1995 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDVISNING AF KRIMINELLE UDLÆNDINGE

Folketinget opfordrer regeringen til i folketingsåret 1995-96 at fremsætte lovforslag, der sikrer, at udenlandske statsborgere, der har afsonet fængselsstraf her i landet, udvises ved afsoningens ophør.

Bemærkninger til forslaget

Det er i en årrække blevet stadig mere tydeligt, at tilstrømningen af udlændinge her til landet har ført til en markant forøgelse af kriminaliteten på en række områder.

Med Rigspolitichefens netop offentliggjorte statistik »Sammenlignende analyse af kriminalitet begået i Danmark af danske og udenlandske statsborgere 1994«, der viser, at udlændinge er klart overrepræsenteret blandt de kriminelle i Danmark, er der endelig givet dokumentation for status på et meget omdiskuteret område.

Dagspressen og repræsentanter for politimyndigheden har ved en række lejligheder peget på den voksende kriminalitet blandt udlændinge.

Blandt de typer af kriminel adfærd, der fra politiets, andre myndigheders og dagspressens side hyppigt peges på, kan nævnes

- organisereret narkokriminalitet, f.eks. indførsel af og handel med heroin, ofte med nordafrikanske eller andre afrikanske statsborgere som mellemmænd og ofte med unge danskere som ofre,

- organiseret udsmugling af stjålne automobiler og andre tyvekoster og hælervarer til destinationer i Østersø-området,

- organiseret indbrudskriminalitet i danske hjem, i et vist omfang tilrettelagt af egentlige bander bestående af indvandrere eller asylsøgere fra Eksjugoslavien eller fra Rusland eller andre områder i det tidligere Sovjetunionen,

- voldskriminalitet med øget anvendelse af knive og andre våben som trussel, f.eks. under udøvelse af røverier,

- trick-tyverier, hvor især enlige pensionister, men også andre grupper franarres kontanter eller værdigenstande,

- fremstilling og salg af falske danske pas til udlændinge, der søger indrejse her i landet,

- ulovlig våbenbesiddelse, herunder af bl.a. knive og skydevåben,

- ulovlig menneskesmugling eller planlægning af sådan indsmugling af udlændinge her til landet, f.eks. som bådflygtninge eller grænsegængere,

- udlændinges indgåelse af proforma-ægteskaber med danske statsborgere for at kunne opnå opholdstilladelse her i landet,

- etniske gruppers indbyrdes sammenstød, herunder udøvelse af vold, f.eks. af organiserede »tæskehold«, eller trusler om vold, hærværk eller brug af skydevåben,

- opbygning af organisationer af udlændinge her i landet, der har forbindelse med eller yder økonomisk støtte til aktiviteter, der er ulovlige og strafbare i det pågældende udland, f.eks. erklærede terroristorganisationer som De tamilske tigre, som har kontor i Danmark, og den terroristiske kurdiske separatistorganisation PKK.

Mange tusinde danskere har direkte eller indirekte været berørt af den stigende udlændingekriminalitet. Det vidner mængden af politianmeldelser, anmeldelser til forsikringsselskaberne og også henvendelser til politikerne og til dagspressen om.

Desværre har der fra det politiske flertal været meget ringe vilje til at tage advarslerne fra befolkningen alvorligt. Kun Fremskridtspartiet har konsekvent gennem en årrække ført en udlændingepolitik, der først og fremmest sætter den danske befolknings interesser og sikkerhed i højsædet. Der henvises herom til de lovforslag og beslutningsforslag, Fremskridtspartiet har fremsat på området, f.eks. skærpelse af betingelserne for opnåelse af dansk indfødsret, kvoteordning for antallet af givne danske statsborgerskaber pr. år, øget brug af visumpligt, ingen kommunal stemmeret for ikkedanskere med undtagelse af nordiske statsborgere, folkeafstemning om udlændingespørgsmål, stop for etablering af barakbyer.

Regeringen har kun taget meget få og spredte tilløb til at kortlægge og bekæmpe udlændingekriminaliteten.

Justitsministeriet udsendte således den 6. november 1992 en cirkulæreskrivelse, som pålægger de enkelte politikredse at iværksætte en øget kriminalpræventiv indsats over for asylsøgere, der opholder sig på asylcentre. Cirkulæret har dog kun haft ringe eller ingen dokumenterbar betydning.

Daværende justitsminister Erling Olsen erkendte over for Ritzau den 29. september 1993, at »der ligger en meget stor opgave i at forklare asylansøgere, at Danmark ikke accepterer hæleri og butikstyveri, og at det har konsekvenser for dem selv«. Den udtalelse fremsatte justitsministeren efter en opgørelse fra ministeriet, der viste, at asylansøgere i 1992 stod bag mellem 5 og 25 pct. af samtlige anmeldte butikstyverier i 15 politikredse.

Det Kriminalpræventive Råd har i et udvalg for kriminalpræventiv orientering beskæftiget sig med problemerne om indvandrerkriminalitet. Udvalgets undersøgelser - ikke mindst af svenske erfaringer - sandsynliggør, at oplysning i form af brochurer og lign. ikke vil nå ud til de pågældende målgrupper. Rådet peger også på, at indvandrerkriminaliteten formentlig har været i vækst, mens undersøgelserne har stået på, og at der i offentligheden bl.a. fokuseres på unge 2. generationsindvandrere, der begår berigelsesforbrydelser og vold. (Kilde: Redegørelse fra den af forretningsudvalget nedsatte arbejdsgruppe vedrørende Det Kriminalpræventive Råds mål og midler i 90-erne, oktober 1992).

Problemerne med udlændingekriminaliteten berører også lovlydige udlændinge i Danmark; for eksempel siger en tidligere muslim, Fredun Khdavandegar, der nu hedder Peter Vandgaard, til B.T. den 9. februar 1994, at »hvis man vil bo i Danmark, må man rette sig efter de danske love. Medmindre kriminelle indvandrere og flygtninge direkte risikerer dødsstraf, bør de derfor sendes tilbage til deres hjemland«. Videre siger Peter Vandgaard, at de kriminelle fremmede bærer en meget stor del af skylden for racisme og fremmedhad i Danmark.

Derfor fremsættes dette beslutningsforslag nok så meget af hensyn til de udlændinge, der sagtens kan finde ud af at opføre sig i overensstemmelse med dansk lovgivning.

Der er desværre ikke udsigt til, at problemerne med udlændinges kriminalitet bliver mindre, snarere tværtimod, idet antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, stiger og stiger, fordi et folketingsflertal ikke i tide har fået taget alvorlige skridt til at vende strømmen. I slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne var antallet af asylansøgere, der kom til Danmark, 4.000-5.000 pr. år, men i 1992 var det ca. 14.000 og i 1993 ca. 17.000.

Det er klart, at den udvikling kun kan betyde, at problemerne øges.

Fremskridtspartiet mener, at det må være et helt naturligt, rimeligt og nødvendigt skridt at udvise kriminelle udlændinge, straks efter at de har afsonet deres fængselsstraf. Dette bør ske, uanset om de pågældende har opholdstilladelse her i landet. Samtidig skal det stå klart, at udvisning efter afsoning af fængselsstraf medfører indrejseforbud for bestandigt.

Det vil være utåleligt og uforståeligt for den danske befolkning, hvis vi skal opleve en fortsat voldsom vækst i kriminaliteten som en konsekvens af regeringens udlændingepolitik. Vi kan og skal ikke huse udlændinge, der kynisk udnytter Danmarks naive gæstfrihed til at drive handel med heroin, begå indbrudskriminalitet, voldsforbrydelser, drab, voldtægt og anden alvorlig straffelovskriminalitet.

Almindeligt samfundssind taler med styrke for at vedtage dette beslutningsforslag.

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag B 75, folketingsåret 1993-94 (se Folketingstidende 1993-94, forhandlingerne sp. 7179, 8732, 10902, tillæg A sp. 7233 og tillæg B sp. 1195).

Ingen

Nr BSF 28

Forslag til folketingsbeslutning om udvisning af kriminelle udlændinge

Fremsat af Tom Behnke (FP) Kim Behnke (FP) Aage Brusgaard (FP) Kirsten Jacobsen (FP)

den 24. oktober 1995