1995 BR 8 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1995-96 NR 8 1995-96, 1. SAMLING

Indholdsfortegnelse

I Overordnede temaer fra tilsynets arbejde i folketingsåret II Tilsynets arbejde i tal III Psykiatrilovsundersøgelsen IV Forespørgselsdebatten i Folketinget V Besøg

a Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland

b Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling

c Amtshospitalet i Vordingborg

d Psykiatrisk Hospital og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus

e Visborggaard

f Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling

VI Spørgsmål til justitsministeren

VII Spørgsmål til sundhedsministeren

VIII Konkrete sager

I. Overordnede temaer fra tilsynets arbejde i folketingsåret

Tilsynet har haft en aktiv besøgspolitik og stillet en række spørgsmål til forskellige ministre. Tilsynet finder på baggrund heraf anledning til at pege på en række generelle forhold, der er behandlet i afsnit III-VIII nedenfor.

De fysiske og personalemæssige rammer og overbelægning har stor betydning for patienterne, herunder bl.a. for antallet af tvangsfikseringer, omfanget af tvangsbehandling og mulighederne for frisk luft. Det har givetvis også betydning for indlæggelsestiden, der også hænger sammen med manglende adækvate bo-/behandlingstilbud, som betyder, at færdigbehandlede patienter ikke kan udskrives fra psykiatriske afdelinger.

Det er af stor betydning for behandlingen, at patienterne kan kommunikere med personalet. Det er ikke tilfældet for patienter, der ikke taler dansk. Tilsynet har under flere af besøgene drøftet mulighederne for, at disse patienter kan få tolkebistand.

Tilsynet mener, at psykiatrilovsundersøgelsen dokumenterer behovet for at se nærmere på hele tvangsfikseringsområdet, bl.a. på grund af den stigning, der er konstateret. Man bør også se på, om en fast vagt skal kunne passe mere end 1 tvangsfikseret patient.

Det må desværre konstateres, at der er problemer med misbrug af narkotika på de psykiatriske afdelinger. Tilsynet har bl.a. rejst spørgsmålet om, hvilken indflydelse misbrug har for behandlingen af psykiatriske patienter.

Tilsynet har herudover særligt beskæftiget sig med forholdene for unge psykiatriske patienter. Tilsynet har hæftet sig ved, at der er en del mangler på området, og at rammerne bestemt ikke er optimale; bl.a. er ca. 1/4 af de unge ikke på en børne- eller ungdomsafdeling.

II. Tilsynets arbejde i tal

Tilsynet har i løbet af folketingsåret 1995-96 besøgt 4 psykiatriske institutioner, afholdt 15 møder, stillet 58 spørgsmål og behandlet en række sager, som dels ikke var afsluttede i sidste folketingsår og dels er opstået i løbet af folketingsåret.

Det er flere gange sket, at den pågældende institution/myndighed/minister ikke har vedlagt alle relevante bilag i konkrete sager eller ikke har svaret fyldestgørende første gang, tilsynet skrev, hvorfor tilsynet har fundet det nødvendigt at anmode om supplerende materiale/uddybende svar. Tilsynet går ud fra, at der har været tale om misforståelser, og at procedurerne vil blive strammet op.

III. Psykiatrilovsundersøgelsen

Baggrunden for udskydelsen af revisionen af psykiatriloven var, at man skulle afvente en undersøgelse af psykiatriloven. Denne undersøgelse blev afgivet den 16. august 1996. Undersøgelsen dokumenterer til fulde, at der er hold i den kritik, som tilsynet gennem de seneste år har rettet mod forholdene på de psykiatriske institutioner. Et par af undersøgelsens hovedkonklusioner er således, at anvendelse af tvang har været stigende i perioden 1991-93, at mange af de psykiatriske afdelinger ikke lever op til de mål for god sygehusstandard, som Kallehaugeudvalget opstillede, og at mange afdelinger er præget af overbelægning, personalemangel m.v., hvilket bl.a. medfører en øget anvendelse af tvang, for hurtig udskrivning og indskrænkning i frihedsgoder som f. eks. udendørsophold.

Tilsynet har tidligere udtalt, at tilsynet finder det uacceptabelt, at psykiatriske patienter ikke kan komme udenfor hver dag. Tilsynet har tidligere kritiseret de fysiske rammer på psykiatriske afdelinger. Om sammenhængen mellem personalemangel og overbelægning og anvendelsen af tvang m.v. henvises til det nedenfor under afsnit V b om tilsynets besøg på Københavns Amts Sygehus i Glostrup anførte.

Tilsynet har med tilfredshed noteret sig den politiske opmærksomhed, som psykiatrilovsundersøgelsen har medført. Tilsynet ser frem til, at psykiatriloven vil blive revideret i det kommende folketingsår.

IV. Forespørgselsdebatten i Folketinget

Tilsynet skrev i sin beretning af 28. september 1995, at man ville finde det hensigtsmæssigt, hvis der blev rejst en forespørgselsdebat i Folketinget om psykiatriområdet. Den 15. november 1995 anmeldte alle partier en forespørgsel til sundheds-, social- og justitsministrene med følgende ordlyd: »Hvordan vil regeringen følge op på den netop offentliggjorte statusrapport om tilbudene til sindslidende og oplysningerne om behandlingstilbud til sindslidende børn, og hvad er regeringens vurdering af behandlingen af personer, som er underkastet frihedsberøvelse, jf. grundlovens § 71, stk. 6?» (F 19).

Forespørgslen blev foretaget i Folketingssalen den 1. februar 1996. Der var en lang, udbytterig debat om forespørgslen, og den foreslåede dagsorden (nr. D 35) blev vedtaget enstemmigt med 120 stemmer. Dagsordenen havde følgende ordlyd

»Folketinget pålægger regeringen

at nøje overvåge og følge op på gennemførelsen af aftalerne med Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner, herunder især udbygningen af distriktspsykiatrien i balance med den sygehusbaserede psykiatri, forbedring af rammerne på de psykiatriske afdelinger og gennemførelsen af forsøg med udrykningstjenester,

at sikre den videre udbygning af sociale tilbud til sindslidende blandt andet ved tilskud fra satsreguleringspuljen, herunder af botilbud, f. eks. refugier, til de særlig vanskeligt stillede sindslidende og gennemførelsen af en landsdækkende støtte- og kontaktpersonordning,

at arbejde for en fortsærket indsats for at forbedre tilbudene til børn og unge, der selv eller hvis forældre er ramt af sindslidelser, og

at følge, at bistandsværgeordningen i straffesager fungerer fuldt tilfredsstillende.

Folketinget lægger afgørende vægt på, at samarbejdet mellem amter og kommuner styrkes, og at udbygningen og fremrykningen af indsatsen for sindslidende foregår i et tæt samarbejde og dialog med brugere og pårørende.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

V. Besøg

Tilsynet, som sædvanligvis hvert år foretager et eller flere institutionsbesøg, foretog i folketingsåret 1995-96 4 institutionsbesøg. Derudover behandles i nærværende beretning 2 institutionsbesøg, der afholdtes ca. en uge før tilsynets beretning af 28. september 1995 blev offentliggjort, og hvorom det i ovennævnte beretning blev anført, at de vil blive omtalt i næste års beretning. Besøgene giver anledning til nogle bemærkninger, som har generel karakter, jf. nedenfor. Tilsynet har udarbejdet og offentliggjort referater af 5 af besøgene, der indeholder en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte besøg.

a. Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland

Tilsynet besøgte den 20. september 1995 Sikringsafdelingen på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland. Tilsynet ønskede på baggrund af kritik fra bl.a. patienter og pårørende at undersøge forholdene på Sikringsafdelingen. Tilsynet havde besluttet, at uanmeldte besøg kunne indgå i tilsynets virksomhed. Det blev besluttet at aflægge det første uanmeldte besøg på den mest lukkede psykiatriske afdeling i landet.

Tilsynet finder de fysiske forhold tilfredsstillende, med eneværelser til alle patienter og særdeles gode muligheder for at komme udenfor i frisk luft hver dag. Tilsynet forventer, at personalet opfordrer patienterne til at benytte sig af tilbudene om aktiviteter og frisk luft.

Tilsynet finder ligeledes personalenormeringerne tilfredsstillende og har noteret sig, at socialpædagogerne indgår på lige fod med det øvrige personale. Tilsynet er betænkelig ved, at så mange stillinger er vakante. Det går ud over mulighederne for en optimal behandling af patienterne, ligesom det forringer arbejdsmiljøet for de ansatte.

Tilsynet finder, at patienterne generelt ikke var så sløvede af medicin som på andre psykiatriske afdelinger. Tilsynet kan ikke umiddelbart bedømme, om det bl.a. skyldes de bedre fysiske rammer, herunder eneværelser, og de relativt større personaleressourcer, men det er en nærliggende tanke, at det spiller en stor rolle.

Tilsynet har med tilfredshed noteret sig, at der er mulighed for, at patienterne kan ønske sig ud af medicin i en periode for at se, hvorledes det virker.

Tilsynet finder det uheldigt, hvis patienter ikke får mulighed for psykologsamtaler i den ofte meget lange ventetid forud for en afgørelse. Det må anses for afgørende, at en massiv indsats indsættes så hurtigt som overhovedet muligt. Hvis man ikke engang har råd til tilstrækkelige psykolognormeringer til de allerfarligste sindssyge patienter i landet, hvordan skulle der så kunne blive råd på andre psykiatriske institutioner?

Tilsynet har svært ved at forstå begrundelsen for, at dørene er ulåste på P 1 og låste på P 2 og P 3, dog således, at patienterne på alle 3 afdelinger har samme muligheder for at komme i fællesrum m.v. (i P 2 og P 3 efter at have kaldt på en ansat). Tilsynet har taget til efterretning, at man arbejder på et nyt låsesystem og forudsætter, at man snarest finder en løsning.

Tilsynet beklager, at tvangsfikseringer nogle gange er meget langvarige, jf. Sikringsafdelingens svar på et af tilsynets spørgsmål.

Tilsynet finder det uacceptabelt, når det samlede, landsdækkende psykiatriske system kan være indrettet således, at sindslidende, der anmoder om hjælp, afvises.

b. Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling

Tilsynet besøgte den 20. september 1995 Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling P, bl.a. på baggrund af kritik af praksis omkring tvangsfikseringer.

Amtssygehuset udtalte på tilsynets spørgsmål om, hvorvidt der sker flere tvangsfikseringer, når der er overbelægning og/eller underbemanding: »Som det fremgår af besøgsrapporten, kan det bekræftes, at en patientoverbelægning i afdelingerne med deraf følgende øget uro vil føre til flere tvangsfikseringer. Jo tættere patienterne går på hinanden, jo mere optræder angst og aggressiv udfoldelse patienterne imellem. I situationer hvor der er personalemangel, eller hvor den personalemæssige uddannelse eller erfaringsgrundlag ikke er tilstrækkeligt, udløser dette også øget usikkerhed og ængstelse i personalegruppen, hvilket kan føre til øget anvendelse af tvangsfiksering. Dette spørgsmål kan ikke belægges med noget statistisk materiale til belysning af sammenhængen.«

Psykiatrisk Afdeling P udtalte i et brev til sygehusledelsen, der var vedlagt Amtssygehusets svar til tilsynet, bl.a.: »Overbelægning med øget uro og overbelastet personale har i de enkelte situationer medvirket til, at en uroskabende patient har fået en øget medicindosis, der ikke havde været påkrævet, ifald personalet havde haft tid og overskud til at have mere kontakt med den pågældende.«

Tilsynet er stærkt betænkelig ved, at en fast vagt har skullet passe op til 4 tvangsfikserede patienter samtidig med, at den faste vagt har haft andre opgaver. Tilsynet finder, at spørgsmålet om fast vagt, herunder om en fast vagt skal kunne passe mere end 1 tvangsfikseret patient, skal overvejes nøje i forbindelse med den kommende revision af psykiatriloven.

Tilsynet noterer sig på baggrund af den mangelfulde besvarelse af spørgsmålet om, i hvor mange tilfælde en fast vagt har skullet passe mere end 1 tvangsfikseret patient, at Amtssygehuset åbenbart ikke har tilrettelagt sine registreringer således, at en besvarelse var mulig, og at man således ikke har en sikker registrering af, hvem der sidder vagt hvornår og ved hvilke patienter.

Tilsynet er betænkelig ved den kraftige overbelægning, og tilsynet beklager, at manglende ressourcer fører til øget anvendelse af tvangsfiksering og medicinering.

c. Amtshospitalet i Vordingborg

Tilsynet besøgte den 10. januar 1996 Amtshospitalet i Vordingborg. Tilsynet ønskede bl.a. at undersøge forholdene for de grønlandske patienter.

Tilsynet finder umiddelbart, at de fysiske forhold på afdelingerne var udmærkede, men at der var påfaldende store forskelle mellem de grønlandske afdelinger med fortrinsvis små dobbeltværelser og de øvrige afdelinger, der havde bedre forhold. Tilsynet noterede sig, at mange patienter ikke var til stede, idet de var til forskellige former for aktiviteter m.v., hvorfor det kan være vanskeligt for tilsynet at vurdere afdelingernes hverdag.

Patienterne har mange forskelligartede tilbud om beskæftigelse, men på grund af den fysiske indretning af afdelingerne var det ikke muligt for alle at komme ud i frisk luft hver dag, hvilket tilsynet finder uacceptabelt.

Tilsynet har med tilfredshed noteret sig, at der er igangsat en politisk beslutningsproces om at etablere et lukket akut modtageafsnit med 10 pladser, der bl.a. vil kunne aflaste de lukkede modtageafsnit.

Tilsynet ser gerne oprettelse af en psykiatrisk skadestue med overnatningsfunktion, så det ikke er nødvendigt med en egentlig indlæggelse af psykiatriske patienter, der alene ønsker at overnatte en enkelt nat.

Tilsynet ville finde det hensigtsmæssigt, hvis der var mulighed for, at retspsykiatriske patienter og andre patienter ikke var på samme afdelinger.

Tilsynet har med tilfredshed noteret sig, at de oplysninger om indlæggelsespraksis, som tilsynet forud for besøget var kommet i besiddelse af, ikke var korrekte. Tilsynet har forstået amtshospitalets svar således, at overbelægning ikke i sig selv kan begrunde nægtelse af indlæggelse, hvis indlæggelse i øvrigt er lægeligt begrundet, og at overbelægning ikke må føre til, at en frivillig indlæggelse af henvisende læge skal ændres til en tvangsindlæggelse.

Tilsynet har med beklagelse noteret sig, at det er vanskeligt at få ansat tilstrækkeligt med uddannede speciallæger.

Tilsynet finder udviklingen med narkotika på de psykiatriske sygehuse særdeles bekymrende og vil undersøge spørgsmålet nærmere.

Tilsynet finder udviklingen i antallet af tvangsfikseringer og tvangsbehandlinger bekymrende. Tilsynet vil mere generelt tage denne problematik op, herunder årsagerne til stigningen og mulighederne for at kunne sammenligne over årene og mellem forskellige psykiatriske sygehuse.

Tilsynet har konstateret, at de grønlandske patienter ikke kan komme til at tale med grønlandsksproget personale, når de ønsker det, men kun ved særlige lejligheder og i dagtimerne. Tilsynet finder det formålstjenligt, om bestræbelserne på at løse dette problem fortsætter med uformindsket styrke. Tilsynet vil arbejde videre med problematikken vedrørende de grønlandske psykiatriske patienter i Danmark.

d. Psykiatrisk Hospital og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus

Tilsynet besøgte den 20. maj 1996 Psykiatrisk Hospital og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus.

Tilsynet finder det beklageligt, at der gennem de seneste år næsten konstant har været 25-30 patienter indlagt på Psykiatrisk Hospital og 2-5 på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, som må forblive indlagt i en længere periode end nødvendigt på grund af venteliste til relevante bo-/behandlingstilbud.

Tilsynet finder det bemærkelsesværdigt, at registreringssystemet på Psykiatrisk Hospital ikke er indrettet således, at man kan sige noget om baggrunden for stigningen (fra 421 til 686 fra 1994 til 1995) i antallet af tvangsfikseringer. Tilsynet mener, at registreringssystemerne i sygehusvæsenet generelt bør tilrettelægges, således at alle relevante spørgsmål hurtigt kan besvares.

Tilsynet har noteret sig, at man har stigende problemer med stofmisbrug blandt de indlagte patienter på Psykiatrisk Hospital. Tilsynet finder, at det er vigtigt for patienterne og behandlingen af disse, at det tilstræbes at undgå stofmisbrug.

Patienterne på Psykiatrisk Hospital var fordelt på afdelingerne efter geografiske kriterier. Netop denne forskel i patienternes geografiske baggrund kan være årsagen til, at indtrykket af standarden på de 2 akutte modtageafdelinger, tilsynet besøgte, var vidt forskelligt.

e. Visborggaard

Tilsynet besøgte den 20. maj 1996 Visborggaard, der er en § 112-institution.

Tilsynet finder de fysiske rammer på Visborggaard spændende. Der er tale om en tidligere herregård med voldgrav beliggende på landet, men alligevel i rimelig nærhed af bysamfund. Den indvendige indretning, bl.a. store rum med fritliggende bjælker, giver en anderledes stemning end på de psykiatriske institutioner, tilsynet har besøgt tidligere. Tilsynet noterede sig med tilfredshed, at alle beboere har eneværelse.

Tilsynet vil have opmærksomheden rettet mod de situationer, hvor patienter de facto er frihedsberøvet på grund af mandsopdækning døgnet rundt, uden at der formelt er taget stilling til en administrativ frihedsberøvelse. En sådan ordning kan indeholde principielle, teoretiske og juridiske problemer, men kan samtidig vise sig at være en tilfredsstillende praktisk løsning.

f. Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling

Tilsynet foretog den 27. september 1996 et uanmeldt besøg på Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Psykiatrisk Afdeling. Besøget var en opfølgning af tilsynets besøg den 20. september 1995, jf. afsnit V b. Referat af og konklusion til dette besøg færdiggøres og offentliggøres i det kommende folketingsår og omtales i tilsynets beretning for det kommende folketingsår.

VI. Spørgsmål til justitsministeren

a. Retslægerådet - aktindsigt.

I tilsynets beretning fra 28. september 1995 anføres, at tilsynet i den kommende samling ville undersøge Retslægerådets rolle i sager om psykiatriske patienter, herunder hvilke muligheder patienterne har for at forholde sig til det materiale, som Retslægerådet udtaler sig på baggrund af. Tilsynet spurgte bl.a. justitsministeren om sidstnævnte spørgsmål. Justitsministeren har svaret udførligt på tilsynets spørgsmål og bl.a. henvist til, at udvalget, der afgav betænkning om Retslægerådet (nr. 1186/1990), var af den opfattelse, at det bl.a. på baggrund af, at Retslægerådet alene har karakter af et rådgivende organ, ikke er behov for at fastsætte særlige regler om aktindsigt og partshøring i loven om Retslægerådet.

Tilsynet finder, at dette spørgsmål er af yderst principiel karakter, og vil anmode Retsudvalget om at se på sagen.

Tilsynet har i øvrigt i januar sammen med Folketingets Retsudvalg og justitsministeren besøgt Retslægerådet og haft en nyttig dis- kussion af rådets virksomhed.

b. Udpegning af medlemmer og sagkyndige i Retslægerådet.

Tilsynet bad justitsministeren om at redegøre for Retslægerådets praksis ved udpegning af medlemmer og sagkyndige i sager, hvorover Retslægerådet tidligere har udtalt sig. Ministeren svarede bl.a., at hvis Retslægerådet forelægges et spørgsmål, som rådet tidligere har udtalt sig om, men nu på et nyt grundlag, udpeges almindeligvis de sagkyndige, der tidligere har deltaget i sagens behandling. Justitsministeren mener ikke, at det giver anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.

Tilsynet vil orientere Retsudvalget om sagen.

c. Narkotika

Tilsynet udtalte i beretningen af 28. september 1995 efter besøget på Sct. Hans Hospital: »Tilsynet finder det bemærkelsesværdigt, at man ikke skulle have eksempler på patienter, der har påbegyndt et misbrug af stærkere rusmidler på Sct. Hans Hospital.«

Tilsynet fik under besøget på Psykiatrisk Hospital i Århus oplyst, at man havde store problemer med narkotika, og at man bl.a. havde besøgsforbud på en enkelt afdeling (bortset fra besøg fra familie).

Den 12. juni 1996 spurgte tilsynet justitsministeren, hvilke muligheder psykiatriske hospitaler har for at stoppe misbrug og indførsel af narkotika. Ministeren har endnu ikke svaret, efter det oplyste på grund af, at Sundhedsstyrelsen endnu ikke havde afgivet en endelig udtalelse. Tilsynet beklager det manglende svar.

VII. Spørgsmål til sundhedsministeren

a. Narkotika

Tilsynet spurgte sundhedsministeren om, hvor mange psykiatriske patienter der formodes at være stofmisbrugere, hvad Sundhedsstyrelsens lægefaglige vurdering af misbruget er, og hvorledes man tager højde herfor ved medicinering.

Ministeren svarede bl.a., at det er vanskeligt at sikre, at patienter ikke får leverancer udefra, dels under terrænfrihed, dels via besøgende. Ministeren udtalte bl.a., at »På de store parkarealer ved sygehusene vil der ofte være mulighed for at drive handel med narkotika. . . Antallet af psykiatriske patienter med kompliceret misbrug af alkohol, hash etc. ligger formentlig i størrelsesordenen 10 pct., og et periodisk eller mere permanent hashmisbrug er her dominerende. . . Ud fra en lægefaglig vurdering af forbruget af narkotika, herunder hash og alkohol, er der en betydelig sundhedsmæssig risiko, idet forbruget kan medføre psykiske lidelser og give anledning til betydelige vanskeligheder i behandlingen af sådanne. Forekomsten af misbrug eller mistanken herom har vidtgående indflydelse på den samlede behandlingsplan, idet der både ved medicinering og tilrettelæggelse af psykoterapeutiske og socialpsykiatriske aktiviteter må tages højde for de særlige risici.«

Tilsynet vil følge op på sagen bl.a. for at få sammenhængen mellem misbrug af narkotika og udbrud eller forværring af psykiske lidelser nærmere belyst.

b. »Svingdørspatienter«.

Tilsynet spurgte, hvad en psykiatrisk »svingdørspatient«, dvs. en patient, der på grund af manglende ressourcer udskrives for tidligt og inden for kort tid genindlægges på psykiatrisk afdeling, koster i forhold til et bo-/behandlingstilbud uden for de psykiatriske institutioner.

Ministeren svarede, at i 1994 var ca. 78,6 pct. af årets heldøgnsindlæggelser en genindlæggelse. Den gennemsnitlige udgift for indlæggelse på psykiatrisk sygehus var i 1995 ca. 2.223 kr. Den gennemsnitlige udgift på en social institution kan variere meget, men f. eks. koster en plads på en § 112-institution ca. 1.100 kr., dvs. ca. det halve.

Tilsynet er af den opfattelse, at sindslidende i videst muligt omfang bør tilbydes bo-/behandlingstilbud uden for de egentlige psykiatriske institutioner, i det omfang det er lægefagligt forsvarligt. De ressourcer, der kan spares herved, bør anvendes til en forstærket indsats på området.

c. Psykiateres tidsforbrug pr. patient

Tilsynet anmodede i sidste folketingsår sundhedsministeren om at kommentere oplysninger i pressen om, at psykiatere kun ser de patienter, der er indlagt på landets psykiatriske afdelinger, ca. 5 minutter pr. uge, og anmodede ministeren om at kommentere, om ministeren finder tidsforbruget rimeligt. Sundhedsministeren henholdt sig til en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, jf. tilsynets beretning af 28. september 1995, men kommenterede ikke, om tidsforbruget er rimeligt. Tilsynet spurgte derfor igen ministeren, om ministeren fandt tidsforbruget rimeligt. Sundhedsministeren svarede

»Umiddelbart forekommer det selvfølgelig ikke rimeligt, at psykiatere på et konkret sygehus efter det af Sundhedsstyrelsen oplyste kun så patienter 5,7 minutter pr. uge. Man skal imidlertid være opmærksom på, at den personlige kontakt med de indlagte patienter vil variere i varighed og hyppighed afhængig af patientens tilstand. Det skal desuden understreges, at den personlige kontakt til patienten er baseret på en tværfaglig indsats, hvor en lang række personalegrupper er impliceret. .. En stor gruppe af patienter har behov for intensiv personlig kontakt med personalet i sygdommens indledende fase, men behovet vil ofte udtyndes senere i forløbet. Der foreligger ikke landsdækkende opgørelser over, hvor lang tid patienter på psykiatriske afdelinger i gennemsnit ser en psykiater.«

Tilsynet finder fortsat tidsforbruget uacceptabelt lavt, når henses til, at de psykiatriske overlæger efter psykiatriloven har det overordnede ansvar for, om en patient, der er tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt, kan udskrives (selv om spørgsmål herom kan indbringes for domstolene). Tilsynet ser gerne en landsdækkende opgørelse over tidsforbruget og vil stille spørgsmål til sundhedsministeren herom.

d. Praksis vedr. indlæggelse.

Tilsynet spurgte sundhedsministeren, om ministeren finder det hensigtsmæssigt, hvis psykiatriske hospitaler afviser alvorligt syge psykiatriske patienter, medmindre disse tvangsindlægges. Sundhedsministeren henholdt sig til følgende udtalelse fra Sundhedsstyrelsen: »Sundhedsstyrelsen er ikke vidende om, i hvilket omfang en sådan begrænsning af indlæggelserne har været brugt. Den kan kun begrundes i en akut forbigående og voldsom overbelægning og må betegnes som uhensigtsmæssig og i det mindste i et modsætningsforhold til hensigten med psykiatrilovgivningen, der jo tilsigter anvendelsen af så lidt tvang som muligt.«

Tilsynet finder ikke, at de nævnte forhold bør kunne begrunde afvisning af alvorligt syge psykiatriske patienter. Tilsynet finder heller ikke, at det skal være nødvendigt at tvangsindlægge patienter, som der ikke er plads til, hvis de ønsker frivillig indlæggelse og en indlæggelse er lægeligt indikeret. Det skyldes, at det alt andet lige formentlig er mere »belastende« for en psykiatrisk patient at være tvangsindlagt i stedet for frivilligt indlagt, herunder for myndighedernes og andres opfattelse af patienten på længere sigt.

e. Indlæggelsestid ved enestuer

Tilsynet spurgte sundhedsministeren, om der er belæg for en udtalelse om, at indlæggelsesperioden for patienter på lukkede afdelinger kan halveres, hvis patienterne har enestuer. Ministeren svarede, at Sundhedsstyrelsen ikke er bekendt med, at der er foretaget en egentlig undersøgelse af dette spørgsmål, men »der er en almindelig forventning om, at gode fysiske rammer, herunder enestuer, kan forbedre behandlingens kvalitet i almindelighed.«

Tilsynet mener, at dette spørgsmål bør indgå med vægt ved de kommende forhandlinger om revisionen af psykiatriloven, og vil skrive til Retsudvalget herom.

f. Unge psykiatriske patienter på voksenafdelinger.

På et spørgsmål fra tilsynet oplyste sundhedsministeren, at der den 21. september 1994 var 263 psykiatriske patienter mellem 0 og 18 år, hvoraf 203 var indlagt på børne- eller ungdomsafdeling, medens 60 var indlagt på anden afdeling. Blandt de 19-23-årige var 324 ud af 366 indlagte indlagt på anden afdeling end børne- og ungdomsafdeling. Ministeren oplyste, at hun er enig i, at børn og unge så vidt muligt bør indlægges på afdelinger, der er indrettet på behandling af sygdomme, der karakteriserer denne patientgruppe. Ministeren udtalte: »Det er særligt utilfredsstillende, at børn under 15 år i nogle tilfælde må indlægges på voksenpsykiatrisk afdeling.«

Tilsynet kan helt tilslutte sig denne kritik og forventer, at forholdene forbedres hurtigt og markant.

g. Dødsfald blandt tvangsfikserede

Tilsynet spurgte sundhedsministeren, hvor mange dødsfald der var sket de sidste 10 år blandt tvangsfikserede psykiatriske patienter. Ministeren svarede, at det ikke er muligt at oplyse, hvor mange dødsfald der er sket blandt tvangsfikserede, ligesom eventuelle dødsfald ikke behøver at skyldes tvangsfikseringen.

Tilsynet ser frem til, at den oprustning på statistikområdet, som sundhedsministeren har sat i værk, vil føre til en forbedret statistik på psykiatriområdet.

h. Låst dør ved tvangsfiksering

Tilsynet spurgte sundhedsministeren, om døren ind til en patient, der er tvangsfikseret, må låses. Ministeren henholdt sig til en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, der bl.a. svarede, at når henses til bemærkningerne til psykiatriloven og den forudgående betænkning, »er det Sundhedsstyrelsens opfattelse, at det ikke vil være i overensstemmelse med intentionerne i loven, at der bør kunne opstå situationer, der nødvendiggør, at døren ind til en patient, der er tvangsfikseret, låses med det formål at beskytte patienten mod gener fra medpatienter. . . må man frem for at låse døren tilkalde assistance.«

Spørgsmålet har bl.a. sammenhæng med, om en fast vagt skal kunne passe mere end 1 tvangsfikseret patient. Hvis den faste vagt kun må passe 1 tvangsfikseret patient, skulle problemet slet ikke kunne opstå. Tilsynet vil skrive til Retsudvalget herom.

VIII. Konkrete sager

Tilsynet har behandlet en række konkrete sager i løbet af folketingsåret.

Tilsynet har således undersøgt sagen med en patient på et psykiatrisk hospital, der døde under en fastholdelse af ca. 5 minutters varighed i forbindelse med en beroligende indsprøjtning. Tilsynet har taget til efterretning, at anklagemyndigheden efter den indhentede udtalelse fra Sundhedsstyrelsen ikke fandt grundlag for at rejse tiltale.

Tilsynet skal dog pege på Retslægerådets udtalelse i sagen. Retslægerådet udtaler på spørgsmål, om det kan kritiseres, at tremmesofaen blev anvendt som en del af den fysiske fastholdelse i forbindelse med tvangsmedicineringen, og om det kan kritiseres, at opmærksomheden omkring muligheden for frie luftveje under de anførte omstændigheder var nedsat, følgende: »Retslægerådet finder det kritisabelt, at fastholdelse over mere end få sekunder skete på den i akterne beskrevne måde. Patienten kunne, under de indtrufne omstændigheder, mere hensigtsmæssigt være fastholdt således, at øjenkontakt, evt. verbal kontakt og observation af vejrtrækningen kunne være gennemført med færre hindringer, end tilfældet var, når (patientens) overkrop var presset ned mod et sofasæde. Spørgsmålene 2 og 3 kan således begge besvares bekræftende.«

Tilsynet er enig med Retslægerådet og forventer, at sundhedsministeren orienterer de psykiatriske institutioner om sagen, herunder Retslægerådets udtalelse.

Jan Petersen (S) nfmd. Hans Pavia Rosing (S) Anne Baastrup (SF) Bjørn Elmquist (RV) Peter Duetoft (CD) Tove Fergo (V) Ulla Tørnæs (V) Pia Christmas-Møller (KF) fmd. Jan Køpke Christensen (FP)

Ingen

Nr BR 8

Beretning vedrørende tilsynets virksomhed i folketingsåret 1995-96

Nr 8 1995-96, 1. samling

Afgivet af det i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, nedsatte tilsyn

Afgivet: 19960927