1995 BTL 238 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FREMME AF ENERGI- OG VANDBESPARELSER I BYGNINGER NR L 238 1995-96, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 21

»Ad svaret på spørgsmål 10, jf. bilag 10

Der ønskes en opgørelse over, i hvor mange tilfælde varmeregningen udgør mere end 50 pct. af huslejen.«

Svar

Der foreligger ingen statistiske oplysninger om varmeudgifternes størrelse i private udlejningsboliger. Det kan derfor ikke oplyses, i hvor mange tilfælde varmeregningen udgør mere end 50 pct. af huslejen.

Boligministeriet foretager årligt en analyse af de almennyttige afdelingers regnskaber. Den seneste analyse heraf vedrører regnskaberne for 1993. Det fremgår heraf, at der ikke i 1993 har været afdelinger, hvor brændselsudgifterne har oversteget 50 pct. af lejebetalingen for beboelseslejemål.

Der foreligger ikke oplysninger om, i hvilket omfang den gældende bestemmelse i lejelovens § 46 a, stk. 3, er blevet benyttet. Det er således ikke muligt at afklare, om fraværet af almennyttige afdelinger med varmeudgifter, der overstiger 50 pct. af lejebetalingen, beror på, at adgangen til at kræve gennemførelse af arbejder, der ifølge varmesynsrapport er nødvendige for udstedelse af energiattest, er udnyttet med godt resultat.

Boligministeren har oplyst, at der som led i Boligministeriets handlingsplan for byøkologi vil blive igangsat en samlet vurdering af ministeriets lovgivning ud fra økologiske hensyn. I forlængelse af Lejelovskommissionens arbejde vil der således blive gennemført sammenfattende overvejelser over mulighederne for udvikling af et grønt huslejebegreb, der indeholder de maksimale incitamenter til gennemførelse af ressourcebesparende initiativer. Disse overvejelser vil naturligt omfatte spørgsmålet om en evt. sækning af 50 pct.-grænsen.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Et af udvalgets spørgsmål er tillige med miljø- og energiministerens besvarelse heraf optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Administratorforeningen,

Boligselskabernes Landsforening og

Realkreditrådet.

Der er af miljø- og energiministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Miljø- og energiministeren har i forbindelse med behandlingen af lovforslaget over for udvalget tilkendegivet følgende

En energiplan for en bygning eller ejendom skal indeholde en oversigt over forslag til energi- og vandbesparende foranstaltninger og oplysninger om forslagenes tilbagebetalingstid. Energiplanen skal indeholde såvel forslag med kort og mellemlang tilbagebetalingstid, f.eks. op til 10 år, samt forslag, der fortrinsvis kan anbefales gennemført i sammenhæng med vedligeholdelse, ombygninger, udskiftninger og renoveringer.

Vedrørende definitionen af etageareal i relation til arealafgrænsninger mellem små og store ejendomme på 1.500 m2

Opgørelsen af etagearealet skal følge de principper, der er fastlagt i Bygnings- og Boligregisteret. Bygningernes samlede etageareal beregnes som summen af bolig- og erhvervsenhedernes arealer opgjort som bruttoetagearealer.

Vedrørende luksussommerhuse

Miljø- og energiministeren vil til efteråret fremlægge en redegørelse for, hvilke initiativer der kan tages for at komme luksussommerhusenes overforbrug af energi til livs.

Om energibesparelser i fremstillingsvirksomheder

I forbindelse med de ordninger, der er blevet etableret omkring de grønne afgifter, gennemføres der energisyn i virksomheder. Energisynene tilrettelægges med henblik på at få gennemført de mest fordelagtige besparelsesforslag i virksomhederne. Dette hensyn er således helt parallelt med formålet med dette lovforslag. Miljø- og energiministeren vil arbejde for, at der i forbindelse med gennemførelse af energisyn i virksomheder foretages opgørelser over virksomhedens samlede energiforbrug, herunder de ressourceforbrug, der ikke er knyttet direkte til fremstillingsprocessen, f.eks. rumopvarmning. Hermed vil sigtet med dette lovforslag indgå ved tilrettelæggelsen af energisynene.

Vedrørende muligheden for at lempe kravene for ejendomme, der lever op til visse energimæssige krav

Bestemmelserne i § 12, stk. 2, om, at ministeren kan fastsætte regler om lempelse af forpligtelserne for bygninger og ejendomme, der opfylder visse af ministeren fastsatte krav, tænkes bl.a. anvendt til efter en periode på 2 år, hvor ordningerne har været i drift i fuldt omfang, at ejendomme med dokumenteret god energiledelse vil kunne opfylde lovforslaget med en mindre omfattende konsulentindsats.

Vedrørende undersøgelser af muligheder for at gennemføre besparelser i bygningsmassen som led i forsyningsselskabernes aktiviteter for at minimere ressourceforbruget

I regeringens handlingsplan »Energi 21« er der lagt op til, at IRP-tankegangen skal udvikles og overføres til fjernvarme- og naturgasselskaberne. Det vil i den sammenhæng også blive analyseret, hvordan gennemførelse af besparelser i ejendommene kan indgå heri.

Vedrørende muligheden for at indføre en ret for lejere i mindre boligejendomme med 2 eller flere boliger til at kræve udarbejdelse af en energiplan

Spørgsmålet om at indføre en ret for lejere i mindre boligejendomme under 1.500 m2 med 2 eller flere boliger til at kræve udarbejdelse af en energiplan foreslås overvejet i forbindelse med det samlede initiativ til fremme af en grøn husleje, som forventes gennemført i forlængelse af Lejelovskommissionens betænkning.

Vedrørende lejeres adgang til at få gennemført ressourcebesparende foranstaltninger

Lejere kan efter lejelovens § 46 a, stk. 3, forlange, at alle eller en del af de foranstaltninger, der er angivet i en energiplan, gennemføres. Denne ret gælder i samtlige store ejendomme, hvor udlejer leverer varme og varmt vand, og hvor udgifterne til varme og varmt vand i et regnskabsår udgør mere end 50 pct. af lejen i samme periode. Boligministeren har oplyst, at han arbejder for udvikling af et grønt huslejebegreb. Det betyder, at huslejebegrebet i højere grad skal tilskynde til, at der gennemføres bl.a. energi- og vandbesparelser i udlejningsejendomme. Boligministeren har endvidere oplyst, at han vil arbejde for en forbedring af lejernes muligheder for at få gennemført de energibesparelser, som er indeholdt i en energiplan, herunder en nedsættelse af 50 pct.grænsen. Disse initiativer skal ske i sammenhæng med Lejelovskommissionens arbejde inden udgangen af 1997.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af miljø- og energiministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og stemmer imod de af miljø- og energiministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet er enig i lovforslagets målsætning om at spare på vand- og energiforbruget i forskellige former for beboelser og større udlejningsejendomme.

Mindretallet konstaterer, at de høje energiafgifter og regeringens grønne afgifter samt miljø- og vandafgifter for længst har fået køber og sælger på ejendomsmarkedet samt hele ejendomsmæglererhvervet og finansieringsinstitutterne til som et nødvendigt element i markedet at beregne og kalkulere med disse omkostningselementer. Dette vil regeringen nu ved et helt unødvendigt påbud støbe i beton.

De instrumenter, regeringen i lovforslaget anvender til at kategorisere forskellige ejendomstyper beliggende forskellige steder i landet, kan sandsynligvis vise sig at være mere misvisende end egentlig vejledende, således at man opnår det stik modsatte af det ønskede.

Hertil kommer som mindretallets væsentligste anke den helt unødvendige meromkostning, regeringen pålægger omsætningen af fast ejendom i en privatretlig aftale mellem selvstændige parter.

Dette nye og helt overflødige bureaukrati, regeringen her stabler på benene, forventer mindretallet kun skal beskæftige »konsulenter« med en meget kort beskæftigelseshorisont, da lovforslagets obligatoriske del straks vil blive fjernet, når politisk mulighed herfor igen opstår.

ÆndringsforslagAf miljø- og energiministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV og CD)

Til § 4 1) I stk. 1, 3. pkt., ændres »hæve« til: »ændre«.

Til § 6 2) I stk. 1, 3. pkt., ændres »hæve« til: »ændre«.

3) I stk. 3 indsættes efter »og udarbejdelse«: »eller ajourføring«.

Til § 8 4) I stk. 1, 3. pkt., ændres »hæve« til: »ændre«.

5) I stk. 3, ændres »udarbejdet« til: »udarbejdet eller ajourført«.

Bemærkninger

Til nr. 1, 2 og 4 Grænsen mellem store og små ejendomme på 1.500 m2 er fastsat som en nedre grænse for en årlig indsats ud fra en økonomisk afvejning mellem besparelsesmuligheder og konsulentomkostninger. Ændringsforslagene skal sikre, at grænsen kan ændres såvel i opadgående som i nedadgående retning, uden at det er nødvendigt at foretage en lovændring.

Ændring af grænsen på 1.500 m2 vil kun blive foretaget efter forhandling med de involverede parter.

Til nr. 3 Ejendommens energiplan udarbejdes på baggrund af konsulentens årlige bygningsrundgang. I visse ejendomme, typisk boligejendomme, kan konsulenten allerede det første år udarbejde en komplet energiplan, hvorefter konsulentens opgave er at ajourføre og følge op på energiplanens forslag. I andre ejendomme, f.eks. kontorer og butikker, med mere komplicerede forhold vil konsulenten først i løbet af en periode på op til 5 år nøjere have vurderet besparelsesmulighederne inden for alle forbrugsområderne i ejendommen. I disse ejendomme skal energiplanen ajourføres med nye vurderinger ud over opfølgningen på de tidligere beskrevne forslag.

Til nr. 5 For store erhvervslejemål gælder det, at energiplanen efterfølgende skal ajourføres med opfølgningen på energiplanens forslag og med nye vurderinger efter behov.

Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen (S) Helge Mortensen (S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Peter Duetoft (CD) Peter Hansen-Nord (V) Knud Enggaard (V) Erik Jacobsen (V) Jens Vibjerg (V) Eva Møller (KF) Pernille Sams (KF) Niels J. Langkilde (KF) Kim Behnke (FP) fmd.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 238

Betænkning over Forslag til lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

Nr L 238 1995-96, 1. samling

Afgivet af Det Energipolitiske Udvalg

Afgivet: 19960522