Legislator Case Law & Legislation
19951DA00035 DK

1995 BTB 35 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ET NYT VURDERINGSSYSTEM NR B 35 1995-96, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 1995 35 Valid

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) forslaget til folketingsbeslutning til forkastelse.

Et mindretal inden for flertallet (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) finder ikke, at forslaget er egnet til at løse de store problemer, som der i dag er inden for værdiansættelsen af boliger med henblik på ejendomsbeskatning.

Dansk Folkeparti har to indvendinger imod forslaget.

For det første tror Dansk Folkeparti ikke på, at der er større garanti for mere rigtige vurderinger, ved at disse foretages af professionelle personer i form af folk fra realkreditinstitutterne eller bankerne i stedet for af lægfolk som i dag.

For det andet tager forslaget på ingen måde højde for, at ejendomspriserne varierer i såvel op- som nedadgående retning i forskellige områder. Forslaget vil tværtimod medføre en såkaldt basisvurdering, som herefter reguleres ved lov. Dette vil efter Dansk Folkepartis opfattelse medføre, at flertallet i Folketinget vil kunne anvende ejendomsvurderingen som en ny skatteskrue.

I stedet for at lappe på et uhensigtsmæssigt system endda på en måde, som gør systemet dårligere, vil Dansk Folkeparti arbejde for, at boligen ikke skal opfattes som et investeringsobjekt med efterfølgende beskatning.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller forslaget til folketingsbeslutning til vedtagelse uændret.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Gunhild Husum (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Kim Behnke (FP) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Betænkning over beslutningsforslag 1995 35 Valid

Nr BTB 35

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om et nyt vurderingssystem

Nr B 35 1995-96, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19960430

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →