Legislator Case Law & Legislation
199514K00236 DK

1995 BTL 236 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (BEGRÆNSET ADGANG TIL IMPORT OG EKSPORT AF ELEKTRICITET) NR L 236 1994-95, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1995 236 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker at tilkendegive følgende

Baggrunden for lovforslaget er, at Enhedslisten ikke ønsker elforsyningsområdet liberaliseret og elmarkedet åbnet. SF er også imod et helt frit marked. SF ønsker en samfundsmæssig regulering af et så væsentligt område som energiområdet. Et helt frit elektricitetsmarked er uforeneligt med den miljø- og energipolitik, der skal føres i Danmark, og med en CO2-politik, der indebærer energibesparelser, energieffektivitet og øget anvendelse af vedvarende energi. De principper, der i dag er gældende for elforsyningen om bl.a. en forbrugerejet elforsyning, solidarisk betaling og forsyningssikkerhed, er vigtige og væsentlige, også i fremtiden.

Enhedslisten postulerer, at lovforslaget kan bevare de hidtidige betingelser for elforsyningen. Enhedslisten mener at kunne løse den aktuelle situation, hvor en virksomhed efter en afgørelse i Konkurrencerådet har krav på at få adgang til elforsyningsnettet. SF mener, at det er urealistisk og umuligt at fastholde en uændret situation på elforsyningsområdet. Uanset om der opnås enighed om EF's elliberaliseringsdirektiv, er der behov for en regulering af adgangen til det danske elmarked. Danmark er i en situation, hvor tredjepart, bl.a. som følge af udviklingen i de nordiske lande, ønsker adgang til elforsyningsnettet. I den nuværende situation, hvor spørgsmålet om konkurrence ikke er reguleret i elforsyningsloven, finder den danske konkurrencelovs bestemmelser om konkurrencebegrænsninger anvendelse på elområdet. Tilsvarende vil uenighed om netadgang fortsat skulle afgøres efter Traktatens almindelige regler, herunder konkurrencebestemmelserne, hvis der ikke opnås flertal for elliberaliseringsdirektivet. Der vil derfor være tale om markedsåbning gennem enkeltsager efter konkurrencelovgivningen uden mulighed for at sikre dansk miljø- og energipolitik og forbrugerinteresser.

Derfor er det vigtigt, at Danmark lægger linjen for de endelige forhandlinger om elliberaliseringsdirektivet i EU ved at vedtage egen lovgivning på området, inden fælleslovgivning bliver vedtaget i EU. Derved kan Danmark indarbejde de allerede opnåede forhandlingsresultater i lovforslaget, som fastslår, at elselskaber kan pålægges offentlige forpligtelser omfattende forsyningssikkerhed og miljøbeskyttelse, og at sikringen af varetagelsen af disse forpligtelser kan begrunde en undtagelse fra konkurrencen og herunder en afvisning af netadgang. I øvrigt er det overvejende sandsynligt, at der allerede i juni i år, jf. referat fra rådsmøde (energi) den 7. maj 1996, alm. del - bilag 301, folketingsåret 1995-96, vil blive truffet endelig beslutning om elliberaliseringsdirektivet.

Med baggrund i ovenstående tilkendegiver SF hermed, at partiet er uenige i den strategi, som Enhedslistens lovforslag er udtryk for, og derfor indstiller SF lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen (S) Helge Mortensen (S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Peter Duetoft (CD) Peter Hansen-Nord (V) Knud Enggaard (V) Erik Jacobsen (V) Jens Vibjerg (V) Eva Møller (KF) Pernille Sams (KF) Niels J. Langkilde (KF) Kim Behnke (FP) fmd.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1995 236 Valid

Nr BTL 236

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Begrænset adgang til import og eksport af elektricitet)

Nr L 236 1994-95, 1. samling

Afgivet af Det Energipolitiske Udvalg

Afgivet: 19960515

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →