt over for skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes. Afkald på erhvervelser, som ikke indgår i et bo, jf. § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, skal være meddelt over for skifteretten senest samtidig med anmeldelsen.«.

§ 5. - - -

Stk. 4. Afkald skal være givet over for skifteretten, inden arvingerne har taget stilling til, om de vil overtage afdødes gæld eller ikke. Legataren kan dog give afkald, indtil udlodning påbegyndes.

7. § 8, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

8. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

» Stk. 4. Ved udbetaling af falden arv eller vederlag for afkald på arv, jf. § 5, uden skifte, indtræder afgiftspligten af arven eller vederlaget ved udbetalingen. Det i § 6 nævnte bundfradrag finder ikke anvendelse ved afgiftsberegningen.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 8. - - -

Stk. 3. Afgiftspligten af afdødes del af boet indtræder, uanset om boet skiftes, hvis den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab. Udbetaler den efterlevende ægtefælle uden skifte arv efter førstafdøde, indtræder afgiftspligten af den udbetalte arv ved udbetalingen. Det i § 6 nævnte bundfradrag finder ikke anvendelse ved afgiftsberegningen.

Stk. 4. Ved erhvervelsen af en kapital i et fideikommis indtræder afgiftspligten ved successionen.

9. I § 9, stk. 3, ændres »lov om skifte af dødsbo og fællesbo« til: »lov om skifte af dødsboer«.

§ 9. - - -

Stk. 3. Er afdødes bo eller en del heraf henvist til behandling her i landet efter lov om skifte af dødsbo og fællesbo, omfatter afgiftspligten den del af afdødes formue, som er omfattet af skiftet her i landet.

10. § 10, stk. 1 og 2, affattes således

»Når et bo skiftes privat, skal boopgørelse indsendes i overensstemmelse med reglerne i §§ 31-32 i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 2. Når et bo behandles ved en bobestyrer, skal boopgørelse indsendes i overensstemmelse med reglerne i § 66 og § 68 i lov om skifte af dødsboer.«.

11. § 10, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. I de i § 8, stk. 3 og 4, nævnte situationer, har den efterlevende ægtefælle eller boet pligt til at indgive anmeldelse om det afgiftspligtige beløb til skifteretten senest 3 måneder efter indgåelsen af nyt ægteskab eller udbetaling af arv eller vederlag.«.

12. I § 10 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Anmeldelse efter stk. 3-4 og 6-7 skal underskrives af den eller de anmeldelsespligtige. Anmeldelse efter stk. 5 skal underskrives af selskabets ansvarlige ledelse eller af selskabets repræsentant her i landet.«.

§ 10. Når et bo skiftes privat, har boet pligt til at indgive en endelig boopgørelse til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet eller efter skifterettens imødekommelse af anmodning om skifte af uskiftet bo. Er boets behandling ikke afsluttet inden 15 måneder efter dødsfaldet, eller udleveres et bo fra offentligt til privat skifte efter 15-måneders-fristen, skal der inden 1 måned indgives en opgørelse over boet ved udløbet af de 15 måneder eller ved udleveringen, jf. kildeskattelovens § 20, stk. 2, og § 20 C, stk. 4.

Stk. 2. Når et bo behandles af en eksekutor, og boet ikke kan sluttes inden udgangen af boets 3. indkomstår, skal eksekutor senest samtidig med indgivelse af selvangivelsen for tredje indkomstår indgive en foreløbig boopgørelse til skifteretten. Endelig opgørelse skal indgives, når boet er afsluttet.

- - -

Stk. 6. I de i § 8, stk. 3, nævnte situationer har den efterlevende ægtefælle pligt til at indgive anmeldelse om afgiftspligtige beløb til skifteretten senest 3 måneder efter indgåelsen af nyt ægteskab eller udbetaling af arv.

Stk. 7. Den begunstigede til en forsikring, der ikke omfattes af stk. 5, har pligt til at indgive anmeldelse om det afgiftspligtige beløb til skifteretten senest 3 måneder efter udbetalingen eller første udbetaling af en del af en forsikring m.v.

13. § 11 ophæves.

§ 11. Boopgørelsen skal underskrives og indgives af arvingerne og den boslodsberettigede ægtefælle. Anmeldelsen efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, skal underskrives af de anmeldelsespligtige. Anmeldelse efter § 10, stk. 5, skal underskrives af selskabets ansvarlige ledelse eller af selskabets repræsentant her i landet.

Stk. 2. Påhviler pligten til at indgive boopgørelse eller anmeldelse flere personer, skal de i boopgørelsen eller anmeldelsen udpege en person, til hvem meddelelser i sagen kan rettes på samtliges vegne.

14. I § 12, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 10, stk. 3, 4, 6 og 7,» til: § 10, stk. 3, 4 og 7,» og i 4. pkt. ændres »§ 10, stk. 5,» til: »§ 10, stk. 5 og 6, jf. § 8, stk. 4,».

15. I § 12, stk. 1, indsættes efter 4. pkt.

»I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk. 3, anføres dog værdierne ved ægteskabets indgåelse.«

16. I § 12, stk. 1, sidste pkt., indsættes efter »legatarerne«: »den efterlevende ægtefælle,».

17. § 12, stk. 2-3, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 2. Hvis en værdiansættelse ikke er baseret på en sagkyndig vurdering, og den kommunale skattemyndighed finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien på de i stk. 1 nævnte tidspunkter, kan den ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Hvis den kommunale skattemyndighed vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker den kommunale skattemyndighed sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis den kommunale skattemyndighed ændrer værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om ændringen, anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Anmodning om sagkyndig vurdering skal ledsages af en skriftlig begrundelse. Kopi tilsendes boet henholdsvis den kommunale skattemyndighed samtidig med indgivelse af anmodning til skifteretten.

Stk. 3. Ønsker den kommunale skattemyndighed eller boet omvurdering foretaget efter § 94 i lov om skifte af dødsboer, skal der gives boet henholdsvis skattemyndigheden og skifteretten meddelelse herom inden 4 uger efter, at meddelelse om vurderingsresultatet er modtaget.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på opgørelser efter § 33, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.«.

§ 12. Aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. Aktiver, der udloddes før opgørelsesdagen, ansættes dog til værdien på udlodningstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, anføres værdierne på anmeldelsestidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 5, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. Ved opgørelsen af sidstnævnte værdi fratrækkes afgift efter pensionsbeskatningsloven, som skal betales af det udbetalte beløb, og 40 pct. af værdien på tidspunktet for første udbetaling af en forsikring m.v. med løbende eller ratevise skattepligtige udbetalinger. Ansættelsen er bindende for boet, arvingerne, legatarerne, selskaberne og repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber.

Stk. 2. Finder den kommunale skattemyndighed, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på de i stk. 1 nævnte tidspunkter, kan skattemyndigheden ændre værdiansættelsen eller kræve en sagkyndig vurdering udmeldt af skifteretten efter kildeskattelovens § 16, stk. 3-5.

Stk. 3. Kan arvingerne, selskaberne eller repræsentanterne for udenlandske selskaber ikke anerkende den ændrede værdiansættelse, kan denne påklages efter skattestyrelseslovens regler herom.

18. I § 13 , ændres i stk. 1 »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«, og stk. 3 ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 13 a, stk. 4 er opbygget således, at passivposten fortsat udgør ca. 50 pct. af beskatningen i boet af indestående på konto for opsparet overskud. Beskatningen i boet skal imidlertid efter forslaget til dødsboskattelov ske på grundlag af indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat. Beskatning i boet af indestående på konto for opsparet overskud med henholdsvis 25 pct., 40 pct., 43 pct. og 36 pct., svarer til en beskatning af indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat på henholdsvis 12,5 pct., 24,8 pct., 28,4 pct. og 23,8 pct. For opsparing foretaget i indkomstårene 1987-90 svarer den gældende passivpost på 12,5 pct. således til beskatningen i boet. For opsparing foretaget i indkomstårene 1991-1996 svarer den gældende passivpost på 20 pct., 21,5 pct. og 18 pct. til ca. 75 pct. af beskatningen i boet. Det foreslås derfor, at passivposten fastsættes til 75 pct. af beskatningen i boet. For overskud opsparet i indkomstårene 1987-90 er der - i overensstemmelse med de daværende regler i virksomhedsskatteloven - betalt en foreløbig virksomhedsskat på 50 pct. Dette svarer til den foreslåede beskatning i boet, jf. herved dødsboskattelovens § 30. Der skal derfor ikke beregnes passivpost for overskud, der er opsparet i indkomstårene 1987-90. For overskud, der er opsparet i indkomståret 1991, er der betalt en foreløbig virksomhedsskat på 38 pct. Det vil sige, at beskatningen i boet efter forslaget udgør 12 pct., og at passivposten udgør 75 pct. heraf eller 9 pct. For overskud, der er opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår, er der betalt en foreløbig virksomhedsskat på 34 pct. Beskatningen i boet udgør således efter forslaget 16 pct., og passivposten udgør 75 pct. heraf eller 12 pct.

I § 13 a, stk. 5 foreslås en ganske tilsvarende regel for konjunkturudligningskontoen i kapitalafkastordningen. For henlæggelser til konjunkturudligning er der efter virksomhedsskattelovens regler betalt en foreløbig konjunkturudligningsskat på 34 pct. Beskatningen i boet udgør således 16 pct., og der foreslås derfor, at passivposten skal udgøre 12 pct.

Til § 13 a, stk. 6

Det foreslås, at der skal være adgang til at anvende passivposter, der er lavere end det, der følger af beregningen efter stk. 2-5, såfremt der er enighed om det. Dette svarer for så vidt angår passivposter efter stk. 2-3 til den gældende regel i kildeskattelovens § 33 A, stk. 2, 5. og 6. pkt., mens der for så vidt angår passivposter efter stk. 4-5 er tale om en nyskabelse. Der ses ingen grund til fremover at forholde parterne retten til at aftale nedsættelse af netop disse passivposter.

Til nr. 20

Ved boafgiftslovens indførelse ved lov nr. 426 af 14. juni 1995 blev der indført et enkelt princip for kapitaler og formuegoder, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse: Afgiften beregnes af hele kapitalen eller formuegodet, jf. § 14, mens brugs- eller indtægtsnydelsen til gengæld er helt fri for afgift efter boafgiftsloven, jf. § 3, stk. 1, litra e. Det var en forudsætning for afgiftsfriheden for brugs- eller indtægtsnydelsen, at den grundlæggende kapital eller formuegodet var blevet afgiftsberigtiget.

Dette princip er ikke kommet helt klart til udtryk i lovteksten i alle situationer og kan give anledning til utilsigtet anvendelse af reglerne med opnåelse af fuldstændig afgiftsfrihed.

Arv til almenvelgørende organisationer, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, kan fritages for boafgift. Hvis en kapital testamenteres til en sådan almennyttig organisation med forbehold af en rentenydelsesret for slægtninge eller venner til afdøde, vil der efter boafgiftslovens gældende formulering ikke kunne kræves afgift af denne arv. Tilsvarende kan opnås, hvis en kapital testamenteres til ægtefællen med forbehold af en rentenydelsesret for slægtninge eller venner. Arv mellem ægtefæller er i forvejen afgiftsfri, jf. § 3, stk. 1, litra a, mens rentenydelsesretten til de pågældende personer også bliver afgiftsfri, jf. § 3, stk. 1, litra e.

Denne fuldstændige afgiftsfrihed har ikke været tilsigtet med boafgiftsloven. Der foreslås derfor en tilføjelse til § 14, hvorefter kapitalen eller formuegodet skal afgiftsberigtiges, uanset om kapitalen eller formuegodet ellers opfylder betingelserne for at være afgiftsfri. Således vil arv til f.eks. almenvelgørende organisationer skulle afgiftsberigtiges med bo- og tillægsboafgift (maks. 36,25 pct.) mens arv til ægtefælle afgiftsberigtiges med boafgift (15 pct.), når der er knyttet en brugs- eller rentenydelse til kapitalen eller formuegodet.

Ændringen foreslås at gælde for al arv, hvor afgiftspligten indtræder efter nærværende lovs ikrafttræden den 1. januar 1997.

Testamenter hvor kapitalen testamenteres til en almenvelgørende organisation med forbehold af en rentenydelsesret til slægtninge, kan være oprettet for flere år siden og under hensyntagen til den dagældende arveafgiftslovs regler. Disse testamenter vil også omfattes af boafgiftslovens ændrede regelsæt, når arvelader afgår ved døden efter disses ikrafttræden. I disse testamenter er der naturligvis på ingen måde tale om afgiftsspekulation, idet testamentet på koncipieringstidspunktet skete ud fra de dagældende afgiftsmæssige regelsæt. Boafgiftsloven finder generelt anvendelse på boer vedrørende personer, der afgår ved døden efter lovens ikrafttræden. Det gælder således også testamenter, der er konciperet før lovens ikrafttræden, men hvor arvelader afgår ved døden efter indførelsen af boafgiftsloven.

Til nr. 21-22, 27 og 38-41

Ændringerne er dels en konsekvens af, at offentligt skiftede dødsboer, herunder eksekutorboer, efter den nye dødsboskiftelov erstattes af boer behandlet ved bobestyrer, dels at skifteretten beregner afgifterne i bobestyrerboer.

Til nr. 23

Ændringen er en konsekvens af, at den nye dødsboskiftelov i §§ 79 og 80 indeholder bestemmelser om skifterettens behandling af boopgørelsen og opkrævning af afgifterne.

Til nr. 24

Det foreslås, at boafgifterne i bobestyrerbehandlede boer, på samme måde som i privatskiftede boer, skal forfalde til betaling 4 uger efter, at bobestyreren har modtaget afgiftsopkrævningen og med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere.

Til nr. 25

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 26

Ændringen er en konsekvens af ændringen under nr. 23.

Til nr. 28

Bobestyrere vil, på samme måde som eksekutorer er det i dag, blive ansvarlige for boafgifternes betaling. Efter den nye dødsboskiftelov skal bobestyreren inden udlevering af boet som hidtil have tegnet en sædvanlig kautionsforsikring eller lignende. For fremtiden skal bobestyreren imidlertid også tegne en ansvarsforsikring til sikring af dækning af tab på grund af fejl begået af bobestyreren.

Til nr. 29

Med bestemmelsen præciseres det, at også legatarerne hæfter solidarisk for boafgifterne, men at de alene hæfter med de værdier, som de har modtaget.

Til nr. 31

Når der i et bo er en arving med hjemting i udlandet, er det efter de gældende regler i § 21 en betingelse for at kunne overtage boet til privat skifte, at der skal stilles sikkerhed for boafgifternes betaling. Der kræves sikkerhedsstillelse for hele boafgiften, ikke kun den udenlandske arvings forholdsmæssige andel.

Bestemmelsen har vist sig at være til stor gene ved en række private skifter af mindre boer, hvor f.eks. en søster eller bror opholder sig i udlandet, mens de øvrige arvinger har hjemting her i landet.

Af bemærkningerne til bestemmelsen i L 254 er det anført, at når den udenlandske arving er eneste arving i boet eller eneste solvente eller myndige arving, er det vanskeligt at gøre et krav gældende mod arvingen, når først arven er medtaget til udlandet, og arvingen ikke har betalt boafgiften.Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at i de tilfælde, hvor der er en udenlandsk arving i boet, kan denne vælge mellem at stille sikkerhed for boafgifternes betaling eller lade sig repræsentere ved en af de øvrige arvinger i boet, der har hjemting her i landet. Da det er en betingelse for at overtage et bo til privat skifte, at mindst en af arvingerne er i stand til at opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfalder, jf. § 25 i lov om skifte af dødsboer, anses denne personlige og solidariske hæftelse for tilstrækkelig. Er der ikke andre arvinger med hjemting her i landet, skal den udenlandske arving stille bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for at kunne overtage boet til privat skifte.

Til nr. 32

Det foreslås præciseret i lovteksten, at afgiftsfriheden for gaver mellem ægtefæller kun gælder ægtefæller, der ikke er fraseparerede, som det udtrykkeligt fremgår af bemærkningerne til lov om afgift af dødsboer og gaver (L 254).

Til nr. 33

Til § 24, stk. 1-2

En kapital eller et formuegode med forbehold af brugs- eller indtægtsnydelse kan gives som gave i levende live. Ligesom ved arv er disse brugs- eller indtægtsnydelser ligeledes afgiftsfri, hvis de overdrages som gave. Det er til gengæld kapitalen eller formuegodet, der skal afgiftsberigtiges.

Det foreslås, at gaver med brugs- eller indtægtsnydelser skal afgiftsberigtiges med 36,25 pct. uanset relationerne mellem gavegiver og gavemodtager. Dette skal ses i sammenhæng med forslaget under nr. 20, hvor det foreslås, at der ved arv altid skal ske afgiftsberigtigelse af kapitalen eller formuegodet, når der er tilknyttet afgiftsfri brugs- eller indtægtsnydelser. Fremover vil det være afgiftsmæssigt ufordelagtigt at give en afgiftsfri indtægtsnydelse til en person, og selve kapitalen til en anden person eller organisation, som normalt ville være afgiftsfri af gaven.

Satsen på 36,25 pct. skal dels sikre, at gaver i form af kapitaler med brugs- og indtægtsnydelser ikke primært konstrueres af afgiftsmæssige grunde og dels virke som en værnsregel, således at dispositionen bliver så ugunstig, at den ikke vil blive foretaget. Det er hensigten, at dette skal bevirke, at kapitalen m.v. gives direkte til den person, man ønsker at tilgodese, og at afgiftsberigtigelsen sker i forhold hertil.

I boafgiftslovens afsnit II om gaver er der ikke en tilsvarende bestemmelse som i § 14 i afsnit I om arv om, at gaveafgiften skal beregnes af hele kapitalen eller formuegodet. Efter de gældende regler i boafgiftsloven skal gaveafgiften beregnes af gavens handelsværdi, jf. § 27. Det betyder, at værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen kan fratrækkes i afgiftsgrundlaget. Denne forskel er utilsigtet. Det foreslås derfor, at afgiften skal beregnes på grundlag af hele kapitalen eller formuegodets værdi.

I de tilfælde, hvor gavegiver forbeholder sig selv brugsretten eller indtægtsnydelsen til den overdragne kapital eller formuegode, foreslås det dog, at afgiften på overdragelsestidspunktet beregnes af handelsværdien, dvs. en nedsat værdi på grund af brugs- eller indtægtsnydelsen. Det kan f.eks. forekomme, hvor en fast ejendom overdrages helt eller delvist som gave til en søn eller datter med forbehold af, at forældrene kan blive boende i ejendommen. Der foreligger ikke en gave for så vidt angår den værdi, som repræsenterer forældrenes brugsret, hvorfor der ikke skal ske afgiftsberigtigelse på dette tidspunkt. Værdien af brugsretten, som oprindeligt reducerede afgiftsgrundlaget, afgiftsberigtiges først på det tidspunkt, hvor brugsretten ophører enten ved forældrenes død eller opgivelse af brugsretten. På dette tidspunkt skal denne resterende værdi afgiftsberigtiges som arv henholdsvis gave.

Tilsvarende som ved arv foreslås det, at gaveafgiften kan betales af kapitalen eller formuegodet.

Stk. 3-4 svarer til de gældende bestemmelser i § 24, stk. 1 og 2.

Til § 24, stk. 5

Det fremgår af bemærkningerne til §§ 22 og 23 i L 254 om afgift af dødsboer og gaver, at »Da gavegiver også hæfter for gaveafgiften, og med henblik på gennemførelse af den i § 30 foreslåede enklere opkrævningsmåde, anses der ikke - som efter gældende regler - at foreligge en gave for modtageren, hvis giver betaler afgiften. Det gaveafgiftspligtige beløb forøges altså ikke med den af giver betalte afgift.«.

Det foreslås, at denne retstilstand fremgår direkte af lovteksten.

Til nr. 34

Ifølge den nye dødsboskiftelov skal der altid udstedes præklusivt proklama i egentligt skiftede boer, dvs. i privat skiftede boer og bobestyrerboer, og proklama kan udstedes i alle andre boer. Hvis et krav, evt. som foreløbigt og derefter som endeligt, ikke er anmeldt senest 16 uger efter proklamaets udstedelse, prækluderes det.

Da gavegiver og gavemodtager først skal anmelde en afgiftspligtig gave senest den 1. maj året efter, at gaven er givet, vil told- og skatteregionen som oftest ikke være bekendt med kravet inden proklamafristens udløb. Det foreslås derfor, at arvingerne, hvis de er bekendt med gaven, skal anmelde denne, og at gavegiver pålægges at anmelde gaven på et tidligere tidspunkt. Sker dette ikke, prækluderes kravet ikke.

Til nr. 35

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af kildeskattelovens § 16 i forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.). Klage over ændret værdiansættelse ved gaveafgiftsberegninger kan fortsat påklages til Landsskatteretten efter skattestyrelseslovens regler.

Til nr. 36

Det foreslås - på samme måde som det er tilfældet ved arv, jf. lovens § 13, stk. 4 - at gældsforpligtelser, som gavegiver har påtaget sig overfor sine nærmeste pårørende, ikke kan fradrages inden beregning af gaveafgiften.

Til nr. 37

Det foreslås, at der i gaveafgiften alene kan fratrækkes den stempelafgift, der vedrører gaven. Overdrages f.eks. en fast ejendom til 1 mill. kr., hvori der er optaget lån for 900.000 kr. således, at gaven består i 100.000 kr., foreslås det, at alene stempelafgiften vedrørende de 100.000 kr., dvs. 1/10 af stempelafgiften, kan fratrækkes i gaveafgiften.

Til nr. 38

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 42

Med den nye dødsboskiftelovs §§ 79 og 80 gøres skifterettens afgiftsberegning judiciel.

Efter dødsboskiftelovens § 80, stk. 3, kan arvinger, legatarer og Told- og Skattestyrelsen klage over afgiftsberegningen til skifteretten. Når klage er indgivet, og skifteretten fastholder den trufne afgørelse, eller kun giver klageren delvis medhold, kan skifterettens kendelse derom kæres af arvinger, legatarer, bobestyreren og Told- og Skattestyrelsen, der får meddelelse om kendelsen. Styrelsen får ikke alene den samme kæreadgang over for kendelser, som tilkommer de øvrige kæreberettigede; skifteretten vil tillige underrette styrelsen om afgiftsberegningen i alle boer, hvor den afgiftspligtige arvebeholdning overstiger 2 mill. kr. således, at styrelsen kan indgive klage over disse afgiftsberegninger efter dødsboskiftelovens § 80, stk. 3.

Klagefristen ændres generelt fra 6 til 4 uger. Også for så vidt angår klager over beregning af gaveafgift, som fortsat kan påklages efter skattestyrelseslovens regler.

Til nr. 43

Ændringen er en konsekvens af ændringen under nr. 42, således at Told- og Skattestyrelsens afgørelser alene vil vedrøre beregning af gaveafgift.

Til nr. 44-45

Det foreslås præciseret, at den arving, legatar eller gavemodtager, der får henstand eller opnår en afdragsvis betaling af afgifter - uanset om det sker efter bestemmelsens 1. eller 2. stykke - selv hæfter alene for afgiften.

Til nr. 46

Efter den gældende § 38 pålægges rente for for sen indbetaling af boafgifter og gaveafgift fra den 1. i den måned, hvor afgifterne skulle have været betalt, dvs. fra sidste rettidige betalingsdag.

Det foreslås, at morarenten i stedet pålægges fra den 1. i den måned, i hvilken afgifterne forfalder.

Til nr. 47

Betales afgiften ikke rettidigt, skal der såvel i bobestyrerbehandlede boer som i privatskiftede boer betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken afgiften skulle have været betalt, jf. nr. 46.

Det foreslås, at der skal betales en tilsvarende rente, hvis afgiften i et bobestyrerbehandlet bo ikke er betalt senest 3 år efter dødsdagen, medmindre der forinden er betalt et beløb til dækning af afgiftskravet. Er det betalte beløb ikke tilstrækkeligt, skal der betales rente af det manglende beløb. Forslaget skal dels ses som et udslag af, at der bør være en tidsmæssig grænse for statens rentefri kreditgivning, dels som et incitament til at fremme boernes afslutning, således at indgivelse af dispensationsansøgninger fra 2 årsfristen i den nye dødsboskiftelovs § 66, stk. 2, ikke indgives i det øjemed at forlænge den rentefri kredit med hensyn til afgiftstilsvaret.

Når en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned efter forslaget alene pålægges bobestyrerboerne, hænger det sammen med, at det alene vil være bobestyrerbehandlede boer, som kan få fristen for indlevering af boopgørelse udsat. Privatskiftede boer vil overgå til behandling ved bobestyrer, hvis boopgørelsen ikke er indgivet til tiden, det vil sige inden 15 måneder efter dødsdagen.

Den tid, som et bo har været behandlet som privat skifte, inden det overgår til behandling ved bobestyrer, vil indgå i 3 årsfristen.

Til nr. 48

Med den foreslåede ændring vil der tillige kunne ske udpantning for gaveafgift for en fast ejendom m.v., som udenlandsk gavemodtager ikke har betalt.

Med den foreslåede ændring vil der endvidere - på samme måde, som det var tilfældet i arveafgiftsloven - f.eks. kunne ske udpantning for afgifterne, selv om den udenlandske arving har afhændet ejendommen ved et tinglyst skøde.

Til nr. 49-50

Straffebestemmelsen foreslås udvidet til at omfatte oplysninger til brug ved beregning af passivposter. Straffebestemmelsen er således flyttet fra kildeskattelovens § 75, nr. 4, til boafgiftsloven.

Til nr. 51

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven, hvorved der i straffeloven blev indsat almindelige regler for juridiske personers strafansvar.

Til nr. 52

Der er tale om en præcisering af den hidtidige affattelse af bestemmelsen. Herefter kan vurderingen af, om en arveforskudsmodtager er omfattet af § 22, foretages på det tidspunkt, hvor arveforskuddet blev givet, eller på tidspunktet for arveladerens død.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch)

Jeg skal tillade mig for det høje Ting at fremsætte

Forslag til lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven).

(Lovforslag nr. L 90).

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver. (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.).

(Lovforslag nr. L 91).

Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven. (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.).

(Lovforslag nr. L 92).

De tre forslag udgør den skattemæssige opfølgning på dødsboskiftereformen, som blev vedtaget af Folketinget i foråret 1996, jf. lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af dødsboer.

Hovedformålene med de tre forslag er således at tilpasse skatte- og afgiftslovgivningen til de nye dødsboskifteregler og i tilknytning hertil at gennemføre en revision af reglerne om indkomstbeskatning af dødsboer.

Det mest iøjnefaldende element er forslaget om at samle reglerne om indkomstbeskatning ved dødsfald i en lov, dødsboskatteloven. Hidtil har reglerne været placeret dels i kildeskatteloven, dels spredt andre steder i skattelovgivningen. Alle disse regler foreslås ophævet. Alligevel medfører samlingen en vis forøgelse af regelmængden, men til gengæld lettes overskueligheden på et retsområde, der hidtil har været opfattet som overordentlig kompliceret.

Der dør i Danmark årligt omkring 60.000 personer. Af de omkring 60.000 dødsboer afsluttes godt 1/4 ved boudlæg (udlæg for begravelsesomkostningerne), ca. 1/4 udleveres til afdødes efterlevende ægtefælle til uskiftet bo el.lign., og resten, henved halvdelen, skiftes. For boer, der sluttes ved boudlæg, og boer, der udleveres til uskiftet bo el.lign., foreslås der ingen væsentlige ændringer i beskatningen. Derimod foreslås der væsentlige ændringer for de boer, der skiftes.

Efter de gældende regler er boer under en vis størrelse (aktiver ved dødsfaldet 836.600 kr. og nettoformue ved dødsfaldet 643.500 kr. i 1997-niveau) fritaget for at betale indkomstskat. Skattefritagelsesreglen betyder, at kun 3-5.000 af de henved 30.000 skiftede dødsboer er skattepligtige. Skattefritagelsesreglenforeslås bevaret og beløbsgrænserne forhøjet til 1,3mill.kr. for aktiverne og 1 mill.kr. for nettoformuen i 1997-niveau, dog anvendt ved boets afslutning i stedet for ved dødsfaldet.

Efter de gældende regler har dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning, et bofradrag på 4.600 kr. pr. måned (1997-niveau). Fradraget gives i den beregnede skat. Bofradraget betyder, at kun ca. 1.000 ud af de 3-5.000 ikke skattefritagne boer konkret betaler dødsboskat. Det er også bofradraget, der betyder, at der er relativt store usikkerhed om, hvor mange boer der egentlig er fritaget for beskatning, og hvor mange der blot ikke betaler dødsboskat.

Bofradraget foreslås bevaret, men dog tilpasset dødsboskiftereformen, således at der højst kan gives bofradrag i 12 måneder, idet et privat skiftet bo efter dødsboskifteloven højst kan have en boperiode på 12 måneder, og privat skifte forudsættes at være den altovervejende praktiske hovedregel efter dødsboskiftereformen. Skattereglerne bliver herved neutrale over for valg af skifteform og favoriserer ikke offentligt skifte (bobestyrerskifte) fremfor privat skifte.

Samlet vil forslagene om forhøjet skattefritagelsesgrænse og videreførelse af bofradraget betyde, at antallet af ikke-skattefritagne boer med indkomst, der fuldt ud rummes i bofradraget, vil falde.

For de ikke-skattefritagne boer foreslås der en samlet beskatning af boperioden og mellemperioden (dvs. perioden fra begyndelsen af dødsåret og frem til dødsfaldet). Det foreslås, at skatten ligesom dødsboskatten efter de gældende regler skal være en 50 pct.s proportionalskat, og at der for mellemperioden gives et fradrag i den beregnede skat på 1.300 kr. pr. måned (1997-niveau). Dette fradrag træder i stedet for personfradrag.

Efter de gældende regler skal mellemperioden beskattes efter personskatteregler (delår), og herefter skal dødsboet foretage selvangivelser og skatteansættes for hvert enkelt indkomstår (såvel hele år som delår) i boperioden. Forslaget betyder, at der i hvert enkelt bo kun skal foretages selvangivelse og skatteansættelse en gang, nemlig ved boets afslutning.

For de skattefritagne boer foreslås det, at mellemperiodebeskatningen ændres fra personbeskatning til en 50 pct.s proportionalskat svarende til dødsboskatten, og at der i stedet for personfradrag gives et fradrag i den beregnede skat på 1.300 kr. pr. påbegyndt måned (1997-niveau). Overgangen fra personbeskatning til proportionalbeskatning betyder en enklere indkomstopgørelse og skatteberegning i mellemperioden.

Efter de gældende regler skal der kun indbetales restskatter vedrørende mellemperioden, hvis beløbet overstiger 10.000 kr., og der skal kun udbetales for meget betalt skat vedrørende mellemperioden, hvis beløbet overstiger 1.000 kr. Beløbsgrænserne reguleres ikke. Det foreslås, at beløbsgrænserne forhøjes til henholdsvis 16.800 kr. og 2.000 kr. (1997-niveau), og at beløbsgrænserne fremover reguleres.

Forhøjelsen af beløbsgrænserne medfører, at der fremover vil komme færre afsluttende skatteansættelser af mellemperioden end i dag. Dette gælder, selv om overgangen fra personbeskatning til proportionalbeskatning af mellemperioden isoleret set ville føre til flere afvigelser mellem den beregnede skat og de forudbetalte skattebeløb end de nuværende regler.

For de meget få dødsboer, der indeholder erhvervsvirksomheder, foreslås der indført samme regler, hvor kapitalafkastordningen har været anvendt, som hvor virksomhedsordningen har været anvendt. I dag gælder der to noget forskellige regelsæt. Det foreslås, at man fremover beskatter indestående på konto for virksomhedsopsparing eller konto for konjunkturudligning med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat/konjunkturudligningsskat og med et fradrag på 107.300 kr. (1997-niveau). Beløbsgrænsen foreslås fremover reguleret.

Ifølge dødsboskifteloven vil insolvente dødsboer fremover blive undergivet en modificeret konkursbehandling. I forlængelse heraf foreslås det, at de i skattemæssig henseende henføres til konkursskatteloven. Samtidig foreslås det, at konkursprivilegiet for dødsboskat i insolvente dødsboer bortfalder.

I konsekvens af den ændrede dødsbobeskatning foreslås der i arbejdsmarkedsfondsloven bl.a. indført regler om, at betalingen af foreløbige og indeholdte arbejdsmarkedsbidrag, som forfaldt før dødsfaldet, anses for endelige, ligesom der foreslås efterbetalings- og hæftelsesregler for skyldige arbejdsmarkedsbidrag.

Dødsboskiftereformen vil medføre ændrede regler om præklusivt proklama og en udvidet anvendelse heraf. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt at foreslå, at skatte- og afgiftskrav skal være undtaget fra præklusivt proklama og undergivet nogle alternative, længere frister. Det gælder således indkomstskattekrav vedrørende mellemperioden og indkomstskattekrav vedrørende det seneste indkomstår før dødsåret, når dødsfaldet er sket i begyndelsen af året.

Ved dødsboskiftereformen er det forudsat, at værdiansættelsesreglerne i dødsboerne er udformet, så der ikke længere kan være uoverensstemmelse mellem de skifteretlige og de skattemæssige værdiansættelser. Harmoniseringen af værdiansættelsesreglerne foreslås gennemført ved, at der ikke længere skal kunne klages over værdiansættelser i det skattemæssige klagesystem.

Efter at boafgiftsloven har fungeret siden 1. juli 1995, er det fundet nødvendigt at foreslå vissse justeringer deri. Disse ændringer er for så vidt uafhængige af dødsboskiftereformen.

Der foreslås bl.a. indført obligatorisk afgiftsberigtigelse ved brugs-, rente- og indtægtsnydelser, fritagelse af enkepension og ægtefællepension til fraskilte eller fraseparerede ægtefæller for boafgift, lempelse af reglerne om sikkerhedsstillelse for boafgifterne, hvis der er udenlandske arvinger og præcisering af, at den, der sidder i uskiftet bo, afgiftsmæssigt kan give gaver af hele fællesboets midler. Endvidere kan der i gaveafgift kun fratrækkes stempeafgift, der vedrører gaven.

Da den nye dødsboskiftelov har virkning for dødsfald, der sker den 1. januar 1997 og senere, foreslås det, at også ændringerne i skatte- og afgiftslovgivningen skal have virkning for dødsfald, der sker den 1. januar 1997 og senere. Dødsboskiftelovens regler om præklusivt proklama betyder, at de her foreslåede lovændringer for at få virkning fra 1. januar 1997 må være trådt i kraft inden årsskiftet.

Den samlede virkning af de tre forslag er provenuneutral. Der sker en omfordeling fra staten til amtskommunerne på 15 mill.kr. For kommunerne er forslaget neutralt.

De tre lovforslag skønnes at ville medføre engangsudgifter i Told*Skat på 2,5 mill.kr., hovedsagelig til edb-udvikling. På længere sigt skønnes der at være en mindre administrativ lettelse for kommunerne.

Lovforslagene indeholder ikke miljømæssige eller EU-retlige aspekter.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige og hurtige behandling.

§ 13. Ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning i et bo kan fratrækkes afdødes gældsforpligtelser og andre byrder på afdødes formue, når boet omfatter alle afdødes aktiver. Ved opgørelsen kan endvidere fratrækkes de boudgifter, som har været afholdt ved boets behandling, herunder udgifter til begravelsen og indkomst- og formueskat, der pålignes boet.

Stk. 2. Omfatter afgiftspligten kun enkelte aktiver eller en begrænset del af afdødes formue, kan kun fratrækkes de af afdødes gældsforpligtelser og andre byrder, der hviler på disse aktiver eller denne del af formuen.

Stk. 3. Passivposter, der fastsættes efter kildeskattelovens § 33 A til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende udlagte aktiver, kan ligeledes fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning.

Stk. 4. Gældsforpligtelser, som afdøde måtte have påtaget sig over for de i § 22 nævnte personer eller over for sin ægtefælle, kan ikke fratrækkes i boet, når de ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer.

19. Efter § 13 indsættes

»§ 13 a. I det omfang en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar indtræder i et dødsbos skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 36 med hensyn til et aktiv, hvortil der er knyttet et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, skal der i boopgørelsen beregnes en passivpost til udligning af skattetilsvaret. Passivposten fratrækkes ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning.

Stk. 2. Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis aktivet var blevet solgt på skæringsdagen i boopgørelsen. Er aktivet aconto-udloddet, og er der givet den kommunale skattemyndighed meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, træder udlodningsdagen dog i stedet for skæringsdagen. Som salgssum anses den værdi, hvortil aktivet skal medtages i boopgørelsen. Ved opgørelsen af fortjeneste, der ville være aktieindkomst, skal der ikke ske nedsættelse efter dødsboskattelovens § 32, stk. 2 og 4.

Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 20 pct., hvis fortjenesten vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører børsnoterede aktier.

Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90. I øvrigt udgør passivposten følgende andel af beregningsgrundlaget: For overskud opsparet i indkomståret 1991 udgør passivposten 9 pct. og for overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår udgør passivposten 12 pct.

Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct.

Stk. 6. Den pågældende efterlevende ægtefælle, arving eller legatar og boet kan aftale at fastsætte en passivpost til en lavere procentdel end angivet i stk. 3-5.«.

20. I § 14, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Det gælder, uanset om betingelserne for afgiftsfritagelse af kapitalen og formuegodet i § 3 i øvrigt er opfyldt.«.

§ 14. Af kapitaler og formuegoder, hvorpå der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse, betales boafgift og tillægsboafgift af hele kapitalens eller formuegodets værdi, jf. § 12, stk. 1.

- - -

21. I § 16, stk. 1 , ændres »offentligt skiftede boer skal eksekutor« til: »boer, der behandles ved bobestyrer, skal bobestyreren«.

22. I § 16, stk. 2, ændres »eksekutor eller skifteretten« til: »bobestyreren«.

§ 16. I offentligt skiftede boer skal eksekutor og skifteretten sørge for, at boafgifter betales af afdødes samlede afgiftspligtige værdier, og at gaveafgift, der ikke er betalt rettidigt, samt boafgifter eller gaveafgift, hvormed afdøde har haft henstand, jf. § 36, betales.

Stk. 2. Arvingerne er pligtige til at give eksekutor eller skifteretten oplysninger om afgiftspligtige gaver, som afdøde dem bekendt har givet eller modtaget, og som ikke er afgiftsberigtiget.

23. § 17 affattes således

»§ 17. Skifteretten gennemgår boopgørelser og beregner og opkræver afgifterne, jf. §§ 79-80 i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 2. Skifteretten gennemgår anmeldelser efter § 10, stk. 3-7, og indsender herefter anmeldelsen til den kommunale skattemyndighed. Når den kommunale skattemyndighed har godkendt værdiansættelserne, beregner og opkræver skifteretten afgifterne.

Stk. 3. Er boopgørelsen i et privat skiftet bo ikke indgivet rettidigt, og kan den afgiftspligtige arvebeholdning ikke opgøres, kan skifteretten opgøre den skønsmæssigt.«.

§ 17. Skifteretten gennemgår boopgørelser fra privat skiftede boer og anmeldelser efter § 10, stk. 3-7. Skifteretten skal forinden søge tilvejebragt de oplysninger, der er nødvendige for afgiftsberegningen. Herefter indsender skifteretten opgørelsen eller anmeldelsen til den kommunale skattemyndighed. Når skattemyndigheden har godkendt værdiansættelsen, beregner og opkræver skifteretten afgifterne.

Stk. 2. I offentligt skiftede boer behandlet ved en eksekutor skal eksekutor indsende boopgørelsen til den kommunale skattemyndighed. Når skattemyndigheden har godkendt værdiansættelsen, beregner eksekutor afgifterne.

Stk. 3. I skifteretsboer beregner skifteretten afgifterne, når den kommunale skattemyndighed har godkendt værdiansættelserne.

Stk. 4. Er boopgørelsen i et privat skiftet bo ikke indgivet rettidigt, og kan den afgiftspligtige arvebeholdning ikke opgøres, kan skifteretten ansætte den skønsmæssigt.

24. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »privat skiftede boer«: », bobestyrerboer«.

25. I § 19, stk. 1, 2. pkt., ændres »helligdag, lørdag eller søndag« til: »helligdag eller lørdag«.

26. § 19, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

27. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår: »i eksekutorboer og«.

§ 19. Boafgifterne i privat skiftede boer og i anmeldelser efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, forfalder til betaling 4 uger efter, at boet eller den afgiftspligtige har modtaget afgiftsopkrævningen, med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag, lørdag eller søndag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. Boafgifter i offentligt skiftede boer forfalder til betaling, når udlodning kan ske. I eksekutorboer, der ikke er afsluttede inden udgangen af boets 3. indkomstår, skal foreløbige boafgifter indbetales samtidig med indsendelse af en foreløbig boopgørelse, jf. § 10, stk. 2.

Stk. 3. Boafgifter af afgiftspligtige forsikringer m.v. skal tilbageholdes af det selskab, der udbetaler forsikringen m.v., og afgifterne af hele forsikringen indbetales til skifteretten samtidig med, at angivelsen efter § 10, stk. 5, indgives.

Stk. 4. Skifteretten påser, at boafgifterne i eksekutorboer og de afgiftspligtige forsikringer m.v. er korrekt beregnede.

28. § 20, stk. 1, affattes således

»I boer behandlet ved en bobestyrer hæfter bobestyreren for boafgifterne.«.

29. § 20, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Legatarer hæfter solidarisk, men kun med værdien af det modtagne.«.

30. § 20, stk. 5, ophæves og i stedet indsættes

» Stk. 5. Har en arving eller legatar uden skifte fået udbetalt arv eller vederlag for afkald på arv, jf. § 8, stk. 4, hæfter arvingen, legataren og boet for boafgifterne.«.

§ 20. I eksekutorboer hæfter eksekutor for boafgifterne.

Stk. 2. I privat skiftede boer hæfter arvingerne personligt og solidarisk for boafgifterne. Legatarerne hæfter med værdien af det modtagne.

- - -

Stk. 5. Har en arving eller legatar uden skifte fået udbetalt arv, jf. § 8, stk. 3, og er den afgift, der forholdsmæssigt hviler på arven, større end arvingens resterende arv, hæfter alene den efterlevende ægtefælle og arvingen for denne afgift.

- - -

31. § 21 affattes således

»§ 21. Arvinger, der ikke har hjemting her i landet, og som ønsker at overtage et bo til privat skifte, skal, inden boet udleveres, stille bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for boafgifternes betaling eller lade sig repræsentere ved en arving i boet, der har hjemting her i landet.«.

§ 21. Arvinger, der ønsker at overtage et bo til privat skifte, skal, inden boet udleveres, stille bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for boafgifternes betaling, hvis en arving i boet ikke har hjemting her i landet.

32. I § 22, stk. 3, indsættes efter »ægtefæller«: », der ikke er fraseparerede,».

§ 22. - - -

Stk. 3. Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfri.

33. § 24 affattes således

»§ 24. Af kapitaler og formuegoder, hvorpå der hviler en brugs- og indtægtsnydelse, betales 36,25 pct. i afgift af gaven.

Stk. 2. Afgiften betales af hele kapitalens eller formuegodets værdi, jf. § 27, stk. 1. Afgiften kan betales af kapitalen eller formuegodet. Hvor giver forbeholder sig selv brugs- eller indtægtsnydelse af gaven betales afgiften dog kun af værdien med fradrag af værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen. Når denne ophører ved død eller opgives, indtræder afgiftspligten efter kapitel 1 eller kapitel 5 af værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen svarende til den tidligere fratrukne værdi.

Stk. 3. Brugs- og indtægtsnydelser, hvortil der er knyttet en kapital eller et formuegode, er afgiftsfri.

Stk. 4. Underhold i giverens hjem eller på hospital, på plejehjem eller lignende er afgiftsfri.

Stk. 5. Gaveafgift af en gave, som gavegiver betaler for gavemodtager, er afgiftsfri for gavemodtager.«.

§ 24. Afgiftsfri er underhold i giverens hjem eller på hospital, på plejehjem eller lignende.

Stk. 2. Afgiftsfri er brugs- og indtægtsnydelser.

34. I § 26 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Bobestyrer, afdødes arvinger og legatarer skal senest 8 uger efter dødsfaldet indgive anmeldelse om afgiftspligtige gaver, som afdøde dem bekendt har givet eller modtaget, og hvoraf der ikke er betalt afgift. Fristen efter stk. 1 for gavegivers anmeldelse af afgiftspligtige gaver forkortes ligeledes til 8 uger efter gavemodtagers død. Indgives korrekt anmeldelse ikke rettidigt, omfattes afgiftskravet ikke af et proklama udstedt efter § 81, jf. § 83, stk. 2, nr. 4, i lov om skifte af dødsboer.«.

§ 26. Afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår er modtaget ud over de i § 22 nævnte afgiftsfri beløb, indtræder ved modtagelsen af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj i det følgende år indgive anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til told- og skatteregionen.

35. I § 27, stk. 2, ændres »eller kræve en vurdering efter kildeskattelovens § 16, stk. 3-5.« til: »inden 3 måneder efter anmeldelsens modtagelse.«.

§ 27. - - -

Stk. 2. Finder told- og skatteregionen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen eller kræve en vurdering efter kildeskattelovens § 16, stk. 3-5.

- - -

36. I § 28 indsættes som stk. 2

»Gældsforpligtelser, som ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer, og som de i § 22 nævnte personer påtager sig over for hinanden, kan ikke fradrages inden beregning af gaveafgift.«.

§ 28. Passivposter, der fastsættes efter kildeskattelovens § 33 D til udligning af gavemodtagerens eventuelle fremtidige skattetilsvar, fratrækkes inden gaveafgiftsberegningen.

37. I § 29, stk. 2, indsættes efter »betalt«: »af gaveandelen«.

§ 29. - - -

Stk. 2. I gaveafgiften kan fratrækkes stempelafgift, som gavemodtager eller gavegiver har betalt i forbindelse med ejendomsoverdragelse.

38. I § 32, stk. 1, ændres »boet« til: »boets«.

39. I § 32, stk. 2, ændres »eksekutorernes« til: »bobestyrernes«.

§ 32. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om boet og den afgiftspligtiges boopgørelse eller anmeldelse.

Stk. 2. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om boafgifternes beregning og opkrævning, herunder om eksekutorernes og skifteretternes medvirken og om indberetninger til og fra skifteretterne.

- - -

40. I § 33, stk. 1, ændres »eksekutorer« til: »bobestyrere«.

41. I § 33, stk. 2, ændres »Eksekutorer« til: »Bobestyrere«.

§ 33. Offentlige myndigheder, bestyrelser for pengeinstitutter, forsikringsselskaber, kreditforeninger, pensionskasser m.fl. og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber er forpligtet til uden betaling at meddele skifteretterne, eksekutorer, privatskiftende arvinger, anmeldelsespligtige, de kommunale skattemyndigheder og de statslige told- og skattemyndigheder alle oplysninger, som de er i besiddelse af, og som kan tjene som vejledning ved boafgifternes eller gaveafgiftens beregning.

Stk. 2. Eksekutorer, den efterlevende ægtefælle, arvinger, legatarer, de i § 10, stk. 4, nævnte fideikommiser og personer og de i § 10, stk. 5, nævnte selskaber m.fl. samt repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber er forpligtet til efter anmodning fra skifteretten at give alle oplysninger af betydning for afgiftsberegningen.

- - -

42. § 35, stk. 1-3, affattes således

»Arvinger og legatarer kan inden 4 uger efter, at de har modtaget skifterettens afgiftsberegning, klage over denne til skifteretten, jf. § 80, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 2. Den begunstigede i en forsikring m.v. kan inden 4 uger efter, at forsikringen er udbetalt, klage over afgiftsberegningen til skifteretten. Den begunstigede og en anmeldelsespligtig efter § 10, stk. 3-4 og 6-7, kan inden 4 uger efter modtagelsen af skifterettens afgiftsberegning, klage over denne til skifteretten, jf. § 80, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 3. Gavemodtager eller gavegiver kan inden 4 uger efter, at de har modtaget en ændret afgiftsberegning fra told- og skatteregionen, klage over denne til Told- og Skattestyrelsen.«.

43. I § 35, stk. 4, indsættes efter »afgørelse«: »efter stk. 3« og »arvingen,» udgår.

§ 35. Arvinger kan inden 6 uger efter, at de har modtaget skifterettens afgiftsberegning eller skønsmæssige ansættelse, klage over denne til Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 2. Gavemodtager eller gavegiver kan inden 6 uger efter, at de har modtaget en ændret afgiftsberegning fra told- og skatteregionen, klage over denne til Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 3. Den begunstigede i en forsikring kan inden 6 uger efter, at forsikringen er udbetalt, klage over afgiftsberegningen til Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 4. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 3 måneder efter, at arvingen, gavemodtager eller gavegiver har modtaget afgørelsen.

Stk. 5. Klager over afgiftsberegningen har ikke opsættende virkning.

44. I § 36, stk. 2, ophæves 2. og 3. pkt.

45. I § 36 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Den pågældende arving, legatar eller gavemodtager, der har opnået henstand eller afdragsvis betaling med boafgifter eller gaveafgift efter stk. 1 eller stk. 2, hæfter alene for de boafgifter eller den gaveafgift, der gives henstand m.v. for.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 36. - - -

Stk. 2. Den arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager skov, kan kræve, at der gives henstand m.v. efter stk. 1 for de på skoven hvilende boafgifter eller gaveafgift. Arvingen, legataren eller gavemodtageren hæfter for de boafgifter eller den gaveafgift, som der gives henstand m.v. for. Reglerne i § 20, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på den del af afgifterne, der er givet henstand m.v. for.

Stk. 3. Afhændes de aktiver, for hvilke der er givet henstand eller afdragsvis betaling med boafgifter eller gaveafgift, forfalder afgifterne eller de resterende afgifter til betaling senest 4 uger efter afhændelsen med sidste rettidige betalingsdag 14 dage senere.

Stk. 4. Afgår den arving, legatar eller gavemodtager, der har fået henstand m.v., ved døden, inden afgifterne er betalt, forfalder afgifterne eller de resterende afgifter ligeledes til betaling.

46. I § 38, stk. 1, ændres »§ 19 og § 30« til: »§ 19, § 30 og § 36, stk. 4«, og »afgifterne skulle have været betalt« til: »fra forfaldsdagen«.

47. I § 38 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Er afgiften i et bo, der behandles ved bobestyrer, ikke betalt senest 3 år efter dødsdagen, skal der af afgifterne betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra 3 års-dødsdagen og indtil afgiften er betalt eller midler til dækning af afgiftskravet er indbetalt.«.

§ 38. Er en endelig boopgørelse eller anmeldelse, der kan danne grundlag for beregning af de samlede afgifter, ikke indsendt rettidigt, jf. § 10 og § 26, eller er hele boafgiften, tillægsboafgiften eller gaveafgiften ikke betalt rettidigt, jf. § 19 og § 30, skal der af afgifterne betales en rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken opgørelse eller anmeldelse skulle have været indsendt eller afgifterne skulle have været betalt, og indtil opgørelse eller anmeldelse er modtaget eller afgifterne er betalt.

48. I § 40, stk. 2, indsættes efter »boafgifterne«: »eller gaveafgiften«, og efter »det offentlige« indsættes: »uanset tinglysningslovens bestemmelser«.

§ 40. - - -

Stk. 2. Når aktiver omfattet af § 9, stk. 2, afhændes af en udlænding, inden boafgifterne er betalt, kan det offentlige søge fyldestgørelse for afgifterne i de pågældende aktiver.

49. I § 41, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »oplysninger«: », herunder til brug ved beregning af passivposter efter § 13 a,».

50. I § 41, stk. 3, indsættes efter »afgift«: »eller det offentlige skat«.

51. § 41, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. For overtrædelser der begås af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 41. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgifter urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier eller nægter at give oplysninger til brug ved afgørelser om afgiftspligten eller afgiftsberegningen eller

2) undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmeldelser m.v., der er foreskrevet i denne lov.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage staten afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.

52. § 50 affattes således

»Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet forskud på forventet arv til en person, der på det tidspunkt hvor forskuddet blev givet, eller ved givers død ikke var omfattet af § 22, skal der ved givers død betales en gaveafgift på 36,25 pct. af forskuddet.«.

§ 50. Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet forskud på forventet arv til en person, der ikke er omfattet af § 22, skal der ved givers død betales gaveafgift med 36,25 pct. af forskuddet.

Efter 2. behandling den 19. december 1996

Ingen

Nr LSF 91

Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 27. november 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 20. december 1996

Lov nr. 1222 af 27/12/1996