Legislator Case Law & Legislation
19951BA00088 DK

1995 BSF 88 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFGIFT PÅ KVÆLSTOFOVERSKUD OG CO2-AFGIFT PÅ SALG AF KUNSTGØDNING

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

Statutory Text (16 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1995 88 Valid

§ 2. Kvælstofregnskabet udarbejdes af planteavlskonsulenten på grundlag af data om bedriftstype og på basis af bedriftens driftsregnskab, hvoraf tilførsel og fraførsel af kvælstof beregnes.

Stk. 2. Planteavlskonsulenten udregner kvælstofoverskuddet og en hertil knyttet afgift og underskriver kvælstofregnskabet.

Beslutningsforslag som fremsat 1995 88 Valid

Bilag

Model til lov om afgift på landbrugets kvælstofoverskud

En lov om kvælstofoverskudsafgift kan tage udgangspunkt i følgende model, som kan danne udgangspunkt for en konkret lovudformning

Beslutningsforslag som fremsat 1995 88 Valid

§ 3. Afgiften indbetales til en kvælstoffond, som administrerer og finansierer ordningen, og hvor provenuet udloddes til landmænd, der vil foretage bedriftsændringer, hvis sigte er et faldende kvælstofoverskud.

Stk. 2. Der kan ydes støtte til ombygninger og til udstyr, som betyder en reduktion i kvælstofoverskuddet på mindst 10 pct.

Stk. 3. Støtten skal primært gå til omstilling til økologisk landbrug.

Stk. 4. Mellem 5 og 10 pct. af provenuet skal anvendes til forskning, der fremmer omstillingen til økologisk landbrug.

Bemærkning: I praksis administereres afgiften via den foreslåede »Grønne Landbrugsfond«.

Beslutningsforslag som fremsat 1995 88 Valid

§ 4. Kvælstoffonden administreres af Landbrugsraadet.

Stk. 2. Kvælstoffondens dispositioner varetages af Kvælstofrådet, der sammensættes med følgende 10 personers bestyrelse

- En repræsentant udpeget af Landsforeningen af Økologiske Jordbrugere.

- En repræsentant udpeget af Det Økologiske Råd.

- En repræsentant udpeget af Danmarks Naturfredningsforening.

- En repræsentant udpeget af Specialarbejderforbundet i Danmark.

- En repræsentant udpeget af Landbrugets Rådgivningscenter.

- En repræsentant udpeget af Forsøgscentret Foulum.

- En repræsentant udpeget af Dansk Familielandbrug/Husmandsforeningerne.

- En repræsentant udpeget af De Danske Landboforeninger.

- En repræsentant udpeget af Miljøstyrelsen.

- En repræsentant udpeget af Landbrugsraadet.

Beslutningsforslag som fremsat 1995 88 Valid

§ 5. Regnskabet indsendes årligt til Landbrugsministeriet, der fører statistik, laver stikprøvekontrol på regnskaberne og fører kontrol med afgiftens indbetaling og anvendelse.

Beslutningsforslag som fremsat 1995 88 Valid

§ 6. I beregningsgrundlaget for kvælstofoverskuddet indgår totalkvælstofindholdet fra

- tilførsel via foder

- tilførsel via gødning (såvel natur- som kunstgødning)

- tilførsel via såsæd

- tilførsel via luften

- fjernelse via mælk, kød og korn

- fjernelse via andre produkter, herunder husdyrgødning, som leveres til anden side.

Stk. 2. Kvælstofoverskuddet udgør differencen mellem tilført og fjernet kvælstof.

Bemærkning: Indholdet af § 6 bør eventuelt erstattes af en generel rammebeskrivelse og udmøntes detaljeret i et tilhørende cirkulære.

Beslutningsforslag som fremsat 1995 88 Valid

§ 7. Der fastsættes et afgiftsfrit minimumskvælstofoverskud svarende til den bedste fjerdedel for hver af følgende bedriftstyper

- rene planteavlsbrug

- bedrifter med husdyrhold, som udgør under halvdelen af indtjeningen fra landbrugsdriften

- bedrifter med husdyrhold, som udgør mindst halvdelen af indtjeningen fra landbrugsdriften

- bedrifter med kvælstofkrævende grønsagsproduktion, hvor dette udgør mindst xx pct. af indkomstgrundlaget

- frugtplantager.

Stk. 2. Bedrifter, der modtager husdyrgødning, regnes som husdyrbedrifter, husdyrgødningen udgør xx pct. af den samlede gødning.

Beslutningsforslag som fremsat 1995 88 Valid

§ 8. Kvælstofafgiften fastsættes ved lovens ikrafttræden til

- kr. . . . . . pr. kg kvælstof for et kvælstofoverskud på op til xxx kg over minimumskvælstofoverskuddet,

- kr. . . . . . pr. kg kvælstof for et kvælstofoverskud på mellem yyy kg og xxx kg,

- kr. . . . . . pr. kg kvælstof for et kvælstofoverskud på mellem zzz kg og yyy kg.

Stk. 2. Kvælstofafgiften pristalsreguleres og kan ændres ved beslutning i Folketinget efter forslag fra landbrugsministeren.

Beslutningsforslag som fremsat 1995 88 Valid

§ 9. Kvælstofregnskabet udarbejdes i form af en status for et driftsår.

Stk. 2. Der kan foretages overførsel af op til 20 pct. af årets tilførsel henholdsvis fjernelse af kvælstof til det efterfølgende regnskabsår.

Beslutningsforslag som fremsat 1995 88 Valid

§ 10. Det første regnskabsår efter lovens ikrafttræden betales der ikke afgift. I det andet regnskabsår betales 50 pct. af afgiften (overgangsordning).

Beslutningsforslag som fremsat 1995 88 Valid

Folketinget opfordrer regeringen til at indføre en

kvælstofoverskudsafgift med udgangspunkt i den i bilaget angivne

model og til at indføre en særlig CO2-afgift på salg af kunstgødning.

Bemærkninger til forslaget

Enhedslisten fremsætter hermed et beslutningsforslag, som indgik i en række beslutningsforslag i sidste folketingsår, hvor det ikke blev færdigbehandlet. Beslutningsforslaget er med nogle justeringer og tilføjelser en genfremsættelse af B 79, 1994-95. Der henvises herom til Folketingstidende 1994-95 FF 3552 og 5899 og tillæg A 2305. Beslutningsforslaget skal ses i sammenhæng med beslutningsforslaget om oprettelse af en økologisk landsbrugsfond som ligeledes genfremsættes, jf. beslutningsforslag nr. B 87.

Forslagene skal ses som vigtige brikker i gennemførelse af en økologisk drift: fra niche- til hovedproduktion. Baggrunden er, at vandmiljøplanen har spillet fallit. Trods investeringer på 10-12 mia. kr. og bureaukratiske kontrolordninger er jordbrugets bidrag til kvælstofudledningen i vandmiljøet stort set uformindsket.

I Miljøstyrelsens redegørelse »Vandmiljø-95« (offentliggjort den 22. december 1995) konkluderes: »Der er ikke registreret en mindsket udvaskning af kvælstof fra dyrkede arealer, ligesom der generelt ikke er registreret faldende kvælstoftransport i vandløbene eller noget generelt fald i kvælstofkoncentrationerne i søerne og i de marine vande.«

I Landbrugs- og Fiskeriministeriets »Redegørelse for udnyttelse af husdyrgødning og udviklingen i landbrugets kvælstofhusholdning« (offentliggjort den 15. december 1995) sammenfattes bl.a., at der er sket et mindre fald i kvælstoftabet fra landbruget, men at en betydelig overvurdering af det forventede udbytte medfører et for stort kvælstofforbrug. Endvidere peges på modelberegninger, som viser, at forbedret udnyttelse af husdyrgødningen vil give en betydelig nedgang i udvaskningen fra rodzonen. Endelig foreslås, at det nuværende regelsæt udbygges med yderligere kontrol og indskrænkninger i den enkelte landbrugsdrift.

Enhedslisten foreslår indført en økonomisk motivationsfaktor, som gør det attraktivt for den enkelte landmand at planlægge kvælstofmæssigt optimalt ud fra de konkrete forhold på den enkelte bedrift. Dette er en meget mere konstruktiv og psykologisk rigtig vej at gå frem for øget kontrol - selvfølgelig under forudsætning af, at den økonomiske motivationsfaktor bliver tilstrækkelig stor til, at den ønskede miljømæssige effekt opnås. En række kontrolforanstaltninger påregnes at kunne bortfalde.

På denne baggrund foreslår Enhedslisten indført en toleddet kvælstofafgift, hvor hovedelementet er en kvælstofoverskudsafgift samt en særlig CO2-afgift på salg af kunstgødning samtidig med, at en række eksisterende kontrolforanstaltninger fjernes.

Kvælstofoverskudsafgift

En model for afgiften er nærmere beskrevet i bilaget, men kan kort beskrives som en afgift, hvis størrelse er afhængig af den mængde kvælstof, som er i overskud ved en given produktionsform, dvs. den mængde kvælstof, som et givent landbrug tilfører naturen.

Afgiften tilpasses, så den bedste fjerdedel af en given landbrugsproduktion slipper for afgift. I praksis medfører dette, at den bedste fjerdedel af kvægbrug, af gartnerier, af svineproducenter m.v. slipper for afgiften. Herved indføres en motivationsfaktor, som løbende vil styrke interessen for en miljørigtig omstilling. Ressourceforbruget måles i forhold til produktionen i det pågældende landbrug.

Ved en omlægning til økologisk drift er det muligt næsten umiddelbart at halvere kvælstoftabet i kvægbesætningen. Det fremgår af rapport nr. 710 fra Foulum Forsøgscenter (maj 1992), som på basis af en analyse af 14 økologiske og 16 konventionelle landbrug når frem til følgende resultat: »N-overskud blev på de konventionelle gårde beregnet til at variere fra 156-387 kg N/ha/år (i gns. 240 kg) og på de økologiske gårde fra 88-158 kg N/ha/år (gns. 124 kg).« og senere: »Korrigeret til samme belægningsgrad (1,28 DE/ha) var N-overskuddet 21779 kg/ha/år . . . på de konventionelle helårsforsøgsbrug. På de økologiske helårsforsøgsbrug var N-overskud 132713 kg/ha/år . . .«.

Som det fremgår, er der også inden for økologer stor forskel på kvælstoftabet fra brug til brug. En afgift på kvælstoftabet vil derfor også fremme en økologisk kappestrid blandt økologer for at reducere tabet mest muligt. Hvis afgiften samtidig bruges målrettet til støtte til økologisk drift og omlægning hertil, vil det have dobbelt effekt.

Afgiften på kvælstofoverskud vil med tiden kunne nedsættes, når omstillingen fra økologisk niche- til hovedproduktion er gennemført.

CO 2 -afgift på salg af kunstgødning

Den anden del af den toleddede kvælstofafgift er en særlig CO2-afgift, som pålægges kunstgødning ved salg heraf.

En afgift på handelsgødning vil gøre det mere attraktivt at omlægge til økologisk drift, idet afgiften vil øge driftsudgifterne pr. hektar i konventionel drift. Hvis afgiften samtidig bruges målrettet til støtte til økologisk drift og omlægning hertil, vil det have dobbelt effekt.

Kunstgødning er overflødig i økologisk landbrug og energikrævende at producere.

Ifølge Enhedslistens egne beregninger svarer energiforbruget til at producere den i Danmark anvendte kunstgødning til 12 pct. af det samlede danske elforbrug. Der foreslås derfor en særlig CO2-afgift på salg af kunstgødning til forbrug i Danmark for at udfase anvendelsen heraf.

I størrelsesordenen 60 pct. af forbruget er ifølge plantedirektivet importeret, hvorfor afgiften foreslås pålagt i salgsleddet. Afgiftens størrelse skal svare til den energiafgift, som ville være pålagt produktionen, såfremt denne var underlagt samme energiafgift som danske husholdninger. Afgiften opkræves i engros- eller detailleddet.

Omlægning

Midlerne fra afgifterne placeres helt eller delvis i en »Grøn Landbrugsfond«, som skal finansiere omlægningen til økologisk drift. Omlægningen til økologiske produkter og bæredygtige produktionsmetoder skal sikre sunde fødevarer, sundt arbejdsmiljø, bedre husdyrvelfærd og en øget biodiversitet.

En sådan omstilling er ikke alene nødvendig af miljøhensyn, men er også nødvendig for at sikre en økonomisk bæredygtig drift, såfremt samfundet ikke skal anvende stadig stigende ressourcer til miljøoprydning.

Der er endvidere i den sidste tid opstået en betydelig større bevidsthed blandt såvel danske forbrugere som forbrugere på de internationale eksportmarkeder til fordel for den økologiske produktionsmetode.

Dansk landbrug er derfor også af leverancehensyn nødt til at opprioritere økologisk landbrug.

Økologiske produkter er i dag dyrere end traditionelt fremstillede produkter. Alligevel er der en kraftig vækst i efterspørgslen såvel nationalt som internationalt. Forbrugerne vil gerne betale mere for varer, som er produceret ud fra økologiske principper.

Imidlertid vil et skift fra nicheproduktion til hovedproduktion af økologiske varer medføre de samme stordriftsfordele, som det traditionelle landbrug i dag nyder godt af.

Men også en betydelig større udbredelse af økologisk landbrug vil i sig selv optimere produktionsmetoderne inden for den økologiske driftsform. Tilsammen betyder dette, at udsalgsprisen kan sænkes med tiden.

Eksporten af landbrugsvarer vil ligeledes kunne sikres, idet resultatet af omstillingen bliver økologiske højprisvarer som en nicheproduktion på verdensmarkedet.

Hertil kommer, at ved en omstilling til økologisk landbrug vil borgerne spare udgifter på skattebilletten til oprydning efter det traditionelle landbrugs miljøskader.

Beslutningsforslag som fremsat 1995 88 Valid

Nr BSF 88

Forslag til folketingsbeslutning om afgift på kvælstofoverskud og CO2-afgift på salg af kunstgødning

Fremsat af Bent Hindrup Andersen (EL) Keld Albrechtsen (EL) Frank Aaen (EL)

den 8. februar 1996

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →