1995 BSF 89 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEGRÆNSNING I ANVENDELSE AF BEKÆMPELSESMIDLER PÅ IKKEDYRKEDE AREALER
Statutory Text (3 Articles)
Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at der på ubevoksede
arealer - f.eks. befæstede arealer, jernbaneterræner, sportspladser
og stier - kun anvendes de for miljøet mest skånsomme
bekæmpelsesmidler.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 105 fra folketingsåret 1994-95, se Folketingstidende 1994-95, forhandlingerne s. 4874 og 5662 og Tillæg A s. 3450.
Beslutningsforslaget er et led i udmøntningen af Venstres og Det Konservative Folkepartis plan fra foråret 1995 til sikring af det danske grundvand.
Forudsætningen for en effektiv nedbrydning af pesticidrester er, at der findes rigelige mængder af mikroorganismer og ilt. Disse betingelser er til stede, hvor jordens overflade er dækket af et muldlag.
På ikkedyrkede, ubevoksede arealer mangler både mikroorganismerne og ilten i stor udstrækning. På disse muldfattige arealer er jordens vandholdende evne tillige meget ringe med det resultat, at ikkenedbrudte pesticidrester nedvaskes med regnvandet med deraf følgende forureningstrussel mod vores grundvand. Derfor foreslås, at kun de for miljøet mest skånsomme midler, som med sikkerhed ikke skader grundvandet, må anvendes på ubevoksede arealer såsom befæstede arealer, jernbaneterræner, sportspladser, stier og lignende.
Ingen
Nr BSF 89
Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning i anvendelse af bekæmpelsesmidler på ikkedyrkede arealer
Fremsat af Jens Vibjerg (V) Hans Christian Schmidt (V) Niels J. Langkilde (KF) Lene Espersen (KF)
den 8. februar 1996