1996 LSF 17 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKIBSREGISTRERING (SLETTELSE AF LYSTFARTØJER OG ONLINEADGANG TIL SKIBSREGISTRET M.V.)

§ 1

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993, som ændret ved § 2 i lov nr. 901 af 29. november 1995, § 8 i lov nr. 1082 af 20. december 1995, § 2 i lov nr. 382 af 22. maj 1996, § 13 i lov nr. 385 af 22. maj 1996, § 17 i lov nr. 386 af 22. maj 1996 og § 2 i lov nr. 464 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, udgår »eller et toldkammer« og »fra en af de nævnte myndigheder«.

2. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Skibsregistret kan fastsætte regler om gebyrer for brugen af registrets edb-system. Skibsregistret kan fastsætte gebyr for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.«

3. § 8, 3. pkt., ophæves.

4. I § 9, 1. pkt., udgår »eller modtages fra et distriktskontor uden for København«.

5. § 11, 2. pkt., affattes således

»På skibsbladet anføres skibets kendingsbogstaver, anvendelse og mål samt en kortfattet gengivelse af de i §§ 5-7 nævnte oplysninger.«

6. § 18, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Beviset skal indeholde angivelse af skibets kendingsbogstaver, navn, hjemsted, anvendelse, brutto- og nettotonnage samt ejer.«

7. I § 21, stk. 1, udgår », når et skib er anmeldt til registrering,» og »gældende for en enkelt rejse ad gangen«.

8. § 21, stk. 2 og 3, ophæves.

9. I § 23, stk. 2, udgår »eller til et distriktskontor«.

10. § 24, stk. 2, ophæves.

11. Efter § 26 indsættes

»§ 26 a. Et lystfartøj kan slettes af Skibsregistret på ejerens begæring, såfremt der ikke er registreret pant, brugsrettigheder eller andre rettigheder på skibet på det tidspunkt, hvor udslettelsen anmeldes.

Stk. 2. Det er en betingelse for udslettelsen, at ejeren har indsendt skibets nationalitetsbevis og dokumentation for, at kendingsbogstaverne er udhugget på skibet.

Stk. 3. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen i stk. 2.«

12. § 39 ophæves.

13. I § 40, stk. 1, udgår »hvad enten denne anmeldelse sker direkte eller gennem et distriktskontor uden for København«.

14. § 42 affattes således

» § 42. Skibsregistret udsteder på begæring udskrift af skibsbladet. Udskriften omfatter anmeldte rettigheder, som ikke er udslettede.«

15. § 43 a ophæves.

16. § 46, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

17. § 56, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Erhvervsministeren træffer bestemmelse om inddeling af landet i havnekendingsnummerdistrikter.«

18. I § 57 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 4 og 5.

§ 1

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993, som ændret ved § 2 i lov nr. 901 af 29. november 1995, § 8 i lov nr. 1082 af 20. december 1995, § 2 i lov nr. 382 af 22. maj 1996, § 13 i lov nr. 385 af 22. maj 1996, § 17 i lov nr. 386 af 22. maj 1996 og § 2 i lov nr. 464 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, udgår: »eller et toldkammer« og: »fra en af de nævnte myndigheder«.

2. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Skibsregistret kan fastsætte regler om gebyrer for brugen af registrets edb-system. Skibsregistret kan fastsætte gebyr for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.«

3. § 8, 3. pkt., ophæves.

4. I § 9, 1. pkt., udgår: »eller modtages fra et distriktskontor uden for København«.

5. § 11, 2. pkt., affattes således

»På skibsbladet anføres skibets kendingsbogstaver, anvendelse og mål samt en kortfattet gengivelse af de i §§ 5-7 nævnte oplysninger.«

6. § 18, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Beviset skal indeholde angivelse af skibets kendingsbogstaver, navn, hjemsted, anvendelse, brutto- og nettotonnage samt ejer.«

7. I § 21, stk. 1, udgår: », når et skib er anmeldt til registrering,» og: »gældende for en enkelt rejse ad gangen«.

8. § 21, stk. 2 og 3, ophæves.

9. I § 23, stk. 2, udgår: »eller til et distriktskontor«.

10. § 24, stk. 2, ophæves.

11. Efter § 26 indsættes

»§ 26 a. Et lystfartøj kan slettes af Skibsregistret på ejerens begæring, såfremt der ikke er registreret pant, brugsrettigheder eller andre rettigheder på skibet på det tidspunkt, hvor udslettelsen anmeldes.

Stk. 2. Det er en betingelse for udslettelsen, at ejeren har indsendt skibets nationalitetsbevis og dokumentation for, at kendingsbogstaverne er udhugget på skibet.

Stk. 3. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen i stk. 2.«

12. § 39 ophæves.

13. I § 40, stk. 1, udgår: »hvad enten denne anmeldelse sker direkte eller gennem et distriktskontor uden for København«.

14. § 42 affattes således

»Skibsregistret udsteder på begæring udskrift af skibsbladet. Udskriften omfatter anmeldte rettigheder, som ikke er udslettede.«

15. § 43 a ophæves.

16. § 46, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

17. § 56, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Erhvervsministeren træffer bestemmelse om inddeling af landet i havnekendingsnummerdistrikter.«

18. I § 57 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 4 og 5.

§ 1

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993, som ændret ved § 2 i lov nr. 901 af 29. november 1995, § 8 i lov nr. 1082 af 20. december 1995, § 2 i lov nr. 382 af 22. maj 1996, § 13 i lov nr. 385 af 22. maj 1996 og § 17 i lov nr. 386 af 22. maj 1996 og § 2 i lov nr. 464 af 12. juni 1996 foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, udgår: »eller et toldkammer« og: »fra en af de nævnte myndigheder«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

§ 3

Loven gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne og i Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Loven gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne og i Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1) Med virkning fra den 1. januar 1997 etablerer Skibsregistret on-line adgang for eksterne brugere til oplysninger lagret på Skibsregistrets database med mulighed for udskrift af skærmbillede.

Det er hensigten, at brugerne, i lighed med hvad der gælder på andre områder, skal betale et gebyr for såvel at blive tilsluttet Skibsregistrets edb-system som for den aktuelle brug af systemet.

Adgangen for eksterne brugere til oplysninger i Skibsregistrets database omfatter oplysninger vedrørende skibe i Fartøjsfortegnelsen, skibe i det almindelige danske skibsregister samt skibe i Dansk Internationalt Skibsregister.

2) Der har fra ejere og fra forhandlere af lystfartøjer gennem længere tid været et udbredt ønske om, at der åbnes mulighed for, at lystfartøjer vil kunne udslettes af skibsregistret i de situationer, hvor der ikke er registreret pantehæftelser eller andre byrder på skibet, og hvor den registrerede ejer anmoder herom. Bestemmelsen i den eksisterende skibsregistreringslov åbner alene mulighed for udslettelse af et skib ved forlis, ophugning eller salg til udlandet.

Ved at åbne mulighed for udslettelse med henvisning til, at fartøjet ikke længere er behæftet, vil man bringe bestemmelserne i skibsregistreringsloven på linie med de bestemmelser, der gælder ved tinglysning af panterettigheder i personbogen. En udslettelse medfører, at der ikke længere skal betales registreringsafgift ved ejerskifte.

På baggrund heraf foreslås § 26 a indsat i skibsregistreringsloven.

3) I forbindelse med den ændring af organisationen for Toldvæsenet, som fandt sted i 1988, blev det mellem Toldvæsenet og Søfartsstyrelsen aftalt, at Fartøjsfortegnelsen ikke længere skulle føres ved distriktskontorerne i den nye Told- og Skattestyrelse, men alene i Skibsregistret. Som et resultat af denne aftale er konsekvensændringerne indarbejdet i nærværende forslag.

4) Endeligt har det været nødvendigt at foretage ændringer i bestemmelser om skibes nationalitetsbeviser med henvisning til den måde, som international søfart har udviklet sig på.

Erhvervsøkonomiske, miljømæssige, statsfinansielle og administrative konsekvenser.

Det skønnes, at forslaget vil medføre, at cirka 100 lystfartøjer vil blive slettet af registret. Dette vil medføre et provenutab for staten på 600.000 kr. Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige eller administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-retten.

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos

Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, DSB Rederi A/S, Hotel-, Restaurant- & Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Danmarks Fiskeriforening, Skibsværftsforeningen, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Navigatørforening, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Maskinmestrenes Forening, Specialarbejderforbundet i Danmark, Sømændenes Forbund i Danmark, Metal Søfart, Dansk Sø-Restaurations Forening, Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet, Specialarbejderforbundet i Danmark (Hanstholm Afdeling), Fiskernes Forbund, Søsportens Brancheforening, Dansk Sejlunion, Finansrådet, Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Indenrigsministeriet, Skatteministeriet, Forsvarsministeriet, Trafikministeriet og Landbrugs- og Fiskeriministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringerne er en konsekvens af, at Told- og Skattestyrelsen ikke længere medvirker ved registreringen.

Til nr. 2

Forslaget omfatter alene etableringen af den nødvendige hjemmel for Skibsregistret til at opkræve gebyr, når eksterne brugere fra den 1. januar 1997 får on-line adgang til oplysninger lagret på Skibsregistrets database med mulighed for udskrift af skærmbillede. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og nr. 4

Se bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 5 og nr. 6

Med henvisning til at skibes drivkraft herunder oplysninger om motorens effekt ikke længere indgår i identifikationen af det enkelte skib, anføres denne oplysning ikke på det edb-førte skibsblad. Herudover foreslås, at man fremover alene opgiver skibets anvendelse fx. passagerskib og ikke som tidligere også identificerer skibet ved angivelse af, hvorvidt skibet er motordrevet.

Som en konsekvens af at skibes drivkraft og type ikke længere anføres på skibsbladet, anføres oplysningerne heller ikke længere på nationalitetsbeviset.

Med henvisning til den måde søfarten har udviklet sig på med meget korte anløb af havne, har det vist sig uhensigtsmæssigt at anføre skibsførerens navn i skibets nationalitetsbevis, idet navnet skal ændres, hver gang skibsføreren udskiftes. Bestemmelsen om, at skibsførerens navn skal være angivet i beviset, foreslås derfor slettet.

Til nr. 7 og nr. 8

Den nuværende § 21, stk. 1 og 2, sætter en række begrænsninger i forbindelse med udstedelse af midlertidige nationalitetsbeviser, som ikke er tidssvarende. Der kan i praksis være behov for, at et skib, der er anmeldt til optagelse i Skibsregistret eller allerede er registreret under dansk flag for en kortere periode og ikke kun for en enkelt rejse, kan sejle med et midlertidigt nationalitetsbevis.

Overtagelsesdatoen ved køb af et skib fastsættes ofte med et så kort varsel, at det ikke er muligt for rederiet at fremsende samtlige oplysninger, som er en forudsætning for, at endelig registrering kan finde sted. Udstedelse af et midlertidigt nationalitetsbevis gældende for en periode på op til et halvt år vil normalt kunne løse problemet.

Til nr. 9

Ændringen er en konsekvens af, at Told- og Skattestyrelsen ikke længere medvirker ved registreringen.

Til nr. 10

Da det har vist sig, at panthaver ikke har interesse i at modtage oplysning om, at skibet har skiftet navn, foreslås det, at denne bestemmelse udgår.

Til nr. 11

Inden skibet slettes af Skibsregistret skal nationalitetsbeviset indsendes sammen med dokumentation for, at kendingsbogstaverne er udhugget. Såfremt nationalitetsbeviset er bortkommet, kan Skibsregistrator dog beslutte, at skibet alligevel kan slettes.

Til nr. 12

Ændringen er en konsekvens af, at skibsbladet føres på edb.

Til nr. 13

Ændringen er en konsekvens af, at Told- og Skattestyrelsen ikke længere medvirker ved registreringen.

Til nr. 14

Ændringen er en konsekvens af, at der ikke længere tages bekræftede genparter, men udskrifter fra Skibsregistrets edb-system.

Til nr. 15

Ændringen er en konsekvens af, at Fartøjsfortegnelsen i dag føres i Skibsregistret.

Til nr. 16

Bestemmelsen foreslås ophævet, da det må antages, at der ikke længere i personbogen eksisterer lystfartøjer, som ikke blev overført til Skibsregistret i forbindelse med ikrafttræden af skibsregistreringsloven i 1960.

Til nr. 17

Ændringen er en konsekvens af, at tildelingen af havnekendingsnummer i dag alene foretages af Skibsregistret.

Til nr. 18

I den eksisterende lov er der ikke hjemmel til at straffe juridiske personer. Straffebestemmelsen er udformet i overensstemmelse med intentionerne i lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven (strafansvar for juridiske personer).

Skriftlig fremsættelse

Erhvervsministeren (Mimi Jakobsen)

Hermed har jeg den ære for det høje Ting at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om skibsregistrering.

(Lovforslag nr. L 17).

Der er ikke registreringspligt for fritidsfartøjer, men disse optages meget ofte i Skibsregistret i forbindelse med en pantsætning af skibet. Når fritidsfartøjet herefter er registreret, har efterfølgende ejere pligt til at opretholde registreringen, herunder til at anmelde ejerskifte, hvilke er forbundet med omkostninger, bl.a. registreringsafgift. Dette kræves, uanset den pågældende ikke har behov for registreringen.

Formålet med ændringsforslaget til lov om skibsregistrering er at gøre det muligt at udslette et registreret fritidsfartøj af Skibsregistret, når der ikke længere er hæftelser på skibet. Ændringsforslaget fjerner en bureaukratisk regel og giver borgeren en valgmulighed.

Som en særlig service over for Skibsregistrets eksterne brugere vil der med virkning fra 1. januar 1997 blive etableret on-line adgang til registrets EDB-system. For at sikre mulighed for at opkræve et gebyr af brugerne, indsættes en hjemmel i loven.

Endelig indeholder lovforslaget enkelte administrative ajourføringer, som er en nødvendig følge af den gennemførte administrative forenkling i Skibsregistret.

Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg hermed anbefale forslaget til en hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.

§ 4. Skibe, som er under bygning her i riget, kan på begæring optages i en særlig afdeling af skibsregistret (skibsbygningsregistret), hvis skibets bygning ifølge erklæring fra Søfartsstyrelsen eller et toldkammer er så vidt fremskreden, at skibet på betryggende måde kan identificeres, og hvis dets tonnage ifølge erklæring fra en af de nævnte myndigheder skønnes at ville blive mindst 20 tons brutto.

Stk. 2. Begæres bygherren registreret som ejer, skal anmeldelsen være ledsaget af værftets skriftlige samtykke hertil. Til registrering af værftet som ejer kræves bygherrens skriftlige samtykke.

2. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Skibsregistret kan fastsætte regler om gebyrer for brugen af registrets edb-system. Skibsregistret kan fastsætte gebyr for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.«

3. § 8, 3. pkt., ophæves.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 8. Registreringen sker ved indførelse i et for hele landet fælles skibsregister. Skibsregistrator skal opfylde betingelserne for at være dommer ved underret. Anmeldelse kan ske direkte til Skibsregistret eller gennem de toldkamre, der godkendes som distriktskontorer, jf. § 56, stk. 2.

4. I § 9, 1. pkt., udgår: »eller modtages fra et distriktskontor uden for København«.

§ 9. Begæringen om registrering indføres samme dag, som den anmeldes til Skibsregistret eller modtages fra et distriktskontor uden for København, i en dagbog med en kort angivelse af, hvad anmeldelsen vedrører. Efter indførelsen i dagbogen forsynes anmeldelsen med påtegning om, hvornår indførelsen har fundet sted.

5. § 11, 2. pkt., affattes således

»På skibsbladet anføres skibets kendingsbogstaver, anvendelse og mål samt en kortfattet gengivelse af de i §§ 5-7 nævnte oplysninger.«

§ 11. I skibsregistret har hvert skib sit blad, skibsbladet. På skibsbladet anføres skibets type, kendingsbogstaver, mål og drivkraft samt en kortfattet gengivelse af de i §§ 5-7 nævnte oplysninger.

6. § 18, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Beviset skal indeholde angivelse af skibets kendingsbogstaver, navn, hjemsted, anvendelse, brutto- og nettotonnage samt ejer.«

§ 18. Når et skib er målt og endeligt indført i Skibsregistret, udstedes et nationalitetsbevis. Beviset skal indeholde angivelse af skibets kendingsmål, brutto- og nettotonnage samt angive dets type, navn, hjemsted, kendingsbogstaver, drivkraft, ejer og fører. Udlevering kan ikke ske, før skibets kendingsbogstaver er indhugget og navn og hjemsted angivet på skibet.

Stk. 2. Nationalitetsbeviset i forbindelse med indhugningen afgiver bevis for skibets identitet.

7. I § 21, stk. 1, udgår: », når et skib er anmeldt til registrering,» og: »gældende for en enkelt rejse ad gangen«.

§ 21. Skibsregistret kan i særlige tilfælde, når et skib er anmeldt til registrering, udstede et midlertidigt nationalitetsbevis gældende for en enkelt rejse ad gangen.

8. § 21, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 2. For registrerede skibe kan Skibsregistret endvidere udstede midlertidige nationalitetsbeviser for en enkelt rejse ad gangen eller for indenrigsfart i et nærmere fastsat, kortere tidsrum.

Stk. 3. Skibsregistret kan bemyndige toldkamrene til at udstede midlertidige nationalitetsbeviser for prøveture og for registrerede skibe for enkelte rejser i indenrigsfart.

9. I § 23, stk. 2, udgår: »eller til et distriktskontor«.

§ 23. Enhver ændring i de oplysninger, som er meddelt til Skibsregistret i medfør af §§ 4-6, skal anmeldes inden 30 dage efter, at ændringen er indtrådt. Skibsregistret kan forlænge denne frist.

Stk. 2. Anmeldelse skal ske til Skibsregistret eller til et distriktskontor.

Stk. 3. Anmeldelsespligten påhviler ejeren. Ved ændringer i adkomstforholdene påhviler pligten både overdrageren og erhververen.

Stk. 4. Den, der ved betinget adkomst erhverver ret til skibet, anses i forhold til det offentlige som ejer.

Stk. 5. Overtagelse til privat skifte anses som en ændring i adkomstforholdene. Det samme gælder ved hensidden i uskiftet bo, for så vidt angår skibe, som den afdøde ægtefælle var registreret ejer af.

Stk. 6. Påbegyndelse af konkursbehandling og offentligt skifte anses ikke som en ændring i adkomstforholdene, men det påhviler skifteretten (executor testamenti) uopholdeligt at sende meddelelse herom til Skibsregistret.

10. § 24, stk. 2, ophæves.

§ 24. Nyt navn og hjemsted må ikke angives på skibet, forinden ændringen er registreret og berigtigelse er sket i nationalitetsbeviset.

Stk. 2. Ved navneændringer sender Skibsregistret meddelelse herom til indehavere af panterettigheder.

11. Efter § 26 indsættes

»§ 26 a. Et lystfartøj kan slettes af Skibsregistret på ejerens begæring, såfremt der ikke er registreret pant, brugsrettigheder eller andre rettigheder på skibet på det tidspunkt, hvor udslettelsen anmeldes.

Stk. 2. Det er en betingelse for udslettelsen, at ejeren har indsendt skibets nationalitetsbevis og dokumentation for, at kendingsbogstaverne er udhugget på skibet.

Stk. 3. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen i stk. 2.«

12. § 39 ophæves.

§ 39. Udslettelse i medfør af § 38 sker ved, at indførelsen i registret overstreges, dog således at det oprindelige indhold stadig er læseligt. Genparterne af de registrerede dokumenter udtages af skibsmappen.

13. I § 40, stk. 1, udgår: »hvad enten denne anmeldelse sker direkte eller gennem et distriktskontor uden for København«.

§ 40. Hvor intet andet er bestemt, regnes registreringens retsvirkninger fra den dag, da dokumentet er anmeldt til Skibsregistret, hvad enten denne anmeldelse sker direkte eller gennem et distriktskontor uden for København.

Stk. 2. Dokumenter, der anmeldes samme dag, betragtes ved registreringen som anmeldt samtidigt. Medfører dette uklarhed i adkomstforholdet, registreres dokumenterne, men udslettes påny, såfremt anmelderen ikke inden en af Skibsregistret fastsat frist har tilvejebragt klarhed i adkomstforholdet.

Stk. 3. Rettigheder, der overføres fra udenlandsk register i medfør af reglen i § 7, stk. 3, bevarer den retsstilling, som de havde før overførslen.

14. § 42 affattes således

»Skibsregistret udsteder på begæring udskrift af skibsbladet. Udskriften omfatter anmeldte rettigheder, som ikke er udslettede.«

§ 42. Skibsregistret udsteder på begæring bekræftet genpart af skibsbladet. Denne genpart omfatter kun de ved udstedelsen anmeldte rettigheder, som ikke er udslettet.

15. § 43 a ophæves.

§ 43 a. Skibsregistrator træffer efter aftale med Direktoratet for toldvæsenet bestemmelse om, hvornår de enkelte fartøjsfortegnelser flyttes fra distriktstoldkamrene til Skibsregistret.

16. § 46, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

§ 46. De før optagelsen i skibsregistret stiftede rettigheder bevarer deres gyldighed over for tredjemand, såfremt de herom gældende regler er iagttaget. Sådanne rettigheder kan optages i skibsregistret, såfremt de stadig må antages at have betydning. Ved Skibsregistrets foranstaltning søges de vedrørende skibet forinden denne lovs ikrafttræden tinglyste rettigheder overført til skibsregistret.

Stk. 2. Hvis skibet ikke registreres som nybygget, skal der ved registreringen gives anmærkning om, at der muligt, før optagelsen i skibsregistret, kan være stiftet rettigheder, som ikke er registreret.

17. § 56, stk. 2, affattes således

»Erhvervsministeren træffer bestemmelse om inddeling af landet i havnekendingsnummerdistrikter.«

§ 56. Industriministeriet fastsætter nærmere regler om lovens gennemførelse, herunder regler om registrenes indretning og førelse, om udfærdigelse af nationalitetsbeviser og om mærkning af skibe.

Stk. 2. Industriministeriet træffer efter forhandling med Finansministeriet bestemmelse om inddelingen i distrikter og godkendelse af toldkamre som distriktskontorer samt toldvæsenets medvirken i øvrigt ved registreringsforretningernes gennemførelse.

Stk. 3. Grønland udgør et særligt distrikt, sideordnet med de øvrige distrikter.

18. I § 57 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Stk. 3 og 4, bliver herefter til stk. 4 og 5.

§ 57. Overtrædelser af denne lovs afsnit I A og II eller de i medfør af loven udstedte forskrifter straffes med bøde, såfremt de ikke i medfør af anden bestemmelse kan straffes med strengere straf.

Stk. 2. Hvis nogen modvilligt undlader at opfylde de ham påhvilende pligter til registreringens gennemførelse, kan der under politisagen fastsættes en fortløbende bøde, der tilfalder statskassen, som tvangsmiddel til gennemtvingelse af pligten.

Stk. 3. Retten til at have eller få udfærdiget nationalitetsbevis eller de i § 19 omhandlede påtegninger på nationalitetsbeviset kan inddrages for et af retten fastsat tidsrum efter de i borgerlig straffelov §§ 78 og 79, som ændret ved lov nr. 286 af 18. juni 1951, fastsatte regler (for Grønlands vedkommende § 110 i kriminallov nr. 55 af 5. marts 1954).

Stk. 4. Hvis et skib sejler under dansk flag uden at være berettiget hertil, kan den eller de skyldige personer straffes efter reglerne i stk. 1.

Ingen

Nr LSF 17

Forslag til Lov om ændring af lov om skibsregistrering (Slettelse af lystfartøjer og onlineadgang til Skibsregistret m.v.)

Fremsat af erhvervsministeren (Mimi Jakobsen)

den 3. oktober 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 3. december 1996

Lov nr. 1050 af 11/12/1996