1996 LSF 27 FORSLAG TIL LOV OM ELSPAREFONDEN

§ 1. Elsparefonden har til formål at fremme besparelser i elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.

Stk. 2. Af fondens midler kan der ydes tilskud til

1) Udvikling, markedsføring, anskaffelse og anvendelse af elbesparende apparater og udstyr.

2) Installation af centralvarmeanlæg i elopvarmede bygninger i områder, der er udlagt til kollektiv varmeforsyning efter bestemmelserne i lov om varmeforsyning. Tilskud kan dog gives til varmebesparende foranstaltninger, hvis særlige fredningsmæssige eller bygningstekniske forhold gør det praktisk umuligt at installere centralvarmeanlæg i den pågældende elopvarmede bygning.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke boliger og institutioner der kan få tilskud. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvilke aktiviteter der kan gives tilskud til, og om størrelsen og beregningen af tilskud.

Stk. 4. Til de i stk. 2 nævnte formål yder staten et beløb årligt til fonden på finansloven. Derudover kan fonden modtage midler fra anden side. Beløb, der ikke anvendes i et år, overføres til næste år.

§ 1. Elsparefonden har til formål at fremme besparelser i

elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i

overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.

Stk. 2. Af fondens midler kan der ydes tilskud til

1) Udvikling, markedsføring, anskaffelse og anvendelse af elbesparende apparater og udstyr.

2) Installation af centralvarmeanlæg i elopvarmede bygninger i områder, der er udlagt til kollektiv varmeforsyning efter bestemmelserne i lov om varmeforsyning. Tilskud kan dog gives til varmebesparende foranstaltninger, hvis særlige fredningsmæssige eller bygningstekniske forhold gør det praktisk umuligt at installere centralvarmeanlæg i pågældende elopvarmede bygning.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke boliger og institutioner der kan få tilskud. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvilke aktiviteter der kan gives tilskud til, og om størrelsen og beregningen af tilskud.

Stk. 4. Til de i stk. 2 nævnte formål yder staten et beløb årligt til fonden på finansloven. Derudover kan fonden modtage midler fra anden side. Beløb, der ikke anvendes i et år, overføres til næste år.

§ 2. Elsparefonden ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 8 andre medlemmer, som udpeges af miljø- og energiministeren. Formanden og 2 af medlemmerne skal være uafhængige af de øvrige i bestyrelsen repræsenterede interesser. De 6 øvrige medlemmer skal repræsentere forsyningsvirksomheder, andre erhvervsvirksomheder, forbrugerne, kommuner og amtskommuner samt energi- og miljøorganisationer.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer beskikkes for 3 år. Hvis et medlem afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden, foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af perioden.

Stk. 3. Bestyrelsen etablerer et selvstændigt sekretariat. Miljø- og energiministeren kan træffe nærmere bestemmelse om fondens driftsfællesskab med Miljø- og Energiministeriet. Omkostningerne til fondens administration afholdes af fondens midler.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter forretningsorden for Elsparefondens bestyrelse.

Stk. 5. Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning for sin virksomhed til miljø- og energiministeren efter bestemmelser fastsat af ministeren.

§ 2. Elsparefonden ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 8 andre medlemmer, som udpeges af miljø- og energiministeren. Formanden og 2 af medlemmerne skal være uafhængige af de øvrige i bestyrelsen repræsenterede interesser. De 6 øvrige medlemmer skal repræsentere forsyningsvirksomheder, andre erhvervsvirksomheder, forbrugerne, kommuner og amtskommuner samt energi- og miljøorganisationer.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer beskikkes for 3 år. Hvis et medlem afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden, foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af perioden.

Stk. 3. Bestyrelsen etablerer et selvstændigt sekretariat. Miljø- og energiministeren kan træffe nærmere bestemmelse om fondens driftsfællesskab med Miljø- og Energiministeriet. Omkostningerne til fondens administration afholdes af fondens midler.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter forretningsorden for Elsparefondens bestyrelse.

Stk. 5. Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning for sin virksomhed til miljø- og energiministeren efter bestemmelser fastsat af ministeren.

§ 3. Bestyrelsen udarbejder en handlingsplan for Elsparefondens tilskudsgivning.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte tidsfrister for udarbejdelse af handlingsplaner og regler for udformningen af disse. Miljø- og energiministeren kan til brug ved udarbejdelsen af handlingsplanen bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund ved tilskudsgivningen. Miljø- og energiministeren kan efterfølgende fastsætte tilsvarende forudsætninger, hvis særlige forhold taler herfor.

Stk. 3. Afgørelse om ydelse af tilskud træffes af bestyrelsen. Tilskudsgivningen skal være i overensstemmelse med de i § 1, stk. 1, nævnte hensyn, handlingsplanen og de i medfør af stk. 2 fastsatte bestemmelser. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde yde tilskud til aktiviteter, som ikke indgår i en handlingsplan, hvis aktiviteten efter bestyrelsens vurdering har væsentlig betydning for fondens formål.

Stk. 4. Afgørelser om tilskud kan ikke indbringes for miljø- og energiministeren.

§ 3. Bestyrelsen udarbejder en handlingsplan for Elsparefondens tilskudsgivning.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte tidsfrister for udarbejdelse af handlingsplaner og regler for udformningen af disse. Miljø- og energiministeren kan til brug ved udarbejdelsen af handlingsplanen bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund ved tilskudsgivningen. Miljø- og energiministeren kan efterfølgende fastsætte tilsvarende forudsætninger, hvis særlige forhold taler herfor.

Stk. 3. Afgørelse om ydelse af tilskud træffes af bestyrelsen. Tilskudsgivningen skal være i overensstemmelse med de i § 1, stk. 1, nævnte hensyn, handlingsplanen og de i medfør af stk. 2 fastsatte bestemmelser. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde yde tilskud til aktiviteter, som ikke indgår i en handlingsplan, hvis aktiviteten efter bestyrelsens vurdering har væsentlig betydning for fondens formål.

Stk. 4. Afgørelser om tilskud kan ikke indbringes for miljø- og energiministeren.

§ 4. Elsparefonden kan give tilsagn om tilskud til nedennævnte aktiviteter efter ansøgning eller afholdelse af udbud som nævnt i stk. 2

1) Installationsarbejder i bygninger i forbindelse med gennemførelsen af elbesparelsesaktiviteter.

2) Udvikling af nye energieffektive apparater og udstyr.

3) Initiativer til at fremme markedsføring og anskaffelse af energieffektive apparater og udstyr samt en energieffektiv anvendelse af apparater og udstyr. Herunder kan der udbetales tilskud til køb af nye energieffektive apparater og udstyr.

4) Undersøgelser, forsøgs- og demonstrationsprojekter m.v. om mulighederne for at fremme elbesparelser.

5) Andre tilsvarende aktiviteter efter miljø- og energiministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Elsparefonden udbyder udførelsen af de i stk. 1 nævnte aktiviteter og den i stk. 4 nævnte tjenesteydelse i konkurrence efter gældende regler for udbud af offentlige kontrakter. Tilsvarende gælder for den i stk. 4 nævnte virksomhed m.v. ved udbud af installationsarbejder.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser for udbud, herunder om, hvilke aktiviteter der ikke skal udbydes.

Stk. 4. Elsparefonden kan indgå aftale med en virksomhed, en organisation m.v. om, at vedkommende i nærmere angivet omfang administrerer tilskud til de i stk. 1 nævnte aktiviteter, herunder at vedkommende udbyder de i stk. 1, nr. 1, nævnte installationsarbejder i samlede entrepriser. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om aftalens indhold.

§ 4. Elsparefonden kan give tilsagn om tilskud til nedennævnte aktiviteter efter ansøgning eller afholdelse af udbud, som nævnt i stk. 2

1) Installationsarbejder i bygninger i forbindelse med gennemførelsen af elbesparelsesaktiviteter.

2) Udvikling af nye energieffektive apparater og udstyr.

3) Initiativer til at fremme markedsføring og anskaffelse af energieffektive apparater og udstyr samt en energieffektiv anvendelse af apparater og udstyr. Herunder kan der udbetales tilskud til køb af nye energieffektive apparater og udstyr.

4) Undersøgelser, forsøgs- og demonstrationsprojekter m.v. om mulighederne for at fremme elbesparelser.

5) Andre tilsvarende aktiviteter efter miljø- og energiministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Elsparefonden udbyder udførelsen af de i stk. 1 nævnte aktiviteter og den i stk. 4 nævnte tjenesteydelse i konkurrence efter gældende regler for udbud af offentlige kontrakter. Tilsvarende gælder for den i stk. 4 nævnte virksomhed m.v. ved udbud af installationsarbejder.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser for udbud, herunder om, hvilke aktiviteter som ikke skal udbydes.

Stk. 4. Elsparefonden kan indgå aftale med en virksomhed, en organisation m.v. om, at vedkommende i nærmere angivet omfang administrerer tilskud til de i stk. 1 nævnte aktiviteter, og herunder at vedkommende udbyder de i stk. 1, nr. 1, nævnte installationsarbejder i samlede entrepriser. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om aftalens indhold.

§ 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at apparater, udstyr og installationer m.v., hvortil der ydes tilskud, samt dertil hørende bygninger eller anlæg skal opfylde nærmere angivne betingelser om energieffektivitet eller miljøpåvirkning eller om dokumentation af disse forhold.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at tilskud til et installationsarbejde gøres betinget af, at arbejdet udbydes og udføres i en samlet entreprise som nævnt i § 4, stk. 4.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at tilskud til at omstille elopvarmede bygninger til kollektiv varmeforsyning gøres betinget af, at pågældende forsyningsvirksomhed bidrager økonomisk til gennemførelse af omstillingen efter miljø- og energiministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorvidt fonden kan give tilskud til aktiviteter, der også kan få tilskud efter anden lovgivning.

Stk. 5. Der kan kun ydes tilskud til installationsarbejder, der udføres af virksomheder, som er registreret efter momsloven, og som driver bygge- og anlægsvirksomhed.

Stk. 6. Den del af udgifterne til installationsarbejde i boliger, som svarer til tilskudsbeløbet, medregnes ikke ved beregningen af lejeforhøjelse og kan ikke afskrives på vedligeholdelseskontoen.

§ 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at apparater, udstyr og installationer m.v., hvortil der ydes tilskud, samt dertil hørende bygninger eller anlæg skal opfylde nærmere angivne betingelser om energieffektivitet eller miljøpåvirkning eller om dokumentation af disse forhold.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at tilskud til et installationsarbejde gøres betinget af, at arbejdet udbydes og udføres i en samlet entreprise som nævnt i § 4, stk. 4.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at tilskud til at omstille elopvarmede bygninger til kollektiv varmeforsyning gøres betinget af, at pågældende forsyningsvirksomhed bidrager økonomisk til gennemførelse af omstillingen efter miljø- og energiministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorvidt fonden kan give tilskud til aktiviteter, der også kan få tilskud efter anden lovgivning.

Stk. 5. Der kan kun ydes tilskud til installationsarbejder, der udføres af virksomheder, som er registreret efter momsloven, og som driver bygge- og anlægsvirksomhed.

Stk. 6. Den del af udgifterne til installationsarbejde i boliger, som svarer til tilskudsbeløbet, medregnes ikke ved beregningen af lejeforhøjelse og kan ikke afskrives på vedligeholdelseskontoen.

§ 6. Elsparefonden udbetaler efter ansøgning tilskuddet og betalingen for de i § 4, stk. 4, nævnte tjenesteydelser. Ansøgningen vedlægges fornøden dokumentation for gennemførelsen af aktiviteten og for afholdelsen af de hermed forbundne udgifter.

Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at den pågældende opgave ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud, og at opgaven påbegyndes og afsluttes inden for en nærmere angivet frist.

Stk. 3. Elsparefonden kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller hvis betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede. Hvis tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskud og om frister efter stk. 2.

§ 6. Elsparefonden udbetaler efter ansøgning tilskuddet og betalingen for de i § 4, stk. 4, nævnte tjenesteydelser. Ansøgningen vedlægges fornøden dokumentation for gennemførelsen af aktiviteten og for afholdelsen af de hermed forbundne udgifter.

Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at pågældende opgave ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud, og at opgaven påbegyndes og afsluttes inden for en nærmere angivet frist.

Stk. 3. Elsparefonden kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller hvis betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede. Hvis tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskud og om frister efter stk. 2.

§ 7. Miljø- og energiministeren kan bemyndige Elsparefonden til i nærmere angivet omfang at fastsætte bestemmelser om forhold, som er omhandlet i §§ 4 og 5.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, og Elsparefonden kan hos tilskudsansøgere og -modtagere, leverandører, installatører, den i § 4, stk. 4, nævnte virksomhed, organisation m.v. samt offentlige myndigheder indhente alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver.

§ 7. Miljø- og energiministeren kan bemyndige Elsparefonden til i nærmere angivet omfang at fastsætte bestemmelser om forhold, som er omhandlet i §§ 4 og 5.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, og Elsparefonden kan hos tilskudsansøgere og -modtagere, leverandører, installatører, den i § 4, stk. 4, nævnte virksomhed, organistion m.v. samt offentlige myndigheder indhente alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver.

§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der giver urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud, med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

§ 8. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der giver urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud, med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

§ 9. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Miljø- og energiministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelserne i § 1, stk. 2, nr. 1, og § 4, stk. 1, nr. 2-5.

Stk. 2. Uanset det i § 2, stk. 2, anførte beskikkes 4 medlemmer af bestyrelsen i den første periode kun for 2 år.

§ 9. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Miljø- og energiministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelserne i § 1, stk. 2, nr. 1, og § 4, stk. 1, nr. 2-5.

Stk. 2. Uanset det i § 2, stk. 2, anførte beskikkedes 4 medlemmer af bestyrelsen i den første periode kun for 2 år.

§ 10. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 7 F, stk. 1, nr. 8, ændres ».« til: »,».

2. I § 7 F, stk. 1, indsættes som nr. 9 og 10

»9) tilskud til bygningsejere til installationsarbejder som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Elsparefonden,

10) tilskud til forbrugere ved køb af nye energieffektive apparater og udstyr som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., i lov om Elsparefonden.«

§ 10. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12. juni 1995, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 7 F, stk. 1, nr. 8, ændres ».« til: »,».

2. I § 7 F, stk. 1 indsættes som nr. 9) og 10)

» 9) tilskud til bygningsejere til installationsarbejder, som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Elsparefonden,

10) tilskud til forbrugere ved køb af nye energieffektive apparater og udstyr, som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., i lov om Elsparefonden.«

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ved lovforslaget oprettes en institution, Elsparefonden, som har til formål at give tilskud til at gennemføre besparelser i elforbruget i boliger og offentlige institutioner.

I. Lovforslagets baggrund

Forslaget er et led i regeringens energihandlingsplan Energi 21, der har til formål at reducere energisektorens CO2-udledning og at mindske fremtidige ressourceproblemer som følge af begyndende udtømning af de fossile brændsler. Et vigtigt led i handlingsplanen er at reducere og effektivisere forbruget af elektricitet. Der er et stort potentiale for at gennemføre rentable elbesparelser inden for husholdningssektoren og den offentlige sektor, især ved at omstille elopvarmede bygninger til en mere miljøvenlig opvarmningsform, særligt kollektiv varmeforsyning (naturgas eller fjernvarme). Mange af disse muligheder er imidlertid ikke blevet udnyttet tilstrækkeligt på grund af en række forskellige barrierer af bl.a. privatøkonomisk karakter.

Elforsyningsvirksomhederne har hidtil sammen med staten været de væsentligste aktører på elbesparelsesområdet. Elforsyningsvirksomhederne har en væsentlig rolle at spille ved energirådgivning og informationsaktiviteter, mens staten giver tilskud til forskellige former for elbesparelser, yder information og fastsætter regler om elbesparelser (energimærkning m.v.).

Der er behov for at tilføre flere ressourcer til elbesparelser, dels på områder, som elforsyningsvirksomhederne af selskabsøkonomiske hensyn ikke tager op, dels på andre områder, hvor der kan opnås væsentlige elbesparelser ved at øge indsatsen, ikke mindst ved udvikling, markedsføring og anskaffelse af energieffektive apparater (produktrettet elbesparelsesindsats). Det forudsættes i den forbindelse, at elforsyningsvirksomhederne opretholder deres energirådgivning.

Samtidig er der behov for en udbygning af de statslige tilskud til elbesparelser. Der er allerede indført statstilskud til elbesparelser i erhvervsvirksomheder. Endvidere er der i 1995 etableret en tilskudsordning til omstilling af elopvarmede boliger og institutioner uden for områder med kollektiv varmeforsyning. Desuden kan elopvarmede boliger, opført før 1950 i kraftvarmeområder, få tilskud til omstilling til fjernvarme. Et stort antal boliger med elopvarmning er imidlertid opført i kollektivt forsynede områder i 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne og kan således ikke få tilskud.

I øvrigt må det vurderes som positivt, at der skabes mulighed for flere aktører og mere konkurrence om elbesparelser, idet dette ventes at kunne styrke aktiviteten på området og skabe gennemsigtighed om pris og kvalitet.

II. Lovforslagets hovedindhold

Ved lovforslaget indføres en tilskudsordning til elbesparelser i boliger og offentlige institutioner. Der oprettes en særlig fond, Elsparefonden, som skal bestyre tilskudsmidlerne. Udførelsen af aktiviteter, som fonden giver tilskud til, udbydes som hovedregel i konkurrence.

Fonden vil fra 1998 blive finansieret ved et særligt elsparetillæg til elafgiften, jf. i øvrigt afsnittet: Økonomiske og administrative konsekvenser.

1. Tilskudsgivning. Der skal kunne gives tilskud til at fremme elbesparelser i boliger og i offentlige institutioner. Tilskud skal gives i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn, således at der opnås størst mulig miljømæssig effekt af tilskudsmidlerne.

Hovedsigtet med tilskudsordningen vil i første omgang være at give tilskud til at omstille boliger og institutioner fra elopvarmning til fjernvarme eller naturgas.

Det samfundsøkonomiske potentiale for omstillingen af boliger og institutioner i kollektivt forsynede områder er opgjort til ca. 50.000 enheder, dog forudsat at de bruger- og selskabsøkonomiske incitamenter for tilslutningen fortsat er tilstede. Det forudsættes, at fjernvarme- eller naturgasforsyningen yder rabat på tilslutningsudgifterne, svarende til den fordel, de opnår ved at få tilført nye kunder.

Derudover er der et behov for støtte fra Elsparefonden for at gøre omstillingen brugerøkonomisk attraktiv. Der kan ikke på forhånd fastsættes eksakte tilskudsbeløb, bl.a. da installationsarbejderne skal udbydes (jf. afsnit 3). Hvis der årligt afsættes eksempelvis 65 mio. kr. til omstillingen, vil omstillingen af det nævnte potentiale kunne gennemføres på ca. 10 år under forudsætning af rimelige tilskudsstørrelser.

Endvidere kan Elsparefonden yde støtte til at fremme udvikling, markedsføring, anskaffelse og anvendelse af energieffektive apparater og udstyr. Hovedindsatsen vil således være at øge udbredelsen af energieffektive produkter, men også elbesparelser gennem påvirkning af adfærden kan støttes.

På boligområdet er der store elbesparelsespotentialer for energieffektive køle- og fryseapparater, vaske- og opvaskemaskiner, komfurer og kogeplader, tørretumblere, belysning, TV og video. For den offentlige sektor kan der især opnås store besparelser inden for belysning, ventilation, storkøkkener og kontorudstyr (PC, printere, kopimaskiner, m.v.).

Tilskuddene skal skabe et kommercielt bæredygtigt marked for lavenergiapparater, således at der bliver et større og mere synligt udbud af disse apparater, og at forbrugerne bliver motiveret til at anskaffe dem.

Der kan gives tilskud til produktudvikling og markedsføring af de mest energieffektive apparater og til initiativer, der sikrer, at forbrugerne rent faktisk anskaffer disse apparater. Herunder kan der bl.a. gives tilskud til køb af særligt energieffektive apparater. Et andet middel er at motivere større aftagere af husholdningsapparater (eksempelvis i den almennyttige boligsektor) til at indkøbe lavenergiapparater (køberpolitik).

Der skal endvidere kunne gives tilskud til at fremme energieffektiv anvendelse af apparater m.v. i husholdninger og institutioner.

Det er hensigten, at der allerede fra starten skal afses en andel af midlerne til disse former for elbesparelser. Tilskud hertil vil få stigende prioritet i takt med, at omstillingen af elopvarmede bygninger gennemføres.

Hvor det er praktisk, især ved tilskud til omstillingen af elopvarmede bygninger i et givet område, skal administrationen af tilskud søges overdraget til en koordinator, f.eks. en forsyningsvirksomhed. Koordinatoren skal administrere tilskuddet til de enkelte modtagere og indgå aftale med installatører m.v. om udførelse af arbejdet. Derved kan der opnås en administrativ forenkling, og der bliver mulighed for, at arbejdet udføres billigt og effektivt ved samlede entrepriser, rabatter m.v.

2. Bestyrelsen. Det er vigtigt at sikre den bredest mulige sagkundskab ved administrationen af tilskudsmidlerne, og herunder at inddrage ekspertise og kreativitet fra de forskellige interessenter på elbesparelsesområdet. På den anden side skal det sikres, at Elsparefonden administrerer midlerne i overensstemmelse med de energipolitiske rammer.

Det foreslås derfor, at Elsparefonden ledes af en bestyrelse, som udpeges af miljø- og energiministeren. Bestyrelsen skal repræsentere fornøden sagkundskab og de berørte interessenter: forsyningsvirksomheder, andre erhvervsvirksomheder, forbrugerne, kommuner og amtskommuner samt miljø- og energiorganisationer.

For at sikre en forbindelse til det af miljø- og energiministeren nedsatte Energimiljøråd vil to af medlemmerne i bestyrelsen blive udpeget blandt rådets medlemmer. Desuden vil de rammer, som miljø- og energiministeren udmelder for tilskudsgivningen (jf. nf.), sædvanligvis blive forelagt for Energimiljørådet.

Videre foreslås bestemmelser, som skal sikre, at tilskudsmidlerne anvendes i overensstemmelse med de energipolitiske målsætninger og prioriteringer. Bestyrelsen skal således med nærmere angivne mellemrum (indtil videre en gang årligt) udarbejde en handlingsplan for tilskudsgivningen.

Miljø- og energiministeren kan endvidere udmelde rammer for tilskudsgivningen for at sikre sammenhængen til de energipolitiske målsætninger, og herunder udpege, hvilke hovedindsatsområder der skal prioriteres. Disse rammer udmeldes som hovedregel forud for udarbejdelsen af handlingsplanen, jf. i øvrigt bemærkningerne til forslagets § 3, stk. 2.

Tilskudsgivningen skal ligge inden for disse rammer, men bestyrelsen skal dog kunne fremme nye projekter af væsentlig betydning, som kommer op efter udarbejdelsen af handlingsplanen.

Fondens bestyrelse skal stå for den praktiske udførelse af de intentioner, som ligger bag tilskudsordningen. Bestyrelsen skal forene teknisk og forretningsmæssig sagkundskab i forbindelse med udførelsen af sine opgaver. Inden for de fastsatte rammer skal bestyrelsen kunne udvælge indsatsområder og bedømme de enkelte tilskudssager og de indkomne tilbud, således at der opnås den størst mulige miljømæssige og samfundsøkonomiske fordel. I den forbindelse skal bestyrelsen både selv tage initiativer og behandle forslag, som indsendes til fonden fra anden side.

Det foreslås, at bestyrelsen etablerer sit eget sekretariat.

Elsparefonden vil være omfattet af bestemmelserne i forvaltningsloven, offentlighedsloven m.v.

Fondens aktiviteter vil i øvrigt med mellemrum blive evalueret.

Elsparefondens indsats vil blive koordineret i fornødent omfang med andre elspareinitiativer i statens og elforsyningsvirksomhedernes regi. Miljø- og energiministeren kan således i de udmeldte rammer pålægge bestyrelsen at prioritere initiativer, som tillægges væsentlig betydning i regeringens energihandlingsplaner.

Desuden vil indsatsen i fornødent omfang blive koordineret med den integrerede ressourceplanlægning, som elforsyningsvirksomhederne udarbejder, jf. § 13 a i elforsyningsloven, og de elspareaktiviteter, som elforsyningsvirksomhederne udfører. De rammer (forudsætninger), som ministeren udmelder til brug for elforsyningsvirksomhedernes integrerede ressourceplanlægning, vil sædvanligvis finde tilsvarende anvendelse for Elsparefonden.

Det er hensigten, at elforsyningsvirksomhederne fortsat skal være aktive inden for energirådgivning af husstande og institutioner. Som udgangspunkt skal Elsparefonden ikke gå ind på disse områder; hvis det vurderes, at der er behov for en forstærket indsats, skal fonden dog have mulighed for at tage disse aktiviteter op.

3. Udbud af opgaver. Fonden skal som hovedregel udbyde de elbesparelsesopgaver, som fonden giver tilskud til, i licitation til forsyningsvirksomheder og andre kvalificerede. Formålet med at afholde udbud er at give flere forskellige aktører mulighed for at gå ind i elbesparelsesaktiviteter og at give mulighed for en konkurrence om pris og kvalitet af elbesparelsesydelserne.

Ved vurderingen af tilbud skal der lægges vægt på de samfundsøkonomiske og miljømæssige fordele. Udbudsbetingelserne skal være objektive og gennemsigtige for at sikre en ligelig konkurrence.

Tilsvarende skal koordineringen af tilskud (jf. afsnit 1) udbydes i konkurrence.

Økonomiske og administrative konsekvenser

For finansåret 1997 er der i finansloven afsat 50 mio. kr. til Elsparefonden. I 1998 og fremover tilvejebringes midlerne ved en forhøjelse af elafgiften med et elsparebidrag på 0,6 øre/kWh. Der vil blive fremsat forslag om ændring af lov om elafgift i Folketingsåret 1996/97 med henblik på gennemførelsen af denne forhøjelse. Provenuet ved forhøjelsen anslås til ca. 90 mio. kr. Forhøjelsen vil betyde en udgiftsforøgelse for en gennemsnitsfamilie i parcelhus uden elopvarmning på ca. 25 kr. årligt og 15 kr. årligt for en gennemsnitsfamilie i en lejlighed. Derudover vil fonden kunne få tilført midler over finansloven eller fra anden side. Ikke anvendte tilsagns- og udbetalingsrammer overføres til følgende finansår.

Boligejernes udgifter ved omstillingen af elopvarmede lejeboliger forventes at medføre en vis mindre stigning i omkostningerne til boligstøtte.

Udgifter forbundet med administrationen af ordningen, herunder driften af sekretariatet, vil blive afholdt af fondens midler. Sekretariatet forventes at skulle bestå af højst 6 medarbejdere, heraf 1 sekretariatschef, 4 AC- medarbejdere og 1 kontormedarbejder, som skønsmæssigt kan anslås til ca. 2,5 mio. kr. årligt. Det forudsættes, at bestyrelsen holder sekretariatsudgifterne på et rimeligt niveau.

Vurdering af tilbud m.v. i de enkelte projekter vil kunne overlades til eksterne konsulenter inden for projektets økonomiske rammer.

Derudover skal andre driftsudgifter (husleje, bestyrelseshonorarer, kontorudstyr) afholdes af fondens midler, svarende til ca. 2,5 mio. kr. årligt. Endelig skal særlige driftsudgifter (f.eks. evaluering af fondens virksomhed) kunne afholdes af fondens midler.

Opgaver i Miljø- og Energiministeriet i forbindelse med tilskudsordningen ventes afholdt inden for de bestående rammer.

Miljømæssige konsekvenser

Omstilling af elopvarmede bygninger inden for rammerne af tilskudsordningen ventes at reducere elbehovet med 70 GWh årligt, således at elforbruget i det 10. år efter ordningens etablering vil være reduceret med 700 GWh. Den akkumulerede besparelse i en periode over 10 år vil være 3-4 TWh.

Det er vanskeligere at vurdere elbesparelsespotentialet ved de øvrige aktivitetsområder (udbredelse af lavenergiapparater m.v.), men elforbruget på disse områder skønnes at kunne reduceres med 5-10 GWh årligt.

Der kan således forventes en elbesparelse i det 10. år efter ordningens etablering på i alt 750-800 GWh, svarende til 6% af det nuværende elforbrug i husholdningerne og den offentlige sektor.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Forslaget vil kun påvirke erhvervsvirksomhedernes udgifter for så vidt angår elforbrug, der er belagt med elafgift.

Derudover vil tilskudsordningen have en vis positiv erhvervsmæssig virkning, idet tilskuddet vil fremme udbredelsen af lavenergiapparater og -udstyr. Opgaverne vil blive udbudt efter gældende regler.

Derudover vil ordningen have en positiv effekt for installationsarbejder i bygninger ved omstillingen fra elopvarmning.

Forholdet til EU-retten

Forslagets bestemmelser om tilskud til produktudvikling, markedsføring og udbredelse af elbesparende apparater (§ 1, stk. 2, nr. 1, og § 4, stk. 1, nr. 2-5) rejser spørgsmål i forhold til statsstøttereglerne i EF-Traktaten. Disse dele af forslaget er derfor notificeret for Europa-Kommisisonen, jf. bestemmelserne i Traktatens art. 93, stk. 3. Kommissionens godkendelse skal foreligge, før de notificerede dele af lovforslaget kan sættes i kraft.

Bekendtgørelser, som fastsætter nærmere retningslinier om anvendelsen af bestemmelserne i forslagets § 4, stk. 1, nr. 2-5, vedrørende tekniske forskrifter og standarder, anses for omfattet af reglerne om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter. Disse bekendtgørelser vil blive notificeret efter de nævnte regler inden deres ikrafttræden.

EFs fællesskabsrammebestemmelser for statsstøtte vil blive iagttaget i de regler, som fastsættes om tilskudsgivningen.

Forslagets bestemmelser om tilskud til omstilling af bygninger til kollektiv varmeforsyning anses ikke for at berøre EU-retten.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Ved forslaget etableres en Elsparefond, som har til formål at yde tilskud til at fremme besparelser i elforbruget i boliger og i offentlige institutioner.

Fonden skal yde tilskud i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Tilskud skal gives ud fra en vurdering af, hvor man opnår de samfundsøkonomisk og miljømæssigt mest fordelagtige elbesparelser. De forudsætninger, som miljø- og energiministeren udmelder (jf. bemærkningerne til § 3), skal indgå i vurderingen.

De tilskudsberettigede aktiviteter er nævnt i stk. 2. Et hovedindsatsområde vil være installation af centralvarmeanlæg i elopvarmede bygninger i områder, der er udlagt til kollektiv varmeforsyning (fjernvarme, naturgas) efter bestemmelserne i lov om varmeforsyning. Tilskud vil være betinget af, at bygningen bliver tilsluttet den pågældende kollektive varmeforsyningsvirksomhed.

Tilskudsgivningen skal være i overensstemmelse med varmeplanlægningen. Bygningen skal ligge i et område med aktuel kollektiv varmeforsyning eller i et område, der er omfattet af et godkendt varmeforsyningsprojekt, eller som i varmeplanlægningen påregnes omfattet af kollektiv varmeforsyning.

Der vil dog kunne gives tilskud til varmebesparende foranstaltninger i elopvarmede bygninger, hvis særlige fredningsmæssige eller bygningstekniske forhold gør det praktisk umuligt at installere centralvarmeanlæg i pågældende bygning. Der forudsættes en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, således at der kun kan gives tilskud efter denne bestemmelse i undtagelsestilfælde. Endvidere vil sådanne bygninger kunne få tilskud til at installere andre former for opvarmning fra tilskudsmidler, som administreres af Energistyrelsen.

Der kan endvidere gives tilskud til aktiviteter til at fremme udvikling, markedsføring, anskaffelse og anvendelse af elbesparende apparater og udstyr; m.h.t. eksempler henvises til de almindelige bemærkninger. Der kan gives tilskud til de mest energieffektive elforbrugende apparater eller tilskud til apparater, hvor elforbruget helt eller delvist er erstattet af andre energikilder (f.eks. gasfyrede tørretumblere), hvis dette er samfundsøkonomisk og miljømæssigt fordelagtigt. Herom henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, stk. 1, nr. 2 ff.

Der vil ikke kunne gives tilskud til energiproducerende anlæg (solceller o.l.), da disse kan få tilskud efter ordninger, som administreres af Energistyrelsen.

Der kan efter stk. 3 fastsættes nærmere regler om, hvilke bygninger og institutioner, der kan få tilskud.

Boliger omfatter en- og tofamiliehuse og beboelsesejendomme uanset ejerform. Med offentlige institutioner menes institutioner med offentlige formål, som drives af staten, kommuner, amtskommuner, selvejende institutioner og lignende i egne eller lejede bygninger. Dette svarer reelt til de bygninger, der kan få tilskud til omstilling til centralvarme i områder uden kollektiv varmeforsyning, jf. lov nr. 407 af 14. juni 1995 om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger.

Det er hensigten at fastsætte, at der kun kan gives tilskud til omstilling til kollektiv varmeforsyning af bygninger, der er beregnet til helårsanvendelse.

Endvidere kan miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke aktiviteter der kan gives tilskud til, og om størrelsen og beregningen af tilskud.

Fastsættelse af tilskudsstørrelser tænkes anvendt i de tilfælde, hvor en aktivitet ikke udbydes i konkurrence.

Der er fastsat tilskudsstørrelser for omstilling af elopvarmede bygninger uden for kollektivt forsynede områder, jf. lov nr. 407 af 14. juni 1995 om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger. Disse tilskudsstørrelser kan ikke umiddelbart overføres på tilskuddet fra Elsparefonden, da anlægsudgifterne og dermed tilskudsbehovet beror på afholdelse af udbud, og da det forudsættes (jf. bemærkningerne til § 5), at de kollektive forsyningsvirksomheder giver en medfinansiering til omstillingen.

Vedrørende stk. 4 henvises til afsnittet om økonomiske og administrative konsekvenser i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Elsparefonden ledes af en bestyrelse, bestående af en formand og 8 andre medlemmer, som udpeges af miljø- og energiministeren.

Formanden og to af medlemmerne skal være uafhængige af de øvrige i bestyrelsen repræsenterede interesser. Heri ligger, at de ikke må have en ansættelsesmæssig eller anden stærk tilknytning til de interesseorganisationer m.v., som er repræsenterede i bestyrelsen. Det er hensigten, at disse medlemmer skal være særligt sagkyndige inden for tekniske og økonomiske forhold, entreprise- og konkurrenceforhold samt ledelse, markedsføring, offentlig informationsvirksomhed o.l. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorledes de forskellige sagkyndige bliver udvalgt.

De øvrige 6 medlemmer skal repræsentere de i forslaget nævnte interesser. Det forudsættes, at der udpeges personer, som har en fast forankring til de pågældende interesser, herunder tilknytning til de relevante organisationer, men disse organisationer er ikke tillagt nogen indstillingsret.

Fonden omfattes af forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet m.v., jf. de almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne i stk. 2, hvorefter bestyrelsens medlemmer beskikkes for en given periode, og bestemmelserne om nybeskikkelse, hvis et medlem afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden, svarer til bestemmelser om andre statslige fonde m.v. Der er ikke noget til hinder for genbeskikkelse af medlemmer.

Ifølge stk. 3 skal bestyrelsen etablere et selvstændigt sekretariat inden for Miljø- og Energiministeriet for at sikre, at fonden kan fungere uafhængigt inden for de udstukne rammer. Bestyrelsen vil således stå for ansættelse m.v. af sekretariatets personale.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om fondens driftsfællesskab med Miljø- og Energiministeriet. Det er hensigten, at fondens sekretariat skal have et vist fællesskab med Energistyrelsen for at spare driftsudgifter (fælles datagrundlag, personaleadministration og anden service), men det nærmere omfang kan fastsættes ved forhandling med fondens bestyrelse. Miljø- og Energiministeriet vil kunne bistå ved visse særlige opgaver, f.eks. EU-retlige spørgsmål.

Efter stk. 4 skal bestyrelsens forretningsorden fastsættes af miljø- og energiministeren. Der vil bl.a. kunne træffes bestemmelse om, at Energistyrelsen skal have en tilforordnet uden stemmeret i bestyrelsen.

Ministeren kan desuden efter stk. 5 fastsætte retningslinier for, hvorledes bestyrelsen skal aflægge årsregnskab for anvendelsen af fondens midler og beretning for sin virksomhed. Beretningen vil blive offentliggjort for at skabe gennemsigtighed omkring bestyrelsens tilskudspraksis.

Til § 3

Bestyrelsen skal efter stk. 1 udarbejde en handlingsplan for Elsparefondens tilskudsgivning. Handlingsplanen skal belyse de indsatsområder, som fonden vil koncentrere sig om, og indeholde en disponering af midlerne i hovedtræk. Om prioriteringen af omstilling af elopvarmede bygninger henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 1, nr. 1. Handlingsplanen indsendes til miljø- og energiministeren til orientering.

Miljø- og energiministeren kan efter stk. 2 fastsætte tidsfrister for udarbejdelsen af handlingsplaner og regler om udformningen af disse. Det er hensigten, at der skal udarbejdes en handlingsplan hvert år, indeholdende en egentlig planlægning for det følgende års aktiviteter og perspektiver for en given længere periode, f.ex. 3 år.

Endvidere kan miljø- og energiministeren efter stk. 2 til brug ved udarbejdelsen af handlingsplanen bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund ved tilskudsgivningen. Der kan således fastsættes bestemmelser om, hvilke typer af aktiviteter Elsparefonden særligt skal søge at støtte, og om deres indbyrdes vægtning. Forudsætningerne skal som udgangspunkt opstille overordnede rammer, således at bestyrelsen får et rimeligt spillerum. Hvis forholdene taler for det, skal ministeren dog kunne udpege konkrete indsatsområder, som vurderes at få særlig betydning. Forudsætningerne skal ikke kunne begrænse konkurrencen i de enkelte udbud, jf. § 4, stk. 2.

Der vil også kunne udmeldes forudsætninger om andre forhold, f.eks. om samfundsøkonomiske beregninger m.v. Om forholdet til den integrerede ressourceplanlægning henvises til de almindelige bemærkninger.

Miljø- og energiministeren skal efterfølgende, dvs. efter at en handlingsplan er blevet udarbejdet, kunne fastsætte tilsvarende forudsætninger, hvis særlige forhold taler herfor. Bestemmelsen kan anvendes, hvis et indsatsområde først bliver aktuelt efter udarbejdelsen af handlingsplanen, eller hvis miljø- og energiministeren finder, at handlingsplanen eller bestyrelsens praksis ikke er i overensstemmelse med de fastsatte rammer.

I øvrigt vil miljø- og energiministeren ved lovens ikrafttræden kunne udmelde forudsætninger for tilskud, som skal anvendes ved administrationen af tilskud til omstilling af elopvarmede bygninger, indtil bestyrelsen har udarbejdet den første handlingsplan.

Efter stk. 3 træffes afgørelse om ydelse af tilskud af fondens bestyrelse. Tilskudsgivningen skal være i overensstemmelse med handlingsplanen og de i stk. 2 nævnte forudsætninger. Bestyrelsen kan dog i særlige tilfælde yde tilskud til elbesparelsesaktiviteter, der ikke indgår i handlingsplanen, hvis aktiviteten efter bestyrelsens vurdering har væsentlig betydning for fondens formål. Det forudsættes sædvanligvis, at der er tale om aktiviteter, som først er blevet aktuelle siden udarbejdelsen af handlingsplanen. Disse aktiviteter skal ligge inden for de rammer, som er udmeldt i forudsætningerne.

Der kan fastsættes bestemmelser i forretningsordenen om, at bestyrelsen kan delegere afgørelser, som ikke har principiel karakter, til formanden eller sekretariatet.

Det følger af stk. 4, at Elsparefondens afgørelser om tilskud ikke kan indbringes for miljø- og energiministeren. Om klager over udbudsforretninger henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 2.

Til § 4

I stk. 1 angives, hvilke kategorier af aktiviteter der kan få tilsagn om tilskud af Elsparefondens midler. Tilsagn er i alle tilfælde betinget af, at aktiviteten falder inden for de i § 1 angivne rammer.

Tilsagn om tilskud til installationsarbejder i bygninger gives til bygningsejeren efter ansøgning. Tilskud til udvikling, markedsføring, energirådgivning m.v. udbydes som regel i konkurrence, hvor tilsagn om tilskud gives til det økonomisk mest fordelagtige tilbud, jf. stk. 2.

Der kan efter nr. 1 gives tilskud til bygningsejere til installationsarbejder i bygninger i forbindelse med gennemførelsen af elbesparende aktiviteter.

Bestemmelsen vil især finde anvendelse ved tilskud til omstilling af elopvarmede bygninger til kollektiv varmeforsyning, jf. § 1, stk. 1, nr. 2. Endvidere kan der gives tilskud til varmeisolerende foranstaltninger, som nævnt i samme bestemmelse, samt til installationsarbejder i forbindelse med udbredelse af elbesparende apparater og udstyr, f.eks. til rørføring, når elopvarmede husholdningsapparater erstattes af apparater, der anvender andre energikilder.

Der vil sædvanligvis i første omgang blive givet tilskud til omstilling af elopvarmede bygninger i områder, hvor der kan ventes forholdsvis stor effekt af tilskuddet, d.v.s. fortrinsvis i større byer. For at give bygningsejerne i de enkelte områder et rimeligt overblik over, hvornår de kan forvente tilskud, vil der i handlingsplanen eller i forudsætningerne fra miljø- og energiministeren blive givet en prioritering af de områder, hvor der inden for kortere tid ventes afsat tilskudsmidler. Det vil dog kunne afhænge af udbudsresultatet, om fonden rent faktisk giver tilskud til omstillingsarbejder i et givet område (jf. bemærkningerne til stk. 4).

En mindre del af tilskudsmidlerne vil imidlertid allerede fra begyndelsen kunne afsættes til elvarmeomstilling i mindre byer.

Der kan efter nr. 2 gives tilskud til udvikling af nye energieffektive apparater og udstyr. Tilskuddet kan gives til en producent, en teknisk sagkyndig institution eller en forskningsinstitution. Tilskud til udvikling vil blive holdt inden for de rammer, som følger af EF-reglerne herom.

Forskning i energieffektive apparater og udstyr kan få tilskud af energiforskningsmidler, som administreres af Energistyrelsen.

Endvidere kan der efter nr. 3 gives tilskud til initiativer til at fremme markedsføring og anskaffelse af energieffektive apparater og udstyr samt en energieffektiv anvendelse af apparater og udstyr.

Med hensyn til markedsføring kan der f.eks. gives tilskud til brancheforeninger eller andre organisationer m.v. til at indgå og gennemføre frivillige aftaler om, at mindre energieffektive apparater fremover ikke skal markedsføres (frivillige normer). Endvidere kan der gives tilskud til uddannelse af butikspersonale i at markedsføre lavenergiapparater m.v.

Der kan gives tilskud til en række aktiviteter for at sikre anskaffelsen af energieffektive apparater og udstyr i forbrugsleddet.

Der kan f.eks. gives tilskud til brancheforeninger eller andre organisationer m.v. til udgifter ved at gennemføre informationskampagner eller frivillige energimærkningsordninger, som skal motivere forbrugerne til at vælge lavenergiapparater.

Almennyttige boligforeninger, offentlige institutioner m.v., som køber ind i større mængder, kan ved deres indkøbspolitik påvirke afsætningsmulighederne for lavenergiapparater væsentligt, bl. a. gennem fælles indkøbsorganisationer. Der vil kunne gives tilskud til disse organisationer til at sikre udbredelsen af lavenergiapparater, f.eks. tilskud til at anskaffe de mest energieffektive apparater og støtte til informationsaktiviteter. Tilskuddet kan eventuelt knyttes sammen med udviklingskontrakter, som boligselskaber, forsyningsvirksomheder m.v. indgår med producenter om udviklingen af energieffektive apparater.

Videre kan der udbetales tilskud til køberen ved køb af nye energieffektive apparater for at fremme apparaternes gennembrud på markedet. Tilskuddet kan begrænses til introduktionsfasen for at nedbringe prisen for de første apparater, som leveres. Det kan gøres til en betingelse for tilskud, at forbrugeren samtidig afleverer tilsvarende, mindre energieffektive apparater.

Tilskuddet til anskaffelse af et energieffektivt apparat vil udgøre en større eller mindre del af prisforskellen mellem dette apparat og et gennemsnitsapparat. Beløbet vil afhænge af forholdene, men ventes ikke at udgøre mere end nogle hundrede kr. pr. apparat.

Tilskud til forbrugernes køb af apparater vil blive organiseret i kampagner, hvor en forsyningsvirksomhed, en organisation m.v. fungerer som koordinator, dvs. sørger for information, udbetaler tilskud m.v. Desuden skal koordinatoren træffe foranstaltninger til at sikre, at afleverede brugte apparater skrottes.

Der kan endvidere efter samme bestemmelse gives tilskud til initiativer til at fremme en energieffektiv anvendelse af apparater og udstyr. Der vil være tale om initiativer til at fremme en energieffektiv adfærd i husholdninger og institutioner, dels ved benyttelsen af eksisterende apparater, dels ved valget af nyt apparat, og herunder også ved vurderingen af, om der er behov for det pågældende apparat.

Der vil kunne gives tilskud til energirådgivningsvirksomhed, oplysningskampagner, efteruddannelse o.l. Om forholdet til de energirådgivningsaktiviteter, som elforsyningsvirksomhederne i dag udøver, henvises til de almindelige bemærkninger.

Der vil kunne gives tilskud til en kombination af de forskellige initiativer, som er nævnt i nr. 3.

Videre kan der efter nr. 4 gives tilskud til undersøgelser, forsøgs- og demonstrationsprojekter m.v. om mulighederne for elbesparelser. Der vil kunne gives tilskud til både produktrettede og adfærdsorienterede projekter, f.ex. måling af energieffektivitet i apparater, undersøgelser af forbrugeradfærd og påvirkningen af denne m.v.

Endelig kan der efter nr. 5 gives tilsagn om tilskud til andre tilsvarende aktiviteter efter miljø- og energiministerens nærmere bestemmelse. Denne bestemmelse forudsættes brugt undtagelsesvist. Formålet er at sikre den fornødne fleksibilitet, således at der inden for de i § 1 nævnte rammer kan gives tilskud til sagligt velbegrundede elspareaktiviteter som ikke er nævnt ovenfor, men som har en naturlig sammenhæng hermed.

Ifølge stk. 2 skal Elsparefonden udbyde udførelsen af de tilskudsberettigede aktiviteter og opgaven som koordinator, jf. stk. 4, i konkurrence til kvalificerede virksomheder efter de til enhver tid gældende regler for udbud af offentlige kontrakter. Den koordinerende virksomhed skal tilsvarende udbyde de installationsarbejder, som virksomheden står for.

Om offentlige udbud henvises til lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge-og anlægskontrakter og indkøb m.v., som gennemfører EF-regler om udbud, og de statslige cirkulærer om udbud.

Udvælgelse af deltagere i en konkurrence skal ske efter gennemskuelige, ikke-diskriminerende kriterier. Udbudsbetingelserne skal være saglige og objektive og gennemføres konsekvent. Klager over udbud, som omfattes af lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og udbud m.v., kan indbringes for Klagenævnet for Udbud.

Når en opgave udbydes, vil tilbudsgiverne i deres tilbud angive, hvor stort tilskud de finder nødvendigt for at udføre opgaven. Når opgaven som koordinator udbydes, f.eks. af omstilling af elopvarmede bygninger, vil deltagerne kunne give bud på samlede løsninger, f.eks. hvor mange tilsagn om tilskud de forventer at kunne indgå ved et givet tilskudsniveau.

Ved vurderingen af tilbuddene skal fonden lægge vægt på, hvilket tilbud der er økonomisk mest fordelagtigt ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. På grundlag heraf vil fonden kunne indgå aftale med en af tilbudsgiverne eller forkaste udbudet, hvis udbudsresultatet ikke findes tilfredsstillende.

Under særlige omstændigheder, f.eks. hvis der kun er en virksomhed, som reelt vil kunne give tilbud, kan udbud undlades.

Miljø- og energiministeren kan efter stk. 3 fastsætte nærmere regler om udformningen og gennemførelsen af udbud, herunder om afgrænsning af projekter, som ikke skal udbydes. Der vil endvidere kunne fastsættes retningslinier om udbudsformen, f.eks. at det økonomisk mest fordelagtige tilbud antages, og om offentliggørelse af licitationsresultater.

Elsparefonden kan efter stk. 4 indgå aftale med en virksomhed, en organisation m.v. om, at vedkommende i et nærmere angivet omfang administrerer tilskud til de i stk. 1 nævnte aktiviteter, og herunder at vedkommende udbyder de i stk. 1, nr. 1, nævnte installationsarbejder i samlede entrepriser. Udførelsen af opgaven og betalingen herfor vil blive udbudt efter bestemmelserne i stk. 4. Derved vil Elsparefonden ikke stå for den konkrete tilskudsadministration i sager med mange tilskudsmodtagere og forholdsvis ensartede og ukomplicerede sager.

En sådan koordinator kan især påtage sig de praktiske opgaver ved omstilling af elopvarmede bygninger i et nærmere afgrænset område. Her vil koordinatoren meddele tilsagn om tilskud og udbetale tilskuddet til de enkelte ansøgere. Koordinatoren vil tillige afholde samlet udbud af de enkelte entrepriser og entrere med installatører m.v. om arbejdet. Endvidere skal koordinatoren sørge for ledsagende information til husejere m.v.

Også ved omstilling af færre bygninger i mindre byer (jf. bemærkningerne til stk. 1, nr. 1) kan der efter forholdene anvendes en koordinator på regionalt plan.

Der kan også anvendes en koodinator ved f.eks. en kampagne for anskaffelse af lavenergiapparater, som nævnt i stk. 1, nr. 2.

Koordinatoren kan være f.eks. en energiforsyningsvirksomhed, en rådgivende ingeniørvirksomhed eller et energikontor, evt. flere af disse i forening. Koordinatoren skal aflægge regnskab for sin virksomhed, jf. § 6.

Elsparefonden vil i de enkelte tilfælde aftale omfanget af tjenesteydelserne med koordinatoren. Herunder vil f.eks. tilskudsstørrelser og -betingelser og ledsagende informationsaktivitet blive fastlagt; derved vil tilskudsadministrationen blive forholdsvis enkel, og de enkelte ansøgere vil få mulighed for at vide, hvilke tilskudsmuligheder der er. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af aftalen.

Til § 5

Miljø- og energiministeren kan efter stk. 1 fastsætte generelle betingelser for at yde tilskud. Herunder kan tilskud gøres betinget af, at apparater, udstyr og installationer m.v., hvortil der ydes tilskud, samt dertil hørende bygninger eller anlæg opfylder nærmere angivne krav til energieffektivitet eller miljøpåvirkning eller krav til dokumentation af disse forhold. Når administrationen af tilskud koordineres, som nævnt i § 4, stk. 4, vil koordinatoren kontrollere betingelserne overfor de enkelte tilskudsmodtagere.

Der kan stilles krav om overholdelse af energi- og miljøstandarder eller krav om, at produkter skal være energi- og miljødeklarerede. Hvor der findes fælles standarder, vil disse blive lagt til grund.

Der vil f.eks. kunne stilles krav til energieffektiviteten i installationer m.v. i forbindelse med omstilling af elopvarmede bygninger til kollektiv varmeforsyning. Endvidere kan det eksempelvis fastsættes som en betingelse, at bygninger, som ønskes omstillet fra elopvarmning, er energimærkede efter bestemmelserne i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. Derved kan de energimæssige fordele ved en omstilling af de enkelte bygninger vurderes.

Miljø- og energiministeren kan endvidere efter stk. 2 fastsætte regler om, at tilskud til et installationsarbejde gøres betinget af, at arbejdet udbydes i samlet entreprise efter § 4, stk. 4. Det kan således gøres til en betingelse for tilsagn til den enkelte bygningsejer m.v., at denne i fornødent omfang skal overlade udbud og gennemførelse af installationsarbejdet til koordinatoren. Formålet med en samlet udførelse af arbejdet er at billigøre dette for den enkelte bygningsejer.

Ved omstilling af elopvarmede bygninger til kollektiv varmeforsyning får pågældende forsyningsvirksomhed et øget indtægtsgrundlag. Forsyningsvirksomheden vil derfor kunne fremme omstillingen ved at give rabat på tilslutningsafgiften eller tilsvarende inden for rammerne af prisbestemmelserne i varmeforsyningsloven.

For at sikre, at varme- eller naturgasvirksomhederne bidrager til omstillingen på et rimeligt og ensartet niveau, kan miljø- og energiministeren efter stk. 3 fastsætte regler om, at tilskud gøres betinget af, at forsyningsvirksomheden bidrager økonomisk til omstillingen. Det er dog en forudsætning herfor, at virksomheden selskabsøkonomisk har fordel af tilslutningen. Bestemmelsen vil finde anvendelse, hvis virksomheden ikke tilbyder en medfinansiering, som er rimelig under hensyn til forholdene.

Hvis forsyningsvirksomheden giver tilbud om at koordinere omstillingen af elopvarmede bygninger, vil virksomheden kunne indregne en medfinansiering af omstillingen i sit tilbud.

Miljø- og energiministeren kan efter stk. 4 bestemme, om der kan gives tilskud fra fonden til aktiviteter, som også kan få tilskud efter anden lovgivning.

Bestemmelserne i stk. 5 og 6 svarer til bestemmelser i andre tilskudslove.

Til § 6

Tilskuddet udbetales, når arbejdet er udført og udgifterne afholdt. Ved udbetalingen påses, at arbejdet er udført, og at betingelserne for at udbetale tilskuddet i øvrigt er opfyldt.

Der kan fastsættes nærmere bestemmelser om udbetalingen, herunder fornødne rimelige frister for udførelsen af aktiviteten. Der skal tilvejebringes fornøden dokumentation for arbejdets udførelse i form af regnskaber m.v.

Tilsvarende gælder betalingen for udførelsen af de i § 4, stk. 4, nævnte tjenesteydelser (koordinering af installationsarbejder m.v.). Koordinatoren kan i forbindelse med regnskabsaflæggelsen pålægges at gøre rede for, om der har været mulighed for sammenblanding af interesser, f.ex. hvis koordinatoren har en særlig forbindelse til visse tilskudsmodtagere.

Elsparefondens afgørelse efter stk. 3 om bortfald af tilskud kan ikke indbringes for miljø- og energiministeren eller anden administrativ myndighed, jf. forslagets § 3, stk. 4. Bestemmelsen om tilbagebetaling af udbetalt tilskud vil kun finde anvendelse i særlige tilfælde, hvor tilskudsmodtagerens forhold taler herfor.

Til §§ 7 og 8

Efter § 7, stk. 1, kan miljø- og energiministeren i nærmere angivet omfang bemyndige Elsparefonden til at fastsætte retningslinier for de i § 4 og 5 omhandlede forhold. Det forudsættes, at Elsparefonden inden for de fastsatte rammer får adgang til at fastsætte mere detaljerede forskrifter om bl.a. koordination af opgaver, udbud og betingelser for at yde tilskud. Bemyndigelsen kan betinges af, at forskrifterne skal godkendes af miljø- og energiministeren, inden de sættes i kraft.

Bestemmelserne i § 7, stk. 2, om oplysningspligt og § 8 om straf svarer til bestemmelserne i en række tilskudslove.

Til § 9

EU-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne skal foreligge, før bestemmelserne om tilskud til apparater og udstyr (§ 1, stk. 2, nr. 1, og § 4, stk. 1, nr. 2-5) kan sættes i kraft. Bestemmelserne om tilskud til omstilling af elopvarmede bygninger træder i kraft den 1. januar 1997.

Bestemmelsen om, at 4 medlemmer i den første periode kun beskikkes for 2 år, skal sikre kontinuitet i bestyrelsen, således at den samlede bestyrelse ikke udskiftes på en gang.

Til § 10

Der foreslås indsat to nye regler i ligningslovens § 7 F - henholdsvis som nr. 9 og 10 - hvorefter tilskud til nedennævnte foranstaltninger ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

Ad nr. 9

Den foreslåede skattefritagelse omfatter tilskud til nedennævnte installationsarbejder i boliger og offentlige institutioner, såsom

- arbejder til omstilling af elopvarmede bygninger til centralvarme,

- varmebesparende foranstaltninger, hvis særlige forhold af bygnings- eller fredningsmæssig art umuliggør installation af centralvarme,

- arbejder i forbindelse med ændring af apparater og udstyr, f.eks. rørføring, når elopvarmede husholdningsapparater erstattes af apparater, der anvender andre energikilder.

Ad nr. 10

Den foreslåede skattefritagelse angår tilskud, der ydes forbrugerne ved køb af nye energieffektive apparater og udstyr, som nævnt i forslagets § 4, stk. 1, nr. 3. Tilskudsordningen er nærmere beskrevet i bemærkningerne til denne bestemmelse.

Skriftlig fremsættelse

Miljø- og energiministeren (Svend Auken)

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte

Forslag til lov om Elsparefonden.

(Lovforslag nr. L 27).

Lovforslaget er et led i opfølgningen på regeringens handlingsplan Energi 21. Formålet med ordningen er at yde statstilskud til samfundsøkonomisk fordelagtige elbesparelser i husholdninger og i den offentlige sektor.

Fondens hovedindsats vil være at give tilskud til at omstille elopvarmede bygninger til kollektiv varmeforsyning, d.v.s. fjernvarme eller naturgas. Der vil være klare miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele ved at nedbringe elforbruget på denne måde. Derudover skal fonden kunne give tilskud til udvikling, markedsføring og anskaffelse af energieffektive apparater og udstyr samt tilskud til at fremme en energieffektiv anvendelse af dette udstyr. Aktiviteterne skal supplere elsektorens elbesparelsesinitiativer, som primært er rettet imod kampagner, rådgivning og vejledning.

De tilskudsberettigede aktiviteter skal som hovedregel udbydes for at sikre konkurrence om pris og kvalitet.

Fondens tilskudsmidler skal administreres af en bestyrelse, som udpeges af miljø- og energiministeren, med repræsentanter for forsyningsselskaberne, andre erhvervsvirksomheder, forbrugerne, kommuner og amter samt energi- og miljøorganisationer. Derved sikres det, at den fornødne ekspertise bliver inddraget ved fordelingen af midlerne.

Tilskudsmidlerne vil fra 1998 blive tilvejebragt ved en forhøjelse af elafgiften med et elsparetillæg på 0,6 øre pr. kWh. Tillægget vil blive refunderet til erhervsdrivende efter elafgiftslovens regler. Skatteministeren vil fremsætte forslag om ændring af elafgiftsloven i denne forbindelse.

Ingen

Nr LSF 27

Forslag til Lov om Elsparefonden

Fremsat af energiministeren (Svend Auken)

den 9. oktober 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 13. december 1996

Lov nr. 1209 af 27/12/1996