1995 BR 6 BERETNING OM FOLKETINGETS BEHANDLING AF EU-SAGER NR 6 1995-96, 1. SAMLING

Bilag 1

Forbedringer siden 1994 og gældende praksis medio 1996

I dette bilag gør Europaudvalget status over de forbedringer i proceduren for Folketingets behandling af EU-sager, der har fundet sted siden vedtagelsen af beretningen af 20. maj 1994, og gør samtidig rede for den praksis, der følges medio 1996.

Systematikken i dette bilag er den samme som i beretningen fra 1994.

1. Kommissionsforslag

Udenrigsministeriet fremsender samtlige kommissionsforslag og særlig vigtige meddelelser el.lign. fra Kommissionen (SEK-dokumenter), så snart de er oversendt til Ministerrådet og foreligger på dansk, til Europaudvalgets sekretariat, hvor de er tilgængelige for Folketingets medlemmer.

Udenrigsministeriet udarbejder ugentlige oversigter over EU-dokumenter modtaget i Udenrigsministeriet. Oversigterne omfatter

1) Oplysningsskemaer vedr. kommissionsforslag til rådsvedtagelser (kaldet »Retsakter«).

2) Liste over kommissionsforslag til rådsvedtagelser (kaldet »Liste«).

3) Liste over meddelelser, rapporter m.v. fra Kommissionen til Rådet (kaldet »Meddelelser«).

4) Liste over fælles holdninger vedtaget af Rådet (kaldet »Fællesholdninger«).

Når kommissionsforslaget i den danske version oversendes til Europaudvalgets sekretariat, optræder det på »Listen«.

Senere optræder kommissionsforslagene under »Retsakter« i form af et oplysningsskema. Dette indeholder supplerende oplysninger bl.a. om

- ressortmyndighed i Danmark,

- retsgrundlag,

- foreløbigt skøn over, om det bliver nødvendigt med ændringer i danske love eller bekendtgørelser,

- hvorvidt kommissionsforslag inden for sundheds-, miljø-, arbejdsmarkeds- og forbrugerområdet kommer til at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Hvis svaret på det sidste er Ja, fremsender Udenrigsministeriet nogle måneder senere automatisk et grundnotat udarbejdet af de berørte ministerier.

2. Grundnotater

Udenrigsministeriet fremsender som nævnt ovenfor grundnotater om alle nye, selvstændige direktivforslag samt andre vigtige forslag til retsakter, herunder forordninger, som ved deres gennemførelse vil medføre ændringer i dansk lovgivning og regler, hvis forslagene berører beskyttelsesniveauet i Danmark på sundheds-, miljø-, arbejdsmarkeds- og forbrugerområdet.

Regeringen har tilkendegivet, at denne ordning på de fire nævnte områder også finder anvendelse på kommissionsdirektiver og kommissionsforordninger, hvis indhold skønnes af en sådan betydning, at de bør forelægges Folketingets Europaudvalg.

For så vidt angår kommissionsforslag m.v., som ikke berører beskyttelsesniveauet i Danmark på de fire nævnte områder, fremsender regeringen kun grundnotater, hvis et folketingsudvalg anmoder herom. Grundnotater vedr. meddelelser fra Kommissionen (f.eks. grøn- og hvidbøger samt lovprogrammer) fremsendes ligeledes kun efter anmodning.

3. Aktuelle notater

Forud for Europaudvalgets møde fremsender Udenrigsministeriet et »samlenotat« angående de sager, som skal behandles på det kommende rådsmøde. Samlenotatet fremsendes som regel så tidligt, at det kan omdeles til Europaudvalgets medlemmer fredag ugen før Europaudvalgsmødet. I samlenotatet redegøres for samtlige sager på den rådsmødedagsorden, der er fremsendt til Europaudvalget; der henvises til tidligere fremsendte grundnotater og andre notater om sagen samt til tidligere behandlinger i Europaudvalget og i Rådet, ligesom der gives aktuelle oplysninger om, hvor langt sagen er i EU's beslutningsproces, herunder behandlingen i Europa-Parlamentet.

Herudover fremsender Udenrigsministeriet løbende notater med faktuelle oplysninger om aktuelle sager, dels på eget initiativ, dels som svar på udvalgsspørgsmål.

Europaudvalgets bilag under alm. del og vedr. lov- og beslutningsforslag samt Info-noter (bl.a. fra Folketingets repræsentant ved EU) sendes - med undtagelse af de ganske få, som er klassificeret »Fortroligt« - fra Europaudvalgets sekretariat til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, som ligeledes modtager dagsordenerne for Europaudvalgets møder.

4. Parallel skriftlig information til fagudvalg og Europaudvalget

Der foregår en parallel skriftlig orientering af Europaudvalget og fagudvalg om EU-sagerne. Det sker ved, at de notater m.v., som sendes til Europaudvalget, ligeledes sendes til det eller de relevante fagudvalg. Fagudvalgene får også de pressemeddelelser med rådsmødereferater og Info-noter, der udsendes fra Europaudvalgets sekretariat. På samme måde orienterer Europaudvalget og fagudvalgene gensidigt hinanden om stillede spørgsmål og samrådsspørgsmål vedrørende EU-emner.

I de fleste tilfælde fremsender regeringen sine notater m.v. via Udenrigsministeriet til Europaudvalget, som i samarbejde med Udvalgsafdelingen sørger for den parallelle distribution til fagudvalg.

Nogle ministerier sender notater direkte til det relevante fagudvalg, samtidig med at notatet via Udenrigsministeriet fremsendes til Europaudvalget. I disse tilfælde anføres dette på forsiden af fremsendelsesskrivelsen, således at man undgår, at fagudvalget får det samme notat med to forskellige bilagsnumre.

Med henblik på at fremskynde fordelingen til folketingsmedlemmerne har Folketinget fra oktober 1995 overtaget trykningen af de notater, der fra Udenrigsministeriet fremsendes til Europaudvalget. Folketinget trykker ligeledes de »kopibilag«, der fremsendes til fagudvalgene.

I praksis accepteres det, at kopibilaget omdeles til fagudvalget respektive Europaudvalget, dagen efter at »originalbilaget« er omdelt.

Man har i Europaudvalget i mange år fulgt den praksis, at når medlemmerne under drøftelsen med ministeren bad om at få fremsendt et uddybende notat om et bestemt emne og ministeren gik med hertil, fremsendtes notatet, uden at udvalget behøvede at stille et skriftligt udvalgsspørgsmål herom. Med henblik på tidlig orientering af fagudvalgene har man i 1996 i samarbejde med Udenrigsministeriet indført en ny praksis, hvorefter der formuleres egentlige udvalgsspørgsmål, som registreres i Folketingets Udvalgsaktsystem (FTU). Herved opnås det desuden, at folketingsmedlemmer og udvalgssekretærer ved opslag i FTU kan følge med i, hvilke spørgsmål der endnu er ubesvarede.

5. Orientering og forhandlingsoplæg

Ministrenes orientering af Europaudvalget samt forelæggelse af forhandlingsoplæg foregår fortsat efter de hidtidige - i beretningen fra 1994 beskrevne - retningslinjer.

Dog har regeringen også i en række tilfælde skønnet det rimeligt at orientere Europaudvalget om drøftelser på uformelle rådsmøder, inden disse fandt sted.

Endelig har regeringen i en række tilfælde forelagt sager, som blev behandlet i komiteprocedure, til orientering respektive forhandlingsoplæg.

Bilag 2

Ugelister med orientering om nye forslag fra Kommissionen

Den ordning med ugentlig oversendelse af oplysningsskemaer og lister, som er beskrevet i bilag 1, forenkles, når nyordningen, hvorefter regeringen fremsender grundnotater om alle nye direktivforslag samt andre væsentlige forslag, træder i kraft. Forenklingen indebærer, at udarbejdelsen af oplysningsskemaer ophører. Samtidig forbedres læseligheden af ugelisterne.

Regeringen fremsender fortsat ugelister, hvorpå er opført de kommissionsforslag m.v., der er oversendt til Folketinget, men listerne gives en mere læsevenlig udformning, der aftales nærmere mellem Udenrigsministeriet og Europaudvalgets sekretariat. På ugelisten anføres, hvilke forslag der vil blive udarbejdet grundnotater om. Ugelisterne fordeles fortsat til samtlige medlemmer af Folketinget. Listerne fremsendes såvel i en papirudgave som i elektronisk læsbar form, således at de via Folketingets tilslutning til Internettet står til rådighed for offentligheden.

For at lette registreringen anføres det officielle kommissionsforslagsnummer (KOM-nummer) såvel på ugelisterne som på forsiden af senere fremsendte notater om en bestemt sag. I samlenotater anføres KOM-nummeret i overskriften på notaterne om de enkelte sager. KOM-nummeret bruges ved registreringen i Folketingets Udvalgsaktsystem, hvor der kan søges på såvel KOM-nummer som emneord.

Når beretningen er vedtaget, sætter regeringen nyordningen vedrørende grundnotater i kraft gradvis på den måde, at den naturligvis fortsat fremsender grundnotater på de hidtidige fire områder og derudover fremsender grundnotater om andre forslag, som der er kapacitet i administrationen til at udarbejde - herunder især om særlig væsentlige forslag. Nyordningen får fuldt omfang fra og med KOM(97)1, dvs. fra foråret 1997.

Det indebærer, at der udarbejdes oplysningsskemaer efter de hidtidige regler for kommissionsforslag fremsat i 1996, mens der ikke udarbejdes oplysningsskemaer for kommissionsforslag fremsat i 1997.

Bilag 3

Vejledning vedr. udformning af notater til Europaudvalget

Notater (herunder grundnotater) vedr. kommissionsforslag m.v. skal indeholde følgende punkter, for så vidt de er relevante i forbindelse med det pågældende forslag og foreligger oplyst på tidspunktet for notatets fremsendelse til Europaudvalget

1) Kommissionsforslagets nummer.

2) Retsgrundlag, relationen til subsidiaritetsprincippet, beslutningsprocedure samt tidligere behandling i Rådet.

3) Beskrivelse af forslagets faktuelle indhold, herunder eventuelle formandskabskompromisforslag.

4) Udtalelser, respektive ændringsforslag fra Europa-Parlamentet (og i givet fald ØSU og Regionsudvalget) samt Kommissionens holdning til ændringsforslagene.

5) Gældende danske regler.

6) Analyse af, hvordan gældende danske regler og standarder påvirkes. Herunder belyses konsekvenserne i Danmark, for så vidt angår

- lovgivning,

- administrativt fastsatte regler,

- de offentlige finanser og offentlige myndigheders administration,

- samfundsøkonomien.

Hvor det er relevant, belyses desuden eventuelle væsentlige konsekvenser for

- beskæftigelsen,

- arbejdsmarkedet,

- små og mellemstore virksomheder,

- ligestilling,

- miljø,

- sundhed,

- forbrugerbeskyttelse.

7) Høring af interesseorganisationer, herunder § 2-udvalg, og en fyldestgørende redegørelse for disses svar.

8) Referencer til tidligere fremsendte notater (herunder grundnotater) med angivelse af dato samt datoerne for tidligere forelæggelser for Europaudvalget med præcisering af, hvornår der er forelagt forhandlingsoplæg.

I. Indledning

For to år siden vedtog Europaudvalget en beretning, der lagde grunden til øget indflydelse for Folketinget på beslutninger vedrørende Den Europæiske Union. Baggrunden var dels Maastricht-Traktatens ikrafttræden den 1. november 1993, dels vedtagelsen af dagsordenen den 7. april 1994 i Folketinget.

Siden har der vist sig behov for en række yderligere forbedringer, således at Folketinget i endnu højere grad informeres om og medinddrages i EU-beslutningerne, der ofte har indenrigspolitisk karakter.

II. Gennemførelse af beretningen af 20. maj 1994

I Markedsudvalgets beretning af 20. maj 1994 lagde man på en række punkter op til en ændret procedure, der tog sigte på en forbedring af regeringens orientering af Folketinget om EU-sager. Europaudvalget har drøftet de hidtidige erfaringer og gør i bilag 1 status over de forbedringer, der er gennemført siden 1994, og den praksis, der følges medio 1996.

III. Fremtidige forbedringer

På grundlag af de indvundne erfaringer har udvalget drøftet behovet for en præcisering og opstramning af nogle af de gældende procedurer samt en forbedring af procedurerne på enkelte områder og har truffet aftale med regeringen om følgende tiltag

1. Kommissionsforslag

For at den offentlige debat kan foregå på et reelt grundlag og på et så tidligt tidspunkt, at de fremførte meninger kan øve indflydelse på beslutningerne, er det vigtigt, at Kommissionens forslag er tilgængelige på dansk så tidligt som muligt. Det gælder, hvad enten det drejer sig om egentlige direktiv- og forordningsforslag eller om andre væsentlige forslag til retsakter samt redegørelser og meddelelser i form af grøn- og hvidbøger, lovprogrammer m.v.

Derfor støtter Europaudvalget kommissionsformand Jacques Santers ide om, at kommissionsforslag m.v. fremsendes til de nationale parlamenter (gerne pr. elektronisk post), samtidig med at de fremsendes til de øvrige EU-institutioner.

I de tilfælde, hvor der går mere end en uge, fra Kommissionen vedtager at fremsætte et forslag, til det foreligger på dansk, skal Folketinget bede om i første omgang at få det pr. elektronisk post på engelsk eller fransk.

Folketinget må - i samarbejde med andre nationale parlamenter - fortsat presse på, for at

- alle sprogversioner af Kommissionens forslag foreligger hurtigt, og at

- Kommissionen bliver i stand til at overføre sine dokumenter med elektronisk post.

Regeringen orienterer Folketinget og offentligheden om, hvilke nye forslag der er fremkommet fra Kommissionen, gennem fremsendelse af ugentlige lister, jf. bilag 2.

2. Grundnotater

Regeringens skriftlige orientering af Europaudvalget og fagudvalgene sker i form af faktuelle notater, som belyser sagen (jf. bilag 3), men som ikke indeholder regeringens indstillinger (forhandlingsoplæg) eller vurderinger af forhandlingssituationen. Den skriftlige orientering, der finder sted snarest efter fremsættelsen af kommissionsforslagene, sker i form af grundnotater, der betegnes som »grundnotat« i overskriften. Der udarbejdes et grundnotat om hver sag for sig. Den senere skriftlige orientering i forbindelse med Europaudvalgets behandling af sagen, når denne er på dagsordenen for et rådsmøde, sker i form af aktuelle notater, der i overskriften betegnes som »notat« eller »samlenotat«.

I Markedsudvalgets beretning fra 1994 nævnes det, at målet er, at der fremsendes grundnotater om alle nye, selvstændige direktivforslag m.v., men i første omfang fik regeringen kun pligt til at fremsende grundnotater om nye kommissionsforslag, der berører beskyttelsesniveauet i Danmark på sundheds-, miljø-, arbejdsmarkeds- og forbrugerområdet.

Tiden er nu inde til at udvide ordningen, således at den ikke kun omfatter de ovenfor nævnte fire områder, men udstrækkes til alle nye direktivforslag. Fremtidig udarbejdes grundnotater om alle nye direktivforslag. Tilsvarende udarbejdes grundnotater om alle nye grøn- og hvidbøger.

Derudover udarbejder regeringen af egen drift grundnotater om øvrige kommissionsforslag til retsakter, som regeringen skønner er væsentlige. Det gælder også forslag til kommissionsdirektiver og kommissionsforordninger, der gennemføres i de såkaldte forskriftsudvalg, og som efter regeringens skøn er væsentlige. Efter anmodning fra et folketingsudvalg udarbejder regeringen herudover grundnotat eller aktuelt notat om andre forslag, meddelelser m.v. fra Kommissionen.

De nævnte udvidelser sker gradvis og får fuld virkning fra og med det første kommissionsforslag, der fremsættes i 1997, dvs. KOM(97)1.

Erfaringerne har vist, at grundnotaterne ikke alene har betydning i den hjemlige beslutningsproces, men også er nyttige for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Imidlertid er grundnotaterne ikke altid fremkommet tids nok til, at de har kunnet indgå i de danske Europa-Parlamentsmedlemmers overvejelser under behandlingen af forslagene i Europa-Parlamentet og dettes udvalg.

For at råde bod herpå skal grundnotat for fremtiden fremsendes senest 10 uger efter, at et kommissionsforslag er modtaget i Rådet, uanset om det på det tidspunkt foreligger på dansk.

I de tilfælde, hvor et grundnotat måtte blive forsinket, skal der inden tidsfristens udløb fremsendes meddelelse om forsinkelsen samt oplysning om, hvornår grundnotatet forventes at foreligge.

Målsætningen er fortsat, at grundnotat under alle omstændigheder skal foreligge i god tid, før Europa-Parlamentets udvalg har frist for ændringsforslag.

I de tilfælde, hvor Europa-Parlamentets tidsfrist for fremsendelse af ændringsforslag til brug for Parlamentets 1. behandling ligger før fristen for udarbejdelse af grundnotater, kan de danske medlemmer af Europa-Parlamentet rette henvendelse til Udenrigsministeriet med henblik på, at der søges udarbejdet et grundnotat inden udløbet af Parlamentets frist for sådanne ændringsforslag.

For så vidt angår behandlingen af sager under søjle 2 og 3, henvises til Markedsudvalgets beretning af 20. maj 1994. Udvalget vil på et senere tidspunkt drøfte procedurerne på disse områder med regeringen.

3. Aktuelle notater

Europaudvalget er klar over, at man ved udarbejdelse af grundnotater og aktuelle notater må afveje to modstridende hensyn.

Grundnotatet skal på den ene side være så fyldigt og dækkende som muligt, herunder i sin beskrivelse af konsekvenserne for danske regler og praksis. På den anden side skal det foreligge inden for den ovenfor nævnte tidsfrist på 10 uger.

Det aktuelle notat (samlenotatet) skal på den ene side helst have de allerseneste kompromisforslag samt ændringsforslag fra Europa-Parlamentet med. På den anden side skal det foreligge en uge før Europaudvalgsmødet.

Med hensyn til grundnotater fremsender regeringen supplerende notater i de tilfælde, hvor grundnotatet på grund af tidsfristen ikke kan medtage alle væsentlige oplysninger om konsekvenser for danske regler og praksis.

I grundnotatet eller i et supplerende notat oplyser regeringen, hvilke erhvervsorganisationer, interesseorganisationer el.lign. der er hørt, ligesom den redegør for indholdet af relevante høringssvar. Høringssvarene bør relatere sig til forslaget i dets aktuelle udformning.

I det hele taget fremsender regeringen supplerende notater, hvis forslagene ændres væsentligt under behandlingen, f.eks. hvis Kommissionen vedtager væsentlige ændringer til forslagene.

Med hensyn til de aktuelle notater vil regeringen arbejde for, at behandlingen i de faste repræsentanters komite skal ligge så lang tid før rådsmødet, at de endelige forslag, som skal vedtages i Ministerrådet, foreligger i rimelig tid inden den politiske beslutning i Ministerrådet, f.eks. 10 dage før.

Derudover har regeringen - som nævnt i beretningen fra 1994 - stadig mulighed for efter fremsendelsen af samlenotatet at fremsende supplerende notater.

Endelig skal regeringen selvfølgelig i forbindelse med den mundtlige forelæggelse af forhandlingsoplægget redegøre for den seneste udvikling i forhandlingssituationen i Rådet.

Debatten i folketingsudvalgene og i offentligheden foregår i vid udstrækning på grundlag af de af regeringen udarbejdede notater, som er lettere at læse end de officielle kommissionsforslag. Det er derfor vigtigt, at disse notater er letforståelige og overskuelige samt fyldestgørende.

Med henblik på den snarlige indførelse af elektronisk overførsel fra Udenrigsministeriet til Folketinget af notater m.v. er det ligeledes ønskeligt med en vis ensartethed i opstillingen.

Hertil kommer, at der fra Europaudvalget og andre udvalg er fremsat ønske om en udbygning af notaterne på visse områder, bl.a. med en bedre belysning af forslagenes miljømæssige, sundhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige konsekvenser.

På denne baggrund har Europaudvalget aftalt med regeringen, at man ved udformningen af notaterne så vidt muligt vil følge den model, som er opstillet i bilag 3. Det gælder såvel grundnotater som aktuelle notater - med det forbehold, at ikke alle oplysninger kan foreligge på tidspunktet for udarbejdelse af det første grundnotat.

Regeringens redegørelse for afholdte rådsmøder fremsendes snarest muligt efter disses afholdelse.

Efter de uformelle ministermøder, som regeringen har forelagt Europaudvalget, fremsender regeringen en redegørelse for drøftelserne, eventuelt vedlagt en pressemeddelelse fra mødet.

4. § 2-udvalgene

Referaterne fra § 2-udvalgene fremsendes til Europaudvalgets sekretariat, hvor medlemmerne af udvalget under fortrolighed kan læse disse.

5. Forholdet mellem Europaudvalget og fagudvalgene

Med beretningen fra 1994 indførtes en ordning med parallel skriftlig orientering af Europaudvalget og fagudvalg, idet hovedreglen er, at de notater m.v., som Udenrigsministeriet sender til Europaudvalget, sendes som »kopibilag« til det eller de relevante fagudvalg. Som nævnt i bilag 1 sender nogle ministerier notater til det relevante fagudvalg, samtidig med at notatet via Udenrigsministeriet fremsendes til Europaudvalget. Denne fremgangsmåde kan Europaudvalget bifalde.

De halv- eller helårlige lovprogrammer, der fremlægges fra Kommissionen, og formandskabets arbejdsprogram kan danne basis for mere fremadrettede drøftelser med ministrene såvel i Europaudvalget som i fagudvalgene. Fagudvalget kan i den forbindelse bede ministeren give en redegørelse for de vigtigste sager inden for udvalgets ressort, der forventes behandlet i EU i det kommende halve år.

Det er ønskeligt, at Folketingets medlemmer herigennem får mulighed for på et tidligere tidspunkt end nu at øve indflydelse på Danmarks forhandlingsposition. Den ovenfor nævnte udvidelse af ordningen med grundnotater og fremrykningen af tidspunktet for deres fremsendelse giver fagudvalgene en mulighed for at tage sagerne op på et tidligere tidspunkt.

Fagudvalgene opfordres til at sætte relevante kommissionsforslag på dagsordenen, når det faktuelle grundnotat foreligger.

Som nævnt i beretningen fra 1994 er det det enkelte fagudvalg, som tager stilling til, hvordan behandlingen i givet fald skal ske. Den kan bestå i, at man stiller supplerende skriftlige spørgsmål, at man kalder ministeren i samråd, at man drøfter sagen, at man afgiver en udtalelse, eller at man fremkommer med en indstilling til Europaudvalget.

6. Orientering og forhandlingsoplæg

Regeringens orientering af Europaudvalget og forelæggelse af forhandlingsoplæg foregår fortsat efter de hidtidige - i beretningen fra 1994 beskrevne - retningslinjer.

Det præciseres, at regeringen også forelægger væsentlige forslag til kommissionsdirektiver og kommissionsforordninger, der gennemføres i de såkaldte forskriftsudvalg.

På den dagsorden for rådsmødet, regeringen fremsender til Europaudvalget, skal det - i det omfang det er kendt på tidspunktet for fremsendelsen af dagsordenen - fremgå, hvilke af de anførte punkter der forventes vedtaget uden debat, dvs. som A-punkter.

Når rådet optræder som lovgiver eller træffer beslutninger af større rækkevidde og der i den forbindelse afgives erklæringer til Rådets protokol af væsentlig betydning, som ikke forventes offentliggjort, orienterer regeringen snarest Europaudvalget mundtligt i fortrolig form.

Endelig orienterer regeringen om væsentlige sager, der forventes drøftet på uformelle rådsmøder, forud for disses afholdelse. I disse tilfælde afgiver regeringen efterfølgende en skriftlig redegørelse for det uformelle mødes forløb vedlagt en eventuel pressemeddelelse. En sådan skriftlig redegørelse for det uformelle mødes forløb kan også afgives i tilfælde, hvor sagerne på mødet ikke forud har været forelagt Europaudvalget.

IV. Europaudvalgets arbejdsform

Europaudvalget har drøftet de problemer, den store stofmængde i visse perioder kan medføre.

Der er enighed om, at det afgørende er, at sagerne får en seriøs og saglig behandling. Udvalgsmedlemmerne må have lejlighed til at stille spørgsmål til ministrene - og i givet fald få svarene uddybet - samt tilkendegive de enkelte partiers principielle holdning til forslagene og forhandlingsoplæggene.

Der er samtidig enighed om, at man bør tilstræbe at koncentrere drøftelserne om de væsentlige spørgsmål, således at tiden udnyttes bedst muligt. Med henblik herpå forudsættes de fremsendte samlenotater bekendt, således at ministrene i udvalget kan koncentrere deres mundtlige forelæggelse om de politisk væsentlige sager.

Naturligvis kan medlemmerne også stille spørgsmål vedrørende de sager, der ikke nævnes i den mundtlige forelæggelse, og ministrene skal også være forberedt på at besvare sådanne spørgsmål. Men ved den nævnte fremgangsmåde kan debatten koncentreres om det væsentlige.

Europaudvalget vil på et senere tidspunkt tage op til drøftelse, hvordan spørgsmål i forbindelse med WTO, Schengen og andre internationale samarbejdsorganisationer skal behandles i Folketinget.

V. Folketingets behandling af Kommissionens grøn- og hvidbøger og lign.

Baggrund

På regeringskonferencen i 1996 bliver et af emnerne en stærkere inddragelse af de nationale parlamenter i EU-samarbejdet. Der er et udbredt ønske herom, men formerne herfor er ikke afklaret.

På mødet for Europaudvalgene fra de 15 EU-landes nationale parlamenter i Madrid i november 1995 (det såkaldte COSAC-møde) blev det fra flere sider fremhævet, at en vej fremad kunne være behandling af Europa-Kommissionens grøn- og hvidbøger i de forskellige parlamenter og disses udvalg, hvorefter parlamenterne kunne fremsende deres synspunkter vedrørende grøn- og hvidbøgerne til de nationale regeringer og til EU-institutionerne.

Tilsvarende var kommissionsformand Jacques Santer under sit besøg i København den 13. november 1995 inde på, at de nationale parlamenter ikke blot skal have tilsendt Europa-Kommissionens grøn- og hvidbøger, men også bør tilkendegive synspunkter herpå til bl.a. Europa-Kommissionen, så de kan indgå i Kommissionens overvejelser, når de konkrete forslag til direktiver og forordninger efterfølgende udarbejdes på baggrund af reaktionen på grøn- og hvidbøgerne.

Forslag

Det foreslås, at Folketingets Europaudvalg i samarbejde med det pågældende fagudvalg i fremtiden behandler relevante grøn- og hvidbøger fra Europa-Kommissionen samt andre vigtige forslag fra Kommissionen. Europaudvalget træffer beslutning om, hvilke grøn- og hvidbøger m.v. der skal behandles efter den foreslåede nye procedure. Den nedenfor skitserede nye procedure træder ikke i stedet for de hidtidige muligheder for at behandle EU-forslag i Folketingssalen, jf. forretningsordenens § 19, stk. 6, om EU-redegørelser og § 21 om forespørgsler.

A. Forberedelse

Med henblik på drøftelserne udarbejder regeringen på forhånd lettilgængelige faktuelle notater om grøn- og hvidbøgerne. Relevante organisationer og bevægelser kan anmodes om bidrag. Folketingets EU-konsulent kan ligeledes bidrage med kommentarer.

B. Høring

Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der forud for behandlingen afholdes en høring.

Høringen arrangeres af Europaudvalget eventuelt i samarbejde med det pågældende fagudvalg. Til høringen kan inviteres eksperter, som udspørges af et panel af politikere fra Europaudvalget og fagudvalget. Også repræsentanter for EU's institutioner bør kunne deltage i høringen - enten direkte eller gennem telekonference med tolkning. De kan gennemgå forslagenes politiske formål og besvare spørgsmål.

C. Behandling

I behandlingen, som foregår i et møde efter afholdelsen af den eventuelle høring, vil det ofte være hensigtsmæssigt, at relevante ministre deltager. De kan gennemgå regeringens holdning til grøn- og hvidbøgerne og besvare spørgsmål.

I behandlingen deltager Europaudvalgets medlemmer og normalt medlemmerne af det relevante fagudvalg.

Behandlingen bør finde sted i tilslutning til en eventuel høring.

Ved afslutningen af behandlingen kan de forskellige partiers ordførere tilkendegive deres holdninger til væsentlige punkter i grøn- og hvidbøgerne.

D. Åbenhed

Med henblik på at øge åbenheden omkring Folketingets arbejde med Europaspørgsmål afholdes møderne - såvel en eventuel høring som den efterfølgende behandling - i fuld offentlighed med adgang for presse og tv. Dette kan ske inden for rammerne af Folketingets Forretningsorden § 8, stk. 9. Den fysiske ramme kunne med fordel være Landstingssalen i Folketinget, hvor der er arbejdspladser for journalister og gode tilhørerfaciliteter. Tolkebokse og paraboltransmission vil kunne indrettes her med henblik på deltagelse af udenlandske eksperter og repræsentanter for EU-institutionerne i høringerne.

E. Konklusioner

Når der er tale om grøn- og hvidbøger, hvor Kommissionen beder om udtalelser fra de nationale parlamenter, udarbejder Europaudvalget på baggrund af den offentlige drøftelse en konklusion. Opnås der ikke enighed om denne, bør såvel flertals- som mindretalsindstillinger fremgå.

Konklusionen offentliggøres og sendes til regeringen, Europa-Kommssionen, Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i EU-landene.

VI. Orientering om implementering af direktiver m.v.

Europaudvalget har drøftet det forhold, at langt hovedparten af EF-direktiverne implementeres i Danmark ved bekendtgørelser el.lign. - altså ikke ved lovgivning. Det kan lade sig gøre, fordi ministrene i forvejen i den danske lovgivning har vidtgående bemyndigelser til at udstede gennemførelsesbestemmelser i form af bekendtgørelser.

Dette forhold har givet anledning til, at man har rejst spørgsmålet, om der er for mange bemyndigelser i de danske love. Det er imidlertid et generelt spørgsmål, som ikke alene vedrører EF-direktiver, og som der derfor ikke skal tages stilling til i nærværende beretning.

På EU-området, hvor fagudvalgene i stigende omfang inddrages i drøftelserne, inden direktiverne vedtages, og hvor Europaudvalget som regel har fået forelagt forhandlingsoplæg i forbindelse med deres vedtagelse, er der imidlertid behov for, at de nævnte udvalg bliver orienteret om, hvorledes de vedtagne direktiver bliver udmøntet i danske regler.

Derfor vil den pågældende minister fremtidig orientere Europaudvalget og parallelt det relevante fagudvalg om, hvordan vedtagne direktiver m.v., som har været forelagt Europaudvalget med forhandlingsoplæg, er blevet implementeret i Danmark. Dette sker i form af et kortfattet notat, som udarbejdes snarest muligt, efter at en bekendtgørelse el.lign. er blevet udstedt. I notatet redegøres for, hvilket direktiv der er baggrund for bekendtgørelsen. I den forbindelse henvises ikke alene til direktivets nummer i EF-Tidende, men også til det KOM-nummer, der blev anvendt ved Europaudvalgets behandling af det pågældende direktiv.

Mindretalsudtalelser

Ovenstående beretning er som nævnt foran udtryk for en aftale mellem Europaudvalget og regeringen, idet nedenstående partier dog har ønsket at give udtryk for deres supplerende synspunkter i form af nedenstående mindretalsudtalelser, der optages i beretningen

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget kan tilslutte sig beretningen, men havde ønsket følgende tilføjelse: Alle kommissionsforslag behandles, straks de er fremsat, i det relevante fagudvalg, der åbner for spørgsmål og svar samt samråd og deputationer om forslaget. Senest tre måneder efter forslagets modtagelse skriver fagudvalget beretning om forslaget og fremsender denne til Europaudvalget med partiernes tilkendegivelser om forslaget, som det fremstår i starten af den politiske proces. Denne beretning følger derefter sagen i Europaudvalget. Fagudvalget kan desuden på ethvert tidspunkt under processen genoptage sagen af egen drift.

Enhedslistens og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har taget forbehold over for aftalen. Partierne finder, at beretningen er udtryk for flertallets manglende vilje til at foretage de markante forandringer af Folketingets behandling af EU-sager, som i virkeligheden er nødvendige for at sikre EU-sager en behandling, som er demokratisk forsvarlig.

Beretningen er udtryk for en række hensigtsmæssige mindre justeringer af arbejdsgangene, som Dansk Folkeparti og Enhedslisten naturligvis ikke kan være imod. Men at give det indtryk, at Europaudvalget med beretningen har taget et afgørende skridt for større åbenhed og mere demokrati i behandlingen af EU-sager, vil være forkert.

Dansk Folkeparti og Enhedslisten har haft tre primære ønsker til beretningen, som under behandlingen ikke er imødekommet, og som efter mindretallets opfattelse ville kunne medføre et afgørende brud på den lukkethed, som præger Folketingets behandling af EU-sager. Disse tre ønsker er

1. At Folketinget i fuld offentlighed skal have en egentlig første behandling af EU-retsakter i Folketingssalen, hvorefter der skrives beretning over forslagene, hvori partiernes holdninger indgår.

2. At Folketingets fagudvalg fast skal inddrages i behandlingen af EU-sager via en formel procedure.

3. At der skal være åbenhed omkring Europaudvalgets møder.

Enhedslistens medlem af udvalget har herudover ønsket at tilføje følgende

Beretningen er helt utilstrækkelig, hvis Folketinget, Europaudvalget og de forskellige fagudvalg skal have en rimelig chance for at kunne generobre bare noget af den magt, som i årenes løb i praksis er afgivet til Europa-Kommissionen, de forskellige komiteer i Bruxelles og de danske fagministerier.

Derfor fremlagde Enhedslisten den 29. marts 1996 en lang række forslag til en styrkelse af Folketingets og Europaudvalgets rolle i behandlingen af EU-sager i Folketinget. Vores forslag handler bl.a. om langt større åbenhed i behandlingen af sagerne, om en kraftig styrkelse af fagudvalgenes rolle og om større kontrol med gennemførelse af EU-lovgivningen her i Folketinget.

Som en konkretisering af problemerne med hensyn til mangel på åbenhed i arbejdet oplevede Enhedslisten på Europaudvalgets møde den 15. maj 1996, at et flertal hindrede et ønske fra Enhedslistens side om at få en principiel sag til behandling i Folketingssalen. Sagen vedrørte et EU-direktivforslag om tilsætningsstoffer i foderstoffer. Denne sag viste behovet for mindretalsbeskyttelse, så et flertal i Europaudvalget ikke rent politisk kan forhindre en principiel politisk behandling af EU-sagerne i Folketingssalen.

Enhedslisten må desværre konstatere, at selv om der er en række mindre forbedringer i beretningen i forhold til den måde, som arbejdet hidtil har været tilrettelagt på, så er det langtfra nok. I den yderste konsekvens kan man risikere, at Europaudvalget druknes i flere papirer, som godt nok kommer tidligere - men uden at Europaudvalget, fagudvalgene og Folketinget har de strukturer, der for alvor kan styrke fagudvalgenes og Folketingets rolle i behandlingen af EU-sagerne.

Enhedslisten vurderer, at i spørgsmålet om åbenhed vil vores forslag om transmission fra Europaudvalgets møder via Folketingets interne net til pressen og de andre folketingsmedlemmer være et gavnligt skridt i denne retning, og her er forslagene til forbedringer ikke nær nok. Sammen med forslaget om, at Europaudvalget skal behandle de EU-retsakter, som kræver forhandlingsmandat, i to omgange i Europaudvalget, ville dette netop medføre en højere grad af åbenhed og mulighed for debat om EU-sagerne end den nuværende model.

Det ville have været et stort skridt i retning af større åbenhed og politisk indsigt, hvis man havde accepteret Enhedslistens forslag om, at de EU-sager, som regeringen senere regner med der skal gives forhandlingsmandat til i Europaudvalget, blev sendt til en 1. behandling i Folketingssalen, så snart forslaget forelå i første omgang fra Europa-Kommissionen. End ikke SF's forslag om obligatorisk udvalgsbehandling af disse forslag kunne flertallet støtte. De to forslag ville ellers have givet fagudvalgene og folketingsmedlemmerne mulighed for politisk indflydelse via en principiel udvalgsbetænkning, som regeringen så kunne arbejde ud fra. Samtidig ville det tvinge Folketingets partier og udvalg til at forholde sig konkret og principielt til disse forslag på et tidligere stadium i behandlingen af den pågældende EU-retsakt.

I forbindelse med spørgsmålet om implementering af vedtagne EU-direktiver her i Danmark er det helt uacceptabelt, at der i beretningen kun lægges op til, at fagudvalgene skal orienteres af det pågældende ministerium, efter at implementeringen har fundet sted. Enhedslisten foreslår i stedet en A- og B-model, hvor model A skal bruges i forbindelse med de direktiver, som ikke har krævet et forhandlingsmandat i Europaudvalget. Her skal den pågældende fagminister sende Folketingets partier et brev med sit forslag til implementering, og partierne har så 14 dage til at reagere på dette forslag. Model B er for direktiver, som har krævet et forhandlingsmandat fra Europaudvalget. Her foreslår Enhedslisten, at et folketingsparti skal kunne kræve forslaget om implementering af det pågældende EU-direktiv til forhandling i Folketinget. I beretningen siges det, at implementeringen er et generelt problem, som ikke kun vedrører EF-direktiver, og derfor er der ikke taget stilling til det. Det mener Enhedslisten imidlertid er at gå uden om problemet, når det kan konstateres, at i perioden 1994-95 er der ifølge Udenrigsministeriet omsat 127 direktiver, men det har kun resulteret i 27 love, men i hele 141 bekendtgørelser og administrative regler.

De tiltag, som Enhedslisten har foreslået, ville have langt større politiske konsekvenser og give langt større muligheder for Folketingets udvalg og partier end de mange forslag om tidligere oversættelser til dansk af kommissionsforslag, høringer om diverse grøn- og hvidbøger m.v. Ikke at vi er imod disse forbedringer i sig selv, men de mange tekniske forbedringer og forslag om høringer kommer til at se ud af mere, end det er. Vi beklager stærkt, at der ikke er større politisk vilje hos flertallet af partierne til at give Folketinget større magt, kontrol og indflydelse i forhold til Europa-Kommissionen, de mange komiteer i EU og de danske ministerier og deres behandling af EU-sagerne.

Fremskridtspartiets stedfortræder i udvalget ønsker at tilslutte sig beretningen med følgende bemærkninger

Fremskridtspartiet beklager, at Folketinget først bliver orienteret om implementering af direktiver og lignende, når de er blevet implementeret - i stedet for, som vi foreslog, at orienteringen af Europaudvalget og de relevante fagudvalg skulle være en orientering om, hvordan direktiverne vil blive implementeret i Danmark.

Der er i dag en uhyggelig masse ministerbeføjelser, hvilket skal sammenholdes med, at der i Europaudvalget gives mandat til rammedirektiver, som jo angiver, i hvilken retning der skal arbejdes henimod regler på et bestemt område. Dette giver utryghed i lovgivningsarbejdet.

Som eksempel kan nævnes »Byggevaredirektivet«, som nu har udviklet sig til hundredvis af bekendtgørelser, uden at et eneste folketingsmedlem har haft mulighed for bare at læse, hvordan direktivets bestemmelser bliver udmøntet, inden det er gældende ret.

Derudover ser Fremskridtspartiet frem til, som det blev lovet, at udvalget vil gå videre med behandling af procedurerne for sager under søjle 2 og 3 i efteråret 1996.

Men vigtigst af alt for Fremskridtspartiet er det, at udenrigsministeren nu har lovet, at det hele vil være under en løbende proces, hvor han vil være villig til at ændre, hvis det viser sig, at der er områder, hvor udvalget føler, at det stadig ikke kan få oplysninger nok. For Fremskridtspartiet er det en nødvendighed med politisk kontrol af EU-udviklingen og alle de tiltag, som hele tiden kommer frem.

P.u.v.

Ove Fich

formand

Ingen

Nr BR 6

Beretning om Folketingets behandling af EU-sager

Nr 6 1995-96, 1. samling

Afgivet af Europaudvalget

Afgivet: 19960927