1996 LSF 84 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED OG MEDIEANSVARSLOVEN (FRIERE ØKONOMISKE RAMMER FOR DR OG TV 2, NETWORKING M.V.)

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Dette gælder dog ikke programmer, som spredes i medfør af § 7, stk. 3, eller § 18, stk. 4.«

2. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1 og 2.«

3. § 7, stk. 1, sidste pkt., affattes således

»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Radios public service-forpligtelser.«

4. § 7, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Danmarks Radio kan herudover udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne på bånd.«

5. § 7, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Danmarks Radio kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.«

6. I § 7 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

»Stk. 7. Danmarks Radio kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

7. § 8 affattes således

»§ 8. Danmarks Radios virksomhed finansieres gennem Danmarks Radios andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.

Stk. 2. Danmarks Radio kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.«

8. § 14 affattes således

»§ 14. Bestyrelsen fastsætter for hvert finansår budgettet for Danmarks Radios virksomhed. Budgettet tilsendes kulturministeren og Folketinget til orientering.

Stk. 2. Institutionens regnskab revideres af Rigsrevisionen. Det af bestyrelsen udarbejdede regnskab for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.«

9. § 15 ophæves.

10. § 17 affattes således

»§ 17. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for Tjenestemænd i Danmarks Radio. Tilsvarende gælder Danmarks Radios forpligtelser til at yde ikkepensionssikret personale en løbende livsvarig understøttelse som supplement til den sociale pension.«

11. § 18, stk. 1, sidste pkt., affattes således

»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om TV 2's public service-forpligtelser.«

12. I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»TV 2 påser, at reglerne om reklamer efter kapitel 8 overholdes.«

13. § 18, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne på bånd.«

14. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5. TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.

Stk. 6. TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

15. § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således

»TV 2 ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren (den centrale bestyrelse). 8 af medlemmerne udpeges af kulturministeren og skal tilsammen repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.«

16. § 21, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. For hver enkelt af de regionale virksomheder nedsættes for en 4-årig periode en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale bestyrelse). De fastansatte medarbejdere vælger 1 medlem, mens de øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand. Medlemmer af Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Umiddelbart genvalg kan kun finde sted en gang.«

17. § 23 ophæves.

18. § 24 affattes således

»§ 24. Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert finansår budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder tildeling af midler til hver enkelt af TV 2's regionale virksomheder.

Stk. 2. Regnskabet for den landsdækkende virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.

Stk. 3. Beretninger og reviderede regnskaber for de regionale virksomheder, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den centrale bestyrelse.

Stk. 4. Bestyrelsen afgiver årligt til kulturministeren beretning over den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen tilsendes Folketinget til orientering.«

19. § 25 affattes således

»§ 25. Bestyrelsen for en regional virksomhed fastsætter årligt budgettet for virksomheden.

Stk. 2. Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse.«

20. § 28 affattes således

»§ 28. Den landsdækkende TV 2-virksomheds afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. De regionale virksomheders afgørelser i sager, der vedrører disse institutioners virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. I sager om god presseskik og om genmæle kan afgørelser truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.«

21. § 29 ophæves.

22. § 30 affattes således

»§ 30. TV 2's samlede virksomhed finansieres gennem TV 2's andel af licensafgifterne og gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.

Stk. 2. Den landsdækkende virksomhed kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af virksomhedens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.«

23. §§ 31-33 ophæves.

24. § 37, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Reklamer kan indgå i programvirksomheden ved hjælp af satellit efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om reklame overholdes. Reklamer kan dog ikke indgå i Danmarks Radios programvirksomhed ved hjælp af satellit eller det jordbaserede sendernet. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over et lokalt område.«

25. I § 42 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Nævnet træffer endvidere den endelige administrative afgørelse i sager om Danmarks Radios og TV 2's programvirksomhed udøvet ved hjælp af de jordbaserede sendernet i henhold til § 7, stk. 3, og § 18, stk. 4. Nævnet kan i denne forbindelse påtale overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

26. I § 44 indsættes som stk. 4-7

»Stk. 4. Såfremt selskabet, foreningen el. lign. foruden at opfylde betingelserne i stk. 1-3 repræsenterer alsidige erhvervs- og kulturinteresser i det lokale område, skal en ansøgning om tilladelse til spredning af billedprogrammer ved hjælp af radioanlæg imødekommes, hvis der findes en ubenyttet sendemulighed (frekvens) i området. Tilladelsen omfatter hele sendetiden på den pågældende frekvens, jf. dog § 50 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om anvendelsen af sendemulighederne for lokal fjernsynsvirksomhed i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Der kan i den forbindelse fastsættes regler, der fraviger § 45.

Stk. 6. Tilladelse efter stk. 1 kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 7. Indehavere af tilladelse til programvirksomhed efter stk. 1 kan med godkendelse af det lokale radio- og fjernsynsnævn overgå til de vilkår, der gælder for tilladelseshavere efter stk. 4 eller stk. 6 for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende.«

27. I § 45 indsættes som 2. pkt.

»Tilladelsen kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.«

28. I § 46, stk. 2, ændres »§§ 50, 51, stk. 1-2« til: »§§ 50, stk. 1-3, 51, stk. 1 og 3«.

29. I § 49, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5 år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser i henhold til § 44, stk. 4, udstedes dog for en periode af 7 år.«

30. I § 50 indsættes som stk. 4-6

»Stk. 4. For lokal fjernsynsvirksomhed, der udøves i henhold til tilladelser udstedt efter § 44, stk. 4, gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke.

Stk. 5. For lokal radiovirksomhed gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke nyheds- og aktualitetsudsendelser samt udsendelser i tidsrummet mellem kl. 23 og kl. 6.

Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den del af programvirksomheden, der er omfattet af stk. 4 og 5.«

31. Efter § 50 indsættes

»§ 50 a. Tv-stationer, der har tilladelse efter § 44, stk. 4, skal

1) daglig sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet,

2) sørge for, at en væsentlig del af programmerne derudover er dansksprogede eller produceret for et dansk publikum, og

3) afsætte sendetid til selskaber m.v., hvis tilladelse er omfattet af § 44, stk. 6, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet af § 45.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte programmer.

Stk. 3. For hvert program, der udsendes som led i programvirksomhed i henhold til § 50, stk. 4 og 5, skal de deltagende tilladelseshavere sørge for, at der er en tilladelseshaver, som er ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Denne tilladelseshaver skal angives ved afslutningen af hvert program. En eventuel sanktion i henhold til § 55 vil blive pålagt denne tilladelseshaver.«

32. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomheden efter § 44, stk. 6.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

33. § 55, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren

1) ikke længere opfylder betingelserne i § 44,

2) overtræder § 50,

3) overtræder § 50 a, stk. 1, nr. 3, eller stk. 3,

4) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 51, stk. 4,

5) overtræder § 52 eller § 53 eller

6) tilsidesætter § 54 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse.«

34. I § 56, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »radio- og fjernsynsnævn«: », jf. dog stk. 3«.

35. § 56, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen indtil 200.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Udvalget vedrørende Lokal Radio og TV kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske uden udvalgets godkendelse.«

36. Efter § 56, stk. 2, indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Der nedsættes et fælles nævn for fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt kommunerne i Københavns Amt.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

37. § 56, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg, dog senest den 1. april i det efterfølgende år. Nævnet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted. Kommunalbestyrelsen kan alene afkorte et bestående nævns funktionsperiode med henblik på nedsættelsen af et fælles nævn og under forudsætning af, at et flertal af det pågældende nævns medlemmer vedtager dette. Et fælles nævns funktionsperiode kan alene afkortes med henblik på nedsættelse af et større fælles nævn.«

38. I § 57, stk. 3, ændres »§ 59, stk. 3« til: »§ 59, stk. 3 og 4«.

39. I § 59 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Udvalget træffer afgørelse i sager om programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og 5.

Stk. 5. Udvalget fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer, jf. § 60 b.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.

40. I § 59, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »flere end 5 kommuner« til: »kommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere«.

41. I § 59, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »Generaldirektoratet for P & T« til: »Telestyrelsen«.

42. I § 59, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-8«.

43. Efter § 60 indsættes i kapitel 6

»§ 60 a. Tv-stationer, der har tilladelse til spredning af billedprogrammer efter § 44, stk. 4, skal til statskassen indbetale en årlig afgift. Afgiftens størrelse fastsættes årligt på finansloven.

Stk. 2. Manglende indbetaling af afgiften medfører bortfald af tilladelsen.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om afgiftens indbetaling.

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Dette gælder dog ikke programmer, som spredes i medfør af § 7, stk. 3, eller § 18, stk. 4.«

2. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1 og 2.«

3. § 7, stk. 1, sidste pkt., affattes således

»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Radios public service-forpligtelser.«

4. § 7, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Danmarks Radio kan herudover udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne på bånd.«

5. § 7, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Danmarks Radio kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.«

6. I § 7 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

»Stk. 7. Danmarks Radio kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

7. § 8 affattes således

»§ 8. Danmarks Radios virksomhed finansieres gennem Danmarks Radios andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.

Stk. 2. Danmarks Radio kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer forudsat, at den samlede låneoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Låneoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.«

8. § 14 affattes således

»§ 14. Bestyrelsen fastsætter for hvert finansår budgettet for Danmarks Radios virksomhed. Budgettet tilsendes kulturministeren og Folketinget til orientering.

Stk. 2. Institutionens regnskab revideres af Rigsrevisionen. Det af bestyrelsen udarbejdede regnskab for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.«

9. § 15 ophæves.

10. § 17 affattes således

»§ 17. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for tjenestemænd i Danmarks Radio. Tilsvarende gælder Danmarks Radios forpligtelser til at yde ikke-pensionssikret personale en løbende livsvarig understøttelse som supplement til den sociale pension.«

11. § 18, stk. 1, sidste pkt., affattes således

»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om TV 2's public service-forpligtelser.«

12. I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»TV 2 påser, at reglerne om reklamer efter kapitel 8 overholdes.«

13. § 18, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne på bånd.«

14. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5. TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.

Stk. 6. TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

15. § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således

»TV 2 ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren (den centrale bestyrelse). 8 af medlemmerne udpeges af kulturministeren og skal tilsammen repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.«

16. § 21, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. For hver enkelt af de regionale virksomheder nedsættes for en 4-årig periode en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale bestyrelse). De fastansatte medarbejdere vælger 1 medlem, mens de øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand. Medlemmer af Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Umiddelbart genvalg kan kun finde sted en gang.«

17. § 23 ophæves.

18. § 24 affattes således

»§ 24. Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert finansår budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder tildeling af midler til hver enkelt af TV 2's regionale virksomheder.

Stk. 2. Regnskabet for den landsdækkende virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.

Stk. 3. Beretninger og reviderede regnskaber for de regionale virksomheder, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den centrale bestyrelse.

Stk. 4. Bestyrelsen afgiver årligt til kulturministeren beretning over den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen tilsendes Folketinget til orientering.«

19. § 25 affattes således

»§ 25. Bestyrelsen for en regional virksomhed fastsætter årligt budgettet for virksomheden.

Stk. 2. Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse.«

20. § 28 affattes således

»§ 28. Den landsdækkende TV 2-virksomheds afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. De regionale virksomheders afgørelser i sager, der vedrører disse institutioners virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. I sager om god presseskik og om genmæle kan afgørelser truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.«

21. § 29 ophæves.

22. § 30 affattes således

»§ 30. TV 2's samlede virksomhed finansieres gennem TV 2's andel af licensafgifterne og gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.

Stk. 2. Den landsdækkende virksomhed kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af virksomhedens investeringer forudsat, at den samlede låneoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Låneoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.«

23. §§ 31-33 ophæves.

24. § 37, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Reklamer kan indgå i programvirksomheden ved hjælp af satellit efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om reklame overholdes. Reklamer kan dog ikke indgå i Danmarks Radios programvirksomhed ved hjælp af satellit eller det jordbaserede sendernet. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over et lokalt område.«

25. I § 42 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Nævnet træffer endvidere den endelige administrative afgørelse i sager om Danmarks Radios og TV 2's programvirksomhed udøvet ved hjælp af de jordbaserede sendernet i henhold til § 7, stk. 3, og § 18, stk. 4. Nævnet kan i denne forbindelse påtale overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

26. I § 44 indsættes som stk. 4-7

»Stk. 4. Såfremt selskabet, foreningen el. lign., foruden at opfylde betingelserne i stk. 1-3, repræsenterer alsidige erhvervs- og kulturinteresser i det lokale område, skal en ansøgning om tilladelse til spredning af billedprogrammer ved hjælp af radioanlæg imødekommes, hvis der findes en ubenyttet sendemulighed (frekvens) i området. Tilladelsen omfatter hele sendetiden på den pågældende frekvens, jf. dog § 50 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om anvendelsen af sendemulighederne for lokal fjernsynsvirksomhed i Københavns kommune, Frederiksberg kommune og Københavns amt. Der kan i den forbindelse fastsættes regler, der fraviger § 45.

Stk. 6. Tilladelse efter stk. 1 kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 7. Indehavere af tilladelse til programvirksomhed efter stk. 1 kan med godkendelse af det lokale radio- og fjernsynsnævn overgå til de vilkår, der gælder for tilladelseshavere efter stk. 4 eller stk. 6 for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende.«

27. I § 45 indsættes som 2. pkt.

»Tilladelsen kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.«

28. I § 46, stk. 2, ændres »§§ 50, 51, stk. 1-2« til: »§§ 50, stk. 1-3, 51, stk. 1 og 3«.

29. I § 49, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5 år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser i henhold til § 44, stk. 4, udstedes dog for en periode af 7 år.«

30. I § 50 indsættes som stk. 4-6

»Stk. 4. For lokal fjernsynsvirksomhed, der udøves i henhold til tilladelser udstedt efter § 44, stk. 4, gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke.

Stk. 5. For lokal radiovirksomhed gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke nyheds- og aktualitetsudsendelser samt udsendelser i tidsrummet mellem kl. 23 og kl. 06.

Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den del af programvirksomheden, der er omfattet af stk. 4 og 5.«

31. Efter § 50 indsættes

»§ 50 a. Tv-stationer, der har tilladelse efter § 44, stk. 4, skal

1) dagligt sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet,

2) sørge for, at en væsentlig del af programmerne derudover er dansksprogede eller produceret for et dansk publikum og

3) afsætte sendetid til selskaber m.v., hvis tilladelse er omfattet af § 44, stk. 6, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet af § 45.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 1 og 2 nævnte programmer.

Stk. 3. For hvert program, der udsendes som led i programvirksomhed i henhold til § 50, stk. 4 og 5, skal de deltagende tilladelseshavere sørge for, at der er en tilladelseshaver, som er ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Denne tilladelseshaver skal angives ved afslutningen af hvert program. En eventuel sanktion i henhold til § 55 vil blive pålagt denne tilladelseshaver.«

32. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomheden efter § 44, stk. 6.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

33. § 55, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren

1) ikke længere opfylder betingelserne i § 44,

2) overtræder § 50,

3) overtræder § 50 a, stk. 1, nr. 3, eller stk. 3,

4) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 51, stk. 4,

5) overtræder § 52 eller § 53 eller

6) tilsidesætter § 54 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse.«

34. I § 56, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »radio- og fjernsynsnævn«: », jf. dog stk. 3.«

35. § 56, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen indtil 200.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan, hvis forholdene taler derfor, godkende at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske uden udvalgets godkendelse.«

36. Efter § 56, stk. 2, indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Der nedsættes et fælles nævn for fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns kommune, Frederiksberg kommune samt kommunerne i Københavns amt.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

37. § 56, stk. 5, der bliver stk. 6 , affattes således

»Stk. 6. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg, dog senest den 1. april i det efterfølgende år. Nævnet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted. Kommunalbestyrelsen kan alene afkorte et bestående nævns funktionsperiode med henblik på nedsættelsen af et fælles nævn og under forudsætning af, at et flertal af det pågældende nævns medlemmer vedtager dette. Et fælles nævns funktionsperiode kan alene afkortes med henblik på nedsættelse af et større fælles nævn.«

38. I § 57, stk. 3, ændres »§ 59, stk. 3« til: »§ 59, stk. 3 og 4«.

39. I § 59 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk 4. Udvalget træffer afgørelse i sager om programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og 5.

Stk. 5. Udvalget fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer, jf. § 60 b.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.

40. I § 59, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »flere end 5 kommuner« til: »kommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere«.

41. I § 59, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »Generaldirektoratet for P & T« til: »Telestyrelsen«.

42. I § 59, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-8«.

43. Efter § 60 indsættes i kapitel 6

»§ 60 a. Tv-stationer, der har tilladelse til spredning af billedprogrammer efter § 44, stk. 4, skal til statskassen indbetale en årlig afgift. Afgiftens størrelse fastsættes årligt på finansloven.

Stk. 2. Manglende indbetaling af afgiften medfører bortfald af tilladelsen.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om afgiftens indbetaling.

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Dette gælder dog ikke programmer, som spredes i medfør af § 7, stk. 3, eller § 18, stk. 4.«

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Dette gælder dog ikke programmer, som spredes i medfør af § 7, stk. 3, eller § 18, stk. 4.«

2. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1 og 2.«

3. § 7, stk. 1, sidste pkt., affattes således

»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Radios public service-forpligtelser.«

4. § 7, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Danmarks Radio kan herudover udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne på bånd.«

5. § 7, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Danmarks Radio kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.«

6. I § 7 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

»Stk. 7. Danmarks Radio kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

7. § 8 affattes således

»§ 8. Danmarks Radios virksomhed finansieres gennem Danmarks Radios andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.

Stk. 2. Danmarks Radio kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.«

8. § 14 affattes således

»§ 14. Bestyrelsen fastsætter for hvert finansår budgettet for Danmarks Radios virksomhed. Budgettet tilsendes kulturministeren og Folketinget til orientering.

Stk. 2. Institutionens regnskab revideres af Rigsrevisionen. Det af bestyrelsen udarbejdede regnskab for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.«

9. § 15 ophæves.

10. § 17 affattes således

»§ 17. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for Tjenestemænd i Danmarks Radio. Tilsvarende gælder Danmarks Radios forpligtelser til at yde ikkepensionssikret personale en løbende livsvarig understøttelse som supplement til den sociale pension.«

11. § 18, stk. 1, sidste pkt., affattes således

»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om TV 2's public service-forpligtelser.«

12. I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»TV 2 påser, at reglerne om reklamer efter kapitel 8 overholdes.«

13. § 18, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne på bånd.«

14. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5. TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.

Stk. 6. TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

15. § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således

»TV 2 ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren (den centrale bestyrelse). 8 af medlemmerne udpeges af kulturministeren og skal tilsammen repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.«

16. § 21, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. For hver enkelt af de regionale virksomheder nedsættes for en 4-årig periode en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale bestyrelse). De fastansatte medarbejdere vælger 1 medlem, mens de øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand. Medlemmer af Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Umiddelbart genvalg kan kun finde sted en gang.«

17. § 23 ophæves.

18. § 24 affattes således

»§ 24. Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert finansår budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder tildeling af midler til hver enkelt af TV 2's regionale virksomheder.

Stk. 2. Regnskabet for den landsdækkende virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.

Stk. 3. Beretninger og reviderede regnskaber for de regionale virksomheder, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den centrale bestyrelse.

Stk. 4. Bestyrelsen afgiver årligt til kulturministeren beretning over den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen tilsendes Folketinget til orientering.«

19. § 25 affattes således

»§ 25. Bestyrelsen for en regional virksomhed fastsætter årligt budgettet for virksomheden.

Stk. 2. Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse.«

20. § 28 affattes således

»§ 28. Den landsdækkende TV 2-virksomheds afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. De regionale virksomheders afgørelser i sager, der vedrører disse institutioners virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. I sager om god presseskik og om genmæle kan afgørelser truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.«

21. § 29 ophæves.

22. § 30 affattes således

»§ 30. TV 2's samlede virksomhed finansieres gennem TV 2's andel af licensafgifterne og gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.

Stk. 2. Den landsdækkende virksomhed kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af virksomhedens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.«

23. §§ 31-33 ophæves.

24. § 37, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Reklamer kan indgå i programvirksomheden ved hjælp af satellit efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om reklame overholdes. Reklamer kan dog ikke indgå i Danmarks Radios programvirksomhed ved hjælp af satellit eller det jordbaserede sendernet. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over et lokalt område.«

25. I § 42 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Nævnet træffer endvidere den endelige administrative afgørelse i sager om Danmarks Radios og TV 2's programvirksomhed udøvet ved hjælp af de jordbaserede sendernet i henhold til § 7, stk. 3, og § 18, stk. 4. Nævnet kan i denne forbindelse påtale overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

26. I § 44 indsættes som stk. 4-7

»Stk. 4. Såfremt selskabet, foreningen el. lign. foruden at opfylde betingelserne i stk. 1-3 repræsenterer alsidige erhvervs- og kulturinteresser i det lokale område, skal en ansøgning om tilladelse til spredning af billedprogrammer ved hjælp af radioanlæg imødekommes, hvis der findes en ubenyttet sendemulighed (frekvens) i området. Tilladelsen omfatter hele sendetiden på den pågældende frekvens, jf. dog § 50 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om anvendelsen af sendemulighederne for lokal fjernsynsvirksomhed i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Der kan i den forbindelse fastsættes regler, der fraviger § 45.

Stk. 6. Tilladelse efter stk. 1 kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 7. Indehavere af tilladelse til programvirksomhed efter stk. 1 kan med godkendelse af det lokale radio- og fjernsynsnævn overgå til de vilkår, der gælder for tilladelseshavere efter stk. 4 eller stk. 6 for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende.«

27. I § 45 indsættes som 2. pkt.

»Tilladelsen kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.«

28. I § 46, stk. 2, ændres »§§ 50, 51, stk. 1-2« til: »§§ 50, stk. 1-3, 51, stk. 1 og 3«.

29. I § 49, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5 år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser i henhold til § 44, stk. 4, udstedes dog for en periode af 7 år.«

30. I § 50 indsættes som stk. 4-6

»Stk. 4. For lokal fjernsynsvirksomhed, der udøves i henhold til tilladelser udstedt efter § 44, stk. 4, gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke.

Stk. 5. For lokal radiovirksomhed gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke nyheds- og aktualitetsudsendelser samt udsendelser i tidsrummet mellem kl. 23 og kl. 6.

Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den del af programvirksomheden, der er omfattet af stk. 4 og 5.«

31. Efter § 50 indsættes

»§ 50 a. Tv-stationer, der har tilladelse efter § 44, stk. 4, skal

1) daglig sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet,

2) sørge for, at en væsentlig del af programmerne derudover er dansksprogede eller produceret for et dansk publikum, og

3) afsætte sendetid til selskaber m.v., hvis tilladelse er omfattet af § 44, stk. 6, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet af § 45.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte programmer.

Stk. 3. For hvert program, der udsendes som led i programvirksomhed i henhold til § 50, stk. 4 og 5, skal de deltagende tilladelseshavere sørge for, at der er en tilladelseshaver, som er ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Denne tilladelseshaver skal angives ved afslutningen af hvert program. En eventuel sanktion i henhold til § 55 vil blive pålagt denne tilladelseshaver.«

32. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomheden efter § 44, stk. 6.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

33. § 55, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren

1) ikke længere opfylder betingelserne i § 44,

2) overtræder § 50,

3) overtræder § 50 a, stk. 1, nr. 3, eller stk. 3,

4) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 51, stk. 4,

5) overtræder § 52 eller § 53 eller

6) tilsidesætter § 54 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse.«

34. I § 56, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »radio- og fjernsynsnævn«: », jf. dog stk. 3«.

35. § 56, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen indtil 200.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Udvalget vedrørende Lokal Radio og TV kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske uden udvalgets godkendelse.«

36. Efter § 56, stk. 2, indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Der nedsættes et fælles nævn for fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt kommunerne i Københavns Amt.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

37. § 56, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg, dog senest den 1. april i det efterfølgende år. Nævnet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted. Kommunalbestyrelsen kan alene afkorte et bestående nævns funktionsperiode med henblik på nedsættelsen af et fælles nævn og under forudsætning af, at et flertal af det pågældende nævns medlemmer vedtager dette. Et fælles nævns funktionsperiode kan alene afkortes med henblik på nedsættelse af et større fælles nævn.«

38. I § 57, stk. 3, ændres »§ 59, stk. 3« til: »§ 59, stk. 3 og 4«.

39. I § 59 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Udvalget træffer afgørelse i sager om programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og 5.

Stk. 5. Udvalget fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer, jf. § 60 b.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.

40. I § 59, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »flere end 5 kommuner« til: »kommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere«.

41. I § 59, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »Generaldirektoratet for P & T« til: »Telestyrelsen«.

42. I § 59, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-8«.

43. Efter § 60 indsættes i kapitel 6

»§ 60 a. Tv-stationer, der har tilladelse til spredning af billedprogrammer efter § 44, stk. 4, skal til statskassen indbetale en årlig afgift. Afgiftens størrelse fastsættes årligt på finansloven.

Stk. 2. Manglende indbetaling af afgiften medfører bortfald af tilladelsen.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om afgiftens indbetaling.

§ 2

I medieansvarsloven, lov nr. 348 af 6. juni 1991, som ændret ved § 79 i lov nr. 1065 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 27, stk. 3, ophæves.

2. § 32, stk. 1, affattes således

»Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender, der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed, hæfter umiddelbart for erstatninger og sagsomkostninger, der idømmes efter § 31.«

§ 2

I medieansvarsloven, lov nr. 348 af 6. juni 1991, som ændret ved § 79 i lov nr. 1065 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 27, stk. 3, ophæves.

2. § 32, stk. 1, affattes således

»Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender, der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed hæfter umiddelbart for erstatninger og sagsomkostninger, der idømmes efter § 31.«

§ 2

I medieansvarsloven, lov nr. 348 af 6. juni 1991, som ændret ved § 79 i lov nr. 1065 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 27, stk. 3, ophæves.

§ 2

I medieansvarsloven, lov nr. 348 af 6. juni 1991, som ændret ved § 79 i lov nr. 1065 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer

1. § 27, stk. 3, ophæves.

2. § 32, stk. 1, affattes således

»Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender, der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed, hæfter umiddelbart for erstatninger og sagsomkostninger, der idømmes efter § 31.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog fastsættes tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 12 og 23, af kulturministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for Danmarks Radios bestyrelse, der nedsattes den 1. oktober 1995, indtil den 31. december 1999.

Stk. 3. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for TV 2's bestyrelse, der nedsattes den 1. september 1994, indtil den 31. december 1998.

Stk. 4. Kulturministeren kan forlænge eller afkorte beskikkelsesperioderne for bestyrelserne for de regionale TV 2-virksomheder, således at disse alle udløber den 31. december 1998 eller den 31. december år 2002. Kulturministeren kan i forbindelse med forlængelse af en bestyrelses beskikkelsesperiode beslutte, at de fastansatte medarbejdere skal vælge et medlem ud over de af repræsentantskabet valgte bestyrelsesmedlemmer. Kulturministeren kan endvidere fravige bestemmelsen i § 21, stk. 5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed om, at bestyrelsen højst kan bestå af 7 medlemmer.

Stk. 5. Afgiften efter § 60 a som indsat ved § 1, nr. 43, fastsættes, for så vidt angår 1997, til 5 kr. pr. indbygger i tilladelsesområdet.

Stk. 6. Inden for de nuværende tilladelsers gyldighedsperiode kan de lokale nævn ikke udstede nye tilladelser til lokal fjernsynsvirksomhed, som er af længere varighed end den tilladelse på den pågældende frekvens, som udløber sidst.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog fastsættes tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 12 og nr. 23, af kulturministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for Danmarks Radios bestyrelse, der nedsattes den 1. oktober 1995, indtil den 31. december 1999.

Stk. 3. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for TV 2's bestyrelse, der nedsattes den 1. september 1994, indtil den 31. december 1998.

Stk. 4. Kulturministeren kan forlænge eller afkorte beskikkelsesperioderne for bestyrelserne for de regionale TV 2-virksomheder, således at disse alle udløber den 31. december 1998 eller den 31. december år 2002. Kulturministeren kan i forbindelse med forlængelse af en bestyrelses beskikkelsesperiode beslutte, at de fastansatte medarbejdere skal vælge et medlem ud over de af repræsentantskabet valgte bestyrelsesmedlemmer. Kulturministeren kan endvidere fravige bestemmelsen i lovens § 21, stk. 5, om, at bestyrelsen højst kan bestå af 7 medlemmmer.

Stk. 5. Afgiften efter lovforslagets § 1, nr. 43, ad § 60 a, fastsættes for så vidt angår 1997 til 5 kr. pr. indbygger i tilladelsesområdet.

Stk. 6. Inden for de nuværende tilladelsers gyldighedsperiode kan de lokale nævn ikke udstede nye tilladelser til lokal fjernsynsvirksomhed, som er af længere varighed end den tilladelse på den pågældende frekvens, som udløber sidst.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli 1996, er senest gennemgående revideret ved lov nr. 1065 af 21. december 1992 (Folketingstidende 1992-93, Forhandlingerne sp. 819, 1176, 4029, 4309; Tillæg A sp. 1859; Tillæg B sp. 265; Tillæg C sp. 419).

Opfølgning af den 4-årige medieaftale

Den 10. maj 1996 blev der mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti indgået en aftale om mediepolitikken for perioden 1997-2000.

Aftalen har til formål at sikre de danske elektroniske medier så frie og brede rammer som muligt og gøre medierne i stand til at imødegå den øgede udenlandske konkurrence og de udfordringer, som den teknologiske udvikling stiller.

Hovedpunkterne i aftalen er

- Danmarks Radio og TV 2 får øgede økonomiske frihedsgrader. Det nuværende budgetrammesystem ophæves, Danmarks Radio og TV 2 får fuld råderet over deres andele af licensindtægterne, og TV 2 kan frit disponere over reklameindtægterne.

- Danmarks Radio og TV 2 får mulighed for at oprette datterselskaber eller indgå i samarbejde med andre selskaber samt ret til at drive televirksomhed.

- Public service-forpligtelserne udbygges, bl.a. med krav om øget engagement i dansk filmproduktion og øget anvendelse af uafhængige producenter. Der skal aflægges regnskab for opfyldelsen af public service-kravene.

- Der afsættes i perioden 295 mio. kr. til dansk filmproduktion i Danmarks Radio og TV 2.

- Radiofonden og TV 2-fonden nedlægges.

- Lokalradioer og lokal-tv får ret til networking på visse betingelser.

- Lokalradioernes sendestyrke øges fra 30W til 160W, hvor det er muligt, og der gives mulighed for større dækningsområder.

- Der oprettes en permanent pulje på 50 mio. kr. årligt til støtte af ikke-kommerciel lokal radio og tv.

- Der oprettes to fire-årige puljer på hver 5 mio. kr. årligt til forsøg med lokal-tv og televirksomhed og forsøg med medieskoler.

- Den daglige tilladte reklametid hæves fra de nuværende 10 pct. til 15 pct.

- Reklamenævnet får udvidet sin kompetence til at omfatte undersøgelse af »skjult reklame« i programmerne.

- Licensen stiger med 3,3 pct. årligt, svarende til pris- og lønudviklingen.

Ifølge aftalen skal der desuden snarest indledes drøftelser om, hvorvidt der er basis for at etablere TV 2 som et aktieselskab med public service-forpligtelser, således at en eventuel nyordning kan træde i kraft pr. 1. januar 1998.

Aftalen er optrykt som bilag til lovforslaget.

Øvrige ændringer

Størstedelen af elementerne i medieaftalen forudsætter ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Der foreslås endvidere en række andre ændringer, hvoraf hovedparten er præciseringer i forhold til den gældende lov

- »Must carry«-forpligtelsen i forhold til Danmarks Radio og TV 2 begrænses til programmer, der udsendes som led i deres public service-virksomhed.

- Det præciseres, i hvilket omfang en kommunalbestyrelse kan afkorte funktionsperioden for et lokalt radio- og fjernsynsnævn.

- Det præciseres, at TV 2-bestyrelsens administrative afgørelser er endelige.

- Der foreslås i forbindelse med licensbetalingen ændrede betalings- og rykkerprocedurer samt indførelse af kontrolafgift.

Der foreslås endvidere visse redaktionelle ændringer.

Lovforslagets statsfinansielle konsekvenser

Oprettelsen af puljer til henholdsvis lokal radio- og tv-produktion, forsøg med lokal-tv og televirksomhed og forsøg med medieskoler medfører, at der skal optages 3 tilskudskonti på henholdsvis 50 mio. kr., 5 mio. kr. og 5 mio. kr. på finanslovsforslaget for 1997 og de tre følgende finansår til disse formål.

Finansieringen af lokalradio/tv-puljen sker delvis via en engangsindtægt i 1997 på 85 mio. kr. i forbindelse med nedlæggelsen af Radiofonden pr. 1. januar 1997. Derudover vil der fra 1. januar 1997 blive opkrævet en afgift for udstedelse af lokal-tv-tilladelser, som giver mulighed for networking. Afgiften forventes - i takt med, at gældende tilladelser udløber - at indbringe ca. 5 mio. kr. i 1997, 10 mio. kr. i 1998, 15 mio. kr. i 1999 og 25 mio. kr. i år 2000. Endelig overføres der til lokalradio/tv-puljen i licensperioden forlods 15 mio. kr. årligt før fordeling mellem Danmarks Radio og TV 2.

Finansieringen af puljerne til forsøg med lokal-tv og televirksomhed samt forsøg med medieskoler sker alene ved licensmidler.

Som led i medieaftalen er det besluttet fra 1. januar 1997 at ophæve den eksisterende adgang for TV 2 til at optage lån med statsgaranti til sikring af de nødvendige midler til driften af virksomheden. I konsekvens heraf er den bemyndigelse, der efter tekstanmærkning nr. 11 til § 21 på finansloven gives til kulturministeren til at yde en sådan statsgaranti indenfor en årlig ramme på 200 mio. kr., ikke længere aktuel.

Det fremgår endvidere af aftalen, at TV 2 Reklame A/S lægges ind under TV 2/Danmark. Dette sker i praksis ved, at TV 2/Danmark erhverver statens aktier i TV 2 Reklame A/S. Salget af statens aktier vil blive forelagt Finansudvalget.

Lovforslagets administrative konsekvenser.

Fordelingen af de i aftalen nævnte puljemidler til lokal radio og tv m.v. skal forestås af Udvalget vedr. Lokal Radio og TV. Midlerne fordeles efter indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn. Der sker således en udvidelse af udvalgets arbejdsopgaver, men dette forventes ikke at få væsentlige administrative konsekvenser.

Den øgede kompetence til Radio- og TV-Reklamenævnet, for så vidt angår »skjult reklame«, og til Satellit- og Kabelnævnet, for så vidt angår anden programvirksomhed på Danmarks Radios og TV 2's sendernet, medfører ligeledes en udvidelse af disse nævns arbejdsopgaver, men forventes ikke at få administrative konsekvenser.

Lovforslagets øvrige konsekvenser.

Lovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige finansielle eller administrative konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget forventes ikke at få erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser, og det indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring over lovforslaget.

Udkastet til dette lovforslag har været udsendt til høring hos de relevante institutioner, organisationer og ministerier samt hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

ad § 4, stk. 1

Efter den gældende »must carry«-regel i lovens § 4, stk. 1, skal alle lyd- og billedprogrammer, som udsendes af Danmarks Radio og TV 2 ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit, fordeles i fællesantenneanlæg.

I henhold til den mediepolitiske aftale skal Danmarks Radio og TV 2 have mulighed for at oprette nye selskaber og indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at indgå i samarbejde med andre virksomheder om medierelaterede aktiviteter, f.eks. betalings-tv, på konkurrencemæssige vilkår. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets nr. 6, ad § 7, stk. 7, og nr. 14, ad § 18, stk. 6.

Det foreslås, at forpligtelsen til at fordele Danmarks Radios og TV 2's programmer i fællesantenneanlæg begrænses til programmer udsendt som led i Danmarks Radios og TV 2's public service-virksomhed. Baggrunden for forslaget er, at Danmarks Radios og TV 2's forretningsmæssige programvirksomhed ellers i medfør af »must carry«-reglen ville blive stillet i en konkurrencemæssig fordelagtig position i forhold til andre foretagenders lignende programvirksomhed.

Til nr. 2

ad § 4, stk. 3

Siden »must carry«-forpligtelsen blev indsat i loven i 1985, er det blevet almindeligt, at fællesantenneanlæg fordeler programmerne i såkaldte programpakker. Med henblik på at sikre, at de programmer, der er omfattet af »must carry«-forpligtelsen, umiddelbart er til rådighed for alle, som er tilsluttet et fællesantenneanlæg, foreslås det præciseret, at disse programmer skal være indeholdt i samtlige programpakker, såfremt programmerne fordeles i sådanne pakker.

Til nr. 3

ad § 7, stk. 1

Danmarks Radio og TV 2 er som public service-institutioner forpligtet til at opfylde visse krav om alsidighed, kvalitet og mangfoldighed i programudbudet. Uanset Danmarks Radios og TV 2's forskellige organisation er disse overordnede krav principielt ens for de to institutioner.

Det indgår i medieaftalen, at Danmarks Radios og TV 2's public service-forpligtelser skal udbygges til at omfatte bl.a. øget engagement i dansk filmproduktion, øget anvendelse af uafhængige producenter, adgang for publikum til allerede udsendte nyheds- og aktualitetsudsendelser gennem Statens Mediesamling, behandling af klagesager og public service-regnskaber.

De public service-forpligtelser, som Danmarks Radio skal opfylde ifølge loven om radio- og fjernsynsvirksomhed, er beskrevet i lovens § 7, stk. 1. Det fremgår heraf, at Danmarks Radio er forpligtet over for hele befolkningen til at sende programmer omfattende nyhedsformidling, oplysning, underholdning og kunst. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på informations- og ytringsfriheden, og i programudbudet skal der tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved informationsformidling skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed.

Endvidere er der hjemmel for kulturministeren til at fastsætte regler om tekstning eller lignende af fjernsynsprogrammer af hensyn til døve og hørehæmmede.

Denne hjemmel foreslås udvidet til også at omfatte de forpligtelser, som fremgår af medieaftalen, således at lovens § 7, stk. 1, fortsat indeholder de generelle public service-forpligtelser, mens de specifikke forpligtelser, herunder til tekstning og lignende af fjernsynsprogrammer, indføres i bekendtgørelsen om vedtægten for Danmarks Radio som følger

» Public service-forpligtelser

§ X. Danmarks Radio er forpligtet over for hele befolkningen til at udsende radio- og fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling, oplysning, underholdning og kunst.

Stk. 2. Der skal ved programlægningen lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Der skal i programudbudet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed.

Stk. 3. Danmarks Radio skal sørge for, at en væsentlig del af de dansksprogede tv-programmer er tekstede eller lignende, så døve og hørehæmmede får alment og bredt udbytte af programmerne.

Stk. 4. Danmarks Radio skal tilstræbe at tilvejebringe en væsentlig andel af sine dansksprogede tv-programmer fra uafhængige producenter.

Stk. 5. Danmarks Radio skal tilstræbe at gøre det muligt for Statens Mediesamling at give publikum adgang til, inden for rammerne af ophavsretslovgivningen, at se eller høre tidligere udsendte nyheds- og aktualitetsudsendelser.

Stk. 6. Danmarks Radio skal offentliggøre retningslinjer for behandlingen af henvendelser fra publikum, herunder klager over programmerne. Stk. 7. Danmarks Radio skal i tilknytning til årsberetningen offentliggøre et public service-regnskab, som belyser, hvordan Danmarks Radio opfylder sine public service-forpligtelser. Public service-regnskabet skal indeholde

a) en redegørelse for tekstning eller lignende af programmer af hensyn til døve og hørehæmmede,

b) en redegørelse for anvendelsen af uafhængige producenter i det dansk-sprogede tv-programudbud,

c) en redegørelse for behandling af henvendelser fra publikum om programvirksomheden, herunder klager over programmerne,

d) en oversigt over programvirksomheden i henholdsvis radio og tv, som bl.a. viser, hvordan forskellige programtyper er fordelt på sendefladen og på kanalerne,

e) en oversigt over lytteres og seeres brug af programudbudene og vurdering af programmerne.«

Tilsvarende bestemmelser vil blive indført i vedtægten for TV 2. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 11, ad § 18, stk. 1.

Den nye public service-forpligtelse for Danmarks Radio og TV 2 til at gøre det muligt for publikum at se eller høre tidligere udsendte nyheds- og aktualitetsudsendelser gennem Statens Mediesamling er udtryk for et ønske om at rette op på uligheden mellem adgangen til den elektroniske og den skrevne presse.

Det har i mange år været muligt for alle at se gamle trykte aviser på bibliotekerne, mens adgangen til de tilsvarende elektroniske aviser af rettighedsmæssige årsager i princippet er forbeholdt forskere.

Det forudsættes, at Danmarks Radio og TV 2 ikke stiller krav om vederlag for egne ophavsrettigheder m.v. i forbindelse med ordningen. Det forventes, at Danmarks Radio og TV 2 vil tilstræbe at erhverve andre nødvendige rettigheder med henblik på at muliggøre ordningen. Gennemførelse af den nye ordning vil således ske i takt med, at Danmarks Radio og TV 2 erhverver disse rettigheder.

Det indgår i medieaftalen, at Danmarks Radio og TV 2 øger deres engagement i dansk filmproduktion i årene 1997-2000. Det forudsættes at ske ved, at

1) Danmarks Radio, TV 2 og Filminstituttet fortsætter den gældende aftale om anvendelse af i alt 180 mio. kr. i licensmidler til produktion af dansk spillefilm, kortfilm, tv-serier m.v. - eller eventuelt træffer en ny aftale. Det bemærkes, at Danmarks Radio og TV 2 har indgået en lignende aftale med Statens Filmcentral om produktion af dokumentarfilm.

2) der af Radiofondens formue tilføres Danmarks Radio og TV 2 hver 57,5 mio. kr. til filmproduktion i løbet af aftaleperioden, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 9, ad § 15.

Til nr. 4

ad § 7, stk. 3

Ifølge den gældende lov kan Danmarks Radio og TV 2 udøve anden programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg, såkaldt kabelfødt radio og tv, i medfør af tilladelse efter kapitel 5. Bestemmelsen foreslås nu udvidet til også at omfatte programvirksomhed ved hjælp af satellit. Til forskel fra andre foretagenders satellit-tv-virksomhed vil Danmarks Radios programvirksomhed dog ikke kunne indeholde reklamer.

Den foreslåede bestemmelse adskiller sig fra bestemmelsen i den gældende lov om Danmarks Radios og TV 2's mulighed for at sprede deres public service-programmer ved hjælp af satellit, idet den nye bestemmelse gør det muligt for Danmarks Radio og TV 2 at sende f.eks. betalings-tv via satellit.

Forslaget skaber endvidere mulighed for, at Danmarks Radio og TV 2 også kan udnytte det jordbaserede sendernet til programvirksomhed, som ligger ud over public service-virksomheden, eksempelvis betalings-tv. Det forudsættes, at sådan programvirksomhed udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne på bånd. Det bemærkes, at reklamer ikke vil kunne indgå i sådan programvirksomhed.

Det er de samme regler, som gælder for Danmarks Radios og TV 2's eventuelle programvirksomhed ved hjælp af kabel eller satellit, hvortil der kræves en tilladelse fra Satellit- og Kabelnævnet. Det anses ikke for nødvendigt at kræve, at de to institutioner skal have en sådan tilladelse af nævnet til at udnytte det jordbaserede sendernet. Men for at sikre, at eventuelle klager over programvirksomheden behandles på samme måde som klager over konkurrenters programvirksomhed, foreslås det, at tilsynet med den programvirksomhed, som Danmarks Radio og TV 2 udøver via sendernettet i medfør af denne bestemmelse, tillægges Satellit- og Kabelnævnet.

Til nr. 5

ad § 7, stk. 6

Den teknologiske udvikling og den øgede udenlandske konkurrence på tv-området har medført et behov for at give Danmarks Radio og TV 2, herunder de regionale stationer, øgede muligheder for at gå ind på andre områder end den traditionelle programvirksomhed og for at indgå i samarbejde med andre selskaber om medierelaterede aktiviteter.

Medieudviklingen vil i stadig højere grad gøre det vanskeligt at skelne mellem radio/tv-programmer og teletjenester. Nye tjenester, der er en blanding af traditionelt tv og teletjenester, vil opstå, og de kan forventes at blive en attraktiv aktivitet og dermed et væsentligt element i konkurrencen om medieforbrugerne.

Hensigten med forslaget om at give Danmarks Radio og TV 2 adgang til at udøve teletjenestevirksomhed er både at sikre forbrugerne adgang til danske public service-tilbud inden for det nye multimedieområde og at sikre public service-virksomhederne den bedst mulige stilling i konkurrencen med andre medievirksomheder.

De to public service-institutioners ressourcer med hensyn til f.eks. programmateriale, medarbejdernes ekspertise og tekniske faciliteter giver dem gode muligheder for at få en fremtrædende position på det fremtidige mediemarked. Desuden er de frekvenser, som hidtil har været benyttet af Tele Danmark til at udsende Danmarks Radios og TV 2's programmer, blevet overdraget til de to institutioner i forbindelse med teleliberaliseringen.

De teletjenester, der ofte fremhæves som attraktive i det fremtidige informationssamfund, er video-on-demand (film på bestilling), spil og forskellige forretningstjenester som f.eks. »home-banking«. Af andre typer kan nævnes undervisningsprogrammer leveret efter individuel bestilling, enten af enkeltpersoner eller af særlige grupper som læger, lærere m.v., programmer rettet til særlige interessegrupper som f.eks. skakspillere, målrettede nyhedsprogrammer m.m.

Forslaget giver bl.a. Danmarks Radio og TV 2 mulighed for at udnytte overskydende kapacitet på deres sendernet til sådanne tjenester. De vil kunne gøre det enten ved at sælge sendetid til andre tjenesteudbydere eller ved selv at tilbyde teletjenester. Danmarks Radios og TV 2's mulighed for at udøve teletjenestevirksomhed er dog ikke begrænset til det jordbaserede sendernet, men kan også finde sted på anden måde, f.eks. ved hjælp af satellit.

Under hensyn til Danmarks Radios og TV 2's primære formål som (radio-)tv-programvirksomheder forudsættes det, at de former for teletjenester, de to institutioner får mulighed for selv at tilbyde, har tilknytning til medievirksomhed i bred forstand. Det udelukker f.eks. almindelige telefonitjenester og lignende. Det forekommer imidlertid ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en udtømmende afgrænsning af mulige tjenester, da udviklingen på området er overordentlig dynamisk og uforudsigelig.

Danmarks Radio og TV 2 vil kunne sælge overskydende kapacitet på deres sendernet til andre udbydere af teletjenester uden andre begrænsninger end dem, der følger af anden lovgivning, herunder telelovgivningen.

Til nr. 6

ad § 7, stk. 7

Danmarks Radio og TV 2 skal efter forslaget kunne oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, enten alene eller i samarbejde med andre.

Danmarks Radio har allerede ifølge gældende lov hjemmel til selv at udøve anden virksomhed i tilknytning til programvirksomheden eller med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v. (For så vidt angår TV 2, se nærmere i bemærkningerne til lovforslagets nr. 14, ad § 18, stk. 5).

Hjemlen foreslås nu udvidet, så Danmarks Radio og TV 2 kan indgå i samarbejde med andre selskaber om medierelaterede aktiviteter, f.eks. betalings-tv. Det bemærkes, at Danmarks Radio i forbindelse med et sådant samarbejde kan indgå i reklamefinansierede projekter.

Danmarks Radio og TV 2 får efter forslaget desuden mulighed for selv at oprette nye selskaber med henblik på udøvelse af anden virksomhed, hvadenten det drejer sig om programvirksomhed eller andet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 14, ad § 18, stk. 6.

Det forudsættes, at den virksomhed, som ligger ud over den traditionelle programvirksomhed, udøves på konkurrencemæssige vilkår. Det betyder bl.a., at der skal være regnskabsmæssig adskillelse mellem de to former for virksomhed, og at der ikke kan anvendes licensmidler i forbindelse med de nye aktiviteter.

Til nr. 7

ad § 8

Efter de gældende regler finansieres Danmarks Radios virksomhed for et givet finansår - såvel drift som anlæg - ved overførsel af midler fra Radiofonden i overensstemmelse med den for året fastsatte budgetramme samt ved indtægter fra salg af programmer og andre ydelser, tilskud m.v.

Det foreslås, at de i loven nævnte indtægtskilder suppleres med »udbytte, overskudsandele m.v.« på baggrund af forslaget om at give Danmarks Radio mulighed for at oprette nye selskaber m.v., jf. lovforslagets nr. 6, ad § 7, stk. 7.

Danmarks Radio har i henhold til de gældende regler som udgangspunkt ikke mulighed for at optage lån til finansiering af virksomheden.

Det fremgår dog af § 18, stk. 3, i vedtægten for Danmarks Radio, jf. bekendtgørelse nr. 148 af 6. marts 1989, at Danmarks Radio har mulighed for - mod tilbagebetaling i et følgende finansår - at hæve indtil 4 pct. mere i Radiofonden end den fastsatte budgetramme. Mindreforbrug i forhold til den fastsatte budgetramme kan umiddelbart overføres til det følgende finansår som genbevilling. Formålet med denne ordning er bl.a. at gøre det muligt for Danmarks Radios ledelse i begrænset omfang at træffe hensigtsmæssige udgiftskrævende dispositioner, uanset at fastsatte budgetrammer herved overskrides.

Herudover har Danmarks Radio adgang til at anvende op til 50 mio. kr. af Radiofondens midler til investering i programmer til senere visning - den såkaldte »rettighedsfond«.

Med nedlæggelsen af Radiofonden pr. 1. januar 1997 eksisterer ovennævnte »lånemuligheder« ikke længere. Da det fortsat kan være hensigtsmæssigt at udjævne udsving i investeringsniveauet over en årrække, foreslås det, at Danmarks Radio i stedet får mulighed for at finansiere større investeringer ved optagelse af lån på almindelige markedsvilkår. For at undgå væsentlige bindinger i forhold til fremtidig licensfastsættelse, begrænses den samlede låneoptagelse til 4 pct. af Danmarks Radios indtægter ifølge seneste regnskab, idet kulturministeren dog kan godkende eventuel yderligere låneoptagelse. Finansieringsomkostningerne i forbindelse med eventuel låneoptagelse dækkes over driften. Gæld vedrørende sendernettet indgår ikke i opgørelsen. Almindelige driftskreditter betragtes ikke som lån. Kautions- og finansielle leasingforpligtelser sidestilles med lån.

Danmarks Radio vil ikke få adgang til lånefinansiering af driftsformål, da udjævningshensynet ikke gør sig gældende her. Driftsudgifterne skal derfor holdes indenfor rammerne af de politisk fastlagte licensindtægter samt eventuelle øvrige indtægter.

Adgangen til at optage lån til investeringer vil medføre behov for en ændring af reglerne for Danmarks Radios regnskab.

Til nr. 8

ad § 14

Efter de gældende regler fremsætter Danmarks Radios bestyrelse forslag til budgetrammer for henholdsvis den ordinære virksomhed og kortbølgevirksomheden sammen med forslag om størrelsen af licensafgifterne. Indenfor de af kulturministeren fastsatte rammer fastsætter bestyrelsen herefter budgettet for Danmarks Radios virksomhed.

Det fremgår af den mediepolitiske aftale, at budgetrammesystemet afskaffes, hvorefter Danmarks Radio vil kunne disponere fuldt ud over sin andel af licensindtægterne samt eventuelle øvrige indtægter.

Danmarks Radios bestyrelse skal herefter ikke længere foretage budgetlægning for det kommende finansår indenfor rammer fastsat af kulturministeren og skal følgelig heller ikke fremkomme med forslag til sådanne rammer.

Uagtet, at der ikke længere fastlægges en særlig ramme for Danmarks Radios kortbølgevirksomhed, forudsættes det, at kortbølgevirksomheden som minimum opretholdes i sit nuværende omfang.

I konsekvens af, at licensen ikke alene går til finansiering af Danmarks Radios (og TV 2's) virksomhed, skal Danmarks Radios bestyrelse ikke længere fremsætte forslag til licensafgifternes størrelse. Kulturministeren vil i stedet forud for fremtidige licensfastlæggelser høre Danmarks Radio og TV 2 for så vidt angår deres behov for licensmidler.

Danmarks Radio skal fortsat fremsende sit budget til kulturministeren og Folketinget til orientering, ligesom bestemmelserne om institutionens regnskabsaflæggelse opretholdes.

Til nr. 9

ad § 15

Danmarks Radios andel af licensafgifterne indgår efter den gældende § 15 i en særlig fond, der benævnes Radiofonden og administreres af Danmarks Radios bestyrelse.

Af den mediepolitiske aftale fremgår, at budgetrammesystemet afskaffes, hvorefter Danmarks Radio vil kunne disponere fuldt ud over sin andel af licensindtægterne samt eventuelle øvrige indtægter. Aftalen forudsætter følgelig, at Radiofonden nedlægges pr. 1. januar 1997.

Fondens formue, som på det tidspunkt anslås at udgøre ca. 480 mio. kr., overføres dels til Danmarks Radio til dækning af

1. Danmarks Radios planlagte ekstraordinære investeringer i digitalisering af produktionsapparatet: 200 mio. kr.,

2. et øget engagement i dansk filmproduktion i aftaleperioden: gradvist stigende fra forventet 7,5 mio. kr. i 1997 til 25 mio. kr. i år 2000, ialt 57,5 mio. kr. og

3. merudgifter i årene 1995 til 1998 som følge af Danmarks Radios Pensionskasses betaling af realrenteafgift: 80 mio. kr.,

dels til TV 2 til dækning af et øget engagement i dansk filmproduktion i aftaleperioden: gradvist stigende fra forventet 7,5 mio. kr. i 1997 til 25 mio. kr. i år 2000, ialt 57,5 mio. kr., og dels til Kulturministeriet med henblik på oprettelse af en pulje til lokal radio og tv: 85 mio. kr.

Såfremt Radiofondens formue ved udgangen af 1996 viser sig at være væsentlig større eller mindre end det ovennævnte anslåede beløb på 480 mio. kr., vil fordelingen blive drøftet med partierne bag den mediepolitiske aftale.

Til nr. 10

ad § 17

Efter den gældende bestemmelse kan kulturministeren efter forhandling med finansministeren stille en statsgaranti til sikring af pensionsforpligtelserne over for de tjenestemænd, der er ansat i Danmarks Radio.

Bemyndigelsen blev indsat i loven i 1987 i forbindelse med udformningen af en ny styrelsesordning for Danmarks Radio, hvor det blev konstateret, at Pensionsfonden for Danmarks Radios tjenestemænd (nu Pensionskassen for Tjenestemænd i Danmarks Radio) ikke havde tilstrækkelig formue til forsikringsmæssig dækning af sine forpligtelser.

Danmarks Radio har indtil 1993 givet tilsagn om en livsvarig understøttelse som supplement til folkepensionen til medarbejdere uden en pensionsordning, svarende til supplementsunderstøttelsesordningen i staten. Tilsagn om sådanne understøttelser gives således ikke længere. Efter den gældende bestemmelse er der ikke mulighed for at stille statsgaranti for så vidt angår disse ordninger.

Da Finanstilsynet har stillet krav om afdækning af understøttelsesordningerne på linie med pensionskassens pensionsforpligtelser, foreslås det, at bemyndigelsen til at stille statsgaranti udvides til også at omfatte disse ordninger. Statsgarantien, der forventes at være på ca. 75 mio. kr., vil betyde, at Danmarks Radio undgår akutte kapitalkrav til henlæggelser for disse forpligtelser.

Kulturministeren har i medfør af den gældende bestemmelse i 1989 stillet en statsgaranti på ca. 600 mio. kr. til sikring af pensionskassens pensionsforpligtelser. Samtidig blev det aftalt, at Danmarks Radio skulle øge indbetalingen af bidrag til pensionskassen. I tekstanmærkning nr. 12 til § 21 på finansloven er anført, at »Kulturministeren bemyndiges til at opretholde statsgarantien i en overgangsperiode frem til år 2014, hvor der forventes at være balance mellem pensionskassens formue og de forsikringsmæssige forpligtelser«.

Det må imidlertid konstateres, at der - bl.a. som følge af det faldende renteniveau - ikke vil være balance mellem formue og forpligtelser i 2014, medmindre der sker en væsentlig øgning af Danmarks Radios indbetalinger til pensionskassen.

Kulturministeriet er på denne baggrund efter drøftelse med Finansministeriet indstillet på at søge statsgarantien forlænget indtil år 2022 med henblik på at gøre det muligt for Danmarks Radio at strække merindbetalingerne til pensionskassen over en længere periode. Statsgarantien er uændret på ca. 600 mio. kr.

Fra statens side bliver der knyttet en række skærpede betingelser til ydelse af statsgarantien, blandt andet om årlig opfølgning på, at reserveopbygningen i pensionskassen er tilstrækkelig til afdækning af de forpligtelser, der følger af, at statsgarantien ophører i 2022. Tilsvarende opfølgning vil gælde understøttelsesordningen.

Til nr. 11

ad § 18, stk. 1

Bestemmelsen svarer til den, der foreslås for Danmarks Radio.

De public service-forpligtelser, der - som nævnt i bemærkningerne til forslaget om Danmarks Radio - skal indføres i vedtægten, vil tilsvarende blive indført i vedtægten for TV 2. Det drejer sig om bestemmelserne om tekstning og lignende af tv-programmer, publikums adgang til tidligere udsendte nyheds- og aktualitetsudsendelser, retningslinjer for behandling af henvendelser fra publikum og public service-regnskaber.

Med hensyn til medieaftalens krav om øget anvendelse af uafhængige producenter skal det bemærkes, at loven allerede indeholder en bestemmelse om, at TV 2, incl. de regionale virksomheder, selv producerer nyheds- og aktualitetsudsendelser, mens øvrige programmer fortrinsvis købes hos andre producenter.

Medieaftalen understreger således entreprisemodellens betydning som grundlag for TV 2-virksomheden. Ligesom det er tilfældet for Danmarks Radio, foreslås TV 2's public service-regnskab at indeholde en oversigt over anvendelsen af uafhængige producenter.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets nr. 3, ad § 7, stk. 1.

Til nr. 12

ad § 18, stk. 3

Forslaget er en konsekvens af forslaget om nedlæggelse af TV 2 Reklame A/S, jf. ændringsforslag nr. 23, ad §§ 31-33. I henhold til den gældende lovs § 32, stk. 1, påser TVR, at regler om reklamer i TV 2 efter kapitel 8 overholdes. Dette gælder både landsdækkende og regionale reklamer.

Det foreslås, at denne forpligtelse, efter at TVR er lagt ind under TV 2, påhviler TV 2. Dette svarer herefter til, hvad der gælder på satellitområdet samt på lokal radio- og tv-området, hvor det er tilladelsens indehaver, som skal påse, at reklamereglerne overholdes.

Til nr. 13

ad § 18, stk. 4

Bestemmelsen svarer til forslaget om Danmarks Radios mulighed for at udøve programvirksomhed ved hjælp af satellit m.v. Dog vil TV 2's programvirksomhed kunne indeholde reklamer. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 4, ad § 7, stk. 3.

Til nr. 14

ad § 18, stk. 5

Bestemmelsen er parallel til bestemmelsen om Danmarks Radios adgang til at udøve anden virksomhed (end programvirksomhed).

TV 2 har, ligesom Danmarks Radio, mulighed for at skaffe supplerende indtægter gennem salg af programmer og andre ydelser. Det fremgår imidlertid kun af den gældende lovs bestemmelse i § 30 om finansieringen af TV 2, og ikke, som for Danmarks Radios vedkommende, af en selvstændig bestemmelse. Det foreslås derfor, at der i forbindelse med udvidelsen af de to institutioners mulighed for at udøve anden virksomhed indføres en sådan selvstændig bestemmelse for TV 2.

Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til lovforslagets nr. 5, ad § 7, stk. 6.

ad § 18, stk. 6

Bestemmelsen er parallel til bestemmelsen om Danmarks Radios adgang til at oprette nye selskaber eller indgå i samarbejde med andre virksomheder.

Det skal bemærkes, at TV 2's mulighed for at udøve anden programvirksomhed end public service-virksomheden ved hjælp af kabel, satellit eller det jordbaserede sendernet, alene gælder den landsdækkende TV 2-virksomhed, jf. den gældende begrænsning vedr. kabelfødt programvirksomhed.

Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til lovforslagets nr. 6, ad § 7, stk. 7.

Til nr. 15

ad § 19, stk. 1

TV 2's centrale bestyrelse består i henhold til den gældende lov af 9 medlemmer, hvoraf 6 udpeges af kulturministeren. De regionale bestyrelser udpeger i fællesskab 2 medlemmer, og medarbejderne i den landsdækkende virksomhed udpeger 1 medlem til den centrale bestyrelse. De ministerudpegede medlemmer skal tilsammen repræsentere mediemæssig, kulturel og ledelsesmæssig indsigt.

Det foreslås, at antallet af medlemmer i TV 2's centrale bestyrelse udvides med 2, og at der stilles krav om, at også erhvervsmæssig indsigt skal være repræsenteret i bestyrelsen.

Forslaget skal ses på baggrund af forslaget om at lægge TV 2 Reklame A/S ind under TV 2, jf. lovforslagets nr. 23, ad §§ 31-33. Da den centrale bestyrelse herigennem får ansvaret for at tilvejebringe de nødvendige reklameindtægter til virksomheden, må det anses for væsentligt, at også erhvervsmæssig, herunder reklamemæssig, sagkundskab er repræsenteret i bestyrelsen.

Med henblik på at sikre kontinuitet i forbindelse med sammenlægningen af TV 2 og TV 2 Reklame A/S er det derfor tanken for resten af den indeværende beskikkelsesperiode, d.v.s. indtil 31. august 1998, jf. dog lovforslagets § 3, stk. 3, om at forlænge perioden indtil 31. december 1998, at udpege den nuværende formand for TV 2 Reklame A/S som det ene af de to nye medlemmer af den centrale bestyrelse. Derudover vil der - ligeledes for resten af den indeværende periode - blive udpeget et nyt medlem med bred erhvervsmæssig sagkundskab.

Spørgsmålet om TV 2-bestyrelsens størrelse og sammensætning på længere sigt vil blive taget op til fornyet overvejelse mellem aftaleparterne, når der senest 1. januar 1998 er truffet beslutning om, hvorvidt TV 2 skal omdannes til et aktieselskab. Der henvises til pkt. 10 i medieaftalen.

Til nr. 16

ad § 21, stk. 5

Efter den gældende lov udpeger medarbejderne i den landsdækkende TV 2-virksomhed et medlem til den centrale TV 2-bestyrelse. Ved ændringsforslaget opnås en sidestilling af det landsdækkende TV 2 og de regionale TV 2-virksomheder, for så vidt angår medarbejderrepræsentation. Det forudsættes, at den foreslåede ændring af sammensætningen af bestyrelsen gennemføres fra og med førstkommende bestyrelsesvalg efter 1. januar 1997.

Det bemærkes, at der, for så vidt angår TV Syd, som er organiseret som et aktieselskab, er tale om en fravigelse af aktieselskabslovens regler om medarbejderrepræsentation.

Til nr. 17

ad § 23

Efter de gældende regler stiller TV 2's centrale bestyrelse efter forhandling med de regionale bestyrelser forslag til kulturministeren om fordeling af sendetid og budgetrammer for det kommende år mellem den landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder. Indenfor de af kulturministeren fastsatte rammer fastsætter bestyrelsen herefter budgettet for den landsdækkende virksomhed.

Af den mediepolitiske aftale fremgår, at budgetrammesystemet afskaffes, hvorefter TV 2 vil kunne disponere fuldt ud over reklameindtægterne og sin andel af licensindtægterne samt eventuelle øvrige indtægter.

Det forudsættes, at der ikke sker nogen reduktion i hverken den ordinære sendetid på 150 timer årligt eller i det beløb (målt i reale priser), der tildeles den enkelte regionale virksomhed, i forhold til niveauet i 1996. Derimod vil det være op til TV 2's centrale bestyrelse at træffe beslutning om en eventuel forhøjelse af det samlede beløb til TV 2-regionerne og i givet fald om fordelingen af forhøjelsen på de enkelte regionale virksomheder.

Det bemærkes, at de regionale virksomheder vil få overført midler til dækning af udgifter ved digitalisering af produktionsapparatet.

Kompetencen til at fastsætte fordelingen af sendetiden mellem de regionale virksomheder og den landsdækkende virksomhed - samt placeringen af den regionale sendetid - tilkommer TV 2's centrale bestyrelse. Det forudsættes, at fordelingen af den regionale sendetid som hidtil fastsættes efter forhandling med de regionale bestyrelser.

Til nr. 18

ad § 24

Den centrale bestyrelse vil fortsat skulle fastsætte budgettet for den landsdækkende virksomhed, men der vil som følge af ophævelsen af budgetrammesystemet ikke længere være tale om, at dette skal ske indenfor rammer fastsat af kulturministeren.

Ophævelsen af budgetrammesystemet og nedlæggelsen af TV 2-fonden indebærer, at hele TV 2's andel af licensen indgår som indtægt i regnskabet for den landsdækkende virksomhed, mens de beløb, der overføres til hver enkelt af de regionale virksomheder, optræder som udgiftsposter.

Som følge af nedlæggelsen af TV 2-fonden og overførsel af fondens aktiver og passiver til den landsdækkende virksomhed, vil den centrale bestyrelse ikke længere skulle aflægge særskilt regnskab for TV 2-fonden.

Ministeren godkender regnskabet, og det foreslås, at det i lighed med Danmarks Radios regnskab tilsendes Folketinget til orientering.

Som følge af, at Rigsrevisionen fremover vil revidere de regionale virksomheders regnskaber, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 19, ad § 25, ophæves bestemmelsen i stk. 3, 2. og 3. pkt. om Rigsrevisionens adgang til at gennemgå TV 2-regionernes regnskaber.

Den beretning, som den centrale bestyrelse årligt fremsender til kulturministeren, forudsættes at indeholde godkendte regnskabstal for såvel den landsdækkende virksomhed som de regionale virksomheder. Det foreslås, at beretningen - på samme måde som regnskabet - fremsendes til Folketinget til orientering.

Til nr. 19

ad § 25

De regionale TV 2-bestyrelser vil fortsat skulle fastsætte budgettet for den regionale virksomhed, men der vil som følge af ophævelsen af budgetrammesystemet ikke længere være tale om, at dette skal ske indenfor rammer fastsat af kulturministeren.

I 1996 overføres i henhold til fastlagte budgetrammer ialt ca. 275 mio. kr. til de regionale virksomheder. Dette niveau forudsættes som minimum opretholdt efter ophævelsen af budgetrammesystemet. For at sikre offentlig kontrol med anvendelsen af så betydelige midler foreslås det, at Rigsrevisionen fremover skal revidere regnskaberne for de regionale TV 2-virksomheder. Rigsrevisionen reviderer i forvejen regnskaberne for Danmarks Radio og TV 2's landsdækkende virksomhed. Det forudsættes, at revisionen af årsregnskaberne for 1996 færdiggøres af de nuværende revisorer.

Bortset fra TV Syd er de regionale TV 2-virksomheder organiseret som selvejende institutioner, medens TV Syd af historiske grunde er organiseret som et aktieselskab. Det forudsættes på denne baggrund, at den gældende revisionsordning for TV Syd, hvorefter regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor, videreføres. Rigsrevisionen har i medfør af rigsrevisorloven adgang til at foretage regnskabsgennemgang og forvaltningsrevision af TV Syd's regnskab.

Samtidig forudsættes, at kulturministeren skal godkende regionernes regnskaber - i lighed med regnskaberne for Danmarks Radio og TV 2's landsdækkende virksomhed. For så vidt angår TV Syd er der tale om en fravigelse af reglerne om regnskabsgodkendelse i årsregnskabsloven og aktieselskabsloven således, at det ikke er bestyrelsen, men derimod kulturministeren, som skal godkende regnskabet.

Til nr. 20

ad § 28

Det fremgår af § 10, stk. 2, at Danmarks Radios afgørelse i sager, der vedrører institutionens virksomhed, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. En tilsvarende lovbestemmelse har hidtil ikke eksisteret i relation til TV 2's afgørelser. Af hensyn til paralleliteten med Danmarks Radio, og for at etablere det formelle grundlag for den hidtidige praksis i relation til TV 2's afgørelser, foreslås tilsvarende bestemmelser indarbejdet i loven vedrørende afgørelser truffet af henholdsvis TV 2's landsdækkende virksomhed og de enkelte regionale virksomheder.

Som hidtil vil afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kunne indbringes for Pressenævnet.

Til nr. 21

ad § 29

TV 2's andel af licensafgifterne samt overskud ved reklamering i TV 2 indgår efter den gældende § 29 i en særlig fond, der benævnes TV 2-fonden og administreres af den centrale bestyrelse.

Det fremgår af den mediepolitiske aftale, at budgetrammesystemet afskaffes, hvorefter TV 2 vil kunne disponere fuldt ud over sin andel af licensindtægterne samt reklameindtægter og eventuelle øvrige indtægter. Aftalen forudsætter følgelig, at TV 2-fonden nedlægges pr. 1. januar 1997.

Fondens aktiver og passiver overføres til TV 2's landsdækkende virksomhed.

Af nettoformuen, som på det tidspunkt anslås at udgøre ca. 350 mio. kr., forudsættes 50 mio. kr. at medgå til finansiering af TV 2's drift i 1997, som følge af, at TV 2's licensmidler i 1997 i henhold til medieaftalen er ca. 50 mio. kr. lavere end tidligere forudsat.

De resterende 300 mio. kr. forudsættes overført til TV 2's landsdækkende virksomhed med henblik på digitalisering af produktionsapparatet i såvel den landsdækkende virksomhed som i TV 2's regioner. Digitaliseringsprocessen forudsættes at foregå parallelt i TV 2's landsdækkende virksomhed og regionerne. Det forudsættes ligeledes, at al anskaffelse af udstyr og overførsel af midler til regionerne til finansiering heraf sker som led i en fælles anskaffelsesplan, som er forhandlet med regionerne og godkendt af den centrale bestyrelse. I det omfang, der ikke måtte være grundlag for at anvende det fulde beløb til digitalisering indenfor aftaleperioden, kan overskydende midler efter aftale med kulturministeren anvendes til ekstraordinær nedbringelse af TV 2's gæld.

I det omfang TV 2-fondens nettoformue ved fondens nedlæggelse måtte vise sig større eller mindre end de anslåede 350 mio. kr., justeres de 300 mio. kr., der er afsat til digitalisering, tilsvarende op eller ned.

Til nr. 22

ad § 30

Efter den gældende § 30 finansieres TV 2's samlede virksomhed ved beløb, der overføres fra TV 2-fonden i overensstemmelse med de af kulturministeren fastsatte rammebudgetter og gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud m.v.

Det foreslås, at de i loven nævnte indtægtskilder suppleres med »udbytte, overskudsandele m.v.« på baggrund af forslaget om at give TV 2 mulighed for at oprette nye selskaber m.v., jf. lovforslagets nr. 14, ad § 18, stk. 6.

TV 2 har herudover haft mulighed for med ministerens godkendelse at optage statsgaranterede lån til sikring af de nødvendige midler til driften af virksomheden, ligesom TV 2-virksomheden har kunnet optage lån til virksomhedens etablering efter finansministerens nærmere bestemmelse. Finansministeren har i den forbindelse været bemyndiget til at dække finansieringsbehovet gennem statslån.

Med nedlæggelsen af TV 2-fonden pr. 1. januar 1997 vil TV 2 frit kunne disponere over sin andel af licensindtægterne samt over reklameindtægter og eventuelle yderligere indtægter.

Nedlæggelsen af TV 2-fonden indebærer endvidere, at fondens aktiver og passiver overføres til TV 2's landsdækkende virksomhed. Det gælder bl.a. de lån, der i medfør af den eksisterende § 30, stk. 2 og 3, i årene 1989 til 1993 er optaget af TV 2-fonden for at sikre driften af TV 2 indenfor den godkendte budgetramme på trods af svigtende indtægter, og som er optaget mod statsgaranti. Statsgarantien på disse lån opretholdes, hvorimod TV 2 ikke fremover vil få adgang til at optage statsgaranterede lån, jf. medieaftalen. Af samme grund udgår § 30, stk. 2 og 3.

Med hjemmel i den gældende § 30, stk. 4, har TV 2 optaget statslån til finansiering af virksomhedens etablering. Da etableringsfasen er omme, ses der ikke længere at være behov for den nævnte hjemmel.

TV 2 har i årene 1991-97, jf. Akt 86 af 11. december 1991 og Akt 16 af 27. oktober 1993, været fritaget for renter og har haft henstand på afdrag af de optagne statslån på ialt 528 mio. kr. Det forudsættes, at denne ordning som udgangspunkt videreføres i den af medieaftalen dækkede periode, d.v.s. frem til og med år 2000. Sagen vil blive forelagt Folketingets Finansudvalg.

Som nyt stk. 2 gives hjemmel til TV 2's landsdækkende virksomhed til at optage lån til finansiering af virksomhedens investeringer. Baggrunden herfor er, at det kan være hensigtsmæssigt at udjævne udsving i investeringsniveauet over en årrække ved optagelse af lån på almindelige markedsvilkår. For at undgå væsentlige bindinger i forhold til fremtidig licensfastsættelse, begrænses den samlede låneoptagelse til 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Kulturministeren kan dog godkende eventuel yderligere låneoptagelse. Finansieringsomkostningerne i forbindelse med eventuel låneoptagelse dækkes over driften.

Lån optaget før 1. januar 1997 og gæld vedrørende sendernettet indgår ikke i opgørelsen. Almindelige driftskreditter betragtes ikke som lån. Kautions- og finansielle leasingforpligtelser sidestilles med lån.

TV 2 har i lighed med Danmarks Radio ikke adgang til lånefinansiering af driftsformål.

Lånebegrænsningen omfatter alene den landsdækkende virksomhed. Der har hidtil ikke været fastsat regler om de regionale TV 2-virksomheders adgang til lånefinansiering.

Til nr. 23

ad §§ 31-33

I forbindelse med etableringen af TV 2-virksomheden blev det besluttet at oprette et 100 pct. statsejet aktieselskab med det formål at formidle reklameindslag i TV 2 på et forretningsmæssigt grundlag.

Baggrunden for beslutningen om, at reklamevirksomheden i TV 2 skulle varetages af et særligt selskab oprettet til formålet, var ønsket om at adskille programvirksomheden og reklamevirksomheden for dermed at hindre, at annoncørerne får indflydelse på programvirksomheden.

Ikke mindst i lyset af den skærpede konkurrencesituation for TV 2 anses det imidlertid nu for at være af væsentlig betydning for TV 2's fremtidige økonomiske situation, at bestyrelsen for TV 2's landsdækkende virksomhed får ansvaret for alle udgifter og indtægter, herunder reklameindtægterne, således at TV 2 kan disponere på et samlet økonomisk grundlag. Dette synspunkt er i tråd med forslaget om at ophæve budgetrammesystemet.

I konsekvens heraf foreslås reklameselskabet, TV 2 Reklame A/S, nedlagt. Dette sker ved, at TV 2's landsdækkende virksomhed primo 1997 erhverver selskabet fra staten. Herefter træder selskabet i solvent likvidation i overensstemmelse med aktieselskabslovgivningens bestemmelser herom, hvorved samtlige aktiver og passiver overgår til TV 2's landsdækkende virksomhed. Statens aktiesalg vil blive forelagt Folketingets Finansudvalg.

Efter § 32, stk. 1, i den gældende lov påser TV 2 Reklame A/S, at reglerne om reklame i TV 2 efter kapitel 8 overholdes. Det foreslås, at denne forpligtelse efter nedlæggelsen af reklamesalgsselskabet, skal påhvile TV 2. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 12, ad § 18, stk. 3.

TV 2 Reklame A/S skal i henhold til gældende lovs § 32, stk. 2, opbevare alle udsendte reklamer på bånd i 3 måneder eller eventuelt længere. Denne forpligtelse vil blive videreført i vedtægterne for TV 2.

Til nr. 24

ad § 37, stk. 2

Ifølge de gældende regler kan reklamer indgå i programvirksomhed ved hjælp af satellit, hvorimod der ikke kan sendes reklamer i såkaldt kabelfødt programvirksomhed. Ifølge lovforslagets nr. 4, ad § 7, stk. 3, skal Danmarks Radio som noget nyt have mulighed for at udøve anden programvirksomhed ved hjælp af satellit og det jordbaserede sendernet. Det er imidlertid ikke hensigten at give Danmarks Radio mulighed for reklamefinansiering, og forslaget præciserer dette.

Til nr. 25

ad § 42, stk. 3

Forslaget udvider Satellit- og Kabelnævnets kompetence til at omfatte tilsynet med den programvirksomhed, som Danmarks Radio og TV 2 udøver ved hjælp af det jordbaserede sendernet ud over public service-virksomheden. Forslaget om nævnets kompetence til at kræve programvirksomheden indstillet er parallel til bestemmelserne om inddragelse af tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabel.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 4, ad § 7, stk. 3.

Til nr. 26

ad § 44, stk. 4-7

Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at der som led i medieaftalen skal gennemføres en ændret regulering af lokal radio og tv-området.

Hovedelementerne i nyordningen er følgende

1) Lokalradioer og lokal-tv-stationer får ret til networking inden for visse rammer

På lokalradio-området tillades networking alene for nyheds- og aktualitetsudsendelser samt for natradio. Forbudet mod networking gælder fortsat for den øvrige del af sendetiden.

På lokal-tv-området ophæves forbudet mod networking for de stationer, som ønsker at deltage i networking-samarbejde. Til gengæld indføres der en række vilkår, som disse networking-stationer skal opfylde

- En tv-station, som ønsker tilladelse til networking, skal repræsentere alsidige erhvervs- og kulturinteresser i lokalområdet.

- Tv-stationen skal om aftenen sende mindst 1 times lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet. Derudover skal en væsentlig del af programmerne være dansksprogede eller produceret for et dansk publikum.

- Tv-stationen skal stille sendetid til rådighed for ikke-kommercielle stationer på nærmere fastsatte tidspunkter. Såfremt der ikke er stationer, som ønsker at udnytte disse såkaldte »vinduer«, kan networking-stationen midlertidigt udnytte denne sendetid.

- Endelig skal networking-stationen betale en årlig afgift til staten for tilladelsen. Afgiftens størrelse beregnes ud fra indbyggertallet i området.

De lokale nævn har pligt til at imødekomme en ansøgning om tilladelse til networking, hvis den pågældende tv-station opfylder vilkårene herfor.

Der udstedes kun en sådan tilladelse for hver frekvens. Det betyder, at networking-stationen dels får rådighed over hele sendetiden på frekvensen (bortset fra de ovennævnte »vinduer«), dels får eneret til at drive reklamefinansieret programvirksomhed ved hjælp af det jordbaserede sendernet i området. Networking tillades ikke for lokal-tv, som spredes ved hjælp af fællesantenneanlæg.

I de områder, hvor der udstedes en sådan tilladelse, vil de øvrige lokal-tv-stationer alene have mulighed for at sende i den sendetid, som skal stilles til rådighed af den station, som har fået tilladelse til networking.

I de områder, hvor der ikke udstedes en sådan tilladelse, vil der fortsat være mulighed for at udstede tilladelser efter de hidtil gældende vilkår.

De nye regler på lokal-tv-området, for så vidt angår networking, vil først slå fuldt igennem, efterhånden som de nuværende tilladelser udløber. Der er dog mulighed for, såfremt der er enighed herom mellem alle tilladelseshavere på de enkelte frekvenser, at overgå til de nye vilkår tidligere.

2) Endvidere gives der som led i nyordningen mulighed for større dækningsområder. Efter de gældende regler kan der nedsættes et fælles lokalradio- og -tv-nævn, som i almindelighed kan omfatte op til 5 nabokommuner. For at tilvejebringe et bedre økonomisk grundlag for driften af de lokale stationer ændres reglerne, således at der i nabokommuner med tilsammen indtil 200.000 indbyggere kan oprettes fælles nævn. På lokalradioområdet hæves den nuværende sendestyrke på 30W til 160W, hvor det er muligt. Denne forøgelse af sendestyrken er allerede igangsat administrativt.

3) Endelig oprettes der som led i nyordningen en pulje til støtte af ikke-kommerciel lokal radio- og tv-produktion samt to puljer til støtte af forsøg med medieskoler og forsøg med lokal-tv og televirksomhed.

De nærmere regler om nyordningen vil blive fastsat i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.

ad § 44, stk. 4

Den nye ordning på lokal-tv-området indebærer bl.a., at de lokale nævn - under forudsætning af at der findes en ledig sendemulighed til brug for en networking-station - har pligt til at imødekomme en ansøgning om tilladelse, som giver mulighed for networking, hvis den pågældende tv-station opfylder vilkårene herfor. Denne forpligtelse fremgår af forslaget til dette stykke. Ophævelsen af networking-forbudet fremgår af forslaget til § 50, stk. 4, hvorefter tilladelser efter lovens § 44, stk. 4, ikke er omfattet af det generelle forbud mod networking.

For at opnå tilladelse med mulighed for networking skal fjernsynsforetagendet - ud over at opfylde de nuværende betingelser for at opnå tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed - repræsentere alsidige erhvervs- og kulturinteresser i det lokale område. Dette kan f.eks. ske ved, at foretagendet består af en sammenslutning i selskabs-, foreningsform eller lignende af lokale erhvervs- og kulturinteresser, eller ved at disse interesser er repræsenteret i bestyrelsen for foretagendet.

Det er det lokale nævn, som tager stilling til, om et fjernsynsforetagende opfylder betingelserne for at opnå en tilladelse. Dette gælder også for så vidt angår kravet om repræsentation af alsidige erhvervs- og kulturinteresser.

Det bemærkes i den forbindelse, at det hidtil gældende krav, hvorefter erhvervsvirksomheder - bortset fra dagblade og distriktsblade - ikke må have bestemmende indflydelse i det selskab m.v., som søger om tilladelse, er opretholdt og således også gælder for networking-stationer. Kravet om repræsentation af alsidige erhvervs- og kulturinteresser må således opfyldes, uden at erhvervsvirksomheder har bestemmende indflydelse i fjernsynsforetagendet.

Tilladelsen til programvirksomhed omfatter hele sendetiden på den pågældende frekvens, bortset fra de »vinduer« i sendefladen, der skal afsættes til ikke-kommercielle tv-stationer.

Det foreslås, at tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed med mulighed for networking alene kan gives til programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendere.

Begrundelsen herfor er, at radio- og fjernsynsloven indeholder et forbud mod reklamer i kabelfødt fjernsynsvirksomhed til områder, der går ud over et lokalt område, medens der er mulighed for reklamer i lokal kabelfødt fjernsynsvirksomhed. Såfremt der åbnes for networking for så vidt angår lokalt kabelfødt fjernsynsvirksomhed, ville networking-muligheden indebære en udhuling af forbudet mod reklamer i kabelfødt fjernsynsvirksomhed til områder, der går ud over et lokalt område.

Tilladelsen kan kun udstedes, hvis der findes en ledig frekvens til brug for en networking-station. Der findes for øjeblikket ca. 30 ubenyttede frekvenser, hovedsagelig i områder, hvor det hidtil ikke har været attraktivt at etablere lokal-tv. På de øvrige frekvenser vil tilladelser efter nyordningen kunne udstedes efterhånden som de eksisterende tilladelser udløber, senest ved udgangen af år 2001. Tilladelser efter nyordningen vil kunne udstedes før udløb af tilladelsesperioden, hvis alle nuværende tilladelseshavere på en frekvens er enige om at overgå til de nye vilkår.

ad § 44, stk. 5

I Københavnsområdet, dvs. Københavns kommune, Frederiksberg kommune og Københavns amt, er der i modsætning til i den øvrige del af landet to jordbaserede frekvenser til rådighed til lokal fjernsynsvirksomhed. Bestemmelsen giver derfor kulturministeren hjemmel til at fastsætte særlige regler for dette område. Det vil i overensstemmelse med medieaftalen i disse regler blive fastsat, at der på hver af disse frekvenser udstedes en tilladelse til en networking-station, men at der kun på den ene af frekvenserne skal afsættes sendetid til ikke-kommercielle tv-stationer.

Det foreslås, at der på baggrund af de særlige forhold i Københavnsområdet nedsættes et fælles nævn for lokal fjernsynsvirksomhed omfattende Københavns kommune, Frederiksberg kommune og kommunerne i Københavns amt. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 36, ad § 56, stk. 3.

Det bemærkes, at en konsekvens af etableringen af fællesnævnet er, at kun en af de to frekvenser vil være omfattet af »must carry«-forpligtelsen i lovens § 4, stk. 2. Det er de tilsluttede husstande, som beslutter, hvilken kanal der skal fordeles i fællesantenneanlægget. Den »fravalgte« kanal kan dog også fordeles i de pågældende fællesantenneanlæg, men skal i givet fald konkurrere om pladsen i anlægget med andre kanaler.

Af hensyn til de øvrige ikke-kommercielle stationer i området kan der endelig fastsættes regler om, at kommunernes ret til efter § 45 at få tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed, vil kunne begrænses til kun at omfatte en tilladelse. Denne begrænsning vil medføre, at de pågældende kommuner i givet fald skal aftale, om en tilladelse skal udstedes til en enkelt kommune eller til et fællesskab bestående af flere kommuner.

ad § 44, stk. 6

Bestemmelsen giver de lokale nævn hjemmel til at begrænse sendetiden for ikke-kommercielle stationer til den sendetid, som networking-stationerne skal stille til rådighed i henhold til § 50 a, stk. 1, nr. 3. Hjemlen hertil er nødvendig, da nyordningen på lokal-tv-området indebærer, at der skal gives tilladelse til en networking-station, hvis der findes en ubenyttet sendemulighed i området.

ad § 44, stk. 7

De allerede udstedte tilladelser til fjernsynsvirksomhed berøres ikke af nyordningen og udløber derfor først senest 5 år efter udstedelsen. Det foreslås derfor, at disse tilladelseshavere får mulighed for at ansøge om at overgå til de nye vilkår for resten af tilladelsesperioden. Dette forudsætter, at tilladelseshaverne på de enkelte frekvenser er enige herom. Ved overgang til de nye vilkår kan tilladelseshaverne vælge enten at sende som networking-stationer efter stk. 4 eller som ikke-kommercielle stationer i den i henhold til § 50 a, stk. 1, nr. 3, afsatte sendetid.

Til nr. 27

ad § 45

Kommuner har i henhold til den gældende lov ret til at få en tilladelse, såfremt formålet hermed alene vil være at stille produktions- og sendefaciliteter til rådighed for interesserede borgere eller at formidle kommunal information. Det foreslås, at en sådan tilladelse efter nyordningen kan begrænses til at omfatte den sendetid eller en del heraf, som en networking-station skal stille til rådighed for ikke-kommercielle tilladelseshavere.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 26, ad § 44, stk. 5, for så vidt angår Københavnsområdet.

Til nr. 28

ad § 46, stk. 2

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 50 og § 51.

Til nr. 29

ad § 49, stk. 1

Efter den gældende lov udstedes tilladelser til programvirksomhed for en bestemt periode på maksimalt 3 år for radio og 5 år for fjernsyn. For at sikre stationerne bedre mulighed for langsigtet planlægning af programvirksomheden og forrentning af de nødvendige økonomiske investeringer foreslås det, at tilladelsesperioden for fremtiden kan være på op til 5 år for lokal radiovirksomhed og op til 7 år for lokal fjernsynsvirksomhed. På grund af de særlige betingelser, som networking-stationer skal opfylde, foreslås det dog, at tilladelsesperioden for tilladelser efter § 44, stk. 4, udstedes for en fast periode på 7 år.

Forslaget tilsigter at give de lokale nævn et fleksibelt grundlag for at administrere nyordningen på lokal-tv-området. Såfremt en networking-station ophører med sin virksomhed før udløbet af den 7-årige tilladelsesperiode, kan nævnet opslå frekvensen som ledig og i givet fald udstede en ny 7-årig tilladelse. I denne situation fortsætter de stationer, som sender i »vinduer« uændret, indtil deres tilladelser udløber.

Såfremt en station, som sender i »vinduer«, ophører med sin virksomhed før udløbet af tilladelsesperioden, kan nævnet enten udstede en ny tilladelse for resten af den 7-årige periode, som svarer til networking-stationens tilladelsesperiode, eller nævnet kan udstede en ny 7-årig tilladelse til en ikke-kommerciel station, som ønsker at sende i det ledige »vindue«.

For frekvenser, hvor der ikke udstedes en tilladelse til en networking-station, vil tilladelse kunne udstedes på de vilkår, som hidtil har været gældende for alle stationer på lokal-tv-området. I så fald kan det lokale nævn beslutte, om evt. tilladelser skal udstedes for 7 år eller for en kortere periode.

Til nr. 30

ad § 50

Ifølge den nuværende bestemmelse skal tilladelsens indehaver udøve programvirksomheden selvstændigt. Programvirksomheden må ikke indebære networking. Ved networking forstås dels samtidig udsendelse af programmer, herunder udsendelse af programmer med en ubetydelig tidsforskydning, af flere radio- eller fjernsynsforetagender, dels faste samarbejdsforhold, der forpligter tilladelseshavere til at udsende de samme programmer som andre radio- eller fjernsynsforetagender.

Kravet om at programvirksomheden skal udøves selvstændigt skal fortsat gælde for tilladelser såvel efter den nugældende ordning som efter nyordningen. Networking-forbudet skal ligeledes fortsat gælde for lokal radio- og fjernsynsvirksomhed bortset fra nyordningens undtagelser herfra.

ad § 50, stk. 4

Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets nr. 26, ad § 44, stk. 4-7, foreslås det at ophæve det eksisterende forbud mod networking for lokal-tv-stationer med tilladelse efter den foreslåede § 44, stk. 4. Formålet hermed er at forbedre de kommercielle lokal-tv-stationers økonomi, idet der forventes stigende reklameindtægter som følge af det øgede seergrundlag.

ad § 50, stk. 5

På lokalradio-området foreslås det, at networking tillades for så vidt angår nyheds- og aktualitetsudsendelser samt for natradio. Formålet hermed er at forbedre de lokale radioers økonomiske situation, ligesom radioerne herved får øget deres muligheder for at fastholde lytterne også til de lokale programmer. Endelig kan den foreslåede ophævelse af forbudet mod networking på nyhedsudsendelser medføre, at der skabes et alternativ til Danmarks Radios nyhedsudsendelser.

ad § 50, stk. 6

Bestemmelsen giver kulturministeren mulighed for i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed at fastsætte nærmere regler om placering og omfang af den sendetid, der på frekvensen skal afsættes til ikke-kommercielle tilladelseshavere. Der henvises til medieaftalens pkt. 17.

Eventuel ledig sendetid inden for disse tidsrum kan midlertidigt benyttes af networking-stationen. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes nyheds- og aktualitetsudsendelser skal defineres. For så vidt angår aktualitetsudsendelser vil der blive taget udgangspunkt i bekendtgørelsen om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn, hvorefter der ved aktualitetsprogrammer alene forstås programmer, der direkte vedrører nyheder af politisk eller samfundsmæssig betydning, såsom programmer der består af kommentarer til nyheder, gennemgange af udviklingen i nyheder eller politiske holdninger til nyheder, aktuelle begivenheder m.v.

Til nr. 31

ad § 50 a

Bestemmelsen angiver de krav, der stilles til networking-stationers virksomhed.

Stk. 1, nr. 1, fastsætter, at en networking-station dagligt skal sende mindst 1 times lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet. Bestemmelsen har til formål at sikre, at lokalt forankrede programmer trods ophævelsen af networking-forbudet fortsat får en fremtrædende plads i sendefladen.

Stk. 1, nr. 2, fastsætter, at en networking-station skal sørge for, at en væsentlig del af stationens programmer derudover er dansksprogede eller produceret for et dansk publikum. Bestemmelsen skal sikre, at sendefladen ikke domineres af udenlandske programmer.

Stk. 1, nr. 3, fastsætter, at en networking-station skal afsætte sendetid til ikke-kommercielle tilladelseshavere og kommuner. Bestemmelsen skal sikre, at også ikke-kommercielle fjernsynsforetagender får mulighed for at præge det lokale elektroniske mediebillede med programmer, der tager udgangspunkt i det lokale område.

Det forudsættes i overenstemmelse med den nuværende ordning, at de tilladelseshavere, som har fået udstedt tilladelse til samme sendemulighed (frekvens), forhandler sig til rette om de økonomiske vilkår m.v. for den fælles udnyttelse af frekvensen. Såfremt der ikke kan opnås enighed om vilkårene, fastsættes disse i henhold til bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed af det lokale nævn. Dette vil også være tilfældet, såfremt der under den nye ordning på lokal-tv-området ikke kan opnås enighed mellem networking-stationen og de selskaber m.v., som får stillet sendetid til rådighed på den pågældende frekvens i form af »vinduer«.

Stk. 2: Bestemmelsen giver kulturministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for, hvorledes lokalt producerede programmer skal defineres samt regler om omfanget af de dansksprogede programmer m.v.

Stk. 3: Det foreslås, at de stationer, som deltager i networking-samarbejde, forpligtes til for hvert networkingprogram at sørge for, at der er en tilladelseshaver, som er ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Det vil typisk være den station, som står for produktion eller indkøb af det pågældende program. Det fremgår videre af forslaget, at den ansvarlige tilladelseshaver skal angives ved afslutningen af det enkelte program.

Forslaget har til formål at sikre, at der i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven alene gøres ansvar gældende overfor en station, og at en eventuel sanktion ikke pålægges samtlige stationer, som har udsendt det pågældende program. Networking kan bl.a. indebære, at programmerne udsendes samtidig, og uden at hver enkelt networking-station på forhånd har haft mulighed for at høre eller gennemse de enkelte programmer.

Det bemærkes, at sager om programmer udsendt som led i networking afgøres af Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, jf. lovforslagets nr. 39, ad § 59, stk. 4, idet det herved bl.a. sikres, at sager om et program, som udsendes i flere lokale områder, i forhold til radio- og fjernsynsloven alene behandles af en myndighed. Det er de lokale nævn, som fører tilsyn med den del af programvirksomheden, som ikke består af networkingprogrammer. Det er ligeledes de lokale nævn, som fører tilsyn med overholdelsen af forpligtelserne i stk. 1.

Forslaget har ikke konsekvenser for de enkelte tilladelseshaveres ansvar i forhold til medieansvarsloven. Det gælder derfor fortsat, at der på hver enkelt station for hver udsendelse skal findes en programleder, som i videst muligt omfang skal have kendskab til, hvem der har deltaget i eller på anden måde medvirket i udsendelsen, således at personkredsen for et eventuelt straf- eller erstatningsansvar efter medieansvarsloven kan klarlægges uden større vanskeligheder, jf. § 53, stk. 1. Tilladelsens indehaver skal sørge for, at det efter afslutningen af hvert program oplyses, hvem der er programleder, ligesom der skal foretages en identifikation af stationen, jf. § 53, stk. 2.

Til nr. 32

ad § 51

Det nuværende stk. 1, hvorefter reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, samt programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8, foreslås opretholdt.

I stk. 2 foreslås det, at reklamer dog ikke må indgå i programvirksomheden i »vinduer«. Da nyordningen på lokal-tv-området indebærer mulighed for støtte til ikke-kommercielle fjernsynsforetagender, er der behov for en klar adskillelse mellem reklamefinansierede og ikke-reklamefinansierede fjernsynsforetagender. I ikke-kommercielle fjernsynsforetagenders virksomhed kan der fortsat indgå programmer, hvortil der ydes tilskud og programmer, for hvilke der er betalt for sendetid.

Til nr. 33

ad § 55, stk. 2

Bestemmelsen fastsætter de nærmere betingelser for, hvornår en tilladelse til programvirksomhed kan inddrages midlertidigt eller endeligt. De gældende regler foreslås videreført. Det foreslås herudover, at en tilladelse kan inddrages, hvis en networking-station overtræder kravet om at afsætte sendetid til ikke-kommercielle fjernsynsforetagender, jf. § 50 a, stk. 1, nr. 3. Det foreslås endvidere, at en tilladelse kan inddrages, hvis stationen ikke overholder pligten til at sørge for, at der efter hvert networkingprogram angives en ansvarlig tilladelseshaver, jf. § 50 a, stk. 3.

Til nr. 34

ad § 56, stk. 1

Forslaget er en konsekvensrettelse af lovforslagets nr. 36, ad § 56, stk. 3.

Til nr. 35

ad § 56, stk. 2

Ifølge medieaftalen skal den nuværende hovedregel om, at kun op til 5 kommuner kan gå sammen om at danne et fælles nævn, ophæves. For at bevare det lokale særpræg i ordningen skal der dog fastholdes en øvre grænse for lokalområdets størrelse, f.eks. efter indbyggertal.

Det foreslås, at nabokommuner med tilsammen indtil 200.000 indbyggere får mulighed for at nedsætte et fælles nævn. Bestemmelsen giver stationerne mulighed for at opnå et større lytter- og seergrundlag, samtidig med at det lokale særpræg søges bevaret, ligesom afgrænsningen mellem lokal og regional programvirksomhed opretholdes. Den gældende dispensationsmulighed opretholdes, således at Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan godkende, at nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere nedsætter et fælles nævn. Det forudsættes, at udvalget - som hidtil - lægger vægt på de traditionelle handelsmæssige og kulturelle samt andre forhold, der kan begrunde et naturligt fællesskab mellem de pågældende kommuner, herunder de særlige geografiske forhold i storbyområder. Fælles nævn bestående af kommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere, der har været nedsat i den foregående funktionsperiode, vil kunne nedsættes uden udvalgets godkendelse.

Til nr. 36

ad § 56, stk. 3

Det foreslås, at der nedsættes et fælles nævn for lokal fjernsynsvirksomhed i Københavnsområdet med deltagelse af Københavns kommune, Frederiksberg kommune og kommunerne i Københavns amt. Baggrunden for forslaget er de særlige forhold for lokal-tv i Københavnsområdet. Der findes i øjeblikket et nævn for Københavns kommune, et nævn for Frederiksberg kommune og et nævn for kommunerne i Københavns amt. Forslaget om et fælles nævn sikrer, at de ikke-kommercielle stationer fra det nævnsområde, hvor hele sendetiden på den pågældende frekvens skal stilles til rådighed for en networking-station, får mulighed for at udøve lokal tv-virksomhed.

Til nr. 37

ad § 56, stk. 5

Det foreslås, at bestemmelsen om de lokale nævns funktionsperiode ændres med henblik på at smidiggøre valg af et nyt nævn i forbindelse med en ny kommunal valgperiode. Det foreslås, at det præciseres i loven, at valg til nævnet skal finde sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg, dog senest 1. april i det efterfølgende år. Det understreges samtidig, at det hidtidige nævn fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken et nyt valg har fundet sted. Baggrunden for forslaget er, at der i en række tilfælde, hvor et nyt nævn ikke er blevet nedsat ved begyndelsen af den kommunale valgperiode, er opstået tvivl om kompetencen til at træffe afgørelser i uopsættelige sager samt om lovligheden af afgørelser, der i samme periode er blevet truffet af det tidligere nævn. Med bestemmelsen gives der kommunalbestyrelsen mulighed for at udskyde nedsættelsen af et nyt nævn til efter kommunalbestyrelsens tiltrædelse. Et nyt nævn skal dog være valgt senest 1. april. Med den foreslåede bestemmelse sikres, at der fortsat kan eksistere et lovligt nedsat nævn. Begrænsningen på 3 måneder understreger, at nævnets funktionsperiode stadig er den kommunale valgperiode.

Endelig foreslås det præciseret, at kommunalbestyrelsen kun kan afkorte et nævns funktionsperiode med henblik på at indgå i et fælles nævn, og at et fælles nævns funktionsperiode kun kan afkortes, såfremt der ønskes etableret et større fælles nævn.

Præciseringerne skal ses på baggrund af, at der har været rejst tvivl om, i hvilket omfang en kommunalbestyrelse efter den gældende lov har mulighed for at udtræde af et eksisterende fælles nævn. Bortset fra denne ene mulighed for afkortning af funktionsperioden gælder en aftale om nedsættelse af et fælles nævn således for hele den kommunale valgperiode. Det forudsættes, at der er enighed om afkortningen blandt de kommuner, der indgår i det bestående fælles nævn, og at der er flertal herfor i nævnet.

Til nr. 38

ad § 57, stk. 3

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 59.

Til nr. 39

ad § 59, stk. 4

Som følge af den delvise ophævelse af networking-forbudet foreslås kompetencen for Udvalget vedr. Lokal Radio og TV udvidet, således at udvalget tillige træffer afgørelse i sager om programmer udsendt som led i networking. Udvalgets kompetence på networking-området kommer hermed til at ligge i forlængelse af den kompetence, der allerede er tillagt udvalget, for så vidt angår sager om tilladelseshaveres selvstændige udøvelse af programvirksomheden, hvis sagen omfatter flere lokale områder. Forslaget sikrer, at sagerne får en ensartet behandling, samt at sager om et program, der udsendes i flere lokale områder, i relation til radio- og fjernsynsloven kun skal behandles af en myndighed.

ad § 59, stk. 5

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 43, ad § 60 b.

Til nr. 40

ad § 59, stk. 6

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 56, stk. 2.

Til nr. 41

ad § 59, stk. 7

Forslaget skyldes ressortmæssige ændringer.

Til nr. 42

ad § 59, stk. 9

Det foreslås, at udvalgets afgørelser efter stk. 4 om networkingprogrammer og fordeling af tilskud efter stk. 5 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det sidstnævnte svarer til den gældende ordning for så vidt angår tipspuljen til lokalradioer.

Til nr. 43

ad § 60 a

Sendemulighederne til brug for jordbaseret lokal-tv-virksomhed er en knap og derfor værdifuld samfundsressource, som stilles til rådighed for de tv-stationer, der opnår en tilladelse til programvirksomhed. Hvis en tv-station opnår tilladelse efter den foreslåede § 44, stk. 4, vil stationen få eneret til at udsende reklamer på den pågældende frekvens, og dermed kunne drage økonomisk fordel heraf i form af reklameindtægterne.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en pligt for disse stationer til at betale en afgift for tilladelsen. De indbetalte midler anvendes som bidrag til finansieringen af den pulje, der foreslås etableret til støtte af ikke-kommerciel lokalradio og -tv, jf. bemærkningerne til § 60 b.

Ifølge medieaftalen forventes afgiften - i takt med at de gældende tilladelser udløber - at indbringe ca. 5 mio.kr. i 1997, 10 mio.kr. i 1998, 15 mio.kr. i 1999 og 25 mio.kr. i 2000.

Udgangspunktet for beregningen af afgiften er i henhold til medieaftalen seergrundlaget i det pågældende tilladelsesområde.

Ifølge beregninger foretaget i forbindelse med forhandlingerne om medieaftalen vil afgiften - under forudsætning af at antallet af udnyttede sendemuligheder er forholdsvis uændret - i år 2000 kunne indbringe det ovennævnte beløb på 25 mio.kr., såfremt afgiften fastsættes til 10 kr. pr. indbygger i tilladelsesområdet.

Afgiften for 1997 foreslås fastsat til 5 kr. pr. indbygger, jf. lovforslagets § 3, stk. 5. Afgiften for de følgende år vil blive fastsat på finansloven efter forhandling med partierne bag medieaftalen på baggrund af erfaringerne med ordningen samt under hensyntagen til opnåelse af de afgiftsbeløb, der er forventet ifølge medieaftalen for de respektive finansår.

Det foreslås, at manglende indbetaling af afgiften medfører bortfald af den meddelte tilladelse, og at de nærmere regler om afgiftens indbetaling fastsættes af kulturministeren i bekendtgørelsen om lokal radio og tv.

Afgiftspligten gælder kun for tilladelser efter den foreslåede § 44, stk. 4, og dermed ikke for allerede udstedte tilladelser.

ad § 60 b

Ifølge medieaftalen skal der oprettes en pulje til støtte af ikke-kommerciel lokal radio og tv. Midlerne kommer fra licensindtægterne, fra Radiofonden og fra den årlige afgift, som networking-stationerne skal betale, jf. lovforslagets nr. 43, ad § 60 a. Der afsættes i perioden 1997-2000 hvert år i alt 50 mio. kr. til formålet.

Det bemærkes, at tipspuljen til lokalradioer ophører med udgangen af 1996 på baggrund af oprettelsen af den nye pulje.

Puljen til støtte af ikke-kommerciel lokal radio og tv kan søges af alle ikke-kommercielle stationer, som opfylder kriterierne for at kunne modtage støtte, jf. nedenfor. For så vidt angår lokal-tv-området er puljen således ikke forebeholdt stationer, som har fået sendetid stillet til rådighed i »vinduer« på de frekvenser, der benyttes af networking-stationer, jf. ændringsforslag nr. 26, ad § 44, stk. 6.

Midlerne skal fordeles af Udvalget vedr. Lokal Radio og TV efter indstilling fra de lokale nævn. Det forudsættes, at de lokale nævn foretager en prioritering af ansøgerne i forbindelse med indstillingen til udvalget. Det foreslås, at ministeren får hjemmel til at fastsætte regler for fordelingen af tilskud m.v. Reglerne vil blive udarbejdet med udgangspunkt i de gældende retningslinier for tipspuljen til lokalradioer. Det betyder bl.a., at der vil kunne ydes tilskud både til drift af lokale radio- og tv-stationer og til lokalradio- og tv-projekter. Tilskud vil alene kunne ydes til indehavere af en tilladelse til lokal programvirksomhed.

Det foreslås, at der af praktiske hensyn ikke lægges faste rammer for midlernes anvendelse, således at Udvalget vedr. Lokal Radio og TV får mulighed for at forvalte ordningen med fleksibilitet. Hovedparten af midlerne forventes dog anvendt som tilskud til lokal-tv på grund af de store omkostninger, der er forbundet med tv-produktion.

Der kan af puljen til lokal radio og tv - i modsætning til tipspuljen til lokalradioer - alene ydes tilskud til ikke-kommerciel virksomhed. Der skal derfor fastsættes regler for, hvilke kriterier indehavere af tilladelse til henholdsvis lokal radiovirksomhed og lokal fjernsynsvirksomhed skal opfylde for at blive anset for at være ikke-kommercielle og dermed kunne opnå tilskud fra puljen.

Ved udarbejdelse af retningslinier for fordelingen af puljen vil der som nævnt blive taget udgangspunkt i de retningslinier, der har været gældende for ydelse af tilskud fra tipspuljen til lokalradioer. I disse retningslinier har der for så vidt angår driftstilskud til ikke-kommercielle stationer bl.a. været lagt vægt på, at en radiostations programmer indeholdt lokal information og debat eller imødekom særlige interessegruppers behov, samt at stationen ikke havde reklameindtægter eller lønnet personale. Efter retningslinierne har Udvalget vedr. Lokal Radio og TV haft mulighed for i konkrete tilfælde at fravige støttekriterierne, f.eks. at se bort fra en mindre reklameindtægt.

Indehavere af tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed, hvis tilladelse er begrænset til programvirksomhed i »vinduer«, jf. lovforslagets nr. 26, ad § 44, stk. 6, må umiddelbart anses for ikke-kommercielle og dermed berettigede til at opnå tilskud fra puljen.

Der kan endelig fastsættes regler om, i hvilket omfang kommuner, der har tilladelse til lokal programvirksomhed, kan få tilskud fra puljen.

Det forudsættes, at uforbrugte midler kan overføres til anvendelse i følgende finansår.

Til nr. 44

ad kapitel 7

Da afgiften for radio- og fjernsynsapparater normalt benævnes »licens«, foreslås det, at overskriften til kapitlet ændres til »Radio- og fjernsynslicens«.

Til nr. 45

ad § 61, stk. 1

Det fremgår af den gældende § 61, at licensafgifterne opkræves af Danmarks Radio og efter ministerens bestemmelse indgår i Radiofonden og TV 2-fonden.

Som konsekvens af nedlæggelsen af de to fonde og oprettelsen af en række helt eller delvis licensfinansierede puljer på lokal radio- og tv-området foreslås en ændret affattelse af § 61, stk. 1, således at det fremgår, at licensindtægterne efter ministerens nærmere bestemmelse fordeles til henholdsvis Danmarks Radio, TV 2 og eventuelle andre medierelaterede formål.

Fordelingen af licensindtægterne for 1997-2000 er fastsat i medieaftalen. Det fremgår heraf, at der årligt afsættes 5 mio. kr. til forsøg med lokal-tv og televirksomhed og 5 mio. kr. til forsøg med medieskoler samt 15 mio. kr. til oprettelse af en pulje til støtte af ikke-kommerciel lokal radio og tv. De øvrige midler i lokal radio- og tv-puljen hidrører fra Radiofonden og fra den koncessionsafgift, som networking-stationer årligt skal betale for tilladelsen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 9, ad § 15, og nr. 43, ad § 60 a.

Puljen til forsøg med lokal-tv og televirksomhed skal i henhold til medieaftalen anvendes til lokal-tv-stationers forsøg med televirksomhed, f.eks. undervisningsaktiviteter, formidling af lokal information og lokale kulturtilbud. Mulighederne for to-vejs kommunikation kan give lokal-tv en mere direkte forbindelse til lokalsamfundet end tilfældet er med traditionel tv-virksomhed.

Puljen til forsøg med medieskoler skal anvendes til oprettelse af medieskoler i forbindelse med eksisterende lokale radio- og tv-stationer samt båndværksteder og lignende.

Det gælder for alle tre puljer, at de fordeles af Udvalget vedr. Lokal Radio og TV på baggrund af prioriterede indstillinger fra de lokale nævn og efter retningslinier fastsat af kulturministeren.

Det er tanken i retningslinierne for forsøgspuljerne at fastsætte, at midlerne primært skal anvendes til forsøg på henholdsvis lokal-tv- og lokalradio- og -tv-området, men dette udelukker ikke, at TV 2's og Danmarks Radios regionale virksomheder i særlige tilfælde kan indgå i forsøgsprojekter, f.eks. i samarbejde med båndværksteder og lignende.

For så vidt angår puljen til støtte af ikke-kommerciel lokal radio og tv henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 43, ad § 60 b.

ad § 61, stk. 2

Den foreslåede ændring af hjemlen til at fastsætte nærmere regler om afgiftspligten har til formål at give mulighed for, at der kan fastsættes regler, der i højere grad end de nuværende er i overensstemmelse med de betalings- og rykkerprocedurer m.v., der gælder for andre tilsvarende betalingskrav.

Forslaget baserer sig på anbefalinger om ændringer af licensadministrationen afgivet af en arbejdsgruppe med deltagelse af Danmarks Radio, TV 2 og Kulturministeriet.

Det er hensigten i licensbekendtgørelsen at fastsætte regler for opkrævning af rykkergebyr. Disse regler vil erstatte de gældende regler om pålæg af en særlig tillægsafgift ved for sen betaling af licens.

Det indgår i forslaget, at der skal ske betaling af renter fra forfaldsdato ved for sen betaling af licens. Forslaget om rentebetaling skal ses som et supplement til forslaget om rykkergebyret, idet det er uhensigtsmæssigt, at der - som det er tilfældet i dag - kan gå op til 5 år fra kravets forfaldsdato frem til fogedrettens behandling af sagen, uden at der beregnes renter af kravet. Det foreslås derfor, at der gives hjemmel til, at der kan beregnes renter fra forfaldsdato.

Det forventes, at forslaget om at erstatte tillægsafgiften med et rykkergebyr sammen med forslaget om ændret rentebetaling vil være indtægtsneutralt for licensopkrævningen.

Det foreslås ligeledes, at kulturministeren kan fastsætte regler, hvorefter Danmarks Radios Licenskontor kan give henstand og eftergive restancer.

I henhold til de nuværende regler har Licenskontoret formelt ikke mulighed for at give henstand med betaling af husstandslicens og kan kun midlertidigt opgive opkrævningen af forfalden licens.

Forslaget skal bl.a. ses på baggrund af, at Licenskontoret hvert halvår modtager ca. 15.000 anmodninger om en afdragsordning på husstandslicensområdet. Hertil kommer, at der er behov for at kunne opgive en fordring endeligt, f.eks. i forbindelse med Hypotekbankens forhandlinger med skyldneren om en afdragsordning.

ad § 61, stk. 3

Det foreslås, at det i stk. 2 nævnte rykkergebyr højst kan udgøre 200 kr. Gebyret forventes fastsat til ca. 100 kr., og der er således plads til fremtidige reguleringer af beløbet op til de 200 kr., uden at der skal ske ændring af loven.

Til nr. 46

ad § 62, stk. 2

I henhold til de gældende regler påhviler det indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager at give Danmarks Radio meddelelse om opstillingen af apparatet. Undladelse heraf kan efter loven straffes med bøde.

Da det er uhensigtsmæssigt, at den eneste sanktionsmulighed på området forudsætter en bekostelig og tidskrævende retslig behandling, foreslås det, at der gives mulighed for, at kulturministeren kan fastsætte regler om pålæg af en kontrolafgift ved overtrædelse af pligten til at give Danmarks Radio meddelelse om opstillingen af apparatet. Det foreslås at lade afgiften svare til det skyldige licensbeløb, dog minimum 500 kr.

Den nuværende mulighed for pålæg af bøde foreslås bevaret til brug ved grove eller gentagne overtrædelser af meddelelsespligten.

Til nr. 47

ad § 63, stk. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om pålæg af rykkergebyr og kontrolafgift, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 45, ad § 61, stk. 2, og nr. 46, ad § 62, stk. 2.

Til nr. 48

ad § 63, stk. 4-8

De foreslåede regler om indsigelser vedrørende kontrolafgiften skal sikre, at der kan ske domstolsprøvelse af berettigelsen af kravet om afgift. Det bemærkes, at domstolsprøvelsen kun omfatter kontrolafgiften, og altså ikke den forfaldne licens eller rykkergebyrer.

Til nr. 49-58

ad §§ 65-69

Forslagene om udvidelse af reklametiden har til formål at gennemføre medieaftalens punkt om at udvide den daglige tilladte reklametid fra de nuværende 10 pct. til 15 pct.

Forslagene om ændringen af formuleringen »øl, vin og spiritus« til »drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover« er alene en klargøring af, at det blandt andet er tilladt at reklamere for lyst øl.

Ændringen fra »alkoholindhold på 2,25 pct.« til »alkoholindhold på 2,8 pct. vol.« medfører ikke nogen realitetsændring, idet der blot er tale om to forskellige måleangivelser for samme alkoholindhold. Måleangivelsen pct. vol. er i dag den mest anvendte og er også den måleangivelse, der er anvendt i bekendtgørelsen om reklame og sponsorering.

Efter de gældende regler er det kun tilladt at reklamere for drikkevarer med et alkoholindhold under 2,25 pct. (= 2,8 pct. vol.) Denne grænse fremgår imidlertid kun af lovens § 73, stk. 4, mens grænsen for så vidt angår §§ 65-69 fremgår af bekendtgørelsen om reklame og sponsorering. Det foreslås, at grænsen skal fremgå direkte af alle lovens relevante bestemmelser.

Til nr. 59

ad § 72, stk. 1

Forslaget har til formål at tilvejebringe en hjemmel til Radio- og TV-Reklamenævnet til at behandle sager om skjult reklame i den redaktionelle programflade. Sådanne sager vil typisk dreje sig om programmer, der efter en markedsføringsretlig vurdering indeholder reklame for produkter, tjenesteydelser, virksomheder eller lignende.

Ifølge lovens § 64 skal reklamer klart kunne identificeres som sådanne, således at de i indhold og præsentation adskiller sig fra de ordinære udsendelser. Derfor er skjult reklame per definition ulovlig.

Radio- og TV-Reklamenævnet, som repræsenterer særlig markedsføringsretlig sagkundskab, kan ifølge de gældende regler kun afgøre sager om indholdet af reklamer, der er lovligt identificeret og - i tv - placeret i blokke mellem udsendelserne. Spørgsmål om, hvorvidt de ordinære programmer indeholder reklame, som ikke opfylder disse betingelser, afgøres af de lokale radio- og fjernsynsnævn, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV eller Satellit- og Kabelnævnet.

Sager om skjult reklame i Danmarks Radio og TV 2 henhører ikke under nogen form for administrativ klageinstans og afgøres af disse institutioner selv.

Den tekniske konstatering af, hvorvidt en reklame er lovligt idenficeret, medfører normalt ikke vanskeligheder. Konstateringen af, hvorvidt der er tale om ulovlig reklame i programmerne, kan imidlertid være vanskelig at foretage, især for de lokale nævn, der ikke er sammensat med henblik på at repræsentere særlig markedsføringsretlig sagkundskab.

Det foreslås derfor, at Radio- og TV-Reklamenævnet får kompetence til at udtale sig i sager om overtrædelse af lovens § 64 om identifikation af reklamer og i sager om overtrædelse af bestemmelserne om tilskyndelse til køb eller leje af produkter m.v. i bekendtgørelsen om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn.

Det er hensigten at fastsætte regler i denne bekendtgørelse, hvorefter Radio- og TV-Reklamenævnet efter anmodning fra Danmarks Radio, TV 2, de lokale radio- og fjernsynsnævn, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV eller Satellit- og Kabelnævnet kan fremkomme med udtalelser om, hvorvidt der er sendt skjult reklame i programfladen, herunder i forbindelse med sponsorerede programmer. Nævnet skal desuden kunne tage sager op af egen drift.

Radio- og TV-Reklamenævnet tillægges ikke nogen tilsynsforpligtelse med hensyn til skjult reklame.

Klager rettes som hidtil til de organer, som træffer afgørelse om reklamers placering og identifikation. Den foreslåede lovændring medfører ikke, at personer, virksomheder m.v. kan anmode nævnet om en udtalelse.

Forslaget vil således ikke medføre ændringer af de eksisterende regler om den kompetence og tilsynsforpligtelse, der er tillagt de lokale radio- og tv-nævn, Udvalget vedr. Lokal Radio og TV eller Satellit- og Kabelnævnet.

Den foreslåede lovændring har ikke konsekvenser for de indholdsmæssige regler om reklamer og sponsorering, herunder de særlige regler om programmer med præmiekonkurrencer.

Til nr. 60

ad § 73, stk. 4

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 49-58, ad §§ 65-69.

Til nr. 61

ad § 76, stk. 1, nr. 5 og 6

Såfremt der rejses straffesag efter § 76, stk. 1, nr. 5, vil der ikke samtidig kunne opkræves kontrolafgift efter § 62, stk. 2.

Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til lovforslagets nr. 46, ad § 62, stk. 2.

Til nr. 62

ad § 76, stk. 2

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 51.

Til § 2

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at nedlægge TV 2 Reklame A/S og forslaget om, at forpligtelsen til at påse, at reklamereglerne overholdes, herefter skal påhvile TV 2. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, ad § 18, stk. 3 og lovforslagets § 1, nr 23, ad §§ 31-33.

Til § 3

ad stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1997.

For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 23, om ophævelse af §§ 31-33 om TV 2 Reklame A/S, samt lovforslagets § 1, nr. 12, om ansvaret for overholdelse af reklamereglerne, foreslås det dog, at disse bestemmelser først sættes i kraft af ministeren, når TV 2 har erhvervet statens aktier i selskabet, og dette er likvideret i overenstemmelse med aktieselskabslovgivningens bestemmelser herom.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23, ad §§ 31-33.

ad stk. 2

Det følger af den gældende lovs § 9, stk. 1 og 4, at 9 af Danmarks Radios bestyrelses 11 medlemmer vælges af Folketinget, og at beskikkelserne af medlemmerne gælder for 4 år. Funktionsperioden løber fra 1. oktober til 30. september, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til arbejdet i Folketinget. Det foreslås derfor, at den nuværende bestyrelses funktionsperiode forlænges med 3 måneder til 31. december 1999, således at fremtidige bestyrelsesvalg kan finde sted i efteråret.

ad stk. 3

Ud af TV 2's 9 bestyrelsesmedlemmer vælges de 6 af kulturministeren for 4 år ad gangen, jf. § 19, stk. 1 og 4. Den nuværende bestyrelses funktionsperiode udløber den 31. august 1998, og da udpegningen finder sted efter konsultation med de politiske partier, er der i forhold til arbejdet i Folketinget det samme problem som ved udpegningen af Danmarks Radios bestyrelse. Det foreslås derfor, at den nuværende bestyrelses funktionsperiode forlænges med 4 måneder til den 31. december 1998.

ad stk. 4

Bestyrelserne for de regionale TV 2-virksomheder vælges ligeledes for en 4-årig periode, jf. § 21, stk. 5, og bestyrelserne udpeger i fællesskab 2 medlemmer til den centrale TV 2-bestyrelse, jf. § 19, stk. 1. Da de regionale virksomheder ikke er etableret på samme tidspunkt, udløber funktionsperioderne ikke samtidig.

Der er i øjeblikket ikke sammenfald mellem udløbet af funktionsperioderne for de 8 bestyrelser og TV 2's bestyrelse, hvorfor ingen af repræsentanterne fra TV 2-regionerne kan være medlem af den centrale bestyrelse i en hel funktionsperiode.

Det foreslås derfor, at kulturministeren får hjemmel til at samordne de regionale bestyrelsers funktionsperiode, og at de endvidere koordineres med valgperioden for bestyrelsen i den landsdækkende TV 2-virksomhed.

Det bør dog indføjes i forretningsordenerne for de regionale virksomheder, at valget af repræsentanter til TV 2's bestyrelse skal ske inden 1. januar, således at bestyrelsen kan konstitueres ved funktionsperiodens start. Det betyder, at bestyrelserne for de regionale virksomheder skal mødes inden de konstitueres pr. 1. januar, med henblik på at udpege 2 medlemmer til TV 2's bestyrelse.

Det foreslås endvidere, at ministeren i forbindelse med forlængelse af en bestyrelses beskikkelsesperiode kan beslutte, at de fastansatte medarbejdere skal vælge et medlem ud over de af repræsentantskabet valgte bestyrelsesmedlemmer. Baggrunden for forslaget er, at den i lovforslagets § 1, nr. 16, ad § 21, stk. 5, foreslåede medarbejderrepræsentation ellers først vil få virkning for de pågældende bestyrelser lang tid efter lovens almindelige ikrafttrædelsestidspunkt. Ministeren kan i den forbindelse fravige bestemmelsen i loven om, at bestyrelsen højest kan bestå af 7 medlemmer. Såfremt der ved en udvidelse af bestyrelsen med en medarbejderrepræsentant bliver tale om, at bestyrelsen kommer til at bestå af et lige antal medlemmer, fastsættes det i forretningsordenen, hvorledes der træffes afgørelse i tilfælde af stemmelighed.

ad stk. 5

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 43, ad § 60 a.

ad stk. 6

Baggrunden for forslaget om at begrænse nævnenes muligheder for at udstede nye tilladelser, som rækker ud over de indeværende tilladelsesperioder, er at sikre, at den pågældende frekvens senest ved udløbet af den indeværende tilladelsesperiode er ledig og dermed - hvis der er interesse herfor - kan indgå i et networking-samarbejde.

Skriftlig fremsættelse (27. november 1996)

Kulturministeren (Henrik Dam Kristensen, fg.)

Jeg skal hermed fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Friere økonomiske rammer for DR og TV 2, networking, m.v.).

(Lovforslag nr. L 84).

Regeringen indgik den 10. maj 1996 en aftale med Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti om mediepolitikken 1997-2000.

Det foreliggende lovforslag har som hovedformål at gennemføre de nødvendige ændringer af radio- og fjernsynsloven som følge af aftalen.

Det drejer sig bl.a. om at give Danmarks Radio og TV 2 øgede økonomiske frihedsgrader. Radiofonden og TV 2-fonden nedlægges, det nuværende budgetrammesystem ophæves og DR og TV 2 får fuld råderet over licens- og reklameindtægter. Endvidere får DR og TV 2 mulighed for at udøve andre medierelaterede aktiviteter i selskabsform.

Public service-forpligtelserne udbygges, og som noget nyt skal DR og TV 2 for fremtiden aflægge regnskab for opfyldelsen af public service-kravene.

På lokal radio og tv-området bliver der mulighed for networking på visse betingelser.

Der oprettes en pulje på 50 mio.kr. årligt til støtte af ikke-kommerciel lokal radio og tv samt to forsøgspuljer på hver 5 mio.kr. årligt til forsøg med lokal-tv og televirksomhed og forsøg med medieskoler.

Endelig hæves den daglige tilladte reklametid fra 10 til 15 pct. og Radio- og TV-Reklamenævnet får udvidet sin kompetence til at omfatte undersøgelse af »skjult reklame« i programmerne.

Herudover indeholder lovforslaget enkelte andre forslag, herunder en række præciseringer af de gældende regler. Det drejer sig bl.a. om præciseringer af den såkaldte »must carry«-forpligtelse og af bestemmelsen om, hvornår en kommunalbestyrelse kan afkorte funktionsperioden for et lokalt radio- og fjernsynsnævn. Endelig foreslås der i forbindelse med licensopkrævningen ændrede betalings- og rykkerprocedurer samt indførelse af en kontrolafgift.

Det fremgår af medieaftalen, at de nye regler på området skal træde i kraft 1. januar 1997.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, skal jeg anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog fastsættes tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 12 og nr. 23, af kulturministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for Danmarks Radios bestyrelse, der nedsattes den 1. oktober 1995, indtil den 31. december 1999.

Stk. 3. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for TV 2's bestyrelse, der nedsattes den 1. september 1994, indtil den 31. december 1998.

Stk. 4. Kulturministeren kan forlænge eller afkorte beskikkelsesperioderne for bestyrelserne for de regionale TV 2-virksomheder, således at disse alle udløber den 31. december 1998 eller den 31. december år 2002. Kulturministeren kan i forbindelse med forlængelse af en bestyrelses beskikkelsesperiode beslutte, at de fastansatte medarbejdere skal vælge et medlem ud over de af repræsentantskabet valgte bestyrelsesmedlemmer. Kulturministeren kan endvidere fravige bestemmelsen i lovens § 21, stk. 5, om, at bestyrelsen højst kan bestå af 7 medlemmmer.

Stk. 5. Afgiften efter lovforslagets § 1, nr. 43, ad § 60 a, fastsættes for så vidt angår 1997 til 5 kr. pr. indbygger i tilladelsesområdet.

Stk. 6. Inden for de nuværende tilladelsers gyldighedsperiode kan de lokale nævn ikke udstede nye tilladelser til lokal fjernsynsvirksomhed, som er af længere varighed end den tilladelse på den pågældende frekvens, som udløber sidst.

Efter 2. behandling den 18. december 1996

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog fastsættes tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 12 og 23, af kulturministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for Danmarks Radios bestyrelse, der nedsattes den 1. oktober 1995, indtil den 31. december 1999.

Stk. 3. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for TV 2's bestyrelse, der nedsattes den 1. september 1994, indtil den 31. december 1998.

Stk. 4. Kulturministeren kan forlænge eller afkorte beskikkelsesperioderne for bestyrelserne for de regionale TV 2-virksomheder, således at disse alle udløber den 31. december 1998 eller den 31. december år 2002. Kulturministeren kan i forbindelse med forlængelse af en bestyrelses beskikkelsesperiode beslutte, at de fastansatte medarbejdere skal vælge et medlem ud over de af repræsentantskabet valgte bestyrelsesmedlemmer. Kulturministeren kan endvidere fravige bestemmelsen i § 21, stk. 5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed om, at bestyrelsen højst kan bestå af 7 medlemmer.

Stk. 5. Afgiften efter § 60 a som indsat ved § 1, nr. 43, fastsættes, for så vidt angår 1997, til 5 kr. pr. indbygger i tilladelsesområdet.

Stk. 6. Inden for de nuværende tilladelsers gyldighedsperiode kan de lokale nævn ikke udstede nye tilladelser til lokal fjernsynsvirksomhed, som er af længere varighed end den tilladelse på den pågældende frekvens, som udløber sidst.

§ 4. Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af Danmarks Radio og TV 2, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område.

2. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1 og 2.«

3. § 7, stk. 1, sidste pkt., affattes således

»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Radios public service-forpligtelser.«

4. § 7, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Danmarks Radio kan herudover udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne på bånd.«

5. § 7, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Danmarks Radio kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.«

6. I § 7 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

»Stk. 7. Danmarks Radio kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

Kapitel 7

Afgifter for benyttelse af radio-og fjernsynsmodtagere

§ 7. Danmarks Radio er en selvstændig offentlig institution, der er forpligtet over for hele befolkningen til at sprede radio- og fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling, oplysning, underholdning og kunst. Spredningen kan foregå ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit, eller fællesantenneanlæg. Der skal ved programlægningen lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Der skal i programudbudet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Kulturministeren kan fastsætte regler om tekstning el.lign. af fjernsynsprogrammer af hensyn til døve og hørehæmmede.

Stk. 2. Danmarks Radio kan udøve anden programvirksomhed, herunder ved udsendelse til udlandet og ved fremstilling af programmer til distribution på anden måde end gennem udsendelser.

Stk. 3. Danmarks Radio kan herudover udøve anden programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i medfør af tilladelse efter kapitel 5.

Stk. 4. Danmarks Radio udsender kortbølgeprogrammer til udlandet.

Stk. 5. Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8.

Stk. 6. Danmarks Radio kan udøve anden virksomhed i tilknytning til programvirksomheden eller med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.

Stk. 7. Efter regler fastsat af kulturministeren er Danmarks Radio forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen.

7. § 8 affattes således

»§ 8. Danmarks Radios virksomhed finansieres gennem Danmarks Radios andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.

Stk. 2. Danmarks Radio kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer forudsat, at den samlede låneoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Låneoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.«

§ 8. Danmarks Radios virksomhed finansieres gennem afgifter for benyttelse af radio- og fjernsynsmodtagere samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud m.v.

8. § 14 affattes således

»§ 14. Bestyrelsen fastsætter for hvert finansår budgettet for Danmarks Radios virksomhed. Budgettet tilsendes kulturministeren og Folketinget til orientering.

Stk. 2. Institutionens regnskab revideres af Rigsrevisionen. Det af bestyrelsen udarbejdede regnskab for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.«

BILAG

MEDIEPOLITIKKEN 1997-2000

Der er enighed mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti om følgende

Dansk public service tv og radio står over for store udfordringer på grund af den teknologiske udvikling og den øgede udenlandske konkurrence. Hvis DR og TV 2 skal bevare og styrke deres stilling som dansk producerende public service-institutioner, skal de sættes i stand til at tage disse udfordringer op.

I 4-års perioden 1997-2000 skal DR og TV 2 omstille sig til den digitale fremtid, og de skal have mulighed for at tilbyde nye former for tv-tjenester, alene eller i samarbejde med andre virksomheder på medieområdet.

Det stiller store krav til institutionerne om effektivisering og rationalisering, særlig til DR som den traditionsbundne public service-virksomhed.

Også de lokale radio- og tv-stationer er vigtige i det samlede danske medielandskab. Deres økonomiske vilkår skal derfor styrkes, så de får bedre mulighed for at deltage i lokalområdets kulturelle og politiske liv.

DR og TV 2

1. Danmarks Radio og TV 2 opretholdes som selvstændige institutioner.

2. DR opretholder både en radio- og en tv-afdeling.

3. TV 2-regionerne bliver i TV 2-familien.

4. TV 2-fonden og Radiofonden nedlægges.

5. TV 2 Reklame A/S lægges ind under TV 2/Danmark.

6. Budgetrammesystemet afskaffes. TV 2 får fuld råderet over reklameindtægterne og sin del af licensindtægterne og DR over sin del af licensindtægterne.

7. TV 2 og DR får ret til at oprette nye selskaber og indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter, f.eks. betalings-tv, med andre virksomheder på konkurrencemæssige vilkår. Der må ikke anvendes licensmidler i forbindelse med disse aktiviteter.

8. TV 2 og DR får ret til at drive televirksomhed inden for visse rammer på konkurrencemæssige vilkår. Der må ikke anvendes licensmidler i forbindelse med denne virksomhed.

9. TV 2 og DR får begrænset ret til at optage lån til investeringer på almindelige markedsvilkår. I det omfang den samlede låneoptagelse overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab, kræves forudgående godkendelse af kulturministeren. DR's hidtidige udsvingsordning, hvorefter DR har mulighed for at »låne« op til 4 pct. af den fastsatte budgetramme, ophæves. Den eksisterende adgang for TV 2 til at optage statsgaranterede lån ophæves.

10. Aftaleparterne er enige om nu at indlede drøftelser om, hvorvidt der er basis for at etablere TV 2 som et aktieselskab, herunder skal selskabets ejerforhold drøftes. I drøftelserne indgår bl.a. erfaringerne fra andre lande med tilsvarende selskaber.

Public service-forpligtelserne skal opretholdes. Som grundlag for drøftelserne undersøges, hvordan public service-kravene kan forenes med et økonomisk bæredygtigt A/S. Endvidere undersøges, i hvilket omfang TV 2's driftsomkostninger kan påvirkes af ændringer i sendefladen i øvrigt samt af almindelige rationaliseringer.

De politiske drøftelser skal være afsluttet, således at en eventuel nyordning kan træde i kraft pr. 1. januar 1998.

11. Senest i 1998 skal DR give aftaleparterne en redegørelse for resultatet af de igangsatte effektiviseringer og rationaliseringer.

12. Den 3. landsdækkende tv-kanal udnyttes til digitale tv-kanaler. DR og TV 2 får hver 2 digitale tv-kanaler, så de både kan udsende et nyt program og parallel-sende det nuværende program i den ny teknik. Yderligere digitale kanaler vil blive tildelt andre end DR og TV 2.

Rækkevidden af »must carry«-forpligtelsen i forbindelse med digitale tv-kanaler skal overvejes.

Public service

13. Public service-kravene til DR og TV 2 udbygges til at omfatte bl.a.

- øget engagement i dansk filmproduktion, dels i form af en fortsættelse af den gældende aftale mellem DR, TV 2 og Filminstituttet, dels i form af yderligere tilførsel af midler,

- øget anvendelse af uafhængige producenter,

- mulighed for Statens Mediesamling til at give publikum adgang til, inden for rammerne af ophavsretslovgivningen, at se eller høre tidligere udsendte nyheds- og aktualitetsudsendelser.

Parterne inddrages i fastsættelsen af kravene.

14. DR og TV 2 skal offentliggøre public service-regnskaber. I tilknytning hertil skal de to institutioner offentliggøre klare retningslinier for deres behandling af henvendelser fra publikum, herunder for klager over programmerne. Public service-regnskaberne skal indeholde en redegørelse for institutionernes praksis for behandling af publikumshenvendelser.

Lokal radio og tv

15. Lokalradioer får ret til networking på nyheds- og aktualitetsprogrammer og om natten (kl. 23-06) med henblik på at forbedre deres økonomiske situation.

16. Der gives mulighed for, at lokalradioernes dækningsområde udvides

1) Den nuværende sendestyrke på 30W hæves til 160W, hvor det er muligt.

2) Den nuværende hovedregel om, at kun op til 5 kommuner kan gå sammen om at danne et fælles nævn, ophæves. For at bevare det lokale særpræg i ordningen fastholdes der dog en øvre grænse for lokalområdets størrelse, f.eks. efter indbyggertal.

17. Lokal-tv får begrænset ret til networking på en række betingelser, der fastsættes for at sikre den lokale forankring

1) Tilladelse udstedes til et sendersamvirke, som tilsammen repræsenterer alsidige erhvervs- og kulturinteresser i lokalområdet. Da der kun er en frekvens til rådighed i det enkelte lokale område (undtagen i København), udstedes der kun en tilladelse til kommercielt tv i hvert område. Tilladelsen udstedes til samvirket af det lokale nævn. Tilladelsen gælder for 7 år og kan fornys.

2) Samvirket sender dagligt mellem kl. 18 og 23 mindst 1 time lokalt producerede nyheds-, aktualitets- eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet. Derudover skal en væsentlig del af programmerne være dansksprogede.

3) Der afsættes sendetid til ikke-kommercielle stationer. I København, hvor der er 2 frekvenser til rådighed, gives den ene til et kommercielt samvirke, mens der på den anden gives sendetid til ikke-kommercielle stationer i tidsrummene kl. 9-11, 17-19 og 23-01 . I resten af landet får ikke-kommercielle stationer sendetid fra kl. 9-10 , 17.30-18.30 og 23-24 . Eventuel ledig sendetid inden for disse tidsrum kan midlertidigt benyttes af de kommercielle samvirker.

4) Kommercielle lokal-tv-samvirker betaler en afgift for at få tilladelse til programvirksomhed. Afgiftens størrelse beregnes ud fra stationens antal mulige seere. De samlede afgiftsbeløb indgår i den pulje, som oprettes til støtte for ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.

18. De nye bestemmelser om networking og om programmernes lokale indhold administreres efter de gældende regler på følgende måde

Lokal-tv

a) Stationen indsender til det lokale nævn en redegørelse hvert kvartal for opfyldelsen af kravet om lokalt producerede programmer og dansksprogede programmer. Manglende opfyldelse sanktioneres efter de gældende regler.

Lokal radio og tv

b) Klager behandles - som i dag - af det lokale nævn. Klager over programmer, som sendes samtidig og uændret i network mellem flere stationer, ekspederes af det lokale nævn videre til Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, som behandler sagen. Det skal overvejes, om det er mere hensigtsmæssigt at lade det lokale nævn behandle klager over programmer, som sendes i netværk.

Da enhver udsendelse skal have en ansvarlig programleder, som identificeres, vil det altid være oplyst, hvorfra et network-program kommer.

Det betyder i praksis, at der for ethvert program, som sendes samtidigt og uændret i network, vil være en lokal-tv- eller -radiostation, som kan gøres ansvarlig for eventuelle overtrædelser af reglerne.

19. Såfremt der i et område ikke er ansøgninger fra kommercielle sendesamvirker, som ønsker at indgå i et netværkssamarbejde, kan tilladelse gives til andre stationer, herunder kommercielle, på de hidtil gældende vilkår.

20. Der oprettes to 4-årige puljer til forsøg med lokal-tv og televirksomhed og til forsøg med medieskoler i tilknytning til eksisterende stationer. Endvidere oprettes en pulje til lokal radio- og tv-produktion.

1) Pulje til lokal-tv og televirksomhed : 5 mio. kr. af licensmidlerne afsættes hvert år i 4 år til lokal-tv-stationers forsøg med televirksomhed. Forsøgene vil f.eks. kunne bruges til undervisning, til lokal information og til formidling af lokale kulturtilbud. Mulighederne for to-vejs-kommunikation kan give lokal-tv en mere direkte forbindelse med lokalsamfundet, end tilfældet er med traditionel tv-virksomhed.

2) Pulje til medieskoler : 5 mio. kr. af licensmidlerne afsættes hvert år i 4 år til forsøg med medieskoler. Det er tanken, at skolerne skal oprettes i forbindelse med eksisterende lokale radio- eller tv-stationer samt båndværksteder og lignende.

3) Pulje til lokal radio- og tv-produktion : Der oprettes en pulje til støtte af ikke-kommerciel lokal radio og tv. Midlerne kommer fra licensen, fra Radiofonden og fra en afgift, som kommercielle lokal-tv-samvirker skal betale for at få sendetilladelse.

Udvalget vedr. Lokal Radio og TV administrerer alle tre puljer. Midlerne fordeles efter indstilling fra de lokale nævn.

Reklame

21. Den daglige tilladte reklametid hæves fra de nuværende 10 pct. til 15 pct.

22. Reklamenævnet får udvidet sin kompetence til at omfatte undersøgelse af skjult reklame i programmerne.

23. Kulturministeren har givet tilsagn om i løbet af efteråret 1996 at give Folketingets Kulturudvalg en redegørelse for spørgsmålet om børn og tv-reklamer.

Andet

24. Satellit-tv: Der indføres en uomtvistelig hjemmel i radio- og fjernsynsloven til, at DR og TV 2 kan etablere nye satellit-kanaler.

DR's DAB-forsøg: DR får lov til at udvide forsøget med DAB (digital audio broadcasting), som gennemføres i Hovedstadsområdet i perioden frem til 1. januar 1998, til Vestjylland.

DR's og TV 2's bestyrelsers valgperioder: De nuværende perioder ændres. Nuværende bestyrelser forlænges de få nødvendige måneder.

Samordnede valgperioder for TV 2-regionernes bestyrelser: De nuværende TV 2-regioners bestyrelser forlænges eller forkortes, så alle perioder udløber på et hensigtsmæssigt tidspunkt i forhold til den centrale TV 2-bestyrelse.

Medarbejderrepræsentant i TV 2-regionernes bestyrelser: De fastansatte medarbejdere ved TV 2-regionerne får 1 plads i de regionale bestyrelser, svarende til medarbejderrepræsentationen i den centrale TV 2-bestyrelse.

Rigsrevision af regionernes regnskaber: Revisionsordningen for TV 2-regionerne ændres, så regionernes regnskaber på linje med DR's og TV 2's regnskaber revideres af Rigsrevisionen.

Licensbetaling for plejehjemsbeboere: Den varslede ligestilling af disse beboere med pensionister i eget hjem f.s.v.a. betaling af husstandslicens gennemføres.

Økonomi

25. Radiofonden og TV 2-fonden

Radiofonden nedlægges pr. 1. januar 1997, og fondens formue, som på det tidspunkt anslås at udgøre ca. 480 mio.kr., overføres dels til Danmarks Radio til dækning af

1. Danmarks Radios planlagte ekstraordinære investeringer i digitalisering af produktionsapparatet: 200 mio.kr.,

2. et øget engagement i dansk filmproduktion i aftaleperioden: gradvist stigende fra forventet 7,5 mio.kr. i 1997 til 25 mio.kr. i år 2000, ialt 57,5 mio.kr. og

3. merudgifter i årene 1995 til 1998 som følge af Danmarks Radios Pensionskasses betaling af realrenteafgift: 80 mio.kr.,

dels til TV 2 til dækning af et øget engagement i dansk filmproduktion i aftaleperioden: gradvist stigende fra forventet 7,5 mio.kr. i 1997 til 25 mio.kr. i år 2000, ialt 57,5 mio.kr., og

dels til puljen til lokal radio og tv : 85 mio.kr.

TV 2-fonden nedlægges ligeledes pr. 1. januar 1997. Fondens formue, som på det tidspunkt anslås at udgøre ca. 350 mio.kr., overføres til TV 2.

50 mio.kr. overføres til TV 2's drift. TV 2 kompenseres på den måde for »mistede« licensmidler af tilsvarende størrelse som følge af den ændrede licensfordeling i 1997 i forhold til den gældende licensaftale.

300 mio.kr. overføres til dækning af digitalisering af produktionsapparatet i såvel TV 2/DANMARK som i TV 2's regioner. Digitaliseringsprocessen forudsættes at foregå parallelt i TV 2/DANMARK og regionerne. I det omfang, der ikke måtte være grundlag for at anvende det fulde beløb til digitalisering, kan overskydende midler efter aftale med kulturministeren anvendes til ekstraordinær nedbringelse af TV 2's gæld.

Ekstra midler til dansk filmproduktion

Fortsættelsen af den gældende aftale mellem DR, TV 2 og Filminstituttet og tilførslen af yderligere midler fra Radiofonden indebærer, at der i DR og TV 2 i aftaleperioden ialt er afsat følgende ekstra midler til dansk filmproduktion

--------------------------------------------------------------------- Mio.kr. 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------------- 1. Fortsættelse af gældende aftale, ialt 45 45 45 45 2. Yderligere midler, ialt 15 20 30 50 --------------------------------------------------------------------- Ialt, ekstra midler 60 65 75 95 ---------------------------------------------------------------------

Udviklingen i licensen

Stigningen i licensen vil i aftaleperioden udgøre 3,3% årligt, hvilket svarer til den forventede pris- og lønudvikling.

Licensafgiften vil således udvikle sig som følger

Det bemærkes, at de anførte beløb er for halvårlig husstandsafgift og helårlig institutions- og erhvervsafgift.

--------------------------------------------------------------------- Kr. 1996 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------------- Farve-tv 832 859 888 917 947 Sort/hvid-tv 535 553 571 590 609 Radio 123 127 131 136 140 ---------------------------------------------------------------------

Licensmidler til lokal radio og tv m.v.

Af de samlede licensmidler afsættes som udgangspunkt følgende puljemidler

--------------------------------------------------------------------- Mio.kr. 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------------- 1. Forsøg med lokal-tv og televirksomhed 5 5 5 5 2. Forsøg med medieskoler 5 5 5 5 3. Tilskud til ikke-kommercielle radio- og tv-stationer 15 15 15 15 ---------------------------------------------------------------------

Puljemidlerne udgør til sammen knap 1 pct. af den samlede licens.

Licensmidler til Danmarks Radio og TV 2

De resterende licensmidler fordeles mellem Danmarks Radio og TV 2 efter følgende forhold

--------------------------------------------------------------------- Pct. 1996 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------------- DR 86,11 88,00 87,50 86,50 85,00 TV 2 13,89 12,00 12,50 13,50 15,00 ---------------------------------------------------------------------

Stigningen i TV 2's andel af licensen efter 1997 skal ses i sammenhæng med den negative effekt på reklameindtægterne af networking.

Hvis licensindtægterne bliver som forudsat, vil dette svare til, at Danmarks Radio og TV 2 får følgende licensmidler tilført

--------------------------------------------------------------------- Mio.kr. 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------------- Danmarks Radio 2342 2406 2457 2495 TV 2 319 344 384 440 --------------------------------------------------------------------- I alt 2661 2750 2841 2935 ---------------------------------------------------------------------

Af de licensmidler, der tilgår Danmarks Radio, forudsættes ca. 25 mio.kr. årligt anvendt til en fortsættelse af den gældende aftale mellem DR, TV 2 og Filminstituttet.

Af de licensmidler, der tilgår TV 2, forudsættes ca. 20 mio.kr. årligt anvendt til en fortsættelse af den gældende aftale mellem DR, TV 2 og Filminstituttet.

Tilskud til lokal radio og tv-produktion

Til puljen til lokal radio og tv afsættes i perioden følgende midler

--------------------------------------------------------------------- Mio.kr. 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------------- Licensmidler 15 15 15 15 Radiofonden 30 25 20 10 Afgift fra kommercielle tv-stationer 5 10 15 25 --------------------------------------------------------------------- I alt 50 50 50 50 ---------------------------------------------------------------------

Note: Puljen opføres på finansloven under Kulturministeriet og administreres af Udvalget vedrørende Lokal Radio og TV.

Gennemførelse

26. Uomtvistelig hjemmel til at DR og TV 2 kan etablere nye satellit-kanaler gennemføres ved en ændring af radio- og fjernsynsloven i indeværende folketingssamling.

I efteråret 1996 fremsættes der lovforslag med henblik på gennemførelse af de øvrige nødvendige ændringer af radio- og fjernsynsloven pr. 1. januar 1997.

De nye regler på lokalradio- og -tv-området vil først slå fuldt igennem, efterhånden som de nuværende sendetilladelser udløber. Stationerne kan ved frivillig aftale overgå til den ny ordning tidligere. Dette forhold er også baggrunden for, at der er budgetteret med færre indtægter i form af koncessionsafgifter i de første år af aftaleperioden.

De aftalepunkter, der ikke kræver ændring af loven om radio- og fjernsynsvirksomhed eller tilhørende bekendtgørelser, gennemføres så hurtigt som muligt. Det drejer sig om

- øget dækningsområde for lokal radio. Telestyrelsen anmodes om at udarbejde en ny frekvensplan, der gør det muligt at øge sendestyrken for lokal radio til 160W, og

- DR's tilladelse til forsøg med DAB i Vestjylland.

Aftaleparterne indleder snarest drøftelser af, om der er basis for at omdanne TV 2 til et aktieselskab pr. 1. januar 1998. Aftaleparterne drøfter tilsvarende anvendelsen af den ledige radiokanal, P4.

Ændring af aftalen

27. Ændring af aftalen inden for aftaleperio-den forudsætter enighed mellem aftaleparterne.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 14. Bestyrelsen fremsætter over for kulturministeren forslag til ordinær budgetramme og ramme for kortbølgevirksomheden, jf. § 7, stk. 4, tillige med forslag til størrelsen af afgifterne for benyttelse af radio- og fjernsynsmodtagere, jf. § 61, stk. 1.

Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter for hvert finansår inden for de af ministeren fastsatte rammer budgettet for Danmarks Radios virksomhed.

Stk. 3. Når Danmarks Radio har fastsat det budget, som er nævnt i stk. 2, tilsendes det ministeren og Folketinget til orientering.

Stk. 4. Institutionens regnskab revideres af Rigsrevisionen. Det af bestyrelsen udarbejdede regnskab for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger ministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.

9. § 15 ophæves.

§ 15. Danmarks Radios andel af afgifterne for benyttelse af radio- og fjernsynsmodtagere, jf. § 61, stk. 1, indgår i en særlig fond, der benævnes Radiofonden og administreres af Danmarks Radios bestyrelse.

10. § 17 affattes således

»§ 17. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for tjenestemænd i Danmarks Radio. Tilsvarende gælder Danmarks Radios forpligtelser til at yde ikke-pensionssikret personale en løbende livsvarig understøttelse som supplement til den sociale pension.«

§ 17. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionsfonden for Danmarks Radios Tjenestemænd.

11. § 18, stk. 1, sidste pkt., affattes således

»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om TV 2's public service-forpligtelser.«

12. I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»TV 2 påser, at reglerne om reklamer efter kapitel 8 overholdes.«

13. § 18, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5 eller ved hjælp af det jordbaserede sendernet. Programvirksomhed udøvet ved hjælp af sendernettet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold og om optagelse og opbevaring af udsendelserne på bånd.«

14. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5. TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden eller med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.

Stk. 6. TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

§ 18. TV 2 er en selvejende institution, der gennem selvstændig programvirksomhed har til formål at tilvejebringe og sprede landsdækkende og regionale fjernsynsprogrammer. Spredningen kan foregå ved hjælp af radioanlæg, herunder satellit, eller fællesantenneanlæg. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen i de regionale TV 2-virksomheder, jf. § 21, skal der endvidere lægges vægt på tilknytning til regionen. Kulturministeren kan fastsætte regler om tekstning el.lign. af programmer af hensyn til døve og hørehæmmede.

Stk. 2. TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser. Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos andre producenter.

Stk. 3. Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8.

Stk. 4. Den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i medfør af tilladelse efter kapitel 5.

Stk. 5. Efter regler fastsat af kulturministeren er TV 2 forpligtet til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen.

15. § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således

»TV 2 ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren (den centrale bestyrelse). 8 af medlemmerne udpeges af kulturministeren og skal tilsammen repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.«

§ 19. TV 2 ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren (den centrale bestyrelse). 6 af medlemmerne udpeges af ministeren og skal tilsammen repræsentere mediemæssig, kulturel og ledelsesmæssig indsigt. De regionale bestyrelser i fællesskab, jf. § 21, stk. 5, udpeger 2 medlemmer og medarbejderne i den landsdækkende virksomhed 1 medlem til den centrale bestyrelse. Blandt medlemmerne udpeger ministeren en formand og en næstformand.

Stk. 2. - - -

16. § 21, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. For hver enkelt af de regionale virksomheder nedsættes for en 4-årig periode en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale bestyrelse). De fastansatte medarbejdere vælger 1 medlem, mens de øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand. Medlemmer af Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Umiddelbart genvalg kan kun finde sted en gang.«

§ 21. - - -

Stk. 5. Såfremt den regionale virksomhed godkendes, vælger repræsentantskabet for en 4-årig periode en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale bestyrelse). Bestyrelsen vælger selv sin formand. Medlemmer af Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Umiddelbart genvalg kan kun finde sted en gang.

17. § 23 ophæves.

§ 23. Den centrale bestyrelse stiller efter forhandling med de regionale bestyrelser forslag til kulturministeren om fordeling af sendetid og budgetrammer for det kommende år mellem den landsdækkende og de regionale virksomheder efter nærmere regler, der fastsættes i vedtægten for TV 2. Fordelingen af sendetid og budgetrammer fastlægges årligt af ministeren.

18. § 24 affattes således

»§ 24. Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert finansår budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder tildeling af midler til hver enkelt af TV 2's regionale virksomheder.

Stk. 2. Regnskabet for den landsdækkende virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.

Stk. 3. Beretninger og reviderede regnskaber for de regionale virksomheder, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den centrale bestyrelse.

Stk. 4. Bestyrelsen afgiver årligt til kulturministeren beretning over den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen tilsendes Folketinget til orientering.«

§ 24. Den centrale bestyrelse fastsætter årligt inden for den af kulturministeren fastsatte ramme budgettet for den landsdækkende virksomhed.

Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder de årlige regnskaber for den landsdækkende virksomhed og for TV 2-fonden, jf. § 29. Regnskaberne revideres af Rigsrevisionen. Regnskaberne for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger ministeren til godkendelse.

Stk. 3. Beretninger og reviderede regnskaber for regionernes virksomhed, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den centrale bestyrelse. Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå disse regnskaber. Ved gennemgangen påses navnlig, at de er undergivet betryggende revision, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.

Stk. 4. Bestyrelsen afgiver årligt til ministeren beretning over den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen vedlægges reviderede regnskaber for de regionale virksomheder.

19. § 25 affattes således

»§ 25. Bestyrelsen for en regional virksomhed fastsætter årligt budgettet for virksomheden.

Stk. 2. Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte finansår forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse.«

§ 25. Bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed fastsætter årligt inden for den godkendte ramme budgettet for virksomheden.

Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder årligt et regnskab, der revideres af en statsautoriseret revisor, og en beretning, der sammen med regnskabet indsendes til den centrale bestyrelse.

20. § 28 affattes således

»§ 28. Den landsdækkende TV 2-virksomheds afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. De regionale virksomheders afgørelser i sager, der vedrører disse institutioners virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. I sager om god presseskik og om genmæle kan afgørelser truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.«

§ 27. - - -

Stk. 3. TV 2 kan dog ikke pålægges strafansvar for den reklamevirksomhed, der udøves af TV 2-reklameaktieselskabet.

2. § 32, stk. 1, affattes således

»Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender, der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed hæfter umiddelbart for erstatninger og sagsomkostninger, der idømmes efter § 31.«

§ 28. I sager om god presseskik og om genmæle kan afgørelser truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.

21. § 29 ophæves.

§ 29. TV 2's andel af afgifterne for benyttelse af radio- og fjernsynsmodtagere indgår, jf. § 61, stk. 1, i en særlig fond, der benævnes TV 2-fonden og administreres af den centrale bestyrelse.

Stk. 2. I fonden indgår desuden overskud ved reklamering i TV 2. Kulturministeren fastsætter for et eller flere år ad gangen med tilslutning fra Folketingets finansudvalg den andel af TV2 Reklame A/S's overskud, som skal indbetales til TV 2-fonden.

22. § 30 affattes således

»§ 30. TV 2's samlede virksomhed finansieres gennem TV 2's andel af licensafgifterne og gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.

Stk. 2. Den landsdækkende virksomhed kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af virksomhedens investeringer forudsat, at den samlede låneoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Låneoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.«

§ 30. TV 2's samlede virksomhed finansieres ved beløb, der overføres fra TV 2-fonden i overensstemmelse med de af kulturministeren fastsatte rammebudgetter, og gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud m.v.

Stk. 2. Til sikring af de nødvendige midler til driften af TV 2-virksomheden stilles en statsgaranti, hvis størrelse fastsættes af ministeren med tilslutning fra Folketingets finansudvalg.

Stk. 3. I det omfang den samlede programvirksomhed ikke kan gennemføres for de indtægter, der er nævnt i stk. 1, kan den centrale bestyrelse med godkendelse af ministeren trække på statsgarantien. Statsgarantien stilles som sikkerhed for lån, som optages af TV 2-fonden og forrentes og afdrages af fonden.

Stk. 4. TV 2-virksomheden kan optage lån til finansiering af virksomhedens etablering. Lån optages efter finansministerens nærmere bestemmelse med henblik på at opnå de bedst mulige vilkår. Finansministeren bemyndiges til at yde garanti af Statskassen for betaling af renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser. Finansministeren er endvidere bemyndiget til, i det omfang det måtte anses for hensigtsmæssigt, at dække virksomhedens finansieringsbehov gennem statslån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som låntager.

23. §§ 31-33 ophæves.

§ 31. Kulturministeren opretter et aktieselskab, som på forretningsmæssigt grundlag skal formidle reklameindslag i TV 2 (TV2 Reklame A/S). Selskabets kapital tegnes af staten. Ministeren skal godkende selskabets vedtægter og ændringer heraf.

Stk. 2. For selskabet gælder lovgivningen om aktieselskaber med de ændringer, der følger af denne lov. Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå selskabets regnskab. Ved gennemgangen påses navnlig, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.

Stk. 3. Selskabet må ikke påbegynde virksomhed, der ikke er henlagt til selskabet ved denne lov, uden godkendelse af ministeren med tilslutning af et af Folketinget nedsat udvalg.

Stk. 4. Selskabet kan optage lån til finansiering af virksomhedens etablering. Lån optages efter finansministerens nærmere bestemmelse med henblik på at opnå de bedst mulige vilkår. Finansministeren bemyndiges til at yde garanti af Statskassen for betaling af renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser. Finansministeren er endvidere bemyndiget til, i det omfang det måtte anses for hensigtsmæssigt, at dække virksomhedens finansieringsbehov gennem statslån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som låntager.

§ 32. TV2 Reklame A/S skal til TV 2-virksomheden levere reklameblokke og tekst-tv-reklamer. Selskabet påser, at regler om reklamer i TV 2 efter kapitel 8 overholdes.

Stk. 2. Selskabet skal i 3 måneder opbevare alle udsendte reklamer på bånd. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende indholdet af en reklame kan det pålægges selskabet at aflevere optagelser af reklamen. Hvis behandlingen af en sag gør det nødvendigt, kan det pålægges selskabet at opbevare bånd i mere end 3 måneder.

§ 32. Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder, foretagender, der har tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed, og TV 2-reklameaktieselskaber hæfter umiddelbart for erstatninger og sagsomkostninger, der idømmes efter § 31. TV 2 hæfter dog ikke for erstatninger, der idømmes TV 2-reklameaktieselskabet efter § 31.

Stk. 2. - - -

§ 33. Den del af TV2 Reklame A/S's akkumulerede overskud, der ikke overføres til TV 2-fonden, kan af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets finansudvalg anvendes til tilbagebetaling af tidligere udløst statsgaranti eller til kulturelle formål.

24. § 37, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Reklamer kan indgå i programvirksomheden ved hjælp af satellit efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om reklame overholdes. Reklamer kan dog ikke indgå i Danmarks Radios programvirksomhed ved hjælp af satellit eller det jordbaserede sendernet. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over et lokalt område.«

§ 37. - - -

Stk. 2. Reklamer kan indgå i programvirksomhed ved hjælp af satellit efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om reklame overholdes. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over et lokalt område.

Stk. 3. - - -

25. I § 42 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Nævnet træffer endvidere den endelige administrative afgørelse i sager om Danmarks Radios og TV 2's programvirksomhed udøvet ved hjælp af de jordbaserede sendernet i henhold til § 7, stk. 3, og § 18, stk. 4. Nævnet kan i denne forbindelse påtale overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

26. I § 44 indsættes som stk. 4-7

»Stk. 4. Såfremt selskabet, foreningen el. lign., foruden at opfylde betingelserne i stk. 1-3, repræsenterer alsidige erhvervs- og kulturinteresser i det lokale område, skal en ansøgning om tilladelse til spredning af billedprogrammer ved hjælp af radioanlæg imødekommes, hvis der findes en ubenyttet sendemulighed (frekvens) i området. Tilladelsen omfatter hele sendetiden på den pågældende frekvens, jf. dog § 50 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om anvendelsen af sendemulighederne for lokal fjernsynsvirksomhed i Københavns kommune, Frederiksberg kommune og Københavns amt. Der kan i den forbindelse fastsættes regler, der fraviger § 45.

Stk. 6. Tilladelse efter stk. 1 kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 7. Indehavere af tilladelse til programvirksomhed efter stk. 1 kan med godkendelse af det lokale radio- og fjernsynsnævn overgå til de vilkår, der gælder for tilladelseshavere efter stk. 4 eller stk. 6 for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende.«

27. I § 45 indsættes som 2. pkt.

»Tilladelsen kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.«

§ 45. Kommuner har ret til at få en tilladelse som nævnt i § 43, såfremt kommunens formål med programvirksomheden alene vil være at stille produktions- og sendefaciliteter til rådighed for interesserede borgere eller at formidle kommunal information.

28. I § 46, stk. 2, ændres »§§ 50, 51, stk. 1-2« til: »§§ 50, stk. 1-3, 51, stk. 1 og 3«.

§ 46. - - -

Stk. 2. For tilladelser efter stk. 1 finder bestemmelserne i §§ 50, 51, stk. 1-2, 52, 53 og 54 anvendelse.

29. I § 49, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5 år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser i henhold til § 44, stk. 4, udstedes dog for en periode af 7 år.«

§ 49. Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 3 år for radio og 5 år for fjernsyn. Fornyelse af tilladelse kan ske ved periodens udløb. En tilladelse bortfalder ikke, fordi det område, som tilladelsen vedrører, inden for tilladelsens gyldighedsperiode helt eller delvis kommer til at henhøre under et andet lokalt nævn end det, som har udstedt tilladelsen.

Stk. 2. - - -

30. I § 50 indsættes som stk. 4-6

»Stk. 4. For lokal fjernsynsvirksomhed, der udøves i henhold til tilladelser udstedt efter § 44, stk. 4, gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke.

Stk. 5. For lokal radiovirksomhed gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke nyheds- og aktualitetsudsendelser samt udsendelser i tidsrummet mellem kl. 23 og kl. 06.

Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den del af programvirksomheden, der er omfattet af stk. 4 og 5.«

31. Efter § 50 indsættes

»§ 50 a. Tv-stationer, der har tilladelse efter § 44, stk. 4, skal

1) dagligt sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet,

2) sørge for, at en væsentlig del af programmerne derudover er dansksprogede eller produceret for et dansk publikum og

3) afsætte sendetid til selskaber m.v., hvis tilladelse er omfattet af § 44, stk. 6, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet af § 45.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 1 og 2 nævnte programmer.

Stk. 3. For hvert program, der udsendes som led i programvirksomhed i henhold til § 50, stk. 4 og 5, skal de deltagende tilladelseshavere sørge for, at der er en tilladelseshaver, som er ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Denne tilladelseshaver skal angives ved afslutningen af hvert program. En eventuel sanktion i henhold til § 55 vil blive pålagt denne tilladelseshaver.«

32. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomheden efter § 44, stk. 6.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

33. § 55, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren

1) ikke længere opfylder betingelserne i § 44,

2) overtræder § 50,

3) overtræder § 50 a, stk. 1, nr. 3, eller stk. 3,

4) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 51, stk. 4,

5) overtræder § 52 eller § 53 eller

6) tilsidesætter § 54 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse.«

§ 55. - - -

Stk. 2. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren

1) ikke længere opfylder betingelserne i § 44,

2) overtræder § 50,

3) tilsidesætter pålæg, meddelt efter § 51, stk. 3,

4) overtræder § 52 eller § 53 eller

5) tilsidesætter § 54 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse.

Stk. 3. - - -

34. I § 56, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »radio- og fjernsynsnævn«: », jf. dog stk. 3.«

35. § 56, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen indtil 200.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan, hvis forholdene taler derfor, godkende at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske uden udvalgets godkendelse.«

36. Efter § 56, stk. 2, indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Der nedsættes et fælles nævn for fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns kommune, Frederiksberg kommune samt kommunerne i Københavns amt.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

37. § 56, stk. 5, der bliver stk. 6 , affattes således

»Stk. 6. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg, dog senest den 1. april i det efterfølgende år. Nævnet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted. Kommunalbestyrelsen kan alene afkorte et bestående nævns funktionsperiode med henblik på nedsættelsen af et fælles nævn og under forudsætning af, at et flertal af det pågældende nævns medlemmer vedtager dette. Et fælles nævns funktionsperiode kan alene afkortes med henblik på nedsættelse af et større fælles nævn.«

§ 56. Kommunalbestyrelsen nedsætter, hvis der er behov derfor, et lokalt radio- og fjernsynsnævn. Hvis forholdene taler derfor, kan der nedsættes et nævn for radiovirksomhed og et nævn for fjernsynsvirksomhed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i indtil 5 nabokommuner kan nedsætte et fælles nævn. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan, hvis forholdene taler derfor, godkende at kommunalbestyrelserne i flere end 5 nabokommuner nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende mere end 5 kommuner været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske uden udvalgets godkendelse.

Stk. 3. Nævnet består af et ulige antal medlemmer, mindst 5.

Stk. 4. Et mindretal af medlemmerne vælges direkte af kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer vælges efter følgende regler: Kommunalbestyrelsen indkalder med mindst 14 dages varsel til et møde med deltagelse af lokale foreninger og organisationer, der udvælges efter kommunalbestyrelsens skøn. Der skal ved udøvelsen af dette skøn lægges vægt på en alsidig repræsentation af det lokale foreningsliv. Opnås der på mødet enighed om valget af de øvrige medlemmer til nævnet, anses de pågældende for valgt. Opnås der ikke enighed, vælger kommunalbestyrelsen medlemmerne efter indhentet udtalelse fra de pågældende foreninger og organisationer. For de medlemmer, der repræsenterer det lokale foreningsliv, kan der vælges suppleanter.

Stk. 5. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Kommunalbestyrelsen kan afkorte et bestående nævns funktionsperiode med henblik på nedsættelsen af et fælles nævn, forudsat at et flertal af det pågældende nævns medlemmer vedtager dette.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for nævnets virksomhed.

38. I § 57, stk. 3, ændres »§ 59, stk. 3« til: »§ 59, stk. 3 og 4«.

§ 57. - - -

Stk. 3. Hvis nævnet får kendskab til forhold, som efter § 59, stk. 3, henhører under Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, underretter nævnet udvalget.

39. I § 59 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk 4. Udvalget træffer afgørelse i sager om programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og 5.

Stk. 5. Udvalget fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer, jf. § 60 b.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.

40. I § 59, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »flere end 5 kommuner« til: »kommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere«.

41. I § 59, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »Generaldirektoratet for P & T« til: »Telestyrelsen«.

42. I § 59, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-8«.

§ 59. Udvalget kan afkræve lokale nævn og tilladelseshavere enhver oplysning, som er af betydning for udvalgets sager. Udvalget kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger.

Stk. 2. Udvalget træffer afgørelse i klagesager om lokale nævns

1) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 49, stk. 3, og

2) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 55, stk. 4.

Stk. 3. Udvalget træffer afgørelse i sager om tilladelseshaveres selvstændige udøvelse af programvirksomheden, jf. § 50, hvis sagen

1) omfatter flere lokale områder eller

2) vedrører radio- eller fjernsynsforetagender, som udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed.

Stk. 4. Udvalget træffer afgørelse i sager om nedsættelse af fælles nævn omfattende flere end 5 kommuner, jf. § 56, stk. 2.

Stk. 5. Udvalget træffer efter forhandling med Generaldirektoratet for P&T afgørelse i sager om fordelingen af sendestationer på lokale områder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder.

Stk. 6. Udvalget kan endvidere uanset § 57, stk. 2, på eget initiativ tage en sag op til behandling. Udvalget kan i den forbindelse

1) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere behandlet sag op til afgørelse,

2) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere behandlet sag op igen, og

3) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i sagen.

Stk. 7. Udvalgets afgørelser efter stk. 2-6 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 8. Udvalget rådgiver ministeren om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.

43. Efter § 60 indsættes i kapitel 6

»§ 60 a. Tv-stationer, der har tilladelse til spredning af billedprogrammer efter § 44, stk. 4, skal til statskassen indbetale en årlig afgift. Afgiftens størrelse fastsættes årligt på finansloven.

Stk. 2. Manglende indbetaling af afgiften medfører bortfald af tilladelsen.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om afgiftens indbetaling.

§ 60 b. Udvalget vedrørende Lokal Radio og TV kan efter indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikkekommercielle lokale radio- og tv-stationer. Kulturministeren fastsætter regler om fordelingen af tilskud m.v.«

44. Overskriften til kapitel 7 affattes således

»Radio- og fjernsynslicens«.

45. § 61 affattes således

»§ 61. Størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Afgifterne opkræves af Danmarks Radio og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til Danmarks Radio, TV 2 og eventuelle andre medierelaterede formål.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Efter forhandling med socialministeren og bestyrelserne for Danmarks Radio og TV 2 kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af afgifterne. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører. Kulturministeren kan fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.

Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.«

46. I § 62 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om kontrolafgift for overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr.«

47. § 63, stk. 1, affattes således

»Ubetalte afgifter og gebyrer efter §§ 61 og 62, stk. 2, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

48. I § 63 indsættes som stk. 4-8

»Stk. 4. Hypotekbankens afgørelser vedrørende lønindeholdelse og modregning i overskydende skat kan indbringes for finansministeren.

Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser vedrørende kontrolafgift, jf. § 62, stk. 2, som skyldneren fremsætter over for Hypotekbanken om dels kravets berettigelse, dels berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for Hypotekbanken, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.

Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.«

49. § 65, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

50. § 65, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den daglige sendetid.«

51. § 66, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

52. § 66, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«

53. § 67, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

54. § 67, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«

55. § 68, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

56. § 68, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«

57. § 69, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

58. § 69, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«

59. I § 72, stk. 1 , indsættes efter nr. 2

»3) Nævnet kan afgive udtalelser i sager om overtrædelse af § 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser.«

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

60. § 73, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover, tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning, og lægemidler.«

61. § 76, stk. 1, nr. 5, ophæves, og i stedet indsættes

»5) i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 62, stk. 1, 1. pkt., eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse,

6) overtræder § 62, stk. 1, 2. pkt., eller«.

Nr. 6 bliver herefter nr. 7.

62. I § 76, stk. 2, ændres »§ 51, stk. 3« til: »§ 51, stk. 4«.

§ 60 b. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan efter indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer. Kulturministeren fastsætter regler om fordelingen af tilskud m.v.«

44. Overskriften til kapitel 7 affattes således: »Radio- og fjernsynslicens«.

45. § 61 affattes således

»§ 61. Størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets finansudvalg. Afgifterne opkræves af Danmarks Radio og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til Danmarks Radio, TV 2 og eventuelle andre medierelaterede formål.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Efter forhandling med socialministeren og bestyrelserne for Danmarks Radio og TV 2 kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af afgifterne. Der kan stilles midler til rådighed af Statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører. Kulturministeren kan fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.

Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.«

46. I § 62 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om kontrolafgift for overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr.«

47. § 63, stk. 1, affattes således

»Ubetalte afgifter og gebyrer efter §§ 61 og 62, stk. 2, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Hypotekbanken kan endvidere inddrive skyldige beløb ved modregning i overskydende skat.«

48. I § 63 indsættes som stk. 4-8

»Stk. 4. Hypotekbankens afgørelser vedrørende lønindeholdelse og modregning i overskydende skat kan indbringes for finansministeren.

Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser vedrørende kontrolafgift, jf. § 62, stk. 2, som skyldneren fremsætter over for Hypotekbanken om dels kravets berettigelse, dels berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om en gennemført modregning i overskydende skat. Begæringen fremsættes over for Hypotekbanken, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.

Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.«

49. § 65, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

50. § 65, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den daglige sendetid.«

51. § 66, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

52. § 66, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«

53. § 67, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

54. § 67, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«

55. § 68, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

56. § 68, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«

57. § 69, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

58. § 69, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«

59. I § 72, stk. 1 , indsættes efter nr. 2

»3) Nævnet kan afgive udtalelser i sager om overtrædelse af § 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser.«

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

60. § 73, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover, tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning, og lægemidler.«

61. § 76, stk. 1, nr. 5, ophæves, og i stedet indsættes

»5) i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 62, stk. 1, 1. pkt., eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse,

6) overtræder § 62, stk. 1, 2. pkt, eller«

Nr. 6) bliver herefter nr. 7).

62. I § 76, stk. 2, ændres »§ 51, stk. 3« til: »§ 51, stk. 4«.

§ 60 b. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan efter indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer. Kulturministeren fastsætter regler om fordelingen af tilskud m.v.«

44. Overskriften til kapitel 7 affattes således: »Radio- og fjernsynslicens«.

45. § 61 affattes således

»§ 61. Størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets finansudvalg. Afgifterne opkræves af Danmarks Radio og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til Danmarks Radio, TV 2 og eventuelle andre medierelaterede formål.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Efter forhandling med socialministeren og bestyrelserne for Danmarks Radio og TV 2 kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af afgifterne. Der kan stilles midler til rådighed af Statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører. Kulturministeren kan fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.

Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.«

§ 60 b. Udvalget vedrørende Lokal Radio og TV kan efter indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikkekommercielle lokale radio- og tv-stationer. Kulturministeren fastsætter regler om fordelingen af tilskud m.v.«

44. Overskriften til kapitel 7 affattes således

»Radio- og fjernsynslicens«.

45. § 61 affattes således

»§ 61. Størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Afgifterne opkræves af Danmarks Radio og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til Danmarks Radio, TV 2 og eventuelle andre medierelaterede formål.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Efter forhandling med socialministeren og bestyrelserne for Danmarks Radio og TV 2 kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af afgifterne. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører. Kulturministeren kan fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.

Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.«

46. I § 62 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om kontrolafgift for overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr.«

47. § 63, stk. 1, affattes således

»Ubetalte afgifter og gebyrer efter §§ 61 og 62, stk. 2, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

48. I § 63 indsættes som stk. 4-8

»Stk. 4. Hypotekbankens afgørelser vedrørende lønindeholdelse og modregning i overskydende skat kan indbringes for finansministeren.

Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser vedrørende kontrolafgift, jf. § 62, stk. 2, som skyldneren fremsætter over for Hypotekbanken om dels kravets berettigelse, dels berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for Hypotekbanken, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.

Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.«

49. § 65, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

50. § 65, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den daglige sendetid.«

51. § 66, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

52. § 66, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«

53. § 67, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

54. § 67, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«

55. § 68, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

56. § 68, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«

57. § 69, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

58. § 69, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«

59. I § 72, stk. 1 , indsættes efter nr. 2

»3) Nævnet kan afgive udtalelser i sager om overtrædelse af § 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser.«

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

60. § 73, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover, tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning, og lægemidler.«

61. § 76, stk. 1, nr. 5, ophæves, og i stedet indsættes

»5) i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 62, stk. 1, 1. pkt., eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse,

6) overtræder § 62, stk. 1, 2. pkt., eller«.

Nr. 6 bliver herefter nr. 7.

62. I § 76, stk. 2, ændres »§ 51, stk. 3« til: »§ 51, stk. 4«.

§ 61. Størrelsen af afgifterne for benyttelse af radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets finansudvalg. Afgifterne opkræves af Danmarks Radio og indgår efter ministerens nærmere bestemmelse i Radiofonden og TV 2-fonden, jf. § 15 og § 29.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør m.v. Efter forhandling med socialministeren og bestyrelserne for Danmarks Radio og TV 2 kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af afgifterne. Der kan stilles midler til rådighed af Statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører.

46. I § 62 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om kontrolafgift for overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr.«

47. § 63, stk. 1, affattes således

»Ubetalte afgifter og gebyrer efter §§ 61 og 62, stk. 2, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Hypotekbanken kan endvidere inddrive skyldige beløb ved modregning i overskydende skat.«

48. I § 63 indsættes som stk. 4-8

»Stk. 4. Hypotekbankens afgørelser vedrørende lønindeholdelse og modregning i overskydende skat kan indbringes for finansministeren.

Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser vedrørende kontrolafgift, jf. § 62, stk. 2, som skyldneren fremsætter over for Hypotekbanken om dels kravets berettigelse, dels berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om en gennemført modregning i overskydende skat. Begæringen fremsættes over for Hypotekbanken, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.

Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.«

§ 63. Ubetalte afgiftsbeløb efter § 61, stk. 1, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. - - -

49. § 65, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

50. § 65, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den daglige sendetid.«

§ 65. For reklamer udsendt i TV 2 gælder følgende, jf. dog stk. 2 og 3

1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem udsendelserne.

2) Der må ikke reklameres for lægemidler, øl, vin, spiritus eller tobak. Der må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper samt religiøse og politiske anskuelser.

3) Reklamer må højst udgøre 10 pct. af den daglige sendetid.

Stk. 2. - - -

51. § 66, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

52. § 66, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«

§ 66. For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til fjernsynsvirksomhed ved hjælp af satellit gælder følgende, jf. dog stk. 2

1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem udsendelserne.

2) Der må ikke reklameres for lægemidler, øl, vin, spiritus tobak. Der må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper samt religiøse og politiske anskuelser.

3) Reklamer må højst udgøre 10 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.

Stk. 2. - - -

53. § 67, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

54. § 67, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«

§ 67. For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til radiovirksomhed ved hjælp af satellit gælder følgende

1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.

2) Der må ikke reklameres for øl, vin, spiritus eller tobak. Der må reklameres for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.

3) Reklamer må højst udgøre 10 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.

55. § 68, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

56. § 68, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«

§ 68. For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed gælder følgende, jf. dog stk. 2

1) Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem udsendelserne.

2) Der må ikke reklameres for lægemidler, øl, vin, spiritus eller tobak. Der må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper og religiøse og politiske anskuelser.

3) Reklamer må højst udgøre 10 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.

Stk. 2. - - -

57. § 69, nr. 2, 1. pkt., affattes således

»Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.«

58. § 69, nr. 3, affattes således

»3) Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.«

§ 69. For reklamer udsendt af indehaveren af en tilladelse til lokal radiovirksomhed gælder følgende

1) Reklamer må placeres overalt i sendefladen.

2) Der må ikke reklameres for øl, vin, spiritus eller tobak. Der må reklameres for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.

3) Reklamer må højst udgøre 10 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.

59. I § 72, stk. 1 , indsættes efter nr. 2

»3) Nævnet kan afgive udtalelser i sager om overtrædelse af § 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser.«

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

§ 72. Radio- og TV-Reklamenævnet har følgende opgaver

1) Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse i sager om radio- og fjernsynsreklamers indhold. I sager om overholdelse af lov om lægemidler indhenter nævnet forinden en udtalelse hos Sundhedsstyrelsen. Nævnet kan påtale overtrædelser af reglerne og kan pålægge TV2 Reklame A/S eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske.

2) Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse i sager om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV2 Reklame A/S eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om genmælets indhold, form og plads.

3) Nævnet rådgiver ministeren om indholdet af reklamer i radio og fjernsyn.

Stk. 2. - - -

60. § 73, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover, tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning, og lægemidler.«

§ 73. - - -

Stk. 4. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge alkoholholdige drikkevarer (øl, vin, spiritus og lignende produkter med et alkoholindhold på 2,25 pct. og derover), tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning, og lægemidler.

Stk. 5. - - -

61. § 76, stk. 1, nr. 5, ophæves, og i stedet indsættes

»5) i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 62, stk. 1, 1. pkt., eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse,

6) overtræder § 62, stk. 1, 2. pkt, eller«

Nr. 6) bliver herefter nr. 7).

62. I § 76, stk. 2, ændres »§ 51, stk. 3« til: »§ 51, stk. 4«.

§ 76. Med bøde straffes den, der

1) spreder lyd- eller billedprogrammer i strid med § 1,

2) fordeler lyd- eller billedprogrammer ved hjælp af fællesantenneanlæg i strid med § 3,

3) overtræder § 4,

4) overtræder § 38 eller § 54 eller pålæg udstedt i medfør af disse bestemmelser,

5) overtræder § 62 eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse, eller

6) tilsidesætter en afgørelse om genmæle, jf. § 72, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 5 a, § 51, stk. 3, § 63, stk. 2, § 70 og § 73, stk. 8, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. - - -

Ingen

Nr LSF 84

Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Friere økonomiske rammer for DR og TV 2, networking m.v.)

Fremsat af kulturministeren (Henrik Dam Kristensen fg.)

den 27. november 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 20. december 1996

Lov nr. 1208 af 27/12/1996