Legislator Case Law & Legislation
199514K00271 DK

1995 BTL 271 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLERNE I § 58 OM STØTTE TIL SÆRLIGT PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER) NR L 271 1995-96, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1995 271 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i to møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Dansk Blindesamfund,

Dansk Handicap Forbund og

De Samvirkende Invalideorganisationer.

Der er af et mindretal stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) ønsker at præcisere, at flertallet helt og fuldt støtter opfattelsen i henvendelsen fra Dansk Handicap Forbund om, at lovforslaget ikke skal bruges til at lempe øget egenbetaling ind ad bagdøren. Der henvises i den forbindelse til beretningens, (jf. beretning nr. 4 om brugernes fri leverandørvalg ved anskaffelse af særligt personlige hjælpemidler) og lovforslagets bemærkninger.

Endvidere skal flertallet for god ordens skyld understrege, at flertallet forudsætter, at der uanset brugerens valg af leverandør påhviler kommunen en vejlednings- og rådgivningsforpligtelse, herunder også om kvaliteten, jf. beretning nr. 4.

Endelig mener flertallet ikke, der er belæg for at fremføre, at lovforslaget vil give øgede offentlige udgifter, idet lovforslaget vil medføre større konkurrence blandt leverandørerne af hjælpemidler.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse. Flertallet vil redegøre for sin stilling til det stillede ændringsforslag ved 2. behandling af lovforslaget.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.

Mindretallet bemærker, at listen over hjælpemidler ikke er udtømmende. Mindretallet formoder således, at socialministeren ikke har tænkt på alle individuelt tilpassede hjælpemidler, herunder også kørestole. Der mangler endvidere en belysning af, hvorledes man kan sikre, at hjælpemiddelbrugerne ikke bliver forskelsbehandlet, således at nogle får frit valg og andre ikke, alt efter hvorvidt deres bopælskommune har indgået leverandøraftale eller sendt en sådan i licitation inden den 22. maj 1996.

Hvorledes brugerindflydelsen i forbindelse med indgåelse af leverandøraftaler tænkes praktiseret, er heller ikke belyst.

Mindretallet finder det betænkeligt, at man skal afgive betænkning, inden de stillede spørgsmål er besvaret.

ÆndringsforslagAf et mindretal (V og KF)

Til § 3 1) I paragraffen ændres »1998-1999« til: »1999-2000«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ved ændringsforslaget udsættes lovrevisionen med et år.

Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Bjørn Elmquist (RV) Bruno Jerup (EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Lene Espersen (KF) Jens Jørgensen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd.

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1995 271 Valid

Nr BTL 271

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social bistand (Ændring af reglerne i § 58 om støtte til særligt personlige hjælpemidler)

Nr L 271 1995-96, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19960524

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →