1996 LSF 36 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PATIENTFORSIKRING (REVISION AF PATIENTSKADEANKENÆVNETS VIRKSOMHED)

§ 1

I lov om patientforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 14. oktober 1992, som ændret ved § 5 i lov nr. 1133 af 21. december 1994 og lov nr. 217 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer

1. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Sundhedsministeren nedsætter et patientskadeankenævn, der består af en formand og et af sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og beskikkede medlemmer.

Stk. 2. Formanden og næstformændene, der udnævnes af sundhedsministeren, skal være dommere. Nævnets øvrige medlemmer udpeges af sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, De Samvirkende Invalideorganisationer og Forbrugerrådet.

Stk. 3. Ved afgørelsen af den enkelte sag skal nævnet sammensættes af

1) formanden eller en næstformand,

2) 1 medlem udpeget af sundhedsministeren,

3) 2 sagkyndige medlemmer inden for lægevidenskab udpeget af Sundhedsstyrelsen,

4) 2 medlemmer udpeget i fællesskab af Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab,

5) 2 medlemmer udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer og

6) 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet.

Stk. 4. Sundhedsministeren kan bemyndige nævnets formand eller en næstformand til at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.

2. § 20, 2. pkt., affattes således

»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 1

I lov om patientforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 14. oktober 1992, som ændret ved § 5 i lov nr. 1133 af 21. december 1994 og lov nr. 217 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer

1. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Sundhedsministeren nedsætter et patientskadeankenævn, der består af en formand og et af sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og beskikkede medlemmer.

Stk. 2. Formanden og næstformændene, der udnævnes af sundhedsministeren, skal være dommere. Nævnets øvrige medlemmer udpeges af sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, De Samvirkende Invalideorganisationer og Forbrugerrådet.

Stk. 3. Ved afgørelsen af den enkelte sag skal nævnet sammensættes af

1) formanden eller en næstformand,

2) 1 medlem udpeget af sundhedsministeren,

3) 2 sagkyndige medlemmer inden for lægevidenskab udpeget af Sundhedsstyrelsen,

4) 2 medlemmer udpeget i fællesskab af Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab,

5) 2 medlemmer udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer og

6) 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet.

Stk. 4. Sundhedsministeren kan bemyndige nævnets formand eller en næstformand til at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.«

Stk. 2 - 5 bliver herefter stk. 5 - 8.

2. § 20, 2. pkt., affattes således

»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 1

I lov om patientforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 14. oktober 1992, som ændret ved § 5 i lov nr. 1133 af 21. december 1994 og lov nr. 217 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer

1. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Sundhedsministeren nedsætter et patientskadeankenævn, der består af en formand og et af sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og beskikkede medlemmer.

Stk. 2. Formanden og næstformændene, der udnævnes af sundhedsministeren, skal være dommere. Nævnets øvrige medlemmer udpeges af sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, De Samvirkende Invalideorganisationer og Forbrugerrådet.

Stk. 3. Ved afgørelsen af den enkelte sag skal nævnet sammensættes af

1) formanden eller en næstformand,

2) 1 medlem udpeget af sundhedsministeren,

3) 2 sagkyndige medlemmer inden for lægevidenskab udpeget af Sundhedsstyrelsen,

4) 2 medlemmer udpeget i fællesskab af Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab,

5) 2 medlemmer udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer og

6) 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet.

Stk. 4. Sundhedsministeren kan bemyndige nævnets formand eller en næstformand til at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.«

Stk. 2 - 5 bliver herefter stk. 5 - 8.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997 og finder anvendelse på sager, som Patientskadeankenævnet har under behandling ved lovens ikrafttræden eller modtager herefter.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997 og finder anvendelse for sager, som Patientskadeankenævnet har under behandling ved lovens ikrafttræden eller modtager herefter.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og indhold

Formålet med lovforslaget er at nedbringe ankenævnets sagsbehandlingstider væsentligt i forhold til de nuværende ca. 12 måneder.

Ved lovforslaget gives der mulighed for at tilknytte en eller flere næstformænd til Patientskadeankenævnet, hvilket sammen med en udvidelse af det samlede antal medlemmer muliggør, at nævnet kan fungere i flere sideordnede afdelinger. Den nye struktur betyder, at der kan afholdes flere nævnsmøder og dermed afgøres flere sager end i dag, hvor ankenævnet lovmæssigt er bundet til en afdeling med 8 faste medlemmer og en formand.

Hver afdeling kommer til at bestå af 9 medlemmer, der med en ændring udpeges af de samme myndigheder og organisationer, der hidtil har udpeget medlemmer til Patientskadeankenævnet. Ændringen består i, at Forbrugerrådet, der ikke tidligere har været repræsenteret i ankenævnet, tildeles en plads i nævnet. Samtidig nedsættes antallet af medlemmer udpeget af Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab fra 3 til 2 medlemmer.

Der gives endvidere adgang til, at sundhedsministeren kan bemyndige nævnets formand eller en næstformand til at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.

Med henblik på at give Patientskadeankenævnet mulighed for hurtigst muligt at kunne nedbringe den eksisterende sagspukkel, er lovens ikrafttræden foreslået fastsat til den 1. januar 1997.

2. Oversigt over patientforsikringsordningen

Ved lov nr. 367 af 6. juni 1991 om patientforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 14. oktober 1992 med senere ændringer, blev der med virkning fra den 1. juli 1992 indført en erstatningsordning, der lettere og hurtigere end efter de almindelige erstatningsregler (culpareglen) yder erstatning til patienter eller disses efterladte samt forsøgspersoner og donorer for skader forårsaget under behandling m.v. i sygehusvæsenet.

Vedrørende lovforslaget (L 144 - F 1990-91) og dets behandling i Folketinget henvises til Folketingstidende 1990-91, 2. samling, Folketingets Forhandlinger, spalte 1843, 3170, 6640 og 6714, samt til tillæg A, spalte 3259 og tillæg B, spalte 793 og 1427.

Ved lov nr. 217 af 29. marts 1995, der trådte i kraft den 1. juli 1995, blev erstatningsordningen udvidet til også at omfatte skader, der opstår i forbindelse med biomedicinske forsøg i den primære sundhedssektor. Der henvises til Folketingstidende 1994-95, Folketingets Forhandlinger, spalte 1705, 2097, 3988 og 4066, samt til tillæg A, spalte 1152 og tillæg B, spalte 273.

Patientforsikringsforeningen, der er en forening af forsikringsselskaber og selvforsikrende myndigheder, træffer afgørelse i første instans i alle erstatningssager efter loven. Foreningens afgørelser kan i medfør af lovens § 15 indbringes for Patientskadeankenævnet inden for en frist på 3 måneder. Ankenævnets afgørelser kan indbringes for landsretten.

3. Patientskadeankenævnets virksomhed og sagsbehandlingstider

3.1. Patientskadeankenævnet er en offentlig myndighed, der er klageinstans for afgørelser truffet af Patientforsikringsforeningen i medfør af lov om patientforsikring. Organisatorisk henhører ankenævnet under Sundhedsministeriet, men i sin virksomhed er ankenævnet uafhængigt af ministeriet, der således ikke kan give nævnet instrukser om den enkelte sags behandling og afgørelse. Nævnets afgørelser kan indbringes for landsretten, men derimod ikke for nogen administrativ myndighed. Ankenævnet er nedsat af sundhedsministeren i medfør af patientforsikringsloven § 14.

Patientskadeankenævnet består af 9 faste medlemmer, der er udpeget på følgende måde

- En af sundhedsministeren udnævnt formand, som skal være dommer,

- 1 medlem udpeget af sundhedsministeren,

- 2 sagkyndige medlemmer inden for lægevidenskab udpeget af Sundhedsstyrelsen,

- 3 medlemmer udpeget i fællesskab af Amtsrådsforeningen i Danmark og Hovedstadens Sygehusfællesskab og

- 2 medlemmer udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer.

Før etableringen af Hovedstadens Sygehusfællesskab pr. 1. januar 1995 havde ankenævnet en lidt anden sammensætning end i dag. Sundhedsministeren udpegede dengang 2 medlemmer, hvoraf det ene medlem blev udpeget i kraft af statens driftsansvar for Rigshospitalet, mens Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab med Amtsrådsforeningen udpegede 2 medlemmer.

Ved dannelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab blev driften af Rigshospitalet udlagt til det nye sygehusfællesskab, hvilket betød, at der nu kun var grundlag for at lade sundhedsministeren udpege 1 medlem til Patientskadeankenævnet i stedet for 2. Eftersom sygehusene i Københavns og Frederiksberg Kommuner også blev overgivet til Hovedstadens Sygehusfællesskab, blev det besluttet at lade sygehusfællesskabet i fællesskab med Amtsrådsforeningen udpege 3 medlemmer til Patientskadeankenævnet.

Disse ændringer i sammensætningen af Patientskadeankenævnet fremgår af lov nr. 1133 af 21. december 1994 om ændring af forskellige love i forbindelse med etablering af Hovedstadens Sygehusfællesskab.

3. 2. Klage over afgørelser truffet af Patientforsikringsforeningen skal indgives til Patientskadeankenævnets sekretariat inden 3 måneder efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Nævnet kan dog se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.

Når nævnets sekretariat modtager en klage over en afgørelse fra Patientforsikringsforeningen, sendes klagen til Patientforsikringsforeningen med anmodning om en udtalelse og tilsendelse af sagens akter.

Klageberettiget er enhver, der har en retlig interesse i sagen. I praksis er det antaget, at f.eks. patienten, vedkommende forsikringsselskab og forsikringstager (f.eks. en amtskommune) er klageberettiget. I stort set alle tilfælde kommer klagen fra en person, som anser sig for erstatningsberettiget efter loven. En sådan klage sendes tillige til vedkommende forsikringsselskab eller selvforsikrende driftsansvarlige myndighed til orientering.

Når Patientforsikringsforeningens udtalelse foreligger, sendes en kopi heraf til klageren med oplysning om, at eventuelle bemærkninger til udtalelsen skal være nævnet i hænde inden 14 dage, hvorefter sagen typisk vil blive sat på til nævnsbehandling. Såfremt det under nævnsbehandlingen besluttes at indhente yderligere oplysninger, jf. nedenfor, vil disse oplysninger ligeledes blive forelagt klageren til eventuelle bemærkninger, inden der træffes endelig afgørelse i sagen.

Nævnsbehandlingen af en sag indledes med, at formanden giver et resume af sagens fakta. Herefter vil typisk de lægesagkyndige medlemmer udtale sig om de lægelige aspekter i sagen, hvorefter en mere almen drøftelse finder sted. Finder nævnets lægesagkyndige medlemmer sig kompetente til at vurdere de lægelige aspekter, og finder nævnet i øvrigt, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, træffes der herefter afgørelse i sagen.

Gennemsnitlig må imidlertid knap 25% af de sager, der er på dagsordenen, udsættes. Dette skyldes, at nævnet i disse sager finder, at yderligere oplysninger må indhentes, førend afgørelse kan træffes. Det kan f.eks. være yderligere journalmateriale eller røntgenbilleder, eller det kan være indhentelse af Arbejdsskadestyrelsens vurdering af spørgsmål om mengrad og erhvervsevnetab.

Den største gruppe af udsatte sager udgøres imidlertid af de sager, i hvilke nævnets lægesagkyndige medlemmer ikke finder at have tilstrækkelig faglig kompetence til at vurdere de lægelige aspekter. Sådanne sager må derfor udsættes på, at nævnet anmoder relevante speciallæger om at vurdere sagerne og herunder besvare specifikke spørgsmål fra nævnet. I visse sager har Patientforsikringsforeningen dog ad hoc indhentet specialisterklæringer fra andre sagkyndige end de, der er fast tilknyttet foreningen, og i sådanne sager vil nævnet oftest kunne lægge disse erklæringers lægelige vurderinger til grund.

Med henblik på at minimere antallet af sager, der må udsættes på grund af manglende lægelige oplysninger, har ankenævnets sekretariat i maj 1996 fået tilknyttet en speciallægekonsulent i ortopædkirurgi, der skal medvirke ved forberedelsen af de enkelte ankesager.

Udover speciallægekonsulenten består ankenævnets sekretariat af 2 fuldmægtige (jurister) og en kontorassistent.

3. 3. Tilgangen af sager til Patientskadeankenævnet har været stærkt stigende siden nævnets oprettelse. I 1992 modtog nævnet ingen sager, hvilket skal ses i lyset af, at lov om patientforsikring alene finder anvendelse for skader, der forårsages efter den 1. juli 1992. I 1993 modtog nævnet 70 sager, i 1994 kom der 187 sager og i 1995 blev der oprettet 341 sager. I de første 4 måneder af 1996 har nævnet modtaget 185 sager, hvilket på årsbasis svarer til ca. 550 sager.

Patientskadeankenævnet har i perioden fra dets oprettelse til den 31. december 1995 truffet afgørelse i 262 klagesager. Sagerne fordeler sig i følgende grupper

1) Undersøgelses- og/eller behandlingsskade, jf. patientforsikringslovens § 1, stk. 1: 91 sager.

2) Erfaren specialistniveau, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1, og uforholdsmæssige komplikationer, jf. lovens § 2, stk.1, nr. 4: 83 sager.

3) Fejl eller svigt i medicoteknisk udstyr, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2: 0 sager.

4) Ligeværdig alternativ behandlingsmetode, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 3: 2 sager.

5) Forkert/forsinket diagnose, jf. lovens § 3, stk.1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1: 8 sager.

6) Ulykkestilfælde, der ikke skyldes fejl eller svigt i medicoteknisk udstyr, jf. lovens § 3, stk. 2: 12 sager.

7) Erstatningens størrelse, jf. lovens § 5: 59 sager.

8) Klageberettigede, jf. lovens § 15: 4 sager.

9) Lægemiddelskader, jf. lovens § 3, stk. 3: 1 sag.

10) Forældelse, jf. lovens § 21: 2 sager.

De 262 sager er fordelt på 228 sager, hvor Patientforsikringsforeningens afgørelse blev tiltrådt og 27 sager, hvor nævnet omgjorde afgørelsen. Herudover blev 4 sager afvist, mens 3 sager omhandlede spørgsmål om genoptagelse og aktindsigt.

Den stadig stigende sagsmængde har betydet, at nævnets sagsbehandlingstider er steget kraftigt. Sagsbehandlingstiden vedrører dels sekretariatsforberedelse, herunder indhentelse af en udtalelse fra Patientforsikringsforeningen og partshøring, dels berammelsestiden. Berammelsestiden er den tid, der går fra en sag er klar til behandling på et nævnsmøde og til den reelt behandles.

Ved udgangen af 1994 var den gennemsnitlige berammelsestid 2-3 måneder. I efteråret 1995 var berammelsestiden steget til 4-5 måneder, mens den i juni 1996 var oppe på 7-8 måneder. Den samlede sagsbehandlingstid udgør for tiden 11-12 måneder, svarende til tiden fra klagen indgives og indtil nævnets afgørelse er meddelt klageren. Det er således selve nævnsbehandlingen, der er den forsinkende faktor for ankesagerne.

Nævnets 9 medlemmer, der udover nævnsarbejdet skal varetage deres daglige arbejde, kan generelt ikke påtage sig hyppigere møder end en gang pr. måned, og på hvert møde er det ikke muligt at behandle væsentligt mere end 20 sager, da hvert møde kræver betydelig forberedelsestid, ligesom møderne ofte er langvarige.

Med en månedlig tilgang af gennemsnitlig 45 nye sager og nævnsbehandling af ca. 20 sager pr. måned vil berammelsestiden og dermed den samlede sagsbehandlingstid under uændrede vilkår stige til væsentligt mere end de nuværende 11-12 måneder. Når det tages i betragtning, at et af hovedformålene med indførelsen af patientforsikringsordningen var at sikre skadelidte patienter en hurtig adgang til erstatning, er det ikke rimeligt, at den enkelte patient skal vente 1-2 år på at få sin sag afgjort i Patientskadeankenævnet.

4. Nærmere om lovforslaget

Ved lovforslaget foretages visse ændringer i Patientskadeankenævnets struktur, der har til formål at nedbringe ankenævnets stigende sagsbehandlingstider.

Den eksisterende ordning med en afdeling bestående af formanden og 8 faste beskikkede medlemmer står i misforhold til det meget store antal ankesager, der for tiden indgives til Patientskadeankenævnet. På baggrund af udviklingen i de sidste par år må det endvidere forventes, at antallet af sager i fremtiden vil stige.

De vigtigste nydannelser i lovforslaget er udvidelsen af formandskabet med en eller flere næstformænd samt forøgelsen af det samlede antal nævnsmedlemmer, således at nævnet kan virke i flere sideordnede afdelinger.

På nuværende tidspunkt må det anses for tilstrækkeligt at udpege en næstformand, således at nævnet kommer til at bestå af to ligestillede afdelinger, der ledes af henholdsvis formanden og næstformanden. Alt andet lige betyder dette, at nævnets produktion, dvs. antal afgjorte sager, kan fordobles, uden at arbejdsbyrden for den enkelte formand/næstformand forøges i forhold til i dag. Hvis der senere bliver behov for flere afdelinger, kan sundhedsministeren udpege nye medlemmer. Ordningen kan således rent administrativt tilpasses udviklingen i antallet af ankesager. En tilsvarende ordning kendes også på andre områder, hvor der ved lov er nedsat et ankenævn, f.eks. Patientklagenævnet, Forbrugerklagenævnet og Erhvervsankenævnet.

Sammensætningen af hver nævnsafdeling vil med en ændring ske på grundlag af indstillinger fra de samme myndigheder og organisationer, der hidtil har udpeget medlemmer til ankenævnet. Det er fundet naturligt at medtage Forbrugerrådet, sådan som det er sket for det tilsvarende lægemiddelskadeankenævn, jf. lov nr. 1120 af 20. december 1995 om erstatning for lægemiddelskader. Med henblik på at opretholde et ulige antal medlemmer i ankenævnet nedsættes antallet af medlemmer udpeget af Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab fra 3 til 2 medlemmer.

Hver nævnsafdeling kommer således efter forslaget til at bestå af 9 medlemmer, der udpeges på følgende måde

1) En af sundhedsministeren udnævnt formand/næstformand, som skal være dommer,

2) 1 medlem udpeget af sundhedsministeren,

3) 2 sagkyndige medlemmer inden for lægevidenskab udpeget af Sundhedsstyrelsen

4) 2 medlemmer udpeget i fællesskab af Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab,

5) 2 medlemmer udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer og

6) 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet.

Det påhviler formandsskabet (formanden og næstformanden) at sikre en ensartet praksis i hver nævnsafdeling.

En vis del af de sager, der indbringes for Patientskadeankenævnet, kan karakteriseres som såkaldte »lette« sager, hvor der ikke er tvivl om resultatet. Der er ofte tale om sager, hvor klagen indgives uden nogen egentlig begrundelse fra patientens side. Det samme er tilfældet ved visse sager af rent erstatningsteknisk karakter, hvor der alene skal foretages en beregning af erstatningsbeløbet.

Eftersom det har meget begrænset formål at undergive disse sager en egentlig nævnsbehandling, foreslås det at fastsætte hjemmel til, at sådanne lettere sager kan overlades til formanden/næstformanden. Den nærmere bemyndigelse fastsættes af sundhedsministeren. Afgørelser truffet efter denne ordning vil i lighed med afgørelser truffet af nævnet kunne indbringes for domstolene.

Ved oprettelsen af patientforsikringsordningen blev det besluttet, at der efter en 5-årsperiode, dvs. i 1997, skulle foretages en samlet vurdering af ordningens tilrettelæggelse. Med henblik på denne generelle revision af lov om patientforsikring har Sundhedsministeriet i august 1996 nedsat et bredt sammensat udvalg, der skal vurdere, om der er behov for ændringer i den nuværende ordning. Udvalget skal ifølge kommissoriet færdiggøre sit arbejde senest den 1. maj 1997, således at et eventuelt forslag til lov om patientforsikring kan fremsættes i folketingssamlingen 1997/98.

Imidlertid bør problemet med de lange sagsbehandlingstider i Patientskadeankenævnet efter Sundhedsministeriets opfattelse løses så hurtigt som muligt, og derfor bør nærværende lovforslag ikke inddrages i det nævnte udvalgsarbejde.

5. Hørte myndigheder, organisationer m.fl.

Forslaget har været til udtalelse hos Finansministeriet, Justitsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Den Almindelige Danske Lægeforening, De Samvirkende Invalideorganisationer, Forbrugerrådet, Assurandør-Societetet, Patientforsikringsforeningen og Patientskadeankenævnet.

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Med etablering af en ny særskilt afdeling sigtes der mod afholdelse af to månedlige nævnsmøder, hvor der på hvert møde afgøres ca. 20 sager. På årsbasis kan der således afgøres ca. 480 sager, hvilket er en fordobling i forhold til i dag. Samtidig med indførelsen af formandsafgørelser vil dette indebære en væsentlig nedsættelse af sagsbehandlingstiden for den enkelte sag.

Lovforslaget indebærer dels ansættelse af en dommer til hvervet som næstformand, dels beskikkelse af nævnsmedlemmer til en ny afdeling. Den nye struktur med to afdelinger i stedet for en vil forøge arbejdsopgaverne i sekretariat betydeligt. Det skønnes, at der bliver behov for at styrke nævnets sekretariat med en AC-medarbejder, 1-2 HK-assistenter, 1-2 speciallægekonsulenter samt en studentermedhjælper.

De økonomiske konsekvenser heraf består i honorarudgifter til næstformanden og de nye nævnsmedlemmer samt øgede løn- og administrationsudgifter til nævnets sekretariat.

Honorarudgifterne til næstformanden og de 8 nye nævnsmedlemmer må påregnes at udgøre ca. 700.000 - 750.000 kr. pr. år, mens lønudgifterne til nye medarbejdere i sekretariatet vil udgør ca. 700.000 kr. pr. år. Hertil kommer administrationsudgifter på ca. 40.000 kr. pr. år.

De samlede merudgifter ved lovforslaget kan på denne baggrund skønsmæssigt opgøres til ca. 1,5 mio. kr. årligt.

Det fremgår af patientforsikringslovens § 14, stk. 5, der som følge af lovforslaget bliver stk. 8, at udgifter til drift af Patientskadeankenævnet afholdes af de forsikringsselskaber og selvforsikrende myndigheder, der er omfattet af patientforsikringsordningen.

De direkte merudgifter ved lovforslaget vil således ikke umiddelbart blive pålagt staten, men derimod de driftsansvarlige for sygehuse og andre institutioner, der er omfattet af patientforsikringsordningen, enten som selvforsikrende eller gennem betaling af forsikringspræmie.

Omkostningerne i forbindelse med lovforslaget vil imidlertid blive kompenseret sygehuskommunerne over de generelle tilskud til amter og kommuner gennem den almindelige efterregulering vedrørende patientforsikringsordningen, der ifølge en afviklingsaftale indgået mellem Sundhedsministeriet og de kommunale parter skal finde sted i 1997.

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen i § 14, stk. 1 , fastslår, at Patientskadeankenævnet består af en formand, en eller flere næstformænd, samt et antal beskikkede medlemmer. Ankenævnets medlemmer beskikkes af sundhedsministeren på grundlag af udpegninger foretaget af de myndigheder og organisationer, der er nævnt i lovforslagets § 14, stk. 2.

Herved lovfæstes næstformandsfunktionen samtidig med, at der gives mulighed for, at Patientskadeankenævnet kan arbejde i flere sideordnede afdelinger, hver under ledelse af formanden eller en næstformand. Antallet af afdelinger fastsættes af sundhedsministeren ud fra en konkret behovsvurdering.

I § 14, stk. 2, 1. pkt., er det fastsat, at Patientskadeankenævnets formand og næstformænd skal være dommere. Herved forstås, at vedkommende skal være beskikket som fast dommer ved rigets almindelige domstole, jf. retsplejelovens § 42, stk. 1.

For så vidt angår formandshvervet er dette en videreførelse af den hidtidige ordning. I forbindelse med etableringen af en sideordnet afdeling under ledelse af en næstformand er det nødvendigt, at også næstformanden er dommer. Hvervene som formand og næstformand forudsættes varetaget på deltid og honoreret på grundlag af en dommeraftale mellem Justitsministeriet og Den Danske Dommerforening.

Bestemmelsens 2. pkt. fastslår, at Patientskadeankenævnets øvrige medlemmer udpeges af følgende myndigheder og organisationer: Sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, De Samvirkende Invalideorganisationer og Forbrugerrådet. Forbrugerrådet har ikke tidligere været repræsenteret i Patientskadeankenævnet, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 4.

Under hensyn til, at Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab er tildelt plads i Patientskadeankenævnet i kraft af driftsansvaret for sygehusvæsenet, forudsættes det, at de udpeger medlemmer med administrativ baggrund. Det forudsættes ligeledes, at medlemmer udpeget af sundhedsministeren har en administrativ baggrund. De Samvirkende Invalideorganisationer og Forbrugerrådet er med som repræsentanter for »brugerne«, men disse organisationer står frit i valget af repræsentanter.

I § 14, stk. 3 , er det fastsat, at nævnet ved afgørelsen af de enkelte ankesager skal består af 9 medlemmer: Formanden eller næstformanden, 1 medlem udpeget af sundhedsministeren, 2 lægesagkyndige medlemmer udpeget af Sundhedsstyrelsen, 2 medlemmer udpeget i fællesskab af Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab, 2 medlemmer udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer samt 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet.

Hver afdeling af ankenævnet kommer således til at bestå af 9 medlemmer, hvilket er det samme antal som i dag. Den foreslåede sammensætning af ankenævnets medlemmer svarer i det væsentlige til den nuværende sammensætning. Medtagelsen af Forbrugerrådet har dog betydet, at Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab har måttet afgive den ene af deres 3 pladser i nævnet.

Ved § 14, stk. 4 , bemyndiges sundhedsministeren til at fastsætte regler om, at sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl, kan henlægges til formandens eller næstformandens afgørelse. Det forudsættes, at der medtages en bestemmelse i nævnets forretningsorden om, at nævnets medlemmer orienteres om de afgørelser, der træffes af formanden og næstformanden. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.

Til nr. 2

Ændringen af § 20, 2. pkt., om strafansvar for aktieselskaber m.v. (juridiske personer) er en følge af lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven, hvorved der med ikrafttræden den 1. juli 1996 blev fastsat nye regler om strafansvar for juridiske personer.

Til § 2

Af hensyn til hurtigst muligt at få nedbragt de lange sagsbehandlingstider i Patientskadeankenævnet, foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar 1997. Loven finder anvendelse for alle sager, som Patientskadeankenævnet har under behandling ved lovens ikrafttræden eller modtager herefter.

Til § 3

Bestemmelsen fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Dette er en konsekvens af, at patientforsikringsordningen ikke er sat i kraft i disse to landsdele.

Skriftlig fremsættelse (30. oktober 1996)

Sundhedsministeren (Yvonne Herløv Andersen)

Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om patientforsikring. (Revision af Patientskadeankenævnets virksomhed).

(Lovforslag nr. L 36).

Formålet med lovforslaget er at nedbringe de alt for lange sagsbehandlingstider i Patientskadeankenævnet, der er ankeinstans for Patientforsikringens afgørelser i sager om erstatning inden for sygehusvæsenet. For tiden tager det i gennemsnit ca. 12 måneder at få en sag afgjort i Patientskadeankenævnet, hvilket er urimelig lang tid for patienterne at vente på en afgørelse.

Ved lovforslaget udvides antallet af medlemmer i Patientskadeankenævnet, således at nævnet kan arbejde i flere sideordnede afdelinger. Den nye struktur betyder, at der kan afholdes flere nævnsmøder og dermed afgøres flere sager end under den nuværende ordning.

Hver afdeling kommer efter forslaget til at bestå af 9 medlemmer, der udpeges af de samme myndigheder og organisationer som hidtil. Dog er Forbrugerrådet som noget nyt tildelt en plads i nævnet.

Med henblik på yderligere at effektivisere ankenævnet foreslås det, at der gives mulighed for formandsafgørelser i sager, der ikke frembyder tvivl.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1997, således at sagspuklen hurtigst muligt kan nedbringes.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og dets bemærkninger, tillader jeg mig hermed at anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 14. Sundhedsministeren nedsætter et patientskadeankenævn, der består af

1) En af sundhedsministeren udnævnet formand, som skal være dommer,

2) 1 medlem udpeget af sundhedsministeren,

3) 2 sagkyndige medlemmer inden for lægevidenskab udpeget af Sundhedsstyrelsen,

4) 3 medlemmer udpeget i fællesskab af Amtsrådsforeningen i Danmark og Hovedstadens Sygehusfællesskab,

5) 2 medlemmer udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer.

2. § 20, 2. pkt., affattes således

»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 20. - - -

For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Ingen

Nr LSF 36

Forslag til Lov om ændring af lov om patientforsikring (Revision af Patientskadeankenævnets virksomhed)

Fremsat af sundhedsministeren (Yvonne Herløv Andersen)

den 30. oktober 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 20. december 1996

Lov nr. 1229 af 27/12/1996