1995 BSF 26 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF ET RIGSRÅD FOR DANMARK, GRØNLAND OG FÆRØERNE

Regeringen opfordres til snarest i samarbejde med de politiske ledelser i Danmark, Grønland og på Færøerne at tage initiativ til oprettelse af et rådgivende rigsråd for Danmark, Grønland og Færøerne.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

For det Konservative Folkeparti er det et vigtigt mål at bevare og styrke rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Den historiske udvikling - politisk, kulturelt, økonomisk og på anden vis - har været af stor og positiv betydning for vore folk og udviklingen i de tre lande. Det værdifællesskab, som samarbejdet også er et udtryk for, ønskes fastholdt og forstærket. Udviklingen har imidlertid også vist, at der er behov for at udbygge de formelle samarbejdsorganer mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Behovet for at etablere et forum til indbyrdes rådslagning parterne imellem inden for rigsfællesskabet har gennem de seneste år vist sig stadig mere påkrævet. Den generelle udvikling - blandt andet med stigende internationalisering og flere konkrete sager - har givet anledning hertil.

Det nævn, der allerede i dag eksisterer på grundlag af § 6, stk. 2, i den færøske hjemmestyrelov, er så langt fra at være et »samarbejdsforum« for de pågældende regeringer. Tværtimod er nævnet et formaliseret domstols- eller voldgiftslignende organ til afgørelse af fastlåste konpetencetvister om hjemmestyrets kompetence i forhold til rigsmyndighederne.

Nævnet har aldrig været i brug og skulle efter Det Konservative Folkepartis opfattelse nødig nogen sinde komme det, eftersom en ibrugtagning af nævnet ville være udtryk for, at de to regeringer har gjort deres arbejde med hensyn til løbende kontakt og afklaring af opståede problemer for dårligt.

Nævnet kan derfor under ingen omstændigheder udfylde det behov for et rådgivnings- og høringsorgan, som nu foreslås af Det Konservative Folkeparti, og som ønskes udstrakt til de tre berørte regeringer og folkevalgte forsamlinger.

Det foreslåede rigsråd vil kunne få som sin vigtigste følge, at problemer som de i 1995 opståede - blandt andet den færøske banksag - ikke igen skulle kunne opstå inden for vort rigsfællesskab.

Bemærkninger til forslagets indhold

A. Rigsrådets funktion

Rigsrådet skal være et for rigsfællesskabet væsentligt rådgivende organ, hvis vigtigste funktion er at sikre et smidigt samarbejde og en løbende kommunikation mellem det færøske landsstyre og Lagting, det grønlandske landsstyre og Landsting og den danske regering og Folketing.

Rigsrådet sammensættes af et antal medlemmer fra den danske regering og det færøske og grønlandske landsstyre. Desuden vælges af Folketingets, Landstingets og Lagtingets midte i alt 20 parlamentsmedlemmer, fordelt med 10 folketingsmedlemmer, 5 lagtingsmedlemmer og 5 landstingsmedlemmer.

Rigsrådet skal kunne

(a) drøfte sager af fælles interesse for rigsfællesskabet,

(b) drøfte sager, som indbringes for rådet af en af regeringerne forud for væsentlige beslutninger af betydning for rigsfællesskabet, og

(c) afgive vejledende, ikke bindende udtalelser til de tre regeringer i anliggender, hvorom blot en af regeringerne ønsker at høre rigsrådets mening.

Det forudsættes, at rigsrådet ved en forretningsorden træffer nærmere bestemmelse om sin funktion m.v.

B. Rigsrådets sammensætning

Ved rigsrådets sammensætning skal der tilstræbes en balanceret repræsentation af parterne i rigsfællesskabet. Der skal ved sammensætningen lægges særlig vægt på,

at der gennem ad hoc-deltagelse fra relevante ressortministre m.v. tilføres rigsrådet fornøden ekspertise og beslutningsmæssig baggrund, således at rådets rådgivning og udtalelser stedse bliver sagligt velfunderede, og

at der sideløbende hermed sikres kontinuitet i rådets arbejde gennem kontinuerlig deltagelse af højt placerede regeringsmedlemmer m.v.

Disse skal gennem det løbende samarbejde i rådet, kombineret med den fornødne beslutningskraft i relation til deres respektive bagland, sikre rigsfællesskabet mod, at der som følge af kommunikationsbrist m.v. opstår misforståelser mellem rigets myndigheder.

C. Rigsrådets formandskab, rådsmøder m.v.

Rådets formandskab bør gå på skift mellem de tre regeringer for en periode af eksempelvis et år ad gangen.

Formandskabet tænkes at være vært ved rådets møder. Disse bør afholdes med forud fastlagte mellemrum, og når der i øvrigt er behov derfor.

D. Nogle hjemmelsspørgsmål

Der kan ifølge sagens natur ikke overføres egentlig beslutningskompetence, kompetence til bindende høringssvar m.v. til rigsrådet.

Hjemmelen til den foreslåede ordning kan derfor tilvejebringes således

(aa) Rigsrådet etableres i første række gennem regeringsbeslutninger, truffet af de tre berørte regeringer,

(bb) hver nytiltrådt regering forudsættes at bekræfte sin vilje til den fortsatte deltagelse i rådets arbejde,

(cc) rådets arbejdet bygger i det hele på aktiv deltagelse fra alle de tre berørte regeringer, hvoraf ingen skal kunne nedstemmes i rådet,

(dd) eftersom der nødvendigvis må tilflyde rigsrådet informationer også af tavshedsbelagt karakter, må en kort følgelovgivning fastlægge tavshedspligt m.v.

(ee) Det Konservative Folkeparti vil for sit vedkommende arbejde for, at der etableres en permanent hjemmel for rigsrådets funktion og kompetencer.

Ingen

Nr BSF 26

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et rigsråd for Danmark, Grønland og Færøerne

Fremsat af Hans Engell (KF) H.P. Clausen (KF) Henning Grove (KF) Anne Birgitte Lundholt (KF)

den 24. oktober 1995