1995 BTB 104 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ADGANG TIL AT OPRETTE TVÆRFAGLIGE ARBEJDSLØSHEDSKASSER NR B 104 1995-96, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 2

»Hvad var forudsætningerne for Kristelig A-kasses godkendelse?»

Svar

Kristelig Arbejdsløshedskasse blev oprindelig statsanerkendt i 1929, men mistede anerkendelsen efter lovændring i 1937.

Under udvalgsarbejdet i forbindelse med ændring af arbejdsløshedsloven i 1950 blev der rejst spørgsmål om at åbne adgang for anerkendelse af kassen på ny.

Venstre havde fremsat forslag om en tilføjelse til arbejdsløshedsloven, hvorved det ville blive muligt at anerkende kasser, der ikke var fagligt afgrænsede.

Det fremgår af udvalgets betænkning, at man under forhandlingerne blev enige om, at Venstres lovforslag skulle tilbagekaldes, og at der i stedet skulle indsættes en bestemmelse i ændringsforslaget til arbejdsløshedsloven, hvorefter Kristelig Arbejdsløshedskasse opnår ret til anerkendelse.

Bestemmelsen blev herefter sat ind som § 3 i ændringsloven, lov nr. 227 af 27. maj 1950, og kassen blev anerkendt den 1. oktober 1950.

Kristelig Arbejdsløshedskasses ret til anerkendelse som tværfaglig fremgår nu af lovens § 97. I bemærkningerne til lovforslaget 1970 er det anført, at § 97 svarer til § 3 i 1950-loven, og at det findes rimeligt, at kassen beholder den nuværende adgang til anerkendelse.

Arbejdsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 af 25. april 1996 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (B 104 - bilag 1) Spørgsmål nr. 3

»Udvalget udbeder sig en oversigt over de enkelte a-kassers årlige administrationsbidrag pr. medlem.«

Svar

Nedenfor anførte tabel angiver det årlige administrationsbidrag pr. medlem.

Tabel: Administrationsbidrag pr. 1. januar 1996, fuldtidsforsikrede (kr.)

--------------------------------------------------------------------- D-nr. Arbejdsløshedskassens navn Hovedkasssen Afdeling Ikke-forbunds- medlem --------------------------------------------------------------------- 91 Akademikerne 824 45 Beklædnings- og Textilarbejderne 1.200 480 35 Blik og Rør 768 81 Børne- og Ungdomspæd., landsdækkende 960 98 Civiløkonomerne 1.098 82 Danmarks Aktive Handelsrejsende 1.000 18 Danmarks Lærere i Folkeskolen 456 95 DANA 708 76 Danske Sygeplejersker 504 96 EDB-Faget og EDB 1.656 Merkonomerne MERK 1.800 37 El-Faget 1.200 600 10 Erhvervssproglige 1.380 83 Firma-Funktionærerne 1.272 90 Forsvaret 780 62 Funktionærerne og Servicefagene 1.164 0-1.032 92 Funktionærerne og Tjenestemændene 708 3 Grafisk 780 53 Handels- og Kontorfunktionærerne 1.392 86 Ingeniørerne 972 77 Journalisterne 1.176 73 Kristelig 1.488 43 Kvindelige Arbejdere 1.740 67 Lederne 780 88 Magistrene 888 40 Malersvendene 780 93 Maritim 1.512 24 Metalarbejderne 1.131 34 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderne 301 789 17 Offentligt ansatte 1.233 21 Pædagogiske Medhjælperes Fælles 1.452 2 Restaurations- og Bryggeriarbejderne 1.843 461 94 Selvstændige Erhvervsdrivende 474 7 Snedker- og Tømrerfaget 1.020 408 14 Socialpædagogerne 1.044 15 Specialarbejderne 612 622 57 Statstjenestemændene og Teleforbundet 660 72 Teknikerne 1.380 8 Træindustriarbejderne 744 720 ---------------------------------------------------------------------

Spørgsmål nr. 4

»Ministeren bedes forklare de store forskelle i administrationsomkostningerne i de enkelte a-kasser.«

Svar

A-kasserne er private foreninger, der inden for rammerne af arbejdsløshedsforsikringsloven selv fastlægger deres administrationsomkostninger, dog således at administrationsudgifterne skal holdes på et forsvarligt niveau.

A-kassernes udgiftsniveau bestemmes af mange individuelle faktorer, f.eks. struktur, fagligt område, ledighedsfrekvens, ledighedsmønster (f.eks. om der er tale om mange kortvarige ledighedsforløb eller længere sammenhængende ledighedsperioder), serviceniveau, beliggenhed, antal afdelinger m.v.

Det kan endvidere anføres, at a-kasserne selv vælger visse omkostningsfaktorer såsom prioritering af serviceniveau og information til medlemmerne, ligesom a-kasserne kan vælge meget forskellige lokalefaciliteter, lønniveau m.v.

Der er ligeledes mange forskelligartede forhold, som har indflydelse på administrationsomkostningernes størrelse hos den enkelte a-kasse. Kassernes regnskab behandles på kassernes delegeretmøder/generalforsamlinger. Det er således op til medlemsdemokratiet at forholde sig til det administrationsniveau, kassernes ledelse har fastlagt.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren. Nogle af disse spørgsmål har arbejdsministeren besvaret skriftligt. Tre af udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP) Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 104

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om adgang til at oprette tværfaglige arbejdsløshedskasser

Nr B 104 1995-96, 1. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19960523