1995 BTL 219 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER (HABILITETSKRAV, ANBRINGELSE AF LIKVIDE MIDLER, ELEVBETALING, BYGNINGSTILSKUD, ELEVSTØTTE, REFUSION M.V.) NR L 219 1995-96, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Dansk Friskoleforening,

Den Internationale Høj- og Efterskole på Nebbegård,

Den Rejsende Højskole i Juelsminde,

Den Rejsende Højskole på Sejrens Vej,

Foreningen af Folkehøjskoler,

Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler,

Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler,

Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen for Folkehøjskoler,

Hellebæk Friskole,

Juelsminde Efterskole,

Kirk, Tom, bestyrelsesformand ved Højskolen i Thy, og

Ry Højskole.

Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler

Begrundelsen for de foreslåede ændringer er, at man vil imødekomme friskoleverdenens ønske om fortsat at have mulighed for at etablere nye skoler.

Ved at fjerne 2-års-fristen for oprettelsen af nye frie skoler imødekommes de skoler under oprettelse, der ville være kommet i klemme ved denne frist. Til gengæld skærpes godkendelsesbetingelserne for alle frie kostskoler, herunder også frie grundskoler med kostafdeling, idet det indføres som en godkendelsesbetingelse, at skolerne skal eje en væsentlig del af deres bygninger. Dette vil for fremtidige skoler styrke selvejeaspektet. For de direkte i lovforslaget nævnte skoler indebærer det, at de ikke fremover kan modtage statstilskud, men der er intet til hinder for, at der på samme lokalitet fra 1. august 1997 kan søges om godkendelse af en ny skole på et styrket selvejende grundlag, herunder

- med bygninger, som i det væsentligste ejes af skolen,

- med en ministerielt fastsat samlet bygningsudgift pr. elev,

- med en bestyrelse sammensat af personer, der kun kan være medlem af en bestyrelse inden for hver skoleform.

Samme krav vil blive stillet til skoler, der søger godkendelse som uddannelsesansvarlige i henhold til lov om den fri ungdomsuddannelse.

Om elevernes stilling ved stop for tilskud udtaler flertallet, at begrundelsen for ændringerne er, at man ved valg af en privat skole ikke har nogen statslig garanteret sikkerhed for, at skolen ikke stopper sin virksomhed.

Der lukker hvert år et mindre antal frie grundskoler, typisk fordi elevgrundlaget og dermed økonomien nødvendiggør det. Når det sker ved et skoleårs afslutning, hvad det typisk gør, volder et skoleskift næppe større problemer.

Ophold på efterskoler er typisk af et skoleårs varighed. Kurser på husholdnings- og håndarbejdsskoler er typisk af kortere varighed, men enkelte skoler har også kurser af op til et skoleårs varighed, nogle få med folkeskolens afsluttende prøver. Skoleskift i forbindelse med skoleårets afslutning anses ikke i denne sammenhæng som et problem. Mange elever vil slet ikke være interesserede i en ny skoleplads, men ønsker at komme videre i uddannelsessystemet.

Det store antal udenlandske elever på Tvindskolerne er et anliggende for de respektive hjemlande.

Der er mange andre kostskoler, der vil gøre en stor indsats for at skabe plads til elever, som muligvis må flytte fra en Tvindskole.

På efterskolerne er der ca. 300 ledige pladser på forskellige skoler. Til august starter 4 nye efterskoler. Hvad angår husholdnings- og håndarbejdsskolerne, har stort set alle ledige pladser.

Mange elever vil videre i en ungdomsuddannelse, som i mange tilfælde kan kombineres med brobygningsforløb, hvis eleverne ønsker det eller har behov for det. Den fri ungdomsuddannelse, hf-kurser og produktionsskoler er ligeledes velegnede uddannelsessteder. Den enkelte unge kan få nærmere individuel rådgivning om uddannelsesmulighederne hos ungdomsvejledningen i sin hjemkommune.

Det er drøftet med Kommunernes Landsforening, hvad der skal ske med de elever, som kommunerne har betalt skoleopholdet for, især på de frie grundskoler. For disse elever skal der nok findes en løsning.

For elever i den undervisningspligtige alder følger det af folkeskoleloven, at folkeskolen er forpligtet til at modtage eleverne, herunder at tilbyde dem folkeskolens afsluttende prøver, hvis de af en eller anden grund forhindres i at gå på en privat skole.

Det er ikke muligt og heller ikke ønskeligt, at det ved lov pålægges de frie skoler at optage bestemte elever. Det bryder afgørende både med lovgrundlaget og med de grundlæggende principper, der ligger til grund for lovgivningen om de frie skoler. Det er grundlæggende op til forældrene og skolernes bestyrelser at afgøre, hvem der skal gå på de frie skoler.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) finder, at lovforslaget i virkeligheden burde være overflødigt. Den frihed og det ansvar, som den danske friskole- og højskolelovgivning bygger på, lever stort set alle skoler da også op til.

Men der har som bekendt været undtagelser, hvor der er sket misbrug af den meget frie lovgivning, så det er nødvendigt med præciseringer og stramninger.

Derfor kan Socialistisk Folkeparti også støtte de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Det er naturligvis ikke uden en vis bekymring, at Socialistisk Folkeparti ser sig nødsaget til at støtte gennemførelsen af de foreslåede præciseringer som nødvendige, og Socialistisk Folkeparti mener ikke, at disse stramninger på nogen måde begrænser de frie skolers frihed med hensyn til skoleform, pædagogik m.v., en frihed, som Socialistisk Folkeparti lægger umådelig megen vægt på.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) har i betænkningen over L 268 - forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (Godkendelse, tilskud og bestemmelser om visse skoler) - redegjort for sine overvejelser i forbindelse med hele lovkomplekset. Enhedslisten finder, at lovforslagene L 218 og L 219 - forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. (Habilitetskrav, anbringelse af likvide midler, elevbetaling, bygningstilskud, elevstøtte, refusion m.v.) - med de stillede ændringsforslag er det rigtige middel til løsningen af de problemer, der er blevet rejst.

ÆndringsforslagAf undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1 1) I det under nr. 3 foreslåede § 12, stk. 2, ændres »udpeges til« til: »være«, og efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»4) Den samme person kan ikke være medlem af bestyrelsen ved en anden fri kostskole inden for samme skoleform.«

2) I nr. 3 indsættes efter det foreslåede § 12, stk. 2, som nyt stykke

»Stk. 3. Undervisningsministeren kan for tidligere og nuværende kombinerede undervisningsinstitutioner oprettet før den 1. januar 1996 dispensere fra bestemmelsen i stk. 2.«

3) Det under nr. 9 foreslåede § 16 a, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.«

4) I den under nr. 9 foreslåede § 16 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. For skoler, der påbegynder deres virksomhed efter den 1. august 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer, herunder bestemme, hvilke udgiftsarter der er omfatter heraf.«

5) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 19 affattes stk. 3 således

»Stk. 3. Skolen kan i særlige tilfælde fritage eleven for indtil halvdelen af elevbetalingen.«

6) I den under nr. 11 foreslåede § 19 a udgår stk. 2.

7) I det under nr. 13 foreslåede § 20, stk. 3, 1. pkt., ændres »skolens formål« til: »skolen«.

8) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 31 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 12, stk. 2 og 3.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

9) Nr. 28 affattes således

»28. § 41 affattes således

»§ 41. Der kan ydes støtte til danske elevers deltagelse i kurser på statsanerkendte folkehøjskoler i andre nordiske lande.«»

Til § 2 10) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Omlægning af elevstøtten ved folkehøjskoler til driftstilskud som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, 20, 21 og 28, har virkning fra den 1. august 1997.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslagets første del er en teknisk ændring. Den anden del er en stramning af habilitetsreglerne. Det sikres herved, at en person ikke varetager flere forskellige skolers interesser inden for samme skoleform.

Til nr. 2 Det i lovforslaget fremsatte forslag om habilitetsregler for medlemmer af bestyrelser ved de frie kostskoler har vist sig at få nogle uheldige konsekvenser for visse skoler. Det foreslås derfor, at undervisningsministeren får en bemyndigelse til at dispensere fra bestemmelsen for visse skoler oprettet før den 1. januar 1996.

Til nr. 3 Udgangspunktet for huslejeaftaler er, at de ikke må indgås på vilkår, der er ringere, end sædvanlige markedsvilkår tilsiger. Der gives undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler. Der er her bl.a. tænkt på regler, der standardiserer aftaleudformningen, f.eks. fastsætter bestemmelser om maksimal opsigelsesfrist, og på regler, der eventuelt i særlige tilfælde fastsætter, at aftalerne ikke må indgås på vilkår, der er ringere end de vilkår, der er sædvanlige for skoler af den pågældende type og beliggenhed, eller at huslejen skal være omkostningsbestemt. I sidstnævnte tilfælde vil det altså kunne stilles som krav, at lejeaftalen er mere favorabel for skolen, end hvad de almindelige markedsvilkår tilsiger. Hjemmelen vil kunne anvendes til at fastsætte bestemmelser om, at huslejen ikke må overstige et niveau, hvor udlejer får dækket sine omkostninger samt får en markedsmæssig forrentning af den investerede kapital. Der kan vise sig at være behov for bestemmelsen, når virksomheder alene har til formål at leje skolebygninger ud til private skoler og der på den måde kan være risiko for, at skolen og udlejer indgår i et økonomisk fællesskab, der ikke er foreneligt med formålet med selvejekonstruktionen for disse skoleformer.

Til nr. 4 Bestemmelsen har hidtil været fastsat ved bekendtgørelse, hvor den har været anvendt ved godkendelse af nye frie kostskoler. Følgende udgiftsarter skal under alle omstændigheder medregnes: renter og afdrag af lån samt leje af bygninger og arealer, leasing af nødvendigt inventar, ejendomsskatter og ejendomsforsikring. Ministeren kan fastsætte bestemmelse om, at yderligere udgiftsarter skal medregnes, herunder også renter af andre lån end lån med pant i bygninger. Reglen sikrer, at skolernes økonomi ikke udhules af uforsvarligt høje bygningsudgifter.

Til nr. 5 I lovforslaget blev det foreslået i nr. 10, at skolernes mulighed for at give elever op til halv friplads blev begrænset til 5 pct. af eleverne på et kursus. Skoleforeningerne har argumenteret mod denne stramning af reglen om friplads, idet de mener, at grænsen er sat for lavt, selv om de er enige i, at fripladsmuligheden skal være meget begrænset. Med den foreslåede formulering kommer den gældende administrativt fastsatte bestemmelse ind i selve lovteksten. Det skal forstås således, at Undervisningsministeriet kan kræve en redegørelse i hvert enkelt tilfælde. Der vil ved en senere lejlighed blive fremsat lovforslag om en nærmere begrænsning af skolernes mulighed for at yde delvis friplads.

Til nr. 6 Den i lovforslagets nr. 11 foreslåede begrænsning i gæsters deltagelse i kurser er i modstrid med sædvanlig praksis på området, hvor det ikke er ualmindeligt at lade 1-2 østeuropæere deltage helt eller delvis i et kursus uden at betale og uden at tælle med i årselevtallet. Det foreslås derfor, at § 19 a, stk. 2, udgår, og der vil ved en senere lejlighed blive fremsat lovforslag om en rimelig begrænsning af skolernes muligheder for at have ikkebetalende deltagere på de kurser, der gennemføres efter lovens bestemmelser.

Til nr. 7 Det præciseres, at skolens midler skal forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for skolen.

Til nr. 8 Undervisningsministeriet finder, at det er nødvendigt, at bestyrelsens medlemmer i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet afgiver en erklæring på tro og love over for Undervisningsministeriet om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen. Da revisor ikke kan attestere, at bestyrelsesmedlemmerne opfylder habilitetsbestemmelserne, kan ministeriet vanskeligt sikre sig dette på anden måde end den foreslåede.

Til nr. 9 Undervisningsministeren har foreslået, at den nuværende støtte til elever på folkehøjskoler i de øvrige nordiske lande afløses af en ordning, administreret af et nordisk samarbejdsorgan. For at en sådan støtteordning kan have hjemmel i lov, indsættes denne bestemmelse. Den hidtidige særlige rejsegodtgørelse til færøske elever ophæves, og beløbet overføres til Færøerne som en del af bloktilskuddet.

Til nr. 10 § 2, stk. 2, i lovforslaget udgår som følge af ændringsforslag nr. 2. Det nye § 2, stk. 2, om, at omlægningen af elevstøtte ved folkehøjskoler til driftstilskud får virkning fra et senere tidspunkt, end lovforslaget i øvrigt træder i kraft, er foreslået af praktiske grunde, idet det ville være urimeligt både over for skoler og elever, hvis det skulle ske allerede ved lovens ikrafttræden. Datoen den 1. august 1997 er valgt af praktiske/administrative grunde. Med samme begrundelse foreslås det, at den nye bestemmelse om elevstøtte til elever på højskoler i andre nordiske lande får virkning fra den 1. august 1997.

Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Tom Behnke (FP) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard (KF) Lene Espersen (KF) John Vinther (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder.

Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Udvalget udtaler, at man forventer og forudsætter, at der fra Undervisningsministeriets side føres et årvågent og tilbundsgående tilsyn med skolerne, ikke blot i forbindelse med nye skolers oprettelse og godkendelse, men også løbende derefter.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med det af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 2 1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Kravene til bestyrelsesmedlemmer i § 12, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, skal for skoler, som modtager tilskud, senest være opfyldt den 1. august 1997.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

Bemærkninger

Til nr. 1 For så vidt angår habilitetskravene til medlemmer af skolebestyrelsen og revisorer, fastsættes for igangværende skoler, at kravene skal opfyldes inden den 1. august 1997. Bestemmelsen fandtes i lovforslaget, som det blev fremsat, men er i ændringsforslaget til § 2 i betænkningen over lovforslaget faldet ud ved en fejltagelse.

Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders Mølgaard (V) Tom Behnke (FP) Henning Urup (V) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard (KF) Lene Espersen (KF) John Vinther (KF) Poul Nødgaard (DF)

Ingen

Nr BTL 219

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (Habilitetskrav, anbringelse af likvide midler, elevbetaling, bygningstilskud, elevstøtte, refusion m.v.)

Nr L 219 1995-96, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19960524