1995 BTL 249 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF SPILDEVAND NR L 249 1995-96, 1. SAMLING

Bilag

Miljø- og Energiministeriet

Miljøstyrelsen

Den 14. maj 1996

NOTAT

Vedr. drøftelser om forslag til lov om afgift af spildevand - L 249

Lovforslaget om en spildevandsafgift, der blev fremsat den 17. april 1996, har været drøftet mellem regeringen, Enhedslisten og SF - senest på møde den 14. maj 1996. Der er enighed om følgende

Fremme af grønne og lokalt tilpassede spildevandsløsninger for ejendomme

Målsætningen for den fremtidige spildevandshåndtering for ejendomme uden for kloak er ikke kloakering og central behandling af spildevandet. Lovforslaget er derfor udformet, så den enkelte husholdning/virksomhed har et incitament til at reducere vandforbruget og dermed afgiften og til at forbedre spildevandsrensningen ved at udbygge eksisterende anlæg på de enkelte ejendomme eller etablere nedsivningsanlæg.

Der er behov for at få undersøgt og analyseret de forskellige muligheder, der er for at bortskaffe spildevandet i de områder, der ikke er kloakeret, og få belyst de ressourcemæssige og økologiske konsekvenser.

Der foreslås derfor iværksat projekter, der bl.a. skal behandle følgende elementer

- gennemføre grøn spildevandsrensning af det grå spildevand

- installere separationstoiletter

- nedsivning af alt eller dele af spildevandet.

Inden for de kloakerede områder vil der være behov for - ved hjælp bl.a. af demonstrationsprojekter - at få belyst de ressource- og energimæssige samt økonomiske aspekter og den resulterende miljøbelastning ved en lokal byøkologisk/grøn håndtering af spildevand i forhold til en traditionel løsnng, hvor alt spildevandet ledes til et centralt rensningsanlæg. Specielt er der behov for at undersøge mulighederne for at anvende regnvand eller bortskaffe det uden om kloaksystemet bl.a. ved nedsivning. Det skal herunder undersøges, om de eksisterende regler modvirker anvendelse af regnvand og bortskaffelse uden om kloaksystemet, og i givet fald undersøges, hvordan reglerne kan forbedres.

Det foreslås, at der afsættes et mindre beløb af Vandfondens midler, jf. nedenfor, til gennemførelse af ovennævnte projekter.

Som opfølgning på Spildevandsredegørelsen 1995 er der i Miljøstyrelsen nedsat et udvalg, der medio 1996 ventes at komme med konkrete forslag til ændringer af regelgrundlaget. De eventuelle lovændringer vil følgelig kunne fremsættes i folketingsåret 1996-97.

Spildevandsudvalget skal bl.a. overveje forslag til ændring af betalingsreglerne. Udvalget forudsættes således også at vurdere forslaget med henblik på at anvende kloakforsyningens midler til etablering af minirenseanlæg, økologiske spildevandsbehandlingsanlæg samt faskiner på private grunde, som netop kræver ændringer i de eksisterende betalingsregler.

Virksomhederne skal påbegynde omstilling

Lovforslaget om spildevandsafgiften er udformet således, at virksomheder, der rammes meget hårdt af afgiften, kan opnå rabat. Nogle vil således få en lempelse på 70 pct., mens de mest belastede virksomheder kan få en lempelse på 97 pct.

Til gengæld vil krav om anvendelse af »bedst tænkelig teknologi« blive indarbejdet i vilkårene for de udledningstilladelser, der i den kommende tid skal gives til mange af de omhandlede virksomheder - ikke alene for spildevand, men også for affald, således at miljøbelastningen ud fra en samlet økologisk vurdering nedbringes mest muligt.

Endvidere vil Spildevandsudvalget, jf. ovenfor, vurdere, hvordan man kan anvende betalingsvedtægterne til at forøge incitamentet til at tilføre spildevandsanlæggene færre miljøfremmede stoffer.

Endelig vil opmærksomheden om spildevandstunge virksomheder generelt blive skærpet i vejledningsarbejdet, således at der med miljøtilsynet lægges op til at

- omlægge produktionsmetoderne, så miljøbelastningen ud fra en samlet økologisk vurdering nedbringes mest muligt,

- ændre virksomhedernes håndtering af spildevand og organisk affald med henblik på at omdanne det til en ressource, der kan tilbageføres til jordbruget som led i et økologisk kredsløb,

- nedbringe den faktiske spildevandsudledning og især fjernelsen af farlige stoffer.

Dette vil yderligere blive understøttet af renere teknologiprojekter.

I den forbindelse opfordres de spildevandstunge virksomheder - i lighed med andre miljøbelastende virksomheder - til at benytte den i bekendtgørelse nr. 644 af 7. juli 1994 om miljøstyring og miljørevision beskrevne ordning.

Med udgangen af 1998 gøres der status over spildevandsafgiften, herunder også for spørgsmålet om måleusikkerheder, jf. lovforslagets bemærkninger, samt for spildevands- og affaldshåndteringen på spildevandstunge virksomheder. Eventuelle konstaterede problemer gennemgås og drøftes med partierne bag spildevandsafgiftsloven.

»Vandfonden«

Der etableres en Vandfond med et samlet beløb på 70 mio. kr. årligt. I 1997 afsættes et beløb på 25 mio. kr. og fra 1998 et beløb på 70 mio. kr. ud over de 20 mio. kr., der for hvert år i perioden 1996-99 er disponeret til forskning og vejledning inden for området vandforsyning, drikkevandskvalitet og bekæmpelsesmidler.

For at afhjælpe især de små vandværkers økonomiske problemer foreslås Vandfondens midler anvendt til medfinansiering af følgende konkrete tiltag

- etablering af nye vandindvindingsboringer som erstatning for boringer, der er forurenet,

- rørledninger til fremskaffelse af vand fra anden vandforsyning,

- rensning i en overgangsperiode, hvor anden vandforsyning er praktisk eller økonomisk urealistisk,

- etablering af afværgeboringer,

- kontrol og overvågning af vandkvaliteten i indvindingsoplandet,

- andre foranstaltninger, der kan sikre en decentral vandforsyning i det åbne land, f.eks. ændring af dyrkningspraksis i indvindingsoplande eller fjernelse af punktkilder.

Der er i øjeblikket retningslinjer på vej til kommunerne om, hvorledes den forøgede kontrol med drikkevandet skal gennemføres. Der vil blive medtaget en række nye stoffer i kontrollen, ligesom også Vandmiljøplanens overvågningsprogram vil blive udvidet med et betydeligt antal stoffer.

Som Miljø- og Planlægningsudvalget er orienteret om, er der i Miljøstyrelsens regi nedsat et Drikkevandsudvalg. Udvalget skal nærmere vurdere forskellige modeller til støtte for udviklingen af vandforsyningsstrukturen samt mere generelt vurdere, om det eksisterende lovgrundlag i tilstrækkelig grad sikrer beskyttelsen af vandindvindingsområderne.

Det vil derfor være naturligt at lade Drikkevandsudvalget analysere, hvordan midlerne fra en vandfond kan anvendes for at sikre den decentrale vandforsyning, som mange steder består af enkeltvandforsyninger eller små vandværker, der har svært ved at klare sig, hvis de bliver ramt af forurening.

Udvalget vil i den forbindelse blive bedt om at vurdere mulighederne for at tilvejebringe et lovgrundlag for, at der mod kompensation kan pålægges dyrkningsklausuler i form af begrænsninger på gødskning og forbud mod pesticider i vandindvindingsområder.

Der fremsættes et forslag til ændring af vandforsyningsloven eller miljøbeskyttelsesloven, der alene omhandler oprettelsen af en Vandfond. Et lovforslag forventes fremsat, således at det lovmæssige grundlag for etablering af Vandfonden kan vedtages i folketingsåret 1996-97. Tilrettelæggelsen af administrationen af Vandfonden behandles i Drikkevandsudvalget. Herefter vil spørgsmålet indgå i lovforslaget om oprettelsen af Vandfonden.

Der optages på forslag til finanslov for 1997 en bevilling under konto 23.11.79. Reserver og budgetregulering, som vil blive udmøntet i forbindelse med den forventede ændring af vandforsyningsloven eller miljøbeskyttelsesloven.

Det bemærkes, at der ved oprettelsen af Vandfonden ikke er taget stilling til Danske Vandværkers ide om at opkræve et bidrag over vandprisen til opkøb af jord/køb af dyrkningsklausuler på jord i vandindvindingsområder.

Der udarbejdes en analyse af de fordelingsmæssige aspekter ved ændringer af skattesystemet, hvor skattetrykket flyttes fra personbeskatning til ressourcebeskatning. Med anvendelse af foreliggende statistik opstilles der en række eksempler på det fordelingsmæssige samspil mellem grønne afgifter og direkte personbeskatning. Analysearbejdet færdiggøres i løbet af sommeren 1996.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Aftalen vedrørende vandfond m.m. indgået mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlig og/eller mundtlig henvendelse fra

Dansk Industri,

H. Lundbeck A/S og

Landbrugsraadet, Dansk Familielandbrug, De danske Landboforeninger og Dansk Erhvervsjordbrug.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og nr. 3-6 og imod ændringsforslag nr. 2.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF, RV, EL og CD)

Til § 7 1) I stk. 2 ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 3-6«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og CD)

2) I stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »170 m3 årligt pr. ejendom«: », dog mindst 170 m3 pr. helårsboligenhed og mindst 70 m3 pr. boligenhed, der ikke er helårsbolig«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF, RV, EL og CD)

3) Efter stk. 3 indsættes som nye stykker

»Stk. 4. Spildevandsudledere, der ikke opkræver årlige driftsbidrag efter tilknyttede ejendommes vandforbrug, kan fastsætte vandforbruget til 170 m3 pr. ejendom, dog mindst 170 m3 pr. helårsboligenhed og mindst 70 m3 pr. boligenhed, der ikke er helårsbolig. Det er en forudsætning, at mindre end halvdelen af den enkelte ejendoms vandforbrug udledes som afgiftspligtigt spildevand og ikke overstiger 1.000 m3.

Stk. 5. For ejendomme, hvor der kun afledes spildevand fra boligenheder, fastsættes vandforbruget uanset bestemmelserne i stk. 4 efter måler eller som et skønnet forbrug, der mindst svarer til den mængde vand, hvoraf der for boligenheden betales vandafgift efter lov om afgift af ledningsført vand.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.

Til § 8 4) I stk. 2, nr. 2, indsættes efter »nitrifikation«: », kemisk fældning«.

Til § 9 5) I stk. 2 ændres »(separatsystemer), og« til: »(separatsystemer),», og efter »grundvandssænkninger« indsættes: »og andre selvstændige udledninger af grund- eller overfladevand, hvor mængden af afgiftspligtige stoffer ikke er større i udledningen end ved tilførslen fra den pågældende vandforsyning«.

Til § 10 6) Stk. 2 udgår.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

Bemærkninger

Til nr. 1 Der er tale om en konsekvensrettelse, jf. ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 2 Det foreslås, at der ved standardansættelse betales afgift af mindst 170 m3 pr. helårsbolig og af mindst 70 m3 pr. fritidsbolig. Herved kommer grundlaget til at svare til standardansættelserne i vandafgiftsloven.

Til nr. 3 I det åbne land er der en række ejendomme, herunder en række landbrugs- og gartneriejendomme, der afleder spildevand til eget rensningsanlæg eller til mindre private renseanlæg. Vandforbruget i den erhvervsmæssige del er ofte karakteriseret ved, at kun en ringe del udledes som spildevand. Der foreslås en præcisering af, at sådanne ejendomme kan anvende en standard frem for målinger af det vandforbrug, der giver anledning til udledning af spildevand. Ejere af ejendomme med eget rensningsanlæg betaler i sagens natur ikke bidrag til eget rensningsanlæg på grundlag af vandforbruget og vil med den her foreslåede affattelse også have adgang til standardansættelser.

For ejendomme, der afleder spildevand til renseanlæg, der opkræver årlige bidrag efter de principper, som gælder ifølge betalingsvedtægterne for offentlige spildevandsanlæg, vil de afgiftspligtige vandmængder uændret skulle opgøres på samme grundlag som afledningsbidragene. Ifølge betalingsvedtægterne skal bidragene opkræves på baggrund af de tilknyttede ejendommes vandforbrug eventuelt med fradrag af vand, der ikke afledes som spildevand.

Ved boligenhedernes vandforbrug er der ligesom i vandafgiftsloven sigtet på en bred opfattelse af boligenheden. Forbruget i boligenheden omfatter derfor også tilknyttet havevanding og lignende. Det skal samtidig understreges, at når vandforbruget fastsættes efter skøn, udøves skønnet af den afgiftspligtige. Det må antages, at ejere af ejendomme med egen rensning altid vil fastsætte skønnet til det foreslåede minimum.

Stk. 5 er en præcisering af, at der ses helt bort fra vandforbruget i den erhvervsmæssige del af ejendomme, når der ikke afledes afgiftspligtigt spildevand fra denne del. I disse tilfælde opgøres det afgiftspligtige vandforbrug for ejendommen som den del af vandafgiften, der kan henføres til boligenhederne.

Til nr. 4 Ved en beklagelig fejl var rensning ved »kemisk fældning« som en af betingelserne for at opnå standardsatsen på 60 øre pr. m3 udgået af det fremsatte lovforslag. Dette korrigeres herved.

Til nr. 5 og 6 Det foreslås, at adgangen til afgiftsfritagelse for kølevand og andet uforurenet procesvand udvides til også at omfatte andet end recipientvand.

Der foreslås således en generel afgiftsfrihed for grund- og overfladevand, herunder recipientvand, der udledes direkte, uden at der er sket en tilvækst i indholdet af afgiftspligtige stoffer.

Udledninger af kølevand og lignende via fælles separatsystemer var allerede ved det oprindelige forslag fritaget for afgift. Den foreslåede ændring ligestiller således direkte udledninger med separate udledninger. Der foreslås ingen ændringer for private eller fælles renseanlæg, der måtte modtage køle- eller procesvand. Disse anlæg vil efter forslaget uændret skulle betale afgift i forhold til den samlede udledning.

Rensningsanlægsafledning af spildevand til f.eks. kølning kan betragtes som endelig udledning, såfremt spildevandet ikke senere tilsættes yderligere afgiftspligtige stoffer.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 249

Betænkning over Forslag til lov om afgift af spildevand

Nr L 249 1995-96, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19960523