1995 BSF 108 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF EN BARSELFOND

Bilag

Ligestillingsrådets pressemeddelelse af 2. maj 1990 om manglende vikardækning under barsel

PRESSEMEDDELELSE

Ligestillingsrådet: Manglende vikardækning under barsel er en overtrædelse af ligebehandlingsloven

Indførelse af fuld løn under barsel på de offentlige arbejdspladser har tilsyneladende medført, at problemet med manglende vikardækning er vokset.

Stadig flere kvindearbejdspladser får problemer, fordi offentlige arbejdsgivere ikke ansætter vikarer for medarbejdere, der er på barselsorlov. Dette fremgår bl.a. af en stærk stigning i antallet af henvendelser til Ligestillingsrådet fra ansatte i kommuner og amter. Samtlige henvendelser udtrykker frygt for, at yngre kvinders position på arbejdsmarkedet er ved at blive stærkt forringet, og de allerfleste henvendelser kommer fra kvindefagene, der føler sig meget presset af de arbejdsforhold, der er følgen af manglende vikardækning.

Ligestillingsrådet mener nu, at der er tale om indirekte diskrimination, som er forbudt iflg. ligebehandlingsloven, da den manglende vikardækning især rammer kvinder. Mænd tager stadig kun barselsorlov i yderst begrænset omfang, og derfor er der en »kønsskæv effekt« af den manglende vikardækning, som altså kan være udtryk for indirekte diskrimination.

Hvis den kønsskæve effekt er sagligt begrundet, kan man ifølge loven ikke tale om indirekte diskrimination, men der er ingen saglig begrundelse for ikke at ansætte vikarer, udtaler Rådet. Pengene til vikardækning er jo allerede til stede, de bruges bare til andre formål.

Ligestillingsrådet mener, at den lønrefusion, som de offentlige arbejdsgivere modtager, når en medarbejder går på barselsorlov, i mange tilfælde forsvinder i de slunkne kasser for at bruges til andre formål. Og den del af lønstigningerne, som i forbindelse med overenskomstforhandlingerne blev afsat til at sikre fuld løn under barsel, går tilsyneladende ofte samme vej, bl.a. bruges pengene til at sikre medarbejdere i faste stillinger mod afskedigelser i en nedskæringstid.

Grethe Fenger Møller

Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte et udvalg bestående af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Arbejdsministeriet og Socialministeriet. Udvalget skal have til opgave at udarbejde modeller for

1) hvorledes man kan sikre, at stillinger, der bliver ledige på grund af barselorlov, besættes, og

2) hvorledes man kan sikre fuld løn under barsel.

Udvalget skal færdiggøre sit arbejde, således at det kan danne grundlag for overenskomstforhandlingerne i 1997.

Udvalget skal ved udarbejdelsen af modellerne tage højde for, at mange lønmodtagere har forhandlet sig frem til fuld løn under barsel og dermed betalt for denne ved overenskomstforhandlingerne. Disse lønmodtagergrupper må ikke belastes af ordningen.

Bemærkninger til forslaget

I de seneste år er det blandt de politiske partier blevet moderne at støtte familierne. Der tales om pladsgaranti til daginstitutioner, der indføres børnepasningsorlov osv.

Desværre er det imidlertid ofte stadig væk således, at en kvinde i den fødedygtige alder ved ansættelsessamtalen udfrittes om sine planer vedrørende familieforøgelse.

Som kvinde skal man stadig væk skyde hjertet op i livet og tage sig voldsomt sammen, før man går til sin arbejdsgiver og fortæller, at man står foran en lykkelig begivenhed.

Endnu værre er det, når man skal fortælle sine kolleger om det. Det er nemlig reglen mere end undtagelsen, at det giver kollegerne et voldsomt merarbejde. Fuld vikardækning er langtfra det normale.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at vi ikke kan være den situation bekendt. En løsning herpå kunne være en fond, som alle arbejdsgivere betaler til efter antal ansatte, og som yder et tilskud til ansættelse af vikarer mod behørig dokumentation for denne ansættelse.

En solidarisk udligning af udgifterne til vikardækning under barsel er gennemført nogle steder. Her skal blot nævnes Køge Kommune, som har etableret en fælles vikarpulje. Alle arbejdssteder i Køge Kommuner bidrager til puljen gennem en reduktion af de budgetsatte vikarmidler.

Det kan altså lade sig gøre med en vis smidighed. Det sker bare ikke alle steder.

Ved de seneste overenskomstforhandlinger har flere og flere lønmodtagergrupper fået fuld løn under barsel.

Det gør sig f.eks. gældende inden for hele den offentlige sektor og blandt visse større private arbejdsgivere - for så vidt angår funktionærerne.

Da staten fortsat refunderer arbejdsgiver barseldagpenge, burde en ordentlig arbejdsgiver som konsekvens af, at den fulde løn er gennemført ved overenskomstforhandlingerne, ansætte barselvikarer.

Det er imidlertid langtfra tilfældet. Mange også offentlige arbejdsgivere overlader det til det efterladte personale at udfylde den tomme stilling. Andre steder har man en vis kvote for barselorlov med fuld vikardækning med den følge, at hvis man føder i anden halvdel af året, er det bare ærgerligt for ens kolleger.

Som bilag til beslutningsforslaget er optrykt Ligestillingsrådets pressemeddelelse af 2. maj 1990, hvoraf det tydeligt fremgår, at den manglende vikardækning er et stort problem og efter rådets opfattelse i strid med ligebehandlingsloven.

De sidste overenskomstforhandlinger viste endvidere, hvor svært det er for organisationerne at få forhandlet sig frem til fuld løn under barsel, en vanskelighed, der dels skyldes manglende solidaritet på tværs af organisationerne, dels skyldes modvilje fra arbejdsgiverside.

Forslagsstillerne ønsker ikke med forslaget at gribe ind i overenskomstforhandlingerne, men vil på den anden side ikke overlade det ganske til tilfældighederne, hvad der skal ske efter den 1. april 1997.

Det danske arbejdsmarked er mangfoldigt. Udvalget skal derfor foreslå flere modeller, som kan danne udgangspunkt for de kommende decentrale overenskomstforhandlinger.

Situationen inden for staten adskiller sig således markant fra forholdene inden for amtskommuner og kommuner. Tilsvarende er der mange forskellige variationer inden for den private sektor.

På områder, hvor der ikke er overenskomstmæssig dækning for barselorlov, kunne man forestille sig en fælles fond, hvor alle arbejdsgivere inden for disse områder indbetaler et vist beløb pr. lønmodtager.

Forskellen mellem barseldagpenge og den fulde løn kunne herefter dækkes af denne fond.

Ligestillingsrådet

Ingen

Nr BSF 108

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en barselfond

Fremsat af Anne Baastrup (SF) Aage Frandsen (SF) Steen Gade (SF)

den 29. februar 1996