1996 LSF 3 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERSTATNING TIL BESÆTTELSESTIDENS OFRE (NEDLÆGGELSE AF ERSTATNINGSRÅDET OG ERSTATNINGSMÆSSIG LIGESTILLING AF ENKER OG ENKEMÆND M.V.)

§ 1

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 23. februar 1995, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, ophæves.

2. § 6 affattes således

» § 6. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter dette afsnit kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. Opholder klageren sig på afgørelsestidspunktet på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen 6 uger. Opholder klageren sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.«

3. § 7, stk. 1, affattes således

»Ethvert tilfælde, som antages at ville medføre krav efter nærværende afsnit, skal snarest muligt anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelsen må indgives til Arbejdsskadestyrelsen senest 1 år efter tilfældets indtræden. Medfører tilfældet døden, skal Arbejdsskadestyrelsen underrettes om dødsfaldet inden 48 timer efter dødens indtræden, selv om tilfældet forinden er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.«

4. I § 10 indsættes efter 1. pkt.

»Oplysninger om økonomiske forhold kan i elektronisk form indhentes fra andre offentlige myndigheder.«

5. I § 10 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Den Sociale Ankestyrelse er berettiget til at afkræve offentlige myndigheder og andre, der har kendskab til forholdene, enhver oplysning, der er af betydning for sagensafgørelse, samt at forlange optaget retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018.«

6. § 22, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) Der tilkommer en efterladt ægtefælle, hvis ægteskab er indgået senest 5 år før tidspunktet for dødens indtræden, en årlig rente på 50 pct. af afdødes årsløn, beregnet efter § 31. Denne erstatning tilkommer den efterladte ægtefælle, selv om ægtefællerne på tidspunktet for dødens indtræden var separeret eller levede adskilt, når den efterladte ægtefælle dog havde retskrav på underholdsbidrag fra den afdøde ægtefælle. Har den efterladte ægtefælle ikke gjort sit retskrav gældende over for den afdøde ægtefælle de sidste 3 år før tidspunktet for dødens indtræden, kan Arbejdsskadestyrelsen bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang der skal udbetales den efterladte ægtefælle rente.«

7. § 22, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

8. I § 22, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »nr. 5« til: »nr. 4«.

9. I § 22, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 5« til: »stk. 1, nr. 4«.

10. I § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »enken tilkommende rente« til: »rente, der tilkommer den efterladte ægtefælle,», og i 2. pkt. ændres »enkens« til: »den efterladte ægtefælles«.

11. § 25, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således

»Når en efterladt ægtefælle, der oppebærer rente i henhold til nærværende afsnit, indgår nyt ægteskab, bortfalder den rente, der er tillagt den pågældende. Arbejdsskadestyrelsen kan dog bestemme, at renten helt eller delvis bevares eller på ny tillægges den efterladte ægtefælle, når det godtgøres, at den efterladte ægtefælles økonomiske forhold efter det nye ægteskabs indgåelse eller eventuelt efter dettes opløsning er således, at hensynet til den efterladte ægtefælles forsvarlige forsørgelse gør udbetalingen af renten eller en del af denne påkrævet.«

12. I § 37, stk. 5, ændres »hans enke« til: »den efterladte ægtefælle«.

13. I § 38, stk. 2, ændres »enken« til: »den efterladte ægtefælle«.

14. § 39 ophæves.

15. I § 42, stk. 1, ophæves 2. og 3. pkt., og i stedet indsættes

»Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om hædersgaver kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse efter reglerne i § 6.«

16. §§ 44-63 ophæves.

17. I § 64, stk. 1 og 2, ændres »Erstatningsrådet« til: »Arbejdsskadestyrelsen«.

18. I § 64, stk. 3, ændres »Erstatningsrådets« til: »Arbejdsskadestyrelsens«.

19. I § 64, stk. 3, ændres »§ 6, stk. 3,» til: »§ 6«.

20. § 66 ophæves.

21. I § 67 udgår », jf. dog § 55«.

§ 1

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 23. februar 1995, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, ophæves.

2. § 6 affattes således

» § 6. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter dette afsnit kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. Opholder klageren sig på afgørelsestidspunktet på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen 6 uger. Opholder klageren sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.«

3. § 7, stk. 1, affattes således

»Ethvert tilfælde, som antages at ville medføre krav efter nærværende afsnit, skal snarest muligt anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelsen må indgives til Arbejdsskadestyrelsen senest 1 år efter tilfældets indtræden. Medfører tilfældet døden, skal Arbejdsskadestyrelsen underrettes om dødsfaldet inden 48 timer efter dødens indtræden, selvom tilfældet forinden er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.«

4. I § 10 indsættes efter 1. pkt.

»Oplysninger om økonomiske forhold kan i elektronisk form indhentes fra andre offentlige myndigheder.«

5. I § 10 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Den Sociale Ankestyrelse er berettiget til at afkræve offentlige myndigheder og andre, der har kendskab til forholdene, enhver oplysning, der er af betydning for sagensafgørelse, samt at forlange optaget retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018.«

6. § 22, stk. 1, nr. 1, affattes således

»Der tilkommer en efterladt ægtefælle, hvis ægteskab er indgået senest 5 år før tidspunktet for dødens indtræden, en årlig rente på 50 pct. af afdødes årsløn, beregnet efter § 31. Denne erstatning tilkommer den efterladte ægtefælle, selv om ægtefællerne på tidspunktet for dødens indtræden var separeret eller levede adskilt, når den efterladte ægtefælle dog havde retskrav på underholdsbidrag fra den afdøde ægtefælle. Har den efterladte ægtefælle ikke gjort sit retskrav gældende over for den afdøde ægtefælle de sidste 3 år før tidspunktet for dødens indtræden, kan Arbejdsskadestyrelsen bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang der skal udbetales den efterladte ægtefælle rente.«

7. § 22, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 - 5 bliver herefter nr. 2 - 4.

8. I § 22, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »nr. 5« til: »nr. 4«.

9. I § 22, stk. 2, ændres » stk. 1, nr. 5« til: » stk. 1, nr. 4«.

10. I § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »enken tilkommende rente« til: »rente, der tilkommer den efterladte ægtefælle,» og i 2. pkt. ændres »enkens« til: » den efterladte ægtefælles«.

11. § 25, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således

»Når en efterladt ægtefælle, der oppebærer rente i henhold til nærværende afsnit, indgår nyt ægteskab, bortfalder den rente, der er tillagt den pågældende. Arbejdsskadestyrelsen kan dog bestemme, at renten helt eller delvis bevares eller på ny tillægges den efterladte ægtefælle, når det godtgøres, at den efterladte ægtefælles økonomiske forhold efter det nye ægteskabs indgåelse eller eventuelt efter dettes opløsning er således, at hensynet til den efterladte ægtefælles forsvarlige forsørgelse gør udbetalingen af renten eller en del af denne påkrævet.«

12. I § 37, stk. 5, ændres »hans enke« til: »den efterladte ægtefælle«.

13. I § 38, stk. 2, ændres »enken« til: »den efterladte ægtefælle«.

14. § 39 ophæves.

15. I § 42, stk. 1, ophæves 2. og 3. pkt. og i stedet indsættes

»Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om hædersgaver kan indbringes for den Sociale Ankestyrelse efter reglerne i § 6.«

16. §§ 44-63 ophæves.

17. I § 64, stk. 1 og 2, ændres: »Erstatningsrådet« til: »Arbejdsskadestyrelsen«.

18. I § 64, stk. 3, ændres »Erstatningsrådets« til: »Arbejdsskadestyrelsens«.

19. I § 64, stk. 3, ændres »§ 6, stk. 3,» til: »§ 6«.

20. § 66 ophæves.

21. I § 67 udgår », jf. dog § 55«.

§ 1

1. § 5, stk. 3, ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. § 1, nr. 6, 12 og 13, finder alene anvendelse på sager, hvor den umiddelbart berettigede person dør den 1. januar 1997 eller senere.

Stk. 3. Sager, der er indbragt for Erstatningsrådet inden den 1. januar 1997, færdigbehandles af Erstatningsrådet.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Forslagets § 1, nr. 6, 12 og 13, finder alene anvendelse på sager, hvor den umiddelbart berettigede person dør den 1. januar 1997 eller senere.

Stk. 3. Sager, der er indbragt for Erstatningsrådet inden den 1. januar 1997, færdigbehandles af Erstatningsrådet.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Der er nu gået mere end 50 år siden befrielsen. Det afspejler sig naturligt i regelsættet, der som udgangspunkt har været ønsket uændret lige siden. Ønsket om så vidt muligt at fastholde den oprindelige udformning af lov om erstatning til besættelsestidens ofre skal ses i sammenhæng med, at loven kendetegner de særlige forhold, der knytter sig til besættelsestiden og de samfundsvilkår, der herskede i Danmark i dette tidsrum.

Den lange tid, der er gået, har naturligt betydet, at nogle bestemmelser nu vil medføre betydelige problemer at lade være uændrede, og at andre er blevet uden praktisk betydning.

Det forudses stadigt vanskeligere for Frihedsbevægelsen at supplere Erstatningsrådet. Erstatningsrådets opgaver må tillige forventes at svinde yderligere ind. På denne baggrund foreslås det, at Erstatningsrådet nedlægges. Samtidig foreslås, at en række bestemmelser uden praktisk betydning ophæves.

Lovgivningen må herudover forholde sig til, at en privat organisation, Frihedsfonden, der har ydet en betydelig indsats bl.a. i forbindelse med oplysning af sager, er ophørt med sit virke pr. 1. juli 1996.

I forbindelse med at loven på den baggrund foreslås ændret, foreslås det endvidere, at der i erstatningsmæssig henseende sker en ligestilling og ligebehandling mellem kønnene. Endelig foreslås mindre ændringer af administrativ og redaktionel karakter.

1. Nedlæggelse af Erstatningsrådet m.v.

Det foreslås, at Erstatningsrådet nedlægges, og at Erstatningsrådets nuværende opgaver overføres til Den Sociale Ankestyrelse og Arbejdsskadestyrelsen.

Erstatningsrådets opgaver foreslås således overført til Den Sociale Ankestyrelse i de spørgsmål, hvor Erstatningsrådet har fungeret som ankeinstans. Dermed opnås et enstrenget ankesystem. Erstatningsrådets øvrige opgaver foreslås overført til Arbejdsskadestyrelsen.

Erstatningsrådet består af en formand og 6 medlemmer. Formanden udnævnes af Kongen efter indstilling af socialministeren. 4 medlemmer beskikkes af socialministeren efter indstilling fra henholdsvis socialministeren, finansministeren, industriministeren (nu erhvervsministeren) og justitsministeren. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Frihedsbevægelsens Samråd.

Rådets væsentligste opgave er nu at være ankeinstans for Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om afvisning af at henføre en person under loven.

Tidligere havde Erstatningsrådet endvidere kompetencen til at tilkende hædersgaver. Denne opgave blev imidlertid overført til Arbejdsskadestyrelsen med virkning fra 1. januar 1994, jf. lov nr. 278 af 6. maj 1993 om ændring af lov om erstatning til besættelsestidens ofre (ophævelse af kravet om et erhvervsevnetab på halvdelen eller derover for at få hædersgave). Rådets opgaver er således væsentlig formindsket i gennem de seneste år.

Som ankemyndighed oplevede Erstatningsrådet dog et stigende antal ankesager i forbindelse med 50-året for Danmarks befrielse begrundet i stigning i antal nye ansøgninger om erstatninger. Fra sommeren 1995 er ansøgningstallet igen faldet, hvilket har indebåret et tilsvarende fald i antallet af ankede sager.

Forslaget om nedlæggelse af Erstatningsrådet er yderligere begrundet i, at det i sagens natur bliver stadigt vanskeligere for Frihedsbevægelsen at indstille medlemmer til Erstatningsrådet.

Erstatningsrådet foreslås at skulle færdigbehandle sager indbragt for Rådet før 1. januar 1997. Afviklingen af disse sager skønnes at være tilendebragt i løbet af 6 måneder, hvorfor Erstatningsrådet først forventes nedlagt pr. 1. juli 1997.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om omfattelse af loven er efter praksis sket efter udtalelse om ansøgerens nationale holdning, jf. § 65, fra Erstatningsrådet eller dettes sekretariat i samtlige sager, uanset at der alene har været pligt til at indhente en udtalelse i tvivlstilfælde. Ekspertisen i disse sager har således været koncentreret i Erstatningsrådet og dettes sekretariat, hvor vidensopsamling gennem årene har fundet sted i kartoteker og optegnelser. Der er ligeledes i sager om dispensation efter lovens § 64, stk. 1, (fravigelse af krav om at begivenheden skal være sket i her i landet) og § 64, stk. 2, (fravigelse af krav om dansk statsborgerskab) oparbejdet en stor viden i form af fortilfælde og andet principielt materiale.

Med forslaget skal Arbejdsskadestyrelsen i fremtiden selv foretage disse undersøgelser. Der vil fortsat blive trukket på den opbyggede vidensopsamling.

I forbindelse med forslaget om Erstatningsrådets nedlæggelse foreslås det endvidere at ophæve lovens bestemmelser i afsnit III (§§ 44-48) om godtgørelse for lidelse og tort i anledning af frihedsberøvelse m.v., i afsnit IV (§§ 49-55) om erstatning for tingsskade og i afsnit V (§§ 56-57) om støtte til påbegyndelse eller fortsættelse af virksomhed eller uddannelse samt til genoprettelse af særlige tab. Bestemmelserne, hvorefter Erstatningsrådet er afgørelsesmyndighed, har kun været anvendt i årene lige efter krigen.

2. Frihedsfondens ophør

Som følge af, at Frihedsfonden er ophørt med sin virksomhed den 1. juli 1996, fremsættes der forslag om ophævelse af § 39 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre. Efter denne bestemmelse indbetales en hædersgave til Frihedsfonden, hvis de efterladte, som har ansøgt om hædersgaven, er afgået ved døden på tidspunktet for hædersgavens udbetaling.

I praksis har bestemmelsen efter aftale med Frihedsfonden ikke fundet anvendelse gennem de seneste år.

Frihedsfonden blev den 31. maj 1945 indstiftet af Danmarks Frihedsråd med det formål at hjælpe dem, der gennem deres deltagelse i Danmarks Frihedskamp var skadelidt, havde mistet en forsørger eller havde lidt økonomisk tab i øvrigt.

Midlerne blev fremskaffet dels ved, at fonden overtog Frihedsrådets kassebeholdning, dels ved indsamlinger, hvor en række fonde, virksomheder og ikke mindst private bidrog. Herudover er der gennem en årrække fra staten ydet et årligt tilskud til fondens drift. Dette tilskud skal bl.a. ses i forbindelse med, at Frihedsfonden har ydet en betydningsfuld indsats med at fremskaffe oplysninger til brug for behandlingen af sager efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Man havde oprindeligt forestillet sig, at fonden skulle fungere i en kortvarig periode på omkring 5 år, men der viste sig snart så mange arbejdsopgaver, at man måtte forlænge fondens levetid. Arbejdsopgaverne er nu efter 50-året for Danmarks befrielse ved at være løst. Det blev derfor på et bestyrelsesmøde den 1. december 1995 enstemmigt besluttet, at Frihedsfonden skulle indstille sin virksomhed den 1. juli 1996.

3. Ligestilling og ligebehandling af kønnene

For at bringe lov om erstatning til besættelsestidens ofre i overensstemmelse med lovgivningen om ligestilling og ligebehandling af kønnene, foreslås det at ændre loven således, at enker og enkemænd ligestilles med hensyn til forsørgertabserstatning og hædersgave.

Reglerne om forsørgertabserstatning har været gældende siden lovens vedtagelse i 1945 og bygger således på forsørgelsesforholdene for 50 år siden.

Ved en erstatningsberettiget persons død, tilkommer der således en enke en rente på 50 pct. af afdødes årsløn, hvis ægteskabet har bestået i de sidste 5 år før dødsfaldet. En enkemand har derimod kun ret til erstatning, hvis hans afdøde hustru regelmæssigt og i væsentlig omfang deltog i familiens erhvervsarbejde.

Forarbejderne til loven henviser til den tilsvarende bestemmelse i den dagældende ulykkesforsikringslov. Ud fra den praksis, der dannede sig efter ulykkesforsikringsloven, er der ved vurdering af spørgsmålet om forsørgertabserstatning efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre forudsat, at mindst 1/4 af familiens samlede erhvervsindtægt skulle hidrøre fra den afdøde hustrus erhvervsarbejde, for at enkemanden kunne få forsørgertabserstatning.

Med forslaget vil enkemænd få samme adgang til erstatning for tab af forsørger, som enker har efter de gældende regler. Ligeledes vil de med forslaget opnå samme ret til at få tillagt hædersgave.

Ændringen medfører herudover, at registrerede partnere fremtidigt vil kunne opnå status som efterladte og dermed opnå ret til forsørgertabserstatning og hædersgave på lige fod med efterladte ægtefæller.

På grund af anvendelse af kønsangivelse i bestemmelser om erstatning og hædersgave til efterladte i lov om erstatning til besættelsestidens ofre, har registrerede partnere ikke tidligere kunne opnå ret til forsørgertabserstatning m.v., idet det i lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registrerede partnerskaber § 4, stk. 3, er fastsat, at bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke finder anvendelse på registrerede partnerskaber.

Administrative og økonomiske konsekvenser af

lovforslaget

Økonomiske konsekvenser

Lovforslagets § 1, nr. 6, 12 og 13, om ligestilling mellem enker og enkemænd medfører en øget udgift til forsørgertabserstatning og hædersgaver som konsekvens af, at enkemænd og efterladte registrerede partnere efter forslaget vil kunne opnå ret til disse ydelser efter loven. Det skønnes at omhandle et meget beskedent antal personer.

Samlet skønnes det, at lovforslaget vil medføre en udgift til forsørgertabserstatning til ca. 5 personer årligt.

De fleste forsørgertabserstatninger beregnes på baggrund af en maksimal årsløn. Det betyder, at den efterladte vil modtage ca. 9.500 kr. månedligt. Således vil 5 erstatninger give anledning til en yderligere udgift på knap 0,6 mill. kr. årligt.

Stort set alle, der modtager forsørgertabserstatninger, er berettiget til tillige at modtage hædersgave. Denne udgør i øjeblikket 5.800 kr. årligt. Denne del af lovforslaget betyder således en yderst beskeden årlig merudgift.

Samlet skønnes lovforslaget at medføre en øget årlig udgift på ca. 0,6 mill. kr.

Administrative konsekvenser

Forslaget har ikke nævneværdige administrative konsekvenser, idet der blot overføres administrative opgaver fra et administrativt organ til et andet.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen erhvervsmæssige konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Som konsekvens af forslaget om at nedlægge Erstatningsrådet, foreslås det at ophæve bestemmelsen, hvorefter Arbejdsskadestyrelsen kan forelægge spørgsmål, om hvorvidt en person kan anses som omfattet af lovens §§ 1a, 1b, 1c samt § 65, for Erstatningsrådet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det foreslås, at alle afgørelser, som Arbejdsskadestyrelsen træffer efter lovens afsnit I, skal kunne indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Ændringsforslaget er en konsekvens af forslaget om Erstatningsrådets nedlæggelse. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger herom.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvens af forslaget om ophævelse af §§ 44-48 (lovens afsnit III) om godtgørelse for lidelse og tort i anledning af frihedsberøvelse m.v., §§ 49-55 (lovens afsnit IV) om erstatning for tingsskade og §§ 56-57 (lovens afsnit V) om støtte til påbegyndelse eller fortsættelse af virksomhed eller uddannelse samt til genoprettelse af særlige tab. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 16, hvoraf det fremgår, at disse bestemmelser kun har været anvendt i årene lige efter krigen.

Til nr. 4

Med forslaget, der vil medføre en beskeden administrativ lettelse, skabes der hjemmel til, at Arbejdsskadestyrelsen i elektronisk form kan indhente oplysninger om skadelidtes økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder.

Med forslaget sker der i øvrigt en a'jourføring af loven i forhold til den øvrige sociale lovgivning - herunder lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Der vil være tale om de samme økonomiske oplysninger, som Arbejdsskadestyrelsen i dag med hjemmel i gældende lov kan indhente på traditionel vis til brug for behandlingen af de konkrete skadesager. Typisk vil der være tale om oplysninger om skadelidtes og enkers indtægter til brug for fastsættelsen af renteudbetalingen efter lovens § 24.

Forslaget vil medvirke til kortere sagsbehandlingstid og vil indebære en administrativ lettelse i kommuner.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af, at Erstatningsrådet nedlægges, og at Erstatningsrådets kompetence som ankemyndighed overføres til Den Sociale Ankestyrelse. Med forslaget sikres, at Ankestyrelsen kan få de nødvendige oplysninger til brug for behandling af ankesager, på samme måde som Erstatningsrådet hidtil har kunnet få meddelt enhver oplysning til brug for sagen efter gældende lovs § 60, som nu foreslås ophævet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om Erstatningsrådets nedlæggelse.

Til nr. 6

Med forslaget ligestilles enker og enkemænd i relation til at opnå forsørgertabserstatning. På lige fod med enker vil enkemænd således kunne opnå en erstatning på 50 pct. af afdødes årsløn, hvis ægteskabet er indgået senest 5 år før tidspunktet for dødens indtræden.

Forslaget medfører endvidere, at personer, der lever i registrerede partnerskaber, ligestilles med ægtefæller, jf. lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registrerede partnerskaber. Hvis det registrerede partnerskab er indgået senest 5 år før dødens indtræden, vil en efterladt partner i fremtiden kunne opnå forsørgertabserstatning på 50 pct. af afdødes årsløn.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om ligestilling og ligebehandling af kønnene.

Til nr. 7

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 6. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 6.

Til nr. 8 og 9

Forslagene er redaktionelle.

Til nr. 10 og 11

Forslagene er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 6. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 6.

Til nr. 12 og 13

Det foreslås at ligestille enker og enkemænd med hensyn til retten til at opnå hædersgave. Forslaget medfører endvidere, at personer, der lever i registrerede partnerskaber, ligestilles med ægtefæller, jf. lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registrerede partnerskaber. Hvis det registrerede partnerskab er indgået senest 5 år før dødens indtræden, vil den registrerede partner i fremtiden kunne opnå samme ret til hædersgave som en ægtefælle.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om ligestilling og ligebehandling af kønnene.

Til nr. 14

Der henvises til de almindelige bemærkninger om Frihedsfondens ophør.

Da Frihedsfonden er ophørt med sit virke pr. 1. juli 1996, foreslås det at ophæve bestemmelsen, hvorefter hædersgaver til personer, omfattet af lovens § 38, indbetales til Frihedsfonden, hvis den berettigede person afgår ved døden før første udbetaling af hædersgaven.

Bestemmelsen har efter aftale med Frihedsfonden ikke været anvendt gennem de seneste år.

Til nr. 15

Den Sociale Ankestyrelse foreslås som ankeinstans i sager vedrørende hædersgaver i stedet for Erstatningsrådet, som foreslås nedlagt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger om Erstatningsrådets nedlæggelse.

Til nr. 16

Der henvises til de almindelige bemærkninger om Erstatningsrådets nedlæggelse m.v.

Som følge af forslaget om Erstatningsrådets nedlæggelse, foreslås det, at lovens §§ 44-63 ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Forslagets § 1, nr. 6, 12 og 13, finder alene anvendelse på sager, hvor den umiddelbart berettigede person dør den 1. januar 1997 eller senere.

Stk. 3. Sager, der er indbragt for Erstatningsrådet inden den 1. januar 1997, færdigbehandles af Erstatningsrådet.

§ 5. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse af følgende spørgsmål

1) om en person omfattes af nærværende afsnit, jf. herved også § 1 a, § 1 b, § 1 c og § 65,

2) om der foreligger en skade eller en sygdom, der er forvoldt ved de i § 1 omhandlede forhold,

3) om der foreligger en ved sådan skade forvoldt lidelse,

4) om der skal gøres retskrav gældende efter § 3, stk. 1,

5) om der skal foretages fradrag i erstatningsydelserne i henhold til § 3, stk. 2, og § 34, stk. 3,

6) om størrelsen af den årsløn, som skal lægges til grund ved erstatningsberegningen, jf. § 31,

7) om der findes personer, der kan gøre krav på dødserstatning,

8) om en skade eller en sygdom har medført følger, der begrunder krav på ydelser efter nærværende afsnit, og om størrelsen og arten af de ydelser, der tilkommer pågældende eller hans efterladte, jf. §§ 20 og 22,

9) om anvendelsen af bestemmelserne i lovens §§ 2 og 11,

10) om anvendelsen af bestemmelserne i lovens § 30,

11) om tvivl vedrørende dagpenge,

12) om tvivl vedrørende takst for lægeattester.

Stk. 2. Forinden Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse af de i stk. 1 omhandlede spørgsmål, skal den give pågældende eller hans efterladte samt andre vedkommende lejlighed til at gøre sig bekendt med de foreliggende oplysninger og til at udtale sig om sagen.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen er berettiget til, inden der træffes afgørelse om det i § 5, stk. 1, nr. 1, nævnte spørgsmål, at forelægge sagen for Erstatningsrådet og er forpligtet hertil, for så vidt den i det enkelte tilfælde er i tvivl om, hvilken afgørelse der bør træffes.

2. § 6 affattes således

» § 6. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter dette afsnit kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. Opholder klageren sig på afgørelsestidspunktet på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen 6 uger. Opholder klageren sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.«

§ 6. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1, kan bortset fra afgørelser vedrørende § 1 c indbringes for Erstatningsrådet. Erstatningsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Alle øvrige af Arbejdsskadestyrelsen i medfør af dette afsnit trufne afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen.

Stk. 3. Klage efter stk. 1 og 2 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. Opholder klageren sig på afgørelsestidspunktet på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen 6 uger. Opholder klageren sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.

Stk. 4. Erstatningsrådet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil. Ankestyrelsens afgørelse herom træffes af chefen for Ankestyrelsen.

3. § 7, stk. 1, affattes således

»Ethvert tilfælde, som antages at ville medføre krav efter nærværende afsnit, skal snarest muligt anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelsen må indgives til Arbejdsskadestyrelsen senest 1 år efter tilfældets indtræden. Medfører tilfældet døden, skal Arbejdsskadestyrelsen underrettes om dødsfaldet inden 48 timer efter dødens indtræden, selvom tilfældet forinden er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.«

§ 7. Ethvert tilfælde, som antages at ville medføre krav efter nærværende afsnit, skal snarest muligt anmeldes for Arbejdsskadestyrelsen. Er tilfældet indtruffet inden nærværende lovs ikrafttræden, må anmeldelse indgives til Arbejdsskadestyrelsen senest inden de i § 66 fastsatte frister for begæringer eller ansøgninger om ydelser i henhold til lovens afsnit III, IV, V og VII; i andre tilfælde må anmeldelse indgives til Arbejdsskadestyrelsen senest 1 år efter tilfældets indtræden. Medfører tilfældet døden efter lovens ikrafttræden, skal - selvom tilfældet forinden er anmeldt for Arbejdsskadestyrelsen - underretning om dødsfaldet tilstilles Arbejdsskadestyrelsen inden 48 timer efter dødens indtræden.

Stk. 2. Anmeldelsespligten påhviler den eller de erstatningsberettigede. De nærmere regler om anmeldelsen, herunder om anmeldelsens indhold, fastsættes af socialministeren.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan dispensere fra fristerne i stk. 1, såfremt Arbejdsskadestyrelsen efter nærmere af socialministeren fastsatte retningslinier skønner, at omstændighederne taler derfor.

4. I § 10 indsættes efter 1. pkt.

»Oplysninger om økonomiske forhold kan i elektronisk form indhentes fra andre offentlige myndigheder.«

5. I § 10 indsættes som stk. 2

» Stk. 2. Den Sociale Ankestyrelse er berettiget til at afkræve offentlige myndigheder og andre, der har kendskab til forholdene, enhver oplysning, der er af betydning for sagensafgørelse, samt at forlange optaget retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018.«

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 10. Arbejdsskadestyrelsen er berettiget til af de i §§ 1, 1 a, 1 b og 1 c omhandlede personer, frihedsbevægelsens organisationer, kommunalbestyrelser og andre vedkommende, herunder klinikker, sygehuse, behandlende læger m.v., at begære og få meddelt enhver oplysning, der er af betydning, herunder hospitalsjournaler, og hvad dertil hører, eller afskrifter af samme, samt til at forlange optaget retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018 og få udskrift deraf. Endvidere er Arbejdsskadestyrelsen berettiget til at forlange obduktion foretaget efter reglerne om lovmæssige obduktioner.

6. § 22, stk. 1, nr. 1, affattes således

»Der tilkommer en efterladt ægtefælle, hvis ægteskab er indgået senest 5 år før tidspunktet for dødens indtræden, en årlig rente på 50 pct. af afdødes årsløn, beregnet efter § 31. Denne erstatning tilkommer den efterladte ægtefælle, selv om ægtefællerne på tidspunktet for dødens indtræden var separeret eller levede adskilt, når den efterladte ægtefælle dog havde retskrav på underholdsbidrag fra den afdøde ægtefælle. Har den efterladte ægtefælle ikke gjort sit retskrav gældende over for den afdøde ægtefælle de sidste 3 år før tidspunktet for dødens indtræden, kan Arbejdsskadestyrelsen bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang der skal udbetales den efterladte ægtefælle rente.«

7. § 22, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 - 5 bliver herefter nr. 2 - 4

8. I § 22, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »nr. 5« til: »nr. 4«.

9. I § 22, stk. 2, ændres » stk. 1, nr. 5« til: » stk. 1, nr. 4«.

10. I § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »enken tilkommende rente« til: »rente, der tilkommer den efterladte ægtefælle,» og i 2. pkt. ændres »enkens« til: » den efterladte ægtefælles«.

§ 22. Erstatning til efterladte, jf. § 1, stk. 2, § 1 a, stk. 3, § 1 b og § 1 c, ydes efter nedenstående regler

1) Der tilkommer en enke, hvis ægteskab er indgået senest 5 år før tidspunktet for dødens indtræden, en årlig rente af 50 pct. af afdødes årsløn, beregnet efter § 31. Denne erstatning tilkommer enken, selv om ægtefællerne på tidspunktet for dødens indtræden var separeret eller levede adskilt, når hustruen dog havde retskrav på underholdsbidrag fra manden. Har hun ikke gjort sit retskrav gældende over for manden de sidste 3 år før tidspunktet for dødens indtræden, kan Arbejdsskadestyrelsen bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang der skal udbetales enken rente.

2) For en enkemand gælder tilsvarende regel som under nr. 1), hvis hans afdøde hustru regelmæssigt og i væsentligt omfang deltog i familiens erhvervsarbejde.

3) Efterlades der børn, over for hvilke der i henhold til lov om offentlig forsorg, påhviler afdøde forsørgelses- eller bidragspligt, tilkommer der børnene en årlig rente, der for det første barn udgør 15 pct. og for hvert af de efterfølgende børn 10 pct. af afdødes årsløn indtil børnenes fyldte 18 år. Efterlades der ingen ægtefælle, kan den årlige rente for hvert barn forhøjes til indtil 20 pct. Hvor særlige omstændigheder taler derfor, kan renten udstrækkes ud over barnets fyldte 18 år.

4) Efterlader den afdøde sig ingen efter ovenstående bestemmelser erstatningsberettiget, eller kommer de samlede erstatninger til udbetaling med et mindre beløb end nævnt under nr. 5, kan Arbejdsskadestyrelsen under særlige omstændigheder bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang erstatning bør tillægges andre nærstående, hvem afdøde forsørgede, eller til hvis forsørgelse han ydede væsentligt bidrag i de sidste 5 år før dødsfaldets indtræden.

5) Erstatningen efter nærværende paragraf kan i intet tilfælde overstige 75 pct. af den afdødes årsløn, beregnet efter § 31.

Stk. 2. Hvis renterne, hvor der er flere erstatningsberettigede, tilsammen ville overstige det i stk. 1, nr. 5 nævnte maksimumsbeløb, vil alle rentebeløbene eller enkelte af disse efter Arbejdsskadestyrelsens nærmere bestemmelse være at nedsætte, således at det samlede rentebeløb ikke overstiger nævnte grænse.

Stk. 3. Såfremt der er udbetalt den afdøde en kapitalerstatning, jf. § 28, vil der i den enken tilkommende rente være at fradrage et beløb, svarende til halvdelen af den rente, der er lagt til grund ved beregningen af kapitalerstatningen. Ved fradragets fastsættelse bortses der fra den til en invaliditetsgrad af indtil 25 pct. svarende invaliditetserstatning, og Arbejdsskadestyrelsen kan derhos, når omstændighederne taler derfor, fradrage et mindre beløb i enkens rente end efter foranstående regler.

Stk. 4. Den rente, der tilkommer de efterladte, løber fra det tidspunkt, da pågældende afgik ved døden. Tilkommer der de efterladte efterindtægt fra staten, folkekirken, folkeskolen, en kommune eller en af de i tjenestemandslovens § 91 stk. 7, omhandlede offentlige institutioner eller et af de sammesteds omhandlede koncessionerede selskaber, løber renten dog først fra det tidspunkt, da efterindtægtsperioden udløber.

11. § 25, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således

»Når en efterladt ægtefælle, der oppebærer rente i henhold til nærværende afsnit, indgår nyt ægteskab, bortfalder den rente, der er tillagt den pågældende. Arbejdsskadestyrelsen kan dog bestemme, at renten helt eller delvis bevares eller på ny tillægges den efterladte ægtefælle, når det godtgøres, at den efterladte ægtefælles økonomiske forhold efter det nye ægteskabs indgåelse eller eventuelt efter dettes opløsning er således, at hensynet til den efterladte ægtefælles forsvarlige forsørgelse gør udbetalingen af renten eller en del af denne påkrævet.«

§ 25. Når en enke, der oppebærer rente i henhold til nærværende afsnit, indgår nyt ægteskab, bortfalder den hende tillagte rente. Arbejdsskadestyrelsen kan dog bestemme, at renten helt eller delvis bevares eller på ny tillægges hende, når det godtgøres, at hendes økonomiske forhold efter det nye ægteskabs indgåelse eller eventuelt efter dettes opløsning er således, at hensynet til hendes forsvarlige forsørgelse gør udbetalingen af renten eller en del af denne påkrævet. Renterne efter nærværende lov inddrages i øvrigt,

1) når rentenyderen uden dertil af Arbejdsskadestyrelsen meddelt særlig tilladelse ansættes i fremmed statstjeneste,

2) når rentenyderen uden Arbejdsskadestyrelsens tilladelse tager ophold i udlandet,

3) når rentenyderen i 3 år ikke har hævet renten uden senere at kunne bevise lovlig forhindring.

Stk. 2. Har en rentenyder ikke hævet renten i et helt år eller længere, hjemfalder det uhævede beløb til statskassen, medmindre lovlig forhindring senere bevises.

12. I § 37, stk. 5, ændres »hans enke« til: »den efterladte ægtefælle«.

§ 37. Til danske statsborgere, der i tidsrummet efter 9. april 1940 og indtil krigstilstandens ophør, jf. herved § 14 i lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring,

1) som følge af virksomhed her i landet til fordel for frihedsbevægelsen og ved tjeneste for denne, for så vidt pågældende har haft tilknytning til frihedsbevægelsen inden 5. maj 1945, eller

2) som følge af eftersøgning, fængsling, internering eller deportation på grund af deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet eller medlemskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941, eller

3) som følge af tjenesteforhold til det danske politi eller grænsegendarmeri under eller som følge af kamphandlinger mod den tyske besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner eller på grund af eftersøgning, fængsling, internering eller deportation begrundet i nævnte tjenesteforhold, eller

4) som følge af gengældelsesaktioner udført af den tyske besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner her i landet og rettet direkte mod de pågældende på grund af nationale eller politiske indstilling eller på grund af deres stilling som repræsentanter for bestemte befolkningsgrupper, eller

5) som følge af deportation på grund af afstamning, eller

6) som følge af sejlads for de allierede, jf. § 1 c, har pådraget sig skade eller sygdom, hvorved erhvervsevnen er blevet forringet med halvdelen eller derover, yder den danske stat fra tidspunktet for den invaliderende beskadigelse at regne hædersgaver efter reglerne i stk. 3-4.

Stk. 2. Når omstændighederne taler derfor, kan hædersgave efter reglerne i stk. 1, 3 og 4 tillægges danske statsborgere, der først har tilsluttet sig frihedsbevægelsen 5. maj 1945 eller senere.

Stk. 3. Til den invaliderede ydes et beløb af 800 kr. årligt livsvarigt. Retten til at oppebære en tillagt hædersgave påvirkes ikke af, at invaliditetens indvirkning på den pågældendes erhvervsevne senere formindskes således, at erhvervsevnen ikke længere er forringet med mindst halvdelen.

Stk. 4. Til hvert barn af en til hædersgave efter nærværende paragrafs stk. 1 og 2 berettiget person ydes et beløb af 200 kr. årlig indtil barnets fyldte 18. år, for så vidt barnet er avlet inden den invaliderende begivenheds indtræden. Ved barn forstås - foruden ægtebarn - adoptivbarn og sådant stedbarn, over for hvilket der påhviler den invaliderede forsørgelsespligt, samt sådant uden for ægteskab født barn, for hvilket faderskabet er anerkendt eller retsligt fastslået.

Stk. 5. Dør en person, der har ret til hædersgave efter stk. 3, overgår retten til hædersgaven til hans enke, såfremt ægteskabet er indgået senest 5 år før tidspunktet for dødens indtræden. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan der tillægges andre efterladte, som afdøde faktisk forsørgede helt eller delvis, hædersgaver. Størrelsen af sådanne hædersgaver, der enten ydes som årlige beløb eller som beløb en gang for alle, fastsættes efter et skøn i det enkelte tilfælde, men kan, hvis hædersgaverne fastsættes som årlige beløb, ikke overstige 800 kr. årlig og, hvis de fastsættes som beløb en gang for alle, ikke overstige 1.000 kr.

13. I § 38, stk. 2, ændres »enken« til: »den efterladte ægtefælle«.

§ 38. Til de efterladte efter de i § 37 omhandlede grupper af personer, der er henrettet eller myrdet af den tyske besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner, eller som i øvrigt har mistet livet som følge af skade eller sygdom pådraget under de i § 37 under 1-6 nævnte omstændigheder, yder den danske stat fra tidspunktet for dødsfaldet at regne hædersgaver efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Til enken ydes et livsvarigt beløb på 1.800 kr. årlig, såfremt ægteskabet er indgået senest 5 år før tidspunktet for dødens indtræden.

Stk. 3. Til hvert barn, jf. herved § 37, stk. 4, ydes et beløb af 200 kr. årlig indtil dets fyldte 18. år.

Stk. 4. Til andre efterladte, som afdøde faktisk forsørgede helt eller delvis, kan der, når særlige omstændigheder taler derfor, ydes hædersgaver. Størrelsen af sådanne hædersgaver, der enten kan ydes som årlige beløb eller som beløb een gang for alle, fastsættes efter et skøn i det enkelte tilfælde, men kan, hvis hædersgaverne fastsættes som årlige beløb, ikke overstige 800 kr. årlig og, hvis de fastsættes som beløb en gang for alle, ikke overstige 1.000 kr.

14. § 39 ophæves.

§ 39. For så vidt en til en hædersgave efter § 38 berettiget person måtte være afgået ved døden på det tidspunkt, hvor gaven første gang kan komme til udbetaling, vil dette beløb være at indbetale i »Frihedsfonden«.

15. I § 42, stk. 1, ophæves 2. og 3. pkt. og i stedet indsættes

»Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om hædersgaver kan indbringes for den Sociale Ankestyrelse efter reglerne i § 6.«

§ 42. Behandlingen af sager vedrørende hædersgaver henlægges til Arbejdsskadesty-relsen. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at opnå hædersgave er til stede, kan efter de i § 6 nævnte regler indbringes for Erstatningsrådet. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en persons erhvervsevne, jf. § 37, stk. 1, er forringet med halvdelen eller derover, kan indbringes for Ankestyrelsen efter de i § 6 nævnte regler.

Stk. 2. Ansøgning om ydelse af hædersgave indgives til Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 3. Socialministeren afgør, hvorvidt retten til at oppebære en hædersgave måtte være forbrudt i henhold til bestemmelserne i § 40.

16. §§ 44-63 ophæves.

§§ 44-48 (lovens afsnit III) vedrører godtgørelse for lidelse og tort i anledning af frihedsberøvelse m.v., §§ 49-55 (lovens afsnit IV) erstatning for tingsskade og §§ 56-57 (lovens afsnit V) støtte til påbegyndelse eller fortsættelse af virksomhed eller uddannelse samt til genoprettelse af særlige tab. Erstatningsrådet er afgørelsesmyndighed efter disse bestemmelser, som kun har været anvendt i årene lige efter krigen.

§ 44. Til danske statsborgere, som efter deres fyldte 18. år

1) under den tyske besættelse enten i medfør af lov nr. 349 af 22. august 1941 om forbud mod kommunistiske foreninger og mod kommunistisk virksomhed eller som følge af deres virksomhed til fordel for frihedsbevægelsen har været underkastet frihedsberøvelse af danske myndigheder af politiske hensyn til tyske eller dermed ligestillede interesser, eller

2) på grund af virksomhed her i landet til fordel for frihedsbevægelsen, på grund af medlemsskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941, eller i øvrigt af nationale eller politiske grunde eller på grund af deres afstamning eller på grund af tjenesteforhold til det danske politi eller grænsegendarmeri af den tyske besættelsesmagt har været underkastet frihedsberøvelse i Danmark eller er blevet deporteret til fængsel, koncentrations- eller arbejdslejr i udlandet, for så vidt pågældende, da frihedsberøvelsen blev iværksat, opholdt sig her i landet, yder statskassen en godtgørelse for den med frihedsberøvelsen forbundne lidelse og tort efter de i stk. 2, 3 og 4 fastsatte regler.

Stk. 2. Har deportation til udlandet fundet sted, fastsættes godtgørelsen til 50 kr. for hver påbegyndt uge, deportationen har varet. For frihedsberøvelse i Danmark fastsættes godtgørelsen til 25 kr. for hver påbegyndt uge, frihedsberøvelsen har varet, dog at godtgørelsen ikke ydes for frihedsberøvelse, der ikke har varet 2 måneder. Denne grænse gælder dog ikke, såfremt der i tilknytning til frihedsberøvelsen i Danmark er foretaget deportation til udlandet. I tilfælde af gentagne frihedsberøvelser i Danmark ydes godtgørelse, såfremt frihedsberøvelserne sammenlagt har varet 2 måneder eller derover.

Stk. 3. Deportationen betragtes som afsluttet ved tidspunktet for hjemkomsten til Danmark eller for overførelse til Sverige. For så vidt hjemkomsten er blevet forsinket på grund af forhold, der alene må tilregnes den pågældende selv, regnes der dog med det tidspunkt, på hvilket den pågældende tidligst kunne være vendt tilbage til Danmark.

Stk. 4. Har de pågældende i forbindelse med frihedsberøvelse i Danmark været udsat for mishandling eller tortur af alvorligere karakter, kan godtgørelsen fastsættes efter de for godtgørelse for deportation gældende regler.

§ 45. Når særlige omstændigheder måtte tale derfor, vil der uden for de i § 44 nævnte tilfælde kunne ydes godtgørelse for den lidelse og tort, der har været forbundet med en af danske myndigheder eller den tyske besættelsesmagt eller af de med denne samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner af hensyn til tyske eller dermed ligestillede interesser iværksat frihedsberøvelse. Godtgørelsen kan højst ydes efter de i § 44 fastsatte satser.

§ 46. Behandlingen af sager vedrørende tort- og lidelsesgodtgørelser henlægges til Erstatningsrådet. Rådets afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at opnå de nævnte godtgørelser er til stede, kan under iagttagelse af reglerne i § 6, stk. 3, indankes for socialministeren, hvis afgørelse er endelig.

§ 47. De i nærværende afsnit omhandlede godtgørelser medregnes ikke ved fastsættelse af renter i henhold til folkeforsikringsloven eller ved fastsættelse af bidrag i henhold til forsorgslovens kapitel XV og XVI.

§ 48. Begæring om godtgørelse for lidelse og tort i henhold til nærværende afsnit kan kun fremsættes af den, hvem den pågældende lidelse og tort er overgået. For så vidt en til godtgørelse efter § 44, stk. 2, jf. stk. 1, berettiget person måtte være afgået ved døden efter at have fremsat begæring om godtgørelse i henhold til den nævnte bestemmelse, men inden godtgørelsen er kommet til udbetaling, vil den være at indbetale til dødsboet. Det samme gælder i tilfælde, hvor der er fremsat begæring om godtgørelse i henhold til § 44, stk. 4, jf. stk. 1, eller i henhold til § 45, såfremt godtgørelsen er endelig fastsat af Erstatningsrådet, inden pågældende er afgået ved døden.

§ 49. Er skade på fast ejendom eller skade på eller tab af privat indbo eller andet løsøre (herunder skibe) siden 9. april 1940 påført danske statsborgere

1) ved deres deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet, eller

2) ved gengældelsesaktioner foretaget af den tyske besættelsesmagt eller af de med denne samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner her i landet som følge af de pågældendes deltagelse i frihedsbevægelsen, eller

3) under eller som følge af eftersøgning, fængsling, internering eller deportation iværksat på grund af de pågældendes deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet eller på grund af deres medlemskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941, yder statskassen på grundlag af en i overensstemmelse med krigsforsikringslovgivningens regler foretagen skadesopgørelse med de i stk. 3-6 fastsatte begrænsninger en tillægserstatning for det tab, som på grund af underforsikring eller som følge af reglerne om selvrisiko ikke måtte blive dækket i henhold til krigsforsikringslovgivningen. Ved tillægserstatningens beregning lægges den af den pågældende til forvaltningsorganet for vedkommende krigsforsikringsforbund eller -institut indgivne skadesanmeldelse og den af forvaltningsorganet godkendte skadesopgørelse til grund.

Stk. 2. Har de i stk. 1 nævnte personer lidt tab derved, at der ikke har været tegnet nogen til krigsforsikring berettigende privat forsikring for de beskadigede eller mistede værdier, eller vedrører skaden eller tabet fast ejendom eller løsøre (herunder skibe), som efter sin art falder uden for de områder, der er dækket af krigsforsikringslovgivningen, yder statskassen en særerstatning for det lidte tab - med de nedenfor i stk. 3-6 angivne begrænsninger - på grundlag af en i overensstemmelse med krigsforsikringslovgivningens regler foretagen skadesopgørelse.

Stk. 3. For skade på eller tab af skydevåben ydes kun erstatning af statskassen, for så vidt angår jagtvåben. For ammunition ydes ingen erstatning.

Stk. 4. For tab af rede penge, værdipapirer, smykker o. lign. ydes ingen erstatning af statskassen.

Stk. 5. For tab af gangtøj, ure, fyldepenne og andre personlige effekter mistet under fængsling eller transport til eller fra eller ophold i koncentrations- eller arbejdslejr ydes alene erstatning af statskassen i et sådant omfang, at den samlede erstatning for disse tab fra krigsforsikringen og staten ikke kommer til at overstige 1.000 kr. i det enkelte tilfælde.

Stk. 6. Har skadelidte fra det offentlige, fra fonds eller legater eller midler tilvejebragt ved offentlig indsamling her i landet eller i udlandet modtaget hjælp eller tilskud til dækning af tabet, vil der i erstatningen fra staten være at foretage tilsvarende fradrag. Hidrører tabet fra underforsikring eller manglende forsikring, vil der derhos i erstatningen fra staten være at fradrage et beløb svarende til den for lidt erlagte forsikringspræmie.

§ 50. Er skade på fast ejendom eller skade på eller tab af privat indbo eller andet løsøre (herunder skibe) siden 9. april 1940 påført danske institutioner, selskaber eller foreninger som følge af deres virksomhed her i landet til fordel for frihedsbevægelsen, yder staten erstatning efter reglerne i § 49 for det tab, som på grund af manglende forsikring eller underforsikring ikke måtte blive dækket gennem krigsforsikringslovgivningen under forudsætning af, at undladelsen af at tegne forsikring eller forhøje en løbende forsikring har haft sin årsag i deltagelsen i frihedsbevægelsen.

§ 51. For tab af personlige effekter (gangtøj, ure, fyldepenne m.v.), der er påført danske statsborgere efter 9. april 1940 og indtil krigens ophør under fængsling her i landet eller senere deportation her fra landet, som - uden at skyldes vedkommendes deltagelse i frihedsbevægelsen eller medlemskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti - har haft sin årsag i nationale eller politiske hensyn eller i vedkommendes afstamning, yder staten erstatning efter reglerne i § 49.

§ 52. Erstatningerne i henhold til §§ 49 og 50 kan sammenlagt med erstatninger i henhold til krigsforsikringslovgivningen ikke overstige de maksimalbeløb, der er fastsat for krigsforsikringserstatninger i vedkommende krigsforsikringslove. Erstatning i henhold til §§ 49 og 50 for mistet eller beskadiget privat indbo vil derhos i intet tilfælde kunne overstige et beløb af 20.000 kr.

§ 53. Administrationen af de i nærværende afsnit omhandlede erstatningssager, som efter deres art henhører under krigsforsikringslovgivningen, udøves i overensstemmelse med denne og henlægges til forvaltningsorganerne for vedkommende krigsforsikringsforbund eller -institutter.

Stk. 2. Afgørelse af, hvorvidt de i § 49, stk. 1, under nr. 1, 2 og 3, jf. § 50, fastsatte betingelser samt betingelserne for at oppebære erstatning i henhold til § 51 er opfyldt, henlægges til Erstatningsrådet, der ligeledes afgør spørgsmål om, hvorvidt en person har udvist en nationalt uværdig optræden, jf. § 65. Erstatningsrådets afgørelse af disse spørgsmål kan under iagttagelse af reglerne i § 6, stk. 3, indankes for socialministeren, hvis afgørelse er endelig.

Stk. 3. Til udbetaling af erstatninger i henhold til §§ 49, 50 og 51 stiller staten de fornødne midler til rådighed for forvaltningsorganerne for vedkommende krigsforsikringsforbund eller -institutter.

Stk. 4. Omkostningerne ved forvaltningsorganernes administration af de i nærværende afsnit omhandlede erstatningssager refunderes forvaltningsorganerne efter nærmere af socialministeren efter forhandling med finansministeren, handelsministeren og indenrigsministeren fastsatte regler.

§ 54. Administrationen af erstatningssager, som efter deres art falder uden for krigsforsikringslovgivningen, henlægges til Erstatningsrådet. Rådets afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en person er omfattet af bestemmelserne i nærværende afsnit, jf. herved § 53, stk. 2, kan under iagttagelse af reglerne i § 6, stk. 3, indankes for socialministeren, hvis afgørelse er endelig.

§ 55. Krigsforsikringslovgivningens særlige bestemmelser om anvendelsen og udbetalingen af erstatningssummer gælder også for anvendelsen af de i henhold til nærværende afsnit udbetalte erstatningssummer.

Stk. 2. For så vidt særerstatningen vedrører skade på fast ejendom eller skade på eller tab af løsøre (herunder skibe), der efter sin art falder uden for krigsforsikringslovgivningen, fastsætter Erstatningsrådet tidspunktet for udbetalingen samt i overensstemmelse med krigsforsikringslovgivningens principper de nærmere vilkår for denne.

§ 56. Til danske statsborgere, der siden 9. april 1940 på grund af deres deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet eller deres medlemskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941, eller i øvrigt som følge af overgreb eller forfølgelser foretaget af den tyske besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner her i landet har mistet eller har måttet forlade deres erhverv eller har måttet afbryde eller udsætte deres uddannelse uden selv at være i stand til at bære den herved forvoldte skade og uden at have adgang til at få skaden genoprettet i henhold til de øvrige i nærværende lov fastsatte bestemmelser, kan der, når omstændighederne taler derfor, ydes støtte til påbegyndelse eller fortsættelse af en virksomhed eller en uddannelse.

Stk. 2. Under tilsvarende omstændigheder kan der ydes støtte for at afhjælpe følger af følelige økonomiske tab, der er lidt ved de i stk. 1 omhandlede forhold.

Stk. 3. Den i stk. 1 og 2 omhandlede støtte, der kan ydes i form af tilskud eller rentefrit lån, kan ikke overstige 5.000 kr.

§ 57. Behandlingen af sager vedrørende de i § 56 omhandlede særlige støtteforanstaltninger henlægges til Erstatningsrådet. Rådets afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en person er omfattet af bestemmelserne i § 56, jf. § 65, kan under iagttagelse af reglerne i § 6, stk. 3, indankes for socialministeren, hvis afgørelse er endelig.

§§ 58-62 (lovens afsnit VI) omhandler Erstatningsrådets sammensætning og opgaver.

§ 58. Der nedsættes et erstatningsråd bestående af en formand og 6 andre medlemmer.

Stk. 2. Formanden, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes til landsdommer, udnævnes af Kongen efter indstilling af socialministeren. 4 medlemmer beskikkes af socialministeren efter indstilling af henholdsvis socialministeren, finansministeren, industriministeren og justitsministeren; 2 medlemmer beskikkes efter indstilling af Frihedsbevægelsens Samråd. For hvert af de nævnte 6 medlemmer beskikker socialministeren en suppleant efter de for beskikkelsen af medlemmer fastsatte regler. Socialministeren kan træffe bestemmelse om, at formandsskabet i tilfælde af formandens forfald skal kunne udøves af en stedfortræder, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som formand.

Stk. 3. Såfremt Frihedsbevægelsens Samråd måtte ophøre at bestå, træffer socialministeren forinden samrådets ophævelse og efter forhandling med dette bestemmelse om, hvorledes der vil være at forholde med hensyn til valget af frihedsbevægelsens repræsentanter i Erstatningsrådet.

Stk. 4. De med Erstatningsrådets virksomhed forbundne omkostninger, herunder honorarer til rådets medlemmer samt udgifter til medhjælp, kontorhold m.v., bevilges på finansloven.

§ 59. Erstatningsrådet er beslutningsdygtigt, når formanden og 3 andre medlemmer er til stede.

Stk. 2. Erstatningsrådets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 3. Erstatningsrådets forretningsorden fastsættes af socialministeren.

§ 60. Enhver er pligtig at give Erstatningsrådet de oplysninger, som er nødvendige for rådet ved afgørelsen af de til dette henlagte sager. Oplysningerne kan kræves skriftligt eller mundtligt inden for en af rådet fastsat frist.

Stk. 2. Rådet skal være berettiget til at begære politiets bistand til tilvejebringelse af oplysninger, ligesom rådet, hvis det skønnes nødvendigt, kan forlange optaget retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018.

§ 61. Erstatningsrådet afgiver beretning om sin virksomhed til socialministeren efter nærmere af ministeren fastsat bestemmelse.

§ 62. Når Erstatningsrådet har afsluttet behandlingen af samtlige de under rådet henhørende sager, der er rejst af pågældende inden for den i § 66 fastsatte frist, bestemmes det ved kongelig anordning, hvilken statsmyndighed der skal træde i stedet for Erstatningsrådet ved behandlingen af de sager, der fremtidig måtte rejses angående ydelser i henhold til denne lov, og som ellers måtte henhøre under Erstatningsrådet.

§ 63 omhandler Erstatningsrådets mulighed for undtagelsesvist at afgive indstilling til socialministeren om dispensation fra loven i visse tilfælde. § 63 har ligeledes kun været anvendt i årene lige efter krigen.

Til nr. 17

Det foreslås at overføre Erstatningsrådets dispensationskompetence efter § 64, stk. 1, til at fravige bestemmelser om, at den begivenhed, hvorpå der støttes ret, skal være sket her i landet eller være en følge af en her i landet foretagen handling, til Arbejdsskadestyrelsen. Forslaget er en konsekvens af forslaget om Erstatningsrådets nedlæggelse. Dispensationsbestemmelsen har i praksis bl.a. været anvendt for personer, der har været i allieret krigstjeneste eller indsat i japansk fangelejr.

Det foreslås ligeledes som en konsekvens af forslaget om Erstatningsrådets nedlæggelse, at Erstatningsrådets dispensationskompetence efter § 64, stk. 2, overføres til Arbejdsskadestyrelsen. Efter bestemmelsen kan udlændinge, hvor særlige omstændigheder taler for det - eksempelvis danskere, der efter krigen er naturaliserede i USA eller andre lande - ligestilles med danske statsborgere.

Om forslaget om Erstatningsrådets nedlæggelse henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 17, hvorefter Erstatningsrådets dispensationskompetence overføres til Arbejdsskadestyrelsen. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 17.

Til nr. 19

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2, hvorefter lovens § 6 foreslås ændret.

Til nr. 20

Det foreslås at ophæve § 66, der ikke anvendes længere. Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 16, hvorefter bl.a. afsnit III, IV og V ophæves.

Til nr. 21

Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 1, nr. 16, hvorefter bl.a. § 55 ophæves.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Det foreslås dog, at lovens bestemmelser om erstatning og hædersgaver til efterladte ægtefæller kun finder anvendelse på sager, hvor den umiddelbart berettigede person afgår ved døden den 1. januar 1997 eller senere.

Det foreslås endvidere, at alle sager, der inden den 1. januar 1997 er indbragt for Erstatningsrådet, færdigbehandles af Erstatningsrådet. Erstatningsrådet forventes nedlagt pr. 1. juli 1997. Der henvises til de almindelige bemærkninger om Erstatningsrådets nedlæggelse.

Skriftlig fremsættelse

Socialministeren (Karen Jespersen)

Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om erstatning til besættelsestidens ofre. (Nedlæggelse af Erstatningsrådet og erstatningsmæssig ligestilling af enker og enkemænd m.v.).

(Lovforslag nr. L 3).

Der er nu gået mere end 50 år siden befrielsen og lovens ikrafttræden. Det afspejler sig naturligt i regelsættet, der som udgangspunkt har været ønsket uændret lige siden. Ønsket om så vidt muligt at fastholde den oprindelige udformning af lov om erstatning til besættelsestidens ofre, skal ses i sammenhæng med, at loven kendetegner de særlige forhold, der knytter sig til besættelsestiden og de samfundsvilkår, der herskede i Danmark i dette tidsrum.

Den lange tid, der er gået, har naturligt betydet, at nogle bestemmelser nu vil medføre væsentlige problemer at lade være uændrede, og at andre er blevet uden praktisk betydning. Det foreslås derfor at foretage en række ændringer i loven.

Det foreslås således, at Erstatningsrådet nedlægges, og at Erstatningsrådets nuværende opgaver i forbindelse med lovens administration overføres til Den Sociale Ankestyrelse for så vidt angår de spørgsmål, hvor Erstatningsrådet har fungeret som ankeinstans. Dermed opnås et enstrenget ankesystem. Erstatningsrådets øvrige opgaver foreslås overført til Arbejdsskadestyrelsen.

Som følge af, at Frihedsfonden er ophørt med sin virksomhed den 1. juli 1996, fremsættes der forslag om ophævelse af § 39 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre. Efter denne bestemmelse indbetales en hædersgave til Frihedsfonden, hvis de efterladte, som har ansøgt om hædersgaven, er afgået ved døden på tidspunktet for hædersgavens udbetaling. I praksis har bestemmelsen efter aftale med Frihedsfonden ikke fundet anvendelse gennem de seneste år.

For at bringe lov om erstatning til besættelsestidens ofre i overensstemmelse med lovgivningen om ligestilling og ligebehandling af kønnene, foreslås det at ændre loven således, at enker og enkemænd ligestilles med hensyn til forsørgertabserstatning og hædersgave.

Med forslaget vil enkemænd få samme adgang til erstatning for tab af forsørger og hædersgave, som enker har efter de gældende regler. Ændringen medfører, at registrerede partnere fremtidigt vil kunne opnå status som efterladt og dermed opnå ret til forsørgertabserstatning og hædersgave på lige fod med efterladte ægtefæller.

Endelig foreslås mindre ændringer af administrativ og redaktionel karakter.

Lovforslaget skønnes at ville medføre en øget årlig udgift på ca. 0,6 mill. kr. til forsørgertabserstatning og hædersgave.

Med disse bemærkninger skal jeg indstille forslaget til Folketingets velvillige behandling.

§ 63. For så vidt Erstatningsrådet måtte finde det ønskeligt og stemmende med billighed, at der undtagelsesvis gives erstatning eller godtgørelse for skader eller tab, for hvilke erstatning eller godtgørelse ikke vil kunne ydes efter de i nærværende lov indeholdte bestemmelser, eller at der undtagelsesvis i det enkelte tilfælde gives en højere erstatning eller godtgørelse end hjemlet ved nærværende lov, kan rådet herom afgive indstilling til socialministeren, der efter indhentet tilslutning fra finansministeren og Folketingets Finansudvalg kan træffe bestemmelse om, at erstatning eller godtgørelse skal ydes.

Stk. 2. Finder Erstatningsrådet, at der undtagelsesvis bør tillægges en person en hædersgave uden for de i afsnit II omhandlede tilfælde, kan dette ske under anvendelse af den i stk. 1 foreskrevne fremgangsmåde.

17. I § 64, stk. 1 og 2, ændres: »Erstatningsrådet« til: »Arbejdsskadestyrelsen«.

18. I § 64, stk. 3, ændres »Erstatningsrådets« til: »Arbejdsskadestyrelsens«.

19. I § 64, stk. 3, ændres »§ 6, stk. 3,» til: »§ 6«.

§ 64. Er retten til en ydelse i henhold til nærværende lov betinget af, at den begivenhed, hvorpå retten støttes, er sket her i landet eller har været en følge af en her i landet foretagen handling, kan Erstatningsrådet, når omstændighederne taler derfor, dispensere fra kravet om denne betingelses opfyldelse.

Stk. 2. Erstatningsrådet skal derhos i sådanne tilfælde, hvor ganske særlige omstændigheder måtte tale derfor, være berettiget til at ligestille udlændinge med danske statsborgere i henseende til rettigheder i henhold til nærværende lov.

Stk. 3. Erstatningsrådets afgørelser i henhold til stk. 1 og 2 kan under iagttagelse af reglerne i § 6, stk. 3, indankes for Den Sociale Ankestyrelse.

20. § 66 ophæves.

§ 66. Begæring eller ansøgning om ydelser i henhold til nærværende lovs afsnit III, IV, V og VII skal fremsættes snarest muligt og inden 3 måneder efter lovens ikrafttræden, for så vidt pågældende ved lovens ikrafttræden havde ophold i udlandet dog inden 6 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Under særlige omstændigheder kan vedkommende myndighed bortset fra de i stk. 1 nævnte frister, dog at ingen begæring eller ansøgning kan fremsættes senere end 2 år efter lovens ikrafttræden.

21. I § 67 udgår », jf. dog § 55«.

§ 67. Retten til erstatninger eller ydelser i henhold til nærværende lov kan ikke overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning, jf. dog § 55.

Ingen

Nr LSF 3

Forslag til Lov om ændring af lov om erstatning til besættelsestidens ofre (Nedlæggelse af Erstatningsrådet og erstatningsmæssig ligestilling af enker og enkemænd m.v.)

Fremsat af socialministeren (Karen Jespersen)

den 2. oktober 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 28. november 1996

Lov nr. 1018 af 04/12/1996