Legislator Case Law & Legislation
19951BA00122 DK

1995 BSF 122 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM TILBUD OM VEDERLAGSFRI INFLUENZAVACCINATION TIL ÆLDRE

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1995 122 Valid

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der sikrer, at folkepensionister hvert år i oktober-november modtager tilbud om vederlagsfri influenzavaccination.

Bemærkninger til forslaget

Den overvejende del af influenzaepidemiernes dødsofre er ældre mennesker. I forbindelse med influenzaepidemien i 1993-94 viser opgørelserne en overdødelighed i influenzaperioden på 2.021 mennesker. Heraf var 95 pct. ældre mennesker over 60 år.

Også den forløbne vinter, 1995-96, har i stigende grad vist problemerne med influenzaepidemierne for ældre mennesker.

Af tal fra Danmarks Statistik fremgår det, at 1.577 af den million danskere, som i denne vinter har ligget syge med influenza, døde som følge af sygdommen.

Specielt for de ældre er sygdommen livsfarlig, idet 90 pct. af dem, der dør af influenza, er over 65 år. Derfor anbefaler lægerne, at alle over 65 år lader sig vaccinere.

Mange ældre rammes også af alvorlige komplicerede sygdomstilfælde og eftervirkninger af influenzainfektion, hvilket afspejler sig i store stigninger i antallet af hospitalsindlæggelser.

Det store problem for mange ældre er imidlertid, at det er forholdsvis dyrt at få den vaccine, som koster mellem 250 og 300 kroner, og det er der ikke plads til på et pensionistbudget.

Nyere udenlandske studier tyder på, at influenzavaccination kan betyde en væsentlig reduktion i antallet af indlæggelser på hospital på grund af akutte kroniske sygdomme i luftvejene, lungebetændelse m.v. Disse studier peger på væsentlige besparelser på hospitalsudgifterne pr. vaccineret person.

I Danmark skal borgerne selv betale for influenzavaccinationen i modsætning til en lang række lande, som vi typisk sammenligner os med.

Danmark tilhører også et mindretal på 5 ud af 18 af de lande, som vi normalt sammenligner os med, som stadig ikke anbefaler influenzavaccination for ældre mennesker, og som heller ikke yder tilskud til disse vaccinationer.

For mange pensionister uden supplerende indkomster er kravet om egenbetaling en væsentlig faktor, der begrænser dette livsvigtige forebyggende tiltags udbredelse hos de ældre, og forslagsstillerne finder det således afgørende vigtigt, at der snarest indføres gratis årlig influenzavaccination til alle over 65 år.

Det må således efter forslagsstillernes opfattelse være en opgave for det offentlige at sikre, at alle folkepensionister hvert år i oktober-november måned får et gratis tilbud om vaccination mod influenzaen.

Beslutningsforslag som fremsat 1995 122 Valid

Nr BSF 122

Forslag til folketingsbeslutning om tilbud om vederlagsfri influenzavaccination til ældre

Fremsat af Pia Kjærsgaard (DF) Bruno Jerup (EL) Bent Hindrup Andersen (EL) Kristian Thulesen Dahl (DF)

den 9. april 1996

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →