1995 BTB 49 BETÆNKNING OG INDSTILLING VEDRØRENDE DEN AF STATSREVISORERNE AFGIVNE ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET FOR FINANSÅRET 1993 NR B 49 1995-96, 1. SAMLING

Bilag

Uddrag af

Rapport om Finansudvalgets besigtigelsesrejse

til Washington, D.C., New York og Sydamerika i dagene

4.-16. september 1995.

B. New York.

I New York mødte delegationen UNDP, UNICEF, UNFPA (FN's befolkningsfond), DHA (FN's nødhjælpskontor) samt en repræsentant for FN's revisions- og budgetmyndigheder. Finansudvalget hæftede sig ved byrdefordelingsproblematikken i lyset af, at Danmark på grund af andre landes faldende eller stagnerende bidrag nu var blandt de allerstørste bidragydere til FN's særorganisationer på linie med lande som Tyskland og Japan. Under samtalerne lagde Finansudvalget endvidere vægt på opfølgningen af Statsrevisorernes Beretning fra besøget i 1994, hvor administrationsudgifternes stigende andel af organisationernes udgifter og den manglende gennemsigtighed i budgetterne blev kritiseret. Man måtte konstatere, at FN-organisationerne på grund af manglende samarbejdsvilje endnu ikke havde gennemført den lovede harmonisering af budgetterne.

Lederen af FN's nødhjælpskontor, Peter Hansen, lagde ikke skjul på, at rivalisering mellem de mange berørte FN-organer samt de øvrige internationale organisationer gjorde det vanskeligt for kontoret at gennemføre den tilsigtede koordination af nødhjælpsindsatsen.

Specielt for så vidt angår mødet med UNDP fremhæves, at man bl.a. drøftede harmonisering af budgetpræsentationer og organisationens evalueringsindsats med UNDP's Assocciate Administrator Rafeeuddin Ahmed.

UNDP understregede vanskelighederne forbundet med harmoniseringen af budgetterne, men erklærede, at man forventede at kunne fremlægge konkrete forslag til bestyrelsen i 1996 (september), idet samarbejdet med UNFPA og UNICEF synes at skride frem efter planen.

Finansudvalgets medlemmer understregede den vægt, man fra dansk side lægger på en effektiv evalueringsindsats. UNDP blev bedt om at redegøre for indsatsen. UNDP erkendte umiddelbart, at evalueringsindsatsen kunne forbedres. Bl.a. forventede man, at evalueringskontoret ville blive styrket. Man arbejdede aktivt på landeniveau for at indbygge målelige kriterier i programmernes designfase. Endvidere understregedes Mid-Term reviews som et effektivt middel til løbende at forbedre indsatsen på feltniveau.

Finansudvalget informeredes af FN-Missionen om de beslutningsforslag om harmonisering, som man i indeværende måned søgte at fremme i UNDP/UNFPA's og UNICEF's bestyrelser.

Under Finansudvalgets møde med UNICEF's 2 deputy executive directors samt flere ledende embedsmænd fra sekretariatet indledte UNICEF med en redegørelse, der bl.a. oplyste, at UNIPAC-kontoret i København i 1994 havde indkøbt for 16,5 mio. USD i Danmark. Desuden kom lønsummen af de ansatte i UNIPAC Danmark til gode. - UNICEF var i gang med en opfølgning på kritikken fra Statsrevisorerne fra 1994. Med henblik på at skabe større budgetgennemskuelighed ville man pr. 1. januar 1996 introducere et såkaldt integreret budget på hovedkvarters- og regionalt niveau og i 1998 på lokalt niveau i stedet for den nuværende opdeling på flere budgetter. - På baggrund af anbefalingerne i et »Management Study« afleveret i begyndelsen af året af et internationalt managementfirma var man i gang med udarbejdelsen af et forslag sammen med bestyrelsen, der skulle sikre større effektivitet i den interne finanskontrol og revision. Ændringerne forventedes på plads inden for det kommende år. UNICEF havde ligeledes i lyset af tidligere kritik reduceret de administrative overheadomkostningers andel.

Fra Finansudvalgets side kritiseredes, at UNICEF endnu ikke havde gjort væsentlige fremskridt med hensyn til harmonisering af budgettet med andre FN-organisationer. Sekretariatet oplyste, at man arbejdede konkret sammen med UNDP på at løse de tekniske problemer, der var forbundet hermed. Man ville ganske givet snart kunne fremlægge delresultater. Man måtte dog forstå, at en total harmonisering nok ikke ville være mulig på grund af organisationernes forskellige natur. Med hensyn til sammenligning af relativ effektivitet ville det være vigtigst at opnå sammenlignelighed vedrørende de administrative udgifter. Man ville arbejde videre med sagen.

På spørgsmål fra Finansudvalget blev givet en detaljeret redegørelse for UNICEF's evalueringsaktiviteter. Siden 1987 var der blevet gennemført mere end 6.000 evalueringer. I øjeblikket arbejdede man (sammen med CIDA) med at udvikle redskaber for »performance«-evaluering, som mange donorlande selv ønskede at anvende. En rapport herom forventedes inden for relativ kort tid. I øvrigt ville man i fremtiden - på opfordring af bestyrelsen - gøre mere aktivt brug af midterm-reviews.

Herudover drøftedes bl.a. mulighederne for koncentration af UNICEF's aktiviteter på færre lande. UNICEF var interesseret heri, men måtte ud fra universalitetsprincippet kunne gøre sig gældende overalt, hvor børn havde brug derfor. Med hensyn til nødhjælp, som lægger beslag på ca. 25 pct. af budgettet, bestræbte UNICEF sig på at koncentrere indsatsen med vægt på marginale grupper og beskyttelsesfunktionen. UNICEF har et omfattende samarbejde med NGO'er, som vælges ud fra deres særlige ekspertise.

Finansudvalget har behandlet den af statsrevisorerne afgivne

endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1993 samt de

af statsrevisorerne afgivne beretninger.

Det bemærkes, at udvalget løbende har haft lejlighed til at behandle statsrevisorernes beretninger og de rigsrevisorrapporter, der ligger til grund for disse, efterhånden som de har foreligget, og at udvalget derfor også i forbindelse hermed eller f.eks. i forbindelse med gennemgangen af de årlige bevillingslovforslag har stillet spørgsmål til ministre, hvor der har været anledning hertil.

I tilknytning til den af statsrevisorerne afgivne beretning nr. 1/93 om revisionsordningerne i FN, herunder om FN's udviklingsprogram (UNDP) og befolkningsfond (UNFPA) og beretning nr. 6/93 om statsrevisorernes besøg i FN's hovedkvarter i New York 1994, bemærkes, at Finansudvalget under en besigtigelsesrejse 4.-16. september 1995 havde samtaler på højt niveau i New York med repræsentanter for en række FN-organisationer og for FN's revisions- og budgetmyndigheder.

Udvalget har udarbejdet en rapport om rejsen, og den del af rapporten, der vedrører besøget hos FN i New York, er optrykt som bilag til nærværende betænkning og indstilling.

Det er udvalgets opfattelse, at det desværre måtte konstateres, at utilstrækkelig vilje til samarbejde mellem især UNICEF og UNDP fortsat forhindrer etablering af tilstrækkeligt transparente regnskaber. For så vidt angår evalueringen af FN-organisationernes forskellige virke, er det udvalgets generelle indtryk, at den løbende evaluering stort set fungerer tilfredsstillende, medens ex-post evaluering og systematisk udnyttelse af indhøstede erfaringer stadig lader noget tilbage at ønske.

Udvalget er derfor enig med statsrevisorerne i, at det er nødvendigt at styrke kontrol- og revisionsprocedurerne i FN-systemet, og at der derfor fra dansk side bør arbejdes herpå i alle relevante sammenhænge - herunder gennem arbejdet i og omkring Generalforsamlingens 5. udvalg og i det såkaldte ACABQ-udvalg (Advisory Committee on Administrative and Budgetary Questions).

Udvalget kan i øvrigt tilslutte sig samtlige revisionens bemærkninger i de to beretninger sammenholdt med udtalelserne i den endelige betænkning.

Ligesom i tidligere år tilslutter udvalget sig generelt samtlige kritiske udtalelser, statsrevisorerne har fremsat i betænkningen og beretningerne, og udvalget forudsætter, at den rejste kritik om, at informationer til Folketinget og dettes udvalg forbedres, og at kritikken har givet de berørte ministerier og styrelser anledning til dybtgående overvejelser om en forbedring af budgettet og regnskabsaflæggelsen. Udvalget vil endvidere opmærksomt følge de sager, som rigsrevisor/statsrevisorerne ikke finder endnu har fundet en endelig og tilfredsstillende afslutning.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler herudover følgende

Folketinget har med stemmeflerhed vedtaget en tillægsbevillingslov for 1993. Nu skal det endelige regnskab godkendes, hvilket er en ren formalitet. Statsrevisorernes betænkning over statsregnskabet for finansåret 1993 opregner en række punkter, hvor ministerierne har fået vejledning og påtale. At Fremskridtspartiet indstiller statsregnskabet til godkendelse, skal ikke tages som udtryk for, at Fremskridtspartiet giver samtykke til det store overforbrug, der også fandt sted i 1993.

Ved behandlingen af statsregnskabet for 1992, som ved de seneste mange års statsregnskaber, var Fremskridtspartiet optimistisk og troede, at grænsen for det folketingsvedtagne overforbrug i staten var nået. Men lige så sikkert har det været, at det næste års regnskab har udvist yderligere udvidelser i statsfrådseriet. Ud over den kendsgerning, at det er skatteyderne, der må grave dybere i lommen, hver gang et politisk flertal bevilger nye udgifter eller afviser at gennemføre besparelser, så repræsenterer de stigende statsbudgetter en uhyggelig tendens. Siden 1987 har statens årlige budget udvist meget store driftsunderskud. Dette er medvirkende til, at staten har akkumuleret en meget stor gæld. Gælden og rentebetalingerne er en møllesten om halsen på de kommende generationer - også derfor skal de offentlige udgifter reduceres markant.

Velfærdsstatens bedrag betyder daglig salamireduktion af befolkningens frihed. Frihed er bedst defineret som fravær af tvang. Politiske flertal for begunstigelse af nogle grupper betyder efterfølgende ufrihed og tvang for andre grupper.

Skal de danske problemer med arbejdsløshed, virksomhedslukninger, statsgæld og skatteplyndring af befolkningen løses, er en kraftig reduktion af de offentlige udgifter den eneste farbare vej. Dette kræver, at Folketinget vedtager reducerede finanslove, at der ikke kommer yderligere udgifter med tillægsbevillinger, og at de enkelte ministerier lever op til kravet om, at man skal passe meget bedre på andres penge end på sine egne. Rigsrevisionen og statsrevisorerne er vigtige redskaber til at sikre det sidste. Fremskridtspartiet forventer, at regeringen og de enkelte ministerier tager revisorernes betænkning alvorligt og strammer op.

Herefter indstiller udvalget i overensstemmelse med statsrevisorerne følgende

Forslag til folketingsbeslutning

i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til

statsregnskabet for finansåret 1993

Statsregnskabet for finansåret 1993 godkendes.

Pia Gjellerup (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Hans Jørgen Jensen (S) Klaus Hækkerup (S) Torben Lund (S) Jes Lunde (SF) Bjørn Elmquist (CD) Tommy Dinesen (SF) Peter Duetoft fmd. (CD) Thor Pedersen (V) Anders Fogh Rasmussen (V) Svend Heiselberg (V) Christian Mejdahl (V) Pia Christmas-Møller (KF) Karen Højte Jensen (KF) Helge Adam Møller (KF) Kim Behnke (FP)

Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 49

Betænkning og indstilling vedrørende den af statsrevisorerne afgivne endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 1993

Nr B 49 1995-96, 1. samling

Afgivet af Finansudvalget

Afgivet: 19951115