1995 BSF 121 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORMINDSKELSE AF KVÆLSTOFUDVASKNINGEN FRA LANDBRUGET

Folketinget opfordrer regeringen til

1. At forpligte hver enkelt landbrugsejendom til årligt at udarbejde en fast kvælstofkvote for årets samlede maksimumsforbrug af kvælstof (både husdyrgødning og kunstgødning).

2. At fastsætte lavere normer for tildeling af kvælstof.

3. At skærpe kravene til udnyttelsesprocenter for husdyrgødning.

4. At indføre en overforbrugsafgift på kvælstofforbrug over den fastsatte kvote.

5. At øge brugen af efterafgrøder.

6. At forbedre harmonikravene med fortrinsret til køb af jord.

7. At styrke indsatsen for at udlægge vådområder og ådale som naturens eget kvælstoffilter.

8. At fremme udbredelsen af økologisk jordbrug gennem forbedrede støtteordninger.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Siden SF i begyndelsen af 80'erne første gang stillede forslag om indgreb over for den voldsomme kvælstofudvaskning, har SF stedse presset på for at skaffe et politisk flertal for sikre og virkningsfulde virkemidler til at begrænse kvælstofforureningen fra landbruget.

Desværre har det i årenes løb aldrig været muligt at skaffe et flertal for at bruge de nødvendige midler for at kunne nå den vedtagne målsætning. Især har der været modstand mod at anvende økonomiske styringsmidler. En gødningsafgift er et sådant politisk virkemiddel, som med sikkerhed vil føre til nedgang i den samlede gødningsmængde og dermed i udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealerne. For at skabe en sikker nedgang i udvaskningen af kvælstof har SF i årenes løb fremlagt flere forskellige modeller for afgiftsstyring gennem afgifter på kunstgødning. Enten i form af ændringsforslag til finanslove eller som beslutningsforslag i Folketinget.

SF stemte ikke for vandmiljøplanen, men undlod i stedet at stemme, for dermed at tilkendegive, at SF ikke fandt, at de anvendte virkemidler var stærke nok til at nå de fastlagte mål om en halvering af kvælstofudvaskningen inden år 1995. Selve halveringsmålet anså SF derimod for at være helt korrekt og nødvendigt at fastholde. Det gør SF fortsat.

I hele perioden har SF samtidig med disse initiativer medvirket til de opstramninger, der har været foretaget, fordi SF netop anser problemerne for så store, at også mindre forbedringer bør sikres gennemførelse. SF støttede således NPO-handlingsplanen før vandmiljøplanen samt hovedanbefalingerne i beretning nr. 5 fra Udvalget vedrørende en Bæredygtig Landbrugsudvikling, afgivet den 17. december 1991, om en bæredygtig landbrugsudvikling (miljøinitiativer), herunder fastlæggelse af udnyttelsesprocenter og en »gødningsselvangivelse«.

I 1996 må man desværre konstatere, at målsætningen om en halvering af kvælstofudvaskningen langt fra er nået. Derfor er der brug for nye og stærke initiativer.

Disse initiativer fastholder grundtanken om at anvende et økonomisk styringsmiddel samtidig med, at der i stor udstrækning bygges videre på beretningen om en bæredygtig landbrugsudvikling, herunder udnyttelsesprocenter m.m.

Endelig suppleres der med andre virkemidler som etablering af naturlige kvælstoffiltre i ådale og andre lavtliggende områder, ændringer i landbrugsdriften samt en stærkere satsning på økologisk jordbrug.

Forslaget bygger på, at der på hver ejendom udregnes en årlig kvote for det samlede kvælstofforbrug. Den nuværende beregningsmodel erstattes af en forenklet og standardiseret model, der fjerner den eksisterende usikkerhed og mulighederne for »kreativ beregning«.

Gødningsnormerne justeres nedad, så de bliver lavere end de eksisterende, og udnyttelsesprocenterne for den anvendte husdyrgødning sættes samtidig op.

Den samlede virkning af disse initiativer vil blive en meget betydelig nedgang i behovet for at indkøbe kunstgødning, idet husdyrgødningen vil blive anvendt langt mere effektivt. Dermed vil der ske en betydelig nedgang i det samlede gødningsforbrug og dermed udvaskning af kvælstof.

For at være helt sikker på, at dette også sker fuldt ud i praksis, indføres en overforbrugsafgift, der skal virke, straks kvoten overskrides. Dermed opmuntres landmanden til forsigtighed og til at holde gødningsforbruget sikkert under kvotegrænsen. Overforbrugsafgiftens eksistens og den faste kvote vil føre til, at landmanden af økonomiske grunde hellere gødsker under kvoten end over kvoten.

Selv om forslagets kvælstofkvote udregnes som det økonomisk optimale, forventes den sikre styring af forbruget at ville medføre en meget betydelig nedgang i gødningsforbruget, idet forslagsstillerne støtter sig til beregninger, der viser, at der i dag reelt overgødskes ganske betydeligt - også efter rent økonomiske målestokke.

Efter forslagsstillernes opfattelse skal vi videre end dette delmål og i stedet nå frem til den miljømæssigt optimale gødskning. Overforbrugsafgiftens eksistens og højde vil være et incitament for landmanden til hellere at gødske under kvoten end tæt ved kvotens maksimum. På den måde vil forslaget være et incitament til at nå endemålet: den miljømæssigt optimale gødskning.

Det må forventes, at der for at nå helt dertil skal tages yderligere initiativer på et senere tidspunkt.

SF anser først målsætningen i vandmiljøplanen for opfyldt, når forbruget af kunstgødning er faldet til et niveau, der bevisligt har medført en halvering af N-udvaskningen i forhold til »Vandmiljø 90«.

Den nu foreslåede model er således en her og nu-model, der kommer den del af landbruget i møde, der netop har talt for begrebet »overforbrugsafgift«, som kun de landmænd, der overskrider kvoten, kommer til at betale. Da forslaget samtidig er en dynamisk videreførsel af elementerne i beretningen om en bæredygtig landbrugsudvikling, burde det efter forslagsstillernes opfattelse kunne samle bred tilslutning.

De øvrige elementer i beslutningsforslaget fører ligeledes til en sikker nedgang i kvælstofudvaskningen. Det gælder øget anvendelse af efterafgrøder, øget indsats for at udnytte naturens eget kvælstoffilter i ådale og lave områder samt fremme af økologisk landbrug.

Da EU i 1999 vil kræve en betydelig opstramning af reglerne om antal dyreenheder pr. ha til 1,9, vil det være et sikkert fremskridt at fremme dette allerede nu. Derfor foreslås det, at kvægbrug (under 70 ha), der jo arbejder med mælkekvoter, får fortrinsret ved erhvervelse af jord allerede fra 1996. På den måde vil både strukturudviklingen i landbruget samt mindskelse af kvælstofudvaskningen kunne gå hånd i hånd, hvor vi hidtil ofte har set, at strukturudviklingen virker modsat.

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter

Ad 1

På hver bedrift udregnes der en kvælstofkvote. Udregningen sker på samme måde, som der i dag udregnes et kvælstofbehov for hver bedrift. Kvoten skal udregnes på et mere sikkert og præcist grundlag end i dag. Derfor skal kvælstofbehovet bygge på standardtal, hvor der kun kan ske ændringer, hvis en af følgende forudsætninger er opfyldt: Enten ved at bygge på gennemsnittet af de sidste 5 års dokumenterede udbytter (f.eks. med bortfald af højeste og laveste udbytteår), eller gennem jordbonitetsanalyser på den enkelte mark, eller ved den årlige kvælstofprognose.

Opgørelsen af bedriftens husdyrgødningskvælstof kan ikke være mindre end standardnormerne, medmindre det videnskabeligt kan dokumenteres, at det er muligt at opnå lavere kvælstofindhold f.eks. ved hjælp af ændret fodring.

Ad 2

Kvælstofnormerne gennemgås kritisk af Landskontoret for Planteavl og Miljøstyrelsen i fællesskab med henblik på at fastsætte lavere normer inden for det økonomisk optimale. Der udarbejdes reviderede normer for N-forfrugtsvirkningen af N-fikserende bælgplanteafgrøder, herunder kløvergræsmarker og andre afgræsningsmarker.

Ad 3

Udnyttelsesprocenterne fastlægges fortsat stigende i både 1998 og 1999. Der skal foruden 1. års-virkningen også tages hensyn til 2. års-virkningen. Udnyttelsesprocenten skal øges med op til 15 pct., fordelt på de 2 år. Statens Planteavlsforsøg vurderer, at det er teknisk muligt at opnå en 15 pct. højere udnyttelsesprocent end det krav, der vil være gældende fra 1997. Dermed vil efterårsudbringning og bredspredning af gylle forsvinde til fordel for mere miljøvenlige tidspunkter og metoder.

Der skal som noget nyt fastsættes udnyttelsesprocenter for udegående dyr samt slam.

På den baggrund foreslås følgende: Svinegylle: Fra 1. august 1998: Minimum 55 pct. Fra 1. august 1999: Minimum 60 pct. Kvæggylle: Fra 1. august 1998: Minimum 50 pct. Dybstrøelsesgødning: Fra 1. august 1998: Minimum 20 pct. Anden husdyrgødning: Fra 1. august 1998: Minimum 50 pct. Fra 1. august 1999: Minimum 55 pct.

Minimumskrav for 2. års-virkningen af kvælstof i husdyrgødning fastsættes for perioden frem til år 2000 til følgende

Kvægylle: Fra 1. august 1999: Minimum 15 pct. Dybstrøelsesgødning: Fra 1. august 1999: Minimum 15 pct. Svinegylle, anden husdyrgødning og slam: Minimum 10 pct.

Ad 4

Overforbrugsafgiften ansættes til 5 kr. pr. kg for en overskridelse på op til 5 kg N pr. ha. Fra 5-10 kg N pr. ha stiger den til 10 kr. Og for over 10 kg. N pr. ha betales 20 kr. pr. kg.

Ad 5

Der stilles krav om udlæg af græs eller efterafgrøder om efteråret på marker, hvor der ikke sås vinterafgrøder, foretages halmnedmuldning eller mekanisk kvikbehandling.

Ad 6

Med de forhøjede krav til udnyttelsesprocenter i husdyrgødning er der behov for en bedre fordeling af husdyrgødningen end hidtil. I 1999 strammes harmonikravene til kvægbrugene til 1,9 DE/ha. For at forbedre denne gruppes muligheder for at leve op til de højere udnyttelsesprocenter og harmonikravene indføres fra 1996 en fortrinsstilling i landbrugsloven for kvægbrug under 70 ha og over 1,9 DE/ha.

Vedrørende definition af begrebet »sædvanlig handelspris«, når fortrinsstillingen gøres gældende, skal jordbrugskommissionen i tilfælde af uenighed om fastsættelse af prisen kunne afgøre denne, og en landmand med fortrinsret har derefter uanset tidligere bud ret til at købe jorden til denne pris.

For SF er det afgørende at forsvare familiebruget i fremtiden og derfor også sikre, at det netop bliver mindre bedrifter, der i første række skal have ret til at købe jord.

Ad 7

Der udarbejdes et særligt handlingsprogram for udlægning af arealer som »naturfiltre«. Amterne skal administrere ordningerne, og der skal stilles øgede midler til rådighed til SFL-områderne (Særligt Følsomme Områder). Samtidig skal det sikres, at der foretages en samlet planlægning af flerårige braklægningsområder, således at disse kan koncentreres bl.a. i ådale og lavtliggende områder.

Ad 8

Tilskud til økologisk produktion øges fra 1997 og fremover således

- Tilskud til økologisk drift af ejendomme uden mælkekvote sættes op til 750 kr./ha.

- Omlægningstilskuddet for økologiske ejendomme uden mælkekvote sættes op med 1.000 kr./ha.

Enevidere afskaffes kontrolgebyret for økologiske primærbedrifter.

Ingen

Nr BSF 121

Forslag til folketingsbeslutning om formindskelse af kvælstofudvaskningen fra landbruget

Fremsat af Kristen Touborg (SF) Steen Gade (SF) Jørn Jespersen (SF) Anni Svanholt (SF)

den 29. marts 1996