Legislator Case Law & Legislation
19951DA00091 DK

1995 BTB 91 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BRAKLÆGNING AF AREALER LANGS VANDLØB OG OVEN OVER SÆRLIG FØLSOMME VANDINDVINDINGSOMRÅDER M.V. NR B 91 1995-96, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 1995 91 Valid

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Mindretallet finder, at braklægning af arealer langs vandløb og oven på særlig følsomme vandindvindingsområder m.v. er vigtig, da det kan være med til at sikre de danske grundvandsressourcer.

En effektiv bremse på udvaskningen af næringsstoffer og pesticider kan skabes ved etablering af bræmmer langs vandløb. Det er derfor mindretallets opfattelse, at når landbrugsarealer bliver braklagt, bør braklægningen i langt højere grad anvendes aktivt til at opnå miljømæssige gevinster. For at muliggøre dette skal de nuværende braklægningsbestemmelser ændres, således støtten kan gives til braklægning af mindre arealer langs vandløb eller til arealer, der er beliggende direkte oven på følsomme vandindvindingsområder.

For at gøre miljøgevinsterne ved braklægning så store som muligt ønsker mindretallet, at braklægningskvoter skal gøres frit omsættelige. En landmand, der er underlagt krav om braklægning, skal således kunne betale en anden landmand for at overtage forpligtelsen. For at fremme en sådan ordning kan der eventuelt indføres en national braklægningsstøtte som supplement til den eksisterende.

Ved 1. behandling af beslutningsforslaget var der positive bemærkninger fra såvel landbrugs- og fiskeriministeren som fra de fleste ordførere. Det er på den baggrund uforståeligt for mindretallet, at beslutningsforslaget ikke kan vinde flertal. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet finder det særdeles bekymrende, at velviljen ikke rækker til iværksættelse af disse tiltag, der vil medvirke til at sikre beskyttelsen af de danske vandløb og grundvandsressourcer. Regeringen og de øvrige partier i Folketinget bedes derfor endnu en gang overveje, om en sådan ordning ikke snarest skal igangsættes.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Inger Bierbaum (S) Peter Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent Hindrup Andersen (EL) Lis Greibe (S) Hanne Severinsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels J. Langkilde (KF) Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.

Centrum-Demokraterne og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over beslutningsforslag 1995 91 Valid

Nr BTB 91

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om braklægning af arealer langs vandløb og oven over særlig følsomme vandindvindingsområder m.v.

Nr B 91 1995-96, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19960424

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →