1996 LSF 67 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN SATSREGULERINGSPROCENT

§ 1

I lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent, som ændret ved lov nr. 450 af 30. juni 1993, foretages følgende ændringer

1. § 3 affattes således

»§ 3. For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som afvigelsen mellem den procentvise stigning i årslønnen (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag) og 2,0. Årslønnen opgøres som den sammenvejede bruttoårsløn for arbejdere og funktionærer med fradrag for bidrag til arbejdsmarkedspensioner m.v. Lønåret er to år forskudt i forhold til finansåret, således at det er lønningerne to år tidligere, der lægges til grund. Ved beregningen af tilpasningsprocenten for finansåret anvendes stigningen i årslønnen i lønåret (dvs. to år tidligere) i forhold til årslønnen i året forud for lønåret. Stigningen beregnes efter, at der i årslønnen for lønåret er fratrukket lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i finansåret, og efter, at der i årslønnen året forud for lønåret er fratrukket lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i året før finansåret. Tilpasningsprocenten opgøres med en decimal.«

2. I § 5 ændres »i juni måned« til: »senest i august måned«.

3. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. For finansåret 1997 fastsættes tilpasningsprocenten til -0,7. I 1997 og senere år anvendes ved regulering med denne procent beløbsstørrelser, reguleringstal m.v. for 1996 svarende til en tilpasningsprocent for 1996 på 0,0.

Stk. 5. For finansåret 1997 fastsættes satstilpasningsprocenten til -1,0. I 1997 og senere år anvendes ved regulering med denne procent beløbsstørrelser, reguleringstal m.v. for 1996 svarende til en satstilpasningsprocent for 1996 på -0,3.

Stk. 6. For finansåret 1997 fastsættes satsreguleringsprocenten til 1,0. I 1997 og senere år anvendes ved regulering med denne procent beløbsstørrelser, reguleringstal m.v. for 1996 svarende til en satsreguleringsprocent for 1996 på 1,7.

Stk. 7. Puljebeløbet for 1997 udgør 2.071,5 mio. kr.«

§ 1

I lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent, som ændret ved lov nr. 450 af 30. juni 1993, foretages følgende ændringer

1. § 3 affattes således

»§ 3. For hvert finansår beregnes en tilpasningsprocent som afvigelsen mellem den procentvise stigning i årslønnen (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag) og 2,0. Årslønnen opgøres som den sammenvejede bruttoårsløn for arbejdere og funktionærer med fradrag for bidrag til arbejdsmarkedspensioner m.v. Lønåret er to år forskudt i forhold til finansåret, således at det er lønningerne to år tidligere, der lægges til grund. Ved beregningen af tilpasningsprocenten for finansåret anvendes stigningen i årslønnen i lønåret (dvs. to år tidligere) i forhold til årslønnen i året forud for lønåret. Stigningen beregnes efter, at der i årslønnen for lønåret er fratrukket lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i finansåret, og efter at der i årslønnen året forud for lønåret er fratrukket lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i året før finansåret. Tilpasningsprocenten opgøres med en decimal.«

2. I § 5 ændres »i juni måned« til: »senest i august måned«.

3. I § 6 indsættes efter stk. 3 som stk. 4 til stk. 7

»Stk. 4. For finansåret 1997 fastsættes tilpasningsprocenten til -0,7. I 1997 og senere år anvendes ved regulering med denne procent beløbsstørrelser, reguleringstal m.v. for 1996 svarende til en tilpasningsprocent for 1996 på 0,0.

Stk. 5. For finansåret 1997 fastsættes satstilpasningsprocenten til -1,0. I 1997 og senere år anvendes ved regulering med denne procent beløbsstørrelser, reguleringstal m.v. for 1996 svarende til en satstilpasningsprocent for 1996 på -0,3.

Stk. 6. For finansåret 1997 fastsættes satsreguleringsprocenten til 1,0. I 1997 og senere år anvendes ved regulering med denne procent beløbsstørrelser, reguleringstal m.v. for 1996 svarende til en satsreguleringsprocent for 1996 på 1,7.

Stk. 7. Puljebeløbet for 1997 udgør 2.071,5 mill. kr.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Samtidig bortfalder Finansministeriets bekendtgørelse nr. 877 af 3. oktober 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft 1. januar 1997. Samtidig bortfalder Finansministeriets bekendtgørelse nr. 877 af 3. oktober 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Præcisering af lovens § 3 vedrørende beregningen af tilpasningsprocenten.

2. Senere tidsfrist for bekendtgørelse af satsreguleringsprocenten m.v.

3. Fastsættelse af satsreguleringsprocenten for 1997 til 1,0.

Ad. Præcisering af lovens § 3 vedrørende beregningen af tilpasningsprocenten

I forbindelse med den foreslåede ændring af lov om en satsreguleringsprocent er det fundet hensigtsmæssigt at omformulere lovens § 3 således, at det fremgår tydeligere, hvorledes tilpasningsprocenten m.v. skal beregnes. Den nye formulering er uden betydning for satsreguleringsprocentens størrelse.

Ad. Senere tidsfrist for bekendtgørelse af satsreguleringsprocenten m.v.

Efter de hidtidige regler skal satsreguleringsprocenten senest udmeldes med udgangen af juni måned. Denne tidsfrist har imidlertid i flere tilfælde været vanskelig at overholde især på grund af indkøringsproblemer i forbindelse med opbygningen af DA's nye lønstatistik. Ved at udskyde tidsfristen for udsendelse af bekendtgørelsen opnås dermed en mindsket risiko for, at satsreguleringsprocenten ikke kan udmeldes rettidigt. Den senere tidsfrist vil ikke indebære væsentlige administrative konsekvenser, fordi der ikke i forhold til anden lovgivning er behov for en bekendtgørelse af satsreguleringsprocenten allerede i juni måned forud for det pågældende finansår.

Ad. fastsættelse af satsreguleringsprocenten for 1997 til 1,0

Satsreguleringsprocenten for 1997 er med Finansministeriets bekendtgørelse nr. 877 af 3. oktober 1996 blevet udmeldt til 1,2 pct. Denne satsreguleringsprocent er beregnet under forudsætning af, at arbejdsmarkedsbidragssatsen for 1997 vil udgøre 7,9 pct. Den foreslåede ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde indebærer imidlertid en arbejdsmarkedsbidragssats på 8,0 pct. i 1997. Hvis satsreguleringsprocenten for 1997 i stedet var blevet beregnet ved denne arbejdsmarkedsbidragssats, ville denne have udgjort 1,0 pct. Bestemmelsen har til formål at sikre, at beregningen af satsreguelringsprocenten for 1997 sker på grundlag af en arbejdsmarkedsbidragssats, der svarer til den faktiske.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget har ingen umiddelbare administrative konsekvenser bortset fra anvendelsen af satsreguleringsprocenten mv. for 1997.

Der må forventes et vist administrativt merarbejde ved anvendelsen af satsreguleringsprocenten for 1997. I en række tilfælde vil der være behov for udarbejdelse af nye bekendtgørelser mv. i medfør af ændringen af satsreguleringsprocenten fra 1,2 til 1,0 i 1997.

Den automatiske forskudsregistrering for 1997 er på forskellige områder afhænggig af tilpasningsprocenten, der indvirker på reguleringen af skatteskalaens bundbeløb mv., der reguleres efter personskattelovens § 20.

Forskudsregistreringen for 1997 er hidtil blevet baseret på en tilpasningsprocent på -0,5. De små justeringer i grundlaget for den automatiske forskudsregistrering, der sker med gennemførelsen af nærværende lovforslag, er så beskedne, at de - isoleret set - ikke kan begrunde ønsker fra de skattepligtige om ændringer i forskudsregistreringen.

Ændringen af satsreguleringsprocenten for 1997 fra 1,2 pct. til 1,0 pct. indebærer isoleret set en lavere stigning i udgifterne til indkomstoverførsler. Den samlede provenuforbedring for den offentlige sektor udgør ca. 350 mill. kr. Det indebærer dog samtidigt, at skatteprovenuet af indkomstoverførsler falder med knap 150 mill. kr.

Desuden betyder forslaget som udgangspunkt, at beløbsgrænser og reguleringstal mv. i skattesystemet opreguleres mindre. Det indebærer et merprovenu på knap 100 mill. kr.

Samlet skønnes forslaget således at forbedre de offentlige finanser med ca. 300 mill. kr.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser og forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den ændrede formulering af lovens § 3 har til formål at præcisere, hvorledes tilpasningsprocenten mv. skal beregnes, herunder bl.a., hvorledes fradraget for arbejdsmarkedsbidraget skal beregnes.

Der er således ikke tale om, at beregningsprincipperne ændres i forhold til de gældende regler.

Årslønsudviklingen, der indgår i beregningen i tilpasningsprocenten mv. for 1997, skal eksempelvis beregnes som

(233.459 kr. - 8,0 pct. x 233.459 kr.) - (227.895 kr. - 7,0 pct. x 227.895 kr.) 100 pct. ------------------------------------------------- = 1,3 pct. (227.895 kr. - 7,0 pct. x 227.895 kr.)

Tilpasningsprocenten for 1997 bliver hermed 1,3 pct. -2,0 pct. = -0,7 pct. Satstilpasningsprocenten for 1997 udgør følgeligt -1,0 pct., dvs. -0,7 pct. fratrukket 0,3 pct. til satsreguleringspuljen. Endelig vil satsreguleringsprocenten for 1997 udgøre 1,0 pct., idet satsreguleringsprocenten beregnes som 2,0 pct. tillagt satstilpasningsprocenten, dvs. 2,0 pct. -1,0 pct. = 1,0 pct.

Den ændrede formulering ændrer heller ikke ved opgørelsen af arbejderes og funktionærers bruttolønninger. Ved beregningen af årslønsudviklingen vil der altså fremover blive taget udgangspunkt i samme lønbegreb som hidtil. Lønningerne opgøres fortsat med fradrag for udbetalinger som følge af overarbejde og sygefravær. Endvidere sker der fradrag for genetillæg, arbejdsmarkedspensionsbidrag o.l., ATP-bidrag og lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentstørrelse, der er den gældende to år efter lønåret. Endelig korrigeres der for forskydninger i deltidsfrekvensen fra år til år. Fradraget for lønmodtagernes egne arbejdsmarkedsbidrag sker således uden samme tidsmæssige forsinkelse, som det er tilfældet med de øvrige komponenter i den opgjorte løn. Herved fastholdes det princip, som har været gældende siden fastlæggelsen af satsreguleringsprocenten for finansåret 1994, nemlig at arbejdsmarkedsbidragene fradrages ved beregningen af satsreguleringsprocenten parallelt med, at arbejdsmarkedsbidragene ændres.

Til nr. 2

Ændringen har til formål at mindske risikoen for, at satsreguleringsprocenten ikke kan udmeldes rettidigt. Ændringen forventes ikke at indebære væsentlige administrative konsekvenser.

Til nr. 3

Ændringen medfører, at Finansministeriets bekendtgørelse nr. 877 af 3. oktober 1996 bortfalder. Satsreguleringsprocenten for 1997 fastsættes herefter til 1,0 pct. Ved reguleringen af beløbstørrelser, reguleringstal mv. i 1997 tages udgangspunkt i de beløbsstørrelser mv. der vil fremkomme ved en korrekt regulering i alle foregående år.

Ved Finansministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 4. oktober 1995 blev satsreguleringsprocenten for 1996 fastsat til 2,4 . Tilpasningsprocenten fastsattes samtidig til 0,7, mens satstilpasningsprocenten fastsattes til 0,4. Det er efterfølgende blevet konstateret, at de udmeldte procentstørrelser for finansåret 1996 ikke var i overensstemmelse med satsreguleringslovens ordning. De ukorrekte procentstørrelser fastholdes i resten af finansåret 1996, jf. finansudvalgets aktstykke 454 af 11. september 1996, men herefter korrigeres der ved fremtidige reguleringer for den konstaterede fejl, således at beløbsstørrelser, reguleringstal mv. som reguleres med satsreguleringsprocenten bringes tilbage til de korrekte niveauer.

Den korrekte satsreguleringsprocent for 1996 er 1,7, mens den korrekte tilpasningsprocent for 1996 er 0,0. Satstilpasningsprocenten for 1996 udgør -0,3. Ved reguleringer i 1997 og fremefter skal der således anvendes de beløbsstørrelser, reguleringstal mv. for 1996, der ville fremkomme med anvendelse af de korrekte procentstørrelser for 1996.

Skriftlig fremsættelse

Finansministeren (Mogens Lykketoft)

Jeg tillader mig hermed for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om en satsreguleringsprocent.

(Lovforslag nr. L 67).

Forslaget indeholder 3 elementer

For det første foreslås satsreguleringsprocenten for 1997 fastsat til 1,0 pct., hvilket er en følge af det samtidige lovforslag om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde.

For det andet foreslås fristen for udmelding af det følgende finansårs satsreguleringsprocent ændret fra 1. juli til 1. september, hvilket begrundes med et ønske om at bringe fristen i overensstemmelse med fastlæggelsen af beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidragssatsen, som indgår ved beregningen af satsreguleringsprocenten.

For det tredje foreslås en præcisering af beskrivelse af den måde, hvorpå satsreguleringsprocenten beregnes. Dette har ikke betydning for beregningen.

Jeg skal henlede opmærksomheden på, at en senere vedtagelse af lovforslaget end starten af december vil kunne betyde, at der ikke kan udbetales de korrekte beløb i pension og andre overførsler for januar 1997. Dette kræver, at Kommunedata kan nå at indarbejde de fornødne data i EDB-systemerne inden denne dato.

Med disse bemærkninger indbyder jeg hermed Folketingets partier til samarbejde om lovforslaget.

Ingen

Nr LSF 67

Forslag til Lov om ændring af lov om en satsreguleringsprocent

Fremsat af finansministeren (Mogens Lykketoft)

den 14. november 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 21. november 1996

Lov nr. 989 af 26/11/1996