1996 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE(KØBENHAVNS KOMMUNES INDDRAGELSE UNDER LOVEN)

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1 I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 18. juli 1995, som ændret ved § 11 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»Loven gælder for amtskommuner og alle øvrige kommuner (primærkommuner).«

2. § 3 affattes således

»§ 3. Kommunalbestyrelsen i amtskommuner benævnes amtsrådet, hvis formand betegnes amtsborgmester.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune benævnes Borgerrepræsentationen. For de øvrige primærkommuner fastsættes kommunalbestyrelsens benævnelse i styrelsesvedtægten. Kommunalbestyrelsens formand betegnes borgmester.«

3. I § 5, 2. pkt., indsættes efter »31«: », dog i Københavns Kommune højst 55«.

4. § 6, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Ingen, der er ansat i kommunen, kan være formand for kommunalbestyrelsen. Endvidere kan amtsrådets formand ikke samtidig være formand for en anden kommunalbestyrelse, medlem af magistraten, jf. § 64, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a.«

5. § 13 affattes således

»§ 13. Kommunalbestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der efter hvert møde underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. I Københavns Kommune underskrives protokollen dog alene af Borgerrepræsentationens formand og sekretær.

Stk. 2. Ethvert medlem, som har deltaget i mødet, kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til en anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.«

6. § 16, stk. 12, affattes således

»Stk. 12. Til kommunalbestyrelsens formand, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd kan der ikke ydes de vederlag, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4-7, eller den godtgørelse, der er nævnt i stk. 10, litra c.«

7. § 16 b, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Formanden for kommunalbestyrelsen, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd har ikke ret til fravær efter stk. 1.«

8. I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ingen, der er ansat i kommunen, kan være medlem af magistraten, jf. § 64, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

9. I § 29, stk. 4, litra c, der bliver stk. 5, litra c, indsættes efter »§ 64,»: »eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a,».

10. § 34, stk. 1, affattes således

»Regler om ydelse af vederlag, efterløn og pension til kommunalbestyrelsens formand, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd fastsættes af indenrigsministeren.«

11. I § 34, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

»I Københavns Kommune kan vederlag dog tillige ydes til anden næstformand.«

12. I § 34, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Den samme vederlæggelse ydes til et medlem af et stående udvalg, der overtager ledelsen af administrationen, jf. § 64 a, stk. 4.«

13. Efter § 42 indsættes

»§ 42 a. Revisionen af Københavns Kommunes regnskaber varetages af kommunens revisionsdirektorat. De nærmere bestemmelser om revisionens virksomhed fastsættes i en revisionsvedtægt, der vedtages af Borgerrepræsentationen og stadfæstes af indenrigsministeren.

Stk. 2. Revisionsdirektoratet henhører under Borgerrepræsentationen, men har ved revisionens udførelse et selvstændigt ansvar i overensstemmelse med revisionsvedtægtens bestemmelser. Afskedigelse af direktoratets chef kræver indenrigsministerens samtykke.

Stk. 3. For revisionen gælder i øvrigt reglerne i § 42, stk. 2-5.«

14. § 47, stk. 1, affattes således

»Tilsynet med amtskommunerne samt med Frederiksberg og Københavns Kommuner varetages af indenrigsministeren.«

15. I § 64, stk. 1, ændres »Frederiksberg, Odense, Ålborg og Århus kommuner« til: »Frederiksberg, Københavns, Odense, Aalborg og Århus Kommuner«.

16. Efter § 64 indsættes

»§ 64 a. I styrelsesvedtægten for Frederiksberg, Københavns, Odense, Aalborg og Århus Kommuner kan der træffes bestemmelse om, at formændene for de stående udvalg har den øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, der varetager udvalgets forvaltningsområder. Kommunalbestyrelsens formand har den øverste daglige ledelse af kommunens øvrige administration, i det omfang andet ikke er bestemt i styrelsesvedtægten. Endvidere kan det i styrelsesvedtægten bestemmes, at kommunalbestyrelsens formand eller formanden for et stående udvalg tillige er formand for havneudvalget, jf. § 19, stk. 2.

Stk. 2. For udvalgsformændenes ledelse af administrationen gælder reglerne i § 31, stk. 2, 3. og 4. pkt., og stk. 3. For kommunalbestyrelsens formands ledelse af administrationen gælder reglerne i § 31, stk. 2, 2.-4. pkt., og stk. 3. Reglerne i § 11, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på udvalgsformændene.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 kan tillige anvendes, hvis en kommune, der er nævnt i stk. 1, styres efter reglerne i § 65. Reglerne i § 66 finder tilsvarende anvendelse på udvalgsformændene.

Stk. 4. Når en udvalgsformand har forfald i mindst 1 måned, vælger udvalget et medlem, der under fraværet skal varetage formandens funktioner, herunder ledelsen af administrationen. Styres kommunen efter reglerne i § 65, jf. stk. 3, vælges det medlem, der skal varetage formandens funktioner, herunder ledelsen af administrationen og medlemskabet af økonomiudvalget, af den gruppe, der har udpeget udvalgsformanden.

Stk. 5. Udvalgsformændene i kommuner, der styres efter reglerne i stk. 1-4, kan betegnes rådmænd. I Københavns Kommune kan udvalgsformændene betegnes borgmestre og formanden for Borgerrepræsentationen overborgmester.«

17. I § 65 b, stk. 1, ændres »§ 65 og § 65 a« til: »§§ 64, 64 a, 65 og 65 a«.

18. I § 65 b, stk. 2, ændres »§ 65 og § 65 a« til: »§§ 64 a, 65 og 65 a«.

19. I § 65 c, stk. 2, ændres »de styreformer, der er nævnt i § 65 og § 65 a« til: »udvalgsstyre i henhold til kapitel III og de styreformer, der er nævnt i §§ 64, 64 a, 65 og 65 a«.

20. Efter § 65 d indsættes

»§ 65 e. I Københavns Kommune kan Borgerrepræsentationen beslutte, at der for en periode frem til den 31. december 2001 skal iværksættes forsøg med bydelsråd i mindst 2 og højst 4 bydele. Kommuneplanens inddeling danner grundlag for afgrænsningen af bydelene.

Stk. 2. Bydelsrådenes medlemstal skal være ulige og mindst 7 og højst 25. Medlemmerne vælges enten af Borgerrepræsentationen eller af de beboere i bydelen, der har valgret til Borgerrepræsentationen. Vælges bydelsrådet af bydelens beboere, finder lov om kommunale valg anvendelse. Indenrigsministeren kan dog træffe bestemmelse om sådanne fravigelser af reglerne i valgloven eller regler, der er udstedt med hjemmel heri, som forsøget med bydelsråd gør ønskeligt, herunder om valgperioden og brevstemmeafgivning.

Stk. 3. Valgbar til et bydelsråd er enhver, der er valgbar til Borgerrepræsentationen, og som har fast bopæl i bydelen. Ingen kan dog samtidig være medlem af Borgerrepræsentationen og af et bydelsråd. Et medlem af Borgerrepræsentationen, der vælges til et bydelsråd, udtræder af Borgerrepræsentationen. Tilsvarende udtræder et bydelsrådsmedlem ved valg til Borgerrepræsentationen. Reglerne i §§ 16 b-16 d samt reglerne i lov om kommunale valg om fritagelse for medlemskab og om tab af valgbarhed finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådenes medlemmer.

Stk. 4. Bydelsrådene varetager de kommunale anliggender, der henlægges til rådenes selvstændige varetagelse, jf. stk. 5, 1. pkt., eller henlægges til rådenes bestyrelse efter bemyndigelse fra Borgerrepræsentationen. Bydelsrådenes afgørelser kan indbringes for overordnede myndigheder i samme omfang, som hvis de var truffet af Borgerrepræsentationen.

Stk. 5. I et regulativ for bydelsrådene træffer Borgerrepræsentationen bestemmelse om, hvilke opgaver der skal henlægges til bydelsrådenes selvstændige varetagelse. I regulativet fastsætter Borgerrepræsentationen endvidere regler om bydelsrådenes styrelse, herunder om finansiering af rådenes opgaver og om vederlæggelse af rådenes formænd og medlemmer. Borgerrepræsentationen kan tillige fastsætte regler om deltagelse af observatører uden stemmeret i rådenes offentlige møder og om vederlæggelse af observatører. I regulativet kan endvidere fastsættes bestemmelse om sådanne fravigelser af reglerne i denne lov eller regler, der er udstedt med hjemmel heri, som forsøget med bydelsråd gør nødvendigt.

Stk. 6. Regulativet skal vedtages af Borgerrepræsentationen efter de regler, som gælder for vedtagelsen af kommunens styrelsesvedtægt, jf. § 2, stk. 2, og godkendes af indenrigsministeren efter forhandling med vedkommende minister. Meddelelse om de opgaver, der i henhold til regulativet er henlagt til bydelsrådenes selvstændige varetagelse, bekendtgøres af indenrigsministeren i Lovtidende. Bekendtgørelse om det godkendte regulativ og om godkendte ændringer heri skal indrykkes i den lokale presse efter Borgerrepræsentationens bestemmelse. Bekendtgørelse skal ske 2 gange med mindst 6 dages mellemrum. Regulativet skal være tilgængeligt for kommunens beboere.

Stk. 7. Borgerrepræsentationen kan træffe bestemmelse om, hvilke dele af den kommunale administration m.v. der skal udlægges til bydelsrådene.

Stk. 8. Tilsynet med bydelsrådene varetages af indenrigsministeren. Reglerne i §§ 61, 61 b, 61 c og 63 finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådene og deres medlemmer.

Stk. 9. I forbindelse med henlæggelse til bydelsrådene af opgaver vedrørende folkeoplysning og ungdomsskoler kan undervisningsministeren fravige reglerne i lov om støtte til folkeoplysning og lov om ungdomsskoler samt regler, der er udstedt med hjemmel heri. Undervisningsministeren kan herved fastsætte bestemmelser om særskilte folkeoplysningsudvalg og ungdomsskolebestyrelser i bydele med bydelsråd. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 10. I forhold til reglerne i lov om offentlige myndigheders registre betragtes bydelsrådene og Borgerrepræsentationen som samme myndighed.«

21. I § 67, stk. 1, 1. pkt., udgår », herunder personale ansat under Københavns kommune,».

22. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »Københavns kommunalbestyrelse« til: »Københavns Borgerrepræsentation«.

§ 1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 18. juli 1995, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»Loven gælder for amtskommuner og alle øvrige kommuner (primærkommuner).«

2. § 3 affattes således

»§ 3. Kommunalbestyrelsen i amtskommuner benævnes amtsrådet, hvis formand betegnes amtsborgmester.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune benævnes Borgerrepræsentationen. For de øvrige primærkommuner fastsættes kommunalbestyrelsens benævnelse i styrelsesvedtægten. Kommunalbestyrelsens formand betegnes borgmester.«

3. I § 5, 2. pkt., indsættes efter »31«: », dog i Københavns Kommune højst 55«.

4. § 6, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Ingen, der er ansat i kommunen, kan være formand for kommunalbestyrelsen. Endvidere kan amtsrådets formand ikke samtidig være formand for en anden kommunalbestyrelse, medlem af magistraten, jf. § 64, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a.«

5. § 13 affattes således

»§ 13. Kommunalbestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der efter hvert møde underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. I Københavns Kommune underskrives protokollen dog alene af Borgerrepræsentationens formand og sekretær.

Stk. 2. Ethvert medlem, som har deltaget i mødet, kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til en anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.«

6. § 16, stk. 12, affattes således

»Stk. 12. Til kommunalbestyrelsens formand, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd kan der ikke ydes de vederlag, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4 - 7, eller den godtgørelse, der er nævnt i stk. 10, litra c.«

7. § 16 b, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Formanden for kommunalbestyrelsen, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd har ikke ret til fravær efter stk. 1.«

8. I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ingen, der er ansat i kommunen, kan være medlem af magistraten, jf. § 64, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

9. I § 29, stk. 4, litra c, der bliver stk. 5, litra c, indsættes efter »§ 64,»: »eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a,».

10. § 34, stk. 1, affattes således

»Regler om ydelse af vederlag, efterløn og pension til kommunalbestyrelsens formand, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd fastsættes af indenrigsministeren.«

11. I § 34, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

»I Københavns Kommune kan vederlag dog tillige ydes til anden næstformand.«

12. I § 34, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Den samme vederlæggelse ydes til et medlem af et stående udvalg, der overtager ledelsen af administrationen, jf. § 64 a, stk. 4.«

13. Efter § 42 indsættes

»§ 42 a. Revisionen af Københavns Kommunes regnskaber varetages af kommunens revisionsdirektorat. De nærmere bestemmelser om revisionens virksomhed fastsættes i en revisionsvedtægt, der vedtages af Borgerrepræsentationen og stadfæstes af indenrigsministeren.

Stk. 2. Revisionsdirektoratet henhører under Borgerrepræsentationen, men har ved revisionens udførelse et selvstændigt ansvar i overensstemmelse med revisionsvedtægtens bestemmelser. Afskedigelse af direktoratets chef kræver indenrigsministerens samtykke.

Stk. 3. For revisionen gælder i øvrigt reglerne i § 42, stk. 2-5.«

14. § 47, stk. 1, affattes således

»Tilsynet med amtskommunerne samt med Frederiksberg og Københavns Kommuner varetages af indenrigsministeren.«

15. I § 64, stk. 1, ændres »Frederiksberg, Odense, Ålborg og Århus kommuner« til: »Frederiksberg, Københavns, Odense, Aalborg og Århus Kommuner«.

16. Efter § 64 indsættes

»§ 64 a. I styrelsesvedtægten for Frederiksberg, Københavns, Odense, Aalborg og Århus Kommuner kan der træffes bestemmelse om, at formændene for de stående udvalg har den øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, der varetager udvalgets forvaltningsområder, og at kommunalbestyrelsens formand har den øverste daglige ledelse af kommunens øvrige administration. Endvidere kan det i styrelsesvedtægten bestemmes, at kommunalbestyrelsens formand eller formanden for et stående udvalg tillige er formand for havneudvalget, jf. § 19, stk. 2.

Stk. 2. For udvalgsformændenes ledelse af administrationen gælder reglerne i § 31, stk. 2, 3. og 4. pkt., og stk. 3. For kommunalbestyrelsens formands ledelse af administrationen gælder reglerne i § 31, stk. 2, 2. - 4. pkt., og stk. 3. Reglerne i § 11, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på udvalgsformændene.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 kan tillige anvendes, hvis en kommune, der er nævnt i stk. 1, styres efter reglerne i § 65. Reglerne i § 66 finder tilsvarende anvendelse på udvalgsformændene.

Stk. 4. Når en udvalgsformand har forfald i mindst 1 måned, vælger udvalget et medlem, der under fraværet skal varetage formandens funktioner, herunder ledelsen af administrationen. Styres kommunen efter reglerne i § 65, jf. stk. 3, vælges det medlem, der skal varetage formandens funktioner, herunder ledelsen af administrationen og medlemskabet af økonomiudvalget, af den gruppe, der har udpeget udvalgsformanden.

Stk. 5. Udvalgsformændene i kommuner, der styres efter reglerne i stk. 1-4, kan betegnes rådmænd. I Københavns Kommune kan udvalgsformændene betegnes borgmestre og formanden for Borgerrepræsentationen overborgmester.«

17. I § 65 b, stk. 1, ændres »§ 65 og § 65 a« til: »§§ 64, 64 a, 65 og 65 a«.

18. I § 65 b, stk. 2, ændres »§ 65 og § 65 a« til: »§§ 64 a, 65 og 65 a«.

19. I § 65 c, stk. 2, ændres »de styreformer, der er nævnt i § 65 og § 65 a« til: »udvalgsstyre i henhold til kap. III og de styreformer, der er nævnt i §§ 64, 64 a, 65 og 65 a«.

20. Efter § 65 d indsættes

»§ 65 e. I Københavns Kommune kan Borgerrepræsentationen beslutte, at der for en periode frem til den 31. december 2001 skal iværksættes forsøg med bydelsråd i mindst 2 og højst 4 bydele. Kommuneplanens inddeling danner grundlag for afgrænsningen af bydelene.

Stk. 2. Bydelsrådenes medlemstal skal være ulige og mindst 7 og højst 25. Medlemmerne vælges enten af Borgerrepræsentationen eller af de beboere i bydelen, der har valgret til Borgerrepræsentationen. Vælges bydelsrådet af bydelens beboere, finder lov om kommunale valg anvendelse. Indenrigsministeren kan dog træffe bestemmelse om sådanne fravigelser af reglerne i valgloven eller regler, der er udstedt med hjemmel heri, som forsøget med bydelsråd gør ønskeligt, herunder om valgperioden og brevstemmeafgivning.

Stk. 3. Valgbar til et bydelsråd er enhver, der er valgbar til Borgerrepræsentationen, og som har fast bopæl i bydelen. Ingen kan dog samtidig være medlem af Borgerrepræsentationen og af et bydelsråd. Et medlem af Borgerrepræsentationen, der vælges til et bydelsråd, udtræder af Borgerrepræsentationen. Tilsvarende udtræder et bydelsrådsmedlem ved valg til Borgerrepræsentationen. Reglerne i §§ 16 b - 16 d samt reglerne i lov om kommunale valg om fritagelse for medlemskab og om tab af valgbarhed finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådenes medlemmer.

Stk. 4. Bydelsrådene varetager de kommunale anliggender, der henlægges til rådenes selvstændige varetagelse, jf. stk. 5, 1. pkt., eller henlægges til rådenes bestyrelse efter bemyndigelse fra Borgerrepræsentationen. Bydelsrådenes afgørelser kan indbringes for overordnede myndigheder i samme omfang, som hvis de var truffet af Borgerrepræsentationen.

Stk. 5. I et regulativ for bydelsrådene træffer Borgerrepræsentationen bestemmelse om, hvilke opgaver der skal henlægges til bydelsrådenes selvstændige varetagelse. I regulativet fastsætter Borgerrepræsentationen endvidere regler om bydelsrådenes styrelse, herunder om finansiering af rådenes opgaver og om vederlæggelse af rådenes formænd og medlemmer. Borgerrepræsentationen kan tillige fastsætte regler om deltagelse af observatører uden stemmeret i rådenes offentlige møder og om vederlæggelse af observatører. I regulativet kan endvidere fastsættes bestemmelse om sådanne fravigelser af reglerne i denne lov eller regler, der er udstedt med hjemmel heri, som forsøget med bydelsråd gør nødvendigt.

Stk. 6. Regulativet skal vedtages af Borgerrepræsentationen efter de regler, som gælder for vedtagelsen af kommunens styrelsesvedtægt, jf. § 2, stk. 2, og godkendes af indenrigsministeren efter forhandling med vedkommende minister. Meddelelse om de opgaver, der i henhold til regulativet er henlagt til bydelsrådenes selvstændige varetagelse, bekendtgøres af indenrigsministeren i Lovtidende. Bekendtgørelse om det godkendte regulativ og om godkendte ændringer heri skal indrykkes i den lokale presse efter Borgerrepræsentationens bestemmelse. Bekendtgørelse skal ske 2 gange med mindst 6 dages mellemrum. Regulativet skal være tilgængeligt for kommunens beboere.

Stk. 7. Borgerrepræsentationen kan træffe bestemmelse om, hvilke dele af den kommunale administration m.v. der skal udlægges til bydelsrådene.

Stk. 8. Tilsynet med bydelsrådene varetages af indenrigsministeren. Reglerne i §§ 61, 61 b, 61 c og 63 finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådene og deres medlemmer.

Stk. 9. I forbindelse med henlæggelse til bydelsrådene af opgaver vedrørende folkeoplysning og ungdomsskoler kan undervisningsministeren fravige reglerne i lov om støtte til folkeoplysning og lov om ungdomsskoler samt regler, der er udstedt med hjemmel heri. Undervisningsministeren kan herved fastsætte bestemmelser om særskilte folkeoplysningsudvalg og ungdomsskolebestyrelser i bydele med bydelsråd. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 10. I forhold til reglerne i lov om offentlige myndigheders registre betragtes bydelsrådene og Borgerrepræsentationen som samme myndighed.«

21. I § 67, stk. 1, 1. pkt., udgår: », herunder personale ansat under Københavns kommune,».

22. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »Københavns kommunalbestyrelse« til: »Københavns Borgerrepræsentation«.

§ 1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 18. juli 1995, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»Loven gælder for amtskommuner og alle øvrige kommuner (primærkommuner).«

§ 1. Loven gælder for amtskommuner og samtlige øvrige kommuner (primærkommuner) med undtagelse af Københavns kommune, jf. dog § 67 og § 70, stk. 4 og 5.

2. § 3 affattes således

»§ 3. Kommunalbestyrelsen i amtskommuner benævnes amtsrådet, hvis formand betegnes amtsborgmester.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune benævnes Borgerrepræsentationen. For de øvrige primærkommuner fastsættes kommunalbestyrelsens benævnelse i styrelsesvedtægten. Kommunalbestyrelsens formand betegnes borgmester.«

§ 1. Lovens bestemmelser finder anvendelse på alle forhold i styrelsen af Københavns kommunes anliggender, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen.

§ 1

I lov om Københavns Kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 18. juli 1995, foretages følgende ændring

1. Efter § 53 b indsættes

» § 53 c. Borgerrepræsentationen kan beslutte, at der for en periode frem til den 31. december 2001 skal iværksættes forsøg med bydelsråd i mindst 2 og højst 4 bydele. Kommuneplanens inddeling danner grundlag for afgrænsningen af bydelene.

Stk. 2. Bydelsrådenes medlemstal skal være ulige og mindst 7 og højst 25. Medlemmerne vælges enten af Borgerrepræsentationen eller af de beboere i bydelen, der har valgret til Borgerrepræsentationen. Vælges bydelsrådet af bydelens beboere, finder lov om kommunale valg anvendelse. Indenrigsministeren kan dog træffe bestemmelse om sådanne fravigelser af reglerne i valgloven eller regler, der er udstedt med hjemmel heri, som forsøget med bydelsråd gør ønskeligt, herunder om valgperioden og brevstemmeafgivning.

Stk. 3. Valgbar til et bydelsråd er enhver, der er valgbar til Borgerrepræsentationen, og som har fast bopæl i bydelen. Ingen kan dog samtidig være medlem af Borgerrepræsentationen eller magistraten og af et bydelsråd. Et medlem af Borgerrepræsentationen eller magistraten, der vælges til et bydelsråd, udtræder af Borgerrepræsentationen henholdsvis magistraten. Tilsvarende udtræder et bydelsrådsmedlem ved valg til Borgerrepræsentationen. Reglerne i §§ 16 c-16 e samt reglerne i lov om kommunale valg om fritagelse for medlemskab og om tab af valgbarhed finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådenes medlemmer.

Stk. 4. Bydelsrådene varetager de kommunale anliggender, der henlægges til rådenes selvstændige varetagelse, jf. stk. 5, 1. pkt., eller henlægges til rådenes bestyrelse efter bemyndigelse fra Borgerrepræsentationen. Bydelsrådenes afgørelser kan indbringes for overordnede myndigheder i samme omfang, som hvis de var truffet af Borgerrepræsentationen.

Stk. 5. I et regulativ for bydelsrådene træffer Borgerrepræsentationen bestemmelse om, hvilke opgaver der skal henlægges til bydelsrådenes selvstændige varetagelse. I regulativet fastsætter Borgerrepræsentationen endvidere regler om bydelsrådenes styrelse, herunder om finansiering af rådenes opgaver og om vederlæggelse af rådenes formænd og medlemmer. Borgerrepræsentationen kan tillige fastsætte regler om deltagelse af observatører uden stemmeret i rådenes offentlige møder og om vederlæggelse af observatører. I regulativet kan endvidere fastsættes bestemmelse om sådanne fravigelser af reglerne i denne lov eller regler, der er udstedt med hjemmel heri, som forsøget med bydelsråd gør nødvendigt.

Stk. 6. Regulativet skal vedtages af Borgerrepræsentationen efter de regler, som gælder for vedtagelsen af kommunens styrelsesvedtægt, jf. § 2, stk. 4, og godkendes af indenrigsministeren efter forhandling med vedkommende minister. Meddelelse om de opgaver, der i henhold til regulativet er henlagt til bydelsrådenes selvstændige varetagelse, bekendtgøres af indenrigsministeren i Lovtidende. Bekendtgørelse om det godkendte regulativ og om godkendte ændringer heri skal indrykkes i den lokale presse efter Borgerrepræsentationens bestemmelse. Bekendtgørelse skal ske 2 gange med mindst 6 dages mellemrum. Regulativet skal være tilgængeligt for kommunens beboere.

Stk. 7. Borgerrepræsentationen kan træffe bestemmelse om, hvilke dele af den kommunale administration m.v. der skal udlægges til bydelsrådene.

Stk. 8. Tilsynet med bydelsrådene varetages af indenrigsministeren. Reglerne i §§ 48-48 b og 50 finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådene og deres medlemmer.

Stk. 9. I forbindelse med henlæggelse til bydelsrådene af opgaver vedrørende folkeoplysning og ungdomsskoler kan undervisningsministeren fravige reglerne i lov om støtte til folkeoplysning og lov om ungdomsskoler samt regler, der er udstedt med hjemmel heri. Undervisningsministeren kan herved fastsætte bestemmelser om særskilte folkeoplysningsudvalg og ungdomsskolebestyrelser i bydele med bydelsråd. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 10. I forhold til reglerne i lov om offentlige myndigheders registre betragtes bydelsrådene og Borgerrepræsentationen som samme myndighed.«

§ 1 I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af

18. juli 1995, som ændret ved § 11 i lov nr. 1048 af 11. december

1996, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»Loven gælder for amtskommuner og alle øvrige kommuner (primærkommuner).«

2. § 3 affattes således

»§ 3. Kommunalbestyrelsen i amtskommuner benævnes amtsrådet, hvis formand betegnes amtsborgmester.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune benævnes Borgerrepræsentationen. For de øvrige primærkommuner fastsættes kommunalbestyrelsens benævnelse i styrelsesvedtægten. Kommunalbestyrelsens formand betegnes borgmester.«

3. I § 5, 2. pkt., indsættes efter »31«: », dog i Københavns Kommune højst 55«.

4. § 6, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Ingen, der er ansat i kommunen, kan være formand for kommunalbestyrelsen. Endvidere kan amtsrådets formand ikke samtidig være formand for en anden kommunalbestyrelse, medlem af magistraten, jf. § 64, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a.«

5. § 13 affattes således

»§ 13. Kommunalbestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der efter hvert møde underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. I Københavns Kommune underskrives protokollen dog alene af Borgerrepræsentationens formand og sekretær.

Stk. 2. Ethvert medlem, som har deltaget i mødet, kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til en anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.«

6. § 16, stk. 12, affattes således

»Stk. 12. Til kommunalbestyrelsens formand, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd kan der ikke ydes de vederlag, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4-7, eller den godtgørelse, der er nævnt i stk. 10, litra c.«

7. § 16 b, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Formanden for kommunalbestyrelsen, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd har ikke ret til fravær efter stk. 1.«

8. I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ingen, der er ansat i kommunen, kan være medlem af magistraten, jf. § 64, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

9. I § 29, stk. 4, litra c, der bliver stk. 5, litra c, indsættes efter »§ 64,»: »eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a,».

10. § 34, stk. 1, affattes således

»Regler om ydelse af vederlag, efterløn og pension til kommunalbestyrelsens formand, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd fastsættes af indenrigsministeren.«

11. I § 34, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

»I Københavns Kommune kan vederlag dog tillige ydes til anden næstformand.«

12. I § 34, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Den samme vederlæggelse ydes til et medlem af et stående udvalg, der overtager ledelsen af administrationen, jf. § 64 a, stk. 4.«

13. Efter § 42 indsættes

»§ 42 a. Revisionen af Københavns Kommunes regnskaber varetages af kommunens revisionsdirektorat. De nærmere bestemmelser om revisionens virksomhed fastsættes i en revisionsvedtægt, der vedtages af Borgerrepræsentationen og stadfæstes af indenrigsministeren.

Stk. 2. Revisionsdirektoratet henhører under Borgerrepræsentationen, men har ved revisionens udførelse et selvstændigt ansvar i overensstemmelse med revisionsvedtægtens bestemmelser. Afskedigelse af direktoratets chef kræver indenrigsministerens samtykke.

Stk. 3. For revisionen gælder i øvrigt reglerne i § 42, stk. 2-5.«

14. § 47, stk. 1, affattes således

»Tilsynet med amtskommunerne samt med Frederiksberg og Københavns Kommuner varetages af indenrigsministeren.«

15. I § 64, stk. 1, ændres »Frederiksberg, Odense, Ålborg og Århus kommuner« til: »Frederiksberg, Københavns, Odense, Aalborg og Århus Kommuner«.

16. Efter § 64 indsættes

»§ 64 a. I styrelsesvedtægten for Frederiksberg, Københavns, Odense, Aalborg og Århus Kommuner kan der træffes bestemmelse om, at formændene for de stående udvalg har den øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, der varetager udvalgets forvaltningsområder. Kommunalbestyrelsens formand har den øverste daglige ledelse af kommunens øvrige administration, i det omfang andet ikke er bestemt i styrelsesvedtægten. Endvidere kan det i styrelsesvedtægten bestemmes, at kommunalbestyrelsens formand eller formanden for et stående udvalg tillige er formand for havneudvalget, jf. § 19, stk. 2.

Stk. 2. For udvalgsformændenes ledelse af administrationen gælder reglerne i § 31, stk. 2, 3. og 4. pkt., og stk. 3. For kommunalbestyrelsens formands ledelse af administrationen gælder reglerne i § 31, stk. 2, 2.-4. pkt., og stk. 3. Reglerne i § 11, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på udvalgsformændene.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 kan tillige anvendes, hvis en kommune, der er nævnt i stk. 1, styres efter reglerne i § 65. Reglerne i § 66 finder tilsvarende anvendelse på udvalgsformændene.

Stk. 4. Når en udvalgsformand har forfald i mindst 1 måned, vælger udvalget et medlem, der under fraværet skal varetage formandens funktioner, herunder ledelsen af administrationen. Styres kommunen efter reglerne i § 65, jf. stk. 3, vælges det medlem, der skal varetage formandens funktioner, herunder ledelsen af administrationen og medlemskabet af økonomiudvalget, af den gruppe, der har udpeget udvalgsformanden.

Stk. 5. Udvalgsformændene i kommuner, der styres efter reglerne i stk. 1-4, kan betegnes rådmænd. I Københavns Kommune kan udvalgsformændene betegnes borgmestre og formanden for Borgerrepræsentationen overborgmester.«

17. I § 65 b, stk. 1, ændres »§ 65 og § 65 a« til: »§§ 64, 64 a, 65 og 65 a«.

18. I § 65 b, stk. 2, ændres »§ 65 og § 65 a« til: »§§ 64 a, 65 og 65 a«.

19. I § 65 c, stk. 2, ændres »de styreformer, der er nævnt i § 65 og § 65 a« til: »udvalgsstyre i henhold til kapitel III og de styreformer, der er nævnt i §§ 64, 64 a, 65 og 65 a«.

20. Efter § 65 d indsættes

»§ 65 e. I Københavns Kommune kan Borgerrepræsentationen beslutte, at der for en periode frem til den 31. december 2001 skal iværksættes forsøg med bydelsråd i mindst 2 og højst 4 bydele. Kommuneplanens inddeling danner grundlag for afgrænsningen af bydelene.

Stk. 2. Bydelsrådenes medlemstal skal være ulige og mindst 7 og højst 25. Medlemmerne vælges enten af Borgerrepræsentationen eller af de beboere i bydelen, der har valgret til Borgerrepræsentationen. Vælges bydelsrådet af bydelens beboere, finder lov om kommunale valg anvendelse. Indenrigsministeren kan dog træffe bestemmelse om sådanne fravigelser af reglerne i valgloven eller regler, der er udstedt med hjemmel heri, som forsøget med bydelsråd gør ønskeligt, herunder om valgperioden og brevstemmeafgivning.

Stk. 3. Valgbar til et bydelsråd er enhver, der er valgbar til Borgerrepræsentationen, og som har fast bopæl i bydelen. Ingen kan dog samtidig være medlem af Borgerrepræsentationen og af et bydelsråd. Et medlem af Borgerrepræsentationen, der vælges til et bydelsråd, udtræder af Borgerrepræsentationen. Tilsvarende udtræder et bydelsrådsmedlem ved valg til Borgerrepræsentationen. Reglerne i §§ 16 b-16 d samt reglerne i lov om kommunale valg om fritagelse for medlemskab og om tab af valgbarhed finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådenes medlemmer.

Stk. 4. Bydelsrådene varetager de kommunale anliggender, der henlægges til rådenes selvstændige varetagelse, jf. stk. 5, 1. pkt., eller henlægges til rådenes bestyrelse efter bemyndigelse fra Borgerrepræsentationen. Bydelsrådenes afgørelser kan indbringes for overordnede myndigheder i samme omfang, som hvis de var truffet af Borgerrepræsentationen.

Stk. 5. I et regulativ for bydelsrådene træffer Borgerrepræsentationen bestemmelse om, hvilke opgaver der skal henlægges til bydelsrådenes selvstændige varetagelse. I regulativet fastsætter Borgerrepræsentationen endvidere regler om bydelsrådenes styrelse, herunder om finansiering af rådenes opgaver og om vederlæggelse af rådenes formænd og medlemmer. Borgerrepræsentationen kan tillige fastsætte regler om deltagelse af observatører uden stemmeret i rådenes offentlige møder og om vederlæggelse af observatører. I regulativet kan endvidere fastsættes bestemmelse om sådanne fravigelser af reglerne i denne lov eller regler, der er udstedt med hjemmel heri, som forsøget med bydelsråd gør nødvendigt.

Stk. 6. Regulativet skal vedtages af Borgerrepræsentationen efter de regler, som gælder for vedtagelsen af kommunens styrelsesvedtægt, jf. § 2, stk. 2, og godkendes af indenrigsministeren efter forhandling med vedkommende minister. Meddelelse om de opgaver, der i henhold til regulativet er henlagt til bydelsrådenes selvstændige varetagelse, bekendtgøres af indenrigsministeren i Lovtidende. Bekendtgørelse om det godkendte regulativ og om godkendte ændringer heri skal indrykkes i den lokale presse efter Borgerrepræsentationens bestemmelse. Bekendtgørelse skal ske 2 gange med mindst 6 dages mellemrum. Regulativet skal være tilgængeligt for kommunens beboere.

Stk. 7. Borgerrepræsentationen kan træffe bestemmelse om, hvilke dele af den kommunale administration m.v. der skal udlægges til bydelsrådene.

Stk. 8. Tilsynet med bydelsrådene varetages af indenrigsministeren. Reglerne i §§ 61, 61 b, 61 c og 63 finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådene og deres medlemmer.

Stk. 9. I forbindelse med henlæggelse til bydelsrådene af opgaver vedrørende folkeoplysning og ungdomsskoler kan undervisningsministeren fravige reglerne i lov om støtte til folkeoplysning og lov om ungdomsskoler samt regler, der er udstedt med hjemmel heri. Undervisningsministeren kan herved fastsætte bestemmelser om særskilte folkeoplysningsudvalg og ungdomsskolebestyrelser i bydele med bydelsråd. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 10. I forhold til reglerne i lov om offentlige myndigheders registre betragtes bydelsrådene og Borgerrepræsentationen som samme myndighed.«

21. I § 67, stk. 1, 1. pkt., udgår », herunder personale ansat under Københavns kommune,».

22. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »Københavns kommunalbestyrelse« til: »Københavns Borgerrepræsentation«.

Bilag 2

Bekendtgørelse af

lov om Københavns kommunes styrelse

Herved bekendtgøres lov om Københavns kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 22. juni 1993 med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 286 af 27. april 1994 og § 2 i lov nr. 380 af 14. juni 1995. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 1996.

§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om Københavns Kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 18. juli 1995.

Stk. 3. Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune fra den 1. januar 1998 skal vedtages af Borgerrepræsentationen inden den 1. oktober 1997. Den borgerrepræsentation, hvis funktionsperiode begynder den 1. januar 1998, afholder sit konstituerende møde i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse og bestemmelserne i den i 1. pkt. nævnte styrelsesvedtægt.

Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen i Frederiksberg, Odense, Aalborg eller Århus Kommune træffer bestemmelse om, at kommunen fra den 1. januar 1998 skal styres efter reglerne i § 64 a, afholdes det konstituerende møde i december 1997 på grundlag af disse regler.

Stk. 5. De forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om Københavns Kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 18. juli 1995, som ændret ved lov nr. 222 af 27. marts 1996 og § 12 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, forbliver i kraft, indtil de erstattes af forskrifter udstedt i medfør af lov om kommunernes styrelse.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om Københavns kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 18. juli 1995.

Stk. 3. Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune fra den 1. januar 1998 skal vedtages af Borgerrepræsentationen inden den 1. oktober 1997. Den borgerrepræsentation, hvis funktionsperiode begynder den 1. januar 1998, afholder sit konstituerende møde i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse og bestemmelserne i den i 1. pkt. nævnte styrelsesvedtægt.

Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen i Frederiksberg, Odense, Aalborg eller Århus Kommune træffer bestemmelse om, at kommunen fra den 1. januar 1998 skal styres efter reglerne i § 64 a, afholdes det konstituerende møde i december 1997 på grundlag af disse regler.

Stk. 5. De forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om Københavns kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 18. juli 1995, som ændret ved lov nr. 222 af 27. marts 1996, forbliver i kraft, indtil de erstattes af forskrifter udstedt i medfør af lov om kommunernes styrelse.

§ 2. Københavns kommunes anliggender styres af kommunalbestyrelsen, der benævnes borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen vælges efter reglerne i den kommunale valglov.

Stk. 2. Forvaltningen af kommunens anliggender varetages af magistraten i overensstemmelse med styrelsesvedtægtens bestemmelser. Magistratens medlemmer vælges af og blandt borgerrepræsentationens medlemmer, jf. § 5.

Stk. 3. Borgerrepræsentationen kan sætte enhver sag, der vedrører kommunen, under forhandling og træffe beslutning i denne. Den kan af magistraten kræve alle oplysninger om kommunens anliggender.

Stk. 4. De nærmere regler om kommunens styrelse fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af borgerrepræsentationen og stadfæstes af indenrigsministeren. Forslag til styrelsesvedtægt samt til ændringer i vedtægten skal undergives 2 behandlinger i borgerrepræsentationen med mindst 6 dages mellemrum. Vedtægten skal være tilgængelig for offentligheden.

Stk. 5. Borgerrepræsentationen vedtager selv sin forretningsorden. Det samme gælder magistraten.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1996.

Givet på Christiansborg Slot, den 27. marts 1996

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Birte Weiss

Efter 2. behandling den 18. februar 1997

§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om Københavns Kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 18. juli 1995.

Stk. 3. Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune fra den 1. januar 1998 skal vedtages af Borgerrepræsentationen inden den 1. oktober 1997. Den borgerrepræsentation, hvis funktionsperiode begynder den 1. januar 1998, afholder sit konstituerende møde i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse og bestemmelserne i den i 1. pkt. nævnte styrelsesvedtægt.

Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen i Frederiksberg, Odense, Aalborg eller Århus Kommune træffer bestemmelse om, at kommunen fra den 1. januar 1998 skal styres efter reglerne i § 64 a, afholdes det konstituerende møde i december 1997 på grundlag af disse regler.

Stk. 5. De forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om Københavns Kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 18. juli 1995, som ændret ved lov nr. 222 af 27. marts 1996 og § 12 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, forbliver i kraft, indtil de erstattes af forskrifter udstedt i medfør af lov om kommunernes styrelse.

§ 3 Til tidligere magistratsmedlemmer i Københavns Kommune samt formænd for Borgerrepræsentationen ydes pension, efterløn m.v. efter de hidtil gældende regler.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Til tidligere magistratsmedlemmer i Københavns Kommune samt formænd for Borgerrepræsentationen ydes pension, efterløn m.v. efter de hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

På grundlag af Hovedstadskommissionens forslag i betænkningen om hovedstadsområdets fremtidige struktur (nr. 1307/1995) foreslås det, at den særlige københavnske styrelseslov ophæves, og at Københavns Kommune inddrages under den kommunale styrelseslov. Endvidere foreslås der indført en adgang for Københavns Kommune til at vælge en ny styreform, der bygger på et almindeligt udvalgsstyre, men som tillige indeholder enkelte magistratslignende træk.

Den kommunale styrelseslov indeholder i dag ensartede regler for alle kommuner og amtskommuner, bortset fra Københavns Kommune. Af overvejende historiske grunde har Københavns Kommunes styrelse været reguleret i en særlig lov, hvis regler på en række punkter adskiller sig fra den kommunale styrelseslovs regler.

Styreformen i Københavns Kommune er i henhold til den københavnske styrelseslov et magistratsstyre. Dette magistratsstyre afviger dog i flere henseender fra de magistratsstyreordninger, der findes i Odense, Aalborg og Århus Kommuner, jf. § 64 i den kommunale styrelseslov.

Der har i de seneste årtier været bestræbelser på at tilnærme reglerne i den københavnske styrelseslov til reglerne i den almindelige styrelseslov, men der gælder fortsat en række - i vidt omfang historisk begrundede - særordninger.

Med udgangspunkt i et lovudkast udarbejdet af Københavns Borgerrepræsentation vedtog Folketinget i 1977 lov om Københavns kommunes styrelse. Ved behandlingen af loven var der i Folketinget bred tilslutning til, at Københavns Kommunes styrelse i det væsentlige skulle bringes på linie med styrelsen af landets øvrige kommuner. Ved senere ændringer af den kommunale styrelseslov er der derfor stort set gennemført tilsvarende ændringer i den københavnske styrelseslov.

I betænkning nr. 1114/1987 om Københavns Kommunes styrelsesmæssige forhold er der bl.a. redegjort for fordele og ulemper ved forskellige styreformer. Udvalget, der afgav betænkningen, foreslog - uanset hvilken styreform der måtte blive valgt - at den særlige styrelseslov for Københavns Kommune blev ophævet, og at kommunen blev inddraget under den almindelige kommunale styrelseslov.

Betænkningen blev efterfølgende sendt til udtalelse i Københavns Kommune, men der kunne ikke i Københavns Borgerrepræsentation opnås flertal for en bestemt styremodel. Som følge heraf blev der ikke fremsat lovforslag på grundlag af betænkningen.

Uanset, at den københavnske styrelseslov siden 1977 er blevet ændret flere gange i forbindelse med tilsvarende ændringer i den kommunale styrelseslov, er grundtrækkene i 1977-loven imidlertid ikke ændret.

Efter regeringens opfattelse vil det være af betydning, at der gennemføres en ændring i denne retstilstand, således at Københavns Kommune omfattes af den kommunale styrelseslovs almindelige regler, og således at der kun opretholdes enkelte særordninger for kommunen, hovedsageligt begrundet i kommunens størrelse.

Herved vil Københavns Kommune også kunne opnå mere smidige styrelsesforhold, idet kommunen vil kunne vælge mellem de forskellige styreformer (udvalgsstyre, magistratsstyre m.v.), der er hjemlet i den kommunale styrelseslov samt den foreslåede nye styreform. Københavns Kommune vil således få en udstrakt frihed til at at indrette og tilpasse den politiske ledelse og struktur i overensstemmelse med kommunens ønsker og behov.

En sådan ændring af de styrelsesmæssige regler, der gælder for Københavns Kommune, er efter regeringens opfattelse ikke mindst vigtig i en periode, hvor der er bydelsstyreforsøg, behov for økonomisk genopretning og store udviklingsprojekter inden for kommunen.

Lov om Københavns kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 18. juli 1995, som ændret ved lov nr. 222 af 27. marts 1996, er optaget som bilag 2 til lovforslaget.

2. Hovedstadskommissionens forslag og Københavns Kommunes udtalelse over kommissionens forslag

Indenrigsministeren nedsatte den 15. november 1994 en Hovedstadskommission, der bl.a. fik til opgave at vurdere behovet for nye eller ændrede styreformer i hovedstadsområdet. Kommissionen afgav sin betænkning i december 1995.

Kommissionen har i betænkningen tilkendegivet, at der ikke generelt synes at være behov for nye eller ændrede styreformer i relation til kommunerne i hovedstadsområdet, men at dette ikke gælder for Københavns Kommune.

Det er kommissionens opfattelse, at den københavnske styrelseslov på en uhensigtsmæssig måde er præget af tidligere styrelsesordninger, og at de historiske forhold ikke længere kan begrunde, at Københavns Kommune har sin egen styrelseslov. Kommissionen finder endvidere, at der vil kunne opnås en meget større fleksibilitet for Københavns Kommune ved, at kommunen bliver omfattet af den kommunale styrelseslov.

I den forbindelse har kommissionen peget på, at den kommunale styrelseslov giver mulighed for at vælge mellem forskellige styreformer, bl.a. udvalgsstyre, magistratsstyre (i de største kommuner) og mellemformsstyre, og at styrelsesloven endvidere giver en stor frihed i tilrettelæggelsen af kommunestyret inden for de enkelte styreformer.

Kommissionen foreslår på denne baggrund, at Københavns Kommune inddrages under den almindelige kommunale styrelseslov, og at den københavnske styrelseslov ophæves.

Kommissionen har desuden anbefalet, at der - som følge af det store antal ansatte i Københavns Kommune - skabes mulighed for, at kommunen kan vælge en lidt ændret udgave af det almindelige udvalgsstyre, således at den administrative ledelse er delt mellem borgmesteren og udvalgsformændene.

Københavns Borgerrepræsentation har i en udtalelse af 16. november 1995 til Hovedstadskommissionen tilsluttet sig, at den københavnske styrelseslov ophæves, og at Københavns Kommune herefter omfattes af lov om kommunernes styrelse.

Samtidig har Borgerrepræsentationen anført, at den nuværende magistratsstyreform findes at indeholde nogle ulemper, som i en vis udstrækning vil kunne afhjælpes ved indførelse af et udvalgsstyre. På baggrund af kommunens størrelse, herunder det store antal ansatte, finder Borgerrepræsentationen dog, at en mere egnet styremodel vil være et mellemformsstyre med den administrative ledelse delt mellem borgmesteren og udvalgsformændene.

Under hensyn til et omfattende strukturarbejde i Københavns Kommune og overvejelserne om hovedstadsområdets fremtid har Borgerrepræsentationen ikke fundet at kunne lægge sig endelig fast på en fremtidig styreform. Borgerrepræsentationen har derfor anbefalet, at der gives Københavns Kommune mulighed for at vælge blandt hele spektret af styreformer, der er angivet i den kommunale styrelseslov, samt at der i den kommunale styrelseslov gives mulighed for at vælge et mellemformsstyre med delt administrativ ledelse.

Borgerrepræsentationen har endvidere anført, at der i forbindelse med ophævelsen af den københavnske styrelseslov må skabes hjemmel i den kommunale styrelseslov til det igangsatte bydelsforsøg samt til en række særbestemmelser for Københavns Kommune.

Borgerrepræsentationen har i sin udtalelse af 7. februar 1996 over Hovedstadskommissionens betænkning givet udtryk for tilsvarende synspunkter.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Forslaget om inddragelse af Københavns Kommune under den almindelige kommunale styrelseslov

Efter forslaget inddrages Københavns Kommune under lov om kommunernes styrelse, og lov om Københavns kommunes styrelse ophæves (lovbekendtgørelse nr. 616 af 18. juli 1995, som ændret ved lov nr. 222 af 27. marts 1996).

I overensstemmelse med Københavns Kommunes ønsker foreslås det endvidere, at kommunen får adgang til at vælge mellem styrelseslovens styreformer, herunder magistratsstyret, samt at der skabes hjemmel til, at kommunen kan vælge en styreform med delt administrativ ledelse, enten med basis i det almindelige udvalgsstyre eller i et mellemformsstyre i henhold til styrelseslovens § 65, jf. pkt. 3.2.

Nogle af de særordninger for Københavns Kommune, der ikke har sammenhæng med magistratsstyret, men som skyldes andre forhold, opretholdes. Således foreslås det, at kommunalbestyrelsen fortsat benævnes Borgerrepræsentationen, at der gives adgang til at bibeholde Borgerrepræsentationens nuværende medlemstal på 55, at beslutningsprotokollen fortsat underskrives af Borgerrepræsentationens formand og sekretær, samt at den gældende organisation af den københavnske revision fortsætter uændret. Endvidere videreføres hjemlen til bydelsstyreforsøget.

Blandt de særordninger, der ikke gives hjemmel til at opretholde, kan nævnes adskillelsen af posterne som formand for Borgerrepræsentationen og overborgmester og valget af fire næstformænd for Borgerrepræsentationen. Med hensyn til de særordninger, der særligt er knyttet til magistratsstyret, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.

3.2. Forslaget om en styreform med delt administrativ ledelse

Der har tidligere i betænkning nr. 894/1980 om kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår m.v., side 196 ff., og i betænkning nr. 1114/1987 om Københavns Kommunes styrelse, side 106 ff., været overvejet forskellige mellemformer mellem det rene udvalgsstyre og magistratsstyret, herunder en deling af den administrative ledelse mellem borgmesteren og udvalgsformændene.

Den kommunale styrelseslovs almindelige styreform er et udvalgsstyre, jf. styrelseslovens kap. III, hvor den umiddelbare forvaltning varetages af et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg. Udvalgenes medlemmer vælges ved forholdstalsvalg. Formændene for de stående udvalg vælges af udvalgene selv. Borgmesteren, der vælges ved flertalsvalg, er formand for økonomiudvalget og varetager den øverste daglige ledelse af administrationen. Den kommunale styrelseslovs § 64 giver mulighed for, at kommunalbestyrelserne i Frederiksberg, Odense, Aalborg og Århus Kommuner kan træffe bestemmelse om, at der til deltagelse i styrelsen af kommunens anliggender oprettes en magistrat. Magistratens medlemmer - bortset fra borgmesteren - vælges ved forholdstalsvalg. Hvert magistratsmedlem varetager for sin afdeling både den umiddelbare forvaltning og den administrative ledelse. De faste udvalg har alene rådgivende funktioner. § 64 vil efter lovforslagets § 1, nr. 15, tillige omfatte Københavns Kommune.

Med de ændringer i den kommunale styrelseslov, der blev gennemført i 1993, har kommunerne fået adgang til at vælge mellem flere nye styreformer.

En af de nye styreformer er det såkaldte mellemformsstyre, jf. § 65, hvor økonomiudvalget består af borgmesteren og de stående udvalgs formænd, der vælges ved forholdstalsvalg af kommunalbestyrelsen. Eventuelt kan vælges yderligere medlemmer til økonomiudvalget. Ved mellemformsstyret styrkes økonomiudvalget som det planlæggende og koordinerende organ, hvilket muliggør, at der i højere grad kan varetages tværgående helhedshensyn ved prioriteringen af kommunens ressourcer.

Med den foreslåede bestemmelse i § 64 a (lovforslagets § 1, nr. 16) vil de kommuner, der i dag har adgang til at etablere et magistratsstyre, få mulighed for at vælge en styreform, der bygger på et udvalgsstyre, men hvor den administrative ledelse er delt mellem borgmesteren og udvalgsformændene.

Fordelen herved er, at samtlige (eller næsten alle) kommunalbestyrelsesmedlemmer vil få andel i den umiddelbare forvaltning gennem medlemskab af et eller flere udvalg, samt at der sker en generel styrkelse af informationsniveauet hos kommunalbestyrelsens medlemmer som følge af deltagelsen i udvalgenes forvaltningsopgaver. Samtidig tages hensyn til, at det på grund af det store antal ansatte i magistratskommunerne kan være vanskeligt for borgmesteren at varetage hele den administrative ledelse selv.

Delingen af den administrative ledelse foretages således, at borgmesteren leder den del af den kommunale administration, der henhører under økonomiudvalget, mens udvalgsformændene hver for sig leder den del af administrationen, der hører under vedkommende stående udvalg.

Ved denne styreform vil hvervet som udvalgsformand på grund af den administrative ledelsesfunktion ikke blot være et deltidshverv, men et fuldtidshverv. Udvalgsformænd i kommuner, der vælger en styreform efter reglerne i § 64 a, vil derfor i vidt omfang skulle sidestilles med magistratsmedlemmer i relation til regler om vederlæggelse, ret til fravær fra arbejde m.v.

Styreformen med delt administrativ ledelse kan etableres i tilknytning til enten det almindelige udvalgsstyre, jf. styrelseslovens kap. III, eller mellemformsstyret, jf. styrelseslovens § 65.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget om inddragelse af Københavns Kommune under lov om kommunernes styrelse forventes ikke umiddelbart at medføre nogen økonomiske konsekvenser for kommunen eller staten. På længere sigt vil Københavns Kommune dog ved en ændring af styreformen kunne opnå såvel økonomiske som administrative fordele.

Lovforslaget medfører ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

5. Hørte myndigheder

Lovforslaget har været forelagt Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Frederiksberg Kommune, Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forskningsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet, Undervisningsministeriet m.fl.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Københavns Kommunes styrelsesforhold har hidtil været reguleret i en særlig lov, lov om Københavns kommunes styrelse. Med forslaget inddrages Københavns Kommune under den almindelige kommunale styrelseslov. Samtidig ophæves den københavnske styrelseslov, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

Til nr. 2

Efter bestemmelsen benævnes kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune fortsat Borgerrepræsentationen, jf. den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i den københavnske styrelseslov.

Efter den københavnske styrelseslov er de opgaver, som i andre kommuner varetages af kommunalbestyrelsens formand, delt mellem henholdsvis Borgerrepræsentationens formand og overborgmesteren (og borgmestrene). Denne adskillelse foreslås ikke opretholdt, idet der ved personsammenfald vil kunne opnås en tættere sammenhæng mellem Borgerrepræsentationen og administrationen, herunder en styrkelse af Borgerrepræsentationen.

Den gældende ordning med et særskilt hverv som formand for Borgerrepræsentationen har i øvrigt bl.a. sammenhæng med, at overborgmesteren og borgmestrene skal udtræde af Borgerrepræsentationen, og denne særordning foreslås heller ikke opretholdt, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 15.

Til nr. 3

Ved den foreslåede ændring af § 5, 2. pkt., opnår Københavns Kommune adgang til at opretholde det nuværende medlemstal af Borgerrepræsentationen på 55.

Et medlem af Borgerrepræsentationen repræsenterer med et medlemstal på 55 ca. 7.100 vælgere. Til sammenligning kan nævnes, at de tilsvarende tal for Odense, Aalborg og Århus Kommuner er ca. 5.000, ca. 4.100 og ca. 7.000 vælgere.

Til nr. 4

I 1. pkt. lovfæstes den nuværende retsstilling, hvorefter borgmesterhvervet er uforeneligt med enhver form for ansættelse i kommunen, jf. den udtrykkelige bestemmelse herom i den københavnske styrelseslovs § 28, stk. 2.

Ud fra de samme hensyn, der ligger til grund for, at en amtsborgmester ikke samtidig kan være formand for en kommunalbestyrelse i en primærkommune, fastsættes i § 6, stk. 3, 2. pkt., at en amtsborgmester ej heller samtidig kan være medlem af magistraten i en magistratskommune, jf. § 64, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a.

Til nr. 5

Det foreslås, at beslutningsprotokollen i Københavns Kommune alene skal underskrives af Borgerrepræsentationens formand og sekretær. Forslaget svarer til den gældende ordning i København, som er begrundet i det store medlemstal i Borgerrepræsentationen.

Til nr. 6

Som en konsekvens af, at der ydes et fuldtidsvederlag til udvalgsformændene for de stående udvalg i kommuner, der styres efter reglerne i § 64 a, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, fastsættes det i § 16, stk. 12, at disse udvalgsformænd - lige som det gælder borgmestre og magistratsmedlemmer - ikke herudover kan modtage vederlæggelse som kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Til nr. 7

Som en konsekvens af, at hvervet som udvalgsformand for et stående udvalg i kommuner, der styres efter reglerne i § 64 a, forudsættes at udgøre en fuldtidsbeskæftigelse og behandles som sådan i vederlagsmæssig og pensionsmæssig henseende, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, fastsættes det i § 16 b, stk. 2, at disse udvalgsformænd - lige som det gælder borgmestre og magistratsmedlemmer - ikke har ret til fravær fra arbejdet til varetagelse af det kommunale hverv.

Til nr. 8

Ved den foreslåede nye bestemmelse i § 29, stk. 4, fastslås det, at hvervet som magistratsmedlem er uforeneligt med enhver form for ansættelse i kommunen, jf. den udtrykkelige bestemmelse herom i den københavnske styrelseslovs § 28, stk. 2. Endvidere foreslås der fastsat en tilsvarende udelukkelsesregel for udvalgsformænd, der deltager i den administrative ledelse, jf. § 64 a (lovforslagets § 1, nr. 16).

Til nr. 9

I den gældende bestemmelse i § 29, stk. 4, litra c, er fastsat regler om, hvornår et kommunalbestyrelsesmedlem, der lever i ægteskab eller i et forhold, der kan sidestilles med ægteskab, med en kommunalt ansat, er afskåret fra medlemskab af magistraten. Da hvervet som udvalgsformand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a, har karakter af et fuldtidshverv og i vidt omfang kan sidestilles med hvervet som magistratsmedlem, foreslås der indført tilsvarende regler om generel inhabilitet for disse udvalgsformænd.

Til nr. 10

Hvervet som udvalgsformand i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a, må på grund af den administrative ledelsesfunktion betragtes som en fuldtidsbeskæftigelse. Med den foreslåede ændring af § 34, stk. 1, tilvejebringes hjemmel til at fastsætte regler om vederlag, efterløn og pension for disse udvalgsformænd, svarende til de regler, der gælder for borgmestre og magistratsmedlemmer.

Til nr. 11

Næstformændene for Københavns Borgerrepræsentation vil bl.a. skulle varetage en række repræsentative forpligtelser, der er særegne for kommunen, herunder modtagelse af ambassadører og andre officielle pligter m.v. Ved den foreslåede bestemmelse i § 34, stk. 2, 3. pkt., skabes der derfor hjemmel til, at også anden næstformand i Københavns Kommune kan vederlægges.

Til nr. 12

Hvervet som formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a, betragtes på grund af den administrative ledelsesfunktion som en fuldtidsbeskæftigelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Det foreslås derfor, at et udvalgsmedlem, der i udvalgsformandens forfald overtager den administrative ledelse, tillægges vederlag i funktionsperioden svarende til formandsvederlaget.

Til nr. 13

Reglerne om revision af Københavns Kommunes regnskaber findes i den københavnske styrelseslovs § 43. Der foreslås ingen ændringer i disse regler, da indretningen af kommunens revision ikke har givet anledning til problemer. Da det imidlertid må anses for tvivlsomt, om § 42 i den kommunale styrelseslov indeholder hjemmel til at opretholde den gældende organisation af den københavnske revision, foreslås der indsat en udtrykkelig bestemmelse herom i styrelsesloven. Derudover indeholder bestemmelsen en henvisning til de øvrige regler for den kommunale revision i § 42, stk. 2 - 5.

Til nr. 14

Ændringen er en konsekvens af, at Københavns Kommune inddrages under den kommunale styrelseslov. Tilsynet med kommunen foreslås som hidtil varetaget af indenrigsministeren.

Til nr. 15

Forslaget indebærer, at Københavns Kommune - lige som Frederiksberg, Odense, Aalborg og Århus Kommuner - får mulighed for at vælge et magistratsstyre, uanset at den københavnske styrelseslov ophæves. Københavns Kommune vil således frit kunne vælge mellem de forskellige styreformer, som er indeholdt i den kommunale styrelseslov.

Der består i dag en række væsentlige forskelle mellem magistratsstyret i Københavns Kommune og i de øvrige magistratskommuner Odense, Aalborg og Århus Kommuner, ligesom der er visse mindre forskelle mellem magistratsordningerne i Odense, Aalborg og Århus Kommuner indbyrdes.

Da styrelseslovens § 64, stk. 3, kun indeholder hjemmel til, at der i forbindelse med magistratsordninger kan ske sådanne fravigelser af styrelsesloven, som magistratsordningen gør ønskelig, vil ophævelsen af den københavnske styrelseslov og inddragelsen af Københavns Kommune under den almindelige styrelseslov medføre, at en række særordninger, der i dag gælder for Københavns Kommune, ikke vil kunne videreføres, såfremt kommunen måtte vælge et magistratsstyre.

I den forbindelse kan særligt nævnes følgende

Efter den københavnske styrelseslovs § 5, stk. 2, vælges samtlige medlemmer af magistraten ved et samlet forholdstalsvalg. Overborgmesteren i Københavns Kommune vil fremover - som i landets øvrige kommuner, herunder magistratskommunerne - skulle vælges ved flertalsvalg efter reglerne i styrelseslovens § 24, stk. 1.

I Københavns Kommune vælges fire næstformænd for Borgerrepræsentationen. Den kommunale styrelseslov indeholder alene hjemmel til at vælge to næstformænd for kommunalbestyrelsen.

Efter den københavnske styrelseslovs § 5, stk. 4, udtræder magistratens 7 medlemmer af Borgerrepræsentationen. Denne udtrædelsesordning har en historisk begrundelse, som ikke længere har betydning. Ordningen, som ville kræve en udtrykkelig lovhjemmel, foreslås derfor ikke opretholdt.

Efter den københavnske styrelseslov er de opgaver, som i andre kommuner varetages af kommunalbestyrelsens formand, delt mellem Borgerrepræsentationens formand og overborgmesteren (og borgmestrene). Denne ordning med et særskilt hverv som formand for Borgerrepræsentationen, der ville kræve en udtrykkelig lovhjemmel, foreslås ikke opretholdt, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Magistratsmedlemmerne vil fortsat kunne benævnes borgmestre, lige som borgmesteren vil kunne benævnes overborgmester, jf. bemærkningerne til § 64 a, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 16).

Til nr. 16

Med den foreslåede bestemmelse får kommuner, der har hjemmel til at indføre magistratsstyre, jf. § 64 (de nuværende magistratskommuner samt Frederiksberg Kommune) adgang til at etablere et udvalgsstyre eller et mellemformsstyre, jf. § 65, med deling af den administrative ledelse mellem borgmesteren og formændene for de stående udvalg. Om baggrunden for forslaget kan nærmere henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.

Til stk. 1

Den almindelige styreform i den kommunale styrelseslov er det traditionelle udvalgsstyre, jf. kap. III. Ved denne styreform varetages den umiddelbare forvaltning af udvalg, jf. § 17, stk. 1, og den administrative ledelse af borgmesteren, jf. § 31, stk. 2.

Den administrative ledelse (den øverste daglige ledelse af administrationen) består i at træffe beslutninger vedrørende administrationens forhold, herunder at sørge for, at administrationen fungerer hensigtsmæssigt. Der er især tale om personaleledelse, kontrol med administrationen og dens sagsbehandling, fastsættelse af sagsbehandlingsregler m.v., mens opgavevaretagelsen i indholdsmæssig henseende henhører under udvalgene.

Den foreslåede styreform i § 64 a, stk. 1, afviger fra det traditionelle udvalgsstyre ved, at formændene for de stående udvalg tager del i den administrative ledelse.

Delingen af den administrative ledelse foretages således, at udvalgsformændene hver for sig leder den del af administrationen, der udfører opgaver, som hører under vedkommende stående udvalg, mens borgmesteren leder den del af den kommunale administration, der udfører opgaver, som henhører under økonomiudvalget eller ikke hører under et af de stående udvalg.

Styreformen forudsætter, at den kommunale administration er opdelt i afdelinger (lige som i magistratskommuner), og at der er overensstemmelse mellem udvalgenes og afdelingernes sagsområder, jf. dog nedenfor om havneudvalget.

Det bemærkes herved, at den del (afdeling) af kommunens administration, der varetager et udvalgs forvaltningsområder, og som ledes af udvalgets formand, også kan varetage andre opgaver, f.eks. sekretariatsforretninger for særlige lovpligtige udvalg og nævn så som børn og unge-udvalget og folkeoplysningsudvalget.

I de kommuner, der vælger at indføre et styre efter reglerne i § 64 a, må hvervet som udvalgsformand på grund af den administrative ledelsesfunktion betragtes ikke blot som et deltidshverv, men som et fuldtidshverv. I overensstemmelse hermed vil der med hjemmel i § 34, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 10) blive fastsat regler om særlig vederlæggelse, pension m.v.

Efter bestemmelsen i 2. pkt. kan det i styrelsesvedtægten bestemmes, at borgmesteren eller formanden for et bestemt stående udvalg (tillige) skal være formand for havneudvalget og dermed varetage ledelsen af havneadministrationen, uanset om denne organisatorisk udgør en selvstændig enhed. Herved undgås det, at kommuner, hvori der skal nedsættes et havneudvalg, jf. § 19, stk. 2, og som vælger styreformen efter reglerne i § 64 a, stk. 3, er nødsaget til at oprette en særlig afdeling for denne administration og at fuldtidsaflønne en formand alene for dette udvalgs arbejdsopgaver, jf. § 65, stk. 3, 2. pkt.

Til stk. 2

Udvalgsformændene vil for deres respektive udvalg skulle drage omsorg for sagernes ekspedition, samt for at der ikke afholdes udgifter eller oppebæres indtægter uden fornøden hjemmel, jf. henvisningen til § 31, stk. 2, 3. og 4. pkt.

Borgmesteren vil fortsat skulle varetage den koordinerende funktion i relation til fordeling af sager mellem udvalgene og forelæggelse af sager for kommunalbestyrelsen, jf. henvisningen til § 31, stk. 2, 2. pkt.

Ved henvisningen til § 11, stk. 1, 2. pkt., præciseres, at udvalgsformændene - lige som borgmesteren - ikke i relation til den administrative ledelse er tillagt en selvstændig kompetence. Også spørgsmål vedrørende en udvalgsformands virksomhed som mødeleder kan indbringes for kommunalbestyrelsen.

I øvrigt vil de almindelige regler i lovens kapitel III og IV om udvalgsstyre og om kommunalbestyrelsens formand fortsat være gældende, uanset at kommunen styres efter reglerne i § 64 a. Økonomiudvalget, hvori borgmesteren er formand, vil således fortsat være det organ, der på udvalgsplan er ansvarlig for de anliggender, som henhører under borgmesteren og udvalgsformændene som øverste daglige ledere af administrationen. Der henvises herved til reglerne i styrelseslovens § 18 om økonomiudvalgets opgaver. Ligeledes vil det fortsat alene være borgmesteren, der kan benytte den indgrebsret, der er hjemlet i styrelseslovens § 31 a.

I styrelsesvedtægten kan der fastsættes nærmere regler om borgmesterens og udvalgsformændenes forretninger, jf. henvisningen til § 31, stk. 3.

Til stk. 3

Med den foreslåede bestemmelse gives der adgang til at vælge et mellemformsstyre, jf. § 65, med delt administrativ ledelse.

Mellemformsstyret efter § 65 afviger fra det traditionelle udvalgsstyre ved, at udvalgsformændene er medlemmer af økonomiudvalget og vælges ved forholdstalsvalg. Herudover kan vælges et yderligere antal medlemmer til økonomiudvalget.

Udvalgsformændene er valgt for kommunalbestyrelsens funktionsperiode, og udvalgene kan således ikke - som i det almindelige udvalgsstyre - frit vælge en anden formand. Det er på denne baggrund nødvendigt at sikre, at kommunalbestyrelsen har samme indgrebsmuligheder over for en udvalgsformand som over for borgmesteren og magistratsmedlemmer, jf. henvisningen til § 66.

Når mellemformsstyret efter § 65 kombineres med en deling af den administrative ledelse, vil styreformen få flere lighedspunkter med et magistratsstyre. Det centrale ved udvalgsstyret - at udvalgene varetager den umiddelbare forvaltning - er dog bibeholdt.

Til stk. 4

Da udvalgsformændene i kommuner, der styres efter § 64 a, er tillagt en administrativ ledelsesfunktion, må der i tilfælde af, at udvalgsformanden har forfald i mindst 1 måned, vælges et andet medlem til at varetage formandens funktioner, herunder den administrative ledelse. Dette svarer til den almindelige praksis for viceborgmestre, der først indtræder i borgmesterens funktion som daglig leder af administrationen, når borgmesterens forfald er af længere varighed.

Er udvalgsformændene valgt ved forholdstalsvalg, jf. stk. 3, tilkommer det den gruppe, der har udpeget udvalgsformanden, at vælge det udvalgsmedlem, der skal overtage ledelsen af administrationen og medlemskabet af økonomiudvalget, når formandens forfald har en forventet varighed af mindst 1 måned.

Hvis udvalgsformanden er valgt af en mindretalsgruppe, der ikke har andre medlemmer i udvalget, vil gruppen kunne bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, jf. de gældende regler i § 28, stk. 2, om stedfortræderindkaldelse i udvalg.

Til stk. 5

Da udvalgsformændene varetager administrative ledelsesfunktioner og herved har et fuldtidshverv, foreslås det, at udvalgsformændene - ligesom magistratsmedlemmer - kan betegnes rådmænd, og at udvalgsformænd i Københavns Kommune, såfremt kommunen styres efter reglerne i § 64 a, tilsvarende kan betegnes borgmestre. Formanden for Borgerrepræsentationen vil endvidere kunne betegnes overborgmester.

Til nr. 17

Den foreslåede ændring indebærer, at hvis en kommunalbestyrelse i løbet af valgperioden træffer bestemmelse om indførelse af magistratsstyre eller en af styreformerne i henhold til § 64 a (udvalgsstyre med delt administrativ ledelse eller mellemformsstyre med delt administrativ ledelse), er beslutningen herom bindende for den resterende del af valgperioden.

Til nr. 18

Med den foreslåede ændring får indenrigsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om styrelsen af de kommuner, der har valgt en styreform i henhold til § 64 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 19

Ved den foreslåede ændring præciseres, at kommunalbestyrelsen med indenrigsministerens godkendelse vil kunne træffe bestemmelse om en anden styreform end de styreformer, der er angivet i styrelsesloven, herunder den nye styreform med delt administrativ ledelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 20

Bestemmelsen svarer til § 53 c i den københavnske styrelseslov med enkelte ændringer som følge af Københavns Kommunes inddragelse under den kommunale styrelseslov.

Til nr. 21

Ændringen er en konsekvens af, at Københavns Kommune inddrages under den kommunale styrelseslov.

Til nr. 22

Der er alene tale om en sproglig ændring.

Til § 2

Til stk. 1 og 2

Det foreslås, at loven træder i kraft samtidig med den nye kommunale valgperiodes begyndelse den 1. januar 1998. Samtidig ophæves lov om Københavns kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 18. juli 1995, som ændret ved lov nr. 222 af 27. marts 1996.

Til stk. 3

Københavns Kommunes inddragelse under den kommunale styrelseslov vil, uanset hvilken styreform kommunen vælger, nødvendiggøre en ny styrelsesvedtægt eller en række ændringer i kommunens vedtægt. De nye eller ændrede regler må være vedtaget nogle måneder, inden de skal have virkning, dels således at reglerne er kendt på tidspunktet for afholdelsen af kommunalvalget, dels således at reglerne, såfremt et magistratsstyre opretholdes, forinden kan være stadfæstet af Indenrigsministeriet, jf. den kommunale styrelseslovs § 2, stk. 3.

Det findes rigtigst, at den borgerrepræsentation, hvis funktionsperiode begynder den 1. januar 1998, afholder sit konstituerende møde i overensstemmelse med de ændrede regler for styrelsen af Københavns Kommune.

Til stk. 4

Frederiksberg, Odense, Aalborg og Århus Kommuner får ved den foreslåede § 64 a (lovforslagets § 1, nr. 16) mulighed for at vælge en ny styreform med delt administrativ ledelse med virkning fra den 1. januar 1998, og i givet fald må det konstituerende møde i december 1997 afholdes på grundlag af disse regler.

Til § 3

De hidtil gældende regler, der er henvist til i bestemmelsen, er især §§ 26, 36 og § 53 i lov om Københavns kommunes styrelse samt bekendtgørelse nr. 1169 af 23. december 1993 om pension m.v. til borgmestre og amtsborgmestre m.fl.

Skriftlig fremsættelse

Indenrigsministeren (Birte Weiss)

Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse. (Københavns Kommunes inddragelse under loven).

(Lovforslag nr. L 70).

Det foreliggende lovforslag er historisk i den forstand, at det indebærer, at den særlige styrelseslov for Københavns Kommune ophæves.

Lovforslaget er en opfølgning på et forslag i Hovedstadskommissionens betænkning om hovedstadsområdets fremtidige struktur (nr. 1307/1995) og er udarbejdet i samarbejde med Københavns Kommune. Der er således tale om et lovforslag, som Borgerrepræsentationen fuldstændigt har kunnet tilslutte sig.

Københavns Kommunes styrelse har hidtil været reguleret i en særlig lov, hvis regler på en række punkter adskiller sig fra den kommunale styrelseslovs regler. Styreformen i Københavns Kommune er efter den københavnske styrelseslov et magistratsstyre, men dette magistratsstyre afviger i flere henseender fra de magistratsstyreordninger, der findes i Odense, Aalborg og Århus Kommuner.

I de seneste årtier har der været bestræbelser på at tilnærme reglerne i den københavnske styrelseslov til reglerne i den kommunale styrelseslov, men det mest afgørende tiltag af alle - at inddrage Københavns Kommune under den almindelige kommunale styrelseslov - er hidtil mislykkedes.

På baggrund af Hovedstadskommissionens betænkning foreslås det imidlertid nu, at Københavns Kommune inddrages under den kommunale styrelseslov, og at den særlige københavnske styrelseslov ophæves.

Herved opnås endeligt, at der kun gælder en styrelseslov for samtlige landets kommuner og amtskommuner.

Lovforslaget medfører, at Københavns Kommune i det store og hele bliver undergivet de samme styrelsesmæssige regler, der gælder for resten af landets kommuner. Dog vil der som følge af Københavns Kommunes særlige forhold blive fastsat enkelte særregler, f.eks. om kommunalbestyrelsens medlemstal og revisionen. Endvidere videreføres hjemlen til bydelsforsøget.

For Københavns Kommune vil inddragelsen under den kommunale styrelseslov betyde langt smidigere styrelsesforhold, idet det lovpligtige magistratsstyre afskaffes, og kommunen opnår mulighed for at vælge mellem den kommunale styrelseslovs forskellige styreformer, herunder udvalgsstyre og magistratsstyre, samt en ny styreform med delt administrativ ledelse.

Københavns Kommune vil således få en udstrakt frihed til at indrette og tilpasse den politiske ledelse i overensstemmelse med kommunens ønsker og behov - hvilket ikke mindst er vigtig i en periode, hvor der er bydelsforsøg, behov for økonomisk genopretning og store udviklingsprojekter inden for kommunen.

Den nye styreform, der foreslås skabt hjemmel til, vil kunne vælges af de kommuner, som i dag har adgang til at etablere et magistratsstyre. Herved får disse kommuner mulighed for at vælge en styreform, der bygger på et udvalgsstyre, men som samtidig har magistratslignende træk, idet den administrative ledelse er delt mellem borgmesteren og udvalgsformændene.

Denne styreform vil således lige som magistratsstyret være forbeholdt de største kommuner, hvor der er et stort antal ansatte. I sammenhæng hermed vil hvervet som udvalgsformand på grund af den administrative ledelsesfunktion ikke blot være et deltidshverv, men et fuldtidshverv.

Styreformen med delt administrativ ledelse kan etableres enten i tilknytning til det almindelige udvalgsstyre eller i tilknytning til det såkaldte mellemformsstyre, hvor udvalgsformændene er medlemmer af økonomiudvalget og vælges ved forholdstalsvalg af kommunalbestyrelsen.

Med den foreslåede nye styreform vil Københavns Kommune og de øvrige magistratskommuner således få mulighed for at bevæge sig fra et magistratsstyre over mod et udvalgsstyre.

Med disse ord skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

§ 3. Kommunalbestyrelsen i amtskommuner benævnes amtsrådet, hvis formand betegnes amtsborgmester. For primærkommunerne fastsættes kommunalbestyrelsens benævnelse i styrelsesvedtægten. Kommunalbestyrelsens formand betegnes borgmester.

3. I § 5, 2. pkt., indsættes efter »31«: », dog i Københavns Kommune højst 55«.

§ 3. Borgerrepræsentationens medlemstal fastsættes i styrelsesvedtægten.

§ 3 Til tidligere magistratsmedlemmer i Københavns Kommune samt formænd for Borgerrepræsentationen ydes pension, efterløn m.v. efter de hidtil gældende regler.

§ 4. Den nyvalgte borgerrepræsentation afholder sit konstituerende møde i tidsrummet fra og med den 1. og til og med den 15. december i det år, hvori valget afholdes, dog tidligst efter at den hidtidige borgerrepræsentation har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og begæringer om fritagelse for at modtage valg. Indkaldelse til mødet foretages af det medlem, der længst har været medlem af borgerrepræsentationen, eller, hvis flere har været medlem lige længe, af den ældste af disse.

Stk. 2. På det konstituerende møde vælger borgerrepræsentationen sin formand blandt sine medlemmer. Valget har gyldighed for borgerrepræsentationens funktionsperiode. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet.

Stk. 3. Til valg af formand kræves ved første afstemning absolut stemmeflertal af borgerrepræsentationens tilstedeværende medlemmer, jf. § 10, stk. 2. Opnås sådant flertal ikke, foretages ny afstemning. Opnår en kandidat absolut flertal ved anden afstemning, eller afgives der ved denne kun stemmer på en kandidat, er den pågældende valgt. Bringer anden afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved anden afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (tredje afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved tredje afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.

§ 5. Kommunalbestyrelsens medlemstal fastsættes i styrelsesvedtægten. Medlemstallet skal være ulige og mindst 9 og højst 31.

4. § 6, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Ingen, der er ansat i kommunen, kan være formand for kommunalbestyrelsen. Endvidere kan amtsrådets formand ikke samtidig være formand for en anden kommunalbestyrelse, medlem af magistraten, jf. § 64, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a.«

Stk. 3. Amtsrådets formand kan ikke samtidig være formand for en anden kommunalbestyrelse.

5. § 13 affattes således

»§ 13. Kommunalbestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der efter hvert møde underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. I Københavns Kommune underskrives protokollen dog alene af Borgerrepræsentationens formand og sekretær.

Stk. 2. Ethvert medlem, som har deltaget i mødet, kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til en anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.«

§ 5. Når valg af formand har fundet sted, leder han eller i hans forfald det medlem, der har ledet formandsvalget, valg af magistratens medlemmer.

Stk. 2. Magistraten vælges ved forholdstalsvalg på grundlag af d'Hondts metode, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Nærmere regler om valget fastsættes i styrelsesvedtægten.

Stk. 3. Valget har gyldighed for borgerrepræsentationens funktionsperiode.

Stk. 4. Ved valg til magistraten udtræder vedkommende af borgerrepræsentationen. Formanden indkalder senest dagen efter det konstituerende møde stedfortræderne for dem, der er valgt til magistraten, til at indtræde i borgerrepræsentationen.

§ 6. På sit første ordinære møde i valgperioden vælger borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer næstformænd til at fungere i formandens forfald. Valget, der foretages under et efter forholdstalsvalgmåden, ledes af formanden eller i hans forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget.

Stk. 2. Antallet af næstformænd fastsættes i styrelsesvedtægten.

§ 7. Ethvert medlem af borgerrepræsentationen har pligt til at modtage valg til formand eller næstformand.

Stk. 2. Borgerrepræsentationen kan efter anmodning fritage formand, næstformand eller medlemmer af magistraten for deres hverv for resten af funktionstiden.

Stk. 3. Når formanden fritages for sit hverv eller udtræder af borgerrepræsentationen, foretages nyt valg efter reglerne i § 4 for resten af borgerrepræsentationens funktionstid.

Stk. 4. Når en af næstformændene fritages for sit hverv eller udtræder af borgerrepræsentationen, tilkommer det den gruppe, efter hvis indstilling vedkommende er valgt, at besætte den ledigblevne plads for resten af valgperioden.

§ 8. Borgerrepræsentationen træffer beslutning om, når og hvor ordinære møder skal afholdes, og der indrykkes i begyndelsen af hvert regnskabsår bekendtgørelse herom i den lokale presse efter borgerrepræsentationens bestemmelse. I bekendtgørelsen angives tillige, på hvilke steder i kommunen der vil være fremlagt sagsfortegnelse samt udskrift af beslutningsprotokollen, jf. stk. 6. Ordinært møde afholdes som regel mindst en gang om måneden og bekendtgøres forud i den lokale presse efter borgerrepræsentationens bestemmelse.

Stk. 2. Ekstraordinære møder afholdes, når formanden finder det fornødent, eller mindst en tredjedel af medlemmerne forlanger det. Formanden fastsætter tid og sted for de ekstraordinære møders afholdelse, og møderne bekendtgøres så vidt muligt forud.

Stk. 3. Borgerrepræsentationen kan fastsætte regler om varigheden af sine møder.

Stk. 4. Formanden giver inden møderne i videst muligt omfang borgerrepræsentationens og magistratens medlemmer underretning om, hvilke sager der vil komme til behandling på mødet, og sørger så vidt muligt for, at sagerne og de oplysninger, der er tilvejebragt til bedømmelse af disse, fremlægges til medlemmernes eftersyn i et passende tidsrum forinden mødet. Medlemmerne har med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, endvidere ret til at gennemse det fremlagte materiale sammen med personer, der ikke er medlemmer af borgerrepræsentationen.

Stk. 5. Borgerrepræsentationen kan beslutte, at medlemmerne skal have tilsendt sagsmateriale til brug for behandlingen af sagerne, herunder eventuelle sagsbeskrivelser og indstillinger. Borgerrepræsentationen kan endvidere beslutte, hvorvidt og på hvilken måde medlemmerne kan forlange, at der til brug for behandlingen af sagerne tilvejebringes oplysninger eller ydes teknisk bistand fra administrationen.

Stk. 6. En fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på borgerrepræsentationens møde, samt en udskrift af beslutningsprotokollen skal med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt være fremlagt et eller flere steder i kommunen.

§ 8 a. Ethvert medlem af Borgerrepræsentationen har som led i varetagelsen af sit hverv ret til at gennemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kommunens administration.

Stk. 2. Begæring om sagsindsigt efter stk. 1 skal rettes til overborgmesteren eller vedkommende borgmester, jf. § 29, og angive den sag eller det materiale i en sag, som ønskes gennemset.

Stk. 3. Overborgmesteren eller borgmesteren kan begrænse retten til sagsindsigt, når det er nødvendigt af hensyn til sagernes ekspedition, eller når en adgang til sagsindsigt i øvrigt vil være forbundet med uforholdsmæssigt store vanskeligheder.

Stk. 4. Et medlem har ret til efter anmodning at få tilsendt kopi af sagsmateriale, hvori den pågældende har ret til sagsindsigt, jf. stk. 1-3. Borgerrepræsentationen kan dog fastsætte nærmere retningslinjer for udøvelsen af retten til at få tilsendt sagsmateriale, herunder begrænsninger i retten hertil, når dette findes nødvendigt.

§ 8 b. Borgerrepræsentationen kan træffe beslutning om afholdelse af seminarer for Borgerrepræsentationens og magistratens medlemmer vedrørende kommunens årsbudget eller andre kommunale anliggender af overordnet betydning. Borgerrepræsentationens beslutning herom skal så vidt muligt træffes i forbindelse med fastlæggelsen af mødeplanen, jf. § 8, stk. 1.

Stk. 2. Borgerrepræsentationen kan tillade, at andre deltager i eller overværer seminarer.

Stk. 3. På seminarer kan der ikke træffes beslutninger.

§ 9. Borgerrepræsentationens møder er offentlige. Borgerrepræsentationen kan bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt på grund af sagens beskaffenhed. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver anledning til dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af borgerrepræsentationen eller formanden.

Stk. 2. Borgerrepræsentationen kan tillade personer, der er ansat i kommunens tjeneste, at overvære behandlingen af sager for lukkede døre.

§ 10. Ethvert medlem af borgerrepræsentationen kan for denne indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom.

Stk. 2. Borgerrepræsentationen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 3. Beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt.

§ 11. En sags vedtagelse kræver kun en behandling i borgerrepræsentationen, medmindre andet er særligt bestemt.

§ 12. Såfremt borgerrepræsentationens behandling af en sag ikke sker på grundlag af et af magistraten fremsendt forslag, skal sagen, inden borgerrepræsentationen træffer endelig beslutning, have været forelagt magistraten, medmindre sagen udelukkende henhører under borgerrepræsentationen.

Stk. 2. Når en sag i henhold til stk. 1 forelægges magistraten, kan formanden for borgerrepræsentationen fastsætte en frist, inden hvilken magistratens svar og evt. overborgmesterens bemærkninger, jf. § 33, stk. 2, skal være meddelt borgerrepræsentationen.

§ 13. Kommunalbestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der efter hvert møde underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.

6. § 16, stk. 12, affattes således

»Stk. 12. Til kommunalbestyrelsens formand, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd kan der ikke ydes de vederlag, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4 - 7, eller den godtgørelse, der er nævnt i stk. 10, litra c.«

Stk. 12. Til kommunalbestyrelsens formand og magistratsmedlemmer, jf. § 64, kan der ikke ydes de vederlag, der er nævnt i stk. 1, 2 og stk. 4-7, eller den godtgørelse, der er nævnt i stk. 10, litra c.

7. § 16 b, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Formanden for kommunalbestyrelsen, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd har ikke ret til fravær efter stk. 1.«

Stk. 2. Formanden for kommunalbestyrelsen og magistratsmedlemmer, jf. § 64, har ikke ret til fravær efter stk. 1.

8. I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ingen, der er ansat i kommunen, kan være medlem af magistraten, jf. § 64, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

9. I § 29, stk. 4, litra c, der bliver stk. 5, litra c, indsættes efter »§ 64,»: »eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a,».

Stk. 4. Ingen, der lever i ægteskab eller i et forhold, der kan sidestilles med ægteskab, med en person, der er ansat af kommunalbestyrelsen, kan være medlem af

a) et stående udvalg, hvis den ansatte i medfør af stk. 2, litra a, er udelukket fra medlemskab af udvalget,

b) økonomiudvalget, hvis den ansatte er umiddelbart ansvarlig for eller i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for økonomiudvalgets forvaltningsområde eller er umiddelbart ansvarlig for ledelsen af et under et stående udvalg hørende forvaltningsområde,

c) magistraten, jf. § 64, hvis den ansatte er umiddelbart ansvarlig for eller i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for forvaltningsområdet i den magistratsafdeling, der foreslås af den pågældende, eller er umiddelbart ansvarlig for ledelsen af et under en af de andre magistratsafdelinger hørende forvaltningsområde.

10. § 34, stk. 1, affattes således

»Regler om ydelse af vederlag, efterløn og pension til kommunalbestyrelsens formand, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd fastsættes af indenrigsministeren.«

§ 13. Borgerrepræsentationens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der underskrives af formanden og borgerrepræsentationens sekretær umiddelbart efter hvert møde.

Stk. 2. Ethvert medlem, der har deltaget i mødet, kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen. Ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kan ethvert medlem kræve, at myndigheden samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Et medlem med afvigende mening kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. Borgerrepræsentationens formand kan fastsætte en frist for aflevering af begrundelse.

Stk. 3. Udskrift af beslutningsprotokollen sendes efter mødet til borgerrepræsentationens og magistratens medlemmer.

§ 14. Borgerrepræsentationen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem af denne eller af magistraten har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i sagens behandling.

Stk. 2. Et medlem af borgerrepræsentationen eller magistraten skal underrette borgerrepræsentationen, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet.

Stk. 3. Når et medlem af borgerrepræsentationen må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i borgerrepræsentationens møde, jf. stk. 1, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling.

Stk. 4. Hvis borgerrepræsentationen træffer beslutning om et medlems inhabilitet, uden at stedfortræderen er indkaldt, jf. stk. 3, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve sagen udsat til det efterfølgende møde. Udsættelse kan dog ikke ske, hvis 2/3 af de tilstedeværende medlemmer modsætter sig dette, eller hvis udsættelse vil medføre overskridelse af frister, der er fastsat i lovgivningen eller af andre myndigheder.

§ 15. Når et medlem på grund af sin helbredstilstand er forhindret i at deltage i et møde i borgerrepræsentationen, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i mødet. Til det konstituerende møde, jf. § 4, eller 2. behandling af forslaget til årsbudget, jf. § 39, stk. 2, kan stedfortræderen også kræves indkaldt ved et medlems forfald af anden grund. Er der ikke et på den pågældende kandidatliste valgt medlem, som er i stand til at kræve stedfortræderen indkaldt, kan stedfortræderen selv kræve sig indkaldt.

Stk. 2. Når borgerrepræsentationens formand får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, indkalder borgerrepræsentationens formand stedfortræderen til førstkommende møde i borgerrepræsentationen.

Stk. 3. Borgerrepræsentationen træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede.

Stk. 4. Når medlemmet på ny kan varetage sine kommunale hverv, udtræder stedfortræderen af borgerrepræsentationen.

§ 16. Der ydes Borgerrepræsentationens medlemmer et fast vederlag, hvis størrelse fastsættes i styrelsesvedtægten. Indenrigsministeren fastsætter i øvrigt nærmere regler om vederlaget. Vederlaget omfatter medlemmernes

a) deltagelse i møder i Borgerrepræsentationen og dennes udvalg,

b) deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af Borgerrepræsentationen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse,

c) deltagelse i kurser m.v., der af Borgerrepræsentationen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv,

d) deltagelse i seminarer, jf. § 8 b,

e) varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra Borgerrepræsentationen og

f) udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-e nævnte møder m.v.

Stk. 2. For deltagelse i det konstituerende møde, jf. § 4, ydes der diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 b.

Stk. 3. Til et borgerrepræsentationsmedlem, der har et eller flere børn under 10 år boende i hjemmet, ydes et tillægsvederlag. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om tillægsvederlaget og om afgrænsning af kredsen af medlemmer, der skal ydes et sådant vederlag.

Stk. 4. Et borgerrepræsentationsmedlem kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. I så fald reduceres det faste vederlag. Valget foretages med virkning for et regnskabsår ad gangen. Erstatning ydes for deltagelse i de i stk. 1, litra a-d, nævnte møder m.v. Herudover kan Borgerrepræsentationen beslutte at yde erstatning til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra e, nævnte aktiviteter. Erstatningen kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som af indenrigsministeren er fastsat for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. § 16 b, stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af erstatningen, herunder om reduktion af det faste vederlag.

Stk. 5. Er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag, bortset fra ydelser efter stk. 1 og 3, for varetagelse af et kommunalt hverv, kan der ikke ydes den pågældende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets varetagelse.

Stk. 6. Til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i Borgerrepræsentationen, jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1, ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 b, stk. 2 og 3.

Stk. 7. Enhver er forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer den pågældende efter reglerne i stk. 1-6.

Stk. 8. I forbindelse med deltagelse i de i stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v. ydes der til borgerrepræsentationsmedlemmer

a) befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet,

b) godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap og

c) godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende.

Stk. 9. Borgerrepræsentationen kan beslutte at yde de i stk. 8 nævnte godtgørelser til medlemmer af Borgerrepræsentationen i forbindelse med udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter.

Stk. 10. I forbindelse med deltagelse i de i stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v. ydes der til medlemmer af magistraten godtgørelse efter stk. 8, litra a og b. Borgerrepræsentationen kan endvidere beslutte at yde disse godtgørelser til magistratsmedlemmer i forbindelse med udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter.

Stk. 11. Borgerrepræsentationen kan endvidere beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med borgerrepræsentations- og magistratsmedlemmers deltagelse i de i stk. 1 nævnte møder m.v., eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse hermed.

§ 16 a. Borgerrepræsentationen drager omsorg for indretningen af kommunens administration og fastsætter regler om ansættelse og afskedigelse af kommunalt personale.

§ 16 b. Borgerrepræsentationen kan beslutte at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til den, som uden at være medlem af Borgerrepræsentationen eller magistraten deltager i de i § 16, stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter størrelsen af diæterne. Diæterne fastsættes til et bestemt beløb pr. dag og således, at der for dage, hvor varetagelsen af hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes det dobbelte beløb. Ved beregningen af den tid, varetagelsen af hvervet beslaglægger, medtages også den tid, der er fornøden til at rejse til og fra det sted, hvor hvervet udføres, medmindre hele rejsen foregår inden for Københavns Kommunes grænser.

Stk. 3. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætbeløbet for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af erstatningen.

Stk. 4. Er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag for varetagelse af et kommunalt hverv, kan der ikke ydes den pågældende diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse hermed.

Stk. 5. Enhver er forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer den pågældende efter reglerne i stk. 1-3.

Stk. 6. I forbindelse med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-c, nævnte møder m.v. ydes der til den, der ikke er medlem af Borgerrepræsentationen eller magistraten, de i § 16, stk. 8, nævnte godtgørelser samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning.

Stk. 7. Borgerrepræsentationen kan beslutte at godtgøre de i stk. 6 nævnte udgifter til den, der uden at være medlem af Borgerrepræsentationen eller magistraten deltager i de i § 16, stk. 1, litra d-f, nævnte aktiviteter. Borgerrepræsentationen kan endvidere beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med deltagelse i de i § 16, stk. 1, nævnte møder m.v., eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse hermed.

§ 16 c. Et medlem af Borgerrepræsentationen, der er lønmodtager, har ret til fravær fra arbejdet i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-d, nævnte møder m.v.

Stk. 2. Retten til fravær efter stk. 1 omfatter ikke tilfælde, hvor afgørende hensyn til arbejdets varetagelse taler imod, at der indrømmes ret til fravær.

§ 16 d. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne er opført på en kandidatliste til et valg til Borgerrepræsentationen eller er valgt til Borgerrepræsentationen.

§ 16 e. Afskediges en lønmodtager, der er opført på en kandidatliste til et valg til Borgerrepræsentationen eller er valgt til Borgerrepræsentationen, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke skyldes disse forhold.

Stk. 2. Afskediges en lønmodtager i strid med § 16 d, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.

Stk. 3. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 78 ugers løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

§ 17. I det første ordinære møde i en valgperiode foretager borgerrepræsentationen blandt sine medlemmer valg til faste udvalg. Valgene har gyldighed for borgerrepræsentationens funktionsperiode.

Stk. 2. Antallet af faste udvalg, deres medlemstal og opgaver fastsættes i styrelsesvedtægten.

§ 18. Har en gruppe ikke ved forholdstalsvalg fået så mange pladser i de faste udvalg, som den ville have fået ved en fordeling under et af samtlige pladser i disse udvalg, har gruppen ret til at få det manglende antal anvist ved overtagelse af pladser fra den eller de grupper, der ved den første fordeling har opnået for mange. Den eller de grupper, der har krav på yderligere udvalgspladser, kan kræve, at der ikke efter foranstående anvises gruppen mere end en plads i hvert udvalg.

Stk. 2. Uoverensstemmelser mellem grupperne vedrørende spørgsmål efter stk. 1 afgøres af borgerrepræsentationen.

Stk. 3. Såfremt en gruppe ved anvendelsen af den i stk. 1 og 2 angivne fremgangsmåde mister flertallet i et udvalg, kan gruppen udpege et så stort antal overtallige medlemmer af vedkommende udvalg, som er nødvendigt for at bevare flertal i dette.

§ 19. Udover de i § 17 omhandlede faste udvalg kan borgerrepræsentationen af sin midte nedsætte andre udvalg, når den finder, at en sag bør underkastes udvalgsbehandling, før beslutning tages.

§ 20. Det påhviler de i §§ 17 og 19 nævnte udvalg at behandle de sager, der er henvist til dem af borgerrepræsentationen, og at afgive skriftlig indstilling herom til borgerrepræsentationen til beslutning. Udvalgene kan af magistraten fordre enhver oplysning, som er nødvendig for udvalgsbehandlingen.

Stk. 2. Udvalgene udøver deres virksomhed i møder. De er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 3. Udvalgene vælger selv deres formand. Ethvert medlem af udvalget er forpligtet til at modtage valg til formand. Formanden forbereder, indkalder og leder udvalgets møder.

Stk. 4. I borgerrepræsentationens forretningsorden kan fastsættes bestemmelser om udvalgenes forretningsorden, herunder bestemmelser om foretræde for udvalgene.

§ 21. Valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig, jf. dog § 18, stk. 1.

Stk. 2. Ved valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori også et eller flere af magistratens medlemmer skal have sæde, anses de pladser, der er tilfaldet magistratens medlemmer, som tilfaldet den gruppe inden for borgerrepræsentationen, som det pågældende magistratsmedlem tilhører.

Stk. 3. Medlemmerne af borgerrepræsentationen er pligtige at modtage valg til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende samt til at udføre øvrige hverv, som borgerrepræsentationen måtte tildele dem. Borgerrepræsentationen kan også, medmindre andet særligt er bestemt, overlade hverv til andre af kommunens beboere, som er villige dertil.

§ 22. Skal valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages både blandt medlemmer og ikke-medlemmer af borgerrepræsentationen eller magistraten, foretages valget af samtlige kommunens repræsentanter ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig. Grupperne kan i den rækkefølge, som mandaterne tilfalder dem, udpege medlemmer eller ikke-medlemmer, indtil pladserne er besat.

§ 23. Udtræder et medlem i valgperiodens løb af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, hvori han er indvalgt af en bestemt gruppe inden for borgerrepræsentationen, besættes den ledigblevne plads af den samme gruppe.

Stk. 2. Når et udvalgsmedlem har forfald i mindst 1 måned, kan den gruppe, der har indvalgt ham, bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer.

§ 24. Et udvalgsmedlem må kun efter forudgået offentlig licitation eller, hvor forholdene særlig taler derfor, i henhold til borgerrepræsentationens vedtagelse mod betaling yde nogen præstation til den gren af kommunens forvaltning, der er omfattet af vedkommende udvalgs sagsområde.

Stk. 2. Kommunalt ansatte, der er umiddelbart ansvarlige for ledelsen af et forvaltningsområde i en magistratsafdeling, kan ikke være medlem af et udvalg, hvis sagsområde omfatter det pågældende forvaltningsområde.

§ 25. Formanden tilrettelægger borgerrepræsentationens møder og indkalder medlemmerne til disse. Han leder forhandlingerne og afstemningerne og drager omsorg for, at borgerrepræsentationens beslutninger indføres i beslutningsprotokollen.

Stk. 2. Formanden har uden at være medlem ret til at deltage i forhandlingerne i udvalg uden stemmeret. Formanden underrettes om tidspunktet for udvalgsmøderne og modtager dagsorden, hvis en sådan udsendes til medlemmerne.

Stk. 3. Nærmere regler om formandens forretninger kan fastsættes i vedtægten.

§ 26. Regler om ydelse af vederlag og efterløn til borgerrepræsentationens formand fastsættes af indenrigsministeren.

Stk. 2. Borgerrepræsentationen kan yde et vederlag til den næstformand, som varetager formandens opgaver. Ved vederlagets fastsættelse skal der navnlig tages hensyn til arbejdsbyrdens omfang og varighed.

Stk. 3. Et medlem, der i henhold til § 53 a, stk. 3, udpeges til at fungere som formand, vederlægges i funktionsperioden efter regler fastsat i henhold til stk. 1.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om repræsentationsgodtgørelse til formanden og næstformænd.

§ 27. Magistraten består af en overborgmester og 6 borgmestre. Indenrigsministeren kan efter forslag fra borgerrepræsentationen ændre antallet af borgmestre.

Stk. 2. Udtræder et medlem i valgperiodens løb af magistraten, besættes den ledigblevne plads for den tilbageværende del af valgperioden af den gruppe, der har udpeget det medlem, der udtræder.

Stk. 3. Magistratens medlemmer er pligtige at modtage valg til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende samt til at udføre øvrige hverv, som borgerrepræsentationen eller magistraten måtte tildele dem.

§ 28. Kun efter forudgået offentlig licitation eller, hvor forholdene særlig taler derfor, i henhold til borgerrepræsentationens vedtagelse må et magistratsmedlem mod betaling yde nogen præstation til kommunens forvaltning.

Stk. 2. Ingen, der er ansat i kommunens tjeneste, kan samtidig være medlem af magistraten.

Stk. 3. Ingen, der lever i ægteskab eller i et forhold, der kan sidestilles med ægteskab, med en person, der er ansat i kommunens tjeneste, kan være medlem af magistraten, hvis den ansatte

a) er umiddelbart ansvarlig for eller i øvrigt har ledende administrative funktioner inden for forvaltningsområdet i den magistratsafdeling, der forestås af den pågældende, eller

b) er umiddelbart ansvarlig for ledelsen af et under en af de andre magistratsafdelinger hørende forvaltningsområde.

§ 29. Magistraten varetager sine funktioner dels ved fælles beslutning, dels gennem afdelinger, der forestås enten af overborgmesteren eller af en borgmester. Forretningernes fordeling mellem de forskellige afdelinger fastsættes i styrelsesvedtægten.

§ 30. Hver borgmester forestår på eget ansvar den umiddelbare forvaltning af sit forretningsområde inden for rammerne af det vedtagne årsbudget i forbindelse med borgerrepræsentationens vedtagelser og i overensstemmelse med vedtægter og regulativer, udstedt af borgerrepræsentationen.

§ 31. I magistratens møder forelægger hver borgmester de sager, der henhører under hans forretningsområde.

Stk. 2. Magistraten er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 3. Beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt. Hver borgmester kan forlange enhver af magistratens beslutninger forelagt borgerrepræsentationen til afgørelse.

Stk. 4. Magistratens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der efter hvert møde underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen.

§ 32. Overborgmesteren er formand for magistraten og forbereder magistratens møder og indkalder medlemmerne til disse. Han leder forhandlinger og afstemninger og drager omsorg for, at magistratens beslutninger indføres i beslutningsprotokollen.

§ 33. Overborgmesteren fordeler sagerne til vedkommende borgmestre i overensstemmelse med styrelsesvedtægtens regler. Overborgmesteren kan indbringe enhver sag, der vedrører kommunen, for magistraten.

Stk. 2. Overborgmesterens erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens økonomiske eller almindelige administrative forhold, inden sagen forelægges i et magistratsmøde. Erklæringen ledsager magistratens indstilling til borgerrepræsentationen.

Stk. 3. Nærmere regler om overborgmesterens forretninger kan fastsættes i styrelsesvedtægten.

§ 34. Regler om ydelse af vederlag, efterløn og pension til kommunalbestyrelsens formand og magistratsmedlemmer, jf. § 64, fastsættes af indenrigsministeren.

11. I § 34, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

»I Københavns Kommune kan vederlag dog tillige ydes til anden næstformand.«

Stk. 2. Regler om ydelse af vederlag til kommunalbestyrelsens næstformand fastsættes af indenrigsministeren. Er der valgt flere næstformænd, kan vederlag kun ydes til første næstformand.

12. I § 34, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Den samme vederlæggelse ydes til et medlem af et stående udvalg, der overtager ledelsen af administrationen, jf. § 64 a, stk. 4.«

Stk. 3. Et medlem, der i henhold til § 15, stk. 5, eller § 66, stk. 2, udpeges til at fungere som formand eller som magistratsmedlem, oppebærer i funktionsperioden vederlag efter regler fastsat i henhold til stk. 1.

13. Efter § 42 indsættes

»§ 42 a. Revisionen af Københavns Kommunes regnskaber varetages af kommunens revisionsdirektorat. De nærmere bestemmelser om revisionens virksomhed fastsættes i en revisionsvedtægt, der vedtages af Borgerrepræsentationen og stadfæstes af indenrigsministeren.

Stk. 2. Revisionsdirektoratet henhører under Borgerrepræsentationen, men har ved revisionens udførelse et selvstændigt ansvar i overensstemmelse med revisionsvedtægtens bestemmelser. Afskedigelse af direktoratets chef kræver indenrigsministerens samtykke.

Stk. 3. For revisionen gælder i øvrigt reglerne i § 42, stk. 2-5.«

14. § 47, stk. 1, affattes således

»Tilsynet med amtskommunerne samt med Frederiksberg og Københavns Kommuner varetages af indenrigsministeren.«

§ 34. Overborgmesteren kan i en borgmesters fravær på grund af sygdom, ferie og lignende overdrage den midlertidige bestridelse af forretningsområdet til en anden borgmester, ligesom overborgmesteren i tilfælde af eget forfald kan konstituere en borgmester til at bestride overborgmesterembedet.

Stk. 2. Dersom overborgmesteren får forfald af en sådan karakter, at der ikke i medfør af stk. 1 har kunnet ske konstitution i overborgmesterembedet, kan borgerrepræsentationens formand konstituere en borgmester til at bestride overborgmesterembedet.

Stk. 3. Konstitutioner i medfør af stk. 1 og 2 skal snarest meddeles borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen kan ændre de beslutninger, som overborgmesteren eller borgerrepræsentationens formand træffer i henhold til stk. 1 og 2.

Stk. 4. Når overborgmesteren eller en borgmester har forfald i mindst 2 måneder, kan borgerrepræsentationen overdrage den midlertidige bestridelse af vedkommendes forretninger til et medlem af borgerrepræsentationen.

Stk. 5. Der tilkommer det medlem af borgerrepræsentationen, der bliver konstitueret i medfør af bestemmelsen i stk. 4, vederlag efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren.

§ 35. Ethvert medlem af magistraten skal, medmindre han har lovligt forfald, overvære borgerrepræsentationens møder og kan begære ordet i overensstemmelse med forretningsordenens bestemmelser.

§ 36. Indenrigsministeren fastsætter regler om ydelse af vederlag, efterløn og pension til overborgmesteren og borgmestrene.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om repræsentationsgodtgørelse til overborgmesteren og borgmestrene.

§ 37. Kommunens regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december.

§ 38. Forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår udarbejdes af magistraten til borgerrepræsentationen inden en af indenrigsministeren fastsat frist.

Stk. 2. Forslaget ledsages af budgetoverslag for en flerårig periode, hvis længde fastsættes af indenrigsministeren.

§ 39. Magistratens forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal undergives 2 behandlinger i borgerrepræsentationen med mindst 3 ugers mellemrum.

Stk. 2. Ved 2. behandling undergives forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag borgerrepræsentationens drøftelse og beslutning. Indenrigsministeren fastsætter fristen for 2. behandling og kan herunder fastsætte forskellige frister for nærmere angivne poster på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om specifikation af de poster på årsbudgettet, hvortil borgerrepræsentationen ved årsbudgettets endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling.

§ 40. Det endeligt vedtagne årsbudget og de flerårige budgetoverslag skal være tilgængelige for offentligheden.

Stk. 2. En kort redegørelse for indholdet af årsbudgettet og budgetoverslagene skal inden det kommende regnskabsårs begyndelse udsendes til kommunens beboere eller indrykkes i den lokale presse efter borgerrepræsentationens bestemmelse.

§ 41. Årsbudgettet afgiver i den form, hvori det endeligt er vedtaget af borgerrepræsentationen, den bindende regel for størrelsen af næste års kommunale skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil borgerrepræsentationen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, jf. § 39, stk. 2, afgiver tillige den bindende regel for næste års kommunale forvaltning.

Stk. 2. Bevillingsmyndigheden er hos borgerrepræsentationen. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, der ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før borgerrepræsentationen har meddelt den fornødne bevilling.

Stk. 3. Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, kan dog af magistraten om fornødent iværksættes uden forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt.

Stk. 4. Borgerrepræsentationen kan bemyndige et af sin midte udpeget udvalg til at meddele samtykke til mindre afvigelser fra budgettet eller til afholdelse af udgifter uden for samme. De nærmere regler for udøvelsen af denne bemyndigelse fastsættes i styrelsesvedtægten.

§ 42. Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal, medmindre indenrigsministeren fastsætter andet, træffes af borgerrepræsentationen.

§ 42 a. Beslutning om fastsættelse af betaling fra borgerne for ydelser fra kommunale forsyningsvirksomheder og for benyttelse af sociale institutioner og ordninger m.v. samt skolefritidsordninger skal træffes af borgerrepræsentationen.

§ 43. Revision af Københavns kommunes regnskaber varetages af kommunens revisionsdirektorat. De nærmere bestemmelser om revisionens virksomhed fastsættes i en revisionsvedtægt, der vedtages af borgerrepræsentationen og stadfæstes af indenrigsministeren.

Stk. 2. Revisionsdirektoratet henhører under borgerrepræsentationen, men har ved revisionens udførelse et selvstændigt ansvar i overensstemmelse med revisionsvedtægtens bestemmelser. Afskedigelse af direktoratets chef kræver indenrigsministerens samtykke.

Stk. 3. Revisionen skal omfatte alle under borgerrepræsentationen henhørende regnskabsområder. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, borgerrepræsentationens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Stk. 4. Det påhviler revisionen regelmæssigt at foretage en kritisk gennemgang af kommunens regnskabsføring og de i forbindelse hermed etablerede kontrolforanstaltninger med henblik på at efterprøve, om disse er betryggende.

Stk. 5. Magistraten skal tilvejebringe og meddele de oplysninger, der er fornødne for revisionens virksomhed.

Stk. 6. Magistraten udarbejder de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, der godkendes af borgerrepræsentationen.

§ 44. Københavns kommunes årsregnskab aflægges af overborgmesteren til borgerrepræsentationen inden en frist, der fastsættes af indenrigsministeren. Regnskabet skal ledsages af en fortegnelse over kommunens kautions- og garantiforpligtelser. Herudover skal regnskabet i fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb.

Stk. 2. Revisionsdirektoratet afgiver inden en frist, der fastsættes i revisionsvedtægten, en beretning om revisionen af det i stk. 1 nævnte regnskab til borgerrepræsentationen, der lader beretningen udvalgsbehandle efter regler, der fastsættes i revisionsvedtægten.

Stk. 3. Borgerrepræsentationen træffer herefter i et møde afgørelse med hensyn til regnskabets godkendelse.

Stk. 4. Det endeligt godkendte regnskab skal være tilgængeligt for offentligheden.

§ 45. Tilsynet med Københavns kommune varetages af indenrigsministeren.

Stk. 2. Når indenrigsministeren til brug for udøvelsen af tilsynet modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen deres interne karakter.

§ 46. Indenrigsministeren kan foreskrive formen for kommunens årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab.

Stk. 2. Kommunens årlige regnskab sendes til indenrigsministeren sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som borgerrepræsentationen har truffet i forbindelse hermed. Fristen for regnskabets indsendelse fastsættes af indenrigsministeren.

§ 47. Tilsynet med amtskommunerne samt med Frederiksberg kommune varetages af indenrigsministeren.

15. I § 64, stk. 1, ændres »Frederiksberg, Odense, Ålborg og Århus kommuner« til: »Frederiksberg, Københavns, Odense, Aalborg og Århus Kommuner«.

§ 47. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunens låntagning og lignende dispositioner.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om mellemværender mellem kommunen og kommunale forsyningsvirksomheder.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om borgerrepræsentationens adgang til at forpligte kommunen ved kaution eller anden økonomisk garanti samt ved tilsagn om regelmæssige ydelser og lignende, som kommunen ikke efter loven er forpligtet til at præstere.

§ 48. Har borgerrepræsentationen truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, kan indenrigsministeren sætte beslutningen ud af kraft. Under behandlingen af sagen kan indenrigsministeren midlertidigt suspendere den pågældende beslutning. Er beslutningen bragt til udførelse, kan den dog kun suspenderes eller sættes ud af kraft, hvis

1) en part over for tilsynsmyndigheden skriftligt fremsætter begæring herom,

2) der ikke efter anden lovgivning er en klageinstans og

3) væsentlige hensyn, særlig til private interesser, ikke taler herimod.

Stk. 2. Undlader borgerrepræsentationen at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan indenrigsministeren pålægge de medlemmer af borgerrepræsentationen, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan anlægge erstatningssag mod et medlem af borgerrepræsentationen, som er ansvarlig for, at kommunen er påført et tab.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan frafalde sagsanlæg mod, at det pågældende medlem inden en fastsat frist indbetaler et nærmere angivet beløb til kommunen. Ved beløbets fastsættelse kan der tages hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Dersom medlemmet indvilliger i at betale beløbet og indbetaler dette inden den fastsatte frist, kan der ikke fremsættes yderligere erstatningskrav mod den pågældende.

Stk. 5. Et medlem kan ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 gælder tilsvarende for magistraten og dens medlemmer.

§ 48 a. Hvis et medlem af borgerrepræsentationen eller af magistraten under en erstatningssag findes ansvarlig for et tab, som den pågældende under udførelse af sit hverv har påført kommunen, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde i det omfang, det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.

§ 48 b. Et medlem af borgerrepræsentationen eller af magistraten, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde. Simpel uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke.

Stk. 2. Påtale efter stk. 1 kan kun ske efter indenrigsministerens begæring.

§ 49. Øvrighedsforretningerne for København varetages af magistraten, hvor lovgivningen ikke foreskriver andet. Bestemmelserne i §§ 29, 30 og 33, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til behandlingen af de her omhandlede sager.

§ 49 a. Borgerrepræsentationen skal over for kommunens beboere redegøre for indholdet og omfanget af de væsentligste kommunale ydelser, der tilbydes eller vil blive tilbudt kommunens beboere. Redegørelsen skal tillige indeholde oplysninger om de mål, som Borgerrepræsentationen har sat for udviklingen på de pågældende områder. Redegørelsen skal afgives mindst hvert andet år.

Stk. 2. Borgerrepræsentationen skal over for kommunens beboere mindst hvert andet år redegøre for de driftsopgaver, der efter udbud udføres af andre end kommunen selv. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om, hvornår opgaverne har været udbudt, hvorvidt opgaverne udføres af andre kommuner, andre offentlige myndigheder eller private, samt hvorvidt kommunen selv har budt på opgaveudførelsen. Endvidere skal redegørelsen indeholde en vurdering af opgaveudførelsen.

Stk. 3. Borgerrepræsentationen skal over for kommunens beboere mindst hvert andet år redegøre for situationen med hensyn til ligestillingen mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt ansatte. Redegørelsen skal indeholde oplysning om

a) hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik og i givet fald det nærmere indhold af denne,

b) den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier og

c) andre forhold, der skønnes at have betydning for vurderingen af kommunens indsats på ligestillingsområdet.

§ 50. Borgerrepræsentationen og magistraten skal tilvejebringe og meddele vedkommende minister de oplysninger, som denne måtte forlange om forhold i kommunen.

§ 51. Bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i kommunens tjeneste skal godkendes af Kommunernes Lønningsnævn i overensstemmelse med § 67 i lov om kommunernes styrelse.

§ 51 a. Salg af kommunens faste ejendomme må ikke ske uden forudgående offentligt udbud. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved offentligt udbud samt regler om, at visse salg kan ske uden offentligt udbud.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder ikke ved salg af fast ejendom til gennemførelse af offentligt støttet byggeri i henhold til lov om boligbyggeri og lov om boliger for ældre og personer med handicap.

§ 52. Borgerrepræsentationen kan udpege et eller flere medlemmer af bestyrelsen for et selskab, en forening, en fond m.v., der varetager opgaver, som kommunen selv kan løse, uanset at selskabet, foreningen, fonden m.v. også varetager opgaver, som kommunen ikke selv kan løse, såfremt kommunen har en interesse i den virksomhed, der udøves af selskabet, foreningen, fonden m.v. Borgerrepræsentationen må ikke udpege et flertal af medlemmerne i en sådan bestyrelse.

Stk. 2. Borgerrepræsentationen kan udpege et eller flere medlemmer af bestyrelsen for et selskab, en forening, en fond m.v., der udelukkende varetager opgaver, som kommunen ikke selv kan løse, såfremt kommunen har en interesse i den virksomhed, der udøves af selskabet, foreningen, fonden m.v. Borgerrepræsentationen må ikke udpege et flertal af medlemmerne i en sådan bestyrelse.

Stk. 3. Et medlem af bestyrelsen for et selskab, en forening, en fond m.v., der er udpeget i medfør af stk. 1, er ikke undergivet Borgerrepræsentationens beslutninger ved udøvelsen af hvervet, for så vidt angår varetagelsen af opgaver, som kommunen ikke selv kan løse, eller i det omfang dette i øvrigt følger af den lovgivning, der gælder for vedkommende selskab, forening, fond m.v. Et medlem af bestyrelsen for et selskab, en forening, en fond m.v., der er udpeget i medfør af stk. 2, er ikke undergivet Borgerrepræsentationens beslutninger ved udøvelsen af hvervet.

§ 53. De magistratsmedlemmer, der ikke måtte blive genvalgt til den magistrat, der tiltræder den 1. april 1978, stilles med hensyn til efterindtægt og pension for sig selv og deres efterladte, som om de havde fungeret indtil udgangen af april måned 1978.

§ 53 a. Såfremt borgerrepræsentationens formand vægrer sig ved at udføre en opgave, som er pålagt den pågældende ved denne lov eller kommunens styrelsesvedtægt, kan borgerrepræsentationen udpege et af sine medlemmer til at varetage den pågældende opgave.

Stk. 2. Såfremt et af magistratens medlemmer vægrer sig ved at udføre en opgave, som er pålagt den pågældende ved denne lov eller kommunens styrelsesvedtægt, kan magistraten udpege et af sine øvrige medlemmer til at varetage den pågældende opgave.

Stk. 3. Ved borgerrepræsentationens formands eller et magistratsmedlems grove eller gentagne vægring ved at udføre opgaver, som er pålagt den pågældende ved denne lov eller kommunens styrelsesvedtægt, kan borgerrepræsentationen udpege et af sine medlemmer til at fungere som formand eller magistratsmedlem indtil videre. Den, der udpeges, overtager samtlige opgaver, som påhviler formanden eller det pågældende magistratsmedlem. Den, der i medfør af denne bestemmelse udpeges til at fungere som magistratsmedlem, udtræder af borgerrepræsentationen i den tid, funktionen varer, og den pågældendes stedfortræder indkaldes til midlertidigt at tage sæde i borgerrepræsentationen, jfr. § 5, stk. 4.

Stk. 4. Borgerrepræsentationens beslutning i henhold til stk. 3 skal straks forelægges indenrigsministeren til stadfæstelse. Beslutningen træder først i kraft, når den er stadfæstet af indenrigsministeren.

Stk. 5. Foreligger der en i henhold til stk. 4 stadfæstet beslutning om indskriden, skal borgerrepræsentationen straks rejse sag ved domstolene til efterprøvelse af, om betingelserne for indskriden efter stk. 3 er til stede. Finder domstolene, at betingelserne for indskriden efter stk. 3 er til stede, anses formanden eller det pågældende magistratsmedlem som fritaget for sit hverv.

Stk. 6. Borgerrepræsentationen kan med indenrigsministerens godkendelse beslutte, at der i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde sker en nedsættelse af det vederlag, der ydes formanden eller det pågældende magistratsmedlem. Nedsættelsen kan, medmindre omstændighederne taler for et fuldstændigt bortfald, højst udgøre en tredjedel af vederlaget. Sker der en retslig prøvelse i henhold til stk. 5, og denne ikke medfører fritagelse for hvervet, har formanden eller det pågældende magistratsmedlem krav på efterbetaling af forskellen mellem det fulde og det nedsatte vederlag.

§ 53 b. Såfremt det under krise eller krig er umuligt at samle Borgerrepræsentationen til møde, overtager magistraten Borgerrepræsentationens beføjelser.

Stk. 2. Er det umuligt at samle magistraten til møde under krise eller krig, styres kommunen af overborgmesteren.

Stk. 3. Meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2 skal snarest gives til indenrigsministeren. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens styrelse under krise eller krig.

§ 54. Loven træder i kraft den 1. april 1978. Dog træder § 52 i kraft straks. § 4, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, samt § 5, § 15, stk. 1, § 53 og § 54, stk. 2, træder i kraft den 1. marts 1978. Endvidere træder § 4, stk. 1, 1. pkt., i kraft den 1. juli 1978.

Stk. 2. Den borgerrepræsentation, hvis funktionsperiode begynder den 1. april 1978, afholder konstituerende møde umiddelbart før dens funktionsperiode begynder, dog tidligst efter at den hidtidige borgerrepræsentation har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og begæringer om fritagelse for at modtage valg.

Stk. 3. Følgende bestemmelser ophæves

1) Anordning af 1. januar 1840 angående kommunalbestyrelsen i Kjøbenhavn.

2) Lov om Bestyrelsen af Kjøbenhavns Communale Anliggender af 4. marts 1857.

3) Lov nr. 193 af 1. april 1919 om tillæg til lov om bestyrelsen af Københavns kommunale anliggender af 4. marts 1857 m.m.

4) Lov nr. 75 af 18. marts 1938 om forandringer i og tillæg til lov om bestyrelsen af Københavns kommunale anliggender af 4. marts 1857 m.m. I lov nr. 286 af 27. april 1994 fastsættes i § 3, at ændringerne, der angår §§ 42 a og 48 b, træder i kraft den 1. august 1994. I lov nr. 380 af 14. juni 1995 fastsættes i § 5, at de ændringer, som angår §§ 8, 8 a, 8 b, 9, 16 c, 16 d, 16 e, 45, 49 a og 52, træder i kraft den 1. september 1995, og at de ændringer, som angår §§ 16 og 16 b, træder i kraft den 1. januar 1996.

Indenrigsministeriet, den 18. juli 1995

Birte Weiss

Emil le Maire

Lov nr. 222 af 27. marts 1996

Lov om ændring af lov om Københavns Kommunes styrelse

(Forsøg med bydelsråd)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 64. I styrelsesvedtægten for Frederiksberg, Odense, Ålborg og Århus kommuner kan der træffes bestemmelse om, at der til deltagelse i styrelsen af kommunens anliggender oprettes en magistrat.

16. Efter § 64 indsættes

»§ 64 a. I styrelsesvedtægten for Frederiksberg, Københavns, Odense, Aalborg og Århus Kommuner kan der træffes bestemmelse om, at formændene for de stående udvalg har den øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, der varetager udvalgets forvaltningsområder, og at kommunalbestyrelsens formand har den øverste daglige ledelse af kommunens øvrige administration. Endvidere kan det i styrelsesvedtægten bestemmes, at kommunalbestyrelsens formand eller formanden for et stående udvalg tillige er formand for havneudvalget, jf. § 19, stk. 2.

Stk. 2. For udvalgsformændenes ledelse af administrationen gælder reglerne i § 31, stk. 2, 3. og 4. pkt., og stk. 3. For kommunalbestyrelsens formands ledelse af administrationen gælder reglerne i § 31, stk. 2, 2.- 4. pkt., og stk. 3. Reglerne i § 11, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på udvalgsformændene.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 kan tillige anvendes, hvis en kommune, der er nævnt i stk. 1, styres efter reglerne i § 65. Reglerne i § 66 finder tilsvarende anvendelse på udvalgsformændene.

Stk. 4. Når en udvalgsformand har forfald i mindst 1 måned, vælger udvalget et medlem, der under fraværet skal varetage formandens funktioner, herunder ledelsen af administrationen. Styres kommunen efter reglerne i § 65, jf. stk. 3, vælges det medlem, der skal varetage formandens funktioner, herunder ledelsen af administrationen og medlemskabet af økonomiudvalget, af den gruppe, der har udpeget udvalgsformanden.

Stk. 5. Udvalgsformændene i kommuner, der styres efter reglerne i stk. 1-4, kan betegnes rådmænd. I Københavns Kommune kan udvalgsformændene betegnes borgmestre og formanden for Borgerrepræsentationen overborgmester.«

17. I § 65 b, stk. 1, ændres »§ 65 og § 65 a« til: »§§ 64, 64 a, 65 og 65 a«.

§ 65 b. Bestemmelse om, at en kommune skal styres efter reglerne i § 65 og § 65 a, træffes forud for eller i løbet af kommunalbestyrelsens valgperiode. Har en kommunalbestyrelse i løbet af valgperioden truffet bestemmelse om en ændret styreform, er denne bindende for den resterende del af valgperioden.

18. I § 65 b, stk. 2, ændres »§ 65 og § 65 a« til: »§§ 64 a, 65 og 65 a«.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om styrelsen af kommuner, der styres efter reglerne i § 65 og § 65 a, herunder regler om vederlag m.v., der fraviger reglerne i § 16.

19. I § 65 c, stk. 2, ændres »de styreformer, der er nævnt i § 65 og § 65 a« til: »udvalgsstyre i henhold til kap. III og de styreformer, der er nævnt i §§ 64, 64 a, 65 og 65 a«.

Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan med indenrigsministerens godkendelse træffe bestemmelse i styrelsesvedtægten om en anden styreform end de styreformer, der er nævnt i § 65 og § 65 a. Bestemmelse herom træffes forud for eller i løbet af kommunalbestyrelsens valgperiode og kan højst gælde for valgperioden eller den resterende del af valgperioden.

20. Efter § 65 d indsættes

»§ 65 e. I Københavns Kommune kan Borgerrepræsentationen beslutte, at der for en periode frem til den 31. december 2001 skal iværksættes forsøg med bydelsråd i mindst 2 og højst 4 bydele. Kommuneplanens inddeling danner grundlag for afgrænsningen af bydelene.

Stk. 2. Bydelsrådenes medlemstal skal være ulige og mindst 7 og højst 25. Medlemmerne vælges enten af Borgerrepræsentationen eller af de beboere i bydelen, der har valgret til Borgerrepræsentationen. Vælges bydelsrådet af bydelens beboere, finder lov om kommunale valg anvendelse. Indenrigsministeren kan dog træffe bestemmelse om sådanne fravigelser af reglerne i valgloven eller regler, der er udstedt med hjemmel heri, som forsøget med bydelsråd gør ønskeligt, herunder om valgperioden og brevstemmeafgivning.

Stk. 3. Valgbar til et bydelsråd er enhver, der er valgbar til Borgerrepræsentationen, og som har fast bopæl i bydelen. Ingen kan dog samtidig være medlem af Borgerrepræsentationen og af et bydelsråd. Et medlem af Borgerrepræsentationen, der vælges til et bydelsråd, udtræder af Borgerrepræsentationen. Tilsvarende udtræder et bydelsrådsmedlem ved valg til Borgerrepræsentationen. Reglerne i §§ 16 b - 16 d samt reglerne i lov om kommunale valg om fritagelse for medlemskab og om tab af valgbarhed finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådenes medlemmer.

Stk. 4. Bydelsrådene varetager de kommunale anliggender, der henlægges til rådenes selvstændige varetagelse, jf. stk. 5, 1. pkt., eller henlægges til rådenes bestyrelse efter bemyndigelse fra Borgerrepræsentationen. Bydelsrådenes afgørelser kan indbringes for overordnede myndigheder i samme omfang, som hvis de var truffet af Borgerrepræsentationen.

Stk. 5. I et regulativ for bydelsrådene træffer Borgerrepræsentationen bestemmelse om, hvilke opgaver der skal henlægges til bydelsrådenes selvstændige varetagelse. I regulativet fastsætter Borgerrepræsentationen endvidere regler om bydelsrådenes styrelse, herunder om finansiering af rådenes opgaver og om vederlæggelse af rådenes formænd og medlemmer. Borgerrepræsentationen kan tillige fastsætte regler om deltagelse af observatører uden stemmeret i rådenes offentlige møder og om vederlæggelse af observatører. I regulativet kan endvidere fastsættes bestemmelse om sådanne fravigelser af reglerne i denne lov eller regler, der er udstedt med hjemmel heri, som forsøget med bydelsråd gør nødvendigt.

Stk. 6. Regulativet skal vedtages af Borgerrepræsentationen efter de regler, som gælder for vedtagelsen af kommunens styrelsesvedtægt, jf. § 2, stk. 2, og godkendes af indenrigsministeren efter forhandling med vedkommende minister. Meddelelse om de opgaver, der i henhold til regulativet er henlagt til bydelsrådenes selvstændige varetagelse, bekendtgøres af indenrigsministeren i Lovtidende. Bekendtgørelse om det godkendte regulativ og om godkendte ændringer heri skal indrykkes i den lokale presse efter Borgerrepræsentationens bestemmelse. Bekendtgørelse skal ske 2 gange med mindst 6 dages mellemrum. Regulativet skal være tilgængeligt for kommunens beboere.

Stk. 7. Borgerrepræsentationen kan træffe bestemmelse om, hvilke dele af den kommunale administration m.v. der skal udlægges til bydelsrådene.

Stk. 8. Tilsynet med bydelsrådene varetages af indenrigsministeren. Reglerne i §§ 61, 61 b, 61 c og 63 finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådene og deres medlemmer.

Stk. 9. I forbindelse med henlæggelse til bydelsrådene af opgaver vedrørende folkeoplysning og ungdomsskoler kan undervisningsministeren fravige reglerne i lov om støtte til folkeoplysning og lov om ungdomsskoler samt regler, der er udstedt med hjemmel heri. Undervisningsministeren kan herved fastsætte bestemmelser om særskilte folkeoplysningsudvalg og ungdomsskolebestyrelser i bydele med bydelsråd. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 10. I forhold til reglerne i lov om offentlige myndigheders registre betragtes bydelsrådene og Borgerrepræsentationen som samme myndighed.«

21. I § 67, stk. 1, 1. pkt., udgår: », herunder personale ansat under Københavns kommune,».

§ 67. Bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i kommunal tjeneste, herunder personale ansat under Københavns kommune, skal godkendes af det i stk. 2 nævnte lønningsnævn. Endvidere skal bestemmelser om løn- og ansættelsesforhold for personalet ved havne, for hvilke kommunalbestyrelsen er havnebestyrelse, godkendes af nævnet. Indenrigsministeren kan bestemme, at også løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale ved selvejende institutioner, med hvilke kommuner og amtskommuner indgår overenskomst med henblik på opfyldelsen af dem i lovgivningen pålagte forpligtelser, skal godkendes af nævnet. Nævnet kan beslutte, at antallet af stillinger i nærmere angivne personalegrupper, der i øvrigt er omfattet af nævnets godkendelsesbeføjelse, skal forelægges nævnet til godkendelse.

22. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »Københavns kommunalbestyrelse« til: »Københavns Borgerrepræsentation«.

Stk. 2. Lønningsnævnets medlemmer udpeges af indenrigsministeren efter indstilling af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Foreningen af Kommuner i Københavns amt, Københavns kommunalbestyrelse og Frederiksberg kommunalbestyrelse. Dersom der ved sammenslutning eller på anden måde sker ændringer af de nævnte kommunale sammenslutningers organisation, kan indenrigsministeren fastsætte de ændringer med hensyn til indstillingsret til medlemskab i nævnet, indenrigsministeren i den anledning finder fornødne.

Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 616 af 18. juli 1995

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Kapitel II

Borgerrepræsentationen

Kapitel III

Udvalg m.v.

Kapitel IV

Borgerrepræsentationens formand

Kapitel V

Magistraten

Kapitel VI

Kommunens økonomiske forvaltning

Kapitel VII

Tilsynet

Kapitel VIII

Særlige bestemmelser

Ingen

Nr LSF 70

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse(Københavns Kommunes inddragelse under loven)

Fremsat af inddenrigsministeren (Birte Weiss)

den 14. november 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 20. marts 1997

Lov nr. 231 af 02/04/1997