1996 LSF 42 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V., LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP OG LOV OM BOLIGBYGGERI(FORSØG MED UDLEJNING OG ANVISNING AF ALMENE BOLIGER, UDVEKSLINGSSTUDENTER M.V.)

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1 I lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v. foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 1, nr. 6, ændres »almene boliger« til: »almene ældreboliger«.

2. I § 25, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Boligministeren kan herunder fastsætte, at regnskabsoplysninger indsendes på edb-medium.«

3. I § 51, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.

4. I § 51 indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Den almene boligorganisation kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at udleje almene familieboliger til brug for midlertidig genhusning i forbindelse med gennemførelse af byfornyelse, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring. Kommunalbestyrelsen betaler et beløb, som svarer til lejen for de boliger, der anvendes til midlertidig genhusning. Ved lejekontraktens ophør skal boligen afleveres i samme stand som ved kontraktens indgåelse.«

5. I § 53, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Boligorganisationen kan med 3 måneders varsel opsige lejeaftalen, hvis boligtageren ikke har fremsendt de nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at boligorganisationen har fremsat skriftlig anmodning herom.«

6. I § 54, stk. 1, indsættes som 5. pkt.

»Den kommune, som efter § 115, stk. 3, har givet tilsagn om støtte til ombygning af et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene ældreboliger, udøver anvisningsretten til disse ældreboliger.«

7. § 54, stk. 3, 1. pkt., affattes således

»Kommunen eller amtskommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, og indtil udlejning sker.«

8. I § 59 indsættes som stk. 5-7

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen træffer efter anmodning fra de lokale uddannelsesinstitutioner beslutning om, at almene boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner efter kapitel 11 i lov om boligbyggeri skal stille et antal af de i § 52 omhandlede ungdomsboliger og de i § 67 i lov om boligbyggeri omhandlede ungdomsboliger til rådighed for udvekslingsstudenter.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 5 træffes på baggrund af en indstilling fra de lokale uddannelsesinstitutioner og fra bestyrelserne for de almene boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner og kan maksimalt omfatte indtil 10 pct. af de i stk. 5 omhandlede ungdomsboliger i kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for anvisningen af boligerne.

Stk. 7. For boliger som nævnt i stk. 5 betaler uddannelsesinstitutionerne efter nærmere af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed for uddannelsesinstitutionen, og indtil udlejning sker. Uddannelsesinstitutionerne garanterer endvidere for udvekslingsstudentens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. Rådighed over ungdomsboliger etableret i medfør af stk. 5 kan af kommunalbestyrelsen bringes til ophør med tre måneders varsel.«

9. I § 63, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »gælder boliger«: », herunder plejehjem og beskyttede boliger«.

10. § 63, stk. 1, 3. pkt., affattes således

»Retten vedrører udelukkende boliger efter denne lov, boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særlig indrettet for den nævnte personkreds, boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap og plejehjem og beskyttede boliger efter lov om social bistand.«

11. I § 74, stk. 1, ændres »§ 118, stk. 2,» til: »§ 118, stk. 1,».

12. I § 74 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3 . Amtskommunen skal yde et beløb til dækning af det i § 118, stk. 2, nævnte indskud til

1) beboere i en institution opført efter bistandslovens § 112, der nedlægges eller ombygges til amtskommunale almene ældreboliger, når beboerne genhuses i almene ældreboliger, og

2) beboere, der visiteres fra en institution opført efter bistandslovens § 112 til almene ældreboliger.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

13. § 74, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Det i stk. 1, 2 og 3 nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen eller amtskommunen med fradrag af foretagen modregning efter § 71, stk. 2.«

14. § 74, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Staten refunderer kommunens eller amtskommunens udgifter efter stk. 1-4 med to tredjedele.«

15. I § 91, stk. 3, ændres »§ 130, stk. 1, 2 og 4,» til: »§ 129 og § 130, stk. 1 og 2,».

16. I § 94 indsættes som nr. 4

»4) Finansiering af tværgående undersøgelser af udvalgte forvaltningsområder i almene boligorganisationer og offentliggørelse af undersøgelsesresultaterne.«

17. § 100, stk. 9, affattes således

»Stk. 9 . Lån efter stk. 8 er rentefri. De afdrages, når ejendommens økonomi efter långivers skøn tillader det, jf. § 126, 2. pkt. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.«

18. I § 110, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Kommunalbestyrelsen«: »eller amtsrådet«.

19. I § 116, stk. 2, indsættes efter »omfatter kommunalbestyrelsens«: »eller amtsrådets«, og efter »som kommunens« indsættes: »eller amtskommunens«.

20. I § 117 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Boligministeren fastsætter hvert finansår et maksimum for den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den statslige støtte til opførelse af almene ældreboliger i medfør af § 115, stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte maksimum, reduceres statens generelle tilskud til amtskommunerne i de følgende finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte anskaffelsessummer.«

21. I § 140, stk. 2, indsættes efter »ældreboliger«: »og ældreboliger, der tilhører en selvejende institution,».

22. I § 144 indsættes efter »driften af alment byggeri« : », herunder udlejning og anvisning af almene boliger,».

23. § 154, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Fonden skal forestå og afholde udgiften ved gennemførelsen af 2 eftersyn af byggeriet med henblik på at vurdere bygningernes tilstand og registrere eventuelle skader inden 5 år fra afleveringen af det enkelte byggeri under fonden.«

24. § 185, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

25. § 187, stk. 1, affattes således

»Lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, ophæves bortset fra § 7, § 7 a, stk. 1, § 8, § 56, § 56 a, § 58, stk. 1, 2 og 4, § 59, § 60, § 62 a, stk. 1, § 62 k, §§ 63-66 a, § 67, stk. 7 og 10, § 67 a, § 68, § 72 d, § 73, §§ 74-79, § 83 b, § 89, § 92, § 93, stk. 1, nr. 5-7, § 93, stk. 2, § 94, stk. 2, og § 97. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af kapitel 10, finder fortsat anvendelse.«

26. § 187, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Lov om boligbyggeri samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, finder dog anvendelse, for så vidt angår selvejende ungdomsboliginstitutioner og selvejende lette kollektivboliginstitutioner, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1997 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.«

27. I § 187, stk. 4, indsættes efter »Reglerne i«: »§§ 103 og 113 og«.

28. § 188, stk. 1, affattes således

»Lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, ophæves bortset fra § 5 a, stk. 3 og 4, § 11 a, § 16, § 17, § 18, § 18 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22, § 23, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 24-28, § 29, stk. 1 og 2, og §§ 31-33.«

29. I § 188 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Lov om boliger for ældre og personer med handicap samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, finder dog anvendelse, for så vidt angår ældreboliger tilhørende en selvejende institution eller pensionskasse, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1997 i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap.«

§ 1

I lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v., foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 1, nr. 6 , ændres »almene boliger« til: »almene ældreboliger«.

2. I § 25, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Boligministeren kan herunder fastsætte, at regnskabsoplysninger indsendes på edb-medium.«.

3. I § 51, stk. 1, 3. pkt. ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.

4. I § 51 indsættes som stk. 6

» Stk. 6. Den almene boligorganisation kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at udleje almene familieboliger til brug for midlertidig genhusning i forbindelse med gennemførelse af byfornyelse, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring. Kommunalbestyrelsen betaler et beløb, som svarer til lejen for de boliger, der anvendes til midlertidig genhusning. Ved lejekontraktens ophør skal boligen afleveres i samme stand, som ved kontraktens indgåelse.«.

5. I § 53, stk. 1, indsættes som efter 2. pkt.

»Boligorganisationen kan med 3 måneders varsel opsige lejeaftalen, hvis boligtageren ikke har fremsendt de nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at boligorganisationen har fremsat skriftlig anmodning herom.«.

6. I § 54, stk. 1 , indsættes som 5. pkt.

»Den kommune, som efter § 115, stk. 3, har givet tilsagn om støtte til ombygning af et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene ældreboliger, udøver anvisningsretten til disse ældreboliger.«.

7. § 54, stk. 3, 1. pkt. , affattes således

»Kommunen eller amtskommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, og indtil udlejning sker.«.

8. I § 59 indsættes som stk. 5-7

» Stk. 5. Kommunalbestyrelsen træffer efter anmodning fra de lokale uddannelsesinstitutioner beslutning om, at almene boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner efter kapitel 11 i lov om boligbyggeri skal stille et antal af de i § 52 omhandlede ungdomsboliger og de i § 67 i lov om boligbyggeri omhandlede ungdomsboliger til rådighed for udvekslingsstudenter.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 5, træffes på baggrund af en indstilling fra de lokale uddannelsesinstitutioner og fra bestyrelserne for de almene boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner og kan maksimalt omfatte indtil 10 pct. af de i stk. 5, omhandlede ungdomsboliger i kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere retningslinier for anvisningen af boligerne.

Stk. 7. For boliger som nævnt i stk. 5, betaler uddannelsesinstitutionerne efter nærmere af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinier lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed for uddannelsesinstitutionen og indtil udlejning sker. Uddannelsesinstitutionerne garanterer endvidere for udvekslingsstudentens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. Rådighed over ungdomsboliger etableret i medfør af stk. 5, kan af kommunalbestyrelsen bringes til ophør med tre måneders varsel.«.

9. I § 63, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter »gælder boliger«: », herunder plejehjem og beskyttede boliger«.

10. § 63, stk. 1, 3. pkt. , affattes således

»Retten vedrører udelukkende boliger efter denne lov, boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særlig indrettet for den nævnte personkreds, boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap og plejehjem og beskyttede boliger efter lov om social bistand.«.

11. I § 74, stk. 1, ændres »§ 118, stk. 2,» til: »§ 118, stk. 1,».

12. I § 74 indsættes efter stk. 2 , som nyt stykke

» Stk. 3 . Amtskommunen skal yde et beløb til dækning af det i § 118, stk. 2, nævnte indskud til

1) beboere i en institution opført efter bistandslovens § 112, der nedlægges eller ombygges til amtskommunale almene ældreboliger, når beboerne genhuses i almene ældreboliger, og

2) beboere, der visiteres fra en institution opført efter bistandslovens § 112 til almene ældreboliger.«.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

13. § 74, stk. 3, der bliver stk. 4 , affattes således

» Stk. 4. Det i stk. 1, 2 og 3, nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen eller amtskommunen med fradrag af foretagen modregning efter § 71, stk. 2.«.

14. § 74, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Staten refunderer kommunens eller amtskommunens udgifter efter stk. 1-4, med 2/3.«.

15. I § 91, stk. 3, ændres »§ 130, stk. 1, 2 og 4,» til: »§ 129 og § 130, stk. 1-2,».

16. I § 94 indsættes som nr. 4 .

»4) Finansiering af tværgående undersøgelser af udvalgte forvaltningsområder i almene boligorganisationer og offentliggørelse af undersøgelsesresultaterne.«.

17. § 100, stk. 9 , affattes således

» Stk. 9 . Lån efter stk. 8, er rentefri. De afdrages, når ejendommens økonomi efter långivers skøn tillader det, jf. § 126, 2. pkt. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.«.

18. I § 110, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Kommunalbestyrelsen«: »eller amtsrådet«.

19. I § 116, stk. 2 , indsættes efter »omfatter kommunalbestyrelsens«: »eller amtsrådets«, og efter »som kommunens« indsættes: »eller amtskommunens«.

20. I § 117 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Boligministeren fastsætter hvert finansår et maksimum for den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den statslige støtte til opførelse af almene ældreboliger i medfør af § 115, stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte maksimum, reduceres statens generelle tilskud til amtskommunerne i de følgende finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte anskaffelsessummer.«.

21. I § 140, stk. 2 , indsættes efter »ældreboliger«: »og ældreboliger, der tilhører en selvejende institution,».

22. I § 144 indsættes efter »driften af alment byggeri« : », herunder udlejning og anvisning af almene boliger,».

23. § 154, stk. 1, 1. pkt. , affattes således

»Fonden skal forestå og afholde udgiften ved gennemførelsen af 2 eftersyn af byggeriet med henblik på at vurdere bygningernes tilstand og registrere eventuelle skader inden 5 år fra afleveringen af det enkelte byggeri under fonden.«.

24. § 185, stk. 2 , affattes således

» Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

25. § 187, stk. 1 , affattes således

» § 187. Lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, ophæves bortset fra §§ 7, 7 a, stk. 1, 8, 56, 56 a, 58, stk. 1, 2 og 4, 59, 60, 62 a, stk. 1, 62 k, 63-66 a, 67, stk. 7 og 10, 67 a, 68, 72 d, 73, 74-79, 83 b, 92, 93, stk. 1, nr. 5-7, 93, stk. 2 og 94, stk. 2. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af kapitel 10, finder fortsat anvendelse.«.

26. § 187, stk. 3 , affattes således

» Stk. 3. Lov om boligbyggeri samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, finder dog anvendelse, for så vidt angår selvejende ungdomsboliginstitutioner og selvejende lette kollektivboliginstitutioner, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1997 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.«.

27. I § 187, stk. 4 , indsættes efter »reglerne i«: »§ 103 og«.

28. § 188, stk. 1 , affattes således

» § 188. Lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, ophæves bortset fra §§ 5 a, stk. 3-4, 11 a, 16, 17, 18, 18 a, stk. 1, 21, stk. 1, 22, 23, stk. 1-3 og stk. 5-6, 24-28, 29, stk. 1-2, 31, 32 og 33.«.

29. I § 188 , indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Lov om boliger for ældre og personer med handicap samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, finder dog anvendelse, for så vidt angår ældreboliger tilhørende en selvejende institution eller pensionskasse, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1997 i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap.«.

§ 1

I lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v., foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 1, nr. 6 , ændres »almene boliger« til: »almene ældreboliger«.

§ 1 I lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v. foretages

følgende ændringer

1. I § 5, stk. 1, nr. 6, ændres »almene boliger« til: »almene ældreboliger«.

2. I § 25, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Boligministeren kan herunder fastsætte, at regnskabsoplysninger indsendes på edb-medium.«

3. I § 51, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.

4. I § 51 indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Den almene boligorganisation kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at udleje almene familieboliger til brug for midlertidig genhusning i forbindelse med gennemførelse af byfornyelse, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring. Kommunalbestyrelsen betaler et beløb, som svarer til lejen for de boliger, der anvendes til midlertidig genhusning. Ved lejekontraktens ophør skal boligen afleveres i samme stand som ved kontraktens indgåelse.«

5. I § 53, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Boligorganisationen kan med 3 måneders varsel opsige lejeaftalen, hvis boligtageren ikke har fremsendt de nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at boligorganisationen har fremsat skriftlig anmodning herom.«

6. I § 54, stk. 1, indsættes som 5. pkt.

»Den kommune, som efter § 115, stk. 3, har givet tilsagn om støtte til ombygning af et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene ældreboliger, udøver anvisningsretten til disse ældreboliger.«

7. § 54, stk. 3, 1. pkt., affattes således

»Kommunen eller amtskommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, og indtil udlejning sker.«

8. I § 59 indsættes som stk. 5-7

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen træffer efter anmodning fra de lokale uddannelsesinstitutioner beslutning om, at almene boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner efter kapitel 11 i lov om boligbyggeri skal stille et antal af de i § 52 omhandlede ungdomsboliger og de i § 67 i lov om boligbyggeri omhandlede ungdomsboliger til rådighed for udvekslingsstudenter.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 5 træffes på baggrund af en indstilling fra de lokale uddannelsesinstitutioner og fra bestyrelserne for de almene boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner og kan maksimalt omfatte indtil 10 pct. af de i stk. 5 omhandlede ungdomsboliger i kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for anvisningen af boligerne.

Stk. 7. For boliger som nævnt i stk. 5 betaler uddannelsesinstitutionerne efter nærmere af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed for uddannelsesinstitutionen, og indtil udlejning sker. Uddannelsesinstitutionerne garanterer endvidere for udvekslingsstudentens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. Rådighed over ungdomsboliger etableret i medfør af stk. 5 kan af kommunalbestyrelsen bringes til ophør med tre måneders varsel.«

9. I § 63, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »gælder boliger«: », herunder plejehjem og beskyttede boliger«.

10. § 63, stk. 1, 3. pkt., affattes således

»Retten vedrører udelukkende boliger efter denne lov, boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særlig indrettet for den nævnte personkreds, boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap og plejehjem og beskyttede boliger efter lov om social bistand.«

11. I § 74, stk. 1, ændres »§ 118, stk. 2,» til: »§ 118, stk. 1,».

12. I § 74 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3 . Amtskommunen skal yde et beløb til dækning af det i § 118, stk. 2, nævnte indskud til

1) beboere i en institution opført efter bistandslovens § 112, der nedlægges eller ombygges til amtskommunale almene ældreboliger, når beboerne genhuses i almene ældreboliger, og

2) beboere, der visiteres fra en institution opført efter bistandslovens § 112 til almene ældreboliger.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

13. § 74, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Det i stk. 1, 2 og 3 nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen eller amtskommunen med fradrag af foretagen modregning efter § 71, stk. 2.«

14. § 74, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Staten refunderer kommunens eller amtskommunens udgifter efter stk. 1-4 med to tredjedele.«

15. I § 91, stk. 3, ændres »§ 130, stk. 1, 2 og 4,» til: »§ 129 og § 130, stk. 1 og 2,».

16. I § 94 indsættes som nr. 4

»4) Finansiering af tværgående undersøgelser af udvalgte forvaltningsområder i almene boligorganisationer og offentliggørelse af undersøgelsesresultaterne.«

17. § 100, stk. 9, affattes således

»Stk. 9 . Lån efter stk. 8 er rentefri. De afdrages, når ejendommens økonomi efter långivers skøn tillader det, jf. § 126, 2. pkt. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.«

18. I § 110, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Kommunalbestyrelsen«: »eller amtsrådet«.

19. I § 116, stk. 2, indsættes efter »omfatter kommunalbestyrelsens«: »eller amtsrådets«, og efter »som kommunens« indsættes: »eller amtskommunens«.

20. I § 117 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Boligministeren fastsætter hvert finansår et maksimum for den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den statslige støtte til opførelse af almene ældreboliger i medfør af § 115, stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte maksimum, reduceres statens generelle tilskud til amtskommunerne i de følgende finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte anskaffelsessummer.«

21. I § 140, stk. 2, indsættes efter »ældreboliger«: »og ældreboliger, der tilhører en selvejende institution,».

22. I § 144 indsættes efter »driften af alment byggeri« : », herunder udlejning og anvisning af almene boliger,».

23. § 154, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Fonden skal forestå og afholde udgiften ved gennemførelsen af 2 eftersyn af byggeriet med henblik på at vurdere bygningernes tilstand og registrere eventuelle skader inden 5 år fra afleveringen af det enkelte byggeri under fonden.«

24. § 185, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

25. § 187, stk. 1, affattes således

»Lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, ophæves bortset fra § 7, § 7 a, stk. 1, § 8, § 56, § 56 a, § 58, stk. 1, 2 og 4, § 59, § 60, § 62 a, stk. 1, § 62 k, §§ 63-66 a, § 67, stk. 7 og 10, § 67 a, § 68, § 72 d, § 73, §§ 74-79, § 83 b, § 89, § 92, § 93, stk. 1, nr. 5-7, § 93, stk. 2, § 94, stk. 2, og § 97. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af kapitel 10, finder fortsat anvendelse.«

26. § 187, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Lov om boligbyggeri samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, finder dog anvendelse, for så vidt angår selvejende ungdomsboliginstitutioner og selvejende lette kollektivboliginstitutioner, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1997 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.«

27. I § 187, stk. 4, indsættes efter »Reglerne i«: »§§ 103 og 113 og«.

28. § 188, stk. 1, affattes således

»Lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, ophæves bortset fra § 5 a, stk. 3 og 4, § 11 a, § 16, § 17, § 18, § 18 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22, § 23, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 24-28, § 29, stk. 1 og 2, og §§ 31-33.«

29. I § 188 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Lov om boliger for ældre og personer med handicap samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, finder dog anvendelse, for så vidt angår ældreboliger tilhørende en selvejende institution eller pensionskasse, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1997 i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap.«

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om almene boliger

Folketingsåret 1995-96

Sp. 2909, 3182, 6156, 6450.

A 3617, B 650, C 608.

Loven stadfæstet 22. maj 1996.

(Lovtidende nr. 374)

§ 2 I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, som ændret ved § 188 i lov nr. 374 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. § 17, stk. 3, 1. pkt., affattes således

»Kommunen eller amtskommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, og indtil udlejning sker.«

2. § 17, stk. 5, 2. pkt., affattes således

»Retten gælder ældreegnede boliger, herunder plejehjem og beskyttede boliger, som kommunen har anvisningsretten til, og vedrører udelukkende boliger efter denne lov, almennyttige boliger efter lov om boligbyggeri, boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring og plejehjem og beskyttede boliger efter lov om social bistand.«

§ 2

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, som ændret ved § 188 i lov nr. 374 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. § 17, stk. 3, 1. pkt. , affattes således

»Kommunen eller amtskommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, og indtil udlejning sker.«.

2. § 17, stk. 5, 2. pkt. , affattes således

»Retten gælder ældreegnede boliger, herunder plejehjem og beskyttede boliger, som kommunen har anvisningsretten til, og vedrører udelukkende boliger efter denne lov, almennyttige boliger efter lov om boligbyggeri, boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring og plejehjem og beskyttede boliger efter lov om social bistand.«.

§ 2

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, som ændret ved § 188 i lov nr. 374 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. § 17, stk. 3, 1. pkt. , affattes således

»Kommunen eller amtskommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, og indtil udlejning sker.«.

2. § 17, stk. 5, 2. pkt. , affattes således

»Retten gælder ældreegnede boliger, herunder plejehjem og beskyttede boliger, som kommunen har anvisningsretten til, og vedrører udelukkende boliger efter denne lov, almennyttige boliger efter lov om boligbyggeri, boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring og plejehjem og beskyttede boliger efter lov om social bistand.«.

§ 2 I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, som ændret ved § 188 i lov nr. 374 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. § 17, stk. 3, 1. pkt., affattes således

»Kommunen eller amtskommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, og indtil udlejning sker.«

2. § 17, stk. 5, 2. pkt., affattes således

»Retten gælder ældreegnede boliger, herunder plejehjem og beskyttede boliger, som kommunen har anvisningsretten til, og vedrører udelukkende boliger efter denne lov, almennyttige boliger efter lov om boligbyggeri, boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring og plejehjem og beskyttede boliger efter lov om social bistand.«

Bilag 3

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om boliger for ældre og personer med handicap

Folketingsåret 1986-87

Sp. 2441, 4128, 11850, 12116.

A 2303, B 1783 og 2339, C 713.

Loven stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 378)

Folketingsåret 1987-88

Sp. 2210, 3211, 3914, 4236.

A 2019, B 197, C 163.

Loven stadfæstet 23. december 1987.

(Lovtidende nr. 843)

Sp. 4501, 5257, 7622, 7976.

A 2933, B 453, C 337.

Loven stadfæstet 23. marts 1988.

(Lovtidende nr. 161)

Folketingsåret 1988-89

Sp. 100, 425, 7148, 7459.

A 593, B 729, C 595.

Loven stadfæstet 15. marts 1989.

(Lovtidende nr. 163)

Folketingsåret 1989-90

Sp. 4627, 4869, 8327, 8370.

A 3681, B 683, C 447.

Loven stadfæstet 25. april 1990.

(Lovtidende nr. 249)

Folketingsåret 1992-93

Sp. 5199, 5528, 7600, 8266.

A 6745, B 1019 og 1141, C 969.

Loven stadfæstet 28. april 1993.

(Lovtidende nr. 206)

Sp. 9180, 9740, 11193, 11227.

A 10085, B 2093, C 1497.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 440)

Folketingsåret 1993-94

Sp. 1263, 2050, 3475, 3744.

A 985, B 125, C 117.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1071)

Sp. 5237, 6213, 3475, 3744.

A 6039, B 645, C 641.

Loven stadfæstet 6. april 1994.

(Lovtidende nr. 222)

Folketingsåret 1994-95

Sp. 755, 973, 2458, 2882.

A 586, B 235, C 239.

Loven stadfæstet 8. februar 1995.

(Lovtidende nr. 87)

Sp. 2536, 2872, 4698, 4961.

A 1912, B 434, C 362.

Loven stadfæstet 17. maj 1995.

(Lovtidende nr. 306)

Folketingsåret 1995-96

Sp. 181, 502, 1896, 2238.

A 1308, B 59, C 160.

Loven stadfæstet 20. december 1995.

(Lovtidende nr. 1065)

§ 3 I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, som ændret ved lov nr. 1047 af 11. december 1996, foretages følgende ændring

1. I § 77 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen kan med 3 måneders varsel opsige lejeaftalen, hvis lejeren ikke har fremsendt de nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at ungdomsboliginstitutionen har fremsat skriftlig anmodning herom.«

§ 3

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 77 a, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt.

»Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen kan med 3 måneders varsel opsige lejeaftalen, hvis lejeren ikke har fremsendt de nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at ungdomsboliginstitutionen har fremsat skriftlig anmodning herom.«.

§ 3

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 77 a, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt.

»Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen kan med 3 måneders varsel opsige lejeaftalen, hvis lejeren ikke har fremsendt de nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at ungdomsboliginstitutionen har fremsat skriftlig anmodning herom.«.

§ 3 I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, som ændret ved lov nr. 1047 af 11. december 1996, foretages følgende ændring

1. I § 77 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen kan med 3 måneders varsel opsige lejeaftalen, hvis lejeren ikke har fremsendt de nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at ungdomsboliginstitutionen har fremsat skriftlig anmodning herom.«

Bilag 4

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om boligbyggeri

Folketingsåret 1982-83

Sp. 9505, 10062, 12299.

A 3973, B 2689.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 12368, 12531.

A 4519, B 2817.

Folketingsåret 1983-84 (1. samling)

Sp. 73, 428, 1155, 1351.

A 89, B 31, C 53.

Loven stadfæstet 16. november 1983.

(Lovtidende nr. 532)

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 3095, 3555, 6484.

A 3513, B 567, C 559.

Loven stadfæstet 6. juni 1984.

(Lovtidende nr. 283)

Folketingsåret 1984-85

Sp. 6290, 6876.

A 3603.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 8902, 9247, 10800, 11070.

A 4775, B 1805, C 625.

Loven stadfæstet 6. juni 1985.

(Lovtidende nr. 248)

Folketingsåret 1985-86

Sp. 4325, 770, 4098, 4647.

A 837, B 323, C 141.

Loven stadfæstet 19. december 1985.

(Lovtidende nr. 577)

Sp. 5959, 6618.

A 3647.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504.

A 5951, 2193. C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 303)

Folketingsåret 1986-87

Sp. 2522, 2949, 4417, 4812.

A 1971, B 369, C 201.

Loven stadfæstet 19. december 1986.

(Lovtidende nr. 930)

Sp. 3441, 4128, 11850, 12128.

A 2345, B 1795, B 2343, C 733.

Lovforslaget stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 379)

Sp. 6863, 7870, 10965, 11097.

A 4103, B 1037, C 493.

Loven stadfæstet 13. maj 1987.

(Lovtidende nr. 265)

Folketingsåret 1987-88

Sp. 2210, 3211, 3914, 4236.

A 2019, B 197, C 163.

Loven stadfæstet 23. december 1987.

(Lovtidende nr. 843)

Sp. 4501, 5257, 7622, 7976.

A 2933, B 453, C 337.

Loven stadfæstet 23. marts 1988.

(Lovtidende nr. 161)

Folketingsåret 1988-89

Sp. 1893, 2189, 3580, 4327.

A 2647, B 397, B 561, C 503.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 830)

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834.

A 2685, B 791, C 639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989.

(Lovtidende nr. 192)

Folketingsåret 1989-90

Sp. 2851, 3198, 3458, 4051.

A 2325, B 197, B 451, C 233.

Loven stadfæstet 20. december 1989.

(Lovtidende nr. 843)

Sp. 2426, 4855, 8326, 8369.

A 3637, B 679, C 437.

Loven stadfæstet 25. april 1990.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1990-91 (1. samling)

Sp. 829.

A 1499.

Folketingsåret 1990-91 (2. samling)

Sp. 904, 1646, 4083, 4235.

A 2017, B 295, C 255.

Loven stadfæstet 13. april 1991.

(Lovtidende nr. 229)

Sp. 5080, 5362, 6818, 7179.

A 5771, B 1439, C 819.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 380)

Folketingsåret 1991-92

Sp. 462, 1045, 4131, 4566.

A 945, B 133, 371, C 177.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 930)

Sp. 9307, 9623, 10046, 10304.

A 6633, B 1495, 2227, C 1273.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380)

Folketingsåret 1992-93

Sp. 3184, 3443, 3815, 4152.

A 5777, B 373, C 367.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1047)

Sp. 3577, 4380, 6964, 7584.

A 5879, B 925, C 903.

Loven stadfæstet 14. april 1993.

(Lovtidende nr. 181)

Sp. 7017, 7561, 9027, 9363.

A 8033, B 1377, C 1199.

Loven stadfæstet 9. juni 1993.

(Lovtidende nr. 347)

Sp. 9179, 9726, 11192, 11227.

A 10069, B 2091.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 439)

Sp. 9180, 9740, 11193, 11227.

A 10085, B 2093.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 440)

Sp. 9182, 9759, 11198, 11228.

A 10137, B 2103.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 441)

Folketingsåret 1993-94

Sp. 1263, 2050, 3475, 3744.

A 985.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1071)

Sp. 1263, 2057, 3764, 4149.

A 1009.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1072)

Sp. 5238, 6215, 8322, 8755.

A 6063, B 697, 811, C 673.

Loven stadfæstet 27. april 1994.

(Lovtidende nr. 280)

Sp. 6688, 7455, 8956, 9425.

A 7141, B 817, C 741.

Loven stadfæstet 27. april 1994.

(Lovtidende nr. 282)

Folketingsåret 1994-95

Sp. 755, 973, 2458, 2882.

A 586, B 235, 1125, C 239.

Loven stadfæstet 8. februar 1995.

(Lovtidende nr. 87)

Sp. 2536, 2872, 4698, 4961.

A 1912, B 434, C 362.

Loven stadfæstet 17. maj 1995.

(Lovtidende nr. 306)

Sp. 3646, 3942, 5957, 6062.

A 2364, B 644, 723, C 459.

Loven stadfæstet 14. juni 1995.

(Lovtidende nr. 361)

Sp. 4749, 5252, 6082, 6216.

A 3013, B 670, C 489.

Loven stadfæstet 14. juni 1995.

(Lovtidende nr. 362)

Folketingsåret 1995-96

Sp. 5236, 5463, 6404, 6653.

A 3649, B 957, C 735.

Loven stadfæstet 14. juni 1995.

(Lovtidende nr. 385)

Sp. 181, 502, 1896, 2238.

A 1308, B 59, 235, C 160.

Loven stadfæstet 20. december 1995.

(Lovtidende nr. 1065)

Sp. 1433, 1674, 4114, 4301.

A 2313, B 354, C 304.

Loven stadfæstet 27. marts 1996.

(Lovtidende nr. 220)

Efter 2. behandling den 18. marts 1997

§ 4 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 187, stk. 1, 3 og 4, samt § 188 som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 25-29, har virkning fra den 1. januar 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer

I. Forsøg med udlejning og anvisning af almene boliger. Forslaget indebærer en styrkelse af mulighederne for at gennemføre forsøg særligt på udlejnings- og anvisningsområdet ved at præcisere, harmonisere og udvide adgangen til forsøg på disse områder.

II. Udvekslingsstudenter. Forslaget indebærer etablering af en lokal anvisningsret til udvekslingsstudenter til såvel almene ungdomsboliger som ungdomsboliger opført i medfør af tidligere byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivning.

III. Indsendelse af regnskabsoplysninger til Landsbyggefond og kommunalbestyrelse via edb-medium, samt mulighed for at Landsbyggefonden kan gennemføre temaundersøgelser.

IV. Kommunal leje af almene familieboliger med henblik på midlertidig genhusning i forbindelse med byfornyelse.

V. Mulighed for at Byggeskadefonden kan foretage to deleftersyn inden 5 år efter afleveringen af byggeriet.

VI. Kommunens forpligtelser ved lejebetaling m.v., når kommunen har anvisningsretten. Harmonisering af reglerne for almene familieboliger, almene ældreboliger og selvejende ældreboliginstitutioner.

VII. Øvrige ændringer.

Ad. I. Forsøg med udlejning og anvisning af almene boliger.

Med forslaget om forsøgsmuligheder i lov om almene boliger m.v. lægges der op til gennemførelse af en række forsøgs- og udviklingsprojekter særligt omkring udlejning og anvisning af almene boliger. Det er efter den gældende § 144 muligt at iværksætte forsøg med nye byggemetoder, boligformer eller forhold vedrørende driften af alment byggeri. Til dette formål kan boligministeren i særlige tilfælde tillade, at de for alment byggeri fastsatte bestemmelser fraviges. Det er således efter gældende regler i et vist omfang muligt at etablere forsøg med udlejning af almene boliger. Hensigten med forslaget er at præcisere, harmonisere og udvide adgangen til forsøg særligt på udlejnings- og anvisningsområdet. Efter boligministerens konkrete vurdering vil det efter forslaget i forbindelse med forsøg blive muligt at bruge udlejningsreglerne mere fleksibelt end hidtil, især med henblik på at få afprøvet en række alternative modeller for udlejning af og anvisning til det almene byggeri.

Den foreslåede bestemmelse er imidlertid ikke udtryk for en generel fravigelse af princippet om ventelister til almene boliger.

Ordningen skal i den praktiske anvendelse naturligvis overholde både internationale aftaler og konventioner om racediskrimination og menneskerettigheder, som Danmark har ratificeret, og nationale regler om forbud mod forskelsbehandling på grund af race. Ved behandling af de konkrete ansøgninger om godkendelse af forsøg vil Boligministeriet derfor påse, at hvert enkelt forsøg er i overensstemmelse med gældende regler på området.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige forslag og initiativer, der udspringer af regeringens overvejelser om etablering af en bypolitik. Forslaget er endvidere i overensstemmelse med regeringens beslutning ved afslutningen af Frikommuneprojektet og nedsættelsen af Forsøgskontaktudvalget om en videre adgang for kommunale forsøg.

Det er regeringens opfattelse, at de problemer, der karakteriserer socialt belastede byområder, skal ses i et bredt bypolitisk perspektiv og at de skal søges løst inden for en samlet bred bypolitisk strategi. Regeringen har derfor i løbet af sommeren inviteret landets kommuner til aktivt at deltage i udformningen af et antal ambitiøse kvarterløftprojekter, der med udgangspunkt i en fysisk, social, kulturel, arbejdsmarkedsmæssig m.v. genopretning af et truet byområde søger at inddrage erfaringer med såvel fysiske som sociale ændringsprocesser.

Det er samtidig regeringens opfattelse, at ensartede regelsæt i relation til forskellige typer af problemstillinger ofte har vist sig uhensigtsmæssige, og det er derfor vigtigt, at der såvel i den generelle politik som i den konkrete administration af lovgivningen skabes mulighed for, at de særlige forhold, der gør sig gældende i forskellige lokale byområder og bydele, kan tages op til en konkret vurdering. Bestemmelsen om forsøg giver således mulighed for, at udlejningsreglerne i et vist omfang kan tilpasses de lokale forhold. Der vil endvidere blive mulighed for at afprøve forskellige former for samarbejds- og organisationsmetoder i overensstemmelse med lokale forhold.

Det vil normalt være en forudsætning for godkendelse af forsøg, at forsøget er tiltrådt af såvel den pågældende kommunalbestyrelse, som de berørte boligorganisationer. Fra kommunal side er der imidlertid lagt vægt på, at der i særlige tilfælde bør være adgang til at godkende forsøg efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen alene. På denne baggrund findes det hensigtsmæssigt, at der ud fra helhedsbetragtninger over den lokale bosætningssituation, herunder med betydelig hensyntagen til kommunens og de lokale boligorganisationers øvrige tiltag på området undtagelsesvist vil kunne godkendes forsøg, hvorom der ikke har kunnet opnås enighed mellem kommunen og boligorganisationen.

På baggrund af hidtidige henvendelser fra kommuner og interesseorganisationer kan der særligt peges på følgende forsøgsemner

A. Udlejning efter sociale kriterier, jf. § 60 i lov om almene boliger m.v.

B. Kommunal anvisning efter § 59, stk. 1 og 2, i lov om almene boliger m.v.

C. Oprykningsventelisten.

D. Fravigelse af fortrinsrettigheder for husstande med børn.

E. Øget beboerindflydelse ved indflytning af nye beboere i bofællesskaber.

F. Samarbejds- og organisationsformer.

De seks punkter er ikke udtømmende med hensyn til hvilke forsøg, der kan gives tilladelse til efter forslaget.

Hensigten med at præcisere og udvide lovgrundlaget for forskellige forsøgsmuligheder i relation til reglerne om udlejning af almene boliger er at indhente viden om og erfaringer med forskellige udlejningsmodeller i forskellige byområder med henblik på senere regelændringer af mere permanent karakter. Folketinget vil løbende blive orienteret om forløbet af de forsøg, der iværksættes. Når der foreligger et tilstrækkeligt grundlag - f.eks. når bestemmelsen har været i kraft i omkring 2 år - er det desuden hensigten at foretage en samlet evaluering af den foreslåede forsøgsbestemmelses anvendelse og opnåede resultater.

Ad. II. Udvekslingsstudenter.

Undervisningsministeriet afgav i juni 1994 en rapport og handleplan for forbedring af boligforholdene for bl.a. udvekslingsstuderende.

Rapporten peger på, at den stigende internationalisering af især de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne i de senere år har medført et øget behov for boliger til udvekslingsstuderende, d.v.s. unge under uddannelse fra andre lande, som i en kortere eller længere periode opholder sig i Danmark med henblik på videreuddannelse.

Hertil kommer, at udsigterne til et frit uddannelsesmarked i Norden samt den igangværende udvidelse af det uddannelsesmæssige samkvem mellem EU medlemsstaterne må forventes yderligere at øge det eksisterende behov for flere boliger til udvekslingsstudenter.

Efter de gældende regler i lov om almene boliger og i lov om boligbyggeri skal almene ungdomsboliger og ungdomsboliger udlejes til unge under uddannelse eller andre unge med et særligt boligsocialt behov for en ungdomsbolig.

Unge uddannelsessøgende er unge, som følger en uddannelse, som berettiger til Statens Uddannelsesstøtte eller unge, som følger en HG-uddannelse, en lærlingeuddannelse eller en dertil svarende uddannelse.

Uddannelsessøgende fra andre lande har efter reglerne samme rettigheder som danske uddannelsessøgende med hensyn til at opnå en ungdomsbolig, hvis de opfylder betingelserne herfor.

Udvekslingsstudenters behov for en ungdomsbolig er imidlertid som hovedregel af en anden karakter end de danske studerendes behov. Det beror på, at udvekslingsstudenternes uddannelsesophold ofte er af kortere varighed. Udvekslingsstudenternes boligbehov kan derfor ikke tilgodeses ved udnyttelse af de eksisterende muligheder for at få tildelt en ungdomsbolig.

Spørgsmålet om fremskaffelse af boliger til udvekslingsstudenter har været forelagt Ungdomsboligrådet, som kraftigt har anbefalet, at der tages konkrete initiativer til at afhjælpe manglen på boliger til udvekslingsstudenter.

Rådet har peget på, at en løsning må tage udgangspunkt i lokale forhold, da behovet for boliger til udvekslingsstudenter er meget forskelligt i de forskellige dele af landet.

Rådet har endvidere betonet, at der bliver tale om en ubureaukratisk ordning, samtidig med at det sikres, at de øvrige beboere ikke gennem deres husleje kommer til at bære risikoen for lejetab m.v. i forbindelse med udlejning til udvekslingsstudenter.

Regeringen lægger vægt på, at Danmark deltager aktivt i den løbende udvikling af det internationale studie- og forskningsmiljø.

Regeringen finder, at der er et reelt behov for boliger til udvekslingsstudenter. Regeringen er samtidig opmærksom på, at manglen på boliger til udvekslingsstudenter kan hindre danske uddannelsesinstitutioners muligheder for at indgå aftaler om udveksling med udenlandske uddannelsesinstitutioner og derved stille sig i vejen for et åbent internationalt uddannelsesmarked.

Lovforslaget er udarbejdet på grundlag af drøftelser med Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet.

Forslaget tager især sigte på de større uddannelsesbyer, hvor behovet for boliger til udvekslingsstudenter er størst.

Lovforslaget indebærer etablering af en lokal anvisningsret til udvekslingsstudenter til såvel almene ungdomsboliger som ungdomsboliger opført i medfør af tidligere byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivning.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra de lokale uddannelsesinstitutioner beslutter, hvor mange boliger der lokalt skal stilles til rådighed for udvekslingsstudenter. Initiativforpligtelsen påhviler således de lokale uddannelsesinstitutioner. Ved en sådan decentral ordning vil det være muligt at tilgodese forskellene i de lokale behov for boliger til udvekslingsstudenter.

Kommunalbestyrelsens beslutning træffes på baggrund af en indstilling fra de lokale uddannelsesinstitutioner og fra bestyrelserne for de almene boligorganisationer og selvejende institutioner. Det forudsættes således, at de nævnte parter samarbejder om at vurdere interesse og behov for boliger til udvekslingsstudenter til brug for en efterfølgende forhandling med kommunen. Kommunalbestyrelsen kan maksimalt beslutte, at 10 pct. af det samlede antal ungdomsboliger i kommunen skal stilles til rådighed for udvekslingsstudenter.

Kommunalbestyrelserne i de større uddannelsesbyer, hvor behovet for boliger til udvekslingsstudenter er størst, må antages at have en egen interesse i, at der stilles et passende antal boliger til rådighed for udvekslingsstudenter. Dels for at sikre det internationale studentermiljø og dels for at give egne unge mulighed for til gengæld at blive udvekslet med studerende i andre lande.

Kommunalbestyrelsen fastsætter på baggrund af en indstilling fra de involverede parter retningslinier for selve anvisningen af boligerne. Alt efter hvad de lokale forhold tilsiger, vil kommunalbestyrelsen kunne bestemme, at anvisningen forestås af en eller flere uddannelsesinstitutioner, af lokale indstillingsudvalg m.v. eller af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere på baggrund af en indstilling fra uddannelsesinstitutionerne fastsætte regler om hvor stor en del af boligerne, der skal være til rådighed for bestemte uddannelsesretninger.

Det er fundet mest rimeligt, at uddannelsesinstitutionerne bærer risikoen for, at de boliger, der er til rådighed for udvekslingsstudenter, rent faktisk udlejes, idet uddannelsesinstitutionerne umiddelbart har den største interesse i udveksling af studerende.

Det foreslås, at uddannelsesinstitutionerne betaler et til lejen svarende beløb for uudlejede boliger, der er til rådighed for udvekslingsstudenter, samt udgifter som følge af uddannelsesinstitutionernes garanti for istandsættelse ved fraflytning.

Det foreslås endvidere, at uddannelsesinstitutionerne på lokalt plan i samarbejde udarbejder en fordelingsnøgle for de udgifter, som følger af, at ungdomsboliger stilles til rådighed for udvekslingsstudenter. På baggrund af den indstilling om udgifternes fordeling, som uddannelsesinstitutionerne fremsender, træffer kommunalbestyrelsen beslutning.

Det foreslås endvidere som det administrativt enkleste, at lejeaftalen indgås direkte mellem udvekslingsstudenten og ungdomsboliginstitutionen eller den almene boligorganisation, som ejer boligerne.

Med henblik på en hurtig og smidig formidling af boliger til udvekslings-studenterne vil uddannelsesinstitutionerne kunne have en formidlende rolle i forbindelse med indgåelsen af de enkelte lejekontrakter mellem udvekslingsstudenterne og ungdomsboliginstitutionerne/afdelingerne.

Det bemærkes, at udvekslingsstudenter efter de gældende regler har ret til at modtage boligstøtte på lige fod med danske studerende.

Efter § 64 i den gældende lov om almene boliger m.v. er der hjemmel for boligministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. anvisningsordninger.

Det er hensigten administrativt at fastsætte nærmere regler om, hvem der kan betegnes som udvekslingsstudenter.

Ad. III. Indsendelse af regnskabsoplysninger til Landsbyggefond og kommunalbestyrelse via edb-medium, samt mulighed for at Landsbyggefonden kan gennemføre temaundersøgelser.

Forslagene er et led i opfølgningen af boligministerens tilkendegivelser i forbindelse med Folketingets behandling af L 51 om almennyttige boligselskabers formål m.v. (Folketingsåret 1994-95). Det foreslås, at boligministeren kan fastsætte, at Landsbyggefond og kommunalbestyrelse kan forlange årsregnskab eller udvalgte regnskabsoplysninger indsendt i edb-baseret form, uanset at boligorganisationen ikke i forvejen fører regnskab på edb. I forlængelse heraf foreslås det, at Landsbyggefonden får mulighed for at gennemføre temaundersøgelser på tværs af boligorganisationerne.

Baggrunden for disse forslag er et ønske om at skabe større gennemskuelighed i de almene boligorganisationers økonomi. Dette vil med de foreslåede ændringer kunne ske, dels gennem udarbejdelse af fuldstændigt dækkende statistik over størrelsen af udvalgte nøgleposter i regnskaberne, dels gennem udarbejdelse af temaundersøgelser, hvori forskellige aspekter af boligorganisationernes administration og økonomi kan belyses.

Udarbejdelsen af gennemsnitlige udgiftsposter m.v. er samtidig et led i det igangværende arbejde med at indføre en model for forvaltningsrevision i boligorganisationerne. En sådan forvaltningsrevision vil bl.a. omfatte en vurdering af den økonomiske hensigtsmæssighed af boligorganisationernes dispositioner, herunder af de enkelte udgiftsposters størrelse. Det landsdækkende materiale vil derfor være et godt redskab ved revisionen af boligorganisationernes regnskaber.

Det forventes, at den større gennemskuelighed i de almene boligorganisationers økonomi vil være til nytte for boligorganisationerne, idet der vil blive adgang til informationer vedrørende gennemsnitsposter og nøgletal for boligorganisationerne generelt. Herigennem opnås sammenligningsparametre, der eksempelvis kan anvendes som måltal for den enkelte boligorganisation. I forlængelse heraf må det forventes, at tiltaget vil kunne lette den fremtidige budgetlægning i de enkelte boligorganisationer. Beboerdemokratiet såvel i den enkelte boligorganisation som de enkelte afdelinger vil samtidig få væsentlig bedre muligheder for indsigt og indflydelse på driften og de dermed forbundne udgifter.

Den øgede gennemskuelighed forventes endvidere at lette de enkelte kommuner i deres regnskabstilsyn, samt at give Landsbyggefonden de fornødne data til mere effektivt at udsøge afdelinger og/eller boligorganisationer med økonomiske problemer.

Ad. IV. Kommunal leje af almene familieboliger med henblik på midlertidig genhusning i forbindelse med byfornyelse.

For at afhjælpe genhusningsbehovet i forbindelse med gennemførelse af byfornyelse, efter lov om byfornyelse og boligforbedring, foreslås, at almene boligorganisationer får mulighed for at udleje almene familieboliger til kommunalbestyrelsen til brug for midlertidig genhusning.

Ad. V. Mulighed for at Byggeskadefonden kan foretage to deleftersyn inden 5 år efter afleveringen af byggeriet.

Byggeskadefondens erfaring viser, at langt de fleste svigt i det støttede boligbyggeri vil kunne konstateres ved et eftersyn kortere tid efter byggeriets aflevering. Hurtig konstatering af svigt nedsætter risikoen for, at svigtene udvikler sig til skade og øger bygningsejerens muligheder for at få de ansvarlige for svigtene til at foretage afhjælpning. Byggeskadefondens bestyrelse har derfor anmodet om at få ændret lovgivningen, så det hidtidige 5-års eftersyn kan deles op i to deleftersyn.

Ændringen får virkning for byggerier, der modtager tilsagn om støtte efter den 31. december 1996.

Ad. VI. Kommunens forpligtelser ved lejebetaling m.v., når kommunen har anvisningsretten.

Som et led i regelharmoniseringen i forbindelse med vedtagelsen af lov om almene boliger m.v., foreslås en harmonisering og forenkling af reglerne for kommunens (amtskommunens) hæftelse for leje i forbindelse med kommunal (amtskommunal) anvisning, således at der bliver ens regler for almene familieboliger, almene ældreboliger og selvejende ældreboliginstitutioner.

Af hensyn til en effektiv udnyttelse af boligmassen foreslås reglerne harmoniseret således, at kommunens (amtskommunens) hæftelse for leje for alle disse boligtyper sker fra det tidspunkt, hvor lejligheden er til rådighed for kommunalbestyrelsen (amtsrådet).

Ad. VII. Øvrige ændringer.

Lov om almene boliger m.v.

- Mulighed for opsigelse i ungdomsboliger, hvis lejeren ikke opfylder sin forpligtelse til at give oplysninger om studieaktivitet i boperioden.

- Præcisering af, at den kommune, som efter § 115, stk. 3, i lov om almene boliger, har givet tilsagn om ombygning af et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene ældreboliger, har anvisningsretten.

- Præcisering i lov om almene boliger m.v. af, at reglerne om ret til anvisning af ældreboliger m.v. ved flytning til en anden kommune også omfatter plejehjem og beskyttede boliger.

- Præcisering af, at amtskommunen skal betale beboerindskuddet ved genhusning eller omvisitering af beboere i § 112-institutioner.

- Præcisering af, at amtskommunerne har mulighed for at beslutte, at ældreboliger i særlige tilfælde ikke forsynes med eget køkken.

- Fastsættelse af et omdrejningspunkt for ældreboliger opført af et amt eller med tilladelse fra et amt.

- Revision af straffebestemmelserne som følge af ændringen i straffeloven.

- Etablering af mulighed for selvejende ældreboliginstitutioner til at få del i kvoten for servicearealer.

Lov om boliger for ældre og personer med handicap

- Præcisering i lov om boliger for ældre og personer med handicap af, at reglerne om ret til anvisning af ældreboliger m.v. ved flytning til en anden kommune også omfatter plejehjem og beskyttede boliger.

Lov om boligbyggeri

- Mulighed for opsigelse i ungdomsboliger, hvis lejeren ikke opfylder sin forpligtelse til at give oplysninger om studieaktivitet i boperioden.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Økonomiske konsekvenser

Det foreslås at ændre forsøgsbestemmelsen i § 144 i lov om almene boliger m.v. med henblik på at præcisere, harmonisere og udvide adgangen til forsøg særligt på udlejnings- og anvisningsområdet .

Forsøg med udlejning og anvisning af almene boliger må antages at medføre, at beboersammensætningen i den del af den almene boligmasse, der inddrages i sådanne forsøg, bliver anderledes, end den ellers ville have været. Imidlertid vil det samlede forsøgsomfang set i forhold til hele den almene boligmasse naturligvis være meget begrænset. Samtidig forventes der at blive tale om en række forskelligartede forsøg.

På denne baggrund antages påvirkningen af beboersammensætningen i den almene boligmasse som helhed at blive forsvindende lille. Samlet skønnes det således ikke, at de forsøg på udlejnings- og anvisningsområdet, der bliver resultatet af den foreslåede ændring af forsøgsbestemmelsen, vil have nævneværdige konsekvenser for de offentlige udgifter til indviduel boligstøtte.

Der lægges op til, at Folketinget løbende orienteres om forløbet af de forsøg, der iværksættes. Endvidere er det hensigten at foretage en samlet evaluering af disse forsøg. Der må således påregnes begrænsede udgifter til evaluering og formidling af anvendelsen og resultaterne af den foreslåede forsøgsbestemmelse. Disse udgifter vil blive afholdt inden for Boligministeriets samlede ramme.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsboliger skal stilles til rådighed for udvekslingsstudenter. Forslaget vil ikke direkte medføre nye udgifter for staten. De forventede merudgifter for uddannelsesinstitutionerne i form af betaling af lejetab og indfrielse af garantier i forbindelse med fraflytning m.v., som er forbundet med ordningen, afholdes af uddannelsesinstitutionernes midler. Forslaget medfører således ikke merudgifter for kommunerne.

Det foreslås, at almene boligorganisationer får mulighed for at udleje almene familieboliger til kommunalbestyrelsen til brug for midlertidig genhusning i forbindelse med byfornyelse med henblik på at afhjælpe genhusningsbehovet. Det vil være kommunalbestyrelsen, der er lejer af boligerne. Kommunalbestyrelsen skal betale et beløb, der svarer til lejen for de boliger, der anvendes til midlertidig genhusning, og skal ved lejekontraktens ophør aflevere boligerne i samme stand som ved kontraktens indgåelse.

Der er ikke med dette forslag tilsigtet øgede kommunale udgifter. Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige konsekvenser for de statslige udgifter til refusion af byfornyelsesudgifter.

Det foreslås, at Byggeskadefonden kan omlægge det nuværende 5-års eftersyn til 2 deleftersyn. I den forbindelse har Byggeskadefonden udtalt, at eftersynsudgifterne ved et todelt eftersyn er de samme som ved det gældende 5-års eftersyn, hvilket vil sige maksimalt en halv procent af byggeriets godkendte anskaffelsessum svarende til halvdelen af det til Fonden indbetalte bidrag. I denne forbindelse bør det dog bemærkes, at den halve procent udelukkende finansierer de eksterne eftersynsudgifter til eftersynsfirmaer. Den interne administration af 5-års eftersynene er stedse blevet finansieret af Fondens renteindtægter, og denne udgift kommer således oveni den halve procent, der er bevilget til eftersyn.

I en periode på ca. 4 år vil det nuværende 5-års eftersyn køre sideløbende med det todelte eftersyn. Denne overgangsperiode vil derfor være ensbetydende med en intern dobbeltadministration i 4 år og som følge heraf stigende interne administrationsudgifter. Fonden har udtalt, at den ikke vil få problemer med at finansiere disse ekstra udgifter af sine renteindtægter.

Det man skal hæfte sig ved er, at der i forhold til det nuværende 5-års eftersyn ikke sker en omfordeling af den renteindtægtsfinansierede del og den bidragsfinansierede del af det todelte eftersyn. Hermed er det muligt at konstatere, at udgifterne for det todelte eftersyn ligesom det nuværende 5-års eftersyn kan holdes inden for den halve procent.

Omlægningen får derfor ikke økonomiske eller administrative konsekvenser.

Det foreslås, at harmonisere kommunernes hæftelse for leje ved kommunal anvisning af almene familieboliger og almene ældreboliger , således at kommunens forpligtelse til at betale lejen for almene ældreboliger ligesom for almene familieboliger indtræder fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed for kommunalbestyrelsen. Denne regelharmonisering foreslås også at omfatte ældreboliger, tilhørende en selvejende institution, der ikke omdannes pr. 1.1.1997.

Forslaget indebærer, at kommunens betalingsforpligtelse i de tilfælde, hvor ældreboliger er til rådighed inden udløbet af den hidtidige lejers opsigelsesperiode, vil indtræde på et tidligere tidspunkt end efter de gældende regler.

Langt de fleste ældreboliger udlejes ved kommunal anvisning. Samtidig må det antages, at der i forholdsvis mange tilfælde vil være tale om, at boligen er til rådighed inden opsigelsesperiodens udløb. Baggrunden herfor er navnlig, at mange ældreboliger bliver ledige som følge af, at den hidtidige lejer dør. I disse tilfælde vil boligen formentlig ofte være klar til indflytning 1-2 måneder inden udløbet af opsigelsesperioden.

Det antages, at efterspørgslen efter ældreboliger er så stor, at kommunalbestyrelserne ikke vil have vanskeligheder ved at udleje boligerne fra det tidspunkt, hvor de er til rådighed, uanset at dette forholdsvis hyppigt vil være 1-2 måneder tidligere end i dag. Forslaget skønnes således ikke at ville medføre nævneværdige kommunale merudgifter til betaling af leje.

Det foreslås, at der også efter 1996 fastsættes et »amtskommunalt omdrejningspunkt« . Ved beregningen af de økonomiske konsekvenser af lov nr. 1065 af 20.12.1995 (plejeboliger m.v.) er det forudsat, at de samlede anskaffelsesudgifter for »amtskommunalt ældreboligbyggeri« udgør 100 mill. kr. årligt i perioden 1996-1999, jf. bemærkninger til ændringsforslag nr. 1 i betænkning afgivet af Boligudvalget den 5. december 1995. På forslag til finanslov for 1997 forudsættes der fastsat et amtskommunalt omdrejningspunkt på 100 mill. kr. om året i perioden 1997-2000. Fastsættelsen af et omdrejningspunkt af denne størrelse skønnes således ikke at medføre ændrede offentlige udgifter.

De øvrige enkeltforslag skønnes ikke at medføre ændrede offentlige udgifter.

Som helhed skønnes lovforslaget således ikke at medføre nævneværdige offentlige merudgifter.

Administrative konsekvenser

Forslaget om at udvide forsøgsmulighederne vedr. udlejning og anvisning af almene boliger skønnes at medføre merarbejde i Bygge- og Boligstyrelsen svarende til ca. 1/2 årsværk, som afholdes inden for de eksisterende rammer.

Forslaget om, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsboliger skal stilles til rådighed for udvekslingsstudenter, vil medføre en meget begrænset administrativ belastning, idet der skal fastlægges retningslinier for, hvilke ungdomsboliger der skal stilles til rådighed for udvekslingsstudenter. Det bemærkes, at det antagelig kun vil være meget få kommuner, der har behov for sådanne retningslinier.

Forslaget om, at kommunalbestyrelserne og Landsbyggefonden kan forlange, at boligorganisationerne indsender regnskabsoplysninger i edb-baseret form, skønnes at indebære en vis administrativ lettelse for kommunerne.

Forslaget om, at Byggeskadefonden kan omlægge det nuværende 5-års eftersyn til 2 deleftersyn får som ovenfor nævnt ikke administrative konsekvenser.

Herudover skønnes lovforslaget ikke at have administrative konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om, at ungdomsboliger skal stilles til rådighed for udvekslingsstudenter vil på længere sigt fremme danske erhvervsøkonomiske interesser, idet en øget udveksling af studerende generelt giver fremtidige medarbejdere i danske virksomheder en bedre baggrund og forståelse for at virke på udenlandske markeder.

Forslaget vedrørende edb-indberetning af regnskabsoplysninger skønnes at påføre de få boligorganisationer, der ikke i dag fører regnskab på edb, nogle meget begrænsede merudgifter. Dette bør imidlertid ses i forhold til, at edb-baserede regnskabsoplysninger vil give boligorganisationerne mulighed for at effektivisere styringen af boligafdelingernes økonomi.

Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at have nogen nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 2.

Efter de gældende regler i boligbyggeriloven skal boligorganisationerne indsende regnskaber til kommunalbestyrelsen og Landsbyggefonden. Foreligger regnskabet i edb-baseret form, kan det forlanges indsendt på edb-medium.

Med ændringen åbnes op for, at boligministeren kan fastsætte, at Landsbyggefond og kommunalbestyrelse kan forlange regnskabet eller udvalgte regnskabsoplysninger indsendt i edb-baseret form, uanset at boligorganisationen ikke i forvejen fører regnskab på edb.

Omkring baggrund og konsekvenser henvises til de almindelige bemærkninger.

Indberetningen påtænkes udformet på grundlag af den fastlagte kontoplan. Kontroltal for overensstemmelse med det aflagte regnskab attesteres af revisor. De nærmere retningslinjer for indberetningen vil blive fastsat i bekendtgørelsesform.

Til nr. 3.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 4.

Forslaget indebærer, at almene boligorganisationer får mulighed for at indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at udleje almene familieboliger til kommunalbestyrelsen til brug for midlertidig genhusning i forbindelse med gennemførelse af byfornyelse. Lejeaftalen mellem den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen vil kunne indgås tidsbegrænset.

Det vil efter forslaget være kommunalbestyrelsen, der er lejer af boligerne. For at sikre at afdelingen af boligorganisationen, det vil sige lejerne i afdelingen, holdes skadesløs, er det foreslået fastsat, at kommunalbestyrelsen betaler et beløb, som svarer til lejen for de boliger, som anvendes til midlertidig genhusning. Desuden er det foreslået, at kommunalbestyrelsen ved lejekontraktens ophør skal aflevere boligerne i samme stand som ved kontraktens indgåelse.

Til nr. 5.

Efter de gældende regler skal unge i ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte, herunder almene ungdomsboliger, som udgangspunkt opsiges, når de er færdige med eller har afbrudt deres uddannelse.

Med henblik på at påse at de unge er studieaktive i boperioden, skal boligorganisationen kræve, at der mindst en gang årligt indsendes dokumentation for, at den pågældende beboer er studieaktiv.

Det er boligorganisationen, som skal gennemgå den indsendte dokumentation for at konstatere, om den pågældende er studieaktiv i boperioden.

Disse regler har i praksis vist sig unødigt ressourcekrævende at administrere. Hertil kommer, at udgifterne til administration af ordningen indgår i lejeberegningen, og dermed betales af boligtagerne.

Det foreslås på denne baggrund at give mulighed for at opsige boligtagere, som uanset anmodning undlader at fremsende den nødvendige dokumentation for studieaktivitet. Det er dog en betingelse for, at boligorganisationen kan opsige lejeaftalen, at der er fremsat skriftlig anmodning om at modtage det omhandlede materiale overfor boligtageren, og at der er forløbet 6 uger, uden at boligtageren har reageret herpå. Det er herved en forudsætning, at anmodning om dokumentation for studieaktivitet ikke fremsendes uden for semestrene på uddannelsesinstitutionerne.

Der er i § 3 vedrørende forslag til ændring af lov om boligbyggeri foreslået en tilsvarende ændring for så vidt angår lejere i selvejende ungdomsboliginstitutioner, der ikke lader sig omdanne til almene boligorganisationer.

Til nr. 6.

Det præciseres, at anvisningsretten til ældreboliger, der er etableret efter § 115, stk. 3, i lov om almene boliger m.v., udøves af den kommune, som har ejet eller haft driftsoverenskomst med plejehjemmet, inden ombygningen til ældreboliger fandt sted.

Til nr. 7.

§ 4 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 187, stk. 1, 3 og 4, samt § 188 som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 25-29, har virkning fra den 1. januar 1997.

§ 5. Almene ældreboliger er

1) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene ældreboliger.

2) Kommunale og amtskommunale ældreboliger, som har modtaget støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

3) Ældreboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter tidligere love om boligbyggeri.

4) Lette kollektivboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter tidligere love om boligbyggeri.

5) Ældreboliger, der omdannes til almene ældreboliger i medfør af § 2, stk. 3.

6) Lette kollektivboliger, der omdannes til almene boliger i medfør af § 2, stk. 4.

7) Almene familieboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som almene ældreboliger.

8) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 5 og 6, mærkes som almene ældreboliger.

9) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og udlejning som ældreboliger.

10) Almene ungdomsboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal mærkes som almene ældreboliger.

2. I § 25, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Boligministeren kan herunder fastsætte, at regnskabsoplysninger indsendes på edb-medium.«.

§ 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over ældreboliger. Er ældreboligerne opført efter § 5 a med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, udøves anvisningsretten over boligerne dog af amtsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelsen. Er ældreboligerne ombygget efter § 5 b, udøves anvisningsretten af den kommune, der har givet tilsagn.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommmens ejer at forestå anvisningen af de boliger, der er omhandlet i stk. 1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en sådan bemyndigelse.

Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen eller amtskommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets bestemmelse lejes af kommunen eller amtskommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som midlertidig aflastningsbolig. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende beløb for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger.

Stk. 5. Personer, der ønsker at flytte til en anden kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til at få anvist en ældreegnet bolig efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere. Retten gælder ældreegnede boliger, som kommunen har anvisningsret til, og vedrører udelukkende boliger efter denne lov, almennyttige boliger efter lov om boligbyggeri og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne efter stk. 1, 1. pkt., for at få anvist en bolig med kommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. For at få anvist en af de boliger, der er omhandlet i § 5 a, er det en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at være berettiget til en sådan bolig med amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

Stk. 6. Boligministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for at få anvist en bolig efter stk. 5.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser efter stk. 1 og 5 kan indbringes for henholdsvis det sociale ankenævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, hører under, og Den Sociale Ankestyrelse. § 6, stk. 6, i lov om Den Sociale Ankestyrelse om, hvorvidt ankestyrelsen kan behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 i lov om social bistand finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Afgørelse af, i hvilket omfang der tilvejebringes boliger, der efter denne lov skal være til rådighed for kommunens eller amtskommunens indbyggere, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 25. Regnskabsaflæggelse for boligorganisationen og dens afdelinger samt revision af regnskaberne skal ske efter regler, som fastsættes af boligministeren. Boligministeren kan kræve årsregnskab bilagt genparter af revisors beretning om revisionen indsendt til gennemgang. Regnskabsaflæggelse for kommunalt og amtskommunalt ejede almene ældreboliger sker efter regler, der fastsættes af henholdsvis kommunalbestyrelse og amtsrådet.

3. I § 51, stk. 1, 3. pkt. , ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.

4. I § 51 indsættes som stk. 6

» Stk. 6. Den almene boligorganisation kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at udleje almene familieboliger til brug for midlertidig genhusning i forbindelse med gennemførelse af byfornyelse, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring. Kommunalbestyrelsen betaler et beløb, som svarer til lejen for de boliger, der anvendes til midlertidig genhusning. Ved lejekontraktens ophør skal boligen afleveres i samme stand, som ved kontraktens indgåelse.«.

§ 51. Ledige almene familieboliger skal af den almene boligorganisation anvises til boligsøgende, som er optaget på en venteliste, og som har behov for almene boliger af den pågældende art. Boligorganisationen opkræver gebyrer hos boligsøgende for administration af ventelisten. Ledige almene familieboliger kan endvidere anvises af kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 59 samt af boligorganisationen efter reglerne i stk. 2-5 og § 60.

Stk. 2. Den almene boligorganisation kan udleje almene familieboliger til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til etablering af bofællesskaber for lejere med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte. Beboernes ret til medindflydelse, jf. reglerne i kapitel 2, udøves af bofællesskaberne.

Stk. 3. Boligorganisationen kan ligeledes med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje almene familieboliger til den type bofællesskaber, som er nævnt i stk. 2. Reglerne i § 59, stk. 1, 2.-4. pkt., om kommunernes betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for selskabet til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Boligorganisationen kan efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse anvise familieboliger, som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet særligt til denne gruppe, til ældre og personer med handicap.

Stk. 5. Den almene boligorganisation kan udleje almene familieboliger til andre boligsøgende, såfremt de ikke kan udlejes til boligsøgende på den i stk. 1 nævnte venteliste.

5. I § 53, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Boligorganisationen kan med 3 måneders varsel opsige lejeaftalen, hvis boligtageren ikke har fremsendt de nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at boligorganisationen har fremsat skriftlig anmodning herom.«.

§ 53. Bestyrelsen for den almene boligorganisation skal sikre, at almene ungdomsboliger til stadighed bebos af den berettigede personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende. Boligorganisationen skal opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel, når boligtageren har fuldført eller er ophørt med sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev udlejet, ikke længere er opfyldt. § 87 i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes.

Stk. 3. Såfremt der sker udsættelse med en opsigelse efter stk. 2, 1. pkt., bortfalder et eventuelt ungdomsboligbidrag ikke. Sker udsættelsen efter stk. 2, 2. pkt., bortfalder et sådant bidrag.

6. I § 54, stk. 1 , indsættes som 5. pkt .

»Den kommune, som efter § 115, stk. 3, har givet tilsagn om støtte til ombygning af et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene ældreboliger, udøver anvisningsretten til disse ældreboliger.«.

7. § 54, stk. 3, 1. pkt. , affattes således

»Kommunen eller amtskommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, og indtil udlejning sker.«.

§ 54, stk. 3, 1. pkt., ændres således, at ordlyden bringes i overensstemmelse med lovens § 59, stk. 1, 2. pkt. Herved indtræder kommunens (amtskommunens) forpligtelse til at betale lejen fra det tidspunkt, hvor lejligheden er til rådighed for kommunalbestyrelsen (amtsrådet). Efter de gældende regler indtræder kommunens (amtskommunens) forpligtelse fra det tidspunkt, hvor de almene ældreboliger ikke er udlejet.

Til nr. 8.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger, er de gældende regler om anvisning af ungdomsboliger ikke indrettet på at tilgodese udvekslingsstudenternes særlige boligbehov i forbindelse med uddannelsesophold af kortere varighed.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at de lokale uddannelsesinstitutioner tager initiativ til, at de involverede parter (de lokale uddannelsesinstitutioner, samt bestyrelserne for de almene boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner) fremkommer med en indstilling til kommunalbestyrelsen, om bl.a. det antal ungdomsboliger, de enkelte ungdomsboliginstitutioner/afdelinger skal stille til rådighed og om retningslinier for anvisningen af boliger.

Endvidere indebærer de foreslåede bestemmelser, at de lokale uddannelsesinstitutioner tager initiativ til at fremkomme med en indstilling til kommunalbestyrelsen om bl.a. retningslinier for fordelingen mellem uddannelsesinstitutionerne af de udgifter, som institutionerne efter forslaget skal bære, samt hvor stor en del af boligerne der skal være til rådighed for bestemte uddannelsesretninger.

Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund af de nævnte indstillinger og eventuelle forhandlinger de nødvendige beslutninger.

Det vil formentligt afhængigt af de lokale forhold være hensigtsmæssigt både i forhold til uddannelsesinstitutionerne og til driften af de lokale ungdomsboliginstitutioner/afdelinger, at kommunalbestyrelsens beslutning træffes for et år af gangen. For at tage højde for ændrede forhold foreslås det dog samtidig, at kommunen skal kunne bringe rådigheden over ungdomsboliger til ophør med tre måneders varsel.

De foreslåede bestemmelser indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indtil 10 pct. af det samlede antal ungdomsboliger i kommunen skal stilles til rådighed for udvekslingsstudenter. Ordningen indebærer således, at de enkelte ungdomsboliginstitutioner/afdelinger afhængigt af de lokale forhold vil skulle stille mere end 10 pct. af institutionens/afdelingens ungdomsboliger til rådighed.

Uddannelsesinstitutionerne betaler efter forslaget lejen for boligerne fra det tidspunkt, hvor boligerne er til rådighed for udvekslingsstudenter og indtil udlejning sker. Uddannelsesinstitutionerne skal endvidere stille garanti for udvekslingsstudenternes forpligtelser overfor udlejeren ved fraflytning.

Det bemærkes, at det følger af bestemmelserne, at lejeaftalerne skal oprettes direkte mellem udvekslingsstudenterne og de almene boligorganisationer eller selvejende institutioner, som ejer ungdomsboligerne.

Endelig bemærkes, at uddannelsesinstitutionerne eller andre som et supplement til den foreslåede ordning har mulighed for at indgå aftaler om fremleje af private udlejningsboliger til udvekslingsstudenter.

Til nr. 9.

Som led i plejeboligreformen blev bistandslovens regler om ret til anvisning af ældreboliger m.v. ved flytning til en anden kommune overført til ældreboligloven. Reglerne videreføres i lov om almene boliger m.v.

Reglerne har givet anledning til misforståelser, hvorfor det nu præciseres, at reglerne også omfatter plejehjem og beskyttede boliger.

Til nr. 10.

Der er tale om en ændring som følge af forslaget i nr. 10.

Til nr. 11.

Det var ved affattelsen af bestemmelsen i § 74, stk. 1, tilsigtet, at det er til dækning af beboerindskud i ældreboliger, hvortil kommunalbestyrelsen har givet tilsagn efter § 115, stk. 1-3, at kommunen kan vælge at yde et beløb i stedet for et lån.

Til nr. 12.

Bestemmelsen svarer til § 5 a, stk. 3, i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Det præciseres heri, at amtskommunen skal betale beboerindskuddet for beboere, som genhuses i almene ældreboliger i forbindelse med nedlæggelse eller ombygning af institutioner opført efter bistandslovens § 112 til amtskommunale almene ældreboliger. Efter forslaget præciseres endvidere, at amtskommunen tillige skal betale beboerindskuddet for beboere, som visiteres fra en § 112-institution til almene ældreboliger.

Til nr. 13 og 14.

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 15.

Der var ved affattelsen af bestemmelsen i § 91, stk. 3, ikke tilsigtet nogen ændring af de hidtil gældende regler i boligbyggeriloven, hvorefter beregningsprincipperne for opgørelse af ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden er de samme, som gælder for statslig ydelsesstøtte til nybyggeri, idet Landsbyggefonden dog betaler hele ydelsesstøtten uden kommunal refusion.

Til nr. 16.

Som et led i bestræbelserne på at skabe større gennemskuelighed i boligorganisationernes økonomi og forvaltning har Boligselskabernes Landsforening i en handlingsplan ønsket, at der gives Landsbyggefonden mulighed for at gennemføre temaundersøgelser på tværs af boligorganisationerne inden for forskellige administrative områder.

Herved kan tilvejebringes et bidrag til et rimeligt grundlag for fremtidig forvaltningsrevision (referenceramme), jf. også de almindelige bemærkninger.

Eksempelvis kan laves undersøgelser om udlejnings- og fraflytningsadministration, økonomiforvaltning eller vedligeholdelses- og renholdelsesorganisation.

Efter formidling af resultater af sådanne undersøgelser vil alle boligorganisationer, deres revisorer og de tilsynsførende kommunalbestyrelser kunne foretage relevante sammenligninger med henblik på eventuel effektivisering, økonomistyring og andre driftsændringer.

Til nr. 17.

Det præciseres, at der ved affattelsen af bestemmelsen i § 100, stk. 9, ikke er tilsigtet nogen ændring af de hidtil gældende regler i boligbyggeriloven, hvorefter kommunale lån til opretning af økonomien i en ungdomsboliginstitution er rentefri.

Til nr. 18.

Den foreslåede ændring medfører, at amtsrådet, ligesom kommunalbestyrelsen, i særlige tilfælde kan beslutte, at ældreboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken. Begrundelsen for ændringen er, at der kan være tilsvarende behov for boliger uden køkken til den personkreds, som amtskommunerne opfører eller tillader andre at opføre boliger for, som for den personkreds andre almene ældreboliger er opført for.

Til nr. 19.

Det præciseres, at det for amtskommunale almene ældreboliger med tilsagn efter § 115, stk. 4, er amtskommunen, der alene skal finansiere ydelsesstøtte vedrørende beløb, der ligger ud over det vejledende rammebeløb.

Til nr. 20.

Med henblik på at sikre styringen af de statslige udgifter vedrørende opførelse af amtskommunale almene ældreboliger efter § 115, stk. 4, foreslås det, at den nugældende hjemmel til at fastsætte en samlet ramme for anskaffelsessummerne (et såkaldt omdrejningspunkt) for amtskommunale ældreboliger i lov om boliger for ældre og personer med handicap (§ 16 a, stk. 2) overføres til at gælde for de amtskommunale almene ældreboliger.

Forslaget er dermed en konsekvens af den gennemførte sammenskrivning af ældreboligloven og boligbyggeriloven i lov om almene boliger m.v.

Bestemmelsen indebærer - på helt tilsvarende måde som det er tilfældet i 1996 - at hvis det fastsatte beløb overskrides, vil det amtskommunale bloktilskud blive reduceret med et beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte som følge af overskridelsen.

For 1996 udgør det »amtskommunale« omdrejningspunkt 100 mill. kr., jf. ændringsforslaget til lovforslag L 32 (plejeboligreformen) indeholdt i Boligudvalgets betænkning afgivet den 5. december 1995, og er i forslag til finanslov for finansåret 1997 forudsat videreført med samme størrelse i 1997.

Til nr. 21.

Det har ikke med lov om almene boliger m.v. været tilsigtet at afskære selvejende institutioner, der har fået tilsagn om offentlig støtte i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap, fra at opføre servicearealer i tilknytning til disse ældreboliger efter den 1. januar 1997. Det foreslås derfor, at selvejende institutioner, der har opført ældreboliger, får mulighed for at få del i kvoten til etablering af servicearealer i tilknytning til disse ældreboliger på lige fod med almene ældreboliger.

Til nr. 22.

Bestemmelsen giver adgang til at fravige reglerne om udlejning af almene boliger, når der iværksættes forsøg. Det er hensigten, at der bl.a. skal være mulighed for at iværksætte følgende forsøg

A. Udlejning efter sociale kriterier, jf. § 60 i lov om almene boliger m.v.

Efter § 60 i lov om almene boliger m.v. kan boligorganisationen og kommunalbestyrelsen aftale, at maksimalt 1/4 af de ledige boliger udlejes af boligorganisationen efter særlige sociale kriterier. Hensigten med bestemmelsen er at give mulighed for at tilgodese grupper af boligsøgende, der normalt ikke ville komme i betragtning til en kommunalt anvist bolig, men dog har et boligbehov af så presserende karakter, at ventelistesystemet normalt ikke vil kunne løse problemet indenfor en rimelig periode. Det er en betingelse for udlejning efter § 60, at der er etableret kommunal anvisning efter § 59, stk. 1 eller 2, til minimum 1/8 af de ledige boliger.

En kommune vil efter den foreslåede bestemmelse i samarbejde med boligorganisationerne kunne etablere forsøg med udlejning efter særlige sociale kriterier i større omfang end efter § 60. Kommunernes mulighed for at understøtte boligsocial trivsel, m.h.t. uddannelse, erhverv, sociale aktiviteter, personlige netværk m.m. vil dermed blive styrket. Man vil således kunne etablere forsøg med udlejning af boliger til boligansøgere, der har et behov for at flytte tættere på slægtninge eller andre netværk, tættere på uddannelsessted, til en region med bedre erhvervsmuligheder, tilbage til et område, de tidligere har boet i, el.lign. Den foreslåede bestemmelse kan ligeledes anvendes til at iværksætte forsøg med udlejning til personer, der i tide ønsker at flytte til en bolig, der er mere egnet som ramme om et liv som ældre.

Forsøgene vil endvidere kunne omfatte en aftale mellem kommunen og boligorganisationerne om, at flere end 1/4 af de ledige boliger anvises efter særlige sociale kriterier, eventuelt i bestemte afdelinger.

B. Kommunal anvisning efter § 59, stk. 1 og 2, i lov om almene boliger m.v.

Kommunal boliganvisning efter § 59, stk. 1 og 2, sker efter gældende regler til løsning af påtrængende boligsociale opgaver, d.v.s. normalt til løsning af akut bolignød. Som et led i den tværgående bypolitiske indsats vil der efter den foreslåede bestemmelse være mulighed for at iværksætte forsøg, hvorefter den kommunale opgave defineres bredere. Kommunerne vil dermed ligesom boligorganisationerne kunne tage flere inititativer inden for arbejdet med bomønstre og bypolitik. Efter den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen kunne få mulighed for at anvise boliger til løsning af boligpolitiske opgaver i bredere forstand, herunder til forebyggelse af boligpolitiske problemer.

Det bemærkes, at det fortsat vil være en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen i § 59, stk. 2, at der foreligger en aftale mellem kommunen og boligorganisationen.

C. Oprykningsventelisten.

I visse eftertragtede kvarterer kan det være meget vanskeligt at opnå en bolig via venteliste, fordi de fleste ledige lejligheder lejes ud til boligansøgere på oprykningsventelisten.

Som et forsøg efter den foreslåede bestemmelse vil boligministeren kunne godkende, at kommunalbestyrelsen og den pågældende boligorganisation aftaler, at en vis del af de ledige lejligheder, som ellers ville være blevet lejet ud efter oprykningsventelisten, skal lejes ud til boligansøgere på den almindelige venteliste.

D. Fravigelse af fortrinsrettigheder for husstande med børn.

Efter gældende regler kan lejligheder med 3 værelser og derover som udgangspunkt kun udlejes til husstande med mindst et barn. 3-værelses lejligheder og 4-værelses lejligheder, der er mindre end 85 m2 , kan dog efter boligorganisationens beslutning udlejes til familier uden børn, hvis det lokale behov for lejligheder til husstande med børn ikke taler imod.

Efter forslaget vil det tillige blive muligt som forsøg at udleje lejligheder med 4 værelser (over 85 m2) og derover til husstande uden børn. Dette kan bl.a. ske med henblik på at fremme yngre ældres mulighed for at flytte til en mere egnet bolig i tide, eller for at tilgodese unge mennesker, der ønsker at finde en egnet familiebolig før de får børn, og dermed opnå en bedre fordeling af boligmassen. Baseret på kommunernes og boligorganisationernes lokalkendskab, vil forsøget f.eks. kunne betyde, at kravet om mindst et barn i husstanden fraviges i bestemte afdelinger. Dette kan bl.a. ske under hensyntagen til beboersammensætningen i afdelingerne. Fravigelse af kravet kan ske både ved udlejning efter venteliste og efter oprykningsventeliste.

E. Øget beboerindflydelse ved indflytning af nye beboere i bofællesskaber.

Forsøg med bofællesskaber hæmmes i dag af, at beboerne kun i begrænset omfang er medbestemmende ved indflytning af nye beboere i fællesskabet. Efter den foreslåede bestemmelse vil boligministeren have mulighed for at godkende forsøg, hvor gældende udlejnings- og anvisningsregler fraviges, således at forskellige former for bofællesskaber kan afprøves. Med henblik på en højere grad af beboerindflydelse på valg af nyindflyttere vil der f.eks. være mulighed for at anvise lejere efter særlige sociale kriterier til samtlige ledige lejligheder, eller for at etablere særlige ventelister til bofællesskaberne. Hermed vil der bl.a. blive mulighed for at tilgodese bestemte persongruppers særlige behov. Den øgede beboerindflydelse vedrører bl.a. fastlæggelsen af kriterier for optagelse på venteliste eller udlejning efter særlige sociale kriterier, og kan også omfatte forhandling med kommunen om fastlæggelse af kriterier for kommunal anvisning. Det er dog ikke hensigten, at der skal kunne etableres forsøg, hvorefter beboerne i et bofællesskab helt frit kan vælge nye beboere.

F. Samarbejds- og organisationsformer.

Ønsket om at etablere forsøg og søge problemer løst indenfor en bred bypolitisk strategi fremmes ved, at kommuner og boligorganisationer får mulighed for at afprøve forskellige former for samarbejds- og organisationsformer. Opstår der f.eks. ønske om et udvidet og udviklet samarbejde mellem kommunerne og boligorganisationerne eller mellem boligorganisationerne på tværs, er det væsentligt, at også denne type forsøg kan afprøves. Der er således et stigende behov for, at samarbejdet kan udvikles, f.eks. hvor en boligorganisation har afdelinger i flere kommuner, eller hvor flere boligorganisationer har afdelinger i samme kommune, bl.a. med henblik på at opnå en mere hensigtsmæssig udnyttelse af boligmarkedet. Særligt når der iværksættes andre typer af forsøg på udlejningsområdet, kan der være behov for, at samarbejds- og organisationsformer tilpasses disse. Bestemmelsen vil f.eks. kunne give adgang til, at boligorganisationerne etablerer en fælles venteliste i et område. En boligansøger ville således kunne blive skrevet op til samtlige almene boligorganisationers lejligheder i en bestemt kommune, blot ved at henvende sig et sted.

Det vil være et krav for godkendelse af sådanne forsøg, at der fortsat er en klar adskillelse af de opgaver, som henholdsvis boligorganisationen og kommunen kan påtage sig. Reglerne om boligorganisationernes tilladte sideaktiviteter vil ikke blive fraveget i forbindelse med forsøg. Det er desuden ikke hensigten at fravige det grundlæggende princip om, at det er boligorganisationen, der administrerer ejendommene og udlejer boligerne.

Vilkår.

Det er boligministeren, der træffer afgørelse om godkendelse af forsøg og fravigelse af reglerne for alment byggeri i forbindelse hermed. Boligministeren kan træffe beslutning om, at denne kompetence delegeres til Bygge- og Boligstyrelsen. Som et led i forsøget kan det efter nærmere forhandling med kommunen og boligorganisationen f.eks. bestemmes, at kommunalbestyrelsen i nærmere fastsat omfang skal have forsøgt at udnytte sin adgang til at købe anvisningsret i private udlejningsejendomme efter reglerne i lov om kommunal anvisningsret. Da det er hensigten at foretage en samlet evaluering af den foreslåede forsøgsbestemmelse, kan det tillige fastsættes som vilkår for det enkelte forsøg, at der sker en afrapportering og vurdering af forsøgets forløb og resultater.

Øvrige forsøg.

Ovenstående er ikke udtømmende. Bestemmelsen giver boligministeren mulighed for at godkende, at der i den enkelte kommune iværksættes forsøg baseret på konkrete forhold til fremme af boligtrivslen og med henblik på at undersøge, hvordan særlige bomønstre skabes. Det er imidlertid ikke hensigten, at det skal være muligt at etablere forsøg, hvor ventelistesystemet generelt fraviges, bortset fra tilfælde, hvor der etableres kommunal anvisning, udlejning efter sociale kriterier, eller i forbindelse med forsøg med bofællesskaber el.lign. Opnotering på venteliste vil fortsat være et grundlæggende princip ved udlejning af almene boliger.

Til nr. 23.

På grundlag af Byggeskadefondens erfaringer er det blevet besluttet at opdele Fondens nuværende 5-års eftersyn i 2 deleftersyn, således at byggeriet første gang bliver efterset umiddelbart efter byggeriets aflevering og sidste gang umiddelbart inden 5-års periodens udløb. Med denne omlægning håber man på at opfange så mange svigt som muligt, som ellers i 5-års perioden vil udvikle sig til skader. Omlægningen skal derfor ses som et led i den generelle indsats mod skader i det støttede boligbyggeri.

Indførelsen af et todelt eftersyn får først virkning for de byggerier, der har modtaget tilsagn om støtte efter den 31. december 1996. Det vil sige, at Fonden fortsat skal foretage 5-års eftersyn efter det hidtidige system af de byggerier, hvis støttetilsagn er afgivet før den 1. januar 1997.

Til nr. 24.

Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven er der gennemført generelle bestemmelser om strafansvar for juridiske personer (kollektivansvar).

Ved vedtagelsen af den omtalte lov var forudsat, at der så vidt muligt bliver gennemført ensartede regler på dette område i særlovgivningen.

Forslaget er en konsekvens af de nævnte ændringer i straffeloven.

Til nr. 25 og 28

Der er tale om ændringer af rent teknisk karakter, der har til formål at sikre, at der - uanset at lov om boligbyggeri og lov om boliger for ældre og personer med handicap som sådan ophæves - på et senere tidspunkt kan foretages eventuelle ændringer af bestemmelserne vedrørende henholdsvis selvejende ungdomsboliginstitutioner, selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende lette kollektivboliginstitutioner, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1997 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Til nr. 26 og 29.

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 27.

Der er tale om en teknisk ændring.

Til § 2

Til nr. 1.

Efter de gældende regler indtræder kommunens (amtskommunens) forpligtelse fra det tidspunkt, hvor ældreboligerne ikke er udlejet.

For at der ikke skal være forskel på ældreboliger tilhørende selvejende institutioner, der ikke omdannes pr. 1. januar 1997 og almene ældreboliger, foreslås ældreboliglovens § 17, stk. 3, ændret i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger m.v. Der henvises til § 1, nr. 7.

Forslaget indebærer, at kommunens (amtskommunens) forpligtelse til at betale lejen indtræder fra det tidspunkt, hvor lejligheden er til rådighed for kommunalbestyrelsen.

Til nr. 2.

Som led i plejeboligreformen blev bistandslovens regler om ret til anvisning af ældreboliger m.v. ved flytning til en anden kommune overført til ældreboligloven.

Reglerne har givet anledning til misforståelser, hvorfor det nu præciseres, at reglerne også omfatter plejehjem og beskyttede boliger. Der henvises til § 1, nr. 9.

Til § 3

Til nr. 1.

Det foreslås, at give selvejende institutioner mulighed for at opsige lejere i ungdomsboliger, såfremt lejeren uanset anmodning herom undlader at fremsende den nødvendige dokumentation for studieaktivitet.

Det er dog en betingelse for, at den selvejende institution kan opsige lejeaftalen, at der er fremsat skriftlig anmodning om at modtage det omhandlede materiale overfor lejeren, og at der er forløbet 6 uger, uden at lejeren har reageret herpå. Det er herved en forudsætning, at anmodning om dokumentation for studieaktivitet ikke fremsendes uden for semestrene på uddannelsesinstitutionerne.

Om baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5, hvor en tilsvarende bestemmelse foreslås indført for ungdomsboliger under en almen boligorganisation.

Skriftlig fremsættelse (30. oktober 1996)

Boligministeren (Ole Løvig Simonsen)

Jeg tillader mig hermed for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om boligbyggeri. (Forsøg med udlejning og anvisning af almene boliger, udvekslingsstudenter m.v.).

(Lovforslag nr. L 42).

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer

I. Som udløber af 2. etape af Byudvalgsarbejdet og i overensstemmelse med regeringens beslutning ved afslutning af Frikommuneprojektet og nedsættelsen af Forsøgskontaktudvalget om en videre adgang til kommunale forsøg styrkes mulighederne for at gennemføre forsøg særligt på udlejnings- og anvisningsområdet ved at præcisere, harmonisere og udvide adgangen til forsøg på disse områder. Formålet er at indhente viden om og erfaringer med forskellige udlejningsmodeller i forskellige byområder med henblik på senere regelændringer af mere permanent karakter.

II. P.g.a. den stigende internationalisering af især de videregående uddannelser, som har medført et øget behov for boliger til udvekslingsstudenter, foreslås etablering af en lokal anvisningsret til disse studerende til såvel almene ungdomsboliger som ungdomsboliger opført i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.

III. Med henblik på at skabe større gennemskuelighed i almene boligorganisationers økonomi foreslås det, at boligministeren kan fastsætte, at Landsbyggefond og kommunalbestyrelse kan forlange årsregnskab eller udvalgte regnskabsoplysninger indsendt via EDB. Forslaget er tillige et led i opfølgningen af boligministerens tilkendegivelser i forbindelse med behandlingen af L 51 om almennyttige boligselskabers formål m.v. (Folketingsåret 1994/95).

IV. For at bidrage til afhjælpning af behovet for midlertidige genhusningsboliger i forbindelse med byfornyelse foreslås det, at almene boligorganisationer får mulighed for at udleje almene familieboliger til kommunalbestyrelsen til brug herfor.

V. Med henblik på at minimere byggeskaders omfang foreslås der mulighed for, at Byggeskadefonden kan foretage deleftersyn inden 5 år efter aflevering af byggeriet.

VI. Reglerne for kommunens (amtskommunens) hæftelse for leje i forbindelse med anvisning foreslås harmoniseret og forenklet, således at der bliver ens regler for almene familieboliger, almene ældreboliger og selvejende ældreboliginstitutioner.

Herudover indeholder forslaget en række enkeltstående ændringer, der i et vist omfang er af præciserende karakter.

Forslaget som helhed skønnes ikke at medføre nævneværdige merudgifter for det offentlige.

For så vidt angår de administrative konsekvenser skønnes forslag I at medføre merarbejde i Bygge- og Boligstyrelsen svarende til 1/2 årsværk, som afholdes inden for de eksisterende rammer. Forslag II skønnes at medføre en meget begrænset belastning for antageligt meget få kommuner, mens forslag III skønnes at indebære en administrativ lettelse for kommunerne.

Hvad angår de erhvervsmæssige konsekvenser skønnes forslaget angående udvekslingsstudenter på længere sigt at være fremmende for danske erhvervsøkonomiske interesser. Forslag III skønnes at påføre de få organisationer, der i dag ikke fører regnskab på edb, begrænsede merudgifter. Dette må dog ses i forhold til mulighederne for boligorganisationen for herigennem at effektivisere afdelingernes økonomi.

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Idet jeg iøvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

§ 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten.

Stk. 2. Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, skal af den almene boligorganisation udlejes til denne personkreds. Amtsrådet kan beslutte, at boligerne skal udlejes til den i stk. 1, 1. pkt., omhandlende personkreds, såfremt boligerne ikke kan udlejes til den i 1. pkt. omhandlede personkreds. Amtsrådet udøver anvisningsretten. I de i 2. pkt. nævnte tilfælde udøver amtsrådet anvisningsretten efter forhandling med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen eller amtskommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

8. I § 59 indsættes som stk. 5-7

» Stk. 5. Kommunalbestyrelsen træffer efter anmodning fra de lokale uddannelsesinstitutioner beslutning om, at almene boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner efter kapitel 11 i lov om boligbyggeri skal stille et antal af de i § 52 omhandlede ungdomsboliger og de i § 67 i lov om boligbyggeri omhandlede ungdomsboliger til rådighed for udvekslingsstudenter.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 5, træffes på baggrund af en indstilling fra de lokale uddannelsesinstitutioner og fra bestyrelserne for de almene boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner og kan maksimalt omfatte indtil 10 pct. af de i stk. 5, omhandlede ungdomsboliger i kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere retningslinier for anvisningen af boligerne.

Stk. 7. For boliger som nævnt i stk. 5, betaler uddannelsesinstitutionerne efter nærmere af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinier lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed for uddannelsesinstitutionen og indtil udlejning sker. Uddannelsesinstitutionerne garanterer endvidere for udvekslingsstudentens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. Rådighed over ungdomsboliger etableret i medfør af stk. 5, kan af kommunalbestyrelsen bringes til ophør med tre måneders varsel.«.

§ 59. Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen beslutning om at råde over en bolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.

Stk. 2. Boligorganisationen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Reglerne i stk. 1, om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til 1. pkt., samt ved anvisninger, som i øvrigt foretages af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger, dog således at kommunalbestyrelsen anvender de pågældende ungdomsboliger til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen.

Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 1 og 2, benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i en afdeling, og konstateres der som følge heraf ledige boliger i afdelingen, kan kommunalbestyrelsen dække det heraf opståede lejetab.

9. I § 63, stk. 1, 2. pkt. indsættes efter »gælder boliger«: », herunder plejehjem og beskyttede boliger«.

10. § 63, stk. 1, 3. pkt. affattes således

»Retten vedrører udelukkende boliger efter denne lov, boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særlig indrettet for den nævnte personkreds, boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap og plejehjem og beskyttede boliger efter lov om social bistand.«.

§ 63. Ældre og personer med handicap, der ønsker at flytte til en anden kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til at få anvist en bolig efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere. Retten gælder boliger, som kommunen har anvisningsret til. Retten vedrører udelukkende boliger efter denne lov og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særlig indrettet for nævnte personkreds, samt boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap. Det er en forudsætning, at den pågældende person opfylder betingelserne efter §§ 54, 57 eller 58 for at få anvist en bolig med kommunal eller amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

11. I § 74, stk. 1, ændres »§ 118, stk. 2,» til: »§ 118, stk. 1,».

12. I § 74 indsættes efter stk. 2 , som nyt stykke

» Stk. 3 . Amtskommunen skal yde et beløb til dækning af det i § 118, stk. 2, nævnte indskud til

1. beboere i en institution opført efter bistandslovens § 112, der nedlægges eller ombygges til amtskommunale almene ældreboliger, når beboerne genhuses i almene ældreboliger, og

2. beboere, der visiteres fra en institution opført efter bistandslovens § 112 til almene ældreboliger.«.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

13. § 74, stk. 3, der bliver stk. 4 , affattes således

» Stk. 4. Det i stk. 1, 2 og 3, nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen eller amtskommunen med fradrag af foretagen modregning efter § 71, stk. 2.«.

14. § 74, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Staten refunderer kommunens eller amtskommunens udgifter efter stk. 1-4, med 2/3.«.

§ 74. Kommunen kan i stedet for at yde et lån efter § 54, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte yde et beløb til dækning af det i § 118, stk. 2, nævnte indskud, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til en almen ældrebolig, i forvejen bebor den ombyggede bolig.

Stk. 2. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk. 1 nævnte indskud til

1) beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlægges eller ombygges til almene ældreboliger, når beboerne genhuses i almene ældreboliger, og

2) beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til almene ældreboliger.

Stk. 3. Det i stk. 1 og 2 nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen med fradrag af foretagen modregning efter § 71, stk. 2.

Stk. 4. Staten refunderer kommunens udgifter efter stk. 1-3 med 2/3 .

Stk. 5. Bestemmelserne i § 65, § 66, § 67, § 69, § 70, § 71, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., § 72 samt § 73, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller amtskommune.

Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 65-70, § 71, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., § 72 og § 73, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

15. I § 91, stk. 3 , ændres »§ 130, stk. 1, 2 og 4« til: »§ 129 og § 130, stk. 1-2,».

Stk. 3. Ydelsesstøtte efter stk. 2 ydes på de vilkår, der er fastsat i § 130, stk. 1, 2 og 4, dog udgør låntagers betaling af ydelser på indekslånet 1,915 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør.

16. I § 94 indsættes som nr. 4

»4) Finansiering af tværgående undersøgelser af udvalgte forvaltningsområder i almene boligorganisationer og offentliggørelse af undersøgelsesresultaterne.«.

§ 77a. Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen skal opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel, når lejeren har fuldført eller er ophørt med sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev udlejet, ikke længere er opfyldt. § 87 i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.

§ 94. Landsbyggefondens midler kan herunder anvendes til

1) Lån eller indskud til de formål, der er nævnt i § 91, stk. 1, og § 92, stk. 1, erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse for øje, dækning af projekteringsudgifter til byggeri og erhvervelse af ejendomme med henblik på gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring.

2) Kapitalindskud i låne- og garantiinstitutter til fremme af alment boligbyggeri, såfremt det pågældende institut er godkendt af boligministeren, i produktionsvirksomheder, hvis formål er at fremme og forbedre alment boligbyggeri, og i byfornyelsesselskaber, der er oprettet af almene boligorganisationer.

3) Tilskud til forskning og erfaringsformidling inden for fondens områder.

17. § 100, stk. 9 , affattes således

» Stk. 9 . Lån efter stk. 8, er rentefri. De afdrages, når ejendommens økonomi efter långivers skøn tillader det, jf. § 126, 2. pkt. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.«.

Stk. 9. Bestemmelserne i § 122, stk. 2, gælder for kommunale lån efter stk. 8.

18. I § 110, stk. 2, 2. pkt. , indsættes efter »Kommunalbestyrelsen«: »eller amtsrådet«.

Stk. 2. Hver ældrebolig skal være forsynet med selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at ældreboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken.

19. I § 116, stk. 2 , indsættes efter »omfatter kommunalbestyrelsens«: »eller amtsrådets«, og efter »som kommunens« indsættes: »eller amtskommunens«.

Stk. 2. Godkender kommunalbestyrelsen en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 1, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jf. reglerne herom i §§ 120-123, § 124, stk. 2, §§ 125-127, 129 og 130.

20. I § 117 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Boligministeren fastsætter hvert finansår et maksimum for den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den statslige støtte til opførelse af almene ældreboliger i medfør af § 115, stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte maksimum, reduceres statens generelle tilskud til amtskommunerne i de følgende finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte anskaffelsessummer.«.

§ 117. Boligministeren fastsætter hvert finansår et maksimum for den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den statslige støtte til opførelse af almene boliger i medfør af § 115, stk. 1-3. Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte maksimum, reduceres statens generelle tilskud til kommunerne i de følgende finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte og ungdomsboligbidrag i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte anskaffelsessummer.

21. I § 140, stk. 2, indsættes efter »ældreboliger«: »og ældreboliger, der tilhører en selvejende institution,».

Stk. 2. Tilsagn om tilskud til servicearealer i tilknytning til allerede eksisterende almene ældreboliger er begrænset til etablering af servicearealer til indtil 500 boliger årligt.

22. I § 144 indsættes efter »driften af alment byggeri« : », herunder udlejning og anvisning af almene boliger,».

§ 144. Med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye byggemetoder, boligformer eller forhold vedrørende driften af alment byggeri kan boligministeren i særlige tilfælde tillade, at de for alment byggeri fastsatte bestemmelser fraviges. Anskaffelsesudgifterne for sådant byggeri skal dog holdes inden for de rammer, der er fastsat som vilkår for at opnå støtte.

23. § 154, stk. 1, 1. pkt. , affattes således

» § 154. Fonden skal forestå og afholde udgiften ved gennemførelsen af 2 eftersyn af byggeriet med henblik på at vurdere bygningernes tilstand og registrere eventuelle skader inden 5 år fra afleveringen af det enkelte byggeri under fonden.«.

§ 154. Fonden skal forestå og afholde udgiften ved gennemførelsen af et eftersyn (5-års-eftersyn) af byggeriet med henblik på at vurdere bygningernes tilstand og registrere eventuelle skader inden 5 år fra afleveringen af det enkelte byggeri under fonden. Ved private andelsboliger opført væsentligt i bygherrens eget regi beregnes 5-års-perioden fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift.

Stk. 2. Fonden formidler indvundne erfaringer vedrørende forebyggelse af byggeskader, årsager til byggeskader og skadernes udbedring.

24. § 185, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune, en amtskommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen, amtskommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

25. § 187, stk. 1 , affattes således

» § 187. Lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, ophæves bortset fra §§ 7, 7 a, stk. 1, 8, 56, 56 a, 58, stk. 1, 2 og 4, 59, 60, 62 a, stk. 1, 62 k, 63-66 a, 67, stk. 7 og 10, 67 a, 68, 72 d, 73, 74-79, 83 b, 92, 93, stk. 1, nr. 5-7, 93, stk. 2, og 94, stk. 2. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af kapitel 10, finder fortsat anvendelse.«.

26. § 187, stk. 3 , affattes således

» Stk. 3. Lov om boligbyggeri samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, finder dog anvendelse, for så vidt angår selvejende ungdomsboliginstitutioner og selvejende lette kollektivboliginstitutioner, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1997 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.«.

27. I § 187, stk. 4 , indsættes efter »reglerne i«: »§ 103 og«.

§ 187. Lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 4. august 1995 med senere ændringer, ophæves bortset fra kapitel 10 og §§ 7a, stk.1, 56, 56a, 58, stk.1, 2 og 4, 59, 60, 62 a, stk. 1, 62 k, 72 d, 74, 76 a, 93, stk. 1, nr. 6, og 94, stk. 2. Administrative forskrifter udstedt i medfør af kapitel 10 finder fortsat anvendelse.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser udstedt med hjemmel i den hidtil gældende lov om boligbyggeri finder fortsat anvendelse, indtil de ændres eller ophæves administrativt: Nr. 479 af 20. september 1984 om tilskud til nedbringelse af lejen i statsstøttede kollegier m.v., nr. 477 af 1. juli 1987 om bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af og tilbygning til en eksisterende bygning m.v., nr. 540 af 18. juli 1990 om bygningsdrift, nr. 541 af 18. juli 1990 om 5-års-eftersyn, nr. 196 af 20. marts 1992 om konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri, nr. 867 af 10. november 1993 om ændring af bekendtgørelse om konvertering af realkreditlån, hvortil der ydes rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri, nr. 809 af 9. september 1994 om forebyggende arbejde i almennyttigt byggeri, nr. 1032 af 14. december 1994 om Boligselskabernes Landsbyggefonds regnskaber m.v., nr. 1033 af 14. december 1994 om Byggeskadefondens regnskaber m.v., nr. 121 af 21. februar 1995 om skadedækning fra Byggeskadefonden og nr. 749 af 13. september 1995 om unge flygtninges adgang til at opnå bolig på visse kollegier. Hvor bekendtgørelserne henviser til lov om boligbyggeri, finder den tilsvarende bestemmelse i lov om almene boliger m.v. anvendelse.

Stk. 3. Lov om boligbyggeri samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, finder dog anvendelse, for så vidt angår selvejende ungdomsboliginstitutioner og selvejende lette kollektivboliginstitutioner, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte i medfør af denne eller tidligere love om boligbyggeri inden lovens ophævelse eller i medfør af byggestøtte- eller kollegiestøttelovgivningen.

Stk. 4. Reglerne i kapitel 11 finder anvendelse på andelsboliger, hvortil der ydes eller er ydet tilsagn om offentlig støtte efter kapitel 10 i lov om boligbyggeri.

28. § 188, stk. 1 , affattes således

» § 188. Lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, ophæves bortset fra §§ 5 a, stk. 3-4, 11 a, 16, 17, 18, 18 a, stk. 1, 21, stk. 1, 22, 23, stk. 1-3 og stk. 5-6, 24-28, 29, stk. 1-2, 31, 32 og 33.«.

29. I § 188 , indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Lov om boliger for ældre og personer med handicap samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, finder dog anvendelse, for så vidt angår ældreboliger tilhørende en selvejende institution eller pensionskasse, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1997 i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap.«.

§ 188. Lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 729 af 5. september 1995 med senere ændringer, ophæves bortset fra § 29, stk. 1 og 2. Loven samt de administrative forskrifter der er udstedt i medfør af denne, finder dog anvendelse, for så vidt angår ældreboliger tilhørende en selvejende institution eller en pensionskasse, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte i medfør af loven inden dennes ophævelse.

Ingen

Nr LSF 42

Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om boligbyggeri(Forsøg med udlejning og anvisning af almene boliger, udvekslingsstudenter m.v.)

Fremsat af boligministeren (Ole Løvig Simonsen)

den 30. oktober 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 20. marts 1997

Lov nr. 229 af 02/04/1997