1996 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE OG KILDESKATTELOVEN (ÆNDRING AF REGLERNE OM OPKRÆVNING M.V. AF ARBEJDSGIVERES EGET BIDRAG, GENOPTAGELSE OG MODREGNING M.V. SAMT ARBEJDSMARKEDSFONDENES FINANSIERING M.V.)

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9. september 1995, som ændret ved lov nr. 966 af 15. november 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Udtalelse til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«

2. I § 1, stk. 4, indsættes som 2. pkt.

»Indstilling til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«

3. I § 1, stk. 5, indsættes som 2. pkt.

»Indstilling til socialministeren og arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«

4. I § 2, stk. 1, ophæves litra c.

Litra d bliver herefter litra c.

5. I § 3, stk. 1, ophæves litra b.

Litra c bliver herefter litra b.

6. § 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, kapitel 2 i lov om orlov, lov om voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.«

7. § 5, stk. 1, affattes således

»De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i finansieringen af de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidig for henholdsvis lønmodtagerne, de selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgiverne.«

8. I § 5, stk. 5, ændres i 1. pkt. »provenu fra de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,», og i 2. pkt. ændres »finansloven« til: »finanslovforslaget«.

9. I § 5, stk. 6, ændres i 1. pkt. »provenu fra de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,», og i 2. pkt. ændres »finansloven« til: »finanslovforslaget«.

10. I § 5, stk. 7, affattes 1. og 2. pkt. således

»Dagpengefonden tilføres provenu fra opkrævede arbejdsgiverbidrag med den i stk. 3 fastsatte bidragssats eller i tilfælde af regulering med den fastsatte bidragssats efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, efter nedsættelse med satserne i § 6 A samt det resterende provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, efter at Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden er tilført provenu efter stk. 5 og 6. Den dertil svarende bidragssats for lønmodtagerne og de selvstændigt erhvervsdrivende beregnes og oplyses i anmærkningerne til finanslovforslaget.«

11. I § 6, stk. 1, affattes 2. pkt. således

»Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for arbejdsmarkedsfondene i finanslovforslaget.«, og 3. pkt. ophæves.

12. I § 6, stk. 2, litra a, indsættes efter »det foregående finansårs bidragssatser«: »efter nedsættelse med satserne i § 6 A«, og », bortset fra overførsler som følge af § 6 A,» udgår.

13. I § 6, stk. 3, ændres »jf. dog stk. 4-6:» til: »jf. dog stk. 4 og 5:».

14. I § 6 indsættes efter stk. 5

»Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i procent med 1 decimal. Såfremt der skal ske regulering af bidragssatserne i medfør af bestemmelsen i § 5, stk. 4, bortses der fra bidragssatserne i § 5, stk. 2 og 3, for det år, reguleringen vedrører.«

15. § 7, stk. 1, litra d, affattes således

»d) personer omfattet af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og f.«

16. I § 8, stk. 1, litra a, indsættes efter »som nævnt i stk. 3«: »og 4«.

17. § 8, stk. 1, litra f, affattes således

»f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder for modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension eller førtidspension i henhold til lov om social pension, modtagere af kontanthjælp og revalideringsydelse i henhold til lov om social bistand og modtagere af aktiveringsydelse efter § 18, stk. 1 og 2, 1. pkt., i lov om kommunal aktivering, og af arbejdsløshedskasserne for modtagere af dagpenge i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af godtgørelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, samt af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsløshedskasserne for modtagere af overgangsydelse, efterløn eller delefterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5.«

18. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 8, stk. 1, litra a-d«: », bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst«.

19. I § 9 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for de i stk. 1 og 2 nævnte vederlag m.v.«

20. § 11, stk. 5, 1. pkt., affattes således

»For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c og f, opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, på grundlag af arbejdsgiverens, de kommunale dagpenge- og socialmyndigheders, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens eller arbejdsløshedskassens oplysninger om bidragspligtige beløb bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.«

21. I § 11, stk. 9, ændres »den ansatte som nævnt i § 8, stk. 1, litra a-d, og« til: »den ansatte m.fl. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a-d, bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst, jf. § 9, stk. 1, og opgør«.

22. I § 13, stk. 10, indsættes i 1. pkt. efter »§ 11, stk. 1 og 6,»: »og bidragspligtige efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9,», og i 2. pkt. ændres »den indeholdelsespligtige« til: »en indeholdelsespligtig«.

23. I § 13 A, stk. 1, indsættes efter »de indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige efter § 7, stk. 2,», og efter »for indeholdelserne« indsættes: »og for bidrag opgjort efter § 11, stk. 9«.

24. I § 13 A, stk. 2, indsættes i 1. pkt. efter »den indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige«.

25. § 15, stk. 1, affattes således

»Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller 6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter § 7, stk. 1, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Det samme gælder for bidragspligtige efter § 7, stk. 1 eller 3, såfremt der af anden indkomst ikke er betalt bidrag eller betaling af bidrag er sket med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, modregnes eventuel uforfalden restskat efter kildeskattelovens §§ 61, stk. 3-6, og 62 A, stk. 1, 1. pkt., samt eventuelle tilbagebetalingspligtige beløb efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 2, forinden udbetaling af beløbet til den bidragspligtige. Der foretages dog ikke modregning i uforfalden restskat, hvis det vil berøre en overførsel af restskat til det følgende år, der er sket efter kildeskattelovens § 61, stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om modregning samt om indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb, herunder regler om, at indbetaling, udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget ændres som følge af ændringer i den skattepligtige indkomst.«

26. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. For bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 3, finder skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1, tilsvarende anvendelse for begæring om genoptagelse, henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders afsendelse af varsel om forhøjelse af en bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i §§ 16, 17 og 17 A. En ændring af en bidragsopgørelse som nævnt i 1. pkt. kan, uanset fristreglerne i skattestyrelseslovens §§ 4 og 35, lægges til grund ved en konsekvensændring af den bidragspligtiges skattepligtige indkomst. Hvis ændringen af bidragsopgørelsen påklages, kan ændringen i den skattepligtige indkomst efter anmodning fra den bidragspligtige afvente udfaldet af den administrative klage.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder regulerer bidragsgrundlaget for bidragspligtige efter § 7, stk. 2, såfremt ændringer af bidragsgrundlag efter stk. 1 og 2 tilsvarende ændrer bidragsgrundlaget for bidragspligtige efter § 7, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indbetaling, udbetaling og forrentning af beløb som følge af sådan regulering.

Stk. 4. Konstateres det, at der er indgivet urigtig angivelse for bidrag opgjort efter § 11, stk. 9, således at der ikke er betalt bidrag eller betaling er sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter § 7, stk. 2, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, udbetales beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelse, modregning, indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

27. I § 15, stk. 2, som bliver stk. 5, indsættes som 2. pkt.

»Den, som har indeholdt bidrag efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.«

28. I § 17, stk. 7, indsættes som 2. pkt.

»Skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for klager efter 1. pkt.«

29. I § 17 A, stk. 1, indsættes efter »Direktoratet for Social Sikring og Bistands afgørelser«: », herunder regler om, at bevilget henstand med skattebetaling efter kildeskattelovens § 73 E tilsvarende giver henstand med betaling af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle renter, når den påklagede afgørelse over skatteansættelsen har betydning for bidragsgrundlaget«.

30. I § 18, stk. 5, ændres i 1. pkt. »uanset at registrering som indeholdelsespligtig« til: »og som bidragspligtig efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9, uanset at registrering som indeholdelsespligtig og bidragspligtig«, og i 2. pkt. ændres »Den indeholdelsespligtige« til: »En indeholdelsespligtig«.

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9. september 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 344 af 6. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Udtalelse til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«.

2. I § 1, stk. 4, indsættes som 2. pkt.

»Indstilling til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«.

3. I § 1, stk. 5, indsættes som 2. pkt.

»Indstilling til socialministeren og arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«.

4. I § 2, stk. 1, ophæves litra c.

Litra d bliver herefter litra c.

5. I § 3, stk. 1, ophæves litra b.

Litra c bliver herefter litra b.

6. § 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, kapitel II i lov om orlov, lov om voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse.«.

7. § 5, stk. 1, affattes således

»De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i finansieringen af de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidigt for henholdsvis lønmodtagerne, de selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgiverne.«.

8. I § 5, stk. 5, ændres i 1. pkt. »provenu fra de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,» og i 2. pkt. ændres »finansloven« til: »finanslovsforslaget«.

9. I § 5, stk. 6, ændres i 1. pkt. »provenu fra de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,» og i 2. pkt. ændres »finansloven« til: »finanslovsforslaget«.

10. I § 5, stk. 7, affattes 1. og 2. pkt. således

»Dagpengefonden tilføres provenu fra opkrævede arbejdsgiverbidrag med den i stk. 3 fastsatte bidragssats eller i tilfælde af regulering med den fastsatte bidragssats efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, efter nedsættelse med satserne i § 6 A, samt det resterende provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende efter at Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden er tilført provenu efter stk. 5 og 6. Den dertil svarende bidragssats for lønmodtagerne og de selvstændigt erhvervsdrivende beregnes og oplyses i anmærkningerne til finanslovsforslaget.«.

11. I § 6, stk. 1, affattes 2. pkt. således

»Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for arbejdsmarkedsfondene i finanslovsforslaget.« og 3. pkt. ophæves.

12. I § 6, stk. 2, litra a, indsættes efter »det foregående finansårs bidragssatser«: »efter nedsættelse med satserne i § 6 A« og », bortset fra overførsler som følge af § 6 A,» udgår.

13. I § 6, stk. 3, ændres »jf. dog stk. 4-6:» til: »jf. dog stk. 4 og 5:».

14. I § 6 indsættes efter stk. 5

»Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i procent med 1 decimal. Såfremt der skal ske regulering af bidragssatserne i medfør af bestemmelsen i § 5, stk. 4, bortses der fra bidragssatserne i § 5, stk. 2 og 3, for det år reguleringen vedrører.«.

15. § 7, stk. 1, litra d, affattes således

»d) personer omfattet af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og f.«.

16. I § 8, stk. 1, litra a, indsættes efter »som nævnt i stk. 3«: »og 4«.

17. § 8, stk. 1, litra f, affattes således

»f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder for modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension eller førtidspension i henhold til lov om social pension, modtagere af kontanthjælp og revalideringsydelse i henhold til lov om social bistand og modtagere af aktiveringsydelse efter § 18, stk. 1 og 2, 1. pkt., i lov om kommunal aktivering, og af arbejdsløshedskasserne for modtagere af dagpenge i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af godtgørelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, samt af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsløshedskasserne for modtagere af overgangsydelse, efterløn eller delefterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5.«.

18. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 8, stk. 1, litra a-d«: », bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst«.

19. I § 9 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for de i stk. 1 og 2 nævnte vederlag m.v.«.

20. § 11, stk. 5, 1. pkt, affattes således

»For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c og f, opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, på grundlag af arbejdsgiverens, de kommunale dagpenge- og socialmyndigheders, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens eller arbejdsløshedskassens oplysninger om bidragspligtige beløb bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.«.

21. I § 11, stk. 9, ændres »den ansatte som nævnt i § 8, stk. 1, litra a-d, og« til: »den ansatte m.fl. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a-d, bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst, jf. § 9, stk. 1, og opgør«.

22. I § 13, stk. 10, indsættes i 1. pkt. efter »§ 11, stk. 1 og 6,»: »og bidragspligtige efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9,» og i 2. pkt. ændres »den indeholdelsespligtige« til: »en indeholdelsespligtig«.

23. I § 13 A, stk. 1, indsættes efter »de indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige efter § 7, stk. 2,» og efter »for indeholdelserne« indsættes: »og for bidrag opgjort efter § 11, stk. 9«.

24. I § 13 A, stk. 2, indsættes i 1. pkt. efter »den indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige«.

25. § 15, stk. 1, affattes således

»Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller 6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter § 7, stk. 1, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Det samme gælder for bidragspligtige efter § 7, stk. 1 eller 3, såfremt der af anden indkomst ikke er betalt bidrag eller betaling af bidrag er sket med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, modregnes eventuel uforfalden restskat efter kildeskattelovens §§ 61, stk. 3-6, og 62 A, stk. 1, 1. pkt., samt eventuelle tilbagebetalingspligtige beløb efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 2, forinden udbetaling af beløbet til den bidragspligtige. Der foretages dog ikke modregning i uforfalden restskat, hvis det vil berøre en overførsel af restskat til det følgende år, der er sket efter kildeskattelovens § 61, stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om modregning samt om indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb, herunder regler om, at indbetaling, udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget ændres som følge af ændringer i den skattepligtige indkomst.«.

26. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. For bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 3, finder skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1, tilsvarende anvendelse for begæring om genoptagelse, henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders afsendelse af varsel om forhøjelse af en bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i §§ 16, 17 og 17 A. En ændring af en bidragsopgørelse som nævnt i 1. pkt. kan, uanset fristreglerne i skattestyrelseslovens §§ 4 og 35, lægges til grund ved en konsekvensændring af den bidragspligtiges skattepligtige indkomst. Hvis ændringen af bidragsopgørelsen påklages, kan ændringen i den skattepligtige indkomst efter anmodning fra den bidragspligtige afvente udfaldet af den administrative klage.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder regulerer bidragsgrundlaget for bidragspligtige efter § 7, stk. 2, såfremt ændringer af bidragsgrundlag efter stk. 1 og 2 tilsvarende ændrer bidragsgrundlaget for bidragspligtige efter § 7, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indbetaling, udbetaling og forrentning af beløb som følge af sådan regulering.

Stk. 4. Konstateres det, at der er indgivet urigtig angivelse for bidrag opgjort efter § 11, stk. 9, således, at der ikke er betalt bidrag eller betaling er sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter § 7, stk. 2, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, udbetales beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelse, modregning, indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

27. I § 15, stk. 2, som bliver stk. 5, indsættes som 2. pkt.

»Den, som har indeholdt bidrag efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.«.

28. I § 17, stk. 7, indsættes som 2. pkt.

»Skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for klager efter 1. pkt.«.

29. I § 17 A, stk. 1, indsættes efter »Direktoratet for Social Sikring og Bistands afgørelser«: », herunder regler om, at bevilget henstand med skattebetaling efter kildeskattelovens § 73 E tilsvarende giver henstand med betaling af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle renter, når den påklagede afgørelse over skatteansættelsen har betydning for bidragsgrundlaget«.

30. I § 18, stk. 5, ændres i 1. pkt. »uanset at registrering som indeholdelsespligtig« til: »og som bidragspligtig efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9, uanset at registrering som indeholdelsespligtig og bidragspligtig« og i 2. pkt. ændres »Den indeholdelsespligtige« til: »En indeholdelsespligtig«.

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9. september 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 344 af 6. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Udtalelse til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«.

2. I § 1, stk. 4, indsættes som 2. pkt.

»Indstilling til arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«.

3. I § 1, stk. 5, indsættes som 2. pkt.

»Indstilling til socialministeren og arbejdsministeren afgives senest den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører.«.

§ 1. - - -

Stk. 3. Landsarbejdsrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Dagpengefonden.

Stk. 4. Landsarbejdsrådet og Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne afgiver indstilling til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Aktiveringsfonden.

Stk. 5. Dagpengeudvalget afgiver indstilling til socialministeren og Landsarbejdsrådet til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Sygedagpengefonden.

4. I § 2, stk. 1, ophæves litra c.

Litra d bliver herefter litra c.

§ 2

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. § 56, stk. 2, nr. 1, affattes således

»1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt arbejdsmarkedsbidrag eller indeholdt A-skat, eller«.

2. § 62, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«

3. § 62 A, stk. 3, 4. pkt., affattes således

»Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«

4. § 62 A, stk. 4, 2. pkt., affattes således

»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«

§ 2

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. § 56, stk. 2, nr. 1, affattes således

»1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt arbejdsmarkedsbidrag eller indeholdt A-skat, eller«.

2. § 62, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«.

3. § 62 A, stk. 3, 4. pkt., affattes således

»Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«.

4. § 62 A, stk. 4, 2. pkt., affattes således

»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«.

§ 2. - - -

c) arbejdsgivernes bidrag til arbejdsløshedsforsikringen via tillægsmomsen og lønsumsafgiften, jf. lov om ophævelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag og ændring af merværdiafgiftsloven samt lov om lønsumsafgift,

5. I § 3, stk. 1, ophæves litra b.

Litra c bliver herefter litra b.

6. § 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, kapitel II i lov om orlov, lov om voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse.«.

§ 2

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. § 56, stk. 2, nr. 1, affattes således

»1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt arbejdsmarkedsbidrag eller indeholdt A-skat, eller«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 4, 5, 6 og 12, har virkning for beregningen af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser for 1997 og senere år.

Stk. 3. § 1, nr. 7 og 14, har virkning for fastsættelse af bidragssatser for 1998 og senere år.

Stk. 4. § 1, nr. 15, 17, 20, 22 og 30, og § 2, nr. 1, har virkning fra den 1. januar 1997.

Stk. 5. § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, og § 2, nr. 2-4, har virkning for modregning af uforfalden restskat, tilbagebetalingspligtige beløb samt uforfaldne bidrag vedrørende indkomståret 1996 og senere indkomstår.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 4, 5, 6 og 12, har virkning for beregningen af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser for 1997 og senere år.

Stk. 3. § 1, nr. 7 og 14, har virkning for fastsættelse af bidragssatser for 1998 og senere år.

Stk. 4. § 1, nr. 15, 17, 20, 22 og 30, og § 2, nr. 1, har virkning fra den 1. januar 1997.

Stk. 5. § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, og § 2, nr. 2-4, har virkning for modregning af uforfalden restskat, tilbagebetalingspligtige beløb samt uforfaldne bidrag vedrørende indkomståret 1996 og senere indkomstår.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Lov om arbejdsmarkedsfonde har nu virket i knap 3 år. Den praktiske administration af loven i dette tidsrum har i alt væsentligt fungeret tilfredsstillende henset til, at der er tale om en grundlæggende ny lovgivning, som berører størsteparten af landets indbyggere og virksomheder.

Som led i den løbende administration af et fundamentalt nyt lovgivningskompleks vil det ikke kunne undgås, at der viser sig behov for mindre præciseringer og justeringer af loven i takt med de indhøstede erfaringer. I den forbindelse har de indkomne henvendelser og forespørgsler fra bl.a. revisionsfirmaer og andre professionelle rådgivere, arbejdsgivere og enkeltpersoner, samt arbejdet i den af regeringen nedsatte Følgegruppe til skattereformen været en værdifuld inspirationskilde i overvejelserne om, hvilke lovændringer, der må anses for hensigtsmæssige.

Lovforslaget indeholder på denne baggrund forslag om bl.a. at udvide den eksisterende adgang til at modregne forfaldne restskatter i udbetalinger af f.eks. overskydende arbejdsmarkedsbidrag til også at omfatte modregningsadgang for uforfaldne restskatter mv. - og omvendt adgang til at modregne uforfaldne restbidrag i overskydende indkomstskat. Endvidere foreslås regler om, at bevilget henstand med betalingen af skyldig indkomstskat automatisk giver henstand med betaling af skyldigt arbejdsmarkedsbidrag. Begge de omtalte forslag er forenklende for bidragspligtige lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Herudover vil det være hensigtsmæssigt at fjerne en række interne statslige overførsler, som efter gældende regler medfinansierer fondene. Det skyldes hensynet til den finanspolitiske målsætning om balance på de samlede offentlige finanser.

Arbejdsmarkedsfondenes økonomi opgøres i anmærkningerne til finanslovsforslaget. I den forbindelse beregnes også, om der skal ske nedregulering i henhold til lovens § 5, stk. 4 eller 7. Det var ikke tilfældet med de forudsætninger, hvorpå finanslovsforslaget for 1997 blev fremlagt i august. Det blev imidlertid efterfølgende konstateret, at satsreguleringen for 1996 var fejlberegnet, og at der skulle foretages konsekvensrettelser i det fremlagte finanslovsforslag.

Niveauet for satsreguleringen nedsættes med 0,7 pct. i 1997 som følge af fejlretningen. Det medfører mindreudgifter til overførsler, herunder de overførsler, som finansieres af de 3 arbejdsmarkedsfonde. Det mindre finansieringsbehov i Aktiveringsfonden og i Sygedagpengefonden bevirker en større bidragsfinansiering i Dagpengefonden, der bestemmes residualt. Den større bidragsfinansiering i Dagpengefonden medfører, at delbidraget til denne fond bliver på 4,0 pct., når det samlede bidrag er på 8,0 pct.

Hermed overskrides det særlige loft på 3,9 pct. i 1997 for lønmodtagernes m.fl. og selvstændigt erhvervdrivendes delbidrag til Dagpengefonden, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 5, stk. 7. Overskridelsen skal fjernes ved at nedsætte den samlede bidragssats med forskellen på 0,1 pct. Herefter bliver arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende på 7,9 pct. i 1997.

Den samlede virkning af at nedsætte arbejdsmarkedsbidraget til 7,9 pct. og forhøje satsreguleringen med 0,2 pct. vil være et mindreprovenu på ca. 600 mill. kr. En lempelse af finanspolitikken i denne størrelsesorden er ikke forenelig med målsætningen om balance på de samlede offentlige finanser. Dette skal i øvrigt ses på baggrund af, at der fortsat er et underskud på ca. 3 mia. kr. i de 3 fonde under et.

I fondenes finansiering indgår endvidere en række interne statslige overførsler. I 1997 overføres der ca. 9 mia. kr. fra skatte- og afgiftsprovenuet til fondene. Det sker i form af et beregnet arbejdsgiverbidrag til Dagpengefonden på ca. 6,7 mia. kr., et beregnet arbejdsgiverbidrag til Aktiveringsfonden på ca. 1,7 mia. kr. og et beregnet beløb på ca. 0,6 mia. kr. til at dække indtægtstabet i Dagpengefonden som følge af tilbageførsel af grønne afgifter via satserne for arbejdsgiverbidraget.

De interne statslige overførsler slører den synliggørelse af arbejdsmarkedsudgifterne, som var en afgørende begrundelse for indførelsen af fondene. Arbejdsmarkedsbidragene afspejler ikke fuldt ud udgifterne, når der bogholderimæssigt tilføres finansiering fra skatte- og afgiftsprovenuet. Det undervurderes bl.a., hvor store bidragene reelt skal være for at finansiere udgifterne ved den aktuelle ledighed.

Hertil kommer, at det ud fra et statsfinansielt synspunkt er uholdbart at begynde at nedregulere bidragssatserne, før fondene fuldt ud er bidragsfinansierede. Når de interne statslige overførsler indgår i finansieringen, vil nedregulering af bidragssatserne blive påbegyndt, selv om der reelt mangler 9 mia. kr., for at fondene balancerer med bidragsfinansiering.

På grundlag af den seneste økonomiske fremskrivning skønnes det, at nedregulering af satserne vil ske første gang i 1998, medmindre de beregningsmæssige bidrag fjernes fra fondenes finansiering. Ved at fjerne denne fiktive finansieringskilde skønnes nedregulering først at blive aktuel efter 1999. Endvidere skal der heller ikke ske nedregulering i 1997 for det særlige loft i Dagpengefonden, således at bidragssatsen på 8,0 pct. fastholdes. Provenutabet på ca. 600 mill. kr. undgås, og stramheden i finanspolitikken bevares.

En følgevirkning af at fastholde bidragssatsen på 8,0 pct. er, at satsreguleringen påvirkes i nedadgående retning, hvilket igen har konsekvenser for bl.a. reguleringen efter personskattelovens § 20 af beløbsgrænser m.v. i skattelovgivningen, som er anvendt ved beregningen af forskudsregistreringen for 1997, jf. endvidere lovforslagets provenu- og administrative bemærkninger.

Der er endelig konstateret behov for på enkelte punkter at justere de regler, der har betydning for den praktiske administration af arbejdsgivernes eget bidrag, der har virkning fra den 1. januar 1997. Der foreslås således en tydeliggørelse af bidragsgrundlaget for arbejdsgivere, hvorefter bl.a. visse lønindkomster m.fl., der er B-indkomst, ikke indgår i arbejdsgivernes eget bidragsgrundlag. De gældende periodiseringsregler for lønmodtagerbidraget foreslås tilsvarende at finde anvendelse for arbejdsgivernes eget bidrag, og pligten til at indgive angivelse for indeholdte arbejdsmarkedsbidrag udvides til også at omfatte arbejdsgivernes eget bidrag. Endvidere foreslås reglerne om kreditbegrænsning mv. - forkortet afregning, sikkerhedsstillelse og registreringsnægtelse - for indeholdelsespligtige arbejdsgiveres manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag udvidet til også at omfatte bidragspligtige arbejdsgiveres manglende betaling af eget bidrag. Endelig foreslås der fastsat regler om, at regulering af arbejdsgivernes bidragsgrundlag sker ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning, når ændringer af bidragsgrundlaget for lønmodtagere m.fl. tilsvarende har betydning for arbejdsgivernes bidragsgrundlag.

Denne del af lovforslaget indeholder således primært teknisk-administrative ændringer af loven således, at opkrævning af arbejdsgivernes eget bidrag vil kunne gennemføres, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 215 fra 1995 Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde.

2. Lovforslagets indhold

Som nævnt foran skal arbejdsgivere fra og med 1. januar 1997 betale eget arbejdsmarkedsbidrag. For 1997 opkræves der arbejdsmarkedsbidrag med 0,19 pct. af bidragsgrundlaget.

En ren ordfortolkning af lov om arbejdsmarkedsfondes regler i § 9 om arbejdsgivernes bidragsgrundlag kan føre til, at arbejdsgiverne - i modstrid med det forudsatte og i bemærkningerne til det oprindelige forslag til lov om arbejdsmarkedsfonde anførte - skal medregne lønindkomster mv., der er gjort til B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 45, stk. 1, i deres eget bidragsgrundlag. I betragtning af at arbejdsgivere er særskilt fritaget for pligten til at opgøre og beregne bidragsgrundlaget og indeholde arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.fl. af de nævnte B-indkomster, der bl.a. omfatter løn mv. til privat hushjælp og diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere, forekommer det unødigt komplicerende og klart utilsigtet at pålægge arbejdsgivere at opgøre eget bidragsgrundlag mv. af de pågældende indkomster.

Det foreslås derfor præciseret, at sådanne B-indkomster ikke indgår i arbejdsgivernes eget bidragsgrundlag.

Da opgørelse af bidragsgrundlag, indgivelse af angivelse samt opkrævning vedrørende arbejdsgiveres eget bidrag skal ske samtidig med arbejdsgiverens indeholdelse af bidrag og A- skat for lønmodtagerne ved anvendelse af de samme blanketter og med samme forfaldstidspunkter og betalingsfrister, foreslås de gældende periodiseringsregler for lønmodtagerbidraget også at finde anvendelse for arbejdsgivernes eget bidrag. Dvs., at de vederlag i penge mv., som indgår i arbejdsgivernes eget bidragsgrundlag, skal medregnes i bidragsgrundlaget i det år, der svarer til det indkomstår, hvori vederlagene indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagerne m.fl.

Da det som nævnt har været lagt til grund, at arbejdsgiverne af praktiske grunde skal påføre deres eget arbejdsmarkedsbidrag på den samme angivelse, som anvendes for indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, foreslås bemyndigelsen for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om indeholdelsespligtige arbejdsgiveres indgivelse af angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder udvidet til også at omfatte bidragspligtige arbejdsgiveres angivelse af eget bidrag. Tilsvarende foreslås det, at bl.a. reglen om at for sen indgivelse af angivelse for indeholdte arbejdsmarkedsbidrag udløser en afgift på 1 pct. af bidragstilsvaret, dog mindst 500 kr. og højst 1.100 kr., også skal finde anvendelse ved for sen angivelse af arbejdsgivernes eget bidrag.

De gældende regler om kreditbegrænsning mv. - forkortet afregningsperiode for indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, sikkerhedsstillelse for restancer med arbejdsmarkedsbidrag, A-skat og moms samt registreringsnægtelse som indeholdelsespligtig for arbejdsmarkedsbidrag og A-skat som følge af manglende sikkerhedsstillelse - omfatter arbejdsgivere, der er registreret som indeholdelsespligtige for arbejdsmarkedsbidrag. Der er i kildeskatteloven og momsloven fastsat tilsvarende kreditbegrænsningsregler for registrerings- og indeholdelsespligtige i henhold til disse love.

På denne baggrund og for at modvirke eventuelle spekulationer i at prioritere betalingen af offentlige krav efter graden af sanktioner foreslås det, at kreditbegrænsningsreglerne også skal omfatte bidragspligtige arbejdsgiveres eget bidrag.

Bidragsgrundlaget for arbejdsgivernes eget bidrag er med enkelte undtagelser, herunder vederlag, der er B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 45, stk. 1, og honorarer mv. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, uanset de er A- eller B-indkomst, identisk med bidragsgrundlaget for lønmodtagere m.fl. Der kan derfor forudses situationer, hvor efterfølgende ændringer af bidragsgrundlaget for lønmodtagere i forbindelse med slutbidragsopgørelsen eller som følge af efterfølgende ændringer i den skattepligtige indkomst mv. tilsvarende har betydning for arbejdsgivernes bidragsgrundlag. Bidragspligtige omfattet af arbejdsgiverbidraget er imidlertid ikke omfattet af det slutbidragssystem, som gælder for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende. Dette slutbidragssystem sikrer, at der automatisk ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning dannes en slutbidragsopgørelse for de berørte bidragspligtige personer med eventuel udbetaling af overskydende arbejdsmarkedsbidrag eller opkrævning af restbidrag til følge.

Det foreslås derfor, at de statslige told- og skattemyndigheder forestår regulering af bidragsgrundlaget i de situationer, hvor en slutbidragsopgørelse eller en efterfølgende ændret opgørelse over arbejdsmarkedsbidrag for bidragspligtige lønmodtagere m.fl. ændrer bidragsgrundlaget for bidragspligtige arbejdsgivere. Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for den praktiske tilrettelæggelse af denne regulering overfor arbejdsgiverne, herunder om hvordan udbetalingen af overskydende arbejdsmarkedsbidrag og opkrævningen af restbidrag skal håndteres. Der vil blive lagt afgørende vægt på, at sådanne regler er til mindst mulig gene for arbejdsgiverne således, at arbejdsgiverne f.eks. ikke ulejliges hver gang der udløses helt bagatelagtige reguleringer, men at disse kan registreres over en periode og udløse en samlet efterregulering af arbejdsgiverens bidragsgrundlag.

Det foreslås endvidere, at i de situationer, hvor det konstateres, at en bidragspligtig arbejdsgiver har indgivet urigtig angivelse og følgelig ikke har indbetalt eget arbejdsmarkedsbidrag eller dette er sket med et for lavt beløb, skal arbejdsgiveren indbetale det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Har arbejdsgiveren omvendt indbetalt eget bidrag med et for stort beløb udbetales beløbet til arbejdsgiveren. Det foreslås, at bemyndige skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om angivelse, modregning, tilbagebetaling af manglende bidragsbeløb og udbetaling af for meget indbetalte bidragsbeløb.

Det foreslås endvidere, at en række beregningsmæssige arbejdsgiverbidrag m.v. til fondene ophæves med virkning for fastsættelsen af bidragssatsen for 1997 og senere år. De beregnede arbejdsgiverbidrag m.v. opkræves ikke hos arbejdsgiverne, men overføres internt på statsbudgettet fra det almindelige skatte- og afgiftsprovenu til fondene. Tilsammen indebærer forslagene, at arbejdsmarkedsfondenes økonomi kædes mere direkte sammen med den reelle bidragsfinansiering, hvilket vil medvirke til at styrke incitamentvirkningen af arbejdsmarkedsbidragenes øremærkning til finansiering af udgifterne på arbejdsmarkedet. Hermed fastholdes også den oprindeligt fastsatte bidragsprocent på 8,0 pct. for 1997.

Herudover indeholder lovforslaget en række justeringer og tilføjelser

Der foreslås en præcisering af den eksisterende høringsprocedure vedrørende størrelsen af de udgifter, der finansieres af henholdsvis Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden.

Det foreslås, at beregningen af reguleringsbehovet for bidragene foretages på grundlag af oplysningerne i anmærkningerne til finanslovsforslaget, sådan som dette foreligger i august måned. Det vil sige, at senere tilkomne ændringsforslag og ændrede skøn ikke indgår i beregningen af bidragssatsen for det pågældende år. Når bidragssatsen kendes senest ved udgangen af august måned er det muligt at undgå samspilsproblemer i forbindelse med fastsættelsen af satsreguleringsprocenten, ligesom bidragssatsen vil være bekendt inden afviklingen af forskudsregistreringen for det følgende år. I sammenhæng hermed ophæves den gældende frist den 15. november for fastsættelse af bidragssatsen for det følgende år.

I henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er det fastsat, at kommunerne har pligt til at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser til ledige dagpengemodtagere inden for eget forvaltningsområde eller i en anden offentlig eller offentligt støttet institution. Kvoten fastsættes årligt.

I henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner er kommunernes nettoudgifter til jobtræning efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik omfattet af budgetgarantien. Budgetgarantien udgør et beløb, der tillægges eller fradrages statens generelle tilskud til kommunerne efter lovens § 10 (bloktilskuddet). Budgetgarantien udgør summen af de kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til de områder, der er omfattet af budgetgarantien, herunder jobtræning efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Budgetgarantien indebærer, at staten finansierer kommunernes faktiske nettoudgiftsændringer til jobtræning fra år til år. Staten vil således over bloktilskuddet fuldt ud finansiere merudgifterne ved en stigning i antallet af personer i kommunal jobtræning i forhold til året før, og omvendt vil staten fuldt ud inddrage besparelsen ved et færre antal personer i jobtræning i forhold til året før.

For så vidt angår jobtræningsordningen gælder endvidere en særlig ordning med en mellemkommunal udligning, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvorefter der mellem kommunerne sker en omfordeling i forhold til de faktiske udgifter til jobtræning i den enkelte kommune.

Refusionsprocenten af det statslige tilskud i medfør af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik §§ 12-15 er ca. 50 pct., mens de resterende ca. 50 pct. udlignes i henhold til den mellemkommunale udligningsordning med 75 pct. Samlet er der således tale om en refusionsprocent på ca. 80-85 pct. for den enkelte kommune svarende nogenlunde til den refusion, som gælder for puljejob.

Derfor foreslås det præciseret, at udgiften er en del af statens aktive arbejdsmarkedspolitik, og at udgiften dermed er af en sådan karakter, at den skal indgå i budgetteringen af Aktiveringsfonden. Denne præcisering sikrer samtidig, at der skabes overensstemmelse mellem finansiering og aktivitetsfastsættelse i den statslige fastlæggelse af udgiftsniveauet i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsmarkedsfonde. Forslaget indebærer også, at en ophævelse af jobtræningskvoten vil reducere Aktiveringsfondens finansieringsbehov med den samlede offentlige udgift til kommunal jobtræning, mens en forhøjelse omvendt vil blive fuldt ud finansieret.

Behovet for en tydligere afgrænsning af det område, som Aktiveringsfonden finansierer, er blevet aktuelt, fordi de fulde udgifter til kommunal jobtræning for første gang er medtaget på finanslovsforslaget for 1997. Det har givet anledning til debat i offentligheden om, i hvilket omfang disse udgifter skal anses for statslige eller kommunale. For at fjerne enhver tvivl i forhold til arbejdsmarkedsfondene foreslås det derfor præciseret, at alle udgifter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik finansieres af Aktiveringsfonden, herunder alle offentlige udgifter til kommunal jobtræning.

Endelig er en række af de love og bestemmelser, der er henvist til under fondenes finansieringsområder, ophævet eller uaktuelle. Det drejer sig om lov om forældreorlovsydelse, lov om orlovsydelse til uddannelse og efterregulering vedrørende AUD-fonden. De nævnte henvisninger foreslås ophævet.

For at bevare ligestillingen mellem lønmodtagere i arbejde og modtagere af overførselsindkomster for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås det at pålægge indbetalinger til ATP for modtagere af overførselsindkomster arbejdsmarkedsbidrag. Forslaget skal ses i forlængelse af den lovændring, som Folketinget vedtog i december 1995 (L 1057 af 20. december 1995) om udvidelse af personkredsen, for hvilken der foretages ATP-indbetalinger. Lovændringen i L 1057 indeholder bl.a. obligatorisk ATP-indbetaling for kontanthjælpsmodtagere m.fl. og frivillig ATP-indbetaling for personer på efterløn, førtidspension mv. fra 1. januar 1997.

Da der i 1993 blev indført obligatorisk ATP-indbetaling for dagpengemodtagere, blev arbejdsmarkedsfondsloven konsekvensændret således, at de pågældende også skulle betale arbejdsmarkedsbidrag af deres ATP-indbetalinger. Formålet var at sikre, at lønmodtagere ikke blev stillet ringere end dagpengemodtagere i ATP-ordningen.

Det betyder, at der, såfremt de nuværende regler i arbejdsmarkedsfondsloven opretholdes, skal betales arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere og dagpengemodtagere, men ikke af indbetalinger til ATP for modtagere af kontanthjælp, førtidspension, efterløn mv. Med det foreliggende ændringsforslag sikres ligestilling mellem de forskellige grupper af bidragsydere til ATP-ordningen.

Det foreslås, at der automatisk gives henstand med betalingen af skyldigt arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle renter, når der er bevilget henstand med betalingen af skyldig indkomstskat i forbindelse med klage over en skatteansættelse, der har betydning for bidragsopgørelsen. En sådan bestemmelse vil overflødiggøre, at bidragspligtige personer - lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende - er nødsaget til at indgive en særskilt klage over arbejdsmarkedsbidraget, der i realiteten er uden selvstændigt materielt indhold, for at opnå henstand med bidragsbetalingen.

Endvidere foreslås der etableret hjemmel i arbejdsmarkedsfondsloven og kildeskatteloven til, at der forinden udbetaling af henholdsvis overskydende arbejdsmarkedsbidrag eller overskydende skat - ud over den allerede eksisterende adgang til at modregne i forfaldne offentlige krav - kan ske modregning i uforfalden restskat mv. henholdsvis uforfaldne restbidrag. Forslaget er for så vidt en fravigelse af de normale betingelser om, at tvungen modregning forudsætter, at der er tale om forfaldne krav. Begrundelsen for sådan fravigelse er imidlertid først og fremmest af hensyn til borgerne. Forslaget vil således bl.a. bevirke, at der ikke længere vil forekomme situationer, hvor en skatte- og bidragsyder i forbindelse med udsendelse af slutskatte- og slutbidragsopgørelsen får udbetalt overskydende skat og samtidig modtager giroindbetalingskort for restbidrag. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for fremgangsmåden ved sådan modregning.

Lov om arbejdsmarkedsfonde indeholder ingen regler om og dermed frister for henholdsvis bidragspligtige personers og de statslige told- og skattemyndigheders adgang til at genoptage en bidragsopgørelse. Da efterfølgende ændringer af en bidragsopgørelse kan have afledet betydning for skatteansættelsen og omvendt, er det fundet hensigtsmæssigt, at skattestyrelselseslovens hovedregler om 3-års frist for genoptagelse af skatteansættelser tilsvarende finder anvendelse for genoptagelse af bidragsopgørelser. Slutbidragssystemet sikrer, at en eventuel afledet virkning af en ændret skatteansættelse som følge af genoptagelse efter skattestyrelseslovens regler automatisk udløser korrektioner af arbejdsmarkedsbidraget for det indkomstår genoptagelsen vedrører. Derimod er det fundet nødvendigt at give særskilt hjemmel til, at der uanset genoptagelsesfristerne for skatteansættelser i skattestyrelseslovens §§ 4 og 35, kan foretages ændringer af en skatteansættelse, når det er en direkte følge af en ændret bidragsopgørelse.

Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at indeholdelsespligtige arbejdsgivere, pensionsinstitutter m.fl. i tilfælde, hvor der er foretaget korrekt indeholdelse, hæfter overfor de statslige told- og skattemyndigheder for de indeholdte arbejdsmarkedsbidrag. Den foreslåede bestemmelse svarer i det hele til kildeskattelovens hæftelsesbestemmelse vedrørende indeholdt A-skat.

Endelig foreslås der indsat en klagefrist på 3 måneder for klager vedrørende honorarmodtageres og selvstændigt erhvervsdrivendes bidragspligt, der indbringes for Landsskatteretten. Dette svarer til fristen for alle andre klager over spørgsmål i henhold til loven.

3. Provenumæssige konsekvenser

Forslaget om at fjerne de beregningsmæssige arbejdsgiverbidrag medfører, at det særlige loft over lønmodtagerbidraget i Dagpengefonden ikke overskrides i 1997, således at bidragssatsen fastholdes på 8,0 pct. i stedet for at blive nedsat med 0,1 pct. point til 7,9 pct. Provenuvirkningen heraf inkl. den afledte virkning på satsreguleringen med en sænkning på 0,2 pct. er vist i nedenstående oversigt.

Samlet medfører ændringerne, at der undgås et provenutab på ca. 610 mill. kr. vedrørende indkomståret 1997.

En ændring af arbejdsmarkedsbidraget med 0,1 pct. medfører isoleret set et bidragsprovenu på ca. 600 mill. kr.

Mindrereguleringen af overførslerne med 0,2 pct. medfører en besparelse på ca. 360 mill. kr. Dette forudsætter dog ændring af lov om en satsreguleringsprocent med virkning for satsreguleringen for 1997.

Da arbejdsmarkedsbidraget fragår i indkomsten før skatteberegningen, medfører det større bidrag, at skattegrundlagene bliver mindre. Herved fremkommer der et mindreprovenu på 300 mill. kr.

Den lavere satsregulering af overførslerne reducerer skatteprovenuet herfra med ca. 140 mill. kr. i alt. Den lavere satsregulering medfører tillige, at beløbsgrænserne i skattesystemet skal reguleres mindre end ellers. Dette medfører et merprovenu på ca. 90 mill. kr.

Samlet provenuvirkning i 1997.

-------------------------------------------------------------------- Mill. kr. --------------------------------------------------------------------- Arbejdsmarkedsbidrag (brutto) fastholdes på 8,0 pct. ...... 600 Mindreudgifter til overførsler ............................ 360 Indkomstskat i alt ........................................ -350 Heraf som følge af højere arbejdsmarkedsbidrag ........... -300 lavere indkomstoverførsler ................................ -140 lavere beløbsgrænser ...................................... 90 --------------------------------------------------------------------- Samlet provenuvirkning .................................... 610 ---------------------------------------------------------------------

For finansåret 1997 udgør provenuet ca. 585 mill. kr. som følge af afregningskreditten på godt en måned for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fra den private sektor og amtskommunerne.

Da kommunerne i 1997 altovervejende har budgetteret skatteindtægterne på grundlag af finansieringsgarantien eller under forudsætning af en bidragssats på 8,0 pct., vil kommunernes indtægter stort set ikke berøres af forslaget. På grund af den lavere satsregulering vil de kommuner, der ikke har budgetteret hermed, få mindreudgifter til de kommunalt finansierede overførsler.

Forslaget om at fjerne de beregningsmæssige arbejdsgiverbidrag fra fondene har i øvrigt ikke umiddelbart statsfinansielle konsekvenser, da der er tale om interne statslige overførsler fra en del af statens indtægtsbudget til en anden. På grund af reguleringsreglerne for fondene vil fjernelsen af disse overførsler fra fondenes finansiering dog på længere sigt kunne få virkning gennem størrelsen af bidragssatserne under visse forudsætninger.

Hvis fondenes økonomi forbedres med mere end ca. 3 mia. kr. i forhold til 1997-niveauet, vil der med de gældende regler opstå overskud i fondene, og der skal foretages nedregulering af såvel lønmodtagerbidraget, herunder bidraget for de selvstændigt erhvervsdrivende, som arbejdsgiverbidraget. Nedreguleringens størrelse vil afhænge af den samlede forbedring, der kan opnås gennem fald i udgifterne og merprovenu som følge af vækst i bidragsgrundlaget. Ved at fjerne de beregningsmæssige arbejdsgiverbidrag skal økonomien forbedres med yderligere ca. 9 mia. kr., før bidragssatserne skal nedreguleres.

Hvis fondenes økonomi derimod ikke forbedres med mere end ca. 3 mia. kr., der er det skønnede underskud i 1997, vil fjernelsen af de beregningsmæssige arbejdsgiverbidrag ikke påvirke størrelsen af satserne for lønmodtagerbidraget og arbejdsgiverbidraget. Det skyldes, at der er loft over disse satser, så de ikke kan sættes op, selv om finansieringsbehovet øges.

Forslaget om sammenkobling af opkrævningen af restbidrag og udbetaling af overskydende bidrag til indkomstskattesystemets restskatter og overskydende skatter indebærer reelt en mindre fremrykning af betalingen af restskat/-bidrag. Provenuvirkningen udgøres af rentevirkningen heraf og skønnes at blive beskeden.

Forslaget om at udvide bidragspligten til også at omfatte ATP-indbetalinger for kontanthjælpsmodtagere m.fl. skønnes at medføre en forøgelse af bidragsgrundlaget med omkring 150 mill. kr. i 1997 og omkring 250 mill. kr. fra og med 1998, jf. arbejdsministerens lovforslag nr. L 12 af 4. oktober 1995. Denne forøgelse af grundlaget er medregnet ved budgetteringen af arbejdsmarkedsbidraget på finanslovsforslaget for 1997. Tilsvarende gælder forslaget om præcisering af, at den kommunale jobtræning finansieres fuldt ud af Aktiveringsfonden.

Lovforslaget indeholder herudover en række ændringer og præciseringer af teknisk administrativ karakter vedrørende reglerne for arbejdsgiverbidraget, der skal opkræves fra og med 1997. Disse ændringer skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

4. Administrative bemærkninger

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter i ToldaSkat på 2,7 mill. kr. hovedsageligt til edb-tilretninger. Udgifterne forventes ligeligt fordelt over årene 1997 og 1998.

Med forslaget fastholdes den oprindeligt fastsatte bidragsprocent for 1997 på 8,0 pct.

Forskudsopgørelser og skattekort for 1997 udsendes i løbet af november måned 1996 med henblik på, at skatteyderne - hvis der er væsentlige nye oplysninger - kan nå at få rettet forskudsregistreringen og få tilsendt nye skattekort, der kan afleveres til arbejdsgiveren i december 1996.

Den automatiske forskudsregistrering er på forskellige områder afhængig af bidragsprocenten for lønmodtagerne m.fl. Bidragsprocenten indvirker dels på satsreguleringen, der regulerer visse overførselsindkomster, dels på reguleringen af skatteskalaernes bundbeløb mv., der reguleres efter personskattelovens § 20.

Forskudsregistreringen er hidtil blevet baseret på en bidragsprocent på 7,9, bortset fra enkelte grænsebeløb, der indirekte er baseret på en bidragsprocent på 8,0.

De små justeringer i grundlaget for den automatiske forskudsregistrering, der sker ved gennemførelsen af en bidragsprocent på 8,0 i stedet for 7,9 pct., er så beskedne, at de - isoleret set - ikke kan begrunde ønsker fra de skattepligtige om ændringer i forskudsregistreringen.

På denne baggrund forventes det, at der ikke som følge af gennemførelsen af nærværende lovforslag vil blive væsentligt flere anmodninger om ændret forskudsregistrering for 1997 end i tidligere år.

Under de nævnte forudsætninger skønnes der yderligere engangsudgifter til information på 2,5 mill. kr. og 0,5 mill. kr. til edb-tilpasninger i ToldaSkat, hvoraf størstedelen vil skulle afholdes i 1996.

Der kan vise sig behov for andre initiativer med henblik på en hensigtsmæssig og rettidig afvikling af forskudsregistreringen for 1997 med deraf følgende merudgifter.

I forhold til gældende lov indebærer nærværende lovforslag i øvrigt ingen grundlæggende ændringer i de eksisterende regler vedrørende administration af loven. Lovforslaget medfører alene en række præciseringer mv. af loven således, at opkrævning mv. af arbejdsgivernes eget bidrag fra og med 1997 kan gennemføres som forudsat ved lovens vedtagelse i 1993 med de ændringer, der følger af indførelsen af slutbidragssystemet i 1994. Opkrævning mv. af arbejdsgivernes eget bidrag vil aktualisere et årligt ressourceforbrug i ToldaSkat, der skønnes til 7 årsværk.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ingen væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

6. Miljømæssige konsekvenser og EU-retlige aspekter

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 2 og 3

Det foreslås, at præcisere den eksisterende høringsprocedure vedrørende størrelsen af de udgifter, der finansieres af henholdsvis Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden, og som indgår ved fastsættelsen af bidragssatsen til de respektive fonde. Det foreslås, at de kompetente organers - Landsarbejdsrådet, Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne og Dagpengeudvalget - udtalelser og indstillinger til ressortministrene skal være afgivet senest den 30. april i året før det år, som fastsættelsen af bidraget vedrører. Den fremrykkede høringsprocedure skal ses i sammenhæng med forslaget om, at arbejdsmarkedsbidraget opgøres på finanslovsforslaget, der fremsættes inden udgangen af august måned. Herved lovfæstes, at resultatet af høringen af de kompetente organer foreligger på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt til at kunne indgå i budgetteringen af fondenes udgifter på finanslovsforslaget for det kommende finansår. Udgangspunktet for høringen er budgetoverslagsår 1 i den senest vedtagne finanslov.

Til nr. 4 og 5

Forslagene indeholder fjernelsen af de beregnede arbejdsgiverbidrag til Aktiveringsfonden og Dagpengefonden, hvorefter de 2 fonde ikke længere medfinansieres via interne statslige overførsler fra skatte- og afgiftsprovenuet. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Med forslaget præciseres, at alle offentlige udgifter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik finansieres af Aktiveringsfonden, herunder alle offentlige udgifter til kommunal jobtræning. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om baggrunden for forslaget.

Det foreslås endvidere, at henvisningerne til lov om forældrelovsydelse og lov om orlovsydelse til uddannelse under opregningen af de statslige udgiftsområder, som finansieres af Aktiveringsfonden, fjernes. Baggrunden herfor er rent redaktionel, idet de pågældende love er ophævet.

Endelig foreslås bestemmelsen om Aktiveringsfondens finansiering af efterreguleringen vedrørende år før 1994 i AUD-fonden ophævet, eftersom sådan efterregulering ikke længere er aktuel.

Til nr. 7

Bestemmelsen om, at de samlede bidragssatser, hvormed bidragene skal opkræves for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende samt arbejdsgivere, skal fastsættes ved lov senest den 15. november i året før bidragssatserne skal finde anvendelse, foreslås ophævet. Forslaget skal dels ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 14, dels på baggrund af, at erfaringen har vist, at 15. november-fristen for fastsættelsen af bidragssatsen ikke harmonerer med de frister, der er gældende for satsreguleringen og afviklingen af forskudsregistreringen m.v.

Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen om, at bidragssatserne fastsættes i procent med 1 decimal er en konsekvensændring som følge af, at bestemmelsen foreslås indsat i den i § 1, nr. 14, foreslåede § 6, stk. 6. Der henvises til bemærkningerne til dette forslag.

Til nr. 8-10

Med de foreslåede ændringer i § 5, stk. 5, 6 og 7, vedrørende Aktiveringsfonden, Sygedagpengefonden og Dagpengefonden tydeliggøres for det første, at de opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende er sket med de i § 5, stk. 2, fastsatte bidragssatser eller - i tilfælde af regulering efter reglerne i § 5, stk. 4 - de fastsatte bidragssatser i medfør af den foreslåede § 6, stk. 6, jf. § 5, stk. 4.

For det andet foreslås det præciseret, at beregningen af reguleringsbehovet, jf. den under § 1, nr. 11, foreslåede ændring af § 6, stk. 1, og beregningen af bidragssatserne til de enkelte fonde foretages på grundlag af de oplysninger der ligger til grund for og oplyses i anmærkningerne til finanslovsforslaget, sådan som det fremsættes i august måned hvert år. Det lovfæstes således, at senere tilkomne ændringsforslag til finansloven eller ændrede skøn ikke indgår i eller efterfølgende kan påvirke beregningen af det kommende års bidragssatser med ændringer af satsen til følge.

Den i § 1, nr. 10, foreslåede ændring vedrørende Dagpengefonden indeholder yderligere en tilføjelse om, at den beregnede bidragssats for lønmodtagerne og de selvstændigt erhvervsdrivende oplyses i anmærkningerne til finanslovsforslaget.

Til nr. 11

Forslaget indeholder en præcisering og lovfæstelse af, at beregningen af reguleringsbehovet for bidragssatserne sker på grundlag af de oplysninger, der ligger til grund for og oplyses i anmærkningerne til finanslovsforslaget. Beregningen og fastsættelsen af bidragssatserne for et givet år sker således en gang for alle umiddelbart inden fremsættelsen af finanslovsforslaget i august måned i året før det år bidragssatserne vedrører. Efterfølgende ændrede budgetterings- og beregningsforudsætninger m.v. får således ingen indvirkning på bidragsfastsættelsen.

Herudover ophæves bestemmelsens sidste punktum om, at den beregnede regulering af satserne indgår i fastsættelsen af bidragssatserne i konsekvens af, at bestemmelsen indgår i den under § 1, nr. 14, foreslåede § 6, stk. 6.

Til nr. 12

Med den gældende affattelse af § 5, stk. 3, sammenholdt med § 6 A, som ikke berøres af nærværende lovforslag, kompenseres arbejdsgiverne for de grønne afgifter gennem en nedsættelse af bruttoprocenterne, som anført i § 5, stk. 3, ved opkrævningen med de procentenheder, som fremgår af § 6 A. Tilbageførselsprocenterne er på 0,11 pct. i 1997, 0,27 pct. i 1998, 0,32 pct. i 1999 og 0,53 pct. i 2000 og følgende år.

Med den gældende metode for tilbageførslen har den opståede difference mellem det oprindeligt forudsatte bidrag fra arbejdsgiverne efter § 5, stk. 3, og det reelt opkrævede efter § 6 A ikke påvirket de forudgående betingelser for, at der kan ske regulering af bidragssatserne. Det manglende bidragsprovenu fra arbejdsgiverne til arbejdsmarkedsfondene har således været forudsat at skulle ske ved en intern statslig overførsel af forskelsbeløbet uden at dette fik betydning for beregningen og fordelingen af reguleringsbehovet, idet provenutabet fra nedsættelsen af arbejdsgiverbidraget har været holdt uden for beregningen af reguleringsbehovet.

Forslaget indebærer sammen med forslagene i § 1, nr. 4 og 5, at arbejdsmarkedsfondenes økonomi kædes mere direkte sammen med den reelle bidragsfinansiering, hvilket bl.a. medvirker til at styrke incitamentvirkningerne af arbejdsmarkedsbidragenes øremærkning til finansiering af udgifter på arbejdsmarkedet.

Til nr. 13

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 14

I den foreslåede § 6, stk. 6, samles de bestemmelser vedrørende fastsættelse og offentliggørelse af de samlede bidragssatser, hvormed opkrævning skal ske, for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende samt arbejdsgivere m.v., som efter gældende regler findes spredt i § 5, stk. 1 og § 6, stk. 1.

Eftersom bestemmelsen omhandler fastsættelsen af bidragssatserne som følge af regulering under og efter indfasningen af arbejdsmarkedsbidragene, er det fundet hensigtsmæssigt at samle reglerne efter beskrivelsen af, hvordan beregningen og fordelingen af reguleringsbehovet skal ske, jf. § 6, stk. 1-5.

Herudover præciseres, at i tilfælde af at der skal ske nedregulering af bidragssatserne under indfasningen af arbejdsmarkedsbidragene, dvs. før 1999, jf. betingelsen herfor i § 5, stk. 4, bortses der fra den oprindeligt fastsatte bidragssats for det pågældende år.

Bestemmelsen om at bidragssatsen fastsættes med 1 decimal foreslås flyttet fra § 5, stk. 1.

Endvidere forudsættes, - som hidtil - at de ændrede bidragssatser som følge af regulering fastsættes ved lov. De beregnede bidragssatser foreligger inden udgangen af august måned i året før det år, som de fastsatte bidragssatser vedrører. De beregnede bidragssatser lægges til grund for satsreguleringen m.v. Herved sikres - i modsætning til efter gældende regler, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 7, - at tidsterminerne for fastsættelse satsreguleringen, reguleringen af beløbsgrænser m.v. i skattelovgivningen efter personskattelovens § 20 og afviklingen af forskudsregistreringen, der er indbyrdes afhængige, bliver overensstemmende. De regulerede bidragssatser, der skal finde anvendelse ved opkrævningen i det følgende år, fastsættes herefter endeligt af Folketinget ved fremsættelse af lovforslag om bidragssatsernes størrelse for det kommende år straks efter Folketingets åbning i oktober måned.

Til nr. 15, 17 og 20

Efter § 7, stk. 1, litra d, i gældende affattelse er personer, der modtager dagpenge ved arbejdsløshed, sygdom eller barsel og AMU-godtgørelse, arbejdsmarkedsbidragspligtige af indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Fra 1. januar 1997 udvides personkredsen, der obligatorisk er omfattet af ATP-ordningen, til også at omfatte kontanthjælpsmodtagere, personer, der modtager revalideringsydelse, personer, der modtager aktiveringsydelse, beskæftigelsestillæg og oplæringsydelse efter lov om kommunal aktivering og personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som er over 25 år og som modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Endvidere udvides personkredsen til at omfatte personer, der modtager overgangsydelse, efterløn, delefterløn, førtidspension og delpension, for hvem der fra 1. januar 1997 gives mulighed for frivillig ATP-indbetaling.

Bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra d, foreslås ændret til en henvisning til ATP-lovens bestemmelser, hvor den nævnte personkreds er opregnet.

I § 8, stk. 1, litra f, præciseres bidragsgrundlaget som værende indbetalinger til ATP, der foretages af de kommunale myndigheder, arbejdsløshedskasserne eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Da der ikke i lov om arbejdsmarkedsfonde er hjemmel til at bidragspålægge indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende kontanthjælp, revalideringsydelse, aktiveringsydelse efter § 18, stk. 1 og 2, 1. pkt., i lov om kommunal aktivering, uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, samt overgangsydelse, efterløn, delefterløn, førtidspension og delpension, foreslås hjemmelen tilvejebragt gennem dette ændringsforslag.

For personer i individuel jobtræning, der modtager aktiveringsydelse, beskæftigelsestillæg og oplæringsydelse efter § 15, stk. 1, 2 og 4, i lov om kommunal aktivering, findes hjemmelen til at pålægge ATP-indbetalinger for de pågældende personer arbejdsmarkedsbidrag i § 8, stk. 1, litra c. Personer, der modtager disse ydelser, anses for at være i et ansættelsesforhold og er derfor omfattet af de »almindelige« regler for lønmodtagerbidraget - dvs., at de er omfattet af bidragspligt efter § 7, stk. 1, litra a. Selve aktiveringsydelsen, beskæftigelsestillægget og oplæringsydelsen er undtaget fra bidragspligten ved § 8, stk. 4.

I den foreslåede § 11, stk. 5, 1. pkt., tilføjes de kommunale sociale myndigheder og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen til den kreds af indbetalere til ATP, på grundlag af hvis oplysninger om bidragspligtige beløb ATP opgør bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.

Endelig skal det bemærkes, at modtagere af de omhandlede ydelser som hidtil forudsættes fritaget for at betale arbejdsmarkedsbidrag af selve overførselsindkomsten. Der er således alene tale om, at de pågældende personer skal svare arbejdsmarkedsbidrag af ATP-indbetalingerne.

Om baggrunden for de foreslåede ændringer henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Forslaget præciserer, at aktiveringsydelse, beskæftigelsestillæg og oplæringsydelse efter § 15, stk. 1, 2 og 4, i lov om kommunal aktivering, der er særskilt fritaget for arbejdsmarkedsbidrag i arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 4, følgelig ikke skal medregnes i bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a. Der er tale om en redaktionel konsekvensændring uden materiel betydning.

Til nr. 18 og 21

Det er i bemærkningerne til det oprindelige forslag til lov om arbejdsmarkedsfonde forudsat, at arbejdsgivernes opgørelse af eget bidragsgrundlag, foruden indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven og til firmapensionskasser og pensionsfonde, alene omfatter vederlag mv. omfattet af lønmodtagerbidraget efter § 8, stk. 1, litra a-d, for hvilke arbejdsgiveren skal opgøre og beregne bidragsgrundlaget og indeholde bidrag. Det er dog ikke, som det er tilfældet for arbejdsgivernes opgørelse af lønmodtagernes m.fl. bidragsgrundlag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 3, udtrykkeligt nævnt, at arbejdsgivere ved opgørelsen af deres eget bidragsgrundlag, jf. § 11, stk. 9, ikke skal medtage de vederlag mv., der i medfør af kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst.

Det foreslås derfor lovfæstet, at de nævnte vederlag mv. ikke indgår i arbejdsgivernes eget bidragsgrundlag efter § 9, stk. 1, og at arbejdsgiverne følgelig heller ikke skal opgøre bidragsgrundlag af disse, jf. § 11, stk. 9.

Ved lov nr. 443 af 1. juni 1994 gennemførtes en ændring af bestemmelserne i § 7, stk. 1, litra b, og § 8, stk. 1, litra d, vedrørende efterløns- og pensionslignende ydelser m.fl. således, at bl.a. også pårørende til den umiddelbart berettigede tidligere ansatte m.fl. er bidragspligtige af sådanne ydelser fra en tidligere arbejds- eller hvervgiver. Endvidere udvidedes bidragspligten til at omfatte løbende ydelser af den omhandlede karakter fra virksomheder til tidligere selvstændigt erhvervsdrivende. I konsekvens heraf foreslås det præciseret i § 11, stk. 9, at udbetalingen af de vederlag mv., som indgår i arbejdsgivernes eget bidragsgrundlag og som skal opgøres af arbejdsgiverne, ikke alene sker til »den ansatte«. Foruden tidligere ansatte kan der som nævnt være tale om tidligere selvstændigt erhvervsdrivende - kompagnoner - og personer med tidligere tillidshverv, hvor der hverken foreligger et egentligt tidligere ansættelsesforhold eller et forhold, som kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, eller pårørende til disse personer.

Til nr. 19

Den foreslåede § 9, stk. 3, sikrer, at de gældende periodiseringsregler for lønmodtagerbidraget også finder anvendelse for arbejdsgiverbidraget. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22 og 30

Den foreslåede ændring af § 13, stk. 10, bevirker, at også bidragspligtige arbejdsgivere bliver omfattet af kreditbegrænsningsreglerne i bestemmelsen, for så vidt angår arbejdsgiverbidraget. Der henvises endvidere til bemærkningerne til den i § 2, nr. 1, foreslåede ændring af kildeskattelovens § 56, stk. 2.

Der foreslås tilsvarende en konsekvensændring af straffebestemmelsen i § 18, stk. 5, således, at bidragspligtige arbejdsgivere, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed på trods af, at registrering som bidragspligtig er nægtet som følge af manglende sikkerhedsstillelse, skal kunne straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Til nr. 23-24

Forslagene indeholder bestemmelsen om, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for arbejdsgiveres indgivelse af angivelse for egne arbejdsmarkedsbidrag og at reglen om forsinkelsesafgift i tilfælde af for sen indgivelse af angivelse også skal omfatte angivelse af arbejdsgiverbidraget. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Med den ændrede affattelse af § 15, stk. 1, foreslås indsat hjemmel til at modregne uforfalden restskat efter kildeskattelovens §§ 61, stk. 3-6, og 62 A, stk. 1, 1. pkt., samt tilbagebetalingspligtige beløb efter samme lovs § 62 A, stk. 2, i den bidragspligtiges krav på tilbagebetaling af overskydende bidrag forinden udbetalingen.

Er der for en skattepligtig foretaget overførsel af restskat således, at restskatten er indregnet som yderligere foreløbige skatter for det følgende år, foretages modregning dog ikke. Dette skyldes, at en tilbageførsel af allerede indregnet restskat ville skulle følges op gennem udstedelse af et nyt skattekort henholdsvis skattebillet.

Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til forslagene i § 2, nr. 2-4, der indsætter tilsvarende hjemler i kildeskatteloven.

Herudover indeholder forslaget en modifikation af kravet om, at indbetaling til de statslige told- og skattemyndigheder af manglende bidragsbeløb skal ske straks. I bekendtgørelse nr. 827 af 20. september 1994 om arbejdsmarkedsbidrag er forfaldstidspunktet for sådanne resterende bidragsbeløb fastsat til den 1. i den måned, der følger efter den kalendermåned, hvor de statslige told- og skattemyndigheder har givet den bidragspligtige meddelelse om bidraget, med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Fjernelsen af »straksbetalingskravet« skaber større sammenhæng mellem lovteksten på dette punkt og udmøntningen af hjemlen til at fastsætte nærmere regler herom, som sket i de omtalte bestemmelser i bekendtgørelsen om arbejdsmarkedsbidrag.

Endelig indeholder den ændrede affattelse af bestemmelsen en præcisering af, at reglerne om slutbidragssystemet ikke finder anvendelse for arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 26

Med den foreslåede § 15, stk. 2, sikres det, at skattestyrelseslovens hovedregel i § 4, stk. 1, om, at der ikke kan ske genoptagelse af en skattepligtigs skatteansættelse, hvis der er forløbet mere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår og ligeledes fristen i samme lovs § 35, stk. 1, for skattemyndighedernes afsendelse af varsel om forhøjelse af en skatteansættelse, tilsvarende finder anvendelse for bidragspligtige lønmodtageres m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivendes begæring om genoptagelse af en bidragsopgørelse, henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders ændring af en bidragsopgørelse. Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere, at klage over en ændret bidragsopgørelse eller over de statslige told- og skattemyndigheders afslag på en genoptagelsesbegæring, sker efter lovens almindelige klagesystem, dvs. efter reglerne i §§ 16-17 A.

Hvis der foretages en ændring af en bidragsopgørelse for bidragspligtige lønmodtagere m.fl. eller selvstændigt erhvervsdrivende, kan dette have en afledet virkning for den bidragspligtiges skatteansættelse. En sådan konsekvensændring af en skatteansættelse vil normalt ske samtidig med ændringen af bidragsopgørelsen, der efter forslaget skal foretages under iagttagelse af frister svarende til fristerne for forhøjelse og nedsættelse af skatteansættelser i skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1.

Det kan dog undtagelsesvis forekomme, at en sådan konsekvensændring af en skatteansættelse ikke sker samtidig med ændringen af en bidragsopgørelse således, at der kan blive tale om, at fristerne i skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1, overskrides. Da endvidere undtagelsesbestemmelserne i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2, og § 35, stk. 2-5, ikke sikrer, at de nævnte konsekvensændringer af en skatteansættelse kan foretages efter udløbet af fristerne i samme lovs § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1, foreslås en særlig hjemmel, der uafhængigt af fristreglerne i skattestyrelseslovens §§ 4 og 35 gør det muligt at ændre en skatteansættelse, når ændringen er en afledet virkning af en ændring af en bidragsopgørelse.

Det foreslås tillige, at en konsekvensændring af en skatteansættelse efter anmodning fra den bidragspligtige kan afvente udfaldet af en eventuel administrativ klage over ændringen af bidragsopgørelsen.

I den foreslåede § 15, stk. 3, sikres det, at korrektioner i forbindelse med en eventuel afledet virkning for bidragsgrundlaget for arbejdsgiverbidraget af en ændret bidragsopgørelse for lønmodtagere m.fl. sker ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at arbejdsgiverne som nævnt ikke er omfattet af slutbidragssystemet efter § 15, stk. 1, og der derfor ikke automatisk udskrives en slutbidragsopgørelse til arbejdsgiverne vedrørende deres eget arbejdsmarkedsbidrag. Der foreslås indsat hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan sådanne korrektioner og reguleringer skal foretages.

Med den foreslåede § 15, stk. 4, sikres der hjemmel til at foretage efteropkrævning hos bidragspligtige arbejdsgivere i de tilfælde, hvor det konstateres, at der er indgivet urigtig angivelse og følgelig ikke er sket indbetaling af arbejdsgiverens eget bidrag, eller betaling er sket med et for lavt beløb. I de situationer, hvor der er indbetalt for meget arbejdsmarkedsbidrag, gives der hjemmel til, at det overskydende beløb tilbagebetales til arbejdsgiveren. Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for fremgangsmåden for sådanne ind- og udbetalinger mv. Bemyndigelsen vil af administrative grunde bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsgiverne kan modregne for meget indbetalt eget bidrag i den førstkommende indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Bestemmelsen svarer i alt væsentligt til de gældende regler i lovens § 15, stk. 1, for tilsvarende reguleringer i forhold bidragspligtige personer omfattet af slutbidragssystemet og indeholdelsespligtige arbejdsgivere.

Til nr. 27

Forslaget præciserer, at indeholdelsespligtige arbejdsgivere, pensionsinstitutter m.fl. efter arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 10, der har foretaget korrekt indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, hæfter over for de statslige told- og skattemyndigheder for de indeholdte bidragsbeløb. Bestemmelsen svarer i det hele til kildeskattelovens § 69, stk. 2, vedrørende indeholdelsespligtiges hæftelse for indeholdt A-skat.

Til nr. 28

For klager over honorarmodtageres og selvstændigt erhvervsdrivendes bidragspligt, der efter gældende regler skal behandles efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3, dvs. skal indbringes for Landsskatteretten, er der ved en fejl ikke fastsat klagefrister. Det foreslås, at klagefristen er på 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen, svarende til fristen for klage over andre spørgmål efter arbejdsmarkedsfondsloven.

Til nr. 29

Med den foreslåede tilføjelse i § 17 A, stk. 1, gives der hjemmel til at fastsætte regler om, at der automatisk gives henstand med betaling af skyldigt arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle renter, når der er bevilget henstand med betalingen af skyldig indkomstskat i forbindelse med klage over en skatteansættelse efter kildeskattelovens § 73 E, når denne har betydning for bidragsopgørelsen.

Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger om baggrunden for forslaget.

Til § 2

Til nr. 1

I § 1, nr. 22, er der foreslået en ændring af arbejdsmarkedsfondlovens § 13, stk. 10, således, at kreditbegrænsningsreglerne mv. i kildeskattelovens § 56, stk. 2-6, § 56, stk. 8, § 56 A og § 85, stk. 1, 2. pkt., om forkortet afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat, sikkerhedsstillelse for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, samt registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse af indeholdelsespligtige virksomheder, der anmelder sig til registrering, udvides til at omfatte bidragspligtige arbejdsgivere i tilfælde af manglende rettidig indbetaling af eget arbejdmarkedsbidrag mv.

Den foreslåede ændrede affattelse af kildeskattelovens § 56, stk. 2, nr. 1, er en konsekvensændring, der sikrer, at denne bestemmelse også omfatter tilfælde, hvor en bidragspligtig arbejdsgiver 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt eget bidrag.

Til nr. 2

Der foreslås indført hjemmel til at modregne eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde i skatteyderes krav på overskydende skat.

Til nr. 3

Der foreslås indført hjemmel til at modregne eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde i skatteyderes krav på beløb, som en restskat er nedsat med ved en ændret årsopgørelse.

Til nr. 4

Der foreslås indført hjemmel til at modregne eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde i skatteyderes krav på den del af en overskydende skat, som er fremkommet ved en ændret årsopgørelse.

Til § 3

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at fjernelsen af de beregnede arbejdsgiverbidrag til Aktiveringsfonden og Dagpengefonden og forslaget om, at det manglende bidragsprovenu fra arbejdsgiverne til fondene som følge af tilbageførslen af grønne afgifter skal påvirke beregningen af reguleringsbehovet samt præciseringen af, at Aktiveringsfonden finansierer offentlige udgifter til kommunal jobtræning, har virkning for fastsættelsen af bidragssatser for 1997 og senere år.

Til stk. 3

Det foreslås, at ophævelsen af fristen for fastsættelse af kommende års bidragssatser ophæves med virkning for bidragsfastsættelsen for 1998 og senere år.

Til stk. 4

Det foreslås, at udvidelsen af kreditbegrænsningsreglen og konsekvensændringen af straffebestemmelsen samt konsekvensændringen i kildeskatteloven til at omfatte arbejdsgiveres eget arbejdsmarkedsbidrag har virkning fra den 1. januar 1997, dvs. samtidig med at opkrævningen af arbejdsgivernes eget bidrag effektueres i praksis.

Det foreslås endvidere, at pligten for kontanthjælpsmodtagere og andre overførselsindkomstmodtagere til at betale arbejdsmarkedsbidrag af ATP-indbetalinger samt Arbejdsmarkedets Tillægspensions pligt til at opgøre bidragsgrundlaget, beregne og indeholde arbejdsmarkedsbidrag af ATP-indbetalinger for de nævnte personer skal have virkning fra den 1. januar 1997. Dette svarer til ikrafttrædelsestidspunktet for de pågældende personers omfattelse af ATP-ordningen.

Til stk. 5

Forslagene om at give hjemmel i lov om arbejdsmarkedsfonde og kildeskatteloven til, at der forinden udbetaling af henholdsvis overskydende arbejdsmarkedsbidrag eller overskydende skat kan ske modregning af uforfalden restskat henholdsvis uforfaldne restbidrag foreslås af systemtekniske årsager først at få virkning fra og med indkomståret 1996. Der vil således første gang kunne ske sådan indbyrdes modregning på grundlag af udskrevne skatteopgørelser og bidragsopgørelser vedrørende indkomståret 1996.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch)

Jeg skal hermed tillade mig at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde og kildeskatteloven. (Ændring af reglerne om opkrævning m.v. af arbejdsgiveres eget bidrag, genoptagelse og modregning m.v. samt arbejdsmarkedsfondenes finansiering m.v.).

(Lovforslag nr. L 66).

Lovforslaget indeholder forslag, der kan opdeles i 3 hovedområder

Det er for det første fundet hensigtsmæssigt at fjerne en række interne statslige overførsler fra skatte- og afgiftsprovenuet til arbejdsmarkedsfondene. Det drejer sig om et beregnet arbejdsgiverbidrag til Dagpengefonden, et beregnet arbejdsgiverbidrag til Aktiveringsfonden og et beregnet beløb til dækning af indtægtstabet i Dagpengefonden som følge af tilbageførslen af grønne afgifter via nedsættelse af bidragssatserne for arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag. For 1997 drejer det sig om i alt ca. 9 mia. kr., der tilføres fondene gennem interne statslige overførsler, og som derfor medfinansierer de øremærkede udgifter på arbejdsmarkedet.

Fjernelsen af disse bogholderimæssige overførsler af statsmidler til arbejdsmarkedsfondene sker først og fremmest af hensyn til den finanspolitiske målsætning om balance på de offentlige finanser.

Fjernelsen af de beregningsmæssige arbejdsgiverbidrag medfører endvidere, at det særlige loft over lønmodtagerbidraget i Dagpengefonden ikke overskrides i 1997, således at den oprindeligt fastsatte bidragsprocent på 8,0 pct. for 1997 fastholdes.

Endvidere foreslås bl.a. en række præciseringer og justeringer vedrørende beregningen af reguleringsbehovet for og fastsættelsen af bidragssatserne.

For det andet er der konstateret behov for på enkelte punkter at justere og præcisere de regler, der har betydning for den praktiske administration af arbejdsgivernes eget bidrag, der fra 1. januar 1997 skal opkræves med 0,19 pct. af bidragsgrundlaget. Der foreslås således en præcisering af bidragsgrundlaget for arbejdsgivere, hvorefter bl.a. visse lønindkomster, der er B-indkomst, ikke indgår i arbejdsgivernes eget bidragsgrundlag. De gældende periodiseringsregler for lønmodtagerbidraget foreslås tilsvarende at finde anvendelse for arbejdsgiverbidraget og pligten til at indgive angivelse for indeholdte arbejdsmarkedsbidrag (og A-skatter) udvides til også at omfatte arbejdsgiverbidraget.

Endvidere foreslås bl.a. reglerne om kreditbegrænsning mv. - forkortet afregning, sikkerhedsstillelse og registreringsnægtelse - for indeholdelsespligtige arbejdsgiveres manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag også at omfatte arbejdsgiveres betaling af eget bidrag.

For det tredje indeholder lovforslaget en række mindre justeringer og tilføjelser, som dels er administrativt hensigtsmæssige, dels forenklende.

Det foreslås bl.a., at der automatisk gives henstand med betalingen af skyldigt arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle renter, når der er bevilget henstand med betalingen af skyldig indkomstskat i forbindelse med klage over en skatteansættelse, der har betydning for bidragsopgørelsen. Endvidere foreslås en udvidelse af den eksisterende adgang til at modregne forfaldne restskatter i udbetalinger af f.eks. overskydende arbejdsmarkedsbidrag til også at omfatte modregningsadgang for uforfaldne restskatter - og omvendt adgang til at modregne uforfaldne restbidrag i overskydende indkomstskat.

I konsekvens af at kontanthjælpsmodtagere m.fl. fra 1. januar 1997 skal foretage indbetalinger til Arbejdsmarkededets Tillægspension, foreslås bidragspligten udvidet til at omfatte de omhandlede modtagere af overførselsindkomster for såvidt angår ATP-indbetalinger. En tilsvarende konsekvensændring af arbejdsmarkedsfondsloven gennemførtes i 1993, da der blev indført obligatorisk ATP-indbetaling for dagpengemodtagere. Forslaget sikrer, at lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster ligestilles for såvidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale det til Folketingets hurtige og velvillige behandling.

§ 3. - - -

b) arbejdsgivernes bidrag til arbejdsmarkedsuddannelser via tillægsmomsen og lønsumsafgiften. For 1994 overføres 1,6 mia. kr. For de følgende år overføres 1,6 mia. kr. reguleret med 2 procent tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent,

- - -

Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedsspolitik, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om forældreorlovsydelse, lov om orlovsydelse til uddannelse, kapitel II i lov om orlov, lov om voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse. Endvidere finansierer Aktiveringsfonden efterreguleringen vedrørende år før 1994 i AUD-fonden, jf. § 23, stk. 1.

7. § 5, stk. 1, affattes således

»De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i finansieringen af de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidigt for henholdsvis lønmodtagerne, de selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgiverne.«.

8. I § 5, stk. 5, ændres i 1. pkt. »provenu fra de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,» og i 2. pkt. ændres »finansloven« til: »finanslovsforslaget«.

9. I § 5, stk. 6, ændres i 1. pkt. »provenu fra de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende,» til: »provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende med de i stk. 2 fastsatte bidragssatser eller i tilfælde af regulering med de fastsatte bidragssatser efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4,» og i 2. pkt. ændres »finansloven« til: »finanslovsforslaget«.

10. I § 5, stk. 7, affattes 1. og 2. pkt. således

»Dagpengefonden tilføres provenu fra opkrævede arbejdsgiverbidrag med den i stk. 3 fastsatte bidragssats eller i tilfælde af regulering med den fastsatte bidragssats efter § 6, stk. 6, jf. stk. 4, efter nedsættelse med satserne i § 6 A, samt det resterende provenu fra opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende efter at Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden er tilført provenu efter stk. 5 og 6. Den dertil svarende bidragssats for lønmodtagerne og de selvstændigt erhvervsdrivende beregnes og oplyses i anmærkningerne til finanslovsforslaget.«.

§ 5. De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i finansieringen af de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidigt for henholdsvis lønmodtagerne, de selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgiverne. Senest den 15. november året før fastsættes de satser, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i procent med 1 decimal.

- - -

Stk. 5. Aktiveringsfonden tilføres provenu fra de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, indtil fondens indtægter og udgifter balancerer uden overførsler fra staten. Den hertil svarende bidragssats beregnes og oplyses i anmærkningerne til finansloven.

Stk. 6. Sygedagpengefonden tilføres provenu fra de efter stk. 1 og 2 opkrævede lønmodtagerbidrag og bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, indtil fondens indtægter og udgifter balancerer uden overførsler fra staten. Den hertil svarende bidragssats beregnes og oplyses i anmærkningerne til finansloven.

Stk. 7. Dagpengefonden tilføres provenu fra arbejdsgiverbidraget beregnet med satserne efter stk. 3 samt det resterende provenu, der opkræves ved lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, efter at Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden er tilført provenu efter stk. 5 og 6. Den dertil svarende bidragssats for lønmodtagerne og de selvstændigt erhvervsdrivende beregnes. Hvis denne sats i 1995, 1996, 1997 og 1998 overstiger henholdsvis 1,9 pct., 2,9 pct., 3,9 pct. og 3,9 pct., nedsættes bidragssatsen efter stk. 2 med forskellen.

11. I § 6, stk. 1, affattes 2. pkt. således

»Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for arbejdsmarkedsfondene i finanslovsforslaget.« og 3. pkt. ophæves.

12. I § 6, stk. 2, litra a, indsættes efter »det foregående finansårs bidragssatser«: »efter nedsættelse med satserne i § 6 A« og », bortset fra overførsler som følge af § 6 A,» udgår.

13. I § 6, stk. 3, ændres »jf. dog stk. 4-6:» til: »jf. dog stk. 4 og 5:».

§ 6. Behovet for regulering af satserne for de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag beregnes en gang om året. Beregningerne optages i finanslovens anmærkninger til paragraffen for arbejdsmarkedsfonderne. Den beregnede regulering af satserne indgår i fastsættelsen af bidragssatserne, jf. § 5, stk. 1-3.

Stk. 2. Reguleringsbehovet for den enkelte fond beregnes på grundlag af forskellen mellem

a) Fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra øremærkede arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssats efter § 5, stk. 2 og 3, eller med det foregående finansårs bidragssatser tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden, bortset fra overførsler som følge af § 6 A, opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og

- - -

Stk. 3. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 4-6

a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt,

b) en tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt,

c) en tredjedel ved ændringer af satsens overførsel til fonden, således at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

14. I § 6 indsættes efter stk. 5

»Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i procent med 1 decimal. Såfremt der skal ske regulering af bidragssatserne i medfør af bestemmelsen i § 5, stk. 4, bortses der fra bidragssatserne i § 5, stk. 2 og 3, for det år reguleringen vedrører.«.

15. § 7, stk. 1, litra d, affattes således

»d) personer omfattet af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og f.«

§ 7 - - -

d) personer, der modtager dagpenge ved ledighed, sygdom og fødsel for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og f.

16. I § 8, stk. 1, litra a, indsættes efter »som nævnt i stk. 3«: »og 4«.

17. § 8, stk. 1, litra f, affattes således

»f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder for modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension eller førtidspension i henhold til lov om social pension, modtagere af kontanthjælp og revalideringsydelse i henhold til lov om social bistand og modtagere af aktiveringsydelse efter § 18, stk. 1 og 2, 1. pkt., i lov om kommunal aktivering, og af arbejdsløshedskasserne for modtagere af dagpenge i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af godtgørelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, samt af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsløshedskasserne for modtagere af overgangsydelse, efterløn eller delefterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og modtagere af uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget

a) Vederlag i penge, bortset fra vederlag som nævnt i stk. 3, samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse hermed, herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst bortset fra fri kost og logi,

- - -

f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages af de kommunale dagpengemyndigheder for modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt af arbejdsløshedskasserne for modtagere af dagpenge i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. og for modtagere af godtgørelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 11, stk. 5.

- - -

18. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 8, stk. 1, litra a-d«: »,bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst«.

19. I § 9 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for de i stk. 1 og 2 nævnte vederlag m.v.«.

§ 9. For arbejdsgivere omfattet af arbejdsgiverbidraget, jf. § 7, stk. 2, udgør bidragsgrundlaget vederlag i penge m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a-d.

Stk. 2. Foretager arbejdsgiveren indbetalinger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller en pensionsfond godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, opgøres et særskilt bidragsgrundlag.

20. § 11, stk. 5, 1. pkt., affattes således

»For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c og f, opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, på grundlag af arbejdsgiverens, de kommunale dagpenge- og socialmyndigheders, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens eller arbejdsløshedskassens oplysninger om bidragspligtige beløb bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.«.

21. I § 11, stk. 9, ændres »den ansatte som nævnt i § 8, stk. 1, litra a-d, og« til: »den ansatte m.fl. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a-d, bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst, jf. § 9, stk. 1, og opgør«.

§ 11 - - -

Stk. 5. For indbetalinger som nævnt i § 8, stk.1, litra c og f, opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, på grundlag af arbejdsgiverens, den kommunale dagpengemyndigheds eller arbejdsløshedskassens oplysninger om bidragspligtige beløb bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Bidragsgrundlaget udgør de samlede indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager for en arbejdstager til ordninger, der er omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven. Pensionsinstituttet giver for hvert kalenderår oplysning til den bidragspligtige om bidragenes størrelse for året. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at de statslige told- og skattemyndigheder kan give den bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse af indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

- - -

Stk. 9. Arbejdsgivere omfattet af § 7, stk. 2, opgør bidragsgrundlag af vederlag i penge m.v. til den ansatte som nævnt i § 8, stk. 1, litra a-d, og et særskilt bidragsgrundlag for indbetalinger til et pensionsinstitut som nævnt i § 9, stk. 2.

- - -

22. I § 13, stk. 10, indsættes i 1. pkt. efter »§ 11, stk. 1 og 6,»: »og bidragspligtige efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9,» og i 2. pkt., ændres »den indeholdelsespligtige« til: »en indeholdelsespligtig«.

§ 13 - - -

Stk. 10. For indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6, der er registreringspligtige efter § 21, stk. 1, finder reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 2-6, § 56, stk. 8, § 56 A og § 85, stk. 1, 2. pkt., om forkortet afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat, sikkerhedsstillelse for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms samt registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse af indeholdelsespligtige virksomheder, der anmelder sig til registrering, tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedsbidrag. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter 1. pkt. samt fastsætte regler om indbetalingen af bidrag, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når den indeholdelsespligtige er nægtet registrering efter 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør det påkrævet at indeholde bidrag.

- - -

23. I § 13 A, stk. 1, indsættes efter »de indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige efter § 7, stk. 2,» og efter »for indeholdelserne« indsættes: »og for bidrag opgjort efter § 11, stk. 9«.

24. I § 13 A, stk. 2, indsættes i 1. pkt. efter »den indeholdelsespligtige«: »og bidragspligtige«.

§ 13 A. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal de indeholdelsespligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder indgive angivelse for indeholdelserne.

Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte angivelse ikke er indgivet rettidigt og bidragstilsvaret er positivt, skal den indeholdelsespligtige betale en staten tilfaldende afgift på 1 pct. af det beløb, som skal indbetales for den pågældende periode. Afgiften skal sammen med afgift efter § 57, stk. 2, 2. pkt., i kildeskatteloven dog mindst udgøre 500 kr. og kan højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor bidragstilsvaret og A-skattetilsvaret er nul, skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på 500 kr. Der betales dog ikke afgift i tilfælde, hvor bidragstilsvaret og A-skattetilsvaret er nul og der er forløbet mere end 2 år siden en nulangivelse er indkommet for sent.

25. § 15, stk. 1, affattes således

»Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller 6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter § 7, stk. 1, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Det samme gælder for bidragspligtige efter § 7, stk. 1 eller 3, såfremt der af anden indkomst ikke er betalt bidrag eller betaling af bidrag er sket med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, modregnes eventuel uforfalden restskat efter kildeskattelovens §§ 61, stk. 3-6, og 62 A, stk. 1, 1. pkt., samt eventuelle tilbagebetalingspligtige beløb efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 2, forinden udbetaling af beløbet til den bidragspligtige. Der foretages dog ikke modregning i uforfalden restskat, hvis det vil berøre en overførsel af restskat til det følgende år, der er sket efter kildeskattelovens § 61, stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om modregning samt om indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb, herunder regler om, at indbetaling, udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget ændres som følge af ændringer i den skattepligtige indkomst.«.

26. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. For bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 3, finder skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1, tilsvarende anvendelse for begæring om genoptagelse, henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders afsendelse af varsel om forhøjelse af en bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i §§ 16, 17 og 17 A. En ændring af en bidragsopgørelse som nævnt i 1. pkt. kan, uanset fristreglerne i skattestyrelseslovens §§ 4 og 35, lægges til grund ved en konsekvensændring af den bidragspligtiges skattepligtige indkomst. Hvis ændringen af bidragsopgørelsen påklages, kan ændringen i den skattepligtige indkomst efter anmodning fra den bidragspligtige afvente udfaldet af den administrative klage.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder regulerer bidragsgrundlaget for bidragspligtige efter § 7, stk. 2, såfremt ændringer af bidragsgrundlag efter stk. 1 og 2 tilsvarende ændrer bidragsgrundlaget for bidragspligtige efter § 7, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indbetaling, udbetaling og forrentning af beløb som følge af sådan regulering.

Stk. 4. Konstateres det, at der er indgivet urigtig angivelse for bidrag opgjort efter § 11, stk. 9, således, at der ikke er betalt bidrag eller betaling er sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter § 7, stk. 2, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, udbetales beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelse, modregning, indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

27. I § 15, stk, 2, som bliver stk. 5, indsættes som 2. pkt

»Den, som har indeholdt bidrag efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.«.

§ 15. Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller 6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige straks indbetale det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Det samme gælder, såfremt der af anden indkomst er sket betaling af bidrag med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, udbetales beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb, herunder regler om, at indbetaling, udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget ændres som følge af ændringer i den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde bidrag efter § 11 eller indeholder dette med et for lavt beløb, er over for de statslige told- og skattemyndigheder umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 3. Ubetalte bidrag og rentebeløb kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos bidragspligtige eller indeholdelsespligtige efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 4. Bidragsbeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med renter og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen.

28. I § 17, stk. 7, indsættes som 2. pkt.

»Skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for klager efter 1. pkt.«.

§ 17 - - -

Stk. 7. Klager over spørgsmål i henhold til § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, sker efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3.

29. I § 17 A, stk. 1, indsættes efter »Direktoratet for Social Sikring og Bistands afgørelser«: », herunder regler om, at bevilget henstand med skattebetaling efter kildeskattelovens § 73 E tilsvarende giver henstand med betaling af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle renter, når den påklagede afgørelse over skatteansættelsen har betydning for bidragsgrundlaget«.

§ 17 A. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand med betaling af bidrag i forbindelse med klager over de statslige told- og skattemyndigheders eller Direktoratet for Social Sikring og Bistands afgørelser.

- - -

30. I § 18, stk. 5, ændres i 1. pkt. »uanset at registrering som indeholdelsespligtig« til: »og som bidragspligtig efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9, uanset at registrering som indeholdelsespligtig og bidragspligtig« og i 2. pkt. ændres »Den indeholdelsespligtige« til: »En indeholdelsespligtig«.

§ 18. - - -

Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, uanset at registrering som indeholdelsespligtig er nægtet i medfør af § 13, stk. 10, 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Den indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af bidrag, jf. § 13, stk. 10, 2. pkt.

§ 56. - - -

Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal, uanset hvad der følger af stk. 1, 1. pkt., anvende en afregningsperiode på 14 dage eller en uge samt angive og indbetale indeholdt A-skat senest den 3. hverdag efter afregningsperiodens udløb, når

1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, eller

- - -

2. § 62, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«.

§ 62. - - -

Stk. 3. Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter stk. 2 sker i tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober at regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne dato, jf. dog § 62 A, stk. 5. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter.

- - -

3. § 62 A, stk. 3, 4. pkt., affattes således

»Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.«.

4. § 62 A, stk. 4, 2. pkt. , affattes således

»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdmarkedsfonde § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.

§ 62 A. - - -

Stk. 3. Medfører en ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten er nedsat med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen for de hidtil opkrævede beløb, jf. dog stk. 5. For beløb, der opkræves efter § 61, stk. 3, beregnes renten fra den 1. januar. Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter. Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i det år, hvori ligningen foretages, berører ændringen ikke den overførsel af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter § 61, stk. 3.

Stk. 4. Medfører en ændret årsopgørelse, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 62, stk. 2, og eventuelle renter efter § 62, stk. 3, 2. pkt., inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat og påløbne morarenter.

- - -

Ingen

Nr LSF 66

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde og kildeskatteloven (Ændring af reglerne om opkrævning m.v. af arbejdsgiveres eget bidrag, genoptagelse og modregning m.v. samt arbejdsmarkedsfondenes finansiering m.v.)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 14. november 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 21. november 1996

Lov nr. 988 af 22/11/1996