1995 BRB 92 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFVIKLING AF PVC NR 92 1995-96, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Coloplast A/S,

Dan Hill Plast A/S,

Danmarks Naturfredningsforening,

Greenpeace Danmark,

NOAH,

Lynddahl Plast A/S,

Maersk Medical,

Nordisk Wavin A/S,

NKT Cables A/S,

Plastindustrien i Danmark,

Primo Danmark A/S,

Totax Plastic A/S,

Uponor A/S og

WWF Verdensnaturfonden.

Miljø- og energiministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet

»Jeg kan tilslutte mig de holdninger, der ligger bag forslaget, ikke mindst når det drejer sig om aktivering af forbrugerne. Jeg er enig i, at vi skal sikre os mod de uønskede miljøkonsekvenser, som anvendelsen af PVC kan have. Vi skal have styr på tilsætningsstofferne, og vi skal forhindre, at PVC ender i vores affaldsforbrændingsanlæg. Regeringen vil da heller ikke stå på sidelinjen og se passivt til; tværtimod har regeringen taget og vil tage en række initiativer både over for tilsætningsstoffer, som anvendes til fremstilling af PVC, og i bestræbelserne på at formindske den mængde PVC, der går til forbrænding. Regeringen har lagt vægt på, at reguleringen af PVC er rettet mod de miljøproblemer, som PVC afføder.« (...)

»Regeringen har lagt op til en udfasning af de miljøbelastende tilsætningsstoffer, hvad enten det er stabilisatorerne, eller det er blødgøringsmidlerne.«

Bly som stabilisator i PVC

Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet

»Bly, der anvendes som stabilisator i PVC, vil blive reguleret i den kommende blybekendtgørelse, som Miljøstyrelsen sender i høring inden sommerferien.«

Ministeren har på et spørgsmål om hovedlinierne i den nye blybekendtgørelse, jf. svar på spørgsmål 10, bilag 33, tilkendegivet

»Jeg har spurgt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende

Miljøstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en bekendtgørelse om import, salg og anvendelse af bly og produkter, der indeholder bly.

Bekendtgørelsen, som på længere sigt har til hensigt at medvirke til en afvikling af blyanvendelsen, vil blandt andet regulere anvendelsen af blyholdige pigmenter og stabilisatorer i PVC. Miljøstyrelsen forventer at sende udkast til bekendtgørelse i høring i løbet oktober/november måned.«

Organiske tinforbindelser

Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet

»Organiske tinforbindelser anvendes også som stabilisatorer i PVC.« (. . .)

»Jeg har derfor bedt Miljøstyrelsen om at gennemføre en kortlægning af forbrug, anvendelse og spredning af organiske tinforbindelser. Kortlægningen skal være færdig her sidst på året. Igennem den får vi overblik over omfanget af problemet, og vi får mulighed for at tage stilling til regulering af tinforbindelserne i bl.a. PVC.« (. . .)

»Faktisk lægger vi op til en meget kritisk vurdering også på det område, ligesom man har gjort i Sverige og andre lande.«

Ministeren har i besvarelsen af spørgsmål 8, jf. bilag 27, tilkendegivet

»Det er mit udgangspunkt, at indtil vi får helt klarhed over spredningen og effekterne i miljøet, er de organiske tinforbindelser ikke et miljømæssigt risikofrit alternativ til bly-stabilisatorerne.«

Udfasning af phthalater

Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet

»(. . .) jeg har bedt Miljøstyrelsen om at udarbejde en handlingsplan for udfasning af phthalater.«

Miljø- og energiministeren oversendte den 6. maj 1996 den redegørelse om phthalater i blød PVC, som plastindustrien har udarbejdet i dialog med Miljøstyrelsen. Af fremsendelsesskrivelsen fremgår det, jf. alm. del - bilag 871, folketingsåret 1995-96

»Rapporten viser, at en substitution af phthalater er teknisk muligt på en række produktområder. Det er dog ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de samlede økonomiske og markedsmæssige konsekvenser af en substitution.«

Ministeren har endvidere under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet

»Dette arbejde vil også kunne danne baggrund for en koordinering af indsatsen med de øvrige EU-lande.«

Regulering af klorparaffiner

Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet

»Internationalt drøftes spørgsmålet om regulering af klorparaffiner. Klorparaffiner er også et tilsætningsstof, der bl.a. forøger affaldsproblemerne ved PVC. Danmark har i samarbejde med de øvrige EU-lande aktivt støttet initiativer i Pariskommissionens regi vedrørende udfasning af klorparaffiner.«

Internationale initiativer

Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet

»Mange af de PVC-produkter, der forhandles i Danmark, er ifølge sagens natur produkter, der er fremstillet i udlandet, altså importerede produkter. Det er derfor vigtigt, at initiativer over for PVC ikke blot bliver sat i gang på nationalt plan, men også internationalt. Vi skal internationalt fokusere på at udbrede kendskabet til de kendte miljøproblemer, som vi ved PVC giver anledning til, og herved skabe forståelse for nødvendigheden af internationale initiativer.

En række ligesindede lande som bl.a. Holland, Sverige og Tyskland har iværksat initiativer og undersøgelser, der ligner de danske meget. Vi har kontakt med miljømyndighederne i disse lande, og jeg har bedt Miljøstyrelsen om at styrke denne kontakt i fremtiden.«

Forbrænding af PVC

Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet

»Jeg er meget enig i beslutningsforslagets målsætning om, at mængden af PVC-produkter, der tilføres forbrændingsanlæggene, skal begrænses mest muligt. Det er også baggrunden for den såkaldte PVC-aftale med industrien. På de områder, som aftalen dækker, har den virket nogenlunde efter hensigten. Men Miljøstyrelsens seneste undersøgelser, som jeg har orienteret Folketinget om, har vist, at aftalen i sig selv ikke er tilstrækkelig til at opnå den ønskede reduktion af PVC-affald, der føres til forbrænding.«

Offentlige indkøb

Ministeren har i besvarelsen af spørgsmål 12, jf. bilag 33, tilkendegivet

»Indkøb af PVC-fri produkter indgår i den offentlige grønne indkøbspolitik. Der er udgivet specifikke anbefalinger om at undgå PVC i eksempelvis kontorartikler. Miljøstyrelsen er ved at tage hul på en serie indkøbsvejledninger til de offentlige indkøbere. Indkøbsvejledningerne forklarer de miljømæssige problemer ved en række produktgrupper, og hvor det er relevant, vil det blive anbefalet at efterspørge alternativer til PVC. En af de første indkøbsvejledninger bliver en generel vejledning om køb af PVC-fri produkter.

Herudover er Miljøstyrelsen i samarbejde med Århus Amt i gang med at udarbejde et katalog over de PVC-fri produkter, som allerede findes på markedet. Det er tanken med dette katalog at give indkøbere, såvel private som offentlige, et klart og gennemskueligt redskab til at indkøbe PVC-fri produkter.

Hvad angår PVC-fri kabler, har jeg den 30. juni 1996 udsendt et cirkulærebrev til samtlige ministerier om statslige indkøb af blandt andet kabler. I cirkulærebrevet bestemmes det, at alle statsinstitutioner og statsejede eller -kontrollerede virksomheder skal tage miljøhensyn ved indkøb af kabler. Som eksempler på mindre miljø- og sundhedsbelastende kabeltyper nævnes kabler uden bly og chlorparaffiner samt PVC-fri kabler.«

Mærkning og oplysningskampagner

Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet

»SF nævner mærkning som en af de effektive måder, hvorpå vi kan fremme forbrugernes mulighed for at undgå PVC. Det gælder både den enkelte forbruger og de store offentlige og private indkøbere, der gennemfører en aktiv, grøn indkøbspolitik.

Jeg er helt enig i det og har allerede drøftet mulighederne med Forbrugerrådet, som aktivt støtter ideen om en mærkningsordning. Miljøstyrelsen drøfter også med detailhandelen muligheden for på den måde at fremme markedsføringen af PVC-fri produkter. Ud over mærkning vil Miljø- og Energiministeriet bl.a. i samarbejde med Forbrugerrådet eksempelvis gennem oplysningskampagner forsøge at formidle vores viden om PVC's miljø- og sundhedseffekter direkte til forbrugerne.«

Ministeren har på spørgsmålet om, hvordan ministeren vil sikre, at forbrugerne direkte får information om PVC og mulige alternativer, jf. svaret på spørgsmål 13, bilag 33, tilkendegivet

»Miljø- og Energiministeriet støtter Forbrugerrådet for bl.a. at styrke arbejdet med at øge forbrugernes muligheder for at kunne vælge mindre miljøbelastende løsninger. Det har givet Forbrugerrådet mulighed for at sætte fokus på PVC - bl.a. i artikler i Forbrugerrådets blad Tænk.

I samarbejde med FDB-Miljø har Miljøstyrelsen iværksat et projekt, der skal afdække konsekvenserne af en positiv mærkning af PVC-produkter, herunder en undersøgelse af, om efterspørgslen af PVC-produkter ændres, samt om efterspørgslen flyttes til alternative produkter. Formidling og spredning af projektets resultater kan få mærkbar effekt i Danmark, idet FDB kan virke som drivkraft for den øvrige del af detailhandelen, såfremt en mærkningsordning viser sig at kunne flytte efterspørgslen af PVC-produkter til alternativer.«

Genanvendelse af PVC

Ministeren har i besvarelsen af spørgsmål 7, jf. bilag 28, bl.a. tilkendegivet

»Hvad angår genanvendelse af PVC, peger de fire organisationer på en vigtig problemstilling om spredning af miljøbelastende stabilisatorer via genanvendelse. Såfremt en genanvendelse ikke kan foregå i et lukket kredsløb, således at eksempelvis tungmetalholdige stabilisatorer ikke spredes ud i nye produkter, er jeg enig med organisationerne i, at genanvendelse ikke er en miljømæssigt acceptabel løsning. Desuden skal vi sikre, at virksomhederne motiveres til at substituere de miljøbelastende stabilisatorer, og denne udvikling bør ikke bremses ved at favorisere en uhensigtsmæssig genanvendelse.

Derfor skal vi styrke indsatsen for at etablere effektive og miljømæssigt acceptable genanvendelsessystemer, så vi undgår, at de store mængder af fremtidigt PVC-byggeaffald ender i forbrændingsanlæggene.«

Ministeren har over for udvalget, jf. alm. del. - bilag 1007, folketingsåret 1995-96, tilkendegivet

»(. . . .) har jeg bedt Miljøstyrelsen om, i samarbejde med plastindustrien, at forberede en forøget indsats for at øge genanvendelsesprocenten for PVC-byggevarer.«

Ministeren har i besvarelsen af spørgsmål 11, jf. bilag 33, tilkendegivet

»I foråret oversendte jeg en arbejdsrapport (33/1996) vedrørende genanvendelse af PVC i byggeaffald til udvalget. Rapporten konkluderer, at genanvendelsesgraden for byggevareprodukter i 1995 lå mellem 31 og 64 pct., og viser samtidig, at der er en mulighed for at øge genanvendelsen ved information, udbygning og forbedring af retursystemerne.

På baggrund af rapporten bad jeg Miljøstyrelsen om i samarbejde med plastindustrien at forberede en forøget indsats for at øge genanvendelsesprocenten for PVC-byggevarer.

Miljøstyrelsen har oplyst, at spørgsmålet om, hvorvidt sammenblandingen af additiver kan håndteres hensigtsmæssigt, og om der kan opstilles kontrolsystemer på området, bliver inddraget således, at indsatsen tilrettelægges så optimalt som muligt.«

Afgiftsinstrumentet

Ministeren har under 1. behandling af beslutningsforslaget tilkendegivet

»Såfremt vi ikke med de nuværende initiativer opnår en tilfredsstillende regulering af PVC, det vil sige, at vi får de miljøskadelige tilsætningsstoffer væk og sikrer en væsentlig, en tilfredsstillende reduktion af PVC, der kommer til forbrænding, kan det derfor blive nødvendigt også at overveje afgiftsinstrumentet.«

Ministeren har i svaret på spørgsmålet om, hvorvidt ministeren vil iværksætte et udredningsarbejde, der kortlægger mulighederne for at pålægge PVC-produkter og additiver m.v. grønne afgifter, jf. svaret på spørgsmål 14, bilag 33, tilkendegivet

»Som jeg netop har orienteret udvalget om, er det danske forbrug af PVC stagneret bl.a. på grund af PVC-aftalen, som løber frem til år 2000.

Under 1. behandlingen redegjorde jeg for de supplerende initiativer, som regeringen har taget med henblik på dels at reducere mængden af PVC, der tilføres forbrændingsanlæggene og dels at reducere anvendelsen af de miljøbelastende tilsætningsstoffer til PVC.

Jeg synes, at vi skal afvente resultaterne af disse initiativer, før vi ser, om det bliver nødvendigt også at overveje afgiftsinstrumentet.«

PVC-aftalen

Ministeren har i besvarelsen af spørgsmål 4, jf. bilag 29, tilkendegivet

»Formålet med PVC-aftalen fra 1991 er at friholde affaldsforbrændingsanlæggene i Danmark for PVC via substitution eller genanvendelse af PVC samt at reducere anvendelsen af tilsætningsstofferne bly og chlorerede paraffiner.

Indsatsområderne omfatter bl.a. 85 pct. substitution af anvendelsen af PVC-emballage inden år 2000, etablering af genanvendelsesordninger for PVC-byggematerialer med henblik på at nå en genanvendelsesgrad på 77 pct. i år 2000 samt en generel reduktion af mængden af øvrige PVC-produkter, dog med mindst 1000 tons i 1993.

Udviklingen på PVC-området er løbende blevet fulgt af Miljøstyrelsen, der vurderer, at de hidtidige delmålsætninger i PVC-aftalen indtil videre er opfyldt. Det kan således nævnes, at den realiserede genanvendelsesgrad for PVC-byggeprodukter i 1995 lå på mellem 31 og 64 pct., hvorfor målet for en genanvendelse på 41 pct. i 1995 skønnes nået.

Siden aftalens indgåelse er der ud over tilsætningsstofferne bly og chlorerede paraffiner sat fokus på miljøproblemer ved anvendelsen af en række yderligere tilsætningsstoffer, særlig phthalater og organiske tinforbindelser. Endvidere er det i en af Miljøstyrelsens seneste undersøgelser bl.a. konkluderet, at PVC-aftalens indsatsområder (emballage og byggevarer) har været for snævre, idet store produktområder og herunder importerede varer ikke har været dækket af aftalen, som således ikke i sig selv er tilstrækkelig til at opnå den ønskede reduktion af PVC-affald, der føres til forbrænding.

Dette er begrundelsen for regeringens supplerende initiativer over for PVC.

Det er således fortsat PVC-aftalens målsætning, der danner udgangspunktet i regeringens strategi over for PVC, nemlig at forebygge de alvorlige miljømæssige problemer, som affaldsbortskaffelsen af PVC medfører, samt at reducere anvendelsen af de miljøfarlige tilsætningsstoffer.«

Ministeren har i fremsendelsesskrivelsen til arbejdsrapport nr. 53, 1996 om »Det Danske PVC-forbrug 1994/95«, jf. alm.del - bilag 1412, folketingsåret 1995-96, bl.a. tilkendegivet

»Ved udarbejdelsen af denne opgørelse har der været flere forskellige problemer med bl.a. ændringer i grundlaget for indberetninger til Danmarks Statistik samt mangelfulde indberetninger til Danmarks Statistik. Derfor skal opgørelsen af det danske PVC-forbrug opfattes som en så realistisk materialestrømsanalyse som muligt, dog uden at være en eksakt opgørelse af PVC-forbruget i Danmark.

Opgørelsen viser, at vi i Danmark, blandt andet via PVC-aftalen, har fået mere styr på PVC-forbruget igennem de seneste år. På den anden side viser undersøgelsen også, at vi ikke har opnået en tilfredsstillende reduktion af den mængde PVC, som tilføres forbrændingsanlæggene i Danmark. Rapporten understøtter derfor behovet for initiativer, som kan reducere mængden af PVC, der tilføres forbrændingsanlæggene i Danmark, samt reducere anvendelsen af de miljøbelastende tilsætningsstoffer til PVC. Jeg har tidligere redegjort for regeringens initiativer på PVC-området, bl.a. i forbindelse med 1. behandlingen den 27. marts 1996 af beslutningsforslag B 92.«

Afvikling af PVC inden år 2000

Miljø- og energiministeren har i besvarelsen af spørgsmål 5, jf. bilag 29, tilkendegivet

»Regeringens målsætning er at undgå de miljøproblemer, som produktion, brug og bortskaffelse af PVC-produkter forårsager. Opfyldelsen af denne målsætning vil givetvis føre til en reduceret anvendelse af PVC, men regeringen har ikke en målsætning om at afvikle PVC inden år 2000.«

Boligministerens bekendtgørelse om privat byfornyelse

Miljø- og energiministeren har i besvarelsen af spørgsmål 9, jf. bilag 33, tilkendegivet

»I boligministerens bekendtgørelse om privat byfornyelse er der som forudsætning for opnåelse af tilskud indsat et krav om, at materialer, der anvendes ved gennemførelse af forbedringsarbejder, skal være PVC-fri, hvis det er teknisk muligt.

Jeg kan oplyse, at jeg har modtaget en henvendelse fra Dansk Industri, som er af den opfattelse, at dette krav ikke stemmer med PVC-aftalen.

Jeg har svaret Dansk Industri, at jeg ikke mener, at bekendtgørelsens krav strider mod PVC-aftalens målsætning om, at PVC-byggeaffald skal genanvendes, og at jeg overordnet ser bekendtgørelsens krav til nye materialer som en positiv udvikling over imod efterspørgsel af PVC-frie produkter.

Jeg har desuden svaret Dansk Industri, at jeg vil drøfte implementeringen af bekendtgørelsen med boligministeren.«

Grænseværdierne for dioxiner

Ministeren har på spørgsmålet om nedsættelse af grænseværdierne for dioxiner, jf. svar på spørgsmål 15, bilag 33, tilkendegivet

»Jeg har spurgt Miljøstyrelsen, som oplyser følgende: Miljøstyrelsen har ikke taget stilling til det hollandske forslag om en nedsættelse af den tolerable daglige indtagelse (TDI) til 1 picogram pr. kilo legemsvægt pr. dag, idet Miljøstyrelsen kun har stiftet bekendtskab med et »Executive summary« af den hollandske rapport og derfor ikke kan vurdere baggrunden for forslaget.

Under alle omstændigheder vil Miljøstyrelsen afvente, hvordan man blandt eksperter internationalt og i Danmark vil forholde sig til forslaget, idet det vil blive drøftet på internationale møder i den kommende tid. TDI vil således blive revurderet af WHO i foråret 1997, og i denne forbindelse vil der formentlig blive tilstræbt international enighed på området, hvilket er af stor betydning, da dioxinforurening er et internationalt problem.'

Redegørelse om PVC og udfasning af additiver, stabilisatorer, blødgørere m.v.

Ministeren har på spørgsmålet, om ministeren i det kommende folketingsår (1996-97) vil fremsende udvalget en redegørelse om PVC og udfasning af additiver, stabilisatorer, blødgørere m.v., jf. svar på spørgsmål 17, bilag 33, tilkendegivet

»Jeg har netop til udvalgets orientering oversendt en ny arbejdsrapport nr. 53, 1996 om »Det danske PVC-forbrug 1994/1995«, som indeholder nogle af de oplysninger, som udvalget nævner.

En fyldestgørende redegørelse af det nævnte indhold, synes jeg imidlertid bør afvente i hvert fald effekter af blyreguleringen og phthalathandlingsplanen - initiativer, som begge iværksættes i folketingsåret 1996-97.

Jeg har derfor bedt Miljøstyrelsen om at iværksætte nødvendige yderligere undersøgelser med henblik på at kunne tilstille udvalget den ønskede redegørelse i folketingsåret 1997-98.'

Herefter tilslutter et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) sig miljø- og energiministerens synspunkter og forslag og opfordrer samtidig regeringen til

- At fremme bestræbelsen på at fjerne de miljø- og sundhedsskadelige tilsætningsstoffer i PVC.

- At fremme bestræbelsen på at formindske den PVC, der går til forbrænding.

- At miljø- og energiministeren senest ved årsskiftet 1997/98 fremsender en status for omstillingen til PVC-frie produkter, særligt med hensyn til blød PVC, samt redegør for virkninger af den offentlige grønne indkøbspolitik.

Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget) ønsker at præcisere, at PVC er et miljøfremmed stof, som samfundet ikke har behov for. Derfor må sigtet med en indsats være udfasning af PVC og genetablering af produktioner, hvor f.eks. træ erstatter de nuværende PVC-produkter.

Hovedproblemet for det danske samfund er imidlertid, at en række EU-direktiver i dag blokerer for, at Danmark og andre lande kan forbyde PVC - medmindre man fra dansk side i erkendelse af PVC's mange skadelige virkninger er villig til at begå »civil ulydighed« og forbyde PVC i Danmark på trods af eksisterende EU-direktiver. Enhedslisten advarer mod at fæste lid til, at et PVC-forbud kan opnås via EU, og opfordrer til, at der i stedet for gennemføres et forbud i form af ovennævnte »civil ulydighed«.

Såfremt dette krav ikke kan imødekommes af et folketingsflertal, må man ty til den næstbedste løsning, nemlig en afgift, som stiger i takt med, at industrien ikke af sig selv sørger for en afvikling i anvendelsen og salget af PVC. Enhedslisten foreslår en ordning, hvor der indgås en frivillig PVC-aftale med dansk erhvervsliv om en årlig sænkning på 20 pct. i forbruget af PVC i Danmark suppleret med en stadig stigende PVC-afgift, der træder i kraft i det øjeblik, at den frivillige aftale ikke indfries - en såkaldt »hængende PVC-afgift«. Provenuet fra PVC-afgiften skal anvendes til udvikling af erstatninger for PVC-anvendelsesområder.

Såfremt dette krav heller ikke kan imødekommes af et folketingsflertal, har Folketinget mulighed for at styrke den politiske forbruger ved at sikre en entydig mærkning af PVC-holdige produkter. Enhedslisten foreslår, at der øjeblikkeligt indføres en sådan mærkning af PVC-holdige produkter.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) kan ikke tilslutte sig miljø- og energiministerens og flertallets synspunkter og har følgende bemærkninger

PVC er et fremragende materiale både teknisk, økonomisk, sikkerhedsmæssigt, hygiejnisk og miljømæssigt, og på en række områder findes der ikke alternativer med tilnærmelsesvis samme positive egenskaber. Derfor opnår det moderne, industrielle samfund ingen fordele ved at afvikle PVC - tværtimod.

Som ved enhver anden industriel proces kan der påpeges problemer ved PVC-produktion, men disse er hverken ekstraordinære eller af en karakter, som kan begrunde en udfasning. Tværtimod er de potentielle miljøpåvirkninger velbeskrevne og veldokumenterede og kan beherskes med kendt teknologi. Hertil kommer, at de plastvirksomheder i Danmark, der anvender PVC, har årelang tradition for en ansvarlig miljømæssig holdning baseret på et nært samarbejde med myndighederne.

Mindretallet finder det derfor helt forfejlet alene at tale om at substituere PVC. Udgangspunktet burde være en anerkendelse af dette produkt som unikt på en række områder og en håndsrækning til industrien om at samarbejde om løsning af de miljøproblemer, der kan være forbundet med især forbrænding og enkelte tilsætningsstoffer.

Vedrørende bly som stabilisator

Der findes intet belæg for, at forureningen med tungmetallet bly i målbar grad stammer fra PVC-produktion. Tværtimod frigøres der ikke bly i forbindelse med produktionen og heller ikke fra de færdige produkter.

Derimod vil der være bly i de restprodukter, som opstår ved forbrænding af PVC stabiliseret med bly.

Bl.a. derfor er mindretallet tilfreds med, at branchen er indstillet på efterhånden, som dette er gennemprøvet, at overgå til en ny letmetalstabilisator - calcium-zink.

Vedrørende organiske tinforbindelser

Efter mindretallets opfattelse bruges organiske tinforbindelser som stabilisatorer næsten ikke i Danmark, og mindretallet tror ikke, at plastbranchen i nævneværdig grad bidrager til eventuel spredning af tinforbindelser i miljøet.

Organiske tinforbindelser bruges især, hvor PVC'en skal være stiv og transparent.

At tale om organiske tinforbindelser som alternativ til blystabilisatorer er ikke relevant og har ikke været seriøst diskuteret. I mange af de produkter, som i dag stabiliseres med bly, vil tin ikke være et brugbart alternativ.

Udfasningen af phthalater

Denne gruppe af stoffer bruges som bekendt som blødgører, altså som tilsætning, hvor PVC skal være blød og bøjelig, og hvor det f.eks. er livsvigtigt at opnå denne særlige effekt. Eksempelvis anvendes phthalater i hospitalsslanger, der skal være smidige, men ikke må kunne knække sammen.

Mindretallet mener, at det er vigtigt at få kortlagt, dels hvor phthalaterne i miljøet stammer fra, dels hvilken virkning de har, idet der endnu ikke er konstateret skader fra stofferne på miljøet i Danmark. Der pågår for tiden et omfattende udredningsarbejde i internationalt regi herom. Disse resultater bør man afvente, herunder den af EU-Kommissionen igangsatte risk-assessment.

Den nuværende viden kan ikke begrunde et ensidig dansk indgreb mod brugen af phtalater. Men mindretallet mener, der skal findes andre blødgørere der, hvor der kan påvises negative miljøeffekter. Der findes dog produkter, hvor der i dag ikke findes brugbare alternative blødgørere. Det gælder bl.a. inden for den medicinske industri, der som alle andre har et ønske om forebyggelse og optimering.

Vedrørende klorparaffiner

Mindretallet ved ikke, hvorfor dette omtales i beretningen. Brugen af klorparaffiner er forbudt i Danmark, men er eksempelvis fortsat tilladt i Italien. Fremkomsten herhjemme kan derfor kun blive aktuel, hvis der importeres produkter, der er stabiliseret med klorparaffiner.

Vedrørende internationale initiativer

Mindretallet finder, at det er helt afgørende, at der ikke tages isolerede danske initiativer mod PVC, der kan forringe danske plastvirksomheders internationale konkurrenceevne. Plastbranchen er uhyre international og konkurrencepræget, og negative ændringer i de danske virksomheders arbejdsgrundlag kan få fatale følger for produktion og beskæftigelse.

Efter mindretallets opfattelse er holdningen til PVC i den senere tid blevet mere positiv i de lande, Danmark sammenligner sig med. Det gælder bl.a. Holland og Sverige, hvor der nu er klare officielle tilkendegivelser af, at PVC er et godt materiale, og at mulige miljøproblemer kan forebygges. Det bør også indgå i en vurdering af de internationale aspekter, at Danmark formentlig ingen juridiske og/eller praktiske muligheder har for at forhindre import af produkter af PVC, selv om disse eksempelvis skulle være stabiliseret med forbindelser, som forbydes herhjemme, jf. afsnittet om klorparaffiner.

Vedrørende forbrænding af PVC

En del af de danske forbrændingsanlæg er baseret på tør eller semi-tør forbrænding. Ved forbrænding af PVC forøges mængden af restprodukter, som i dag må deponeres. Derfor finder mindretallet det tilfredsstillende, at branchen bl.a via PVC-aftalen har valgt at medvirke positivt til, at mængden af PVC til forbrænding reduceres.

Mindretallet konstaterer, at branchen har levet op til aftalen og har tilkendegivet, at den fortsat agter at gøre det.

Vedrørende offentlige indkøb

Den offentlige indkøbspolitik sigter utilsløret mod at afskaffe brugen af PVC. Det finder mindretallet ganske uacceptabelt, netop fordi PVC på en række områder er det bedste materiale, som findes på markedet.

Den offentlige indkøbspolitik står også i kontrast til, at PVC-aftalen netop anerkender brugen af PVC på en række områder.

Den skjulte dagsorden synes uanset emnet at være afskaffelse af PVC. Dette bekræftes af boligministerens seneste bekendtgørelse, hvori det fremhæves, at der skal anvendes PVC-frie bygningsmaterialer, hvis det er teknisk muligt.

Vedrørende mærkning og oplysning

Mindretallet er tilhænger af mærkning og oplysning, men den skal ikke være specielt rettet mod PVC.

Det vil være urimeligt og forfejlet, hvis der indføres en speciel mærkning af PVC, og atter udtryk for, at der grundlæggende ønskes et forbud mod PVC i Danmark.

Vedrørende genanvendelsen af PVC

Mindretallet ønsker en genanvendelse af PVC af både miljømæssige og af økonomiske årsager.

Mindretallet mener, at der er områder, hvor genanvendelse i dag ikke fungerer optimalt. Her ønsker mindretallet, at der etableres troværdige genanvendelsessystemer.

Flertallets bidrag til beretningen er på dette punkt uigennemskueligt, og mindretallet savner bl.a. klarhed over, om de genanvendelsesordninger, som bl.a. vinduesbranchen har etableret, er acceptable, og om granulat fra recycling, der indeholder blyrester, må genanvendes i nye produkter.

Vedrørende afgiftsinstrumentet

Det bør være muligt at nå de ønskede resultater gennem frivillige aftaler, således som branchen hidtil har medvirket positivt til.

Ensidige danske afgifter for eksempelvis at forhindre brugen af tilsætningsstoffer, som er tilladt i udlandet, vil være ødelæggende for danske virksomheder.

Vedrørende PVC-aftalen

Mindretallet kan konstatere, at branchen til fulde har overholdt PVC-aftalen, hvorimod det forekommer, som om miljø- og energiministeren med sine mange initiativer vendt mod PVC ikke på sin side agter at overholde den. Mindretallet ønsker derfor fornyet forhandling om en fortsættelse af aftalen med langsigtede kontrollerbare mål.

Det er fortsat mindretallets grundholdning, at eventuelle reguleringer af PVC-produktion bør baseres på frivillige aftaler, men dette forudsætter en gensidig tillid og samarbejdsvilje, som for tiden ikke er til stede fra flertallets side.

Det forekommer hyklerisk, at miljø- og energiministeren fortsat anerkender PVC-aftalen, men i sit daglige virke direkte og indirekte gør alt for at reducere brugen af PVC.

Vedrørende afvikling af PVC inden år 2000

Mindretallet kan næsten kun læse dette afsnit som en beklagelse af, at afvikling af PVC desværre ikke kan lade sig gøre inden år 2000.

Vedrørende privat byfornyelse

Forbudet mod PVC-produkter er uacceptabelt og i strid med PVC-aftalen.

Mindretallet ser meget gerne, at der udarbejdes en vugge-til-grav-analyse af alle typer vinduer og døre. Mindretallet tror, PVC-produkterne vil klare sig fint.

Mindretallet forventer, at bekendtgørelsen ændres, og tager den som endnu et udtryk for, hvorledes politikere og embedsmænd bruger den skjulte dagsorden omkring PVC.

Vedrørende grænseværdier for dioxiner

Mindretallet mener ikke, dette er relevant specielt i forbindelse med PVC, men betragter det som endnu et forsøg på at miskreditere produktet. Alene sammenkædningen af PVC og dioxiner virker særdeles negativt i en offentlig debat.

P.u.v.

Steen Gade

formand

Ingen

Nr BRB 92

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om afvikling af PVC

Nr 92 1995-96, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19960925