1996 LSF 59 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ1) (HVILEPERIODE OG FRIDØGN)

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1. Dette direktiv indeholder minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.

2. Dette direktiv finder anvendelse på

a) de minimale daglige hvileperioder, ugentlige hvileperioder og årlige ferier, på pauser og på den maksimale ugentlige arbejdstid, samt på

b) visse aspekter i forbindelse med natarbejde, skifteholdsarbejde og arbejdsrytme.

3. Dette direktiv finder anvendelse på alle former for private og offentlige aktiviteter som defineret i artikel 2 i direktiv 89/391/EØF, jf. dog artikel 17 i nærværende direktiv med undtagelse af vej-, luft-, sø- og jernbanetransport, sejlads ad indre vandveje, havfiskeri, andre aktiviteter på havet samt aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse.

4. Bestemmelserne i direktiv 89/391/EØF finder i fuld udstrækning anvendelse på de forhold, der er nævnt i stk. 2, med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i nærværende direktiv.

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995, som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. Kapitel 9 affattes således

»Kapitel 9

Hvileperiode og fridøgn

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995, som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. Kapitel 9 affattes således

»Kapitel 9

Hvileperiode og fridøgn

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved

1) arbejdstid: det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin beskæftigelse eller sine opgaver i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis

2) hvileperiode: det tidsrum, der ikke er arbejdstid

3) natperiode: et tidsrum på mindst syv timer, der er fastsat ved national lovgivning, og som under alle omstændigheder omfatter tidsrummet mellem kl. 00.00 og kl. 05.00

4) natarbejder

a) dels en arbejdstager, der normalt udfører mindst tre timer af sin daglige arbejdstid i natperioden

b) dels en arbejdstager, der forventes at udføre en vis del af sin årlige arbejdstid i natperioden, idet denne del efter den pågældende medlemsstats valg fastsættes

i) ved national lovgivning efter høring af arbejdsmarkedets parter, eller

ii) ved nationale eller regionale kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter

5) skifteholdsarbejde: enhver form for tilrettelæggelse af holdarbejde, som består i, at arbejdstagerne afløser hinanden på de samme arbejdspladser efter en bestemt tidsplan, herunder på skift, og som kan være kontinuerligt eller diskontinuerligt, hvilket kræver, at arbejdstagerne arbejder på forskellige tidspunkter over en given periode af dage eller uger

6) skifteholdsarbejder: arbejdstager, som deltager i skifteholdsarbejde.

AFSNIT II

MINIMUMSHVILEPERIODER - ANDRE ASPEKTER AF TILRETTELÆGGELSEN AF ARBEJDSTIDEN

Bilag 2

RÅDETS DIREKTIV 93/104/EF

af 23. november 1993

om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 118 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger

I henhold til Traktatens artikel 118 A skal Rådet, ved udstedelse af direktiver, vedtage minimumsforskrifter med henblik på at forbedre navnlig arbejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed;

i henhold til nævnte artikel skal det i disse direktiver undgås, at der pålægges administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder;

bestemmelserne i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (4) finder i fuld udstrækning anvendelse på de områder, der er omfattet af nærværende direktiv, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i nærværende direktiv;

(1) EFT nr. C 254 af 9.10.1990, s. 4.

(2) EFT nr. C 72 af 18.3.1991, s. 95; afgørelse af 27. oktober 1993 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(3) EFT nr. C 60 af 8.3.1991, s. 26.

(4) EFT nr. L 183 af 29.6.1989, s. 1.

det hedder bl.a. i punkt 7, første afsnit, punkt 8 og punkt 19, første afsnit, i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som blev vedtaget af stats- og regeringscheferne for elleve medlemsstater på Det Europæiske Råds samling den 9. december 1989 i Strasbourg

»7. Etableringen af det indre marked skal føre til en forbedring af arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkår inden for Det Europæiske Fællesskab. Dette skal opnås ved indbyrdes tilnærmelse på et stadigt stigende niveau af disse vilkår, bl.a. med hensyn til arbejdstidens længde og tilrettelæggelse og andre former for arbejde end tidsubegrænset arbejde, såsom tidsbegrænset arbejde, deltidsarbejde, vikarbureauarbejde og sæsonarbejde.

8. Enhver arbejdstager i Det Europæiske Fællesskab har i overensstemmelse med gældende praksis i det enkelte land ret til en ugentlig hvileperiode og årlig ferie med løn, idet der skal ske indbyrdes tilnærmelse af varigheden heraf på et stadigt stigende niveau.

19. Enhver arbejdstager skal på arbejdspladsen have tilfredsstillende vilkår for så vidt angår beskyttelse af sikkerheden og sundheden. Der skal træffes passende foranstaltninger med henblik på en fortsat harmonisering af vilkårene inden for dette område på et stadigt stigende niveau«;

forbedring af arbejdstagernes sikkerhedsmæssige, hygiejnemæssige og sundhedsmæssige vilkår under arbejdet er et mål, der ikke bør underordnes rent økonomiske hensyn;

dette direktiv udgør et konkret led i gennemførelsen af den sociale dimension inden for det indre marked;

fastsættelse af minimumsforskrifter for tilrettelæggelse af arbejdstiden vil forbedre arbejdsvilkårene i Fællesskabet;

for at sikre arbejdstagerne sikkerhed og sundhed i Fællesskabet bør de have minimumshvileperioder - dagligt, ugentligt og årligt - og passende pauser; i denne forbindelse bør der også fastsættes et loft for den ugentlige arbejdstid;

der bør tages hensyn til Den Internationale Arbejdsorganisations principper om tilrettelæggelse af arbejdstiden, herunder om natarbejde;

hvad angår den ugentlige hviletid bør der tages behørigt hensyn til de forskellige kulturelle, etniske, religiøse og andre faktorer i medlemsstaterne; det er navnlig i sidste instans op til hver enkelt medlemsstat at afgøre, om og i hvilket omfang søndagen skal medregnes i den ugentlige hviletid;

der er foretaget undersøgelser, som viser, at den menneskelige organisme om natten er særlig følsom over for miljøforstyrrelser og over visse byrdefulde former for arbejdstilrettelæggelse, og at lange perioder med natarbejde kan være skadelige for arbejdstagernes sundhed og være til fare for sikkerheden under arbejdet;

varigheden af natarbejde bør derfor begrænses, herunder også overtid, og det bør fastsættes, at arbejdsgivere, som regelmæssigt beskæftiger natarbejdere, på anmodning informerer de kompetente myndigheder herom;

det er vigtigt, at der tilbydes natarbejdere gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum, og at de, hvis de lider af helbredsproblemer, når det er muligt overføres til dagarbejde, som passer til dem;

situationen for natarbejdere og skifteholdsarbejdere kræver, at beskyttelsesniveauet for deres sikkerhed og sundhed tilpasses arten af det arbejde, de udfører, og at beskyttelses- og forebyggelsestjenester og -faciliteter forefindes og virker effektivt;

arbejdsvilkårene kan have skadelige virkninger for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed; ved tilrettelæggelsen af arbejdet efter en bestemt rytme bør der tages hensyn til det generelle princip om, at arbejdet skal tilpasses mennesket;

det kan som følge af et arbejdes særlige natur blive nødvendigt at træffe særskilte foranstaltninger om tilrettelæggelsen af arbejdstiden inden for visse sektorer eller aktiviteter, som dette direktiv ikke finder anvendelse på;

af hensyn til de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i virksomhederne, synes det hensigtsmæssigt at give mulighed for at anvende visse bestemmelser i nærværende direktiv med en vis smidighed, idet det sikres, at principperne om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed følges;

det bør fastsættes, at visse bestemmelser i nærværende direktiv kan fraviges af henholdsvis medlemsstaterne eller arbejdsmarkedets parter; i tilfælde af fravigelse bør der som en generel regel ydes de pågældende arbejdstagere tilsvarende kompenserende hvileperioder -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV

AFSNIT I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget ændrer de særlige regler om hviletid og fridøgn i arbejdsmiljølovens kapitel 9, og gennemfører bestemmelserne om hviletid og fridøgn i Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Direktivet er et minimumsdirektiv med hjemmel i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), artikel 118 a. Direktivet skal være gennemført af medlemsstaterne senest den 23. november 1996. Direktivet er optrykt som bilag til lovforslaget.

Direktivets bestemmelser om daglig hviletid og ugentlig hviletid kræver ændring af arbejdsmiljøloven. Andre af direktivets bestemmelser, som fx bestemmelsen om sikkerheds- og sundshedsbeskyttelse og bestemmelsen om arbejdsrytme, er allerede gennemført i arbejdsmiljøloven. De bestemmelser i direktivet, som omhandler ferie, er allerede opfyldt via ferieloven.

Herudover indeholder direktivet bestemmelser, som ikke er lovreguleret. Disse bestemmelser omfatter navnlig maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer, maksimal arbejdstid ved natarbejde på 8 timer pr. 24-timers periode, ret til passende pauser, ret til gratis helbredsundersøgelser ved natarbejde, natarbejderes ret til - så vidt muligt - at blive overført til dagarbejde, hvis natarbejdet giver anledning til helbredsproblemer. I det omfang disse bestemmelser ikke allerede er gennemført ved aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, forventes parterne at indgå yderligere aftaler herom. De gældende og foreslåede bestemmelser om hviletid og fridøgn kan i vidt omfang fraviges ved aftale, jf. lovforslagets § 55.

Arbejdsmiljølovens kapitel 9 har ikke været ændret siden vedtagelsen af den oprindelige lov i 1975. Der henvises til Folketingstidende 1974-75 FF sp. 2273-2296 og 595-610 samt Folketingstidende 1975-76 FF sp. 59-60, 382-383, 3033-3110 og 3261-3274, Tillæg A 1974-75 sp. 7827-7830 og 1919-1921, Tillæg B sp. 1679-1866 og 161-284, Tillæg C sp. 85-110.

Der blev dog 30. november 1983 fremsat forslag om ændring af kapitel 9, således at arbejdsministeren bemyndigedes til at kunne fastsætte regler om, at bestemmelserne i kapitlet fraviges helt eller delvis for nærmere afgrænsede grupper af ansatte. Derved ville ministeren ikke længere være bundet af de begrænsninger, som indeholdes i gældende regler. Forslaget blev ikke vedtaget. Der henvises til Folketingstidende 1983-84 FF sp. 2377-2379, 937-939 og 1494-1510, Tillæg A sp. 1691-1702 og 1653-1664, Tillæg B sp. 1207-1210.

I det nuværende kapitel 9 er fastsat de generelle krav vedrørende tilrettelæggelse af daglig hviletid og ugentligt fridøgn. Endvidere indeholder kapitel 9 dels en bemyndigelse for arbejdsministeren til at fastsætte regler om begrænset arbejdstid for arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, og dels en bestemmelse om reglernes anvendelse på førere og besætningsmedlemmer på køretøjer.

De gældende bestemmelser om hviletid og fridøgn indeholder de generelle krav om varighed og beliggenhed. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for fag og faglige områder under visse betingelser. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om vilkårene for aftalemæssig fravigelse af bestemmelserne.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan under visse betingelser tillade fravigelser fra de generelle krav. Denne bemyndigelse er udeladt i lovforslaget, da den er overflødig pga. arbejdsmiljølovens § 73, hvorefter arbejdsministeren kan bemyndige direktøren til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt arbejdsministeren.

Bemyndigelsen til arbejdsministeren er udmøntet i bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn. Bekendtgørelsen indeholder særlige regler for personer i overordnede stillinger, om rejsetid, om rådighedstjeneste, om anden særlig tjeneste og om landbrugsarbejde. Bekendtgørelsen indeholder endvidere regler om, under hvilke vilkår lovens bestemmelser om den daglige hvileperiode og om det ugentlige fridøgn kan fraviges ved aftale. Bekendtgørelsen ophæves først når en revideret bekendtgørelse træder i kraft.

Både de gældende og de foreslåede bestemmelser opfylder ILO-konvention nr. 14 af 1921 om ugentlig hviledag og ILO-konvention nr. 106 af 1957 om ugentlig fritid i handel og kontor.

Den foreslåede ændring af kapitel 9 indebærer ikke væsentlige realitetsændringer i forhold til gældende ret, jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

2. Direktivets bestemmelser om hviletid og fridøgn og arbejdsmiljølovens kapitel 9 hviler på samme beskyttelseshensyn. Niveauet er i det væsentlige det samme, men på enkelte punkter er direktivets krav strengere eller udformet således, at disse nødvendiggør en tilpasning af de danske regler. Den nødvendige tilpasning gælder især formuleringen af bestemmelsen om daglig hvileperiode og om indføjelse af et generelt krav om kompenserende hvileperiode eller eventuelt anden beskyttelse, hvis kravene om hvileperiode fraviges.

De gældende formuleringer foreslås videreført i videst muligt omfang, da formuleringerne er kendte og lagt til grund i administrativ praksis og i retspraksis.

Direktivets bestemmelse om daglig hviletid er formuleret på en anden måde end den gældende lovbestemmelse. Lovbestemmelsen foreslås formuleret i overensstemmelse med direktivet, fordi lovbestemmelsen kan fortolkes på en måde, som næppe er i overensstemmelse med direktivet, jf. bemærkningerne til forslagets § 50.

Det er fundet nødvendigt at medtage direktivets undtagelsesbestemmelse, om at der ved fravigelse skal ydes tilsvarende kompenserende hvileperiode eller subsidiært passende beskyttelse, jf. forslagets § 56.

Mulighederne for dispensation og arbejdsgivernes mulighed for at fravige bestemmelserne om daglig hvileperiode og ugentlig fridøgn foreslås ændret i overensstemmelse med direktivets artikel 17. Udfyldningen af dispensationsbemyndigelserne vil i størst muligt omfang blive videreført, men må dog begrænses til de områder, der er nævnt i direktivets artikel 17, stk. 1, og 2. Efter artikel 17, stk. 3, er der mulighed for, at arbejdsmarkedets parter i videre omfang ved aftale kan fravige visse af direktivets bestemmelser. Denne mulighed indebærer, at gældende praksis kan opretholdes i det omfang, parterne har fastsat regler på et lavere niveau.

Direktivets undtagelsesmulighed for visse persongrupper (ledere, familiemedlemmer, kirkeligt ansatte m.fl.) er kun relevant for gældende bestemmelser om ledere/overordnede, jf. artikel 17, stk. 1.

Den daglige hviletid og ugentlige hviletid kan fraviges efter direktivets artikel 17, stk. 2. I bestemmelsen er opregnet tre hovedgrupper på aktiviteter/funktioner mv., som er eksemplificeret ved eksempler på sektorer og brancheområder mv.

Det foreslås, at undtagelsesmulighederne formuleres i overensstemmelse med direktivet, hvilket i enkelte tilfælde vil indebære mindre begrænsninger i forhold til de nugældende undtagelsesmuligheder.

3. Direktivet er et minimumsdirektiv og er som sådan ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller fastsætter et højere beskyttelsesniveau, end direktivet angiver.

Samtidig indeholder direktivet en bestemmelse om, at medlemsstaterne ikke ved gennemførelsen af direktivet må sænke det gældende beskyttelsesniveau. Dette bevirker, at lovforslaget viderefører gældende regler i det omfang, de giver gunstigere beskyttelse end direktivet. Som eksempel på gældende højere beskyttelsesniveau kan nævnes, at undtagelsesmulighederne efter gældende regler i nogle tilfælde er mere begrænsede end efter direktivet, idet der gøres undtagelse for færre aktivitetstyper, og idet den generelle bemyndigelse til arbejdsministeren til at fastsætte regler om fravigelser bl.a. er begrænset til at nedsætte den daglige hvileperiodes længde til 8 timer.

I lighed med arbejdsmiljøloven som helhed, er lovforslaget affattet, så det fastlægger generelle overordnede krav, og i tilslutning hertil fastsætter bemyndigelser til arbejdsministeren for den nødvendige detailregulering. Formålet hermed er dels at videreføre de gældende administrative regler på området, og dels at overføre detailbestemmelser fra loven til bekendtgørelse.

Selv om det ikke udtrykkeligt er nævnt i kapitel 4 om almindelige pligter, hvem det påhviler at sørge for, at de ansatte får den daglige hvileperiode og det ugentlige fridøgn, fremgår det af strafbestemmelserne i § 82, stk. 1, nr. 2, at pligten påhviler såvel arbejdsgiverne, arbejdslederne som de ansatte. De ansatte kan altså hverken ved individuel eller ved kollektiv overenskomst fraskrive sig retten til en daglig hvileperiode og et ugentligt fridøgn i videre omfang, end lovens udtrykkelige undtagelsesbestemmelser og de i henhold hertil udstedte regler hjemler.

Pligten og tilsynet gælder kun det pågældende ansættelsesforhold og hindrer således ikke, at den ansatte tager beskæftigelse i hvileperioden eller i fridøgnet hos en anden arbejdsgiver. Dette er i overensstemmelse med direktivet, idet direktivet i artikel 1, stk. 4, henviser til direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet), hvor kravene er rettet mod arbejdsgiverne.

4. Ændringsforslaget har været forelagt Arbejdsmiljørådet, og sendt til høring i Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Undervisningsministeriet, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Forsvarsministeriet, Sundhedsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Trafikministeriet samt Ligestillingsrådet. Et enigt Arbejdsmiljøråd har tilsluttet sig det foreliggende lovforslag. De øvrige høringsparter har ikke haft indholdsmæssige bemærkninger.

5. Forslaget forventes ikke at medføre miljømæssige, ligestillingsmæssige, væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Den foreslåede ændring af kapitel 9 indebærer ikke væsentlige realitetsændringer i forhold til gældende ret, jf. ovenfor. Hertil kommer, at den hidtidige adgang til ved aftale at fravige bestemmelserne om daglig hviletid og ugentligt fridøgn opretholdes. Ændringen anses derfor ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Til § 50

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, om daglig hvileperiode på 11 timer erstatter og ændrer delvist den gældende § 50, stk. 1. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 3.

Den gældende § 50, stk. 1, er formuleret på en anden måde end direktivets artikel 3 og kan formentlig også fortolkes på en måde, som ikke vil være i overensstemmelse med direktivet, idet § 50, stk. 1, regner døgnet fra normal arbejdstids begyndelse. I lovforslaget er ordet »normal« ikke medtaget. Dette indebærer, at der skal være 11 timers sammenhængende hvil mellem hver arbejdsperiode inden for en 24 timers periode.

Som eksempel herpå kan nævnes en arbejdsgiver, som i en periode, hvor arbejdstidens begyndelse ligger fast, undtagelsesvist lader arbejdet påbegynde senere end normalt, hvilket kan have den konsekvens, at der ikke opnås 11 timers sammenhængende hvil mellem pågældende og næste arbejdsperiode men først efter den følgende arbejdsperiode. Dette vil næppe være i overensstemmelse med direktivet, idet det på grundlag af EF-retspraksis vedrørende køre- og hviletidsområdet må forventes, at det kræves, at hvileperioden ligger forud for arbejdsperioden.

For at undgå fortolkningstvivl er den foreslåede bestemmelse formuleret på samme måde som direktivets artikel 3. Ændringen forventes ikke at medføre særlige ændringer i forhold til gældende praksis på arbejdsmarkedet.

Forslaget til bestemmelsen i stk. 2, om nedsættelse af den daglige hvileperiode til 8 timer i visse tilfælde, svarer til den gældende § 50, stk. 2. Skulle afvigelsen på 30 dage for landbrugsarbejde vise sig at være utilstrækkelig, kan særregler udstedes efter forslagets § 53.

Forslaget til bestemmelsen i stk. 3 om lastning og losning erstatter den gældende § 50, stk. 3. Det er på grund af den gældende bestemmelses detaljerede karakter fundet hensigtsmæssigt at fastsætte administrative regler herom svarende til de nugældende, som omfattes af undtagelsesmuligheden i artikel 17, stk. 2.

Til § 51

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 og 2 om ugentligt fridøgn erstatter og svarer til den gældende § 53, stk. 1, og 2. Bestemmelsen i stk. 1 svarer til direktivets artikel 5. Bestemmelsen i stk. 2 om landbrug og gartneri er i overensstemmelse med direktivets artikel 17.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, om arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter samt bevarelse af værdier erstatter den gældende § 53, stk. 3, som er formuleret under hensyntagen til direktivets artikel 17. Der er enkelte indskrænkninger i forhold til de eksisterende fravigelsesmuligheder.

De pågældende værdier forudsættes at have en vis rimelig størrelse.

En udskydelse af fridøgnet for en enkelt 7-dages periode medfører ikke, at begyndelsen af den følgende 7-dages periode kan udskydes, idet der for hver periode af 7 dage skal ydes et fridøgn, jf. stk. 1. Arbejdsmarkedets parter kan aftale, at perioden mellem 2 hvileperioder udstrækkes i op til 12 dage.

Til § 52

Den foreslåede bestemmelse om force majeure erstatter og svarer til gældende § 51 og § 53, stk. 4.

Til § 53

Den foreslåede bestemmelse om fravigelser for fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer erstatter og svarer til gældende § 52, stk. 3, og § 55.

Ved fag og faglige områder tænkes der navnlig på landbrug og gartneri samt transport, medens der ved særlige arbejdsformer fortrinsvis tænkes på plejehjem, hospitaler, o.lign., politi, redningsvæsen og brandvæsen samt hotel- og restaurationsbranchen. Endvidere lagerarbejde i forbindelse med julen og udsalg.

Bestemmelsen er udmøntet i den gældende bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn. Bestemmelsen skal fortolkes i lyset af direktivets artikel 17, og forventes ikke at medføre væsentlige ændringer i forhold til gældende praksis.

Til § 54

Den foreslåede bestemmelse om personer i overordnede stillinger mv. erstatter og svarer til den gældende § 56, stk. 2. Denne bestemmelse er udmøntet i bekendtgørelse om hviletid og fridøgn, hvorefter personer i overordnede stillinger omfattes af bestemmelserne i lovens § 50 og § 53, medmindre de udelukkende eller hovedsagelig udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus, eller på grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstændig stilling.

Personer i overordnede stillinger omfatter også andre end overordnede funktionærer.

Til § 55

Den foreslåede bestemmelse om fravigelse - ved aftale - af hovedbestemmelserne om daglig hviletid og ugentligt fridøgn erstatter og svarer til § 52, stk. 4, og § 56, stk. 1.

Bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn indeholder nærmere vilkår for indgåelse af aftaler over et vist minimumsniveau. Det kan således aftales, at den daglige hvileperiode i et begrænset omfang udskydes eller nedsættes til 8 timer, og under visse nærmere betingelser at det ugentlige fridøgn omlægges. Endvidere kan der med visse begrænsninger indgås aftaler om rådighedstjeneste.

Hvis der ønskes indgået aftaler, der ligger under det beskrevne minimumsniveau, skal de forinden indgåelsen forelægges direktøren for Arbejdstilsynet til godkendelse.

Adgangen til at indgå aftaler, der fraviger de generelle krav, er i overensstemmelse med direktivets artikel 17, stk. 3. Direktivet indeholder dog den betingelse, at det generelle beskyttelsesniveau ikke må forringes, og at der skal ydes tilsvarende kompenserende hvileperiode eller (subsidiært) passende beskyttelse, jf. forslagets § 56.

Til § 56

Den foreslåede bestemmelse om kompenserende hvileperiode og fridøgn eller passende beskyttelse gennemfører direktivets artikel 17, stk. 2, første afsnit, og stk. 3, tredje afsnit.

Udtrykket »passende beskyttelse« følger af direktivbestemmelserne. Passende beskyttelse vil sige, at arbejdsmiljøforholdene til enhver tid - uanset hel eller delvis manglende hvileperiode - er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Passende beskyttelse vil efter omstændighederne kunne være ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger eller arbejdsorganisatoriske/administrative tiltag, herunder varetagelse af mindre krævende arbejde.

Det bør ved planlægning af arbejdets tilrettelæggelse mv. i videst muligt omfang sikres, at det bliver muligt at yde tilsvarende kompenserende hvileperiode.

Til § 57

Bestemmelsen om fastsættelse af regler om begrænset arbejdstid for arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, erstatter gældende § 57. Formuleringen af bestemmelsen er lidt forenklet, men der er ikke tilsigtet realitetsændringer med den ændrede formulering.

Ved anvendelse af bestemmelsen kan der ud over hensyn til den ansatte tages hensyn til sikkerhed og sundhed for andre.

Til § 58

Bestemmelsen om køre- og hviletid erstatter gældende § 58, men er af hensyn til den delvise overførsel af administrationen til Trafikministeriet, jf. nedenfor, delt op i 2 stykker. Der er ikke tilsigtet realitetsændringer med den ændrede formulering.

Bestemmelsen er nødvendig, fordi det af hensyn til færdselssikkerheden kan være påkrævet at bestemme, at særlige hviletids- og arbejdstidsregler for chauffører også skal gælde for selvstændige, der fører eget køretøj.

Bestemmelsen administreres dels af Trafikministeriet og dels af Arbejdsministeriet.

Trafikministeriet administrerer det område, som omfattes af AETR-overenskomsten (Rådets forordning nr. 2829/77 af 12. december 1977) samt Rådets forordninger nr. 3820/85 og 3821/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport og om kontrolapparatet inden for vejtransport, med senere ændringer, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1018 af 15. december 1993 om arbejderbeskyttelse i vejtransport.

Området blev pr. 1. januar 1994 ved Kgl. Resolution overført til Trafikministeriet. Når Trafikministeriet får fastsat de nødvendige bestemmelser, vil stk. 2 kunne ophæves. I det omfang bestemmelser i en forordning behandler samme forhold som arbejdsmiljøloven, går forordningens regler forud.

Arbejdsministeriet administrerer det område, der ikke er omfattet af ovennævnte internationale regler, det vil bl.a. sige: kørsel med køretøjer til privat befordring af højst 17 personer, kørsel med køretøjer der anvendes af offentlige myndigheder til egen kørsel, kørsel med køretøjer der anvendes af virksomheder inden for landbrug, gartneri, skovbrug eller fiskeri til transport af egne produkter og materiel inden for en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted. Hertil kommer flere andre specifikke områder, der administreres af Arbejdsministeriet. Togdrift er heller ikke omfattet af de nævnte internationale regler.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvensændring som følge af lov nr. 458 af 12. juni 1996, der ændrede arbejdsmiljølovens kapitel 10 om unge under 18 år. I den forbindelse indføjedes § 62 a, som henviser til gældende § 53, stk. 4 (om force majeure), der foreslås erstattet af § 52, jf. ovenfor.

Til § 2

Med § 2 foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Skriftlig fremsættelse

Arbejdsministeren (Jytte Andersen)

Jeg tillader mig hermed at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Hvileperiode og fridøgn).

(Lovforslag nr. L 59).

Forslaget gennemfører dele af Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejstiden.

Det er direktivets bestemmelser om daglig hviletid og ugentlig hviletid, der kræver ændring af arbejdsmiljøloven kapitel 9. Der er ikke tale om væsentlige realitetsændringer i forhold til gældende lov, men på enkelte punkter er direktivets krav strengere eller udformet således, at disse nødvendiggør en tilpasning af reglerne. Der er herudover foretaget en sproglig tilpasning og forenkling af kapitel 9 for at bringe kapitlet i overensstemmelse med de øvrige kapitler i loven.

Som en nødvendig tilpasning af arbejdsmiljøloven er ordet »normal« ikke medtaget i lovforslagets § 50 om daglig hvileperiode. Efter gældende regler regnes døgnet fra normal arbejdstids begyndelse, men efter forslaget skal der være 11 timers sammenhængende hvil mellem hver arbejdsperiode indenfor en 24 timers periode. Det er endvidere fundet nødvendigt at medtage direktivets undtagelsesbestemmelse om, at der ved fravigelse skal ydes tilsvarende kompenserende hvileperiode eller subsidiært passende beskyttelse.

Visse andre af direktivets bestemmelser, som fx bestemmelsen om sikkerheds- og sundhedsbeskyttelse og bestemmelsen om arbejdsrytme, er allerede gennemført i arbejdsmiljøloven. De bestemmelser i direktivet, som omhandler ferie, er allerede opfyldt via ferieloven.

De dele af direktivet, som ikke falder ind under arbejdsmiljøloven eller anden lovgivning, vil blive søgt implementeret ved aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Det drejer sig navnlig om bestemmelserne vedrørende krav om maximal ugentlig arbejdstid på 48 timer pr. 24 timers-periode, ret til passende pauser, ret til gratis helbredsundersøgelser ved natarbejde samt natarbejders ret til - så vidt muligt - at blive overført til dagarbejde ved helbredsproblemer på grund af natarbejdet. Særligt med hensyn til spørgsmålet om gratis helbredsundersøgelser i forbindelse med natarbejde bemærkes, at arbejdsgiveren efter lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet skal betale for sådanne undersøgelser.

Det er foreslået, at de nye regler træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Artikel 3

Daglig hviletid

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en minimumshvileperiode på elleve sammenhængende timer inden for hver 24-timersperiode.

Artikel 4

Pauser

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger seks timer; de nærmere bestemmelser herfor, herunder varigheden og kriterierne for tildeling af pausen, fastsættes i kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter eller, hvor sådanne overenskomster eller aftaler ikke findes, i den nationale lovgivning.

Artikel 5

Ugentlig hviletid

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere for hver syvdagesperiode får en sammenhængende minimumshvileperiode på 24 timer, hvortil lægges de elleve timers daglig hviletid, som er omhandlet i artikel 3.

Minimumshvileperioden i stk. 1 omfatter i princippet søndagen.

Hvis objektive eller tekniske omstændigheder eller omstændigheder i forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse gør det berettiget, kan der fastsættes en minimumshvileperiode på 24 timer.

Artikel 6

Maksimal ugentlig arbejdstid

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at det, henset til kravene om at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, sikres;

1) at den ugentlige arbejdstid begrænses ved love eller administrative bestemmelser eller ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter

2) at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syv dagesperiode ikke overstiger 48 timer, inklusive overarbejde.

Artikel 7

Årlig ferie

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed, i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis.

2. Den minimale årlige betalte ferieperiode kan ikke erstattes med en finansiel godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet ophører.

AFSNIT III

NATARBEJDE - SKIFTEHOLDSARBEJDE - ARBEJDSRYTME

Artikel 8

Natarbejdets varighed

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre

1) at den normale arbejdstid for natarbejde i gennemsnit ikke overstige otte timer pr. periode på 24 timer

2) at natarbejdere ved særlig risikofyldt beskæftigelse eller beskæftigelse, der indebærer en betydeligt fysisk eller psykisk belastning, ikke arbejder mere end otte timer i løbet af en periode på 24 timer, i hvilken de udfører natarbejde.

For så vidt angår dette punkt defineres særlig risikofyldt beskæftigelse eller beskæftigelse, der indebærer en betydelig fysisk eller psykisk belastning, i den nationale lovgivning og/eller praksis eller ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter under hensyn til de følgevirkninger og risici, der er forbundet med natarbejde.

Artikel 9

Heldbredskontrol og natarbejderes overgang til dagarbejde

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre

a) at der tilbydes natarbejdere gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum

b) at natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, når det er muligt, overføres til dagarbejde, som passer til dem.

2. Den i stk. 1, litra a), omhandlede gratis helbredskontrol skal være omfattet af lægens tavshedspligt.

3. Den i stk. 1, litra a), omhandlede gratis helbredskontrol kan indgå i en national helbredsordning.

Artikel 10

Garantier i forbindelse med natarbejde

Medlemsstaterne kan lade arbejde, der udføres af bestemte kategorier natarbejdere, være betinget af opfyldelsen af visse garantier på vilkår, der fastsættes i den nationale lovgivning og/eller praksis, for så vidt angår arbejdere, som løber en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, der er knyttet til natarbejdet.

Artikel 11

Information ved regelmæssig beskæftigelse af natarbejdere

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at arbejdsgivere, som regelmæssigt beskæftiger natarbejdere, på anmodning informerer de kompetente myndigheder herom.

Artikel 12

Sikkerheds- og sundhedsbeskyttelse

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre

1) at der for natarbejdere og skifteholdsarbejdere gælder et beskyttelsesniveau for sikkerhed og sundhed, som svarer til arten af det arbejde, de udfører

2) at der findes passende beskyttelses- og forebyggelsestjenester og -faciliteter vedrørende natarbejderes og skifteholdsarbejderes sikkerhed og sundhed, som svarer til dem, der gælder for de øvrige arbejdstagere, og som er til rådighed til enhver tid.

Artikel 13

Arbejdsrytme

Medlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en arbejdsgiver, der agter at tilrettelægge arbejdet efter en bestemt rytme, tager hensyn til det generelle princip om, at arbejdet skal tilpasses mennesket, navnlig med henblik på at afbøde virkningen af monotont arbejde og arbejde i en fast rytme, og alt efter arbejdets art, til kravene vedrørende sikkerhed og sundhed, særlig for så vidt angår pauser i arbejdstiden.

AFSNIT IV

DIVERSE BESTEMMELSER

Artikel 14

Mere specifikke fællesskabsbestemmelser

Bestemmelserne i dette direktiv finder ikke anvendelse, hvis andre fællesskabsbestemmelser indeholder mere specifikke forskrifter på området for så vidt angår visse former for beskæftigelse eller erhverv.

Artikel 15

Gunstigere bestemmelser

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes adgang til at anvende eller indføre love og administrative bestemmelser, der er gunstigere med hensyn til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, eller til at fremme eller tillade anvendelse af kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, der er gunstigere med hensyn til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

Artikel 16

Referenceperioder

Medlemsstaterne kan fastsætte følgende

1) for gennemførelsen af artikel 5 (ugentlig hviletid): en referenceperiode på ikke over 14 dage

2) for gennemførelsen af artikel 6 (maksimal ugentlig arbejdstid): en referenceperiode på ikke over fire måneder.

Perioder med årlig betalt ferie i henhold til artikel 7 og perioder med sygeorlov medtages ikke i eller er neutrale i forhold til beregningen af gennemsnittet

3) for gennemførelsen af artikel 8 (natarbejdets varighed) fastsættes der en referenceperiode efter høring af arbejdsmarkedets parter eller ved nationale eller regionale kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

Hvis den i artikel 5 fastsatte minimumshvileperiode på 24 timer falder i denne referenceperiode, lades den ude af betragtning ved beregning af gennemsnittet.

Artikel 17

Undtagelsesbestemmelser

1. Under overholdelse af de generelle principper for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed kan medlemsstaterne fravige artikel 3, 4, 5, 6, 8 og 16, når arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles og/eller fastsættes på forhånd, eller når arbejdstagerne selv kan fastsætte den, bl. a. når der er tale om

a) personale med ledelsesfunktioner eller andet personale, der har beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger

b) arbejdende familiemedlemmer; eller

c) arbejdstagere, hvis arbejde knytter sig til kirkers og trossamfunds religiøse handlinger.

2. Følgende artikler kan fraviges ved love eller administrative bestemmelser eller ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, forudsat at der ydes de pågældende arbejdstagere tilsvarende kompenserende hvileperioder, eller - i usædvanlige tilfælde, hvor det af objektive grunde ikke er muligt at yde sådanne tilsvarende kompenserende hvileperioder - på betingelse af, at der ydes de pågældende arbejdstagere en passende beskyttelse

2.1. artikel 3, 4, 5, 8 og 16

a) for aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem arbejdstagerens arbejdssted og bopæl eller ved afstand mellem arbejdstagerens forskellige arbejdssteder

b) for vagt-, overvågnings- og døgnvagtaktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at beskytte goder og personer, f. eks. når der er tale om vagter, portnere eller vagtselskaber

c) for aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, f. eks. når der er tale om

i) modtagelse, behandling og/eller pleje på hospitaler eller lignende institutioner, døgninstitutioner og plejehjem samt fængsler

ii) personale beskæftiget i havne eller lufthavne

iii) presse, radio, fjernsyn, filmproduktion, postvæsen og telekommunikation, ambulancetjeneste, brandvæsen og civilbeskyttelse

iv) gas-, vand- og elektricitetsforsyning, renovationsvæsen og forbrændingsanlæg

v) industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan afbrydes

vi) forsknings- og udviklingsaktiviteter

vii) jordbrug

d) i tilfælde forudsigeligt ekstraarbejde, f. eks.

i) inden for jordbrug

ii) inden for turisterhvervet

iii) inden for postvæsenet

2.2. artikel 3, 4, 5, 8 og 16

a) under de omstændigheder, der er nævnt i artikel 5, stk. 4, i direktiv 89/391/EØF

b) i tilfælde af ulykker eller overhængende fare for ulykker

2.3. artikel 3 og 5

a) for skifteholdsarbejde, når arbejdstageren skifter hold og ikke mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds har mulighed for at tage den daglige eller ugentlige hviletid

b) ved aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder i løbet af dagen, f. eks. rengøringsarbejde.

3. Artikel 3, 4, 5, 8 og 16 kan fraviges ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på nationalt eller regionalt niveau, eller i overensstemmelse med regler, som disse parter har fastsat, ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på et lavere niveau.

De medlemsstater, hvor der ikke findes noget lovbestemt system for indgåelse af kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på nationalt eller regionalt niveau på de områder, der er omfattet af dette direktiv, eller de medlemsstater, hvor der findes en særlig lovbestemt ramme herfor, men da inden for grænserne af denne, kan i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis tillade, at artikel 3, 4, 5, 8 og 16 fraviges ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på et passende kollektivt niveau.

Fravigelse i første og andet afsnit er kun tilladt, hvis der ydes de pågældende arbejdstagere tilsvarende kompenserende hvileperioder, eller - i undtagelsestilfælde, hvor det af objektive grunde ikke er muligt at yde sådanne tilsvarende kompenserende hvileperioder - på betingelse af, at der ydes de pågældende arbejdstagere en tilsvarende beskyttelse.

Medlemsstaterne kan fastsætte nærmere regler for

- hvordan arbejdsmarkedets parter skal anvende dette stykke, og

- hvorledes bestemmelserne i de kollektive overenskomster eller aftaler, som er indgået i overensstemmelse med dette stykke, kan udvides til også at omfatte andre arbejdstagere i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.

4. Muligheden for at fravige artikel 16, nr. 2, som fastsat i stk. 2, nr. 2.1 og 2.2, og stk. 3 i nærværende artikel, må ikke medføre, at referenceperioden overstiger seks måneder.

Medlemsstaterne skal dog under overholdelse af almindelige principper for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed have mulighed for at tillade, at der af objektive og tekniske grunde samt af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse, ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter fastsættes referenceperioder, som under ingen omstændigheder må overstige tolv måneder.

Inden udløbet af en periode på syv år regnet fra den i artikel 18, stk. 1, litra a), fastsatte dato tager Rådet, på grundlag af et forslag fra Kommissionen ledsaget af en evalueringsrapport, bestemmelserne i dette stykke op til fornyet behandling og beslutter, hvad der videre skal foretages

Artikel 18

Afsluttende bestemmelser

1. a) Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 23. november 1996, eller sikrer sig senest på denne dato, at arbejdsmarkedets parter ved aftale iværksætter de nødvendige bestemmelser, idet medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for til enhver tid at kunne garantere de ved dette direktiv krævede resultater.

b) i) En medlemsstat kan imidlertid undlade at anvende artikel 6 under overholdelse af de almindelige principper for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed og forudsat, at den ved nødvendige foranstaltninger, som er truffet med henblik herpå, sikrer

- at ingen arbejdsgiver kræver, at en arbejdstager præsterer mere end 48 timers arbejde i løbet af en syvdagesperiode, beregnet som gennemsnit i den referenceperiode, der er omhandlet i artikel 16, nr. 2, medmindre arbejdstageren har samtykket i at udføre et sådant arbejde

- at det ikke lægges arbejdstageren til last, at vedkommende ikke er indstillet på at give sit samtykke til at udføre et sådant arbejde

- at arbejdsgiveren fører ajourførte registre over de arbejdstagere, der udfører et sådant arbejde

- at registrene stilles til rådighed for de kompetente myndigheder, som af sikkerheds og/eller sundhedsmæssige årsager kan forbyde eller begrænse arbejdstagernes mulighed for at overskride den maksimale ugentlige arbejdstid

- at arbejdsgiveren efter anmodning fra de kompetente myndigheder giver disse oplysninger om de aftaler, der er indgået med arbejdstagerne om udførelse af et arbejde, hvorved de overskrider en arbejdstid på 48 timer i løbet af en syv dagesperiode, beregnet som gennemsnit i den referenceperiode, der er omhandlet i artikel 16, nr. 2.

Inden udløbet af en periode på syv år regnet fra den i litra a) fastsatte dato tager Rådet, på grundlag af et forslag fra Kommissionen ledsaget af en evalueringsrapport, bestemmelserne i dette nr. i) op til fornyet behandling og beslutter, hvad der videre skal foretages.

ii) Medlemsstaterne har ligeledes, for så vidt angår anvendelsen af artikel 7, mulighed for at anvende en overgangsperiode på højst tre år regnet fra den i litra a) fastsatte dato, forudsat at det i overgangsperioden sikres

- at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af tre ugers varighed i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis

- at den årlige betalte ferieperiode på tre uger ikke kan erstattes med en finansiel godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet ophører.

c) Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen herom.

2. Når medlemsstaterne vedtager de i stk. 1 omhandlede love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

3. Uanset medlemsstaternes ret til at tilpasse de forskellige love, administrative og kontraktmæssige bestemmelser på arbejdstidsområdet efter udviklingen, for så vidt som dette direktivs minimumskrav overholdes, kan gennemførelsen af direktivet ikke danne grundlag for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne.

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de allerede har udstedt, eller som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

5. Medlemsstaterne forelægger hvert femte år Kommissionen en rapport om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i dette direktiv med angivelse af arbejdsmarkedsparternes synspunkter.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen herom.

6. Kommissionen forelægger hvert femte år Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af dette direktiv under hensyntagen til stk. 1, 2, 3, 4 og 5.

Artikel 19

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 1993.

På Rådets vegne

M. SMET

Formand

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 50 affattes således

»§ 50. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved

1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og

2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.

Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil, omfattes ikke af stk. 1 og 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges efter udført overarbejde.«

§ 50. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved

1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og

2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.

Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges efter udført overarbejde.

§ 50. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved

1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og

2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.

Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil, omfattes ikke af stk. 1 og 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges efter udført overarbejde.

§ 50. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der i hvert døgn, regnet fra normal arbejdstids begyndelse, gives den ansatte en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer.

Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved

1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i flerholdsdrift,

2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.

Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, og nødvendige arbejder i tilslutning hertil, såsom lager- og pakhusarbejde, omfattes ikke af stk. 1 og 2. Såfremt der ved sådant arbejde udføres overarbejde, bortset fra arbejde, der udføres med skiftende hold, samt arbejde ved de indenrigske rutebåde og landbrugseksportbådene, skal der fra overarbejdets ophør være mindst 9 timers samlet hvil, forinden de pågældende arbejdere atter beskæftiges.

2. § 51 affattes således

»§ 51. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.

Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.

Stk. 3. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter, samt ved arbejde der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

§ 51. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.

Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.

Stk. 3. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter samt ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 51. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.

Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.

Stk. 3. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter, samt ved arbejde der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 51. Når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden, kan bestemmelserne i § 50 fraviges i det omfang, det er nødvendigt, indtil regelmæssig drift er genoprettet. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation, jf. § 78.

§ 52. §§ 50 og 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation.

§ 52. § 50 og § 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation.

§ 52. Fravigelser fra § 50 kan i øvrigt tillades af direktøren for Arbejdstilsynet, når

1) arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller

2) særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.

Stk. 2. Fravigelser for en enkelt hvileperiode kan i disse tilfælde ske uden forudgående tilladelse, hvor denne ikke kan indhentes i rette tid. Fravigelsen skal da snarest muligt meddeles skriftligt til Arbejdstilsynet.

Stk. 3. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren fastsætte regler om den daglige hvileperiode, herunder om

1) nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer,

2) hvileperiodens beliggenhed.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår bestemmelserne om den daglige hvileperiode kan fraviges ved aftale.

§ 52. Fravigelser fra § 50 kan i øvrigt tillades af direktøren for Arbejdstilsynet, når

1) arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller

2) særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.

Stk. 2. Fravigelser for en enkelt hvileperiode kan i disse tilfælde ske uden forudgående tilladelse, hvor denne ikke kan indhentes i rette tid. Fravigelsen skal da snarest muligt meddeles skriftligt til Arbejdstilsynet.

Stk. 3. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren fastsætte regler om den daglige hvileperiode, herunder om

1) nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer,

2) hvileperiodens beliggenhed.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår bestemmelserne om den daglige hvileperiode kan fraviges ved aftale.

§ 53. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren fastsætte regler om

1) den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer og om hvileperiodens beliggenhed, og

2) det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.

§ 53. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren fastsætte regler om

1) den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer og om hvileperiodens beliggenhed, og

2) det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.

§ 53. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidigt for alle, der er ansat i virksomheden.

Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.

Stk. 3. Hvis det er påkrævet, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere

1) ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter,

2) ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier.

Stk. 4. Stk. 1 kan endvidere fraviges, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation, jf. § 78.

3. § 52 affattes således

»§ 52. § 50 og § 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation.«

§ 53. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidigt for alle, der er ansat i virksomheden.

Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.

Stk. 3. Hvis det er påkrævet, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere

1) ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter,

2) ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier.

Stk. 4. Stk. 1 kan endvidere fraviges, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation, jf. § 78.

4. § 53 affattes således

»§ 53. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren fastsætte regler om

1) den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer og om hvileperiodens beliggenhed,

2) det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.«

§ 54. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 50 og 51 i det omfang, det nærmere fastsættes af arbejdsministeren.

§ 54. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 50 og 51 i det omfang, det nærmere fastsættes af arbejdsministeren.

§ 55. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 50 og 51 kan fraviges ved aftale.

§ 55. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår § 50 og § 51 kan fraviges ved aftale.

§ 55. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren fastsætte regler om det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af det ugentlige fridøgn.

5. § 54 affattes således

»§ 54. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 50 og 51 i det omfang, det nærmere fastsættes af arbejdsministeren.«

§ 56. I tilfælde af fravigelse efter §§ 50-55 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Arbejdsministeren kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger.

§ 56. I tilfælde af fravigelse efter §§ 50 - 55 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Arbejdsministeren kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger.

§ 56. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår bestemmelserne om det ugentlige fridøgn kan fraviges ved aftale.

Stk. 2. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 50 og 53 i det omfang, det nærmere fastsættes af arbejdsministeren.

6. § 55 affattes således

»§ 55. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår § 50 og § 51 kan fraviges ved aftale.«

§ 56. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår bestemmelserne om det ugentlige fridøgn kan fraviges ved aftale.

Stk. 2. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 50 og 53 i det omfang, det nærmere fastsættes af arbejdsministeren.

7. § 56 affattes således

»§ 56. I tilfælde af fravigelse efter §§ 50 - 55 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Arbejdsministeren kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger.«

8. § 57 affattes således

»§ 57. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om begrænset arbejdstid for arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare.«

§ 57. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om begrænset arbejdstid for arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare.

§ 57. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om begrænset arbejdstid for arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare.

§ 57. For arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, kan arbejdsministeren fastsætte regler om begrænset arbejdstid for dette arbejde.

9. § 58 affattes således

»§ 58. Reglerne, der fastsættes efter § 53 og § 57, kan finde anvendelse på enhver, der fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder tilsvarende for international vejtransport, såvel her i landet som i udlandet.«

§ 58. Regler, der fastsættes efter §§ 53 og 57, kan finde anvendelse på enhver, der fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder tilsvarende for international vejtransport såvel her i landet som i udlandet.«

2. I § 62 a ændres »§ 53, stk. 4,» til: »§ 52«.

§ 58. Regler, der fastsættes efter § 53 og § 57, kan finde anvendelse på enhver, der fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder tilsvarende for international vejtransport, såvel her i landet som i udlandet.«

2. I § 62 a ændres »§ 53, stk. 4,» til: »§ 52«.

§ 58. Regler, der fastsættes efter § 52, stk. 3, § 55 og § 57, kan uanset § 2, stk. 1 og 2, omfatte enhver, der fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder køretøjer i international vejtransport, såvel her i landet som i udlandet.

10. § 62 a affattes således

»§ 62 a. Arbejdsministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at § 61, stk. 1, 3 og 4, kan fraviges i de i § 52 nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten.«

§ 62 a. Arbejdsministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at § 61, stk. 1, 3 og 4, kan fraviges i de i § 53, stk. 4, nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten.

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører visse bestemmelser i Rådets direktiv nr. 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EFT 1993 L307 s.18.

Nr LSF 59

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø1) (Hvileperiode og fridøgn)

Fremsat af arbejdsministeren (Jytte Andersen)

den 6. november 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 19. december 1996

Lov nr. 1196 af 27/12/1996