Legislator Case Law & Legislation
199612K00086 DK

1996 LSF 86 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION (ATP-KOMPENSATION TIL UDENLANDSKE ARBEJDSGIVERE)

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

Lovforslag som fremsat 1996 86 Valid

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 1996, foretages følgende ændring

1. I § 17 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder.«

Lovforslag som fremsat 1996 86 Valid

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 1996 foretages følgende ændringer

1. I § 17 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder.«

2. § 21, stk. 1, affattes således

» § 21. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter, et medlem, der er udnævnt af arbejdsministeren, og en formand«.

3. I § 23, stk. 1, indsættes efter »som formand«: »,det af arbejdsministeren udnævnte medlem af repræsentantskabet«.

Lovforslag som fremsat 1996 86 Valid

§ 1, nr. 1, vil have økonomiske konsekvenser for et begrænset antal udenlandske virksomheder. Det drejer sig om udenlandske virksomheder, der ikke er registreret efter merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., men som beskæftiger enten dansk eller udenlandsk arbejdskraft her i landet. For disse virksomheder indebærer forslaget, at de vil kunne få udbetalt kompensation for ATP-bidrag, der vedrører beskæftigelse efter den 1. januar 1988 på lige fod med danske virksomheder.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslagets § 1, nr. 1, fremsættes med det formål at sikre § 17 a's forenelighed med EU-retten. Lovforslaget er imidlertid ikke begrænset til at omfatte virksomheder fra andre EU-lande men omfatter også virksomheder fra resten af verden.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 2 og 3

Udpegningen af den offentlige repræsentant forudsættes at ske under hensyntagen til, at denne skal have til opgave at varetage offentlige interesser og synspunkter. Fremfor speciel faglig indsigt må der lægges vægt på, at den pågældende besidder almene kvalifikationer grundet i en erfaring og placering, som må antages at give naturlige forudsætninger for at bestride hvervet.

Den offentlige repræsentant skal udnævnes af arbejdsministeren og skal være uafhængig af arbejdsmarkedets parter. I forhold til ATP tillægger forslaget den offentlige repræsentant en stilling, der svarer til den, der indtages af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Det vil sige, at den pågældende virker under samme ansvar og med de samme pligter og rettigheder som andre bestyrelsesmedlemmer.

Den offentlige repræsentant har tavshedspligt som de øvrige medlemmer af bestyrelsen men kan dog af egen drift eller efter anmodning delagtiggøre ministeren i sine almindelige synspunkter og erfaringer fra sit virke som bestyrelsesmedlem udpeget af arbejdsministeren.

Den offentlige repræsentant udnævnes ligesom bestyrelsen og repræsentantskabets øvrige medlemmer for 3 år ad gangen.

Til § 2

For perioden 1. januar 1988 til 1. januar 1997 kan der kun udbetales kompensationsbeløb, der samlet overstiger 100 kr. Denne minimumsgrænse for udbetaling af gamle kompensationsbeløb er indsat ud fra administrativt-økonomiske hensyn.

ATP-kompensationen og finansieringsbidragene skal beregnes ud fra de satser, der var gældende på det tidspunkt, hvor ATP-bidraget, som kompensationen vedrører, blev modtaget af ATP.

Kompensationsbeløb, der vedrører perioden fra den 1. januar 1988 til den 1. januar 1997 forrentes med en rente, der svarer til den i renteloven fastsatte. Der kan ikke kræves renter af skyldig rentegæld, dvs. »renters rente«.

Skriftlig fremsættelse (27. november 1996)

Arbejdsministeren (Jytte Andersen)

Jeg tillader mig herved at fremsætte for Folketinget

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (ATP-kompensation til udenlandske arbejdsgivere samt indsættelse af en offentligt udpeget repræsentant i ATP's bestyrelse).

(Lovforslag nr. L 86).

Forslaget indeholder dels et forslag til ændring af § 17 a om ATP-kompensation til arbejdsgiverne, dels et forslag om indførelse af adgang til at indsætte en offentligt udpeget repræsentant i ATP's bestyrelse og repræsentantskab.

Efter den nuværende ordlyd i § 17 a er private arbejdsgivere kun berettiget til kompensation, hvis de er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum mv. En virksomhed skal ifølge momsloven have fast forretningssted i Danmark eller have en repræsentant, der er bosiddende her i landet, for at kunne blive momsregistreret. Der er derfor knap 200 udenlandske virksomheder, der ikke kan blive momsregistrerede her i landet og altså heller ikke har ret til at modtage ATP-kompensation, selvom de skal betale ATP-bidrag for deres arbejdskraft.

Forslaget om ændring af § 17 a fremsættes, fordi det er usikkert, om det er foreneligt med EU-retten, at virksomheder, der er beliggende i EU, ikke modtager kompensation for deres ATP-bidrag ligesom danske virksomheder. Da det ikke har været hensigten at udelukke udenlandske virksomheder fra at modtage kompensation for deres ATP-bidrag, foreslås bestemmelsen ændret med virkning fra 1. januar 1988, hvor kompensationsordningen blev indført.

Forslaget om indsættelse af en offentligt udpeget repræsentant i ATP's bestyrelse og repræsentantskab fremsættes på baggrund af Økonomiministeriets betænkning nr. 1306 fra 1995 om demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger.

Formålet med at give arbejdsministeren ret til at udnævne et medlem af ATP's bestyrelse og repræsentantskab er at medvirke til, at almindelige samfundsmæssige interesser holdes for øje i ATP's virksomhed samt at styrke offentlighedens indsigt i ATP.

Forslaget svarer til bank- og sparekasselovens bestemmelser om offentlige repræsentanter i finansielle institutioner.

For LD's vedkommende er forholdet det, at der allerede er 6 offentligt udpegede repræsentanter i bestyrelsen. Derfor er en lovændring her ikke påkrævet. Derimod har finansministeren tilkendegivet over for mig, at han ved fremtidige udpegelser vil påse, at der blandt de 6 udpegede er en person, der udpeges efter de kriterier, og som opfylder de krav, som stilles for tilsvarende offentlige repræsentanter i finansielle virksomheder og altså nu også i ATP.

Lovforslag som fremsat 1996 86 Valid

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 1996 foretages følgende ændringer

1. I § 17 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder.«

Lovforslag som fremsat 1996 86 Valid

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 1996, foretages følgende ændring

1. I § 17 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder.«

Lovforslag som fremsat 1996 86 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Loven har virkning for kompensationsbeløb, der vedrører beskæftigelse efter den 1. januar 1988. For perioden 1. januar 1988 til 1. januar 1997 udbetales dog kun kompensationsbeløb, der samlet overstiger 100 kr. Det samlede kompensationsbeløb udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Kompensationsbeløb, der vedrører perioden 1. januar 1988 til 1. januar 1997, forrentes fra den dato, hvor de skulle have været udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været momsregistreret. Forrentningen sker indtil den dag, beløbet kan hæves, med en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct.

Oprindeligt fremsat forslag

Lovforslag som fremsat 1996 86 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for kompensationsbeløb, der vedrører beskæftigelse efter den 1. januar 1988. For perioden 1. januar 1988 til 1. januar 1997 udbetales dog kun kompensationsbeløb, der samlet overstiger 100 kr. Det samlede kompensationsbeløb udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Kompensationsbeløb, der vedrører perioden 1. januar 1988 til 1. januar 1997 forrentes fra den dato, hvor de skulle havde været udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været momsregistreret. Forrentningen sker indtil den dag, beløbet kan hæves, med en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslag som fremsat 1996 86 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Loven har virkning for kompensationsbeløb, der vedrører beskæftigelse efter den 1. januar 1988. For perioden 1. januar 1988 til 1. januar 1997 udbetales dog kun kompensationsbeløb, der samlet overstiger 100 kr. Det samlede kompensationsbeløb udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Kompensationsbeløb, der vedrører perioden 1. januar 1988 til 1. januar 1997, forrentes fra den dato, hvor de skulle have været udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været momsregistreret. Forrentningen sker indtil den dag, beløbet kan hæves, med en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct.

Lovforslag som fremsat 1996 86 Valid

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1996 86 Valid

§ 17 a blev indført den 1. januar 1988 i forbindelse med vedtagelsen af lov om arbejdsmarkedsbidrag. Ordningen var tilrettelagt således, at kompensationsbeløbet blev udbetalt i forbindelse med opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag, og ordningen var følgelig begrænset til at omfatte de private virksomheder, der var registreret efter lov om arbejdsmarkedsbidrag og omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER-loven).

Med virkning fra den 1. januar 1992 blev § 17 a ændret ved arbejdsmarkedsbidragets bortfald, således at arbejdsgivere omfattet af AER-loven fremover skulle registreres efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v. Med virkning fra den 1. januar 1993 blev § 17 a påny ændret som en konsekvens af, at AER-lovens arbejdsgiverkreds blev udvidet til at omfatte offentlige arbejdsgivere, hvorfor man ikke længere kunne bruge denne lovs afgræsning af private arbejdsgivere. Herefter var private arbejdsgivere berettiget til kompensation, hvis de var registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v. Dette krav er stadig gældende.

En virksomhed skal have fast forretningssted i Danmark eller have en repræsentant, der er bosiddende her i landet, for at kunne blive momsregistreret, jf. momslovens § 47, stk. 2. Der er derfor knap 200 udenlandske virksomheder, der ikke kan blive momsregistreret her i landet, selvom de i overensstemmelse med fællesskabsreglerne skal betale ATP-bidrag for deres arbejdskraft. Det er usikkert, om det er foreneligt med EU-retten, at sådanne virksomheder, der er beliggende i EU, ikke modtager kompensation ligesom danske virksomheder.

Det har ikke været hensigten at udelukke udenlandske virksomheder fra at modtage kompensation for deres ATP-bidrag. Derfor foreslås bestemmelsen nu ændret med virkning fra 1. januar 1988, således at udenlandske virksomheder kan få udbetalt kompensation for ATP-bidrag, der vedrører beskæftigelse efter den 1. januar 1988 på lige fod med danske virksomheder, selvom de ikke er registrerede efter momsloven eller lov om afgift af lønsum. Til gengæld skal de også være med til at finansiere arbejdsgivernes bidrag til ATP-bidrag for personer, der i en periode er fraværende fra arbejdsmarkedet (finansieringsbidrag).

Forslaget om ændring af §§ 21 og 23 fremsættes på baggrund af Økonomiministeriets betænkning nr. 1306 fra 1995 om demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger.

Formålet med at give arbejdsministeren ret til at udnævne et medlem af ATP's bestyrelse og repræsentantskab er at medvirke til, at almindelige samfundsmæssige interesser holdes for øje i ATP's virksomhed samt at styrke offentlighedens indsigt i ATP.

Forslaget svarer til bank- og sparekasselovens, lov om forsikringsvirksomheds og realkreditlovens bestemmelser om offentlige repræsentanter. Ved udpegningen af den offentlige repræsentant til ATP's bestyrelse og repræsentantskab vil Erhvervsministeriets praksis ved udpegning af offentlige repræsentanter til finansielle institutioner blive fulgt.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget indebærer et forøget ressourceforbrug i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der skal betales kompensation til alle udenlandske arbejdsgivere, der har betalt ATP-bidrag, der vedrører beskæftigede efter den 1. januar 1988. Det drejer sig om knap 200 virksomheder. Kompensationsbeløb, der vedrører perioden 1. januar 1988 til 1. januar 1997 forrentes efter rentelovens bestemmelser. Den samlede merudgift forventes ikke at overstige 3,5 millioner kr.

For ATP indebærer forslaget en ekstra sagsbehandling, der skønnes samlet at svare til 3 månedsværk.

Det øgede ressourceforbrug afholdes inden for de aftalte rammer for finansloven for 1997.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslag som fremsat 1996 86 Valid

§ 17 a, stk. 1. Som kompensation for arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ydes et beløb til arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v. Der ydes ikke kompensation til offentlige arbejdsgivere.

2. § 21, stk. 1, affattes således

» § 21. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter, et medlem, der er udnævnt af arbejdsministeren, og en formand«.

Lovforslag som fremsat 1996 86 Valid

§ 21, stk. 1. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

3. I § 23, stk. 1, indsættes efter »som formand«: »,det af arbejdsministeren udnævnte medlem af repræsentantskabet«.

Lovforslag som fremsat 1996 86 Valid

§ 23, stk. 1. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter ansat i stat og kommuner.

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab.

Efter 2. behandling den 17. december 1996

Lovforslag som fremsat 1996 86 Valid

Nr LSF 86

Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-kompensation til udenlandske arbejdsgivere)

Fremsat af arbejdsministeren (Jytte Andersen)

den 27. november 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 19. december 1996

Lov nr. 1197 af 27/12/1996

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →