1995 BTL 241 BETÆNKNING OVER I. (L 241) FORSLAG TIL LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN II. (L 242) FORSLAG TIL LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN III. (L 243) FORSLAG TIL LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION IV. (L 244) FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED V. (L 245) FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIOKOMMUNIKATION NR L 241 1995-96, 1. SAMLING

§ 02. Telebrugernævnet eller personer, der er bemyndiget hertil af nævnet, har efter retskendelse og mod forevisning af legitimation adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at foretage de tekniske undersøgelser, som Telebrugernævnet anmoder om efter § 16, stk. 2. Når undersøgelsen foretages af andre end Telebrugernævnet eller Telestyrelsen, jf. § 16, stk. 2, skal det ske under ledsagelse af en repræsentant for nævnet eller Telestyrelsen.«

Til § 20 12) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Med bøde straffes den, der overtræder vilkår fastsat med hjemmel i § 6, stk. 3 og 4, § 7, stk. 3 og 4, og § 8, stk. 2 og 3, den, der ikke overholder maksimalpriser fastsat af Telestyrelsen i medfør af § 10, stk. 1 og 4, den, der overtræder abonnementsvilkår godkendt i medfør af § 5, stk. 1, og den, der undlader at opfylde oplysningspligten efter § 16, stk. 1.«

Til § 21 13) Efter stk. 7 indsættes som nyt stykke

»Stk. 8. Uanset stk. 1 overgår klager, som Telenævnet ikke har truffet afgørelse om inden den 1. juli 1996, til Telebrugernævnet.«

Bemærkninger

Til nr. 1-13 Ændringsforslagene i nr. 2-5 og 9-13 har til formål at styrke forbrugernes stilling i primært regningsklagesager. Ændringsforslagene nr. 2 og 3 retter sig mod klagesagsbehandlingen hos udbyderen, medens ændringsforslagene i nr. 4, 5 og 9-13 retter sig mod klagesagsbehandlingen i Telestyrelsen og det foreslåede fremtidige Telebrugernævn.

Ad nr. 1 Ændringsforslaget er en forståelsesmæssig præcisering.

Ad nr. 2 og 3 For at styrke klagesagsbehandlingen hos udbyderen og dermed reducere mængden af tvister, der må bringes videre i det administrative system eller ved domstolene, foreslås der indføjet hjemmel til at udstede regler for denne sagsbehandling. Herunder forudsættes det, at udbyderne bliver pålagt at etablere en særlig intern undersøgelsesenhed til klagesagsbehandlingen, sådan at disse eksperter kan foretage de tekniske undersøgelser og afgive indstilling i sagerne, frem for at undersøgelserne foretages af de samme teknikere, som har haft ansvaret for de pågældende installationer. Samtidig foreslås det i nr. 2, at der kan stilles krav til certificering af klagesagsbehandlingen, herunder af de tekniske undersøgelser, der foretages i forbindelse hermed.

De her foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med de skærpede krav til regningsspecifikation, mulighed for løbende saldokontrol, maksimallofter for forbrug, eventuelt andre spærringsmuligheder m.v. samt krav om certificering og kvalitetssikring af alle de systemer, der er grundlaget for opgørelsen af kundernes regninger, som vil blive fastsat i medfør af lovforslagets § 13. Herved får både kunderne og udbyderne væsentligt bedre instrumenter til at afklare eventuelle fejl og tvivlsspørgsmål, sådan at de fleste tvister bør kunne løses mellem parterne.

Ad nr. 4, 5 og 9-12 Praksis i det eksisterende Telenævn har vist, at det er meget vanskeligt for klageren at få medhold. I de typiske sager, hvor klageren ikke får medhold, drejer tvisten sig om, hvorvidt bestemte samtaler har fundet sted, sådan at klageren ikke mener at have ført de regningsførte samtaler. I sådanne tilfælde undersøger telefonselskabet den pågældende central for fejl, herunder kontrolleres takserings-, debiterings- og faktureringsudstyr. Såfremt klagerne er tilsluttet en analog central, tilsluttes i den forbindelse ofte en abonnak (trafikregistreringsudstyr) til forbindelsen. Endvidere gennemgås centralens logbog, hvoraf fremgår, om der har været centralfejl eller kabelfejl i den påklagede periode. Desuden undersøges ledningsvejen fra centralen til installationsadressen for fejl eller tegn på indbrud, herunder undersøges alle koblingspunkter (fordelere m.v.). Endelig undersøges installationen på klagers adresse, herunder undersøges eventuelt det tilsluttede terminaludstyr, alt under forudsætning af, at klager giver adgang hertil.

Hvis der ikke ved disse undersøgelser konstateres fejl eller tegn på indbrud, har Telenævnets praksis været at afvise sagen med den begrundelse, at der er tale om en vurdering af en række faktuelle forhold, som ikke kan foretages af Telenævnet, men kun af domstolene gennem bevisførelse ved anvendelse af lovgivningens regler om vidnepligt og vidneansvar m.v. Dette er nævnet fuldt berettiget til, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 709 af 26. juli 1994 om Telenævnet, hvorefter nævnet kan afvise sager helt eller delvis, når de på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger findes uegnede til behandling i nævnet.

Muligheden for at afvise klager på grund af bevistvivl kendes fra Forbrugerklagenævnet, jf. § 7 i lov om Forbrugerklagenævnet. På regningsklageområdet har det imidlertid vist sig, at bestemmelsen har ført til, at de fleste sager er blevet afvist. Nævnet har dermed ikke fået den tiltænkte rolle som et alternativ til en domstolsbehandling, der for forbrugeren er forbundet med væsentlige sagsomkostninger.

På den baggrund foreslås det, at det fremtidige Telebrugernævn får bedre mulighed for at tage stilling til bevisspørgsmålet og herunder foretage den fornødne afvejning mellem henholdsvis den tekniske dokumentation og de af klageren afgivne oplysninger, der kan sandsynliggøre, at det pågældende forbrug ikke har fundet sted, eksempelvis fordi ingen har haft adgang til klagerens bopæl på det pågældende tidspunkt og det derfor ikke har været muligt at foretage de pågældende opkald fra klagerens telefon. Det understreges, at Telebrugernævnet ikke får kompetence til at behandle erstatningsspørgsmål i tilknytning til regningsklagesager eller andre klager.

Nævnet vil samtidig få nogle bedre muligheder for at foretage den omhandlede bevisbedømmelse. Nævnet skal således kunne indhente mundtlige forklaringer for nævnet fra parterne og deres ansatte under strafansvar, jf. forslagets § 16, stk. 1, og nævnet skal selv kunne rekvirere tekniske undersøgelser fra Telestyrelsen eller fra andre, jf. § 16, stk. 2.

Oplysningspligten omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige for sagens afgørelse, og der kan herunder være tale om oplysninger, som klageren vil opfatte som meget personlige. Nævnet må i hvert enkelt tilfælde foretage en bedømmelse af, om oplysningen er nødvendig for sagens afgørelse set i forhold til, hvor personlig oplysningen er.

For så vidt angår den foreslåede mulighed for tekniske undersøgelser, vil nævnet sikkert i praksis i de fleste tilfælde anmode Telestyrelsen om at foranstalte undersøgelserne. Herefter må Telestyrelsen vurdere, om styrelsen selv har den fornødne ekspertise, eller om styrelsen må rekvirere bistand udefra på kontraktbasis. Telestyrelsen vil i modsætning til, hvad der gælder i dens forhold til Forskningsministeriet, være underlagt instruktionsbeføjelse fra nævnet i forbindelse med omfang og emne for de tekniske undersøgelser. Nævnet kan dog også vælge selv at udpege eksperter, hvor nævnet finder det mest hensigtsmæssigt, f.eks. vil nævnet naturligvis altid benytte sig af selvstændig teknisk bistand, hvis klagen eventuelt også skulle gå på Telestyrelsens tekniske behandling af klagen. Nævnet vil i en sådan sag stadig kunne indhente supplerende tekniske oplysninger fra Telestyrelsen.

Begge oplysningsmidler vil blive en option for nævnet, sådan at de kun anvendes, hvor det skønnes nødvendigt af hensyn til sagens oplysning.

Som en konsekvens af ændringerne til lovforslagets § 16 foreslås det i § 01 som ny bestemmelse, at en klager kan trække sin klage, f.eks. hvis klageren ikke ønsker at efterkomme oplysningspligten.

Endvidere foreslås som ny bestemmelse, at Telebrugernævnet eller de, der bemyndiges hertil af nævnet, herunder Telestyrelsen, får hjemmel til at foretage disse tekniske undersøgelser både hos klageren, udbyderen af telenet eller teletjenester og hos tredjemand, f.eks. hvor klageren bor i en udlejningsejendom, hvor kabelforbindelsen går igennem ejendommen. Sådanne undersøgelser hos tredjemand vil aldrig være særligt indgribende. Undersøgelser hos tredjemand kan imidlertid tillige forekomme, hvor den indklagede udbyder har lejet sig ind på en tredjeparts telenet. I så fald må tredjepartens telenet nødvendigvis undersøges, og her vil undersøgelsen i sin natur blive mere indgribende.

Undersøgelserne kan kun gennemføres efter retskendelse, hvis den fornødne tilladelse fra den berørte ikke foreligger. Ved afgørelsen af, om anmodningen om retskendelse skal imødekommes, bør der ske en afvejning af mellem på den ene side, hvor indgribende en adgang der ønskes retskendelse til, og på den anden side adgangens betydning for sagens opklaring. Hertil kommer yderligere hensynet til beskyttelse af private interesser i de tilfælde, hvor kabelforbindelsen går gennem en tredjemands ejendom.

Når nævnet benytter sig af selvstændig ekspertbistand, er det desuden fundet hensigtsmæssigt, at eksperten i så fald skal være ledsaget under undersøgelsen af en repræsentant fra Telebrugernævnet eller Telestyrelsen.

Med de særlige muligheder for at foretage en bevisbedømmelse, som Telebrugernævnet nu foreslås tillagt, vil det i visse typer af sager være uhensigtsmæssigt med en 1. administrativ instans-behandling i Telestyrelsen. Telestyrelsen vil ikke have samme mulighed for at foretage bevisbedømmelsen, og omvendt er strafsanktionerede mundtlige erklæringer til offentlig myndighed og besigtigelsesmulighed oplysningsmidler, der ikke bør udstrækkes mere end højst nødvendigt. Derfor foreslås det endeligt, at Telestyrelsen, hvor det er konstateret, at sagen beror på bevisbedømmelsen, kan henvise sagen til afgørelse i Telebrugernævnet, jf. den ændrede formulering til forslagets § 14. Dette vil kunne ske, når Telestyrelsen efter fornøden høring af udbyderen ikke kan konstatere fejl på baggrund af dennes tekniske dokumentation og klageren herefter - efter at have været forelagt den af udbyderen fremlagte tekniske dokumentation - fortsat fastholder klagen.

Muligheden for Telestyrelsen til at henvise sager til Telebrugernævnet til afgørelse, hvor der er bevistvivl, vil primært blive anvendt i regningsklagesager. Der kan dog også være andre sager, hvor en sådan bevistvivl opstår, f.eks. hvor der i sagen indgår omtvistede mundtlige oplysninger eller aftaler mellem klageren og udbyderen.

Den foreslåede forbedrede forbrugerbeskyttelse i klagesagsbehandlingen i det fremtidige Telebrugernævn står ikke alene, idet nævnet allerede i § 15 er foreslået tillagt en øget forbrugerretlig ekspertise i sin sammensætning i forhold til det eksisterende Telenævn.

Ad nr. 6 og 8 Der foreslås med nr. 6 indføjet en hjemmel til, at Telestyrelsen foruden i de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, tillige kan meddele dagbøder med henblik på gennemtvingelse af påbud udstedt til udbydere af betalingstelefoner i medfør af § 12, stk. 2.

Der foreslås endvidere i nr. 8 tilføjet en hjemmel for Telestyrelsen til af udbyderne af telenet og teletjenester at kunne kræve alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af loven og regler udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen forudses kun anvendt i nødvendigt omfang, idet det ikke er hensigten at pålægge parterne unødige administrative omkostninger.

Ad nr. 12 Som en konsekvens af ændringerne til lovforslagets § 16 foreslås det med dette ændringsforslag, at undladelse af at meddele oplysninger som krævet af Telebrugernævnet kan straffes med bøde.

Ad nr. 13 Formålet med bestemmelsen er at sikre telebrugere bedst muligt. Kun i de tilfælde, hvor Telenævnet har truffet en afgørelse inden lovens ikrafttræden, vil en bruger være afskåret fra at indgive en klage til Telebrugernævnet. Der ses herved således bort fra den tidsfrist på 4 uger, inden hvilken en afgørelse truffet af Telestyrelsen efter de gældende regler skal være indgivet til Telenævnet.

Ændringsforslag

til

II. (L 242) Forslag til lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren Af forskningsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 12 1) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med nævnets virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 1. Statens udgifter dækkes af den omkostningsdækkende ydelse, der opkræves i medfør af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Til § 16 2) Før stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om Telestyrelsens indhentning af oplysninger fra udbydere af offentlige telenet og teletjenester med henblik på afgørelse af, om en udbyder skal betragtes som havende en stærk markedsposition.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.

Til § 17 3) I stk. 2 indsættes efter »gennemført,»: »om indsendelse af regnskaberne til Telestyrelsen,».

Bemærkninger

Til nr. 1 Bestemmelsen har til formål at præcisere finansieringen af Teleklagenævnets virksomhed. Udgangspunktet for finansieringen er således den omkostningsdækkende ydelse, der i medfør af § 3 g, stk. 1, i det parallelt fremsatte lovforslag om ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet opkræves hos udbydere af offentlige telenet og teletjenester, som Telestyrelsen har tildelt numre m.v., men indtægter fra gebyrer for indgivelse af klager til nævnet vil også kunne indgå i finansieringen.

Til nr. 2 Formålet med bestemmelsen er skaffe den nødvendige hjemmel til at Telestyrelsen kan gennemføre den i lovens § 2 forudsatte afgrænsning af, hvilke udbydere af offentlige telenet og teletjenester der skal betragtes som havende en stærk markedsposition og dermed omfattes af lovens krav. Det antages umiddelbart, at Tele Danmark A/S og Dansk Mobil Telefon I/S (Sonofon) har en stærk markedspostion, og det samme formodes at gælde visse byfællesantenneanlæg med et stort antal tilsluttede brugere. Bestemmelsen forudses herudover kun anvendt i nødvendigt omfang, idet det ikke er hensigten generelt at pålægge udbydere af offentlige telenet og teletjenester unødige administrative byrder. Det forventes således, at Telestyrelsen især retter henvendelse til udbydere, hvis aktiviteter giver anledning til formodning om, at der kan være tale om stærk markedsposition. Det er ikke planen at gennemføre en kortlægning af hele teleområdet, og opgørelsen af en udbyders markedsandel må derfor nødvendigvis være præget af et vist element af skøn. Sigtet er således en administration, hvor Telestyrelsen af egen drift retter henvendelse dels til de udbydere, som utvivlsomt har en stærk markedsposition, og meddeler dem dette, samt at de som følge heraf vil være omfattet af regnskabsreglerne, dels af egen drift retter henvendelse til udbydere af telenet eller teletjenester, som kan tænkes at have en stærk markedsposition, med henblik på indhentelse af nærmere oplysninger om disse udbyderes aktiviteter, der kan danne grundlag for en afgørelse af, om disse konkret må anses for at have en stærk markedsposition, jf. § 2, stk. 3 og 4. Telestyrelsen baserer sin afgørelse på oplysninger indhentet i forbindelse med den konkrete sag suppleret med eventuelle eksisterende, relevante statistiske og andre oplysninger. Telestyrelsen vil kunne anvende ekstern konsulentbistand i forbindelse med vurderingen af markedsandelens størrelse.

Til nr. 3 Formålet med ændringsforslaget er at fjerne enhver usikkerhed med hensyn til pligten til indsendelse af de regnskaber til Telestyrelsen, som udbydere af offentlige telenet og teletjenester, der har en stærk markedspostion, i øvrigt pålægges at udarbejde.

Ændringsforslag

til

III. (L 243) Forslag til lov om offentlig mobilkommunikation Af forskningsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 11 1) I stk. 1 udgår nr. 8 og 9.

Til § 18 2) Stk. 1 affattes således

»Telestyrelsen opkræver hos tilladelsesindehaverne en omkostningsdækkende ydelse til dækning af de udgifter, som er forbundet med Telestyrelsens administration m.v. af denne lov, administrative regler udstedt i medfør heraf og administrative regler om disponering og tildeling af numre m.v. udstedt i medfør af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.«

Til § 20 3) I stk. 4 indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»De vilkår, der er fastsat for Tele Danmark A/S« udbud af OPS-, NMT450- og NMT900-net med dertil hørende basale tjenester på grundlag af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, løber uanset § 4 videre, indtil tilladelser til disse net med dertil hørende basale tjenester er udstedt, jf. stk. 5. Tildeling af nummerserier og adresser til OPS, NMT450 og NMT900 og betaling herfor sker, indtil tilladelser er udstedt, på grundlag af regler udstedt med hjemmel i § 3 og § 3 g i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.'

4) I stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »5 år«: »med virkning fra den 1. marts 1997.«.

5) Stk 6 affattes således

»Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter regler for videreførelse af dele af de gældende vilkår for de nuværende GSM-tilladelser vedrørende takstprincipper, takstfastsættelse og tilhørende abonnementsvilkår fra den 1. marts 1997 og frem til den 1. marts 1999. Forskningsministeren fastsætter tilsvarende regler om videreførelse af dele af de gældende vilkår for den nuværende regulering af takstprincipper, takstfastsættelse og tilhørende abonnementsvilkår for NMT450, NMT900 og OPS.«

6) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke

»Stk. 7. §§ 14-16 gælder tilsvarende for udbudet af GSM-, OPS-, NMT450- og NMT900-net med dertil hørende basale tjenester i henhold til stk. 4. § 19 gælder tilsvarende for overtrædelse af de vilkår, der er fastsat i tilladelser til at etablere og drive GSM-net i medfør af lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet) samt for de vilkår, der er fastsat i medfør af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet for OPS, NMT450 og NMT900. § 18 gælder tilsvarende for udbudet af GSM-net med dertil hørende basale tjenester i henhold til stk. 4.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

Bemærkninger

Til nr. 1 Det er hensigten med ændringsforslaget klart at præcisere, at det samlede regelsæt for nummereringsområdet vil blive fastsat i medfør af § 3, stk. 1, nr. 8 og 9, i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, og at der således ikke vil blive fastsat særlige regler på dette område med hjemmel i lov om offentlig mobilkommunikation. Sigtet hermed er at skabe gennemsigtighed og lige vilkår i nummerreguleringen ved at fastsætte generelle regler, der retter sig mod samtlige udbydere af telenet og teletjenester, der er omfattet af og reguleret via tilladelser uanset den teknologi, der anvendes. De pågældende regler vil således også gælde for udbydere af mobilkommunikationsnet og -tjenester, uanset at en del af reguleringen af disse udbydere sker med hjemmel i nærværende lov.

Der er således ikke behov for i de kommende tilladelser eksplicit at fastsætte vilkår vedrørende tildelingen af nummerserier og adresser, idet denne vil ske med hjemmel i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet og forskrifter udstedt i medfør heraf.

Til nr. 2 Det fremgår af bemærkningerne til forslag til ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet m.v. (L 244), at det er forudsat, at indehavere af mobiltilladelser ikke skal betale den ydelse, der vil blive opkrævet i medfør af lovens § 3 g, for så vidt angår 8-cifrede abonnentnumre til brug for tjenester omfattet af mobiltilladelserne. De udgifter der vil være forbundet med Telestyrelsens tildeling af 8-cifrede abonnentnumre til tilladelsesindehavere, der driver mobilkommunikationsnet, samt Telestyrelsens administration heraf, er forudsat dækket af en ydelse, der opkræves i medfør af § 18, stk. 1, i lov om offentlig mobilkommunikation. Det er hensigten med ændringsforslaget at præcisere dette.

Til nr. 3-6 Det fremgår af § 4, at Telestyrelsen udsteder tilladelser til Tele Danmark A/S til etablering og drift af de offentlige analoge mobilnet NMT450 og NMT900 og det offentlige personsøgenet OPS.

For så vidt angår de nuværende GSM-tilladelser, er det allerede foreslået i § 20, stk. 4, at disse uanset ophævelsen af GSM-loven løber videre indtil 1. marts 1997. Det foreslås med lovforslaget præciseret, at der er parallelitet m.h.t. tidspunktet for udstedelse af nye tilladelser til GSM-tilladelserne og udstedelsen af tilladelser til OPS, NMT450 og NMT900. Også de kommende tilladelser til NMT450, NMT900 og OPS vil derfor blive udstedt med virkning fra den 1. marts 1997.

Det foreslås samtidig præciseret, at reguleringen af NMT og OPS i lighed med reguleringen af GSM-tilladelserne indtil den 1. marts 1997 videreføres som hidtil. Tilsynet med de pågældende områder sker dog i henhold til tilsyns- og sanktionsbestemmelserne i nærværende lovforslag, jf. § 20, stk. 7.

Endelig foreslås det præciseret, at forskningsministerens udstedelse af regler for videreførelse af dele af de gældende vilkår for den nuværende regulering af takstprincipper, takstfastsættelse og abonnementsvilkår, nemlig fastfrysningen af grundabonnementerne for såvel GSM som NMT450, NMT900 og OPS vil være gældende for perioden fra den 1. marts 1997 og frem til den 1. marts 1999.

Med hensyn til nummerreguleringen for de pågældende net og tjenester og betalingen for disse numre m.v. i mellemperioden fra den 1. juli 1996 til den 1. marts 1997 vil Tele Danmark A/S, for så vidt angår nummerserier og adresser til OPS, NMT450 og NMT900, være omfattet af den generelle reguleringsmodel, som beskrevet i § 3 og § 3 g i det parallelt fremsatte forslag til ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet med tilhørende bemærkninger. Dette foreslås med det herved fremsatte ændringsforslag præciseret. Når tilladelser efter den 1. marts 1997 er udstedt til de pågældende net, vil betalingen for 8-cifrede abonnentnumre til brug for tjenester være omfattet af tilladelserne i henhold til lovforslagets § 18, det vil sige via den generelle omkostningsdækkende ydelse for de udgifter, der er forbundet med administrationen af mobiltilladelsesindehavernes forhold.

GSM-tilladelsesindehavernes betaling for 8-cifrede numre til brug for tjenester omfattet af GSM-tilladelserne vil i den pågældende mellemperiode og efterfølgende ske via den i medfør af § 18 forudsatte omkostningsdækkende ydelse, dvs. via den generelle omkostningsdækkende ydelse for de udgifter, der er forbundet med administrationen af mobiltilladelsesindehavernes forhold.

Ændringsforslag

til

IV. (L 244) Forslag til lov om ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet og lov om radio- og fjernsynsvirksomhed Af forskningsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1 1) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 3, stk. 1, indsættes som nyt nummer

»10) Afgrænsningen mellem offentlige og ikkeoffentlige telenet og teletjenester.«

2) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af de i medfør af § 3 f, stk. 1, fastsatte forskrifter og kan udstede påbud og pålægge dagbøder med henblik på gennemførelsen af de i forskrifterne fastsatte krav.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

3) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 3 indsættes i stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt. efter »4«: »og 6 og § 3 g, stk. 1,».

4) Den under nr. 11 foreslåede § 3 g affattes således

»§ 3 g. Telestyrelsen opkræver en omkostningsdækkende ydelse hos udbydere af offentlige telenet og teletjenester, som Telestyrelsen har tildelt numre, nummerserier eller adresser, eller som i medfør af regler fastsat i henhold til § 3, stk. 1, nr. 9, får tildelt numre, nummerserier eller adresser. Ydelsen fastsættes således, at den dækker omkostningerne til administration m.v. af §§ 2 og 3 og administrative forskrifter udstedt med hjemmel heri samt i den forbindelse omkostninger vedrørende tilsynet på beredskabsområdet m.v., omkostningerne til administrationen af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren og administrative forskrifter udstedt med hjemmel heri, herunder omkostninger forbundet med Telebrugernævnets virksomhed, samt omkostningerne til administrationen af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren og forskrifter udstedt med hjemmel heri, herunder omkostninger forbundet med Teleklagenævnets virksomhed.

Stk. 2. Den omkostningsdækkende ydelse beregnes ud fra antallet af numre, nummerserier eller adresser, som Telestyrelsen har stillet eller stiller til rådighed for den enkelte udbyder.

Til § 2 5) I det under nr. 3 foreslåede § 5 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§»: »4,».

6) I det under nr. 3 foreslåede § 5 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§§»: »4,».

7) I det under nr. 3 foreslåede § 5 b, stk. 2, indsættes efter »§§»: »4,».

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget har til formål at skaffe hjemmel til, at forskningsministeren i bekendtgørelsesform fastsætter retningslinjer for Telestyrelsens afgørelser med hensyn til, om konkrete telenet eller teletjenester skal betragtes som offentlige eller ikkeoffentlige.

Til nr. 2 og 3 Ændringsforslaget har til hensigt at præcisere, at det - som på andre områder i telesektoren - er Telestyrelsen, der fører tilsyn med overholdelsen af de forskrifter om udbud af teleinfrastruktur, der er anlagt til interne driftsformål af virksomheder inden for jernbanedrift, gas, vand, varme og elektricitet samt kommuner og offentlige institutioner i øvrigt, som udstedes af forskningsministeren med hjemmel i § 3 f, stk. 1, i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet. Det er også fundet hensigtsmæssigt at give Telestyrelsen hjemmel til at udstede påbud og pålægge dagbøder med henblik på at sikre gennemførelsen af de krav vedrørende regnskaber og ikkediskriminering samt forbudet mod krydssubsidiering, som loven og forskrifterne pålægger de pågældende virksomheder og institutioner. Herved sidestilles disse sanktionsmæssigt med udbydere af offentlige telenet og teletjenester, der har en stærk markedsposition, jf. det parallelt fremsatte forslag til lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren (L 242). Herudover har ændringsforslaget til formål at afskære klageadgangen til Forskningsministeriet i tilfælde af klager over Telestyrelsens tilsyn i disse sager samt i sager, der vedrører opkrævning af en omkostningsdækkende ydelse hos udbydere af offentlige telenet og teletjenester, som har fået tildelt numre, jf. § 3 g, stk. 1, og at præcisere, at klager skal indgives til Teleklagenævnet.

Til nr. 4 Formålet med ændringsforslagene er at præcisere, at den omkostningsdækkende ydelse, der opkræves hos udbydere af offentlige telenet og teletjenester, som Telestyrelsen har tildelt numre m.v., opkræves både for numre m.v., der er tildelt før nærværende lovforslags ikrafttrædelse, og for numre, der tildeles i medfør af regler fastsat af forskningsministeren i henhold til § 3, stk. 1 og 2, jf. dog ændringsforslag nr. 2 til forslag til lov om offentlig mobilkommunikation (L 243). Desuden er det præciseret, at den omkostningsdækkende ydelse også kan anvendes til at finansiere Telebrugernævnets og Teleklagenævnets virksomhed.

Til nr. 5-7 Indføjelsen af § 4, som omhandler forpligtelsen for ejere af fællesantenneanlæg til at sikre, at der sker en fordeling af Danmarks Radios og TV 2's programmer i anlæggene - den såkaldte must carry-forpligtelse - har til formål at bibeholde Telestyrelsens nuværende tilsynsforpligtelse på dette område.

Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Helge Sander (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian Mikkelsen (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Ole Donner (DF) Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til forskningsministeren og dennes besvarelse heraf.

Spørgsmål 7

»Ministeren bedes redegøre for, hvordan man ved hjælp af priskurver, jf. bemærkningerne til L 241 siderne 12-13, vil kunne sikre den telebruger, der har et telefonforbrug, der i meget begrænset omfang er underkastet konkurrence, og som derfor i særlig grad har udgifter til abonnement, har relativt mange lokale samtaler, et begrænset antal landssamtaler og ingen udlandssamtaler.«

Svar

Indledningsvis bemærkes, at det ikke er pris kurver, men pris kurve, som vil danne basis for reguleringen af priserne på forsyningspligtydelser. Der er således tale om sammenvejede grupper af priser, der vil blive reguleret under et, jf. nærmere nedenfor.

Sigtet med det fremsatte lovforslag er, at der også efter 1. januar 1998, hvor den nuværende prisloftregulering af Tele Danmarks takster udløber, skal ske en prisregulering af alle de teletjenester, der er omfattet af forsyningspligten. Den generelle forsyningspligt vil omfatte almindelig telefoni, ISDN-net og -tjenester samt faste kredsløb (dog ikke bredbånd).

Den prisregulering, der skal afløse den nuværende prisloftregulering, vil blive målrettet mod og baseret på sammenvejede og indbyrdes vægtede grupper af priser og priselementer, der afspejler den almindelige private forbrugers forbrug af teleydelser og dermed sikrer prisfald på netop de ydelser, den private forbruger efterspørger (eksempelvis lokaltelefoni). Det vil sige, at der stilles nogle samlede priskrav til en gruppe af teleydelser, som er sammensat sådan, at f.eks. et stort forbrug af lokaltelefoni indebærer, at lokaltelefonitaksten vægtes højt i den pågældende »priskurv«, når det skal vurderes, om det samlede krav om prisfald er opfyldt.

I denne forbindelse vil der blive brug for en kortlægning af den almindelige teleforbrugers brug af teleydelser og for en koordinering af den påtænkte regulering i forhold til de internationale prisstatistikker.

Det er hensigten, at den nævnte kortlægning og koordinering skal ske i samarbejde dels med en ad hoc nedsat arbejdsgruppe under Telerådet, som et rådgivende organ for forskningsministeren, dels i et tæt samarbejde med Forbrugerrådet.

Spørgsmål 11

»Forventer ministeren, at den tidsplan, der er skitseret for DCS1800-udbudet, holder?»

Svar

Ifølge lovforslaget skal Telestyrelsen efter samråd med den eksterne konsulent fremlægge en endelig tidsplan for DCS1800-udbudsforretningen.

Vedlagte tidsplan fra Telestyrelsen (forslag A) svarer indholdsmæssigt til den tidsplan, som er optrykt på siderne 11 og 12 i lovforslaget, men indebærer, at sluttidspunktet for udstedelse af tilladelser ændres fra ultimo december 1996 til medio april 1997.

Telestyrelsen har herudover fremlagt en alternativ tidsplan (forslag B) for en reduceret udbudsrunde, der kun består af en udbudsrunde og alene sigter på udstedelse af landsdækkende DCS1800-tilladelser. Denne tidsplan kan gennemføres 11/2-2 måneder hurtigere end forslag A.

Tidsplanerne har været drøftet med de telepolitiske ordførere bag den telepolitiske principaftale af 6. december 1995. Der blev opnået enighed om tidsplanen efter forslag A - dvs. at fastholde den i lovforslaget beskrevne udbudsrunde - uanset at tilladelser først vil kunne udstedes medio april 1997.

Andersen Management International A/S

Strandgade 24

1401 København K

Forslag A til revideret overordnet tidsplan

I bemærkningerne til lovforslaget er der udarbejdet en »Foreløbig tidsplan for DCS1800-udbudet«. AMI foreslår, at bemærkningerne ændres, eller at følgende tidsplan specificeres i forbindelse med udstedelsen af den forudsatte bekendtgørelse

1) Primo februar 1996 Telestyrelsen anmodes om at igangsætte udbudsforretningen og herunder dels foretage en indledende annoncering, dels forberede udsendelse af udbudsmateriale, som angivet nedenfor.

2) Primo februar 1996 International annoncering med bebudelse af det kommende udbud.

3) Medio februar 1996 Udkast til lovforslag udsendes til høring.

4) Primo/medio april 1996 Lovforslaget fremsættes.

5) Medio April 1996 Ministeren udstikker, umiddelbart efter lovforslagets fremsættelse, i et brev til Telestyrelsen de nærmere retningslinjer for DCS1800-udbudsforretningen.

6) Ultimo maj/primo juni 1996 Lovforslaget vedtages. I bekendtgørelsesform udstikkes ministerens endelige rammer for DCS1800-udbudsforretningen.

7) Medio juni 1996 Der afholdes et informationsmøde med potentielle ansøgere.

8) 15. juli 1996 Foreløbigt udbudsmateriale udsendes.

9) 15. juli-15. oktober 1996 Potentielle ansøgere, der har købt udbudsmateriale, kan inden for en nærmere afgrænset del af denne periode stille spørgsmål skriftligt.

10) 15. august 1996 Interessetilkendegivelser fra potentielle ansøgere indløber.

11) 16. september 1996 Telestyrelsen udsender endeligt udbudsmateriale. Det endelige udbudsmateriale indeholder desuden supplerende oplysninger om bl.a. forventet antal tilladelser inden for hver klasse og frekvensallokering eller principperne herfor på baggrund af de indkomne interessetilkendegivelser.

Inden udsendelsen af det endelige udbudsmateriale forelægger Telestyrelsen forskningsministeren de overordnede, politisk orienterede nøglespørgsmål, hvor der er behov for ministerens stillingtagen, inden det endelige udbudsmateriale udsendes (eksempelvis de konkrete planer m.h.t. antal landsdækkende/regionale tilladelser, WILL-tilladelser m.v.).

12) 2. december 1996 Ansøgningsfristen udløber.

13) Medio januar 1996 Skriftlig dialog med ansøgerne på baggrund af eventuelt identificerede mangler i forhold til minimumskravene eller andre oplysninger, der måtte mangle.

14) Primo februar 1996 Endelig evaluering af ansøgningerne påbegyndes, og resultaterne af evalueringen sammenfattes senere (ultimo februar) i en evalueringsrapport.

På grundlag af evalueringsrapporten forelægger Telestyrelsen forskningsministeren de overordnede, politisk orienterede nøglespørgsmål, hvor der er behov for ministerens stillingtagen inden den endelige udstedelse af tilladelser. Forskningsministeren inddrages ikke i selve udvælgelsen af de kommende tilladelsesindehavere.

15) Medio marts 1997 Vinderne udpeges, og tilladelsesforhandlingerne indledes.

16) Medio april 1997 Tilladelserne gøres klar til udstedelse af Telestyrelsen, og der tages de fornødne skridt til at lukke udbudsforretningen ned.

17) Medio april 1997 Tilladelserne underskrives.

Forslag B til revideret, overordnet tidsplan

I forhold til forslag A er forslag B en væsentlig hurtigere måde at genenmføre en udbudsforretning på. Forslag B opererer med en opsplitning, således at der først gennemføres en udbudsforretning vedrørende landsdækkende infrastruktur og tjenester (inden for DCS1800 og ERMES), dernæst en udbudsforretning vedrørende regionale og lokale tilladelser på samme teknologi- og tjenesteområde.

Den landsdækkende udbudsforretning kan gennemføres efter en tidsplan, der nærmer sig den foreløbige tidsplan, der fremgår af lovforslagets bemærkninger

1) Primo februar 1996 Telestyrelsen anmodes om at igangsætte udbudsforretningen og herunder dels foretage en indledende annoncering, dels forberede udsendelse af udbudsmateriale, som angivet nedenfor.

2) Primo februar 1996 International annoncering med bebudelse af det kommende udbud.

3) Medio februar 1996 Udkast til lovforslag udsendes til høring.

4) Primo/medio april 1996 Lovforslaget fremsættes.

5) Medio april 1996 Ministeren udstikker, umiddelbart efter lovforslagets fremsættelse, i et brev til Telestyrelsen de nærmere retningslinjer for DCS1800-udbudsforretningen.

6) Ultimo maj/primo juni 1996 Lovforslaget vedtages. I bekendtgørelsesform udstikkes ministerens endelige rammer for DCS1800-udbudsforretningen.

7) Medio juni 1996 Der afholdes et informationsmøde med potentielle ansøgere.

8) 15. juli 1996 Udbudsmateriale udsendes.

9) 15. juli-20. september 1996 Potentielle ansøgere, der har købt udbudsmateriale, kan inden for en nærmere afgrænset del af denne periode stille spørgsmål skriftligt.

10) 15. oktober 1996 Ansøgningsfristen udløber.

11) Primo november 1996 Skriftlig dialog med ansøgerne på baggrund af eventuelt identificerede mangler i forhold til minimumskravene eller andre oplysninger, der måtte mangle.

12) Medio november 1996 Endelig evaluering af ansøgningerne påbegyndes, og resultaterne af evalueringen sammenfattes senere (primo januar) i en evalueringsrapport.

På grundlag af evalueringsrapporten forelægger Telestyrelsen forskningsministeren de overordnede, politisk orienterede nøglespørgsmål, hvor der er behov for ministerens stillingtagen inden den endelige udstedelse af tilladelser. Forskningsministeren inddrages ikke i selve udvælgelsen af de kommende tilladelsesindehavere.

13) Medio januar 1997 Vinderne udpeges, og tilladelsesforhandlingerne indledes.

14) Ultimo januar 1997 Tilladelserne gøres klar til udstedelse af Telestyrelsen, og der tages de fornødne skridt til at lukke udbudsforretningen ned.

15) Primo februar 1997 Tilladelserne underskrives.

Udvalget har behandlet lovforslagene i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til forskningsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og forskningsministerens

besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Handelskammeret,

Sonofon,

Teleabonnentforeningen af 1992 og

TV 2.

Der er af forskningsministeren stillet ændringsforslag til de under I, II, III og IV anførte lovforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem) de under I, II, III og IV anførte lovforslag til vedtagelse med de af forskningministeren stillede ændringsforslag og det under V anførte lovforslag til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag. Mindretallet ser lovkomplekset som en helhed, hvis hovedformål er liberalisering af teleområdet foranlediget af udviklingen af det indre marked i EU. Enhedslisten mener ikke, at forbrugerne får fordele ved denne liberalisering, der ikke kunne være opnået med et enkelt statsligt hovedselskab, politisk fastlagte prislister og et uafhængigt klagenævn. Tværtimod rummer liberaliseringen en fare for, at den almene og lige tilgængelighed bliver forringet for borgerne.

Ændringsforslag

til

I. (L 241) Forslag til lov om forsyningpligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren Af forskningsministeren , tiltrådt af udvalget

Til § 3 1) I stk. 3 ændres »eller« til: »og«.

Til § 13 2) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Forskningsministeren kan tillige fastsætte regler for udbydere af offentlige telenet og teletjenesters behandling af klager fra brugerne, herunder at sådanne klager skal undersøges af en særlig intern undersøgelsesenhed.«

3) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. I de regler, der fastsættes efter stk. 1, kan der stilles krav om certificering af takserings-, debiterings-, fakturerings-, klagebehandlings- og undersøgelsessystemer samt kvalitetskrav til sådanne systemer.«

Til § 14 4) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Telestyrelsen træffer afgørelse vedrørende manglende overholdelse af de i stk. 1 og 2 nævnte bestemmelser og vilkår. Telestyrelsen kan dog ikke behandle erstatningsspørgsmål. I forbindelse med en sags afgørelse kan Telestyrelsen meddele påbud til forsyningspligtudbydere eller andre udbydere af telenet eller teletjenester. Telestyrelsen kan endvidere meddele påbud om aflevering af oplysninger som nævnt i § 11, stk. 6, § 12, stk. 3, og § 14, stk. 8.«

5) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. Telestyrelsen kan henvise en klage til afgørelse i Telebrugernævnet, hvis den ikke skønnes egnet til behandling i Telestyrelsen, og hvis det drejer sig om, at en forsyningspligtudbyder eller en anden udbyder af telenet eller teletjenester ikke overholder et eller flere af følgende forhold

1) Abonnementsvilkår godkendt i medfør af § 5, stk. 1.

2) § 5, stk. 3.

3) Vilkår fastsat i medfør af § 6, stk. 3 og 4, § 7, stk. 3 og 4, og § 8, stk. 2 og 3.

4) Maksimalpriser fastsat i medfør af § 10.

5) Regler udstedt i medfør af § 13.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

6) I stk. 5, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »stk. 3«: »og § 12, stk. 2«.

7) I stk. 6, som bliver stk. 7, ændres i nr. 2 »5« til: »6«.

8) Efter stk. 6, som bliver stk. 7, indsættes som nyt stykke

»Stk. 8. Telestyrelsen kan af udbydere af telenet eller teletjenester kræve alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af loven og regler udstedt i medfør heraf.«

Til § 16 9) Paragraffen affattes således

»§ 16. Telebrugernævnet kan afkræve en klager og en udbyder af telenet eller teletjenester alle de oplysninger, som er nødvendige til afgørelse af sagen. Det samme gælder for parternes ansatte. De pågældende har efter anmodning fra nævnet pligt til at give oplysningerne skriftligt eller mundtligt under møde i nævnet. Telebrugernævnet skal gøre parterne bekendt med strafansvaret for afgivelse af urigtig erklæring, jf. straffelovens §§ 162 og 163.

Stk. 2. Telebrugernævnet kan anmode Telestyrelsen om teknisk bistand til at foretage undersøgelser til brug for sagens oplysning eller rekvirere sådan bistand fra andre.

Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for Telebrugernævnets virksomhed og sagsbehandling, herunder regler om

1) opkrævning af gebyr for sager, der behandles for nævnet,

2) at klager over en af Telestyrelsen truffet afgørelse skal indgives til Telebrugernævnet inden for nærmere fastsatte tidsfrister, og

3) opsættende virkning af klager indgivet til nævnet.

Stk. 4. Forskningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.

Stk. 5. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med Telebrugernævnets virksomhed, jf. dog stk. 3, nr. 1. Statens udgifter dækkes af den omkostningsdækkende ydelse, der opkræves i medfør af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.

Stk. 6. Telebrugernævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instrukser vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Nævnets formand tilrettelægger Telebrugernævnets arbejde, herunder arbejdet i dets sekretariat.«

Til § 17 10) Stk. 1 affattes således

»Telebrugernævnet træffer afgørelse i klager over Telestyrelsens afgørelser i medfør af § 14, stk. 3, 6 og 7, herunder klager over Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse hermed. Desuden træffer Telebrugernævnet afgørelse i sager, der er henvist til nævnet af Telestyrelsen i medfør af § 14, stk. 4. Telebrugernævnet kan i forbindelse med en afgørelse meddele påbud til forsyningspligtudbydere eller andre udbydere af telenet eller teletjenester.«

Nye paragraffer 11) Efter § 17 indsættes som nye paragraffer

»§ 01. Hvis en klage tilbagekaldes, bortfalder oplysningspligten efter § 16, stk. 1.

Ingen

Nr BTL 241

Betænkning over I. (L 241) Forslag til lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren II. (L 242) Forslag til lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren III. (L 243) Forslag til lov om offentlig mobilkommunikation IV. (L 244) Forslag til lov om ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet og lov om radio- og fjernsynsvirksomhed V. (L 245) Forslag til lov om ændring af lov om radiokommunikation

Nr L 241 1995-96, 1. samling

Afgivet af Trafikudvalget

Afgivet: 19960521