1995 BTL 237 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE OG LOV OM ERSTATNINGSANSVAR (ALMINDELIG LOVREVISION) NR L 237 1995-96, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) bemærker, at lovforslaget indeholder mange fornuftige og rigtige ændringer af arbejdsskadeforsikringsloven. Eksempelvis er det vigtigt, at socialministeren endelig får bemyndigelse til at fastsætte regler om studerendes og elevers mulighed for at blive omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, idet det er åbenbart, at den usikkerhed om lovens rækkevidde er uholdbar. Mindretallet forventer i den forbindelse, at uddannelsesinstitutionerne herefter får hjemmel til at tegne generelle forsikringer, der dækker studerende og elever, som i øvrigt måtte komme til skade på uddannelsesinstitutionerne, men som ikke er omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven.

Lovforslaget indeholder herudover en lang række præciseringer af praksis samt forbedringer, som sikrer, at loven er i overensstemmelse med dansk levevis i dag.

Mindretallet har endvidere bemærket, at det er socialministerens opfattelse, at det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik at oplyse skadelidte om, at tilsagn om, at oplysninger kan indhentes, også omfatter oplysninger videregivet ad elektronisk vej. Mindretallet forventer derfor, at de anvendte blanketter ændres i overensstemmelse hermed.

Mindretallet var mildt sagt overrasket over ministerens forslag om at indføre arbejdsmarkedsbidrag ved udbetaling af erstatning i medfør af arbejdsskadeerstatningsloven og erstatningsansvarsloven, især da det forekom helt besynderligt, at dette bidrag, som er en skat, skulle betyde, at arbejdsgivere reelt fik nedsat deres udgifter til arbejdsskadeforsikring med et tilsvarende beløb, uden at skatteministeren så en krone. Mindretallet hilser derfor socialministerens ændringsforslag om at lade disse forslag udgå velkommen.

Spørgsmålet om kodificering af praksis vedrørende udbetaling af ydelser til revalidering m.v. anser mindretallet ikke for at være et problem, som kan give anledning til de store overvejelser. For det første har forsikringsselskaberne utvivlsomt været helt opmærksom på Arbejdsskadestyrelsens praksis - og billiget den, allerede fordi det har givet muligheden for på sigt at spare langt større beløb. Sagen er i al sin enkelthed, at hvis Arbejdsskadestyrelsen ikke havde skabt den praksis - helt i forlængelse af forarbejderne til 1978-loven - så havde udgifterne til arbejdsskadeforsikringen været betydelig større. En skadelidt, som får muligheden for via revalidering eller omskoling at fastholde eller forbedre sine muligheder på arbejdsmarkedet, får en mindre erstatning end et menneske, som på grund af manglende tilbud lander på en førtidspension.

Det er derfor mindretallets opfattelse, at muligheden for at give den type tilbud i langt større omfang burde præge Arbejdsskadestyrelsens praksis. Som eksempel kan nævnes muligheden for at få betalt ophold på genoptræningscentre for hjerneskadede. Det er mindretallets opfattelse, at denne mulighed er indeholdt i loven, men praksis viser, at den ikke benyttes af Arbejdsskadestyrelsen. Mindretallet skal derfor benytte lejligheden til at opfordre Arbejdsskadestyrelsen til at være kreativ i udviklingen af nye former for sikring af, at skadelidte kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

ÆndringsforslagAf socialministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og CD)

Til titlen 1) Titlen affattes således

»Forslag til lov om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade

(Almindelig lovrevision)».

Til § 1 2) I det under nr. 5 foreslåede § 22, stk. 4, affattes 2. pkt. således

»I sager vedrørende ulykkestilfælde, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader skal forsikringsselskabet alene afholde udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens indtræden eller opståen.«

3) Nr. 6 affattes således

»6. § 23, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»For erhvervssygdomme, der er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 1, er fristen 9 måneder. For sygdomme omfattet af § 10, stk. 1, nr. 2, og § 10, stk. 2, samt pludselige løfteskader, jf. § 9 A, gælder alene den i § 31, stk. 1, angivne frist.«»

4) Nr. 10 udgår.

5) Nr. 15 affattes således

»15. I § 48 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Er den virksomhed, hvor ulykkestilfældet er indtruffet, den pludselige løfteskade er opstået, eller hvor den skadelidte har været udsat for påvirkninger, der kan antages at have medført den pågældendes sygdom, ophørt, og er det ikke muligt at udpege et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4 tilsvarende anvendelse på udgifter efter § 19, stk. 4, for ydelser efter § 25 og administrationsbidrag efter § 53.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.'

Til § 2 6) Paragraffen udgår.

Til § 3 7) Paragraffen affattes således

»§ 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på

1) arbejdsulykker, skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed og pludselige løfteskader, der indtræder efter lovens ikrafttræden, og

2) erhvervssygdomme, der anmeldes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 13, finder dog anvendelse på alle afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden.«

Til § 4 8) Paragraffen affattes således

»§ 4 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.«

Bemærkninger

Til nr. 1, 4, 6 og 8 Der har under Folketingets behandling af lovforslaget været fokuseret på problemstillinger i tilknytning til fastsættelse af årslønnen med fradrag for arbejdsmarkedsbidrag, specielt i tilknytning til kapitalisering af løbende ydelser.

For at give mulighed for en yderligere afklaring af indholdet i en sådan ændring udskydes denne del af lovforslaget vedrørende såvel lov om forsikring mod følge af arbejdsskade som lov om erstatningsansvar. I forbindelse med den yderligere afklaring vil der ske en mere samlet vurdering af erstatningsgrundlaget.

Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal foretage en nærmere afdækning af disse erstatningsgrundlag. Heri skal indgå en vurdering af fastsættelsen af årslønnen, reguleringen af erstatningsydelserne og kapitaliseringsreglerne, herunder fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer.

Økonomiske bemærkninger til ændringsforslagene

I forhold til lovforslaget medfører ændringsforslagene, at forslaget om at udelukke arbejdsmarkedsbidraget ved årslønsfastsættelsen tages ud.

Det betyder, at det samlede lovforslag, for så vidt angår lov om forsikring mod følger af arbejsskade, ikke længere skønnes at medføre mindreudgifter, men derimod merudgifter på 1,6 mio. kr. i 1996, 3,0 mio. kr. i 1997, 3,7 mio. kr. i 1998, 4,4 mio. kr. i 1999 og 5,1 mio. kr. i 2000 og hvert af de følgende år (PL-1996).

Af de nævnte beløb udgør merudgiften som følge af forsikringsselskabernes udvidede pligt til at betale rejseudgifter m.v. i de tilfælde, hvor Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse ikke direkte har anmodet om en undersøgelse, men hvor styrelserne alligevel finder undersøgelsen nødvendig, 0,4 mio. kr. i hvert af årene. Den resterende del af merudgiften følger af forslaget om nedsættelse af krav til ægteskab- eller samlivsvarighed for at opnå ret til overgangsbeløb og erstatning for tab af forsørger ved dødsfald fra 5 til 2 år.

På grundlag af fordelingen af erstatningsudgifter til staten, selvforsikrede kommuner, Kommunernes Gensidige Forsikringselskab og andre forsikringsselskaber i 1994 skønnes følgende fordeling af merudgifterne

--------------------------------------------------------------------- Mio. kr. (PL-1996) 1996 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------------- Staten ...................... 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 Kommuner og amtskommuner .... 0,4 0,8 0,9 1,1 1,3 Andre selskaber ............. 1,1 2,1 2,6 3,1 3,6 --------------------------------------------------------------------- I alt ....................... 1,6 3,0 3,7 4,4 5,1 ---------------------------------------------------------------------

For så vidt angår lov om erstatningsansvar, vil ændringsforslag nr. 6 tilsvarende medføre, at den skønnede erhvervsøkonomiske besparelse på 30-35 mio. kr. ikke opnås.

Til nr. 2 Det foreslås, at den i § 22, stk. 4, foreslåede dispensationsregel for betaling af rejseudgifter m.v. i tilfælde, hvor lægebehandling ikke er sket efter anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse, også finder anvendelse i sager om pludselige løfteskader.

Det præciseres samtidig, at forsikringsselskaberne alene skal dække udgifter afholdt eller opstået efter den pludselige løfteskades opståen.

Ændringen skønnes kun at medføre helt minimale økonomiske konsekvenser.

Til nr. 3 Med ændringsforslaget præciseres det, at fristen i § 31, stk. 1, på 2 år finder tilsvarende anvendelse på pludselige løfteskader.

Til nr. 5 Det foreslås, at der indføres adgang til at fordele sagsbehandlingsudgifter, erstatningsydelser samt administrationsbidrag efter reglerne i § 5, stk. 3, også i sager om pludselige løfteskader, hvor arbejdsgiverens forsikringsselskab med rimelig anstrengelse ikke kan findes. Dette kan eksempelvis være tilfældet i sager, hvor arbejdsgiveren kendes, men er død eller gået konkurs.

Det foreslås endvidere, at Arbejdsskadestyrelsen også i disse sager forskudsvis betaler sagsbehandlingsudgifter efter lovens § 19, stk. 4, og udbetaler ydelser efter loven til de berettigede, jf. § 25.

Til nr. 7 Det foreslås, at ændringerne i lovforslagets § 1 også får virkning for pludselige løfteskader, der opstår efter lovens ikrafttræden.

Endvidere foreslås det ved § 3, stk. 3, at lovens § 1, nr. 13, om forsikringsselskabernes pligt til at betale renter får virkning for alle afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden. Dette er begrundet i et ønske om at undgå en ikke ubetydelig meradministration i forsikringsselskaberne og Arbejdsskadestyrelsen, idet der uden ændringsforslaget skulle sondres mellem sager fra før og efter den 1. juli 1996 med hensyn til renteudbetalingsfristen - også i tilfælde af genoptagelse på et senere tidspunkt.

Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Bjørn Elmquist (RV) Bruno Jerup (EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Lene Espersen (KF) Jens Jørgensen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet et spørgsmål til socialministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler, at lovforslaget indeholder en række tekniske justeringer af loven.

Mindretallet skal beklage, at socialministerens forslag om, at årslønnen, der danner grundlag for beregning af erstatning for erhvervsevnetab og forsøgererstatning, skal opgøres med fradrag af arbejdsmarkedsbidrag har måttet udgå, idet ministeren ikke på forhånd havde sikret et tilstrækkeligt gennemanalyseret grundlag for forslaget. Det er mindretallets opfattelse, at der snarest bør genfremsættes forslag herom.

For så vidt angår spørgsmålet om kodificering af praksis vedrørende midlertidige erstatninger, skal mindretallet anføre, at ministeren i bemærkningerne til lovforslaget har anført, at afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne i almindelighed først kan træffes, når der efter revalidering, optræning eller sygebehandling er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsmuligheder, og at midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab ifølge ministeren forudsætter særlige omstændigheder. Det er således ifølge ministeren en betingelse, at der kan konstateres et utvivlsomt tab af erhvervsevne og foretages et rimeligt skøn over skadelidtes fremtidige indtjeningsmuligheder. Samtidig skal indgå en vurdering af, i hvilket omfang arbejdsskaden har nødvendiggjort en revalidering. Mindretallet har på baggrund af ministerens svar til udvalget bemærket, at der ikke er tale om en udvidelse af praksis, for så vidt angår midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab.

Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Bjørn Elmquist (RV) Bruno Jerup (EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Lene Espersen (KF) Jens Jørgensen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 237

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatningsansvar (Almindelig lovrevision)

Nr L 237 1995-96, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19960528